Kortlægning af de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud"

Transkript

1 Kortlægning af de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud Af konsulent Finn Christensen For Ministeriet for Børn og Undervisning August

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning af kortlægningens resultater... 3 Kortlægning af lands- og landsdelsdækkende institutioner Baggrundsoplysninger vedrørende målgrupper og elevgrundlag... 7 Lands- og landsdelsdækkende specialundervisningsinstitutioner Ændrede vilkår for specialundervisningen Inklusion Nye behandlingsmuligheder Ny lovgivning om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Knap økonomi Sammenfattende beskrivelse Ledelse og administration Fysiske rammer Undervisning og elever Specialrådgivning VISO Personale Økonomi Relationer Vidensdeling og uddannelser Efter- og videreuddannelser Perspektiver Kortlægning af de enkelte institutioner Center for Døvblindhed og Høretab Center for Høretab/Fredericiaskolen Nyborgskolen Skolen på Kastelsvej, SPK - Langelinieskolen Børneklinikken Center for Døve Geelsgårdskolen Synscenter Refsnæs Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) Børneskolen Filadelfia / Specialrådgivningen om Epilepsi Kilder

3 Sammenfatning af kortlægningens resultater Kortlægningen viser, at målgrupperne for de lands- og landsdelsdækkende institutioner primært er børn med synshandicap, hørehandicap og bevægehandicap. Udviklingen i de lands- og landsdelsdækkende institutioners opgaver siden kommunalreformen er præget af stor nedgang i antal elever henvist til undervisning og til boophold på institutionerne. For nogle af institutionerne er denne nedgang så stor, at det er vanskeligt fremover at videreføre undervisningen i pædagogisk og socialt bæredygtige grupper. De børn og unge, der ikke længere henvises til undervisning på de lands- og landsdækkende institutioner, modtager nu deres specialundervisning og støtte i hjemskolen eller i hjemkommunens specialklasser eller specialskole. Kommunernes beslutninger om specialundervisning til disse grupper har i perioden kun i meget begrænset omfang givet anledning til klager til Klagenævnet for Specialundervisning. For de få børn og unge, der er afhængige af tegnsprog og taktil kommunikation, er disse institutioner fortsat en forudsætning for et kvalificeret undervisningstilbud. De lands- og landsdelsdækkende institutioners specialrådgivning, der er objektivt finansieret, er efter kommunalreformen videreført på samme niveau som tidligere. Der er registreret et fortsat træk fra kommunerne på denne bistand til forældre, professionelle og elever, og der er øget henvisning til rådgivningsmæssig bistand til børn med sammensatte vanskeligheder. Institutionernes udadgående service er videreført samtidig med, at antallet af elever henvist til specialundervisning er faldet. Specialrådgivningen, der henvises til, er en specialiseret rådgivning, som bygger på institutionernes undervisningspraksis og personalets specialiserede uddannelse. Specialrådgivningen udgør et supplement til den kommunale og regionale rådgivning. Kortlægningen viser, at de lands- og landsdelsdækkende institutioner udfører en meget specialiseret undervisning af små handicapgrupper, og at de, der leverer specialrådgivning, varetager de mest specialiserede opgaver. Deres virksomhed fungerer som et vigtigt supplement til undervisning og rådgivning i kommunerne samt til syns- og kommunikationscentrenes virksomhed. Flere af de lands- og landsdelsdækkende institutioner har iværksat udviklingsarbejder, deltager i projekter og forskningsforløb og medvirker i formidling af materialer, metoder og erfaringer med specifikke undervisnings- og behandlingsprogrammer. Endvidere er de lands- og landsdelsdækkende institutioner fortsat centrale aktører for uddannelse af lærere og pædagoger til varetagelse af inkluderende undervisning. Nogle af institutionerne spiller en afgørende rolle som formidlere af specialviden i udviklingsprogrammer og i uddannelse af personale. Kortlægningen viser, at der er flere årsager til nedgangen i de lands- og landsdelsdækkende institutioners undervisningsaktiviteter. For alle gælder, at øget inklusion af handicappede børn i hjemmiljøet har haft betydning. Der har over et langt forløb på ca. 20 år været et faldende antal henvisninger til skolegang og boophold på institutionerne i takt med etablering af flere og mere specialiserede lokale tilbud. Især for blinde er inklusion i hjemskolerne den primære årsag til faldet i elevtal. Et andet forhold af stor betydning er ny teknologi. For døveskolerne er elevtilgangen siden kommunalreformen væsentligt reduceret på grund af teknologien, hvor Cochlear Implant operationer (CI) nu giver døve børn mulighed for at anvende verbalt sprog, og de henvises derfor ikke længere til tegnsprogsundervisning på specialskoler. 3

4 Kommunernes knappe økonomi spiller også en rolle for institutionernes virksomhed. Der er i kommunerne megen opmærksomhed på taksterne for undervisning og omkostningerne både ved henvisning til institutionerne og ved deltagelse i institutionernes netværksarbejde. Der er ikke registret flytning af elever fra skolerne af økonomiske årsager ved kortlægningen, men for enkelte takstfinansierede ydelser er der konstateret en stor nedgang i henvisninger til korterevarende rehabiliteringsforløb, og der er registreret vanskeligheder med at få kommunerne til at henvise unge til ungdomsuddannelsesforløb kombineret med boophold. Regionsrådene og Københavns Kommune har siden kommunalreformen taget flere initiativer til at tilpasse institutionernes rammer til det faldende elevtal, og institutionerne har selv foretaget opgaveomlægninger. Denne reduktion og omlægning har medført afskedigelser af personale og flytning af aktiviteter, men institutionerne har fortsat et kvalificeret personale til varetagelse af både specialundervisning og specialrådgivning. Institutionerne er meget opmærksomme på de problemstillinger, som følger nedgangen i antal henviste elever. Døveskolerne peger på etablering af en landsdækkende fælles organisering af deres virksomhed, og blindeinstitutionerne peger på en samordning af de eksisterende institutioner. Geelsgårdskolen er via optag af nye elevgrupper ændret til en regional specialskole, og Børneskolen Filadelfia er i sin funktion omlagt til en primært rådgivende institution, idet undervisning af indlagte børn på Epilepsihospitalet med de korte indlæggelsesforløb nu anvendes til udredning og pædagogisk opfølgning i hjemkommunerne. Specialundervisningen på flere af de lands- og landsdelsdækkende institutioner kunne fortsættes i nogle år endnu, men der vil om få år være tale om så små enheder, at ændrede organisationsformer med mulighed for tættere samspil med andre kommunale specialundervisningstilbud ville være relevant. Der er ved kortlægningen registreret en overvægt af henviste elever fra nærområdet. Udvikling og forskning på døve- og blindeområdet i Danmark er decentraliseret til de enkelte institutioners initiativer. Der er flere projekter i gang, men disse er afhængige af, at der på de lands- og landsdelsdækkende institutioner er kapacitet til at involvere sig heri. Der foregår således ikke en central udvikling af sprogundervisning af CI-børn baseret på dansk erfaringsopsamling. Kortlægningen viser, at specialpædagogisk forskning og udvikling primært beror på initiativ fra og kapacitet på få af de lands- og landsdelsdækkende institutioner, og at der ikke sker samlet koordinering heraf. Kortlægningen viser, at overgangen fra skole til ungdomsuddannelse, hvor der tidligere var en tradition for fortsat skolegang på de landsdækkende institutioner med fokus på oplæring til et selvstændigt liv, uddannelse og arbejde, nu er spredt på mange forskellige tilbud i henhold til loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Området er ukoordineret og opdelt i mange små enheder uden en samlet erfaringsopsamling. Den specialiserede viden på de lands- og landsdelsdækkende institutioner er bibeholdt, men inklusion og teknologi har reduceret behovet for institutionsbaseret specialundervisning væsentligt. Den eksisterende institutionsstruktur har en kapacitet, som ikke længere er nødvendig, fordi kommunerne kan løfte en stor del af den undervisningsopgave, som tidligere blev varetaget af institutionerne. De få elever, der fortsat har behov for tegnsprog og taktil kommunikation er dog fortsat afhængige af de specialiserede undervisningstilbud på institutionerne. 4

5 Specialrådgivningen fra flere af de lands- og landsdelsdækkende institutioner er en nødvendig og specialiseret forudsætning for inklusion af en del elever med kommunikationshandicap i kommunerne. Dette gælder også for udvikling og vidensformidling samt for uddannelse af personale. Den nuværende opdeling i flere institutioner sikrer imidlertid ikke koordinering og samordning af erfaringsopsamling og formidling heraf i tilstrækkelig grad. Den centrale udfordring er fremover at opretholde specialrådgivning, kursusvirksomhed, vidensformidling og uddannelse af personale i kommunerne med specialiserede opgaver i en situation, hvor de lands- og landsdelsdækkende institutioners elevgruppe er blevet så lille og præget af komplekse handicap. Det er også en udfordring at etablere en ensartet landsdækkende specialrådgivning i et netværk, hvor yderområderne uden store udgifter kan trække på denne service. Kortlægningen viser, at der er forskelle på betjeningen af de enkelte landsdele. KORTLÆGNING AF LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE INSTITUTIONER Denne rapport er resultatet af en kortlægning af de lands- og landsdelsdækkende institutioner, der i forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev tillagt specialistfunktioner på det undervisningsmæssige område. Kortlægningen er et bidrag til evalueringen af kommunalreformen inden for de specialiserede undervisningstilbud. Kortlægningen beskriver den faktuelle udvikling af de lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioners virksomhed efter kommunalreformen - herunder om der er forhold, som påvirker disse institutioners fremtidige virksomhed. En særlig finansiering De lands- og landsdelsdækkende institutioner fik ved kommunalreformen en særlig finansiel status, hvor en del af kommunernes betaling for institutionernes ydelser blev finansieret efter objektive kriterier. Takstbetalingen for undervisning blev reduceret med et beløb, som fordeltes på alle kommuner i institutionens dækningsområde, og funktioner vedrørende rådgivning og vejledning blev udelukkende finansieret efter objektive kriterier, hvor fordelingen af udgifter til kommunerne blev fastsat efter befolkningstallet. Den særlige finansiering havde til hensigt at sikre videreførelse af den mest specialiserede undervisning og specialrådgivning for døve og hørehæmmede, blinde og svagsynede samt for døvblinde, bevægehandicappede og børn med epilepsi. Denne særordning begrænsedes til bestemte skoler og institutioner, fortrinsvis særforsorgsinstitutioner, der var videreført fra særforsorgens udlægning i Institutionerne er specifikt nævnt i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 447 af 19. maj 2006 om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud til børn og voksne, og for så vidt angår specialrådgivning i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 781 af 6. juli Institutionerne blev ved kommunalreformen overført til drift ved regionsrådene, som også blev tillagt opgaven med at koordinere kapacitet og sammensætning af de regionale lands- og landsdelsdækkende institutioners sociale og undervisningsmæssige tilbud. Takstbetalingen for undervisningstilbud reduceres således, at der efter objektive kriterier betales 10 % af omkostninger op til 1100 kr. pr. dag og 25 % af taksten, der overstiger 1100 kr. Det er på dette 5

6 grundlag sikret, at taksterne reduceres for de kommuner, der henviser til undervisning på institutionerne. Fordelingen af takstudgifterne efter objektive kriterier sker på alle kommuner i forsyningsområdet. Den objektive finansiering handler alene om fordelingen af udgifterne ved institutionernes specialundervisning og specialrådgivning. Ordningen indebærer ikke, at institutionerne kan iværksætte aktiviteter uden henvisning heraf fra kommunerne. Beskrivelsesfelter I kortlægningen er der redegjort for udviklingen af de lands- og landsdelsdækkende institutioners undervisningstilbud samt specialrådgivningen i tilknytning hertil i perioden Endvidere beskrives institutionernes historie, administration og struktur, personale, elevgrupper og rådgivningsaktiviteter samt økonomisk status. Institutionernes involvering i efter- og videreuddannelse samt involvering i udviklings- og forskningsprojekter medtages i kortlægningen. Endeligt medtages institutionernes perspektiver for fremtidig virksomhed, hvor disse er tilkendegivet. Som baggrund for kortlægningen af de enkelte institutioner beskrives udviklingen i relevante elevgrupper samt pædagogiske, behandlingsmæssige, lovgivningsmæssige og økonomiske forhold af betydning for de lands- og landsdelsdækkende institutioners virksomhed. Prioritering af inkluderende foranstaltninger for handicappede i samfundet samt den teknologiske udvikling og lovgivning om bedre uddannelsesmuligheder for unge med særlige behov er faktorer, der ved siden af kommunalreformen i 2007 har haft betydning for de lands- og landsdelsdækkende institutioners virksomhed. Hertil kommer de begrænsninger, der i de senere år har været i den kommunale økonomi. I kortlægningen er der udarbejdet en beskrivelse af de enkelte institutioner, hvor der gives en række faktuelle oplysninger om udviklingen siden 2007 samt en beskrivelse af institutionernes nuværende opbygning, ledelse og personale, undervisning, botilbud og specialrådgivning, samt en beskrivelse af institutionens elever, elevtal og elevtalsprognoser. Endvidere beskrives økonomiske forhold, relationer til andre institutioner, vidensformidling, udviklingsarbejder og institutionernes egne perspektiver for fremtiden, hvor disse er fremlagt. Interview og oplysninger Alle institutioner har været besøgt, og lederne er blevet interviewet. Institutionerne har til brug for kortlægningen udarbejdet detaljerede beskrivelser af deres virksomhed samt stillet materialer og rapporter til rådighed med henblik på at sikre så nøjagtige beskrivelser som muligt. Der har fra alle institutioner været vist imødekommenhed med henblik på at udfærdige en dækkende beskrivelse, og der er udtrykt stor interesse i en evaluering af deres virksomhed og for en tilbundsgående drøftelse af deres samlede virksomhed på landsplan. I kortlægningen er der inddraget oplysninger fra regionsrådene og fra Københavns Kommune. Endvidere er inddraget oplysninger fra ViHS og fra eksterne brugere af institutionernes ydelser. Oplysninger fra VISO, den nationale videns- og specialrådgivningsinstitution, er endvidere medtaget i kortlægningen, fordi den har de lands- og landsdelsdækkende institutioner som leverandører af specialiseret bistand vedrørende udredning og vejledning. Endelig er oplysninger fra Klagenævnet for Specialundervisning for perioden inddraget. Kortlægningen er primært en beskrivelse baseret på konkrete og faktuelle oplysninger. Fra institutionernes side er der medtaget egne perspektiver for fremtidigt virke. Disse er beskrevet kortfattet. De 6

7 vurderinger, som kortlægningen indeholder bl.a. ved udvælgelse af beskrivelsesfelter, er medtaget ud fra en opfattelse af, at de er vigtige for at danne sig et fyldestgørende billede af de enkelte institutioners virksomhed. Oplysningerne i kortlægningen er baseret på de tal, der er anvendt i lokale rapporter og indberetninger samt og som er anvendt i regionsrådenes koordinerende virksomhed og i budgetlægningen. Baggrundsoplysninger vedrørende målgrupper og elevgrundlag Blinde og svagsynede Antallet af blinde og stærkt svagsynede i Danmark er ca men heraf er hovedparten, ca , ældre over 70 år er i aldersgruppen Blandt børn og unge under 18 år er der 4-5 blinde pr. årgang og ca. 50 med så stærkt nedsat syn, at der er behov for blindepædagogiske foranstaltninger. Kun ca. 0,1 % af eleverne har behov for en specialiseret blindepædagogisk støtte, mens øvrige svagsynede kan hjælpes med optiske og andre hjælpemidler. Tilgangen af blinde og stærkt svagsynede elever uden andre handicap i folkeskolen med behov for specialpædagogisk støtte er ca. 25 nye børn om året. De henvises stort set alle til undervisning i den lokale folkeskole eller til en lokal specialskole med individuel støtte. Spredningen betyder, at en del kommuner ikke får nye børn hvert år. 22 kommuner havde således ikke nytilgang af synshandicappede børn og unge i 2010, men der vil i næsten alle kommuner alligevel være enkelte blinde og svagsynede, som kræver en specialiseret bistand. På synsområdet er der således lokalt et behov for specialiseret bistand til både børn, unge, voksne og ældre med svære synsnedsættelser. Men til blinde og svagsynede børn og unge i skolen er der herudover behov for en mere specialiseret bistand med henblik på oplæring i kompenserende teknikker i form af punktlæsning og skrift, for mobilitetstræning og for anvendelse af kompenserende teknikker for den manglende visuelle kommunikation i undervisning og uddannelse. De landsdækkende institutioner på synsområdet har meget få elever henvist til undervisning eller uddannelse, og de er i deres virksomhed et specialiseret supplement til den daglige kommunalt og regionalt specialiserede bistand, der primært ydes fra syns- og kommunikationscentrene. Døve og svært hørehæmmede På høretabsområdet er der en bredt sammensat gruppe, som forudsætter forskellige grader af specialiserede tilbud - afhængigt af graden af høretab. Hovedparten er ældre, hvis høretab i vid udstrækning kan afhjælpes med høreapparater. Her er der ikke behov for en særlig omfattende eller specialiseret pædagogisk indsats, og den ydes normalt af sygehuset eller det sted, hvor høreapparatet anskaffes. Der er imidlertid svært tunghøre, som har behov for høre- eller døvepædagogisk hjælp i form af visuelt støttende kommunikation og kompenserende teknikker. Hovedparten af disse grupper modtager den specialpædagogiske bistand fra kommunale eller regionale kommunikationscentre. Der er imidlertid ca unge og voksne døve, der benytter tegnsprog som den primære kommunikation. Denne gruppe har modtaget en meget specialiseret undervisning og bistand til anvendelse af tegnsprog som kommunikation. De lands- og landsdelsdækkende institutioner for døve og hørehæmmede spiller en afgørende rolle som undervisnings- og uddannelsessteder for denne gruppe. 7

8 Der fødes årligt omkring 0,05 % helt døve børn og ca. lige så mange med dobbeltsidig stærkt nedsat hørelse, således at der er knap 0,1% børn i alt med så store høreproblemer, at de fungerer som døve. Hovedparten af disse børn (ca. 40 årligt) udgjorde tidligere rekrutteringsgrundlaget for de lands- og landsdelsdækkende institutioner for døve, hvor undervisningen og oplæringen var baseret på tegnsprog og anden form for visuel kommunikation. Denne gruppe er i stigende grad siden 1993 blevet tilbudt CI-operation, således at der nu opereres ca. 40 pr. år, der hermed får mulighed for at anvende verbalt sprog som kommunikation. Hermed er grundlaget for henvisning til tegnsprogsundervisning stort set faldet bort. For nogle af de opererede børn giver CI imidlertid ikke de nødvendige forudsætninger for at anvende et verbalt sprog, og her er der fortsat behov for at benytte visuelt baseret kommunikation i undervisning og oplæring. Denne kommunikationsform vil i fremtiden være en meget specialiseret ydelse for ganske få børn med komplekse handicap. Disse børn frekventerer i dag i vidt omfang de 3 landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn med høretab. Mange børn med høretab har også andre funktionsnedsættelser end høretabet. Nogle har både et syns- og et hørehandicap. I ca. 50 år har der i Danmark været givet et særligt tilbud til døvblinde, hvor der hverken er mulighed for at anvende verbalt eller visuelt sprog som kommunikationsmiddel. Denne gruppes undervisning er meget specialiseret med anvendelse af taktilt sprog. Der er ingen helt klar afgrænsning af døvblindeområdet i forhold til børn med komplekse og sammensatte funktionsnedsættelser. Døvblinde børn kan henvises til specialafdelingerne på de lands- og landsdelsdækkende institutioner, men en del af disse børn med supplerende handicap undervises i kommunale specialskoler for svært udviklingshæmmede, hvor der ydes en særlig bistand med hensyn til udvikling af alternative kommunikationsformer, og hvor der inddrages konsultativ støtte fra den landsdækkende specialrådgivning. Døve og svært hørehandicappede modtager nu i helt overvejende grad deres specialpædagogiske støtte i kommunerne med bistand fra kommunale og regionale kommunikationscentre. Den mest specialiserede bistand består i undervisning baseret på visuel kommunikation og tegnsprog til børn, for hvem CI-operationen ikke medfører et verbalt sprog. Her er de lands- og landsdelsdækkende tilbud fortsat det mest specialiserede tilbud. Svært bevægehandicappede Tidligere gav Vanføreforsorgen, primært repræsenteret af Hjemmet og Samfundet for Vanføre, et specialiseret undervisnings- og uddannelsestilbud på landsplan. Disse tilbud for svært bevægehandicappede er i dag erstattet af lokale undervisningstilbud i hjemskolen eller i regionale eller kommunale specialklasser, idet der her er mulighed for at yde både nødvendig specialundervisning og professionel behandlingsmæssig støtte i tilknytning til skolegangen. Tilbage er kun ét landdelsdækkende tilbud, Geelsgårdskolen, der fungerer som en regionalt specialiseret specialskole med boafdelinger. Herudover er der et specialiseret højskoletilbud, Egtmont Højskolen i Beder, og et ungdomstilbud på Solbakken i Aarhus. Andre Antallet af børn indlagt på Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund er nogenlunde konstant med indlæggelser årligt. Indlæggelsestiden er med årene blevet kortere, således at indlæggelser over 4 uger nu er usædvanlige. Der har således været en nedgang i behovet for undervisning under indlæggelserne, men en udvikling i retning af, at den korte undervisningstid primært anvendes til pædagogisk udredning og til opfølgende rådgivning til forældre og professionelle, der varetager 8

9 undervisningsopgaver i forhold til elever med epilepsi. Denne funktion varetages af Børneskolen Filadelfia som en landsdækkende funktion kombineret med Specialrådgivningen om Epilepsi, der også udgår fra Filadelfia. Faldende aktiviteter De lands- og landsdelsdækkende institutioner beskæftiger sig altså med en meget lille elevgruppe, som forudsætter specialiseret pædagogisk bistand for at udvikle kommunikation og andre skolemæssige færdigheder. Denne gruppe er ændret undervejs med udviklingen af ny teknologi og opbygningen af flere lokale og mere specialiserede specialundervisningstilbud, således at flere børn er blevet undervist i lokale skoler. De henviste elever til de lands- og landsdelsdækkende institutioner har ud over det primære handicap ofte flere kombinerede handicap eller supplerende vanskeligheder af social eller personlighedsmæssig art. Kravene til specialisering på disse institutioner er derfor øget gennem en årrække. Undervisningen på de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud er udviklet til et specialiseret supplement til den lokale og regionale bistand i form af både specialundervisning og specialrådgivning for de mest udsatte grupper, der ikke kan nås med den kommunale bistand. Denne udvikling er i overensstemmelse med en intention om at inkludere flere handicappede elever i lokale skoler eller specialklasser og specialskoler. Udviklingen i teknologi, som især på høretabsområdet har haft stor betydning, har forstærket denne udvikling. Behovet for at lære tegnsprog er i vidt omfang afløst af et behov for intensiv lytte-, tale- og sprogtræning, som bedst foregår i hjemmet og daginstitutionen. Elevtallet på de lands- og landsdelsdækkende institutioner var allerede faldende i de sidste 10 år før kommunalreformen, således at også henvisningerne til undervisning og boophold på institutionerne allerede den gang i flere år havde været nedadgående. I en vurdering af institutionernes samlede virksomhed er det væsentligt at medtage deres funktion som lands- og landsdelsdækkende virksomhed og funktioner som et lokalt/regionalt specialundervisningstilbud. Flere af institutionerne har indgået aftaler mellem kommunerne og regionsrådet om indtægtsdækket virksomhed i form af specialpædagogiske ydelser på kommunalt og regionalt niveau. Der er i kortlægningen redegjort for dette, hvor det forekommer. Lederne af de lands- og landsdelsdækkende institutioner har i henvendelser til deres driftsmyndigheder og til regeringen gennem de senere år påpeget, at der er et stort behov for opmærksomhed omkring deres fremtidige virksomhed. De oplever vanskeligheder med at videreføre den hidtidige drift og specialisering på grund af det faldende antal opgaver og en reduktion af virksomhedens personalestab. Selv om der løbende er taget skridt til ændringer af regionsrådene og Københavns Kommune i form af fusion af beslægtede opgaver, ændringer i administration og udlejning af bygninger med henblik på tilpasning til det lavere elevtal i undervisning og boophold, er der ved kortlægningen udtrykt behov for en mere langsigtet planlægning, bl.a. fordi de løbende reduktioner i personale og opgaver virker negativt på arbejdsmiljøet. Lands- og landsdelsdækkende specialundervisningsinstitutioner Alle kommuner skal i henhold til lovgivningen medvirke til at dække udgifterne til specialrådgivning og til materialeforsyning fra de landsdækkende institutioner efter befolkningstal, og for de landsdelsdækkende institutioner fordeles udgifterne til betjeningskommunerne efter deres folketal. 9

10 Den objektive finansiering fordeler udgifterne på kommunerne, der kan henvise til denne rådgivning efter behov og uden ekstraordinær betaling pr. sag. Regionsrådene påtager sig ved driften af institutionerne en forsyningsforpligtelse, således at kommunerne er sikre på at kunne få den specialiserede bistand. De lands- og landsdelsdækkende institutioner har alle en lang historie, idet de fleste etableredes som et led i opbygningen af handicapforsorgen i Danmark i 1800-tallet. Forsorgsinstitutionerne blev overtaget af amtskommunerne i 1980, hvor de tidligere forsorgsskoler blev omfattet af folkeskolelovgivningen, og de er siden videreført med stort set uændrede funktioner indtil kommunalreformen i 2007, hvor de overgik til regionsdrift. Kommunerne overtog ved kommunalreformen amtskommunernes tidligere finansiering af disse institutioners specialrådgivning og specialundervisning. I henhold til lovgivningen har regionsrådene ansvaret for løbende at tilpasse kapaciteten på institutionerne efter drøftelse med kommunerne, for at koordinere regionerne imellem og for at fastsætte taksten. Undervisningsministeriet har ansvaret for at føre tilsyn med de regionale undervisningsinstitutioner. Regionsrådene har siden 2007 taget flere initiativer til en sammenlægning af nogle af de regionale undervisningstilbud. Således er Aalborgskolen og Døvblindecentret blevet sammenlagt til en fælles institution, Center for Døvblindhed og Høretab. Tilsvarende har Nyborgskolen fået fælles ledelse med Center for Høretab/Fredericiaskolen, og skolens aktiviteter er i år flyttet til Fredericia. Skolen på Kastelsvej er nedlagt som selvstændig skole, og undervisningen er lagt ind som en afdeling af folkeskolen Langelinieskolen. Kortlægningen beskriver de institutioner, der er omfattet af lovgivningen om specialundervisning og specialpædagogisk bistand på de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Følgende institutioner indgår i kortlægningen: Center for Døvblindhed og Høretab, Aalborg. Tidligere Aalborgskolen og Døvblindecentret. Aalborgskolens virksomhed er landsdelsdækkende for undervisning, rådgivning og vejledning for børn med høretab, og den er landsdækkende for centret for materialeudvikling og produktion af undervisningsmaterialer til børn med høretab. Døvblindecentret, nu døvblindeafdelingen, er et landsdækkende tilbud om undervisning og botilbud for børn, unge og voksne døvblinde, og den omfatter rådgivning og vejledning vedrørende døvblinde børn og unge. 10

11 Center for Høretab, Fredericia. Tidligere Fredericiaskolen. Fredericiaskolens virksomhed er en landsdelsdækkende skole for undervisning, vejledning og rådgivning af børn med høretab. Nyborgskolen, Nyborg. Nyborgskolen er et landsdækkende ungdomsuddannelsestilbud for unge med høretab, oprindeligt kaldet en fortsættelsesskole. Den er opretholdt som institution med en fælles leder med Center for Høretab, og virksomheden er i 2012 flyttet til ledige bygninger og boliger på Center for Høretab i Fredericia. Langelinieskolen, afdelingen Skolen på Kastelsvej, København. Tidligere Skolen på Kastelsvej. Langelinieskolen er en landsdelsdækkende undervisningsinstitution for børn med høretab. Børneklinikken, København. Børneklikken er en landsdelsdækkende virksomhed med rådgivning og vejledning for småbørn med hørehandicap og børn med komplekse funktionsnedsættelser. Geelsgårdskolen, Virum. Geelsgårdsskolen er en landsdelsdækkende specialskole for fysisk handicappede, multihandicappede og døvblinde børn. Børneskolen Filadelfia og Specialrådgivningen om Epilepsi, Dianalund. Børneskolen Filadelfia og Specialrådgivningen om Epilepsi er en selvejende institution med overenskomst med Region Sjælland om varetagelse af undervisning af børn med epilepsi indlagt på Epilepsihospitalet Filadelfia, Dianalund. Den varetager endvidere specialrådgivning samt rådgiver og vejleder forældre og skoler. Synscenter Refsnæs, Kalundborg. Tidligere Refsnæsskolen. Synscenter Refsnæs er en landsdækkende institution for undervisning af blinde børn og unge, rådgivning og vejledning samt udvikling og produktion af undervisningsmidler til blinde. Instituttet for Blinde og Svagsynede, Hellerup. Instituttet for Blinde og Svagsynede er en landsdækkende institution, der tilbyder støtte til unge og voksne blinde og svagsynede i forbindelse med uddannelse og rehabilitering, rådgivning og vejledning samt udredning af forudsætninger for uddannelse og beskæftigelse. Endvidere er den selvejende institution, Center for Døve, beskrevet. Denne har efter overenskomst med Gladsaxe Kommune landsdækkende specialistfunktioner for unge og voksne på det sociale og undervisningsmæssige område. Finansieringen af rådgivningen sker efter principperne for objektiv finansiering. Forskelle i dækning I et vist omfang er de landsdelsdækkende tilbud ikke geografisk dækkende i hele Danmark. Således er der kun på Sjælland et landsdelsdækkende specialundervisningstilbud til børn med svære bevægehandicap, mens tilsvarende bevægehandicappede børn i den øvrige del af landet henvises til skolegang i kommunale specialskoler eller specialklasser. Rådgivningsmæssigt er der på døve/tunghøreområdet forskel på virksomheden udgående fra de landsdelsdækkende institutioner, Center for Døvblindhed og Høretab og Center for Høretab i Jyl- 11

12 land og på Fyn, hvor der tilbydes rådgivning og vejledning til både småbørn og til skolebørn med objektiv finansiering, mens der på Sjælland alene gives tilbud om specialrådgivning til småbørn under skolealderen med objektiv finansiering. Rådgivningen af skolebørn på Sjælland varetages af hørekonsulenter i kommunerne og på kommunikationscentrene. For de landsdækkende institutioner, der udbyder kurser og specialrådgivning, er der forskelle på omkostninger ved at benytte tilbud, der kun gennemføres på institutionerne, idet rejseudgifterne og medgået tid hertil er ressourcekrævende. Ændrede vilkår for specialundervisningen Flere forhold har betydning for ændringer i de lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioners tilbud siden kommunalreformen. Det handler især om inklusion af handicappede elever i lokalsamfundet og hjemskolen, nye behandlingsformer, nye uddannelsesmuligheder for unge og en knap kommunal økonomi. Inklusion Siden 1993 har det i Danmark været en erklæret målsætning for så vidt muligt at undervise børn med handicap i den almindelige skole. Der er sket en stor udbygning af specialundervisningen og den pædagogisk psykologiske rådgivning i kommunerne, og i perioden frem til 2007 udbyggede amtskommunerne både specialistrådgivningen samt centre for syn og kommunikation. Denne udvikling er videreført efter kommunalreformen, og bestræbelserne på at opbygge både undervisning, rådgivning og vejledning til borgeren og det almindelige skolesystem så tæt som muligt har medført, at færre børn visiteres til de meget segregerede tilbud på de lands- og landsdelsdækkende institutioner, der tidligere ofte var ensbetydende med enten lange transportafstande eller elevernes flytning til elevhjem ved skolerne. Nu undervises praktisk talt alle blinde, svært synshandicappede børn og døve børn med CI i hjemskolen. Kun børn fra institutionernes nærområde med disse handicap henvises i et vist omfang fortsat. Også forbørn med mere komplicerede handicap i specialskoler og specialklasser. Her kan disse børn undervises uden henvisning til de meget specialiserede gamle institutioner, dels fordi der er personale med faglig baggrund til at varetage undervisningen, dels fordi der her er adgang til specialiseret konsulentbistand. De meget specialiserede særforsorgstilbud er gennem en årrække blevet erstattet af specialiserede tilbud i amtskommunerne, som ved kommunalreformen er videreført af kommunerne, og der er efter kommunalreformen sket en udbygning af især lokale specialskole- og specialklassetilbud. De lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner har tilpasset sig denne udvikling. Deres specialundervisning er i stigende grad blevet rettet mod elever med komplekse og sammensatte handicap, og de har udbygget den konsultative og rådgivende virksomhed. Både på blindeområdet og på døveområdet er der opbygget en konsultativ bistand udgående fra de lands- og landsdelsdækkende institutioner i form af rådgivning, vejledning, kursusaktiviteter og uddannelse for forældre, lærere og pædagoger. Denne service er ændret i takt med udbygningen af den kommunale rådgivning. På blindeområdet blev de sidste udgående konsulenter fra Refsnæsskolen udlagt til amtskommunerne for ca. 8 år siden. Det drejede sig om småbørnskonsulenter og konsulenter for under- 12

13 visning af synshandicappede på specialskolerne. For døveskolerne blev udlægning af konsulentfunktionerne ikke realiseret, fordi der her var tale om en elevgruppe, som tidligere kun vanskeligt kunne inkluderes på grund af anvendelsen af tegnsprog, men også fordi der i en del år har været usikkerhed om CI-operationernes betydning for specialundervisning og rådgivning. Principperne om inklusion er blevet forstærket med årene - senest med FNs deklaration om handicappede borgeres rettigheder. Udviklingen har her været forskellig fra landsdel til landsdel. Den største grad af inklusion udvikledes relativt tidligt i den vestlige del af Danmark, hvor afstandene til de specialiserede institutioner var størst. Men nu er inklusionsprincipperne alment anerkendt og implementeret i hele landet. Nye behandlingsmuligheder Ved CI-operationer indopereres elektroder i det indre øre, som via en minicomputer kan omsætte lyd til elektriske impulser. Dette giver døve børn en mulighed for at lære at høre og dermed at benytte verbalt sprog som alle andre. Erfaringerne med disse operationer er meget positive, især efter at der nu fortages hørescreeninger, hvor det meget tidligt konstateres, om barnet er døvt, og der foretages dobbeltsidige operationer allerede i 11- måneders alderen. Erfaringer fra international forskning viser, at hovedparten af de opererede børn med tilstrækkelig intensiv sprogtræning kan opbygge en verbal kommunikation og opnå en sprogudvikling, der er aldersvarende inden skolealderen, under forudsætning af, at forældre og andre voksne i hverdagen stimulerer barnets brug af hørelse og verbalt sprog. Der har været en konflikt om disse operationer mellem tegnsprogsbrugere og hørende. Familier, der benytter tegnsprog, har ikke altid ønsket operationer til deres børn af frygt for dårligere kommunikation i familien. Denne konflikt findes imidlertid ikke længere, og praktisk talt alle døve børn - også af tegnsprogede forældre - får nu en CI-operation. I stedet er der nu større fokus på betydningen af sprogstimulering og træning til CI-børn. Der er fremsat en teori om, at anvendelsen af visuelle tegn som støtte til udviklingen af det døve barns verbale sprog kan skade eller forsinke barnets samlede sprogudvikling. Men der mangler dansk forskning inden for dette område og udenlandske erfaringer kan ikke uden videre overføres til det danske sprogområde. I 2010 har Sundhedsstyrelsen udarbejdet kliniske retningslinjer for opfølgning fra de to sygehusafdelinger for CI-opererede børn i Aarhus og Gentofte. Retningslinjerne placerer ansvaret for teknisk, medicinsk og pædagogisk opfølgning i det første år på sygehuset. Samtidig foreskrives der et samarbejde med kommunen om en opfølgning efter det første år med henblik på at udvikle og vedligeholde den auditive og verbale udvikling hos barnet. Det centrale pædagogiske element er, at barnet med en CI-operation skal have intensiv auditiv og sproglig træning efter principper beskrevet i programmet AVT (Auditiv Verbal Træning). Denne træning skal primært foregå i hjemmet under ugentlig vejledning og supervision af en talelærer, der kender metoder og forløb. Sygehuset skal derefter kontrollere barnets sprogudvikling hvert år i de første 5 år, og herefter efter 10 og 15 år. Det forventes, at denne systematik i intervention og opfølgning vil give bedre resultater i Danmark end tidligere, hvor opfølgningsansvaret efter operationen var placeret hos kommunerne eller hos de landsdelsdækkende rådgivningstilbud. Det er hermed ikke afklaret hvilken rådgivningsrolle, de landdelsdækkende institutioner for børn med høretab fremover skal varetage i forhold til den auditive træning og sprogudvikling samt med hensyn til uddannelse af lokale hørekonsulenter til disse opgaver. Center for Døvblindhed og Høretab og Center for Høretab har iværksat tilbud om støtte 13

14 hertil. Ligeledes varetages de to sygehusafdelingers undervisning det første år af kommunale hørekonsulenter og personale, der behersker metoderne efter uddannelse finansieret af de firmaer, der leverer høreapparater og CI-udstyr. CI-operationerne har meget indgribende ændret forudsætningerne for drift af de landsdelsdækkende døveskoler, både med hensyn til elever i undervisning og med hensyn til rådgivningsopgaver. Samlet set er hele grundlaget for disse institutioners fremtidige virksomhed ændret, idet opgaven for langt hovedparten af CI-børn ikke længere forudsætter en døve- eller hørepædagogisk baseret tilgang, men i stedet er en opgave vedrørende sproglig stimulering og udvikling baseret på verbalt sprogbrug. Det er en opgave, der ikke er nær så specialiseret som døvepædagogikken. Ny lovgivning om uddannelse til unge med særlige behov Især for unge, der afslutter skolegangen på de lands- og landsdelsdækkende institutioner, har loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov affødt en nyudvikling af uddannelsesmuligheder. Tidligere var der normalt tale om fortsat skolegang eller en kombination mellem skolegang og uddannelsesforberedelse for hovedparten af eleverne. Nyborgskolen og delvis Instituttet for Blinde og Svagsynede var her de landsdækkende tilbud, lige som Samfundet og Hjemmet for Vanføre havde et særligt uddannelsestilbud for unge. Men nu er der opstået nye ungdomstilbud dels på de landsog landsdelsdækkende institutioner selv og dels i form af tilbud på selvejende institutioner, fx Castbjerggård og Center for Døve, hvor der etableres uddannelsesforløb i henhold til den nye lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Hertil kommer nyetablerede kommunale tilbud. Unge døve og blinde har nu fået alternativer til fortsat skolegang på institutionerne, og det benytter de sig af. Men dette har medført, at der er et kraftigt faldende elevtal især i de gamle undervisningstilbud, hvor der også er knyttet boophold til, og der sker ingen samordning af udbuddene. Ved siden af disse tilbud, der henvender sig til elever, som ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, er der fortsat mulighed for individuelt kompenserede støtte til handicappede unges gennemførelse af de ordinære ungdomsuddannelser. Her spiller de landsdækkende institutioner en central rolle som rådgivere for de bevilgende myndigheder og vejledning til de studerende. Knap økonomi I samtalerne med lederne af de lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner i forbindelse med kortlægningen, er de strammere økonomiske vilkår i kommunerne blevet nævnt mange gange som en mulig medvirkende årsag til faldende elevtal. Opfattelsen på institutionerne er, at der muligvis ville blive henvist flere elever, hvis taksten var lavere - selv om taksten allerede nu er reduceret med den objektive finansiering. I kortlægningen er udviklingen i elevtal siden kommunalreformen beskrevet med henblik på at kunne vurdere, om der er tale om en nedgang, der kan begrundes i kommunernes takstbetaling. Det er ligeledes muligt at vurdere, om nærhed til institutionen har betydning for henvisningsmønsteret. For beliggenhedskommunerne kan det være en fordel at henvise hertil på grund af den objektive finansiering, der reducerer den lokale udgift. For den objektivt finansierede vejledning og rådgivning er der ingen takstbetaling, men derimod en kommunal finansiering uanset forbrug. Denne ordning har formentligt medvirket til at fastholde et relativt højt serviceniveau, men den har ikke indeholdt tilskyndelser til at udvikle udbuddet af serviceydelser hverken i kommunerne eller på institutionerne, eller til at tilpasse ydelserne til ændrede forhold fx en koordinering mellem institutionerne og en decentralisering. Der er ikke sket reduce- 14

15 ringer i disse ydelser. Tværtimod er der et eksempel på, at omkostningerne til konsulentydelserne er hævet. VISO har efter kommunalreformen indgået aftaler om leverandørydelser, således at staten finansierer den specialrådgivning, der ligger ud over den rådgivning, som kommunerne allerede betaler for. Grænserne mellem ydelser fra de lands- og landsdelsdækkende institutioner og de mere specialiserede ydelser fra VISO er konkret fastlagt for de enkelte aftaler, og lovgivningen sikrer, at der ikke betales 2 gange for samme ydelsesforpligtelse. Men VISOs køb af specialrådgivnings- og udredningsydelser fra lands- og landsdelsdækkende institutioner rejser spørgsmål ved, om opgavefordelingen mellem kommunerne og staten er klart afgrænset. Sammenfattende beskrivelse Ud fra oplysningerne om de enkelte institutioner er der udarbejdet følgende samlede beskrivelser, hvor centrale oplysninger om institutionerne og deres aktiviteter i perioden er sammenfattet. De lands- og landsdelsdækkende institutioner har alle en historie fra den tid, hvor handicappede børn og unge ikke havde ret til almindelig undervisning, men hvor særlove beskrev deres rettigheder og pligter. Særforsorgen var etableret som selvejende institution, men den blev statsfinansieret. Det var forsorgen selv, der tog stilling til, om man ville optage elever eller ej, og skolegangen var ofte forbundet med fraflytning fra hjemmet og placering på undervisningsinstitutionen. Dette er baggrunden for, at nogle af de lands- og landsdelsdækkende institutioner både er tillagt rådgivende og undervisende opgaver, hvor der normalt i folkeskolen er en adskillelse af disse funktioner. Dette er gældende for Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg, Center for Høretab i Fredericia, Synscenter Refsnæs i Kalundborg, Instituttet for blinde og svagsynede i Hellerup og Børneskolen Filadelfia samt delvis for Center for Døve. Disse institutioners samlede virksomhed er videreført, men det er ikke længere er muligt for disse skoler og institutioner at henvise til sig selv uden en godkendelse i kommunen. Geelsgårdskolen, Nyborgskolen og SPK, Langelinieskolen, tilbyder alene undervisning og botilbud og ikke rådgivning og vejledning finansieret efter objektive kriterier. Børneklinikken har alene udredende og vejledende funktioner. Institutioner Udredning/rådgivning Undervisning/uddannelse/boophold Center for Døvblindhed og Høretab x x Center for Høretab x x Nyborgskolen x Geelsgårdskolen x Synscenter Refsnæs x x Instituttet for Blinde og Svagsynede x x 15

16 SPK, Langelinieskolen Børneklinikken Børneskolen Filadelfia Center for Døve x x Ledelse og administration x x De lands- og landsdelsdækkende institutioner har generelt en ret omfattende administration, hvor især antallet af mellemledere er forholdsvist stort. Dette gælder især for institutioner med både boafdelinger og rådgivende funktioner. Der er sket en vis rationalisering ved at sammenlægge nogle af institutionerne, men umiddelbart er mellemledergruppen på institutionerne stor, selv om elevtal og opgaver har været faldende, idet de enkelte afdelinger er opretholdt som meget små enheder med hver deres afgrænsede funktion. På områderne vedrørende specialrådgivning og udvikling samt forsyning af undervisningsmaterialer beskriver kortlægningen af opgaverne på institutionerne nogle overlappende funktioner, som er baseret på den historiske opgavevaretagelse. Fx er der både på Synscenter Refsnæs og på Instituttet for Blinde og svagsynede materialeforsyning og udvikling af teknologi, og på ungeområdet er der opstået nye tilbud på institutionerne, hvor de ikke har koordineret aktiviteterne. Også på kursusområdet er der kun i begrænset omfang samordning mellem de landsdelsdækkende udbud. Fysiske rammer De lands- og landsdelsdækkende institutioner råder over meget rummelige og omfattende bygningsmæssige rammer, og deres opbygning er som tidligere totalinstitutioner præget af, at boliger, undervisning og behandling er inden for samme fysiske rammer uden tæt sammenhæng med det omgivende samfund. Der er for enkelte institutioner sket en vis udflytning af botilbuddene, men generelt er der tale om bygningsmæssige rammer, hvor den normale adskillelse mellem institution og hjem ikke er klar. Der er gode pladsmæssige forhold og relativt gode fysiske rammer på institutionerne, selv om der er foretaget udlejning af dele af bygningerne til andre formål. Nogle af institutionerne har nyindrettet faciliteter til kursus- og mødevirksomhed, og der foregår en fortsat bygningsmæssig renovering. Nyborgskolen er fraflyttet de hidtidige fysiske karme i form af skolebygninger og kollegium i Nyborg, og på Synscenter Refsnæs er der iværksat et renoveringsprogram med henblik på at skabe bedre rammer for bl.a. kursusvirksomheden. I København har SPK, Langelinieskolen, fortsat sin undervisning i den gamle skolebygning på Kastelsvej, men på området opføres nye bygninger til folkeskolens almindelige klasser. Undervisning og elever Undervisning og oplæring var oprindeligt de lands- og landsdelsdækkende institutioners centrale ydelser. Der var lovgivning om, at børn i den undervisningspligtige alder skulle henvises hertil og dermed forlade deres hjem for at opholde sig på disse institutioner, hvor de modtog undervisning. Institutionerne var store med eget køkken, vaskeri, skole og værksted samt boafdelinger. De havde deres egne regler for undervisning, udviklede egne undervisningsmaterialer og fremstod som lukke- x x 16

17 de institutioner og samfund. Refsnæsskolen blev stedet for blinde børn, mens Instituttet for Blinde og Svagsynede blev skolen for blinde unges uddannelse, beskæftigelse og udvikling. Der var 3 landsdelsdækkende skoler for døve børn i Aalborg, Fredericia og København samt en overbygningsskole for døve unge i Nyborg. For fysisk handicappede etableredes en skole i Virum som en del af Samfundet og Hjemmet for Vanføre. Lang udvikling med faldende elevtal i undervisningspligtig alder Efter Anden Verdenskrig flyttedes flere af disse forsorgsinstitutioner til nye bygninger, men allerede i 60 erne accepterede forældrene ikke længere at sende deres små børn væk fra hjemmet for at leve i kostskolelignende forhold på halvt lukkede forsorgsinstitutioner. Institutionerne blev presset til at imødekomme behovet for større åbenhed og til at støtte opvæksten i hjemmet og lokal undervisning med rådgivning og vejledning. I amterne på landet og i nogle af de større bykommuner opbyggedes der i løbet af 60 erne og 70 erne en række lokale specialundervisningstilbud og afholdt udgifterne til undervisning af handicappede børn, der ellers kunne være sendt til forsorgsundervisning uden udgift for de lokale skolemyndigheder. Denne udvikling skete tidligst for fysisk handicappede børn og for blinde børn. For døve og svært hørehæmmede børn, der skulle benytte tegnsprog, gik udviklingen langsommere, men der etableredes specialklasser for døve i bl.a. Aarhus og Odense, og der blev også iværksat individuelle forløb i hjemskolen, hvor lærere benyttede tegnsprog i undervisningen. Nedgangen i antallet af elever, der modtager deres skolegang på de landsog landsdækkende institutioner, er sket over en meget lang periode i takt med, at lokale specialundervisningsmuligheder er udviklet. Nedgangen i elevtal er af institutionerne delvist kompenseret for ved i videre udstrækning at optage elever med komplekse handicap fra nærområdet, således at elevtallet på skolerne i dag primært består af elever med flere handicap og med forholdsvis flest elever fra nærtliggende kommuner. Elevtal Faldet i elevtal er fortsat efter forsorgsundervisningens overførsel til amtskommunerne i 1980 og den er samlet set fortsat efter kommunalreformen i På børneområdet tegner der sig et fald i antallet af elever henvist til specialundervisning på de lands- og landsdelsdækkende institutioner på ca. 1/3 i perioden Skolen på epilepsihospitalet Filadelfia er ikke medtaget i opgørelsen, da undervisningen her alene retter sig mod indlagte børn, og således ikke omfatter henviste elever. Følgende tal omhandler børn i den undervisningspligtige alder: Center for Døvblindhed og Høretab, høretab Center for Døvblindhed og Høretab, døvbl. Center for Høretab SPK, Langelinieskolen Geelsgård, fysisk handicappede 2007/ / / / /

18 Geelsgård, multihandicppede Geelsgård, døvblinde I alt døve og døvblinde Synscenter Refsnæs Antal børn i undervisning, i alt Nedgangen i antallet af henviste elever forventes af samtlige institutioner at fortsætte i de kommende skoleår. Der er på skolerne en skæv aldersfordeling, således at hovedparten af eleverne er i den ældste aldersgruppe over 12 år, og der er derfor en relativ stor afgang fra skolerne. Der er på institutionerne et ret sikkert kendskab til muligt kommende elever via specialrådgivningen. For døve børn skyldes nedgangen primært, at der ikke længere henvises børn, hvor problemet alene er et høretab, idet stort set alle døve børn nu opereres med CI og derfor ikke længere har behov for et specialskolemiljø. For børn med høretab er nedgangen da også meget markant, og på 5 år er antallet faldet fra 196 til 110 børn. Antallet af døvblinde børn i specialundervisningen er svagt stigende på de to undervisningssteder, CDH, Aalborg, og Geelsgårdskolen, Virum. Men antallet af børn med fysiske handicap og blinde børn er faldende. Kommunerne tilbyder nu i videre udstrækning end tidligere specialundervisning til sådanne elever, således at de ikke behøver lange befordringsveje eller boophold på institutionerne. For elever fra nærområdet er der tale om en højere grad af inklusion i nærmiljøet. Henvisningerne til de lands- og landsdelsdækkende skoler er således stærkt faldende, og for skolerne er det i stigende grad vanskeligt at opretholde og etablere bæredygtige undervisningsmiljøer. Hovedparten af de tilbageblevne elever har flere handicap, og selv om undervisningen tilrettelægges individuelt, er det vanskeligt at skabe gode sociale fællesskaber mellem eleverne, fordi de er så få og så forskellige. På Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg med to meget små og forskellige elevgrupper er dette et aktuelt problem. For de to øvrige skoler for døve og for Synscenter Refsnæs er det - med en forventet nedgang til elever på de interne skoler - tiltagende vanskeligt at opretholde en klassedelt undervisning med funktionelle undervisningsgrupper. Undervisning og uddannelse af unge Også for ungeundervisningen er nedgangen i aktiviteter på døveskolerne markant. Nyborgskolen er flyttet til Fredericia, fordi elevtallet er faldet i en sådan grad, at opretholdelse af skolen som selvstændig enhed ikke længere er mulig. På næsten alle lands- og landsdelsdækkende institutionerne er der forsøg på at oprette nye ungdomsuddannelsestilbud med henvisning til loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og for de fleste er der tale om ganske få elever, som fortsætter skolegangen ud over folkeskolealderen. Samarbejde mellem institutionerne for døve om en fælles planlægning på ungdomsuddannelsesområdet har hidtil ikke været praktiseret. Hertil kommer, at der er flere udbydere af ungdomsuddannelsestilbud i kommunerne og blandt private organisationer. Kortlægningen viser, at der er sket en spredning af uddannelsestilbuddene væk fra Nyborgskolen. 18

19 Instituttet for Blinde og Svagsynede og Geelsgårdskolen har den mest udbyggede ungeuddannelse, men også her er der tale om forholdsvis små grupper. Kortlægningen viser et stærkt fald i henvisningen af unge til udredning på Instituttet for Blinde og Svagsynede, og der er sket en halvering for antallet af specialiserede korterevarende rehabiliteringsforløb siden kommunalreformen. Det er instituttets vurdering, at kommunerne i stedet vælger lokale løsninger, som ikke er specifikt rettet mod unge med synshandicap. I 2012 er følgende tal registreret i ungdomsuddannelsesforløb for unge på de lands- og landsdelsdækkende institutioner. Der har været et stigende antal unge i disse forløb, der er etableret efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, der trådte i kraft d. 1. august 2007, men der har været et fald i ungdomsforløb etableret efter bl.a. loven om specialundervisning for voksne. Ungdomsuddannelse i 2011/12 Geelsgårdskolen 24 døvblinde og multihandicappede unge Center for Døvblindhed og Høretab 5 døvblinde Center for Høretab 3 SPK, Langelinjeskolen 2-3 Synscenter Refsnæs 15 Instituttet for Blinde og Svagsynede 17 Nyborgskolen 9 (i 2007 var der 70 elever på skolen!) Døve unge Antallet af unge med behov for et særligt tilrettelagt ungdomsuddannelsesforløb for døve er faldet markant. Årsagen skønnes primært at være en faldende tilgang af døve med behov for tegnsprog. Noget af faldet på Nyborgskolen er imidlertid kompenseret ved, at den selvejende institution Center for Døve i de senere år har etableret et ungdomsuddannelsestilbud i Nyborg, og at Castbjerggård i Hedensted, en statsstøttet virksomhed oprettet i 1986 med henblik på at støtte døves almene viden og dannelse, uddannelse og beskæftigelse, ligeledes har etableret et uddannelsestilbud for unge med behov for et tegnsprogligt miljø. Disse private organisationer, der er oprettet med henblik på at støtte unge og voksne døve, spiller generelt en væsentlig rolle for unges information om muligheder for uddannelse og beskæftigelse. En undersøgelse af døves uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold (Epinion 2006) lægger op til, at der er behov for en målrettet indsats for at hjælpe især unge døve, der ikke får en videregående uddannelse. Kun 48% af døve årige er i beskæftigelse mod 70% blandt ikke-døve. 53% døve har kun en grundskoleuddannelse mod 31% blandt ikke-døve. Kun 7% døve er i gang med en uddannelse mod 10% ikke-døve. Der er påvist en både lav grad af uddannelse og beskæftigelse til trods for gode muligheder for støtte i form af tegnsprogstolk m.v. i ungdomsuddannelserne. Den større variation i udbud af ungdomsuddannelsesforløb vurderes af nogle af institutionerne som en fordel for de unge. For andre ses det som et problem, at der her er en konkurrence, som medfører usikkerhed for opretholdelse af eksisterende tilbud. Der vil fremover være et lille antal unge, som på trods af en CI-operation har brug for et tegnsprogsmiljø i ungdomsuddannelserne. 19

20 Blinde unge For blinde og svagsynede unge viser tallene, at der er en stigende tilgang til de ungdomsuddannelsesforløb, som institutionerne udbyder. De viser imidlertid også, at forholdsvis mange blinde unge modtager et særskilt ungdomsuddannelsestilbud i stedet for at deltage i en ordinær ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte. Udviklingen er beskrevet af SFI i to rapporter fra 2010, hvoraf det fremgår, at 44% af de blinde unge, der har haft deres skolegang på hjemskolen, forlader skolen uden en fuld afgangsprøve. Uddannelsesniveauet er generelt lavt - på ca. 1/3 af niveauet blandt ikke-blinde. Rapporterne påviser, at der er manglende viden om støttemuligheder under uddannelse blandt unge blinde, og resultatet er, at 63% blinde og stærkt svagsynede faktisk ikke kommer i arbejde. For blinde og stærkt svagsynede er der ved kortlægningen gjort opmærksom på, at især overgangen fra skole til ungdomsuddannelse volder problemer med manglende koordinering og variation i de eksisterende udbud. Der peges på, at inklusionen af blinde elever ikke giver mulighed for at opsamle tilstrækkelig bred viden om hvilke forhold, der ud over de faglige har betydning for unge synshandicappedes forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Multihandicap Både for blinde og stærkt svagsynede og for døve og stærkt hørehæmmede elever på de lands- og landsdelsdækkende institutioner er der oftest tale om yderligere funktionsnedsættelser, som kan være medvirkende til, at uddannelse og beskæftigelse bliver vanskeliggjort på trods af faglige og kompenserende støttemuligheder. De lands- og landsdelsdækkende institutioners ungdomstilbud er nu primært rettet mod unge med multihandicap og unge med kognitive funktionsnedsættelser samt døvblinde, som forudsætter en særlig kommunikation. Samlet viser kortlægningen af den aktuelle situation for ungdomsuddannelse af unge med både syns- og med hørehandicap, at der især med henblik på erfaringsopsamling behov for etablering af en bedre koordinering, en grundigere udredning og bedre information ved overgangen fra skolegang til ungdomsuddannelse. Dette forudsætter både specialviden og erfaring. Den nuværende opdeling, hvor initiativet enten ligger i børneskolen eller i den kommunale eller regionale rådgivning løser ikke denne opgave betryggende. Langsigtet planlægning De store fald i antallet af elever i undervisning og i botilbud på de lands- og landsdelsdækkende institutioner medfører i første omgang en reduktion af specialuddannet personale. Der er imidlertid på alle institutioner fortsat tilstrækkeligt personale med specielle kvalifikationer til at opretholde den konsultative virksomhed. De løbende afskedigelser og reduktioner påvirker imidlertid oplevelsen af sikkerhed i ansættelse. Der er ved kortlægningen fra flere institutionsledere givet udtryk for behov for en langsigtet planlægning på tværs af de eksisterende institutioner, således at utryghed vedrørende ansættelse på institutionerne kan reduceres. Takster for undervisning Der er på institutionerne stor opmærksomhed på undervisningstaksterne og behovet for at tilpasse administration og fællesudgifter i form af fx udgifter til bygningsvedligehold til de faldende elevtal. 20

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Februar 2013 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands-

Læs mere

BILAG Udviklingsstrategi 2013

BILAG Udviklingsstrategi 2013 BILAG Udviklingsstrategi 2013 Bilag...2 Bilag 1: Tilbud omfattet af Udviklingsstrategien...2 Bilag 2: Særlige forhold...3 Bilag 3: Tendenser og behov...6 Bilag 4: Procedurer for koordinering af lands og

Læs mere

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften Bilag 1, Afkrydsningsskema, vurdering af behov mv. Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften Opbygning: 1. Afkrydsningsskema - omfatter alle målgrupper

Læs mere

øå#w!l^,^ /palig hy'pen

øå#w!l^,^ /palig hy'pen LANDSFORENINGEN AF FORÆI-DRE TEL BLINDE OG SVAGSYNEDE Claus Sørensen, Havbovej 28,2665 Vallensbæk Strand. Tlf. 5081 8048 - claus@webzone.dk - www.lfbs.dk CVR-nr. 32521362 - Dansk Bank 1551-3077799 Ministeriet

Læs mere

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Rammeaftalen 2011 Bilag: - Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning på voksen Hørsholm

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Januar 2014 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Koordinering af lands- og landsdelsdækkende institutioner

Koordinering af lands- og landsdelsdækkende institutioner N O T A T Koordinering af lands- og landsdelsdækkende institutioner Indledning...2 Lovgrundlag...3 Socialministeriet: Lands- eller landsdelsdækkende tilbud...5 Undervisningsministeriet: Lands- eller landsdelsdækkende

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010. for tilbud omfattet af rammeaftalen. Jammerbugt Kommune

Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010. for tilbud omfattet af rammeaftalen. Jammerbugt Kommune Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010 for tilbud omfattet af rammeaftalen Jammerbugt Kommune Indledning Denne skabelon omfatter kommunernes forventninger

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. I øvrigt

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT KOMMUNIKATIONSCENTRENE (SYN, HØRE OG TALE)

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT KOMMUNIKATIONSCENTRENE (SYN, HØRE OG TALE) SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT KOMMUNIKATIONSCENTRENE (SYN, HØRE OG TALE) MARTS 2013 1 INDLEDNING... 3 KONKLUSIONER... 3 TEMA 1: KOMMUNIKATIONSCENTRENES OPGAVER OG ORGANISERING...6 1.1 Kommunikationscentrenes

Læs mere

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften Bilag 1, Afkrydsningsskema, vurdering af behov mv. Vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften Opbygning: 1. Afkrydsningsskema omfatter alle målgrupper

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for børn og unge

Læs mere

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Døvblindhed og kompenserende

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Overordnet ambition... 4 Temaer... 4 1. Ministertema: anbragte børn og unges undervisning/uddannelse... 4 2. Det gode ældre liv for borgere med

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs Kommuner og sagsbehandlere Parat til fremtiden Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. SYNSCENTER REFSNÆS SR E F T E R S K O L E N Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Arrangør; RS17 15. December 2014, Næstved Oplæg v/ Bendt Nygaard Jensen, Socialstyrelsen Baggrund for national koordination

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

BILAG Udviklingsstrategi 2015

BILAG Udviklingsstrategi 2015 BILAG Udviklingsstrategi 2015 Bilag 1: Bekendtgørelse for de to rammeaftaler a) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde I medfør af 6, stk. 4, og 108,

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF DET SPECIALISEREDE HJÆLPEMIDDEL- OG KOMMUNIKATIONS- OMRÅDE

UNDERSØGELSE AF DET SPECIALISEREDE HJÆLPEMIDDEL- OG KOMMUNIKATIONS- OMRÅDE Til Indenrigs- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2010 UNDERSØGELSE AF DET SPECIALISEREDE HJÆLPEMIDDEL- OG KOMMUNIKATIONS- OMRÅDE Rambøll Olof Palmes Allé

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

STRATEGI 2020 RÅDGIVNING

STRATEGI 2020 RÅDGIVNING STRATEGI 2020 RÅDGIVNING Indhold 1. KOLOFON...2 2. GENERELT OM UDVIKLINGEN...3 2.1 Eksterne faktorer...3 2.1.1 CI-udviklingen...3 2.1.2 Kommunerne og den økonomiske recession...3 2.1.3 Stigende konkurrence...4

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet 1. januar 2015 Hviddalen Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet Hviddalen Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Udfyldt af Assens Kommune Nuværende entreprenørområde Kort beskrivelse af tilbud Forventet omfang af tilbuddet. Udfyldt af Faaborg-Midtfyn Kommune

Udfyldt af Assens Kommune Nuværende entreprenørområde Kort beskrivelse af tilbud Forventet omfang af tilbuddet. Udfyldt af Faaborg-Midtfyn Kommune Udfyldt af Assens Kommune Udfyldt af Faaborg-Midtfyn Kommune Godkendelse og tilsyn med private opholdssteder og botilbud. Godkendelse og tilsyn med private opholdssteder for børn og unge og botilbud for

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

STRATEGI 2020 RÅDGIVNING, version 2

STRATEGI 2020 RÅDGIVNING, version 2 STRATEGI 2020 RÅDGIVNING, version 2 Revideret oktober 2014 1. GENERELT OM UDVIKLINGEN... 4 1.1 Eksterne faktorer... 4 1.1.1 CI-udviklingen... 4 1.1.2 Kommunerne og den økonomiske recession... 6 1.1.3 Stigende

Læs mere

NYHEDSBREV. Fredericiaskolen - fremtiden. Kommunalreformens betydning. Organisering. Finansiering af Fredericiaskolens opgaver

NYHEDSBREV. Fredericiaskolen - fremtiden. Kommunalreformens betydning. Organisering. Finansiering af Fredericiaskolens opgaver Fredericiaskolen - fremtiden...1 Information om CI...2 Konfirmationen 2007...3 Elevhjemmenes fremtidsværksted...3 Pædagogisk dag...4 Uranus...4 For Trivsel Mod mobning...6 Terminsprøver...7 Batterier til

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Årsrapport for Botilbuddet. Kridtsløjfen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen

Årsrapport for Botilbuddet. Kridtsløjfen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Botilbuddet 1. januar 2015 Kridtsløjfen Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Botilbuddet Kridtsløjfen Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

PROJEKTER I: HJERNESKADEOMRÅDET OG DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER I: HJERNESKADEOMRÅDET OG DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER I: HJERNESKADEOMRÅDET OG DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund og status 2013/14 Fokusområde i rammeaftale 2012, 2013

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Finansiering Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Center for Høretab bliver del af samlet specialrådgivning under VISO i Socialstyrelsen

Center for Høretab bliver del af samlet specialrådgivning under VISO i Socialstyrelsen bliver del af samlet specialrådgivning under VISO i Socialstyrelsen 1. juli 2014 blev specialrådgivningen på en del af et netværk under den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO i Socialstyrelsen.

Læs mere

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har OM INSTITUTTET IBOS har Danmarks højeste faglighed inden for rehabilitering og uddannelse af mennesker med nedsat syn og blindhed. Det sikrer en specialiseret og ICF-baseret hjælp til borgere, kommuner

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

BESVARELSEN ER FORETAGET AF:

BESVARELSEN ER FORETAGET AF: S K E M A T I L I N D B E R E T N I N G A F F R E M T I D I G E B E H O V O G U D V I K L I N G S T E N D E N S E R I M Å L G R U P P E R O G T I L B U D F O R 2 0 1 5 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE:

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Årsberetning. Døvblindekonsulenterne. Døvekonsulenterne. Familiekonsulenterne. Ældrevejlederne

Årsberetning. Døvblindekonsulenterne. Døvekonsulenterne. Familiekonsulenterne. Ældrevejlederne Årsberetning Døvblindekonsulenterne Døvekonsulenterne Familiekonsulenterne Ældrevejlederne 2007 Indhold Indledning 3 Et tilbageblik med fremtidsperspektiver 4 Døvblindekonsulenterne Generelt om døvblindekonsulentordningen

Læs mere

CFK S TILBUD TIL BØRN OG UNGE 0 18 år

CFK S TILBUD TIL BØRN OG UNGE 0 18 år CFK S TILBUD TIL BØRN OG UNGE 0 18 år Center for Kommunikation Center for Kommunikation BØRNETEAM Hvem er vi Center for Kommunikation er en specialinstitution med Herning Kommune som driftsherre, og vi

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK KC København Kastelsvej 60 2100 København Ø Telefon: 3525 3860 Fax: 3525 3862 Email: kc@kc.dk KC Århus Engtoften 7 8260 Viby J Telefon: 8611 8899 Fax: 8611 8894 Email: kc-aarhus@kc.dk www.kc.dk KURSER

Læs mere

25. juni - 28. juni 2015

25. juni - 28. juni 2015 Information om Landskursus for hals- og mundhuleopererede 25. juni - 28. juni 2015 STED: ARRANGØR: VINGSTED hotel & konferencecenter i Vejle Institut for Kommunikation og Handicap i samarbejde med DLHM

Læs mere

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale Frederikshavn Kommune Indledning Skabelonen skal udfyldes ud fra kommunens forventninger til ændring af forbrug af pladser på

Læs mere

I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016

I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016 I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest mandag den 16.marts 2015 BESVARELSEN SENDES TIL:

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Uanmeldt tilsyn den 26. juni 2013

Uanmeldt tilsyn den 26. juni 2013 Område: Det sociale område Afdeling: Driftsafdelingen Journal nr.: Dato: 26. juni 2013 Udarbejdet af: Else Pedersen E-mail: else.pedersen @regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1072/2920 1072 Uanmeldt tilsyn

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

Årsrapport for Institut for Syn og Hørelse

Årsrapport for Institut for Syn og Hørelse Årsrapport for Institut for Syn og Hørelse 1. januar 2015 Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Institut for Syn og Hørelse Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Kopi fra Tilbudsportalen Re-godkendelsen omhandler alle temaer i kvalitetsmodellen: Uddannelse og beskæftigelse, Selvstændighed og relationer,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015 Side 26 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Fredensborg Kommune Dato for ansøgning 1. november 2011 Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER

AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER januar 2011 AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER RUGVÆNGETS SKOLE 2750 Ballerup januar 2011 VÆRDIER FOR SKOLE-HJEMSAMARBEJDET I høreafdelingen pa vægter vi værdier som tillid,

Læs mere

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf.

Læs mere

Institutionsprofil for Rødovre Ungdomspension

Institutionsprofil for Rødovre Ungdomspension Institutionsprofil for Rødovre Ungdomspension September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Rødovre Ungdomspension...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015 FRIKOMMUNEVEDTÆGT Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang Gentofte Kommune 2012-2015 Forsøgsbeskrivelser Beskæftigelsesområdet... 3 Borgerens eget kontaktforløb mulighed for at vælge form og indhold

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere