Kortlægning af de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud"

Transkript

1 Kortlægning af de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud Af konsulent Finn Christensen For Ministeriet for Børn og Undervisning August

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning af kortlægningens resultater... 3 Kortlægning af lands- og landsdelsdækkende institutioner Baggrundsoplysninger vedrørende målgrupper og elevgrundlag... 7 Lands- og landsdelsdækkende specialundervisningsinstitutioner Ændrede vilkår for specialundervisningen Inklusion Nye behandlingsmuligheder Ny lovgivning om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Knap økonomi Sammenfattende beskrivelse Ledelse og administration Fysiske rammer Undervisning og elever Specialrådgivning VISO Personale Økonomi Relationer Vidensdeling og uddannelser Efter- og videreuddannelser Perspektiver Kortlægning af de enkelte institutioner Center for Døvblindhed og Høretab Center for Høretab/Fredericiaskolen Nyborgskolen Skolen på Kastelsvej, SPK - Langelinieskolen Børneklinikken Center for Døve Geelsgårdskolen Synscenter Refsnæs Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) Børneskolen Filadelfia / Specialrådgivningen om Epilepsi Kilder

3 Sammenfatning af kortlægningens resultater Kortlægningen viser, at målgrupperne for de lands- og landsdelsdækkende institutioner primært er børn med synshandicap, hørehandicap og bevægehandicap. Udviklingen i de lands- og landsdelsdækkende institutioners opgaver siden kommunalreformen er præget af stor nedgang i antal elever henvist til undervisning og til boophold på institutionerne. For nogle af institutionerne er denne nedgang så stor, at det er vanskeligt fremover at videreføre undervisningen i pædagogisk og socialt bæredygtige grupper. De børn og unge, der ikke længere henvises til undervisning på de lands- og landsdækkende institutioner, modtager nu deres specialundervisning og støtte i hjemskolen eller i hjemkommunens specialklasser eller specialskole. Kommunernes beslutninger om specialundervisning til disse grupper har i perioden kun i meget begrænset omfang givet anledning til klager til Klagenævnet for Specialundervisning. For de få børn og unge, der er afhængige af tegnsprog og taktil kommunikation, er disse institutioner fortsat en forudsætning for et kvalificeret undervisningstilbud. De lands- og landsdelsdækkende institutioners specialrådgivning, der er objektivt finansieret, er efter kommunalreformen videreført på samme niveau som tidligere. Der er registreret et fortsat træk fra kommunerne på denne bistand til forældre, professionelle og elever, og der er øget henvisning til rådgivningsmæssig bistand til børn med sammensatte vanskeligheder. Institutionernes udadgående service er videreført samtidig med, at antallet af elever henvist til specialundervisning er faldet. Specialrådgivningen, der henvises til, er en specialiseret rådgivning, som bygger på institutionernes undervisningspraksis og personalets specialiserede uddannelse. Specialrådgivningen udgør et supplement til den kommunale og regionale rådgivning. Kortlægningen viser, at de lands- og landsdelsdækkende institutioner udfører en meget specialiseret undervisning af små handicapgrupper, og at de, der leverer specialrådgivning, varetager de mest specialiserede opgaver. Deres virksomhed fungerer som et vigtigt supplement til undervisning og rådgivning i kommunerne samt til syns- og kommunikationscentrenes virksomhed. Flere af de lands- og landsdelsdækkende institutioner har iværksat udviklingsarbejder, deltager i projekter og forskningsforløb og medvirker i formidling af materialer, metoder og erfaringer med specifikke undervisnings- og behandlingsprogrammer. Endvidere er de lands- og landsdelsdækkende institutioner fortsat centrale aktører for uddannelse af lærere og pædagoger til varetagelse af inkluderende undervisning. Nogle af institutionerne spiller en afgørende rolle som formidlere af specialviden i udviklingsprogrammer og i uddannelse af personale. Kortlægningen viser, at der er flere årsager til nedgangen i de lands- og landsdelsdækkende institutioners undervisningsaktiviteter. For alle gælder, at øget inklusion af handicappede børn i hjemmiljøet har haft betydning. Der har over et langt forløb på ca. 20 år været et faldende antal henvisninger til skolegang og boophold på institutionerne i takt med etablering af flere og mere specialiserede lokale tilbud. Især for blinde er inklusion i hjemskolerne den primære årsag til faldet i elevtal. Et andet forhold af stor betydning er ny teknologi. For døveskolerne er elevtilgangen siden kommunalreformen væsentligt reduceret på grund af teknologien, hvor Cochlear Implant operationer (CI) nu giver døve børn mulighed for at anvende verbalt sprog, og de henvises derfor ikke længere til tegnsprogsundervisning på specialskoler. 3

4 Kommunernes knappe økonomi spiller også en rolle for institutionernes virksomhed. Der er i kommunerne megen opmærksomhed på taksterne for undervisning og omkostningerne både ved henvisning til institutionerne og ved deltagelse i institutionernes netværksarbejde. Der er ikke registret flytning af elever fra skolerne af økonomiske årsager ved kortlægningen, men for enkelte takstfinansierede ydelser er der konstateret en stor nedgang i henvisninger til korterevarende rehabiliteringsforløb, og der er registreret vanskeligheder med at få kommunerne til at henvise unge til ungdomsuddannelsesforløb kombineret med boophold. Regionsrådene og Københavns Kommune har siden kommunalreformen taget flere initiativer til at tilpasse institutionernes rammer til det faldende elevtal, og institutionerne har selv foretaget opgaveomlægninger. Denne reduktion og omlægning har medført afskedigelser af personale og flytning af aktiviteter, men institutionerne har fortsat et kvalificeret personale til varetagelse af både specialundervisning og specialrådgivning. Institutionerne er meget opmærksomme på de problemstillinger, som følger nedgangen i antal henviste elever. Døveskolerne peger på etablering af en landsdækkende fælles organisering af deres virksomhed, og blindeinstitutionerne peger på en samordning af de eksisterende institutioner. Geelsgårdskolen er via optag af nye elevgrupper ændret til en regional specialskole, og Børneskolen Filadelfia er i sin funktion omlagt til en primært rådgivende institution, idet undervisning af indlagte børn på Epilepsihospitalet med de korte indlæggelsesforløb nu anvendes til udredning og pædagogisk opfølgning i hjemkommunerne. Specialundervisningen på flere af de lands- og landsdelsdækkende institutioner kunne fortsættes i nogle år endnu, men der vil om få år være tale om så små enheder, at ændrede organisationsformer med mulighed for tættere samspil med andre kommunale specialundervisningstilbud ville være relevant. Der er ved kortlægningen registreret en overvægt af henviste elever fra nærområdet. Udvikling og forskning på døve- og blindeområdet i Danmark er decentraliseret til de enkelte institutioners initiativer. Der er flere projekter i gang, men disse er afhængige af, at der på de lands- og landsdelsdækkende institutioner er kapacitet til at involvere sig heri. Der foregår således ikke en central udvikling af sprogundervisning af CI-børn baseret på dansk erfaringsopsamling. Kortlægningen viser, at specialpædagogisk forskning og udvikling primært beror på initiativ fra og kapacitet på få af de lands- og landsdelsdækkende institutioner, og at der ikke sker samlet koordinering heraf. Kortlægningen viser, at overgangen fra skole til ungdomsuddannelse, hvor der tidligere var en tradition for fortsat skolegang på de landsdækkende institutioner med fokus på oplæring til et selvstændigt liv, uddannelse og arbejde, nu er spredt på mange forskellige tilbud i henhold til loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Området er ukoordineret og opdelt i mange små enheder uden en samlet erfaringsopsamling. Den specialiserede viden på de lands- og landsdelsdækkende institutioner er bibeholdt, men inklusion og teknologi har reduceret behovet for institutionsbaseret specialundervisning væsentligt. Den eksisterende institutionsstruktur har en kapacitet, som ikke længere er nødvendig, fordi kommunerne kan løfte en stor del af den undervisningsopgave, som tidligere blev varetaget af institutionerne. De få elever, der fortsat har behov for tegnsprog og taktil kommunikation er dog fortsat afhængige af de specialiserede undervisningstilbud på institutionerne. 4

5 Specialrådgivningen fra flere af de lands- og landsdelsdækkende institutioner er en nødvendig og specialiseret forudsætning for inklusion af en del elever med kommunikationshandicap i kommunerne. Dette gælder også for udvikling og vidensformidling samt for uddannelse af personale. Den nuværende opdeling i flere institutioner sikrer imidlertid ikke koordinering og samordning af erfaringsopsamling og formidling heraf i tilstrækkelig grad. Den centrale udfordring er fremover at opretholde specialrådgivning, kursusvirksomhed, vidensformidling og uddannelse af personale i kommunerne med specialiserede opgaver i en situation, hvor de lands- og landsdelsdækkende institutioners elevgruppe er blevet så lille og præget af komplekse handicap. Det er også en udfordring at etablere en ensartet landsdækkende specialrådgivning i et netværk, hvor yderområderne uden store udgifter kan trække på denne service. Kortlægningen viser, at der er forskelle på betjeningen af de enkelte landsdele. KORTLÆGNING AF LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE INSTITUTIONER Denne rapport er resultatet af en kortlægning af de lands- og landsdelsdækkende institutioner, der i forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev tillagt specialistfunktioner på det undervisningsmæssige område. Kortlægningen er et bidrag til evalueringen af kommunalreformen inden for de specialiserede undervisningstilbud. Kortlægningen beskriver den faktuelle udvikling af de lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioners virksomhed efter kommunalreformen - herunder om der er forhold, som påvirker disse institutioners fremtidige virksomhed. En særlig finansiering De lands- og landsdelsdækkende institutioner fik ved kommunalreformen en særlig finansiel status, hvor en del af kommunernes betaling for institutionernes ydelser blev finansieret efter objektive kriterier. Takstbetalingen for undervisning blev reduceret med et beløb, som fordeltes på alle kommuner i institutionens dækningsområde, og funktioner vedrørende rådgivning og vejledning blev udelukkende finansieret efter objektive kriterier, hvor fordelingen af udgifter til kommunerne blev fastsat efter befolkningstallet. Den særlige finansiering havde til hensigt at sikre videreførelse af den mest specialiserede undervisning og specialrådgivning for døve og hørehæmmede, blinde og svagsynede samt for døvblinde, bevægehandicappede og børn med epilepsi. Denne særordning begrænsedes til bestemte skoler og institutioner, fortrinsvis særforsorgsinstitutioner, der var videreført fra særforsorgens udlægning i Institutionerne er specifikt nævnt i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 447 af 19. maj 2006 om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud til børn og voksne, og for så vidt angår specialrådgivning i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 781 af 6. juli Institutionerne blev ved kommunalreformen overført til drift ved regionsrådene, som også blev tillagt opgaven med at koordinere kapacitet og sammensætning af de regionale lands- og landsdelsdækkende institutioners sociale og undervisningsmæssige tilbud. Takstbetalingen for undervisningstilbud reduceres således, at der efter objektive kriterier betales 10 % af omkostninger op til 1100 kr. pr. dag og 25 % af taksten, der overstiger 1100 kr. Det er på dette 5

6 grundlag sikret, at taksterne reduceres for de kommuner, der henviser til undervisning på institutionerne. Fordelingen af takstudgifterne efter objektive kriterier sker på alle kommuner i forsyningsområdet. Den objektive finansiering handler alene om fordelingen af udgifterne ved institutionernes specialundervisning og specialrådgivning. Ordningen indebærer ikke, at institutionerne kan iværksætte aktiviteter uden henvisning heraf fra kommunerne. Beskrivelsesfelter I kortlægningen er der redegjort for udviklingen af de lands- og landsdelsdækkende institutioners undervisningstilbud samt specialrådgivningen i tilknytning hertil i perioden Endvidere beskrives institutionernes historie, administration og struktur, personale, elevgrupper og rådgivningsaktiviteter samt økonomisk status. Institutionernes involvering i efter- og videreuddannelse samt involvering i udviklings- og forskningsprojekter medtages i kortlægningen. Endeligt medtages institutionernes perspektiver for fremtidig virksomhed, hvor disse er tilkendegivet. Som baggrund for kortlægningen af de enkelte institutioner beskrives udviklingen i relevante elevgrupper samt pædagogiske, behandlingsmæssige, lovgivningsmæssige og økonomiske forhold af betydning for de lands- og landsdelsdækkende institutioners virksomhed. Prioritering af inkluderende foranstaltninger for handicappede i samfundet samt den teknologiske udvikling og lovgivning om bedre uddannelsesmuligheder for unge med særlige behov er faktorer, der ved siden af kommunalreformen i 2007 har haft betydning for de lands- og landsdelsdækkende institutioners virksomhed. Hertil kommer de begrænsninger, der i de senere år har været i den kommunale økonomi. I kortlægningen er der udarbejdet en beskrivelse af de enkelte institutioner, hvor der gives en række faktuelle oplysninger om udviklingen siden 2007 samt en beskrivelse af institutionernes nuværende opbygning, ledelse og personale, undervisning, botilbud og specialrådgivning, samt en beskrivelse af institutionens elever, elevtal og elevtalsprognoser. Endvidere beskrives økonomiske forhold, relationer til andre institutioner, vidensformidling, udviklingsarbejder og institutionernes egne perspektiver for fremtiden, hvor disse er fremlagt. Interview og oplysninger Alle institutioner har været besøgt, og lederne er blevet interviewet. Institutionerne har til brug for kortlægningen udarbejdet detaljerede beskrivelser af deres virksomhed samt stillet materialer og rapporter til rådighed med henblik på at sikre så nøjagtige beskrivelser som muligt. Der har fra alle institutioner været vist imødekommenhed med henblik på at udfærdige en dækkende beskrivelse, og der er udtrykt stor interesse i en evaluering af deres virksomhed og for en tilbundsgående drøftelse af deres samlede virksomhed på landsplan. I kortlægningen er der inddraget oplysninger fra regionsrådene og fra Københavns Kommune. Endvidere er inddraget oplysninger fra ViHS og fra eksterne brugere af institutionernes ydelser. Oplysninger fra VISO, den nationale videns- og specialrådgivningsinstitution, er endvidere medtaget i kortlægningen, fordi den har de lands- og landsdelsdækkende institutioner som leverandører af specialiseret bistand vedrørende udredning og vejledning. Endelig er oplysninger fra Klagenævnet for Specialundervisning for perioden inddraget. Kortlægningen er primært en beskrivelse baseret på konkrete og faktuelle oplysninger. Fra institutionernes side er der medtaget egne perspektiver for fremtidigt virke. Disse er beskrevet kortfattet. De 6

7 vurderinger, som kortlægningen indeholder bl.a. ved udvælgelse af beskrivelsesfelter, er medtaget ud fra en opfattelse af, at de er vigtige for at danne sig et fyldestgørende billede af de enkelte institutioners virksomhed. Oplysningerne i kortlægningen er baseret på de tal, der er anvendt i lokale rapporter og indberetninger samt og som er anvendt i regionsrådenes koordinerende virksomhed og i budgetlægningen. Baggrundsoplysninger vedrørende målgrupper og elevgrundlag Blinde og svagsynede Antallet af blinde og stærkt svagsynede i Danmark er ca men heraf er hovedparten, ca , ældre over 70 år er i aldersgruppen Blandt børn og unge under 18 år er der 4-5 blinde pr. årgang og ca. 50 med så stærkt nedsat syn, at der er behov for blindepædagogiske foranstaltninger. Kun ca. 0,1 % af eleverne har behov for en specialiseret blindepædagogisk støtte, mens øvrige svagsynede kan hjælpes med optiske og andre hjælpemidler. Tilgangen af blinde og stærkt svagsynede elever uden andre handicap i folkeskolen med behov for specialpædagogisk støtte er ca. 25 nye børn om året. De henvises stort set alle til undervisning i den lokale folkeskole eller til en lokal specialskole med individuel støtte. Spredningen betyder, at en del kommuner ikke får nye børn hvert år. 22 kommuner havde således ikke nytilgang af synshandicappede børn og unge i 2010, men der vil i næsten alle kommuner alligevel være enkelte blinde og svagsynede, som kræver en specialiseret bistand. På synsområdet er der således lokalt et behov for specialiseret bistand til både børn, unge, voksne og ældre med svære synsnedsættelser. Men til blinde og svagsynede børn og unge i skolen er der herudover behov for en mere specialiseret bistand med henblik på oplæring i kompenserende teknikker i form af punktlæsning og skrift, for mobilitetstræning og for anvendelse af kompenserende teknikker for den manglende visuelle kommunikation i undervisning og uddannelse. De landsdækkende institutioner på synsområdet har meget få elever henvist til undervisning eller uddannelse, og de er i deres virksomhed et specialiseret supplement til den daglige kommunalt og regionalt specialiserede bistand, der primært ydes fra syns- og kommunikationscentrene. Døve og svært hørehæmmede På høretabsområdet er der en bredt sammensat gruppe, som forudsætter forskellige grader af specialiserede tilbud - afhængigt af graden af høretab. Hovedparten er ældre, hvis høretab i vid udstrækning kan afhjælpes med høreapparater. Her er der ikke behov for en særlig omfattende eller specialiseret pædagogisk indsats, og den ydes normalt af sygehuset eller det sted, hvor høreapparatet anskaffes. Der er imidlertid svært tunghøre, som har behov for høre- eller døvepædagogisk hjælp i form af visuelt støttende kommunikation og kompenserende teknikker. Hovedparten af disse grupper modtager den specialpædagogiske bistand fra kommunale eller regionale kommunikationscentre. Der er imidlertid ca unge og voksne døve, der benytter tegnsprog som den primære kommunikation. Denne gruppe har modtaget en meget specialiseret undervisning og bistand til anvendelse af tegnsprog som kommunikation. De lands- og landsdelsdækkende institutioner for døve og hørehæmmede spiller en afgørende rolle som undervisnings- og uddannelsessteder for denne gruppe. 7

8 Der fødes årligt omkring 0,05 % helt døve børn og ca. lige så mange med dobbeltsidig stærkt nedsat hørelse, således at der er knap 0,1% børn i alt med så store høreproblemer, at de fungerer som døve. Hovedparten af disse børn (ca. 40 årligt) udgjorde tidligere rekrutteringsgrundlaget for de lands- og landsdelsdækkende institutioner for døve, hvor undervisningen og oplæringen var baseret på tegnsprog og anden form for visuel kommunikation. Denne gruppe er i stigende grad siden 1993 blevet tilbudt CI-operation, således at der nu opereres ca. 40 pr. år, der hermed får mulighed for at anvende verbalt sprog som kommunikation. Hermed er grundlaget for henvisning til tegnsprogsundervisning stort set faldet bort. For nogle af de opererede børn giver CI imidlertid ikke de nødvendige forudsætninger for at anvende et verbalt sprog, og her er der fortsat behov for at benytte visuelt baseret kommunikation i undervisning og oplæring. Denne kommunikationsform vil i fremtiden være en meget specialiseret ydelse for ganske få børn med komplekse handicap. Disse børn frekventerer i dag i vidt omfang de 3 landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn med høretab. Mange børn med høretab har også andre funktionsnedsættelser end høretabet. Nogle har både et syns- og et hørehandicap. I ca. 50 år har der i Danmark været givet et særligt tilbud til døvblinde, hvor der hverken er mulighed for at anvende verbalt eller visuelt sprog som kommunikationsmiddel. Denne gruppes undervisning er meget specialiseret med anvendelse af taktilt sprog. Der er ingen helt klar afgrænsning af døvblindeområdet i forhold til børn med komplekse og sammensatte funktionsnedsættelser. Døvblinde børn kan henvises til specialafdelingerne på de lands- og landsdelsdækkende institutioner, men en del af disse børn med supplerende handicap undervises i kommunale specialskoler for svært udviklingshæmmede, hvor der ydes en særlig bistand med hensyn til udvikling af alternative kommunikationsformer, og hvor der inddrages konsultativ støtte fra den landsdækkende specialrådgivning. Døve og svært hørehandicappede modtager nu i helt overvejende grad deres specialpædagogiske støtte i kommunerne med bistand fra kommunale og regionale kommunikationscentre. Den mest specialiserede bistand består i undervisning baseret på visuel kommunikation og tegnsprog til børn, for hvem CI-operationen ikke medfører et verbalt sprog. Her er de lands- og landsdelsdækkende tilbud fortsat det mest specialiserede tilbud. Svært bevægehandicappede Tidligere gav Vanføreforsorgen, primært repræsenteret af Hjemmet og Samfundet for Vanføre, et specialiseret undervisnings- og uddannelsestilbud på landsplan. Disse tilbud for svært bevægehandicappede er i dag erstattet af lokale undervisningstilbud i hjemskolen eller i regionale eller kommunale specialklasser, idet der her er mulighed for at yde både nødvendig specialundervisning og professionel behandlingsmæssig støtte i tilknytning til skolegangen. Tilbage er kun ét landdelsdækkende tilbud, Geelsgårdskolen, der fungerer som en regionalt specialiseret specialskole med boafdelinger. Herudover er der et specialiseret højskoletilbud, Egtmont Højskolen i Beder, og et ungdomstilbud på Solbakken i Aarhus. Andre Antallet af børn indlagt på Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund er nogenlunde konstant med indlæggelser årligt. Indlæggelsestiden er med årene blevet kortere, således at indlæggelser over 4 uger nu er usædvanlige. Der har således været en nedgang i behovet for undervisning under indlæggelserne, men en udvikling i retning af, at den korte undervisningstid primært anvendes til pædagogisk udredning og til opfølgende rådgivning til forældre og professionelle, der varetager 8

9 undervisningsopgaver i forhold til elever med epilepsi. Denne funktion varetages af Børneskolen Filadelfia som en landsdækkende funktion kombineret med Specialrådgivningen om Epilepsi, der også udgår fra Filadelfia. Faldende aktiviteter De lands- og landsdelsdækkende institutioner beskæftiger sig altså med en meget lille elevgruppe, som forudsætter specialiseret pædagogisk bistand for at udvikle kommunikation og andre skolemæssige færdigheder. Denne gruppe er ændret undervejs med udviklingen af ny teknologi og opbygningen af flere lokale og mere specialiserede specialundervisningstilbud, således at flere børn er blevet undervist i lokale skoler. De henviste elever til de lands- og landsdelsdækkende institutioner har ud over det primære handicap ofte flere kombinerede handicap eller supplerende vanskeligheder af social eller personlighedsmæssig art. Kravene til specialisering på disse institutioner er derfor øget gennem en årrække. Undervisningen på de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud er udviklet til et specialiseret supplement til den lokale og regionale bistand i form af både specialundervisning og specialrådgivning for de mest udsatte grupper, der ikke kan nås med den kommunale bistand. Denne udvikling er i overensstemmelse med en intention om at inkludere flere handicappede elever i lokale skoler eller specialklasser og specialskoler. Udviklingen i teknologi, som især på høretabsområdet har haft stor betydning, har forstærket denne udvikling. Behovet for at lære tegnsprog er i vidt omfang afløst af et behov for intensiv lytte-, tale- og sprogtræning, som bedst foregår i hjemmet og daginstitutionen. Elevtallet på de lands- og landsdelsdækkende institutioner var allerede faldende i de sidste 10 år før kommunalreformen, således at også henvisningerne til undervisning og boophold på institutionerne allerede den gang i flere år havde været nedadgående. I en vurdering af institutionernes samlede virksomhed er det væsentligt at medtage deres funktion som lands- og landsdelsdækkende virksomhed og funktioner som et lokalt/regionalt specialundervisningstilbud. Flere af institutionerne har indgået aftaler mellem kommunerne og regionsrådet om indtægtsdækket virksomhed i form af specialpædagogiske ydelser på kommunalt og regionalt niveau. Der er i kortlægningen redegjort for dette, hvor det forekommer. Lederne af de lands- og landsdelsdækkende institutioner har i henvendelser til deres driftsmyndigheder og til regeringen gennem de senere år påpeget, at der er et stort behov for opmærksomhed omkring deres fremtidige virksomhed. De oplever vanskeligheder med at videreføre den hidtidige drift og specialisering på grund af det faldende antal opgaver og en reduktion af virksomhedens personalestab. Selv om der løbende er taget skridt til ændringer af regionsrådene og Københavns Kommune i form af fusion af beslægtede opgaver, ændringer i administration og udlejning af bygninger med henblik på tilpasning til det lavere elevtal i undervisning og boophold, er der ved kortlægningen udtrykt behov for en mere langsigtet planlægning, bl.a. fordi de løbende reduktioner i personale og opgaver virker negativt på arbejdsmiljøet. Lands- og landsdelsdækkende specialundervisningsinstitutioner Alle kommuner skal i henhold til lovgivningen medvirke til at dække udgifterne til specialrådgivning og til materialeforsyning fra de landsdækkende institutioner efter befolkningstal, og for de landsdelsdækkende institutioner fordeles udgifterne til betjeningskommunerne efter deres folketal. 9

10 Den objektive finansiering fordeler udgifterne på kommunerne, der kan henvise til denne rådgivning efter behov og uden ekstraordinær betaling pr. sag. Regionsrådene påtager sig ved driften af institutionerne en forsyningsforpligtelse, således at kommunerne er sikre på at kunne få den specialiserede bistand. De lands- og landsdelsdækkende institutioner har alle en lang historie, idet de fleste etableredes som et led i opbygningen af handicapforsorgen i Danmark i 1800-tallet. Forsorgsinstitutionerne blev overtaget af amtskommunerne i 1980, hvor de tidligere forsorgsskoler blev omfattet af folkeskolelovgivningen, og de er siden videreført med stort set uændrede funktioner indtil kommunalreformen i 2007, hvor de overgik til regionsdrift. Kommunerne overtog ved kommunalreformen amtskommunernes tidligere finansiering af disse institutioners specialrådgivning og specialundervisning. I henhold til lovgivningen har regionsrådene ansvaret for løbende at tilpasse kapaciteten på institutionerne efter drøftelse med kommunerne, for at koordinere regionerne imellem og for at fastsætte taksten. Undervisningsministeriet har ansvaret for at føre tilsyn med de regionale undervisningsinstitutioner. Regionsrådene har siden 2007 taget flere initiativer til en sammenlægning af nogle af de regionale undervisningstilbud. Således er Aalborgskolen og Døvblindecentret blevet sammenlagt til en fælles institution, Center for Døvblindhed og Høretab. Tilsvarende har Nyborgskolen fået fælles ledelse med Center for Høretab/Fredericiaskolen, og skolens aktiviteter er i år flyttet til Fredericia. Skolen på Kastelsvej er nedlagt som selvstændig skole, og undervisningen er lagt ind som en afdeling af folkeskolen Langelinieskolen. Kortlægningen beskriver de institutioner, der er omfattet af lovgivningen om specialundervisning og specialpædagogisk bistand på de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Følgende institutioner indgår i kortlægningen: Center for Døvblindhed og Høretab, Aalborg. Tidligere Aalborgskolen og Døvblindecentret. Aalborgskolens virksomhed er landsdelsdækkende for undervisning, rådgivning og vejledning for børn med høretab, og den er landsdækkende for centret for materialeudvikling og produktion af undervisningsmaterialer til børn med høretab. Døvblindecentret, nu døvblindeafdelingen, er et landsdækkende tilbud om undervisning og botilbud for børn, unge og voksne døvblinde, og den omfatter rådgivning og vejledning vedrørende døvblinde børn og unge. 10

11 Center for Høretab, Fredericia. Tidligere Fredericiaskolen. Fredericiaskolens virksomhed er en landsdelsdækkende skole for undervisning, vejledning og rådgivning af børn med høretab. Nyborgskolen, Nyborg. Nyborgskolen er et landsdækkende ungdomsuddannelsestilbud for unge med høretab, oprindeligt kaldet en fortsættelsesskole. Den er opretholdt som institution med en fælles leder med Center for Høretab, og virksomheden er i 2012 flyttet til ledige bygninger og boliger på Center for Høretab i Fredericia. Langelinieskolen, afdelingen Skolen på Kastelsvej, København. Tidligere Skolen på Kastelsvej. Langelinieskolen er en landsdelsdækkende undervisningsinstitution for børn med høretab. Børneklinikken, København. Børneklikken er en landsdelsdækkende virksomhed med rådgivning og vejledning for småbørn med hørehandicap og børn med komplekse funktionsnedsættelser. Geelsgårdskolen, Virum. Geelsgårdsskolen er en landsdelsdækkende specialskole for fysisk handicappede, multihandicappede og døvblinde børn. Børneskolen Filadelfia og Specialrådgivningen om Epilepsi, Dianalund. Børneskolen Filadelfia og Specialrådgivningen om Epilepsi er en selvejende institution med overenskomst med Region Sjælland om varetagelse af undervisning af børn med epilepsi indlagt på Epilepsihospitalet Filadelfia, Dianalund. Den varetager endvidere specialrådgivning samt rådgiver og vejleder forældre og skoler. Synscenter Refsnæs, Kalundborg. Tidligere Refsnæsskolen. Synscenter Refsnæs er en landsdækkende institution for undervisning af blinde børn og unge, rådgivning og vejledning samt udvikling og produktion af undervisningsmidler til blinde. Instituttet for Blinde og Svagsynede, Hellerup. Instituttet for Blinde og Svagsynede er en landsdækkende institution, der tilbyder støtte til unge og voksne blinde og svagsynede i forbindelse med uddannelse og rehabilitering, rådgivning og vejledning samt udredning af forudsætninger for uddannelse og beskæftigelse. Endvidere er den selvejende institution, Center for Døve, beskrevet. Denne har efter overenskomst med Gladsaxe Kommune landsdækkende specialistfunktioner for unge og voksne på det sociale og undervisningsmæssige område. Finansieringen af rådgivningen sker efter principperne for objektiv finansiering. Forskelle i dækning I et vist omfang er de landsdelsdækkende tilbud ikke geografisk dækkende i hele Danmark. Således er der kun på Sjælland et landsdelsdækkende specialundervisningstilbud til børn med svære bevægehandicap, mens tilsvarende bevægehandicappede børn i den øvrige del af landet henvises til skolegang i kommunale specialskoler eller specialklasser. Rådgivningsmæssigt er der på døve/tunghøreområdet forskel på virksomheden udgående fra de landsdelsdækkende institutioner, Center for Døvblindhed og Høretab og Center for Høretab i Jyl- 11

12 land og på Fyn, hvor der tilbydes rådgivning og vejledning til både småbørn og til skolebørn med objektiv finansiering, mens der på Sjælland alene gives tilbud om specialrådgivning til småbørn under skolealderen med objektiv finansiering. Rådgivningen af skolebørn på Sjælland varetages af hørekonsulenter i kommunerne og på kommunikationscentrene. For de landsdækkende institutioner, der udbyder kurser og specialrådgivning, er der forskelle på omkostninger ved at benytte tilbud, der kun gennemføres på institutionerne, idet rejseudgifterne og medgået tid hertil er ressourcekrævende. Ændrede vilkår for specialundervisningen Flere forhold har betydning for ændringer i de lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioners tilbud siden kommunalreformen. Det handler især om inklusion af handicappede elever i lokalsamfundet og hjemskolen, nye behandlingsformer, nye uddannelsesmuligheder for unge og en knap kommunal økonomi. Inklusion Siden 1993 har det i Danmark været en erklæret målsætning for så vidt muligt at undervise børn med handicap i den almindelige skole. Der er sket en stor udbygning af specialundervisningen og den pædagogisk psykologiske rådgivning i kommunerne, og i perioden frem til 2007 udbyggede amtskommunerne både specialistrådgivningen samt centre for syn og kommunikation. Denne udvikling er videreført efter kommunalreformen, og bestræbelserne på at opbygge både undervisning, rådgivning og vejledning til borgeren og det almindelige skolesystem så tæt som muligt har medført, at færre børn visiteres til de meget segregerede tilbud på de lands- og landsdelsdækkende institutioner, der tidligere ofte var ensbetydende med enten lange transportafstande eller elevernes flytning til elevhjem ved skolerne. Nu undervises praktisk talt alle blinde, svært synshandicappede børn og døve børn med CI i hjemskolen. Kun børn fra institutionernes nærområde med disse handicap henvises i et vist omfang fortsat. Også forbørn med mere komplicerede handicap i specialskoler og specialklasser. Her kan disse børn undervises uden henvisning til de meget specialiserede gamle institutioner, dels fordi der er personale med faglig baggrund til at varetage undervisningen, dels fordi der her er adgang til specialiseret konsulentbistand. De meget specialiserede særforsorgstilbud er gennem en årrække blevet erstattet af specialiserede tilbud i amtskommunerne, som ved kommunalreformen er videreført af kommunerne, og der er efter kommunalreformen sket en udbygning af især lokale specialskole- og specialklassetilbud. De lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner har tilpasset sig denne udvikling. Deres specialundervisning er i stigende grad blevet rettet mod elever med komplekse og sammensatte handicap, og de har udbygget den konsultative og rådgivende virksomhed. Både på blindeområdet og på døveområdet er der opbygget en konsultativ bistand udgående fra de lands- og landsdelsdækkende institutioner i form af rådgivning, vejledning, kursusaktiviteter og uddannelse for forældre, lærere og pædagoger. Denne service er ændret i takt med udbygningen af den kommunale rådgivning. På blindeområdet blev de sidste udgående konsulenter fra Refsnæsskolen udlagt til amtskommunerne for ca. 8 år siden. Det drejede sig om småbørnskonsulenter og konsulenter for under- 12

13 visning af synshandicappede på specialskolerne. For døveskolerne blev udlægning af konsulentfunktionerne ikke realiseret, fordi der her var tale om en elevgruppe, som tidligere kun vanskeligt kunne inkluderes på grund af anvendelsen af tegnsprog, men også fordi der i en del år har været usikkerhed om CI-operationernes betydning for specialundervisning og rådgivning. Principperne om inklusion er blevet forstærket med årene - senest med FNs deklaration om handicappede borgeres rettigheder. Udviklingen har her været forskellig fra landsdel til landsdel. Den største grad af inklusion udvikledes relativt tidligt i den vestlige del af Danmark, hvor afstandene til de specialiserede institutioner var størst. Men nu er inklusionsprincipperne alment anerkendt og implementeret i hele landet. Nye behandlingsmuligheder Ved CI-operationer indopereres elektroder i det indre øre, som via en minicomputer kan omsætte lyd til elektriske impulser. Dette giver døve børn en mulighed for at lære at høre og dermed at benytte verbalt sprog som alle andre. Erfaringerne med disse operationer er meget positive, især efter at der nu fortages hørescreeninger, hvor det meget tidligt konstateres, om barnet er døvt, og der foretages dobbeltsidige operationer allerede i 11- måneders alderen. Erfaringer fra international forskning viser, at hovedparten af de opererede børn med tilstrækkelig intensiv sprogtræning kan opbygge en verbal kommunikation og opnå en sprogudvikling, der er aldersvarende inden skolealderen, under forudsætning af, at forældre og andre voksne i hverdagen stimulerer barnets brug af hørelse og verbalt sprog. Der har været en konflikt om disse operationer mellem tegnsprogsbrugere og hørende. Familier, der benytter tegnsprog, har ikke altid ønsket operationer til deres børn af frygt for dårligere kommunikation i familien. Denne konflikt findes imidlertid ikke længere, og praktisk talt alle døve børn - også af tegnsprogede forældre - får nu en CI-operation. I stedet er der nu større fokus på betydningen af sprogstimulering og træning til CI-børn. Der er fremsat en teori om, at anvendelsen af visuelle tegn som støtte til udviklingen af det døve barns verbale sprog kan skade eller forsinke barnets samlede sprogudvikling. Men der mangler dansk forskning inden for dette område og udenlandske erfaringer kan ikke uden videre overføres til det danske sprogområde. I 2010 har Sundhedsstyrelsen udarbejdet kliniske retningslinjer for opfølgning fra de to sygehusafdelinger for CI-opererede børn i Aarhus og Gentofte. Retningslinjerne placerer ansvaret for teknisk, medicinsk og pædagogisk opfølgning i det første år på sygehuset. Samtidig foreskrives der et samarbejde med kommunen om en opfølgning efter det første år med henblik på at udvikle og vedligeholde den auditive og verbale udvikling hos barnet. Det centrale pædagogiske element er, at barnet med en CI-operation skal have intensiv auditiv og sproglig træning efter principper beskrevet i programmet AVT (Auditiv Verbal Træning). Denne træning skal primært foregå i hjemmet under ugentlig vejledning og supervision af en talelærer, der kender metoder og forløb. Sygehuset skal derefter kontrollere barnets sprogudvikling hvert år i de første 5 år, og herefter efter 10 og 15 år. Det forventes, at denne systematik i intervention og opfølgning vil give bedre resultater i Danmark end tidligere, hvor opfølgningsansvaret efter operationen var placeret hos kommunerne eller hos de landsdelsdækkende rådgivningstilbud. Det er hermed ikke afklaret hvilken rådgivningsrolle, de landdelsdækkende institutioner for børn med høretab fremover skal varetage i forhold til den auditive træning og sprogudvikling samt med hensyn til uddannelse af lokale hørekonsulenter til disse opgaver. Center for Døvblindhed og Høretab og Center for Høretab har iværksat tilbud om støtte 13

14 hertil. Ligeledes varetages de to sygehusafdelingers undervisning det første år af kommunale hørekonsulenter og personale, der behersker metoderne efter uddannelse finansieret af de firmaer, der leverer høreapparater og CI-udstyr. CI-operationerne har meget indgribende ændret forudsætningerne for drift af de landsdelsdækkende døveskoler, både med hensyn til elever i undervisning og med hensyn til rådgivningsopgaver. Samlet set er hele grundlaget for disse institutioners fremtidige virksomhed ændret, idet opgaven for langt hovedparten af CI-børn ikke længere forudsætter en døve- eller hørepædagogisk baseret tilgang, men i stedet er en opgave vedrørende sproglig stimulering og udvikling baseret på verbalt sprogbrug. Det er en opgave, der ikke er nær så specialiseret som døvepædagogikken. Ny lovgivning om uddannelse til unge med særlige behov Især for unge, der afslutter skolegangen på de lands- og landsdelsdækkende institutioner, har loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov affødt en nyudvikling af uddannelsesmuligheder. Tidligere var der normalt tale om fortsat skolegang eller en kombination mellem skolegang og uddannelsesforberedelse for hovedparten af eleverne. Nyborgskolen og delvis Instituttet for Blinde og Svagsynede var her de landsdækkende tilbud, lige som Samfundet og Hjemmet for Vanføre havde et særligt uddannelsestilbud for unge. Men nu er der opstået nye ungdomstilbud dels på de landsog landsdelsdækkende institutioner selv og dels i form af tilbud på selvejende institutioner, fx Castbjerggård og Center for Døve, hvor der etableres uddannelsesforløb i henhold til den nye lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Hertil kommer nyetablerede kommunale tilbud. Unge døve og blinde har nu fået alternativer til fortsat skolegang på institutionerne, og det benytter de sig af. Men dette har medført, at der er et kraftigt faldende elevtal især i de gamle undervisningstilbud, hvor der også er knyttet boophold til, og der sker ingen samordning af udbuddene. Ved siden af disse tilbud, der henvender sig til elever, som ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, er der fortsat mulighed for individuelt kompenserede støtte til handicappede unges gennemførelse af de ordinære ungdomsuddannelser. Her spiller de landsdækkende institutioner en central rolle som rådgivere for de bevilgende myndigheder og vejledning til de studerende. Knap økonomi I samtalerne med lederne af de lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner i forbindelse med kortlægningen, er de strammere økonomiske vilkår i kommunerne blevet nævnt mange gange som en mulig medvirkende årsag til faldende elevtal. Opfattelsen på institutionerne er, at der muligvis ville blive henvist flere elever, hvis taksten var lavere - selv om taksten allerede nu er reduceret med den objektive finansiering. I kortlægningen er udviklingen i elevtal siden kommunalreformen beskrevet med henblik på at kunne vurdere, om der er tale om en nedgang, der kan begrundes i kommunernes takstbetaling. Det er ligeledes muligt at vurdere, om nærhed til institutionen har betydning for henvisningsmønsteret. For beliggenhedskommunerne kan det være en fordel at henvise hertil på grund af den objektive finansiering, der reducerer den lokale udgift. For den objektivt finansierede vejledning og rådgivning er der ingen takstbetaling, men derimod en kommunal finansiering uanset forbrug. Denne ordning har formentligt medvirket til at fastholde et relativt højt serviceniveau, men den har ikke indeholdt tilskyndelser til at udvikle udbuddet af serviceydelser hverken i kommunerne eller på institutionerne, eller til at tilpasse ydelserne til ændrede forhold fx en koordinering mellem institutionerne og en decentralisering. Der er ikke sket reduce- 14

15 ringer i disse ydelser. Tværtimod er der et eksempel på, at omkostningerne til konsulentydelserne er hævet. VISO har efter kommunalreformen indgået aftaler om leverandørydelser, således at staten finansierer den specialrådgivning, der ligger ud over den rådgivning, som kommunerne allerede betaler for. Grænserne mellem ydelser fra de lands- og landsdelsdækkende institutioner og de mere specialiserede ydelser fra VISO er konkret fastlagt for de enkelte aftaler, og lovgivningen sikrer, at der ikke betales 2 gange for samme ydelsesforpligtelse. Men VISOs køb af specialrådgivnings- og udredningsydelser fra lands- og landsdelsdækkende institutioner rejser spørgsmål ved, om opgavefordelingen mellem kommunerne og staten er klart afgrænset. Sammenfattende beskrivelse Ud fra oplysningerne om de enkelte institutioner er der udarbejdet følgende samlede beskrivelser, hvor centrale oplysninger om institutionerne og deres aktiviteter i perioden er sammenfattet. De lands- og landsdelsdækkende institutioner har alle en historie fra den tid, hvor handicappede børn og unge ikke havde ret til almindelig undervisning, men hvor særlove beskrev deres rettigheder og pligter. Særforsorgen var etableret som selvejende institution, men den blev statsfinansieret. Det var forsorgen selv, der tog stilling til, om man ville optage elever eller ej, og skolegangen var ofte forbundet med fraflytning fra hjemmet og placering på undervisningsinstitutionen. Dette er baggrunden for, at nogle af de lands- og landsdelsdækkende institutioner både er tillagt rådgivende og undervisende opgaver, hvor der normalt i folkeskolen er en adskillelse af disse funktioner. Dette er gældende for Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg, Center for Høretab i Fredericia, Synscenter Refsnæs i Kalundborg, Instituttet for blinde og svagsynede i Hellerup og Børneskolen Filadelfia samt delvis for Center for Døve. Disse institutioners samlede virksomhed er videreført, men det er ikke længere er muligt for disse skoler og institutioner at henvise til sig selv uden en godkendelse i kommunen. Geelsgårdskolen, Nyborgskolen og SPK, Langelinieskolen, tilbyder alene undervisning og botilbud og ikke rådgivning og vejledning finansieret efter objektive kriterier. Børneklinikken har alene udredende og vejledende funktioner. Institutioner Udredning/rådgivning Undervisning/uddannelse/boophold Center for Døvblindhed og Høretab x x Center for Høretab x x Nyborgskolen x Geelsgårdskolen x Synscenter Refsnæs x x Instituttet for Blinde og Svagsynede x x 15

16 SPK, Langelinieskolen Børneklinikken Børneskolen Filadelfia Center for Døve x x Ledelse og administration x x De lands- og landsdelsdækkende institutioner har generelt en ret omfattende administration, hvor især antallet af mellemledere er forholdsvist stort. Dette gælder især for institutioner med både boafdelinger og rådgivende funktioner. Der er sket en vis rationalisering ved at sammenlægge nogle af institutionerne, men umiddelbart er mellemledergruppen på institutionerne stor, selv om elevtal og opgaver har været faldende, idet de enkelte afdelinger er opretholdt som meget små enheder med hver deres afgrænsede funktion. På områderne vedrørende specialrådgivning og udvikling samt forsyning af undervisningsmaterialer beskriver kortlægningen af opgaverne på institutionerne nogle overlappende funktioner, som er baseret på den historiske opgavevaretagelse. Fx er der både på Synscenter Refsnæs og på Instituttet for Blinde og svagsynede materialeforsyning og udvikling af teknologi, og på ungeområdet er der opstået nye tilbud på institutionerne, hvor de ikke har koordineret aktiviteterne. Også på kursusområdet er der kun i begrænset omfang samordning mellem de landsdelsdækkende udbud. Fysiske rammer De lands- og landsdelsdækkende institutioner råder over meget rummelige og omfattende bygningsmæssige rammer, og deres opbygning er som tidligere totalinstitutioner præget af, at boliger, undervisning og behandling er inden for samme fysiske rammer uden tæt sammenhæng med det omgivende samfund. Der er for enkelte institutioner sket en vis udflytning af botilbuddene, men generelt er der tale om bygningsmæssige rammer, hvor den normale adskillelse mellem institution og hjem ikke er klar. Der er gode pladsmæssige forhold og relativt gode fysiske rammer på institutionerne, selv om der er foretaget udlejning af dele af bygningerne til andre formål. Nogle af institutionerne har nyindrettet faciliteter til kursus- og mødevirksomhed, og der foregår en fortsat bygningsmæssig renovering. Nyborgskolen er fraflyttet de hidtidige fysiske karme i form af skolebygninger og kollegium i Nyborg, og på Synscenter Refsnæs er der iværksat et renoveringsprogram med henblik på at skabe bedre rammer for bl.a. kursusvirksomheden. I København har SPK, Langelinieskolen, fortsat sin undervisning i den gamle skolebygning på Kastelsvej, men på området opføres nye bygninger til folkeskolens almindelige klasser. Undervisning og elever Undervisning og oplæring var oprindeligt de lands- og landsdelsdækkende institutioners centrale ydelser. Der var lovgivning om, at børn i den undervisningspligtige alder skulle henvises hertil og dermed forlade deres hjem for at opholde sig på disse institutioner, hvor de modtog undervisning. Institutionerne var store med eget køkken, vaskeri, skole og værksted samt boafdelinger. De havde deres egne regler for undervisning, udviklede egne undervisningsmaterialer og fremstod som lukke- x x 16

17 de institutioner og samfund. Refsnæsskolen blev stedet for blinde børn, mens Instituttet for Blinde og Svagsynede blev skolen for blinde unges uddannelse, beskæftigelse og udvikling. Der var 3 landsdelsdækkende skoler for døve børn i Aalborg, Fredericia og København samt en overbygningsskole for døve unge i Nyborg. For fysisk handicappede etableredes en skole i Virum som en del af Samfundet og Hjemmet for Vanføre. Lang udvikling med faldende elevtal i undervisningspligtig alder Efter Anden Verdenskrig flyttedes flere af disse forsorgsinstitutioner til nye bygninger, men allerede i 60 erne accepterede forældrene ikke længere at sende deres små børn væk fra hjemmet for at leve i kostskolelignende forhold på halvt lukkede forsorgsinstitutioner. Institutionerne blev presset til at imødekomme behovet for større åbenhed og til at støtte opvæksten i hjemmet og lokal undervisning med rådgivning og vejledning. I amterne på landet og i nogle af de større bykommuner opbyggedes der i løbet af 60 erne og 70 erne en række lokale specialundervisningstilbud og afholdt udgifterne til undervisning af handicappede børn, der ellers kunne være sendt til forsorgsundervisning uden udgift for de lokale skolemyndigheder. Denne udvikling skete tidligst for fysisk handicappede børn og for blinde børn. For døve og svært hørehæmmede børn, der skulle benytte tegnsprog, gik udviklingen langsommere, men der etableredes specialklasser for døve i bl.a. Aarhus og Odense, og der blev også iværksat individuelle forløb i hjemskolen, hvor lærere benyttede tegnsprog i undervisningen. Nedgangen i antallet af elever, der modtager deres skolegang på de landsog landsdækkende institutioner, er sket over en meget lang periode i takt med, at lokale specialundervisningsmuligheder er udviklet. Nedgangen i elevtal er af institutionerne delvist kompenseret for ved i videre udstrækning at optage elever med komplekse handicap fra nærområdet, således at elevtallet på skolerne i dag primært består af elever med flere handicap og med forholdsvis flest elever fra nærtliggende kommuner. Elevtal Faldet i elevtal er fortsat efter forsorgsundervisningens overførsel til amtskommunerne i 1980 og den er samlet set fortsat efter kommunalreformen i På børneområdet tegner der sig et fald i antallet af elever henvist til specialundervisning på de lands- og landsdelsdækkende institutioner på ca. 1/3 i perioden Skolen på epilepsihospitalet Filadelfia er ikke medtaget i opgørelsen, da undervisningen her alene retter sig mod indlagte børn, og således ikke omfatter henviste elever. Følgende tal omhandler børn i den undervisningspligtige alder: Center for Døvblindhed og Høretab, høretab Center for Døvblindhed og Høretab, døvbl. Center for Høretab SPK, Langelinieskolen Geelsgård, fysisk handicappede 2007/ / / / /

18 Geelsgård, multihandicppede Geelsgård, døvblinde I alt døve og døvblinde Synscenter Refsnæs Antal børn i undervisning, i alt Nedgangen i antallet af henviste elever forventes af samtlige institutioner at fortsætte i de kommende skoleår. Der er på skolerne en skæv aldersfordeling, således at hovedparten af eleverne er i den ældste aldersgruppe over 12 år, og der er derfor en relativ stor afgang fra skolerne. Der er på institutionerne et ret sikkert kendskab til muligt kommende elever via specialrådgivningen. For døve børn skyldes nedgangen primært, at der ikke længere henvises børn, hvor problemet alene er et høretab, idet stort set alle døve børn nu opereres med CI og derfor ikke længere har behov for et specialskolemiljø. For børn med høretab er nedgangen da også meget markant, og på 5 år er antallet faldet fra 196 til 110 børn. Antallet af døvblinde børn i specialundervisningen er svagt stigende på de to undervisningssteder, CDH, Aalborg, og Geelsgårdskolen, Virum. Men antallet af børn med fysiske handicap og blinde børn er faldende. Kommunerne tilbyder nu i videre udstrækning end tidligere specialundervisning til sådanne elever, således at de ikke behøver lange befordringsveje eller boophold på institutionerne. For elever fra nærområdet er der tale om en højere grad af inklusion i nærmiljøet. Henvisningerne til de lands- og landsdelsdækkende skoler er således stærkt faldende, og for skolerne er det i stigende grad vanskeligt at opretholde og etablere bæredygtige undervisningsmiljøer. Hovedparten af de tilbageblevne elever har flere handicap, og selv om undervisningen tilrettelægges individuelt, er det vanskeligt at skabe gode sociale fællesskaber mellem eleverne, fordi de er så få og så forskellige. På Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg med to meget små og forskellige elevgrupper er dette et aktuelt problem. For de to øvrige skoler for døve og for Synscenter Refsnæs er det - med en forventet nedgang til elever på de interne skoler - tiltagende vanskeligt at opretholde en klassedelt undervisning med funktionelle undervisningsgrupper. Undervisning og uddannelse af unge Også for ungeundervisningen er nedgangen i aktiviteter på døveskolerne markant. Nyborgskolen er flyttet til Fredericia, fordi elevtallet er faldet i en sådan grad, at opretholdelse af skolen som selvstændig enhed ikke længere er mulig. På næsten alle lands- og landsdelsdækkende institutionerne er der forsøg på at oprette nye ungdomsuddannelsestilbud med henvisning til loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og for de fleste er der tale om ganske få elever, som fortsætter skolegangen ud over folkeskolealderen. Samarbejde mellem institutionerne for døve om en fælles planlægning på ungdomsuddannelsesområdet har hidtil ikke været praktiseret. Hertil kommer, at der er flere udbydere af ungdomsuddannelsestilbud i kommunerne og blandt private organisationer. Kortlægningen viser, at der er sket en spredning af uddannelsestilbuddene væk fra Nyborgskolen. 18

19 Instituttet for Blinde og Svagsynede og Geelsgårdskolen har den mest udbyggede ungeuddannelse, men også her er der tale om forholdsvis små grupper. Kortlægningen viser et stærkt fald i henvisningen af unge til udredning på Instituttet for Blinde og Svagsynede, og der er sket en halvering for antallet af specialiserede korterevarende rehabiliteringsforløb siden kommunalreformen. Det er instituttets vurdering, at kommunerne i stedet vælger lokale løsninger, som ikke er specifikt rettet mod unge med synshandicap. I 2012 er følgende tal registreret i ungdomsuddannelsesforløb for unge på de lands- og landsdelsdækkende institutioner. Der har været et stigende antal unge i disse forløb, der er etableret efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, der trådte i kraft d. 1. august 2007, men der har været et fald i ungdomsforløb etableret efter bl.a. loven om specialundervisning for voksne. Ungdomsuddannelse i 2011/12 Geelsgårdskolen 24 døvblinde og multihandicappede unge Center for Døvblindhed og Høretab 5 døvblinde Center for Høretab 3 SPK, Langelinjeskolen 2-3 Synscenter Refsnæs 15 Instituttet for Blinde og Svagsynede 17 Nyborgskolen 9 (i 2007 var der 70 elever på skolen!) Døve unge Antallet af unge med behov for et særligt tilrettelagt ungdomsuddannelsesforløb for døve er faldet markant. Årsagen skønnes primært at være en faldende tilgang af døve med behov for tegnsprog. Noget af faldet på Nyborgskolen er imidlertid kompenseret ved, at den selvejende institution Center for Døve i de senere år har etableret et ungdomsuddannelsestilbud i Nyborg, og at Castbjerggård i Hedensted, en statsstøttet virksomhed oprettet i 1986 med henblik på at støtte døves almene viden og dannelse, uddannelse og beskæftigelse, ligeledes har etableret et uddannelsestilbud for unge med behov for et tegnsprogligt miljø. Disse private organisationer, der er oprettet med henblik på at støtte unge og voksne døve, spiller generelt en væsentlig rolle for unges information om muligheder for uddannelse og beskæftigelse. En undersøgelse af døves uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold (Epinion 2006) lægger op til, at der er behov for en målrettet indsats for at hjælpe især unge døve, der ikke får en videregående uddannelse. Kun 48% af døve årige er i beskæftigelse mod 70% blandt ikke-døve. 53% døve har kun en grundskoleuddannelse mod 31% blandt ikke-døve. Kun 7% døve er i gang med en uddannelse mod 10% ikke-døve. Der er påvist en både lav grad af uddannelse og beskæftigelse til trods for gode muligheder for støtte i form af tegnsprogstolk m.v. i ungdomsuddannelserne. Den større variation i udbud af ungdomsuddannelsesforløb vurderes af nogle af institutionerne som en fordel for de unge. For andre ses det som et problem, at der her er en konkurrence, som medfører usikkerhed for opretholdelse af eksisterende tilbud. Der vil fremover være et lille antal unge, som på trods af en CI-operation har brug for et tegnsprogsmiljø i ungdomsuddannelserne. 19

20 Blinde unge For blinde og svagsynede unge viser tallene, at der er en stigende tilgang til de ungdomsuddannelsesforløb, som institutionerne udbyder. De viser imidlertid også, at forholdsvis mange blinde unge modtager et særskilt ungdomsuddannelsestilbud i stedet for at deltage i en ordinær ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte. Udviklingen er beskrevet af SFI i to rapporter fra 2010, hvoraf det fremgår, at 44% af de blinde unge, der har haft deres skolegang på hjemskolen, forlader skolen uden en fuld afgangsprøve. Uddannelsesniveauet er generelt lavt - på ca. 1/3 af niveauet blandt ikke-blinde. Rapporterne påviser, at der er manglende viden om støttemuligheder under uddannelse blandt unge blinde, og resultatet er, at 63% blinde og stærkt svagsynede faktisk ikke kommer i arbejde. For blinde og stærkt svagsynede er der ved kortlægningen gjort opmærksom på, at især overgangen fra skole til ungdomsuddannelse volder problemer med manglende koordinering og variation i de eksisterende udbud. Der peges på, at inklusionen af blinde elever ikke giver mulighed for at opsamle tilstrækkelig bred viden om hvilke forhold, der ud over de faglige har betydning for unge synshandicappedes forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Multihandicap Både for blinde og stærkt svagsynede og for døve og stærkt hørehæmmede elever på de lands- og landsdelsdækkende institutioner er der oftest tale om yderligere funktionsnedsættelser, som kan være medvirkende til, at uddannelse og beskæftigelse bliver vanskeliggjort på trods af faglige og kompenserende støttemuligheder. De lands- og landsdelsdækkende institutioners ungdomstilbud er nu primært rettet mod unge med multihandicap og unge med kognitive funktionsnedsættelser samt døvblinde, som forudsætter en særlig kommunikation. Samlet viser kortlægningen af den aktuelle situation for ungdomsuddannelse af unge med både syns- og med hørehandicap, at der især med henblik på erfaringsopsamling behov for etablering af en bedre koordinering, en grundigere udredning og bedre information ved overgangen fra skolegang til ungdomsuddannelse. Dette forudsætter både specialviden og erfaring. Den nuværende opdeling, hvor initiativet enten ligger i børneskolen eller i den kommunale eller regionale rådgivning løser ikke denne opgave betryggende. Langsigtet planlægning De store fald i antallet af elever i undervisning og i botilbud på de lands- og landsdelsdækkende institutioner medfører i første omgang en reduktion af specialuddannet personale. Der er imidlertid på alle institutioner fortsat tilstrækkeligt personale med specielle kvalifikationer til at opretholde den konsultative virksomhed. De løbende afskedigelser og reduktioner påvirker imidlertid oplevelsen af sikkerhed i ansættelse. Der er ved kortlægningen fra flere institutionsledere givet udtryk for behov for en langsigtet planlægning på tværs af de eksisterende institutioner, således at utryghed vedrørende ansættelse på institutionerne kan reduceres. Takster for undervisning Der er på institutionerne stor opmærksomhed på undervisningstaksterne og behovet for at tilpasse administration og fællesudgifter i form af fx udgifter til bygningsvedligehold til de faldende elevtal. 20

Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger.

Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger. BILAG 4: UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger. SOCIALE TILBUD Målgrupperne

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Maj 2015 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende

Læs mere

Servicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015

Servicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015 Praktiske oplysninger Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund Tlf.: 58 27 12 30 Daglig leder: Jesper Thor Olsen Hjemmeside: www.boerneskolen.dk E-mail: boerneskolen@filadelfia.dk Servicedeklaration for Børneskolen,

Læs mere

Udkast til. Rammeaftale 2008. - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark

Udkast til. Rammeaftale 2008. - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark Udkast til Rammeaftale 2008 - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark 25. juli 2007 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDLEDNING 2 KOMMUNALE REDEGØRELSER 3 FREDERICIASKOLEN 4 NYBORGSKOLEN

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Februar 2013 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands-

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

De to landsdækkende og landsdelsdækkende skoler; Fredericiakolen og Nyborgskolen, som begge fra 1. januar 2007 drives af regionen.

De to landsdækkende og landsdelsdækkende skoler; Fredericiakolen og Nyborgskolen, som begge fra 1. januar 2007 drives af regionen. Bilag 3 1. Rammeaftale 2007 vedrørende specialundervisning i Syddanmark Denne rammeaftale vedrørende specialundervisningstilbud indgår som bilag til rammeaftale 2007 på det sociale og socialpsykiatriske

Læs mere

Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v.

Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v. Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet I medfør af 47, stk. 6,

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Maj 2016 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende

Læs mere

Kursusforløb for professionelle der arbejder med elever med høretab 2016

Kursusforløb for professionelle der arbejder med elever med høretab 2016 Center for Døvblindhed og Høretab er et landsog landsdelsdækkende helhedstil bud for børn, unge og voksne med døv blindhed eller høretab. Tilbuddene under KaS, Koordinering af Specialrådgivningen under

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune Lyngby-Taarbæk kommune Side 1 af 13 sider. Lyngby-Taarbæk kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen pr. 1. maj, jfr. Vejledningen

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Frederikssund kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Frederikssund kommune Frederikssund kommune Side 1 af 15 sider. Frederikssund kommune Kontaktperson Pernille Foged Tlf. nr. 47351407 Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen

Læs mere

BILAG 1 - Pladser på lands- og landsdelsdækkende institutioner

BILAG 1 - Pladser på lands- og landsdelsdækkende institutioner BILAG 1 - Pladser på lands- og landsdelsdækkende institutioner Det følger af serviceloven, at regionsrådene har pligt til at koordinere kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende

Læs mere

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften Bilag 1, Afkrydsningsskema, vurdering af behov mv. Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften Opbygning: 1. Afkrydsningsskema - omfatter alle målgrupper

Læs mere

øå#w!l^,^ /palig hy'pen

øå#w!l^,^ /palig hy'pen LANDSFORENINGEN AF FORÆI-DRE TEL BLINDE OG SVAGSYNEDE Claus Sørensen, Havbovej 28,2665 Vallensbæk Strand. Tlf. 5081 8048 - claus@webzone.dk - www.lfbs.dk CVR-nr. 32521362 - Dansk Bank 1551-3077799 Ministeriet

Læs mere

Forslag. Lov om kommunernes overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende

Forslag. Lov om kommunernes overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende 3584.3 Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om kommunernes overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud Kapitel 1 Anvendelsesområde

Læs mere

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte børn og unge og specialundervisning på børneområdet

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte børn og unge og specialundervisning på børneområdet Notat Til: Børne og Sundhedsudvalget Vedrørende: Rammeaftalen 211 Bilag: - Hørsholm s informationer til Rammeaftalen 211 på området for udsatte børn og unge og specialundervisning på børneområdet Hørsholm

Læs mere

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Rammeaftalen 2011 Bilag: - Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning på voksen Hørsholm

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

BILAG Udviklingsstrategi 2013

BILAG Udviklingsstrategi 2013 BILAG Udviklingsstrategi 2013 Bilag...2 Bilag 1: Tilbud omfattet af Udviklingsstrategien...2 Bilag 2: Særlige forhold...3 Bilag 3: Tendenser og behov...6 Bilag 4: Procedurer for koordinering af lands og

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Tårnby Dragør kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Tårnby Dragør kommune Tårnby Dragør kommune Side 1 af 14 sider. Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Tårnby Dragør kommune Kontaktperson Kirsten Bach Tlf. nr. 3247 1448 Mail.: Kbc.sf@taarnby.dk Skemaet er tænkt som et værktøj til

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter

Læs mere

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Døvblindhed og kompenserende

Læs mere

Tilbud til børn med synsnedsættelser

Tilbud til børn med synsnedsættelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med synsnedsættelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder til et barn med synshandicap. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

Koordinering af lands- og landsdelsdækkende institutioner

Koordinering af lands- og landsdelsdækkende institutioner N O T A T Koordinering af lands- og landsdelsdækkende institutioner Indledning...2 Lovgrundlag...3 Socialministeriet: Lands- eller landsdelsdækkende tilbud...5 Undervisningsministeriet: Lands- eller landsdelsdækkende

Læs mere

Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010. for tilbud omfattet af rammeaftalen. Jammerbugt Kommune

Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010. for tilbud omfattet af rammeaftalen. Jammerbugt Kommune Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010 for tilbud omfattet af rammeaftalen Jammerbugt Kommune Indledning Denne skabelon omfatter kommunernes forventninger

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Københavns kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Københavns kommune Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra:københavns kommune Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Københavns kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Januar 2014 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og

Læs mere

Svar på spørgsmål 217 (Alm. del): 20-06-2013 I brev af 23. maj 2013 har udvalget stillet social- og integrationsministeren og mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 217 (Alm. del): 20-06-2013 I brev af 23. maj 2013 har udvalget stillet social- og integrationsministeren og mig følgende spørgsmål: Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Nyt fra ministeriet Samrådet for specialskoleledere Forårseminar 8. marts 2013

Nyt fra ministeriet Samrådet for specialskoleledere Forårseminar 8. marts 2013 Nyt fra ministeriet Samrådet for specialskoleledere Forårseminar 8. marts 2013 v/ fuldmægtig Sabine G. Larsen og specialkonsulent, Helene Hoff Center for Udvikling af Dagtilbud og Folkeskole Ministeriet

Læs mere

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften Bilag 1, Afkrydsningsskema, vurdering af behov mv. Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften Opbygning: 1. Afkrydsningsskema - omfatter alle målgrupper

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Glostrup kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Glostrup kommune Glostrup kommune Side 1 af 13 sider. Glostrup kommune Kontaktperson Social Service: Johan Kroesen PPR: Søren Post Mail.: johan.kroesen@glostrup. dk Soren.post@glostrup.dk Tlf. nr. Skemaet er tænkt som

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne Page 1 of 6 LBK nr 929 af 25/08/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-08-2011 Undervisningsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 378 af 28/04/2012 2 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel

Læs mere

2 psykologer til specialrådgivning

2 psykologer til specialrådgivning Stillings- og personprofil 2 psykologer til specialrådgivning Synscenter Refsnæs Februar 2015 Opdragsgiver Synscenter Refsnæs Centerleder Kenn Steen Andersen Adresse Synscenter Refsnæs Kystvejen 112 4400

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER 2 Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Jagtvej 223,1. 2100 København Ø Fax: 4439 1639 Rugårdsvej 48 5000 Odense C Tlf.: 4439 1200 Fax: 4439 1208 E-mail: odense@cfd.dk Søren Frichs Vej 38L, st. tv 8230

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Afrapportering KKR Syddanmark. Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. National Koordination - Socialstyrelsen

Afrapportering KKR Syddanmark. Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. National Koordination - Socialstyrelsen Afrapportering KKR Syddanmark Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse National Koordination - Socialstyrelsen Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Målgruppen... 3 Målgruppen

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: FuresØ kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: FuresØ kommune FuresØ kommune Side 1 af 13 sider. FuresØ kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen pr. 1. maj, jfr. Vejledningen om rammeaftaler

Læs mere

Teknisk sammenskrivning af lov om specialundervisning for voksne

Teknisk sammenskrivning af lov om specialundervisning for voksne Teknisk sammenskrivning af lov om specialundervisning for voksne Hermed sammenskrives lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000, med de ændringer, der følger

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Københavns kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Københavns kommune Københavns kommune Side 1 af 14 sider. Københavns kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen pr. 1. maj, jfr. Vejledningen

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 20, stk. 7 og 8, 22, stk. 6, 30 a,

Læs mere

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. I øvrigt

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Herlev kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Herlev kommune Herlev kommune Side 1 af 14 sider. Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Herlev kommune Kontaktperson Kenneth Engstrøm Tlf. nr. 44526080 Mail.: kenneth.engstrom@herlev.dk Skemaet er tænkt som et værktøj til

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde

Læs mere

Lov om specialundervisning

Lov om specialundervisning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om specialundervisning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål At afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagernes handicap (kompenserende specialundervisning).

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsreferat Dato 27. september 2016 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende 17:00 Sluttidspunkt 20:15 Mødelokale 233 - Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand),

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014.

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014. Svar vedrørende høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning Indledning Det fremsendte

Læs mere

BESVARELSEN ER FORETAGET AF: ANGIV KOMMUNENAVN (I BOKSEN NEDENFOR) Herning Kommune. Jane Sønderskov, tlf

BESVARELSEN ER FORETAGET AF: ANGIV KOMMUNENAVN (I BOKSEN NEDENFOR) Herning Kommune. Jane Sønderskov, tlf SKEMA VEDRØRENDE INDBERETNING TIL UDVIKLINGSSTRATEGIEN I RAMMEAFTALE 2017 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest 1. marts 2016 BESVARELSEN SENDES TIL: NB!: Sekretariat for rammeaftaler Att. Karsten

Læs mere

For børn med epilepsi BØRNESKOLEN

For børn med epilepsi BØRNESKOLEN For børn med epilepsi BØRNESKOLEN Børneskolen ved Epilepsihospitalet Børneskolen underviser og observerer børn fra børnehaveklasse til 9. klasse, mens de er indlagt på Epilepsihospitalet. Børnene, som

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Kortlægning af Synscenter Refsnæs

Kortlægning af Synscenter Refsnæs Kortlægning af Synscenter Refsnæs Beskrivelse af Synscenter Refsnæs, aktiviteter, organisationsformer, faglige aktiviteter samt faglige udfordringer i forbindelse med en ændret opgavesammensætning. Konsulent

Læs mere

Den kommunale redegørelse til rammeaftale Generelt. Den kommunale redegørelse til rammeaftale 2010 fra Nordfyn

Den kommunale redegørelse til rammeaftale Generelt. Den kommunale redegørelse til rammeaftale 2010 fra Nordfyn Side 1 af 20 Generelt Den kommunale redegørelse til rammeaftale 2010 fra Nordfyn Dato for afsluttet indberetning: 30.04.2009 Dato for politisk godkendelse: 09.10.2009 G1a. Hvordan vurderer kommunen værdien

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Frederiksberg kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Frederiksberg kommune Frederiksberg kommune Side 1 af 13 sider. Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Frederiksberg kommune Kontaktperson Det sociale voksenområde: Claus Jarset Tlf. nr. 3821 5040 Mail.: clja01@frederiksberg.dk Skemaet

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Allerød kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Allerød kommune Allerød kommune Side 1 af 13 sider. Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Allerød kommune Kontaktperson Gitte Overgaard Tlf. nr. 4810 0244 Mail.: Giov@alleroed.dk Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved

Læs mere

Visitation januar 2016

Visitation januar 2016 Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Center for Høretab Rådgivning og Uddannelse. Kurser 2016 \J1) Region Syddanmark

Center for Høretab Rådgivning og Uddannelse. Kurser 2016 \J1) Region Syddanmark Center for Høretab Rådgivning og Uddannelse Kurser 2016 \J1) Region Syddanmark 1 2 Rådgivning og Uddannelses Afdelingen på Center for Høretab 1. juli 2014 blev specialrådgivningen og udredningen af børn

Læs mere

EFTERSPØRGSEL Kontaktperson:

EFTERSPØRGSEL Kontaktperson: Indledning Side 1. Talbilag til kommunens redegørelse til regionen d. 1. maj 2008 Kommune: Kontaktperson: Michael Mogensen Tlf. nr. Mappen indeholder følgende ark: Paragraf 20 stk 2 Undervisning på døgn

Læs mere

Varde kommunes økonomiske konsekvenser i forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet 2015 på Børn- og Undervisningsudvalgets område

Varde kommunes økonomiske konsekvenser i forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet 2015 på Børn- og Undervisningsudvalgets område Varde kommunes økonomiske konsekvenser i forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet 2015 på Børn- og Undervisningsudvalgets område Ad. 13. Lov nr. 318 af 28. april 2009 Lov om ændring af lov om social

Læs mere

Svendborg Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på specialundervisningsområdet i region Syddanmark

Svendborg Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på specialundervisningsområdet i region Syddanmark Svendborg Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på specialundervisningsområdet i region Syddanmark Dette skema omfatter kommunens forventninger til forbrug af pladser på de specialundervisningstilbud,

Læs mere

Budgetoplæg 2007. 1. Behandling Forberedelsesudvalget. Social- og specialundervisning

Budgetoplæg 2007. 1. Behandling Forberedelsesudvalget. Social- og specialundervisning Budgetoplæg 2007 1. Behandling Forberedelsesudvalget Social- og specialundervisning 4. august 2006 Social- og specialundervisningsområdet består af institutioner med lands- og landelsdækkende funktioner,

Læs mere

Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer

Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Ved Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen på konferencen om Uddannelse

Læs mere

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Arrangør; RS17 15. December 2014, Næstved Oplæg v/ Bendt Nygaard Jensen, Socialstyrelsen Baggrund for national koordination

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs Kommuner og sagsbehandlere Parat til fremtiden Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. SYNSCENTER REFSNÆS SR E F T E R S K O L E N Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Vejledning om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Vejledning om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen VEJ nr 9171 af 13/05/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 14-05-2008 Undervisningsministeriet Vis mere... Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Vejledning om folkeskolens specialpædagogiske

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT KOMMUNIKATIONSCENTRENE (SYN, HØRE OG TALE)

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT KOMMUNIKATIONSCENTRENE (SYN, HØRE OG TALE) SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT KOMMUNIKATIONSCENTRENE (SYN, HØRE OG TALE) MARTS 2013 1 INDLEDNING... 3 KONKLUSIONER... 3 TEMA 1: KOMMUNIKATIONSCENTRENES OPGAVER OG ORGANISERING...6 1.1 Kommunikationscentrenes

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154. Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan

Læs mere

Aftale mellem Region Sjælland /Ny Holbæk kommune og kommuner om ydelse af højt specialiseret rådgivning på hjælpemiddelområdet.

Aftale mellem Region Sjælland /Ny Holbæk kommune og kommuner om ydelse af højt specialiseret rådgivning på hjælpemiddelområdet. Aftale mellem Region Sjælland /Ny Holbæk kommune og kommuner om ydelse af højt specialiseret rådgivning på hjælpemiddelområdet. 1. Formål Ifølge Servicelovens 5 stk 2 skal Regionsrådet efter aftale med

Læs mere

Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d.

Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen 1986 kommunal omsorgstandpleje kan tilbydes! Kommunerne kan tilbyde

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen,lov om friskoler og private

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. E F TE SR N ÆS SYN S Parat til fremtiden Kommuner og sagsbehandlere TER RE F SN Efterskolen på Refsnæs C EN RSKOL E Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Forsknings- og udviklingskonsulent Cand.scient.pol., Ph.d. Side 1 Program Introduktion: Professionshøjskolen

Læs mere

Inklusion i sparetider

Inklusion i sparetider Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider Lidt om mig og mit arbejde Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN

Læs mere

DET MELLEMKOMMUNALE SAMARBEJDE PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET I HOVEDSTADSREGIONEN V/KFS

DET MELLEMKOMMUNALE SAMARBEJDE PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET I HOVEDSTADSREGIONEN V/KFS DET MELLEMKOMMUNALE SAMARBEJDE PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET I HOVEDSTADSREGIONEN V/KFS 2007-2015 Juni 2015 Hovedstadsregionen opdelt i kommuner og netværk Samarbejdet vedr. specialundervisningen i Hovedstadsregionen

Læs mere

Institutionsprofil for Center for Syn og Kommunikation

Institutionsprofil for Center for Syn og Kommunikation Institutionsprofil for Center for Syn og Kommunikation September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Center for Syn og Kommunikation...3 2. Kapacitet...5 3. Personale og økonomi...5

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere