FORSKNINGSFORMIDLINGENS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKNINGSFORMIDLINGENS"

Transkript

1 FORSKNINGSFORMIDLINGENS NYE VEJE? af HAZEL ENGELSMANN BACHELORPROJEKT, IVA 2011 VEJLEDER: TRINE SCHREIBER ORD: Abstract: This project is about a possible change in the way we perceive and discus science communication, and the possible consequences. It investigates a possible change from paradigm prescribing one-way communication, to a dialogueparadigm, by reviewing the thoughts behind Ministry of Science s rapport Forsk og fortæl and discussing these thoughts against Claus Holms ideas as published in Forståelsens rasen. To help investigate this possible change, I have used the event Stjerner med Hjerner and to explore the scientist angle, I have interviewed three Scientists, to get their view on what science communication should be, and how they think its changed.

2 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA Indholdsfortegnelse Indledning...4 Problemformulering...4 Metodeovervejelser...5 Valg af teori... 5 Begrebsafklaring...5 Indsamling af empiri... 6 Observation...6 Interview... 7 Valg af respondenter...7 Uformning af interviewguides...8 Praktiske omstændigheder Artikler Opgavens opbygning: Om forskningsformidling Faglig motivation af emnevalg To paradigmer; hvad er forskningsformidling og hvad er forskningskommunikation? Problematisering af begreberne Tænketankens rapport Borgerens krav på indflydelse Anbefalingerne Konsekvenserne Claus Holms kritik af udviklingen - med fokus på forskerens rolle Hvorfor opstår et evt. paradigmeskift? Den rethaveriske og den pluralistiske forsker Konsekvenser Opsummering Analyse...20 Nedslag i debatten Observation af formidlingsdysten "Stjerner med hjerner" Camilla Ingvorsens tre minutter med arvelig fedme Thomas de Bangs tre minutter med superplanter Analyse af interviews Kort sammendrag fra interview med phd.-studerende Kort sammendrag af interview med Michael Foged Lyngkjær Diskussion...28 Paradigmeskift? Baggrund... 28

3 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA Dialogparadigmet i debatten Konsekvenser for forskerne En positiv udvikling? Konsekvens: Bedre uddannelse? Konklusion...33 Perspektivering...33 Litteratur...34 Oversigt over bilag...36

4 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA Indledning Forskningens Døgn; fire dage med forskningsformidling på institutioner, universiteter, på gaden og naturligvis på forskningsbiblioteket, sikke et oplagt emne for en formidlingsinteresseret 6.semesterstuderende på Det Informationsvidenskabelige Akademi: Problemet var bare, at ud over arrangementet Udforsk Asien på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, er der ikke nogen forskningsbiblioteker i nærheden af København, der i 2011 havde benyttet sig af lejligheden til fortælle om den forskning, der er baggrund for deres eksistens. Undersøgelser viser ellers, at der er voksende interesse for forsknings formidlingen (Videnskabsministeriet 2004, s.11) Og der har længe været ønske fra politisk hold, at få debatten om forskningen, og hvad vi bruger pengene til ud i samfundet. Og er forskningsbibliotekerne ikke netop et slags bindeled mellem universiteterne, hvor viden bliver skabt, til det samfund, som drager nytte af den viden? Det er ikke det jeg støder på, og denne mangel tvinger mig så til at gå dybere ind i emnet; hvad er god forskningsformidling? Jeg har fundet ud af, at det er noget der diskuteres, og jeg bliver ved med at støde på litteratur, der nævner eller underbygger en uenighed om hvad det er. Helge Sander, minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling er i 2003 citeret for at sige, da han præsenterer "Forsk og fortæl", en rapport, hvori hans egen tænketank har udlagt en dagsorden for forskningsformidlingens udvikling: Jeg hørte en forsker sige, at der ikke var nogen tradition for at formidle, og at han hellere ville bruge tiden på at forske. Hvis alle siger det, så bliver der ikke nogen penge at forske for. Vi skal ud over rampen (Kjærgaard 2006) Og jeg undrer mig: kan man virkelig sætte det så hårdt op? Hvad sker der med den forsker, der ikke er god til at komme ud over rampen? Og kan hans forskning ikke være lige så vigtig at støtte? Har det altid være sådan at man skulle sing for your supper, eller, hvad det for en udvikling der ligger bag disse ord? Det leder mig frem til denne opgaves problemformulering. Problemformulering Er der sket et paradigmeskift inden for forskningsformidling, og hvad er konsekvenserne af dette? - en diskussion af tendenser indenfor forskningsformidlingens udvikling i Danmark siden 2003, - hvor jeg vil bruge Sisse Siggaard Jensen formidlingsparadigme og dialogparadigme i min undersøgelse, - og især fokusere på hvilke konsekvenser, et sådan skifte har for forskernes rolle som formidlere.

5 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA Metodeovervejelser Valg af teori Jeg bruger Sisse Siggaard Jensens begreber i mit oplæg til undersøgelse om paradigmeskiftet, og herefter tager jeg udgangspunkt i Videnskabsministeriets tænketanks rapport Forsk og fortæl. Hvad er tænkningen bag rapporten, og hvilket formidlingsparadigme understøtter den? Derefter præsenterer jeg Claus Holms kritikpunkter. Jeg bruger min indsamlede empiri fra Forskningens Døgns åbningsarrangement og interviews med to phd.-studerende, til at understøtte analysen af paradigmet i tænketankens anbefalinger, og interview med lektor Michael Foged Lyngkjær. Alt sammen for at besvare spørgsmålet i problemformuleringen: Hvilke konsekvenser paradigmeskiftet har haft i forskningsformidlingen. Begrebsafklaring Når det kommer til forskningsformidling, er der mange slags, alt efter hvem forskerne formidler til. Jeg vil her gøre klart hvilke områder af forskningsformidling jeg og mine kilder arbejder med. Det er dels den almene forskningsformidling, som især "Forsk og fortæl" arbejder med og som de omtaler således: Tænketankens arbejde retter sig mod kommunikation af forskning til den brede offentlighed. Det vil sige kommunikation af videnskabelige resultater, arbejdsmåder og holdninger inden for et specialiseret forskningsfelt til personer udenfor feltet samt forskernes deltagelse i samfundsdebatten med forskningsbaseret argumentation. (Videnskabsministeriet 2004, s.9) Med det er også formidlingen i et lidt større perspektiv, når jeg ved hjælp af Claus Holm og interview med lektor Michael Foged Lyngkjær taler om konsekvenserne af denne tænkning. Holm afgrænser det således: Bogen beskæftiger sig med kommunikationen til ikke-forskere. Det vil sige med kommunikationen til ikke-forskningskyndige brugere såsom borgere, politikere, erhvervsfolk, embedsmænd, avislæsere, boglæsere, ect. (Holm 2006, s.10) Jeg vil diskutere, hvordan den almene forskningsformidling, også har konsekvenser indenfor de rammer, som Holm afstikker. På den ene side kan man sige at, opgavens to hovedkilder har et forskelligt udgangspunkt og bidrager derfor med hver deres vinkel, men det er ikke modtageren der er i centrum her. Det er konsekvenserne for formidlingen, og for forskeren, og dem mener jeg godt, man kan diskutere, selv om teorien tager udgangspunkt i forskellige målgrupper.

6 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA Jeg vælger, at arbejde med begrebet paradigme, fordi Siggaard Jensen selv bruger det, men hun lægger begrebet paradigme oven på de to diskurser hun udstikker, og som jeg bruger min egen fortolkning af. Paradigme kan være et lidt stort og uhåndterbart begreb, især udenfor den naturvidenskabelige verden, og i opgavens formulering kunne jeg lige så godt, have brugt begrebet diskurs, i Louise Phillips og Marianne Winther Jørgensens udlægning: ( ) en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. (Jørgensen & Phillips 1999), for det er sproget i "Forsk og fortæl" rapporten, og forskernes erfaringer og holdninger jeg undersøger. Indsamling af empiri For at få et konkret udgangspunkt for undersøgelsen af rapportens ideer omkring forskningsformidling, har jeg valgt, at foretage observation af formidlingsarrangementet Stjerner med hjerner, og interview med henholdsvis to af de deltagende phd.-studerende og med lektor Michael Foged Lyngkjær fra Institut for plantebiologi og bioteknologi ved Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Antallet af forskere har jeg valgt ud fra, at resultatet skal indgå i, men ikke bære, en diskussion om forsknings formidling, og ud fra tid og pladsbegrænsninger. Jeg vil inddrage resultaterne af undersøgelsen i en overordnet diskussion af problematikken. Observation Formidlingsdysten Stjerner med hjerner er den del af Forskningens Døgns åbningsarrangement, som er et samarbejde mellem Forskningens Døgn, Københavns Kommune og Ministeriet for teknologi og udvikling. Det bliver afholdt i festsalen på Københavns Rådhus torsdag d.28 april 2011kl (se bilag A). Åbningsarrangementet består af den formelle del, med taler af videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen og overborgmester Frank Jensen, overrækkelse af formidlingspris på kr. af videnskabsministeren og Prinsesse Marie og derefter er der den unge del, der består af indslaget Stjerner med Hjerner, en dyst på både hvordan der formidles og hvad der formidles. Denne del af arrangementet blev styret af Johan Olsen, der er forsker og forsanger i et kendt københavnsk rockband. Hver ph.d.-studerende bliver præsenteret i en ultrakort video (ca. 30 sek.), hvorefter de får tre minutter til at formidle deres forskning. Da de tre Billede 1 Festsalen på Københavns Rådhus

7 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA minutter er slut, får de kritik af journalist og forfatter Lone Frank og uddannelsesleder ved Statens Teaterskole Inger Eilersen. Dysten afgøres ved pr. sms-afstemning, og vinderen får overrakt en pris. Anden og tredjepladsen bliver også nævnt. Jeg har valgt dette arrangement som eksempel, fordi det ligner en metafor for problemstillingen. På den ene side, er det et festligt arrangement, startskuddet til de dage, der sætter fokus på forskningen, på den anden side er det otte forskere, der på tre minutter skal forklare komplicerede problemstillinger, mens de kontinuerligt konkurrerer på salgbarhed, troværdighed og popularitet, der ikke har forudsætningerne til at forstå alle facetterne. Hvilken slags forsker får den del af rampelyset her? Observationen er foretaget fra 6. stolerække, og er dokumenteret ved video-optagelser foretaget på iphone og håndskrevne notater. Jeg optog fire ud af otte af de phd.-studerendes optrædener, samt deres vurderinger og afslutningen med afgørelsen af dysten. Interview Jeg vælger at bruge interview i min undersøgelse, fordi jeg lægger op til en diskussion af konsekvensen af et paradigmeskifte, med særlig vægt på forskerens rolle. Her er jeg interesseret i deres egen oplevelse af konsekvenserne og som Steinar Kvale skriver: Det kvalitative forskningsinterview har en enestående mulighed for at få adgang til og beskrive den daglige livsverden. Forsøget på at opnå fordomsfri beskrivelser medfører en rehabilitering af Lebenswelt livsverdenen i forhold til videnskabens verden (Kvale 1994, s. 63) Det kvalitative forskningsinterview er altså en del af en hermeneutisk videnskabsfilosofi, hvor man forsøger, at eliminere sine egen forudindtagede opfattelse så meget som muligt, fra fortolkningen. Samtidig indgår interview og observation som en triangulering af metoder, der skal bidrage til dette. De forskellige resultater udgør hver er brik i det puslespil, der viser hele billedet, og det er igen en del af den hermaneutiske cirkel; at fortolke delene for at se helheden og at fortolke helheden, ved at se på delene. Valg af respondenter Jeg har valgt to af de otte deltagende phd.-studerende ud til interviews. Ikke på baggrund af hvordan de klarede sig i dysten, men på baggrund af informationsmaterialet på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside. Her bruger de mini-interviews på knapt et halvt minut, til at præsentere deltagerne. De to spørgsmål jeg har set på, er forskningsområde og motivation for deltagelse i Stjerner med Hjerner. Mine respondenter er: Camilla Ingvorsen fra DTU og Thomas de Bang fra det Biovidenskabelige fakultet i København. Camilla Ingvorsen fortæller:

8 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA De sidste mange år har jeg arbejdet med formidling i kraft af, at jeg var ansat på Experimentarium, mens jeg læste. Det er fantastisk at få lov til at fortælle om sin passion for naturvidenskab, og herved åbne folks øjne for det man brænder for. (Forsknings- og innovationsstyrelsen 2011a) Her har jeg bidt mærke i hendes erfaring med at formidle på en underholdende måde. Thomas de Bang fortæller om sin motivation: Min motivation for at deltage i Stjerner med Hjerner har to sider. På den ene side er det en mulighed for at formidle en problemstilling, de færreste er klar over eksisterer; udnytter vi ikke næringsstofferne bedre, end vi gør i dag, kan vi på sigt ikke brødføde den fremtidige befolkning. (Forsknings- og innovationsstyrelsen 2011b) Her er det interessant i forhold til problemstillingen, at det især er resultaterne af hans forskning, og formålet med den, der er en del af motivationen for at deltage. De to forskerne er desuden valgt ud fra hvad der har været muligt i forhold til tid og geografi. For at kunne spørge ind til en udvikling, har jeg valgt Lektor Michael Foged Lyngkjær ud fra sin mangeårige erfaring som forsker. Han er en del af min perifære omgangskreds, så aftalen om interview blev indgået i den forbindelse og bekræftet ved en telefonsamtale. Jeg havde på forhånd en smule kendskab til hans tanker om emnet. Udover de deltagende forskere, havde jeg også kontakt til flere erfarne forskere, som ikke ønskede at deltage. Uformning af interviewguides Da jeg foretog interviews, var jeg endnu i undersøgelsesfasen og var derfor ikke helt stillet ind på den del af min problemformulering, der indbefatter undersøgelse af et paradigmeskifte. Derfor har jeg ikke haft mulighed for at bede dem om, at forholde sig til det, men som Kvale bemærker, er der forskel på forskningsspørgsmål, som man forsøger besvare i sin undersøgelse, og interviewspørgsmål, som man stiller i dén anledning. Et muligt paradigmeskrifte hører under det første (Kvale 1994). Interviewguiden er opbygget således, at jeg har formuleret nogle spørgsmål og nedskrevet dem i en rækkefølge, men ikke har fulgt den til punkt og prikke. De nedskrevne spørgsmål har været retningslinjer i forhold til hvilke emner, jeg har spurgt om. Interviews med Camilla Ingvorsen og Thomas de Bang, de to unge phd.-studerende, er udført efter den samme interviewguide, hvor jeg, spørger efter tre temaer (se hele guiden i bilag C): - Baggrund og erfaring indenfor forskningsformidling; hvad har de lavet før, har de modtaget undervisning, osv.

9 e) Folkeoplysning (f.eks. aftenskoler, Folkeuniversitetet, højskoler og biblioteker) og endelig f) Debatskabende aktiviteter (f.eks. videnskabscaféer, videnskabsteater, borgerpaneler, dilemmaspil Bachelorprojekt, på internettet) IVA 2011 Hazel Engelsmann, 9 - Vores Selve nutidige arrangementet: samfund Hvorfor hviler på valgte et fundament de at deltage, af viden kan og de teknologi, bruge det som til noget, og hvad synes forskningen har bragt os. Som moderne mennesker har vi forskning tæt inde på de om at blive bedømt, som de gjorde? Her viste jeg dem optagelsen af deres bedømmelse. kroppen hele tiden. Det betyder, at vi har et behov for at forstå og forholde os til - forskning Deres holdninger både som til borgere, god forskningsformidling; vælgere og forbrugere. synes de den almene forskningsformidling er vigtig, og hvorfor. Hvad synes de selv var god forskningsformidling. Her viste jeg dem to I det moderne vidensamfund hænger videnskab og forskning tæt sammen med borgernes citater, som hverdag. jeg havde Væksten klippet i samfundet ud af "Forsk skabes og fortæl især inden rapporten. for de (Se områder, boks) hvor forskning integreres i udviklingen af nye produkter og tjenester. Forskning får ofte direkte indvirkning på borgernes liv, og politiske beslutninger baseres ofte på og begrundes ud fra forskningsresultater. Citat 1 Hvis samfundet skal investere store beløb i forskning, har borgerne et berettiget krav på dokumentation for, at investeringen giver afkast. Ikke nødvendigvis efter snævre økonomiske kriterier, men i et bredere velfærdsperspektiv, hvor videnskab og forskning bidrager til social trivsel, livskvalitet og dannelse. Fra Forsk og fortæl (2004) rapport fra videnskabsministeriets Tænketank vedrørende forståelse ningskommunikation Forskningen for ændrer forskning. hele er det tiden aktive den bindeled verden, vi mellem kender. videnskab Den rykker og uafbrudt samfund og dermed grænserne afgørende for det mulige. for borgernes Derfor forståelse rejser forskning forskning. og ny teknologi også en række Citat etiske 2 spørgsmål, som vi må forholde os aktivt til. I vidensamfundet har vi brug for en forskningskommunikation, der giver borgerne Forskning den fornødne er altså blevet indsigt et samfundsanliggende, til at deltage i åben hvor demokratisk forskere, virksomheder, dialog forskningenresseorganisationer om forskningens og borgere resultater indgår og i et processer, tæt spundet dens væv fordele af krav og og muligheder, forventninger. inte- dens konsekvenser, dilemmaer og risici. Fra Og Forsk det er og i dette fortæl perspektiv (2004) ønsket rapport om fra en bedre videnskabsministeriets forskningskommunikation Tænketank skal vedrørende forståelse Forskningsverdenen ses. Vi for ikke forskning. længere har kun også brugere for af dialogen. de produkter, Der forskningen er behov udmønter en bred accept sig af i. Vi forskning har alle og interessentens forskningens rolle. rolle, Borgerne for at forskningen har fået aktier også i kan forskningen. stå distancen Forsk- ved prioriteringen af ressourcer sammenlignet med andre vigtige samfundsområder. Samtidig er forskningsverdenen afhængig af fortsat at kunne tiltrække talentfulde unge. Det er også i det perspektiv, Tænketanken ønsker at præsentere sine Interviewguiden til interviewet med lektor Michael Lyngkjær Foged er mere skitsepræget end den anden anbefalinger guide, med flere om en åbne bedre spørgsmål. forskningskommunikation. Jeg spurgte hovedsageligt ind til, hvordan han oplever at forskningsformidling har ændret sig, mens han har virket som forsker, og hvad han tror det skyldes. I sidste instans er målet med en god forskningskommunikation at sikre, at de Jeg spurgte forskellige ind til grupper hans erfaring i vores ud samfund fra guiden, fortsat og kan dette forstå interview hinanden har i mere fremtiden, en ånd og af research, end de to andre at give interviews. alle forudsætninger Nogle af spørgsmålene for at deltage rettede i samfundsdebatten. sig også mod baggrundsviden, f.eks. om hvordan det foregår, når man skal søge forskningsmidler (se hele guiden i bilag D). Temaerne var: - Der Har er der ikke været mangel ændringer på interesse den måde for forskning han formidler i Danmark. på og Undersøgelser baggrunden for viser, evt. ændringer med at danskernes interesse for forskning er steget markant inden for de seneste år. særligt henblik på strukturændringerne i forbindelse med universitetsloven i 2003? - Og hvad betyder det for forskerrollen. Hvilke konsekvenser har det for formidlingen og det daglige arbejde? - Hvilke konsekvenser får det for hvilken forskning, der er mulig i det nye system? Inspirationen til at spørge ind til netop disse temaer har jeg fundet i opgavens to hovedkilder videnskabsministeriets "Forsk og fortæl"-rapport om med anbefalinger til god forskningsformidling fra 2003 og Claus Holms debatbog Forståelsens rasen fra 2006, men jeg vil ikke her gå i detaljer med hvordan.

10 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA Praktiske omstændigheder Jeg kontaktede de to phd.-studerende pr. mail inden arrangementet. Jeg forberedte dem på, at interviewet ville tage ca. 20 minutter. Det kom i begge tilfælde til at tage lidt længere. Jeg forholdt mig til den forberedte spørgeguide, men fulgte også op på interessante spor i samtalen. Fordi det var det første interview, holdt jeg mig mere til spørgeguiden i samtalen med Thomas de Bang. Samtalen med Camilla Ingvorsen var mere fri, i forhold til rækkefølge. Jeg startede de to interviews med at fortælle meget kort, om den overordnede problemstilling og rammerne for den formidling jeg undersøger. Begge interviews er optaget som lydfil. Interviewet med Thomas de Bang er foretaget udenfor Cafe Væksthuset. Interviewet med Camilla Ingvorsen er foretaget på hendes kontor på DTU i Lyngby. De var begge meget positivt indstillede på at deltage, hvad man også kan se på, at de straks svarede bekræftende på spørgsmål om deltagelse og på at Thomas De Bang et par dage efter, jeg havde foretaget interviewet, sendte et par A4 sider pr. om forskningsformidling; mine spørgsmål har vækket til eftertanke. Interviewet med Michael Foged Lyngkjær blev foretaget på hans kontor på det Biovidenskabelige fakultet. og han var positivt indstillet for at deltage. Vi havde ikke på forhånd aftalt en tidsramme, men interviewet tog ca. 25 min. Artikler For at hjælpe mig med at undersøge et evt. paradigmeskift, og bringe debatten frem til nutiden, har jeg yderligere indsamlet artikler fra infomedia, de store dagblade i år Her har jeg søgt efter debat om forskningsformidling og jeg starter mit analyseafsnit med at fremlægge udvalgte debatindlæg. Opgavens opbygning: - Fremlæggelse af begreberne og teorien. - Analyse af observationen og de indsamlede interviews. - Diskussion af resultaterne.

11 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA Teori Om forskningsformidling Jeg vil i dette afsnit give et indblik i hvilke begreber, jeg bruger og hvilken slags forskningsformidling jeg taler om. Herefter vil jeg præsentere Sisse Siggaard Jensens to formidlings paradigmer og senere bruge disse begreber til at undersøge paradigmeskift i min empiri. Jeg vil præsentere tænkningen bag rapporten "Forsk og fortæl", og kigge på hvilket paradigme anbefalingerne indeholder. Ved hjælp af Claus Holms debatbog vil jeg pege på, de (især) negative konsekvenser, han mener, et muligt paradigmeskift kan have. Til sidst i dette afsnit vil jeg bruge debatten up to date ved hjælp af artikler fra infomedia fra Faglig motivation af emnevalg Jeg mener at emnet forskningsformidling er interessant at arbejde med, fordi jeg aner en udvikling, der ikke er ret godt dækket ind i litteraturen. Syddansk Universitet behandler emnet som et særligt fokusområde i projektet SciCo (SDU 2010). Her søger de inspiration til bedre forskningsformidling, gennem kontakter til udenlandske universitetsmiljøer, og at skabe overblik over den litteratur, der findes på området, så vi kan få indblik i de herskende forståelser og definitioner af, hvad forskningsformidling er, hvordan fænomenet har udviklet sig og med hvilken hensigt. (SDU 2010) Altså mener de, at der er behov for en indsats omkring teoretisering af sproget omkring forskningsformidling, og det kan tyde på, at det ikke er et forskningsområde, der har nydt stor opmærksomhed. Det giver god mening, når man ser på hvor forskelligt man bruger begreberne. Claus Holm og Videnskabsministeriets rapport anser forskningsformidling og forskningskommunikation som to meget forskellige måder, for videnskaben, at kommunikere på, hvor formidlingen står om en ensrettet vej for viden fra eksperten til borgen/samfundet og forskningskommunikationen står som en form for dialog mellem samfundet og forskningen. Siggaard Jensen anser forskningsformidling som værende underordnet termen forskningskommunikation, og modstiller formidlingen med en dialogisk tænkning. Jeg bruger selv ordet forskningsformidling som overordnet term i denne opgave. To paradigmer; hvad er forskningsformidling og hvad er forskningskommunikation? Der er, som beskrevet ovenfor, mange definitioner af, hvad forskningsformidling, og måske især god forskningsformidling er. Sisse Siggaard Jensen er én af dem der arbejder med forskningsformidling på et teoretisk plan. Hun ser, i sit bidrag til Elfenbenstårnet, Forskningskommunikation som metode (Siggaard Jensen 2006), formidling som værende én af mulighederne for at kommunikere forskningen på, altså som en underordnet term. Hun bruger dialog til at betegne den form for

12 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA tovejskommunikation, der foregår i forsamlingshuse, til borgermøder etc.. Hun illustrerer forskellen i en matrix (se figur 1), der på den ene side sætter involvering og på den anden side sætter relation. Her placerer hun formidlingen lavest på skalaen, og dialogen højere på begge parametre. Hun forklarer de to parametre således: De spørgsmål jeg har stillet som baggrund for at skitsere modellen er: I hvor høj grad giver det mening for forskellige aktører at involvere sig i kommunikationen og hvilke relationer mellem dem giver det mening at forvente og/eller skabe? (Siggaard Jensen 2006). Figur 1 Redigeret efter Siggaard Jensen (2006) Hun bruger denne model som et arbejdsredskab, og bruger den til at beskrive to diskurser, der er anvendelige til, at skabe et overordnet begrebsapparat for denne problemstilling. Jeg vil beskæftige mig med dem her, fordi de begge, med Siggaard Jensens egne ord, har en borgerrelation som grundlag og derfor er relevant for min problemstilling. 0. En politisk-demokratisk diskurs, der handler om samfundsmæssigt at begrunde og legitimere forskning. Dette kalder hun et formidlingsparadigme, og det omfatter at borgerne har et vidensunderskud og forskningens resultater skal formidles, især gennem medierne, for at imødekomme dette underskud. Denne kommunikations-form lægger vægt på det klassiske oplysnings-ideal og kommer også ind på en legitimering af forskningsmidlerne, gennem denne oplysning. 1. En politisk-demokratisk diskurs, hvor en kritisk offentlighed kan formulere sig, og derigennem eventuelt få indflydelse på forskningens indhold og konsekvenser samt lovgivningen. (Siggaard Jensen 2006, s.77) Under dette dialogparadigme er forskeren i tovejskommunikation med borgerne og politikerne omkring forskningens værdi, og hvilken retning, forskningen skal tage. Her dukker spørgsmålet om det enkelte forskningsområdes nytteværdi, og hvem den skulle have nytte for, op. Et godt eksempel på denne tænkning, og måde at agere på, i forhold til forskningsformidling, er arrangementer som

13 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA Videnskabscafeen, hvor man inviterer borgerne til, at diskutere forskningens nytteværdi, med bl.a. rektor for IVA, Per Hasle (se invitationen i bilag B) Problematisering af begreberne Siggaard Jensens begreber mener jeg overordnet er meget anvendelige, men jeg ser et problem i, at hun deler legitimering af forskningen og borgernes indflydelse op, på den måde hun gør. Dvs. hun lægger et stigende behov for legitimering af forskningen under formidlingsparadigmet, fordi hun mener det foregår gennem oplysning. Jeg mener at legitimeringen netop, i stigende grad, foregår i tovejskommunikationen med befolkningen, bl.a. fordi den påvirker de politiske beslutningstagere, og derfor også i høj grad hører under dialogparadigmet. Siggaard Jensen nævner selv Forsk og fortæl -rapporten som et udtryk for formidlingsparadigmet, fordi hun mener at rapporten har tendens til at fokusere på formidling gennem massemedier, og derved typisk er envejskommunikation. Her er jeg uenig, og mener godt, at kunne argumentere for, at rapportens ordlyd, som er den, jeg forholder mig til i denne opgave, er en del af dialogtænkningen. Hvordan vil jeg gøre klart nedenfor i afsnittet om tænketankens rapport. Tænketankens rapport I 2003, et år efter den store universitetsreform, der blandt andet nedlægger sektorforskningen, nedsætter videnskabsministeriet en tænketank, der skal diskutere hvordan befolkningen kan få en større forståelse for forskningen. Gruppen består primært af nuværende og tidligere mediefolk (Videnskabsministeriet 2004 s.7 for udførlig liste), og de har løbende konsulteret forsker og formidlingsverdenen. I rapporten en liste med 27 anbefalinger (Videnskabsministeriet 2004, s 15). Som beskrevet ovenfor er det den brede formidling, formidlingen til borgeren, der er i centrum, og det er debatten i samfundet omkring videnskaben, som rapporten har fokus på. Borgerens krav på indflydelse Rapporten anbefalinger baseres på den tanke, at forskningen påvirker folks hverdag. Ikke bare fordi forskningens resultater, er en af drivkræfterne bag udviklingen i samfundet, men fordi det også er en del af politikernes beslutningsgrundlag. Her er rapporten inde på, som Siggaard Jensen skriver, en underskudsmodel, hvor borgeren skal være tilstrækkelig informeret, til at kunne deltage i den demokratiske proces; man udfylder et evt. videnshul hos borgeren som så er kvalificeret til, at træffe beslutninger på et velinformeret grundlag. Det er nogle af de ting, som de nævner som motivation for anbefalingen.

14 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA Anbefalingerne rækker vidt, fra forskerens direkte kontakt med borgeren til kommunikation via massemedier, og med politikere og beslutningstagere. Og når jeg bruger ordet kommunikation, er det fordi tænketanken selv begrebsafklarer således: Der skal især arbejdes med nye former for forskningskommunikation og kommunikation baseret på dialog. Derfor foretrækker vi også at bruge begrebet forskningskommunikation som en afløser for det mere traditionelle begreb forskningsformidling, der måske i for høj grad lægger op til, at mere information vil løse alle problemer. Med begrebet forskningskommunikation ønsker vi at gøre det klart, at god kommunikation om forskning er tovejskommunikation. (Videnskabsministeriet 2004, s. 9) Her lægger forfatterne bag rapporten grundlaget for, hvad jeg vil kalde den dialogiske tænkning. Jeg knytter forskningskommunikation sammen med dialogparadigmet, fordi de i rapporten selv knytter betydningen sammen. Rapporten sætter bevidst lighedstegn mellem god forskningskommunikation og tovejskommunikation, og jeg mener derfor rapportens ordlyd hører under dialogparadigmet. Anbefalingerne Jeg har valgt nogle af anbefalingerne ud fra resumelisten i denne præsentation af tænketankens tænkning. Jeg arbejder ud fra listeformen, fordi det er nemt at skabe overblik, og den korte form, giver plads til mere analyse. Ud af de 27 anbefalinger har jeg valgt de syv mest relevante i forhold til problemstillingen. De er: 5) Ansøgninger om forskningsbevillinger skal indeholde en kommunikationsplan 11) Forskningsinstitutionerne skal tilbyde forskerne medie- og kommunikationskurser 14) Der skal etableres stipendier for forskere, der vil indgå i videnskabelige projekter i medierne 16) Der skal igangsættes dialogmøder mellem journalister og forskere 19) Der skal eksperimenteres med nye dialogmetoder i forbindelse med prioritering af forskningssatsninger 22) Fra 2005 skal der afholdes et Forskningens Døgn for en forsøgsperiode på fem år 26) Der skal afsættes midler til forskning i forskningskommunikation (Videnskabsministeriet 2004, s. 14, listens nummerering) Det syv ovenstående anbefalinger lander inden for forskellige områder. Det er blandt andet denne rapport der har sat gang i initiativet Forskningens Døgn, som man kan se i nr. 22), og de kommer i det hele taget med flere anbefalinger, der opfordrer til, hvad de kalder utraditionelle måder, at

Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD

Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD I foråret 2005 kunne danskerne for første gang opleve Forskningens Døgn. Overalt i landet på torve og pladser, i telte og museer, hos virksomheder og på universiteterne

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

PH.D. CUP. Informations medieskole: foråret 2014. Gennem et forløb af seks seminarer møder forskerne en række af landets førende redaktører,

PH.D. CUP. Informations medieskole: foråret 2014. Gennem et forløb af seks seminarer møder forskerne en række af landets førende redaktører, Informations medieskole: foråret 2014 Lær at bruge nyhedsmedierne, så de kan bruge dig og din forskning uden at du kaster din faglighed og saglighed overbord. Som forsker balancerer man på et tveægget

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

NOTAT. Policy Slam. God fornøjelse! Policy Slam - konceptpapir

NOTAT. Policy Slam. God fornøjelse! Policy Slam - konceptpapir NOTAT Policy Slam - konceptpapir Policy Slam Debatkonceptet Policy Slam gør klassisk, demokratisk debat tidssvarende og relevant, og har været en enorm succes på spillestedet Vega. Nu skal konceptet udbredes

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 7: Spørgeguide til brug for interview Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Forsk og fortæl. rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedr. forståelse for forskning. Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling

Forsk og fortæl. rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedr. forståelse for forskning. Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Forsk og fortæl rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedr. forståelse for forskning Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Forsk og fortæl Publikationen udleveres gratis så længe lager

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg David Munis Zepernick, c.s.p. seniorkonsulent i Kraft & Partners, PR- og kommunikationsopgaver for bl.a. It-firmaerne CSC Nordic, Edlund og Netop Business Solutions Presse- og kommunikationsrådgiver for

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere