FORSKNINGSFORMIDLINGENS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKNINGSFORMIDLINGENS"

Transkript

1 FORSKNINGSFORMIDLINGENS NYE VEJE? af HAZEL ENGELSMANN BACHELORPROJEKT, IVA 2011 VEJLEDER: TRINE SCHREIBER ORD: Abstract: This project is about a possible change in the way we perceive and discus science communication, and the possible consequences. It investigates a possible change from paradigm prescribing one-way communication, to a dialogueparadigm, by reviewing the thoughts behind Ministry of Science s rapport Forsk og fortæl and discussing these thoughts against Claus Holms ideas as published in Forståelsens rasen. To help investigate this possible change, I have used the event Stjerner med Hjerner and to explore the scientist angle, I have interviewed three Scientists, to get their view on what science communication should be, and how they think its changed.

2 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA Indholdsfortegnelse Indledning...4 Problemformulering...4 Metodeovervejelser...5 Valg af teori... 5 Begrebsafklaring...5 Indsamling af empiri... 6 Observation...6 Interview... 7 Valg af respondenter...7 Uformning af interviewguides...8 Praktiske omstændigheder Artikler Opgavens opbygning: Om forskningsformidling Faglig motivation af emnevalg To paradigmer; hvad er forskningsformidling og hvad er forskningskommunikation? Problematisering af begreberne Tænketankens rapport Borgerens krav på indflydelse Anbefalingerne Konsekvenserne Claus Holms kritik af udviklingen - med fokus på forskerens rolle Hvorfor opstår et evt. paradigmeskift? Den rethaveriske og den pluralistiske forsker Konsekvenser Opsummering Analyse...20 Nedslag i debatten Observation af formidlingsdysten "Stjerner med hjerner" Camilla Ingvorsens tre minutter med arvelig fedme Thomas de Bangs tre minutter med superplanter Analyse af interviews Kort sammendrag fra interview med phd.-studerende Kort sammendrag af interview med Michael Foged Lyngkjær Diskussion...28 Paradigmeskift? Baggrund... 28

3 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA Dialogparadigmet i debatten Konsekvenser for forskerne En positiv udvikling? Konsekvens: Bedre uddannelse? Konklusion...33 Perspektivering...33 Litteratur...34 Oversigt over bilag...36

4 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA Indledning Forskningens Døgn; fire dage med forskningsformidling på institutioner, universiteter, på gaden og naturligvis på forskningsbiblioteket, sikke et oplagt emne for en formidlingsinteresseret 6.semesterstuderende på Det Informationsvidenskabelige Akademi: Problemet var bare, at ud over arrangementet Udforsk Asien på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, er der ikke nogen forskningsbiblioteker i nærheden af København, der i 2011 havde benyttet sig af lejligheden til fortælle om den forskning, der er baggrund for deres eksistens. Undersøgelser viser ellers, at der er voksende interesse for forsknings formidlingen (Videnskabsministeriet 2004, s.11) Og der har længe været ønske fra politisk hold, at få debatten om forskningen, og hvad vi bruger pengene til ud i samfundet. Og er forskningsbibliotekerne ikke netop et slags bindeled mellem universiteterne, hvor viden bliver skabt, til det samfund, som drager nytte af den viden? Det er ikke det jeg støder på, og denne mangel tvinger mig så til at gå dybere ind i emnet; hvad er god forskningsformidling? Jeg har fundet ud af, at det er noget der diskuteres, og jeg bliver ved med at støde på litteratur, der nævner eller underbygger en uenighed om hvad det er. Helge Sander, minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling er i 2003 citeret for at sige, da han præsenterer "Forsk og fortæl", en rapport, hvori hans egen tænketank har udlagt en dagsorden for forskningsformidlingens udvikling: Jeg hørte en forsker sige, at der ikke var nogen tradition for at formidle, og at han hellere ville bruge tiden på at forske. Hvis alle siger det, så bliver der ikke nogen penge at forske for. Vi skal ud over rampen (Kjærgaard 2006) Og jeg undrer mig: kan man virkelig sætte det så hårdt op? Hvad sker der med den forsker, der ikke er god til at komme ud over rampen? Og kan hans forskning ikke være lige så vigtig at støtte? Har det altid være sådan at man skulle sing for your supper, eller, hvad det for en udvikling der ligger bag disse ord? Det leder mig frem til denne opgaves problemformulering. Problemformulering Er der sket et paradigmeskift inden for forskningsformidling, og hvad er konsekvenserne af dette? - en diskussion af tendenser indenfor forskningsformidlingens udvikling i Danmark siden 2003, - hvor jeg vil bruge Sisse Siggaard Jensen formidlingsparadigme og dialogparadigme i min undersøgelse, - og især fokusere på hvilke konsekvenser, et sådan skifte har for forskernes rolle som formidlere.

5 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA Metodeovervejelser Valg af teori Jeg bruger Sisse Siggaard Jensens begreber i mit oplæg til undersøgelse om paradigmeskiftet, og herefter tager jeg udgangspunkt i Videnskabsministeriets tænketanks rapport Forsk og fortæl. Hvad er tænkningen bag rapporten, og hvilket formidlingsparadigme understøtter den? Derefter præsenterer jeg Claus Holms kritikpunkter. Jeg bruger min indsamlede empiri fra Forskningens Døgns åbningsarrangement og interviews med to phd.-studerende, til at understøtte analysen af paradigmet i tænketankens anbefalinger, og interview med lektor Michael Foged Lyngkjær. Alt sammen for at besvare spørgsmålet i problemformuleringen: Hvilke konsekvenser paradigmeskiftet har haft i forskningsformidlingen. Begrebsafklaring Når det kommer til forskningsformidling, er der mange slags, alt efter hvem forskerne formidler til. Jeg vil her gøre klart hvilke områder af forskningsformidling jeg og mine kilder arbejder med. Det er dels den almene forskningsformidling, som især "Forsk og fortæl" arbejder med og som de omtaler således: Tænketankens arbejde retter sig mod kommunikation af forskning til den brede offentlighed. Det vil sige kommunikation af videnskabelige resultater, arbejdsmåder og holdninger inden for et specialiseret forskningsfelt til personer udenfor feltet samt forskernes deltagelse i samfundsdebatten med forskningsbaseret argumentation. (Videnskabsministeriet 2004, s.9) Med det er også formidlingen i et lidt større perspektiv, når jeg ved hjælp af Claus Holm og interview med lektor Michael Foged Lyngkjær taler om konsekvenserne af denne tænkning. Holm afgrænser det således: Bogen beskæftiger sig med kommunikationen til ikke-forskere. Det vil sige med kommunikationen til ikke-forskningskyndige brugere såsom borgere, politikere, erhvervsfolk, embedsmænd, avislæsere, boglæsere, ect. (Holm 2006, s.10) Jeg vil diskutere, hvordan den almene forskningsformidling, også har konsekvenser indenfor de rammer, som Holm afstikker. På den ene side kan man sige at, opgavens to hovedkilder har et forskelligt udgangspunkt og bidrager derfor med hver deres vinkel, men det er ikke modtageren der er i centrum her. Det er konsekvenserne for formidlingen, og for forskeren, og dem mener jeg godt, man kan diskutere, selv om teorien tager udgangspunkt i forskellige målgrupper.

6 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA Jeg vælger, at arbejde med begrebet paradigme, fordi Siggaard Jensen selv bruger det, men hun lægger begrebet paradigme oven på de to diskurser hun udstikker, og som jeg bruger min egen fortolkning af. Paradigme kan være et lidt stort og uhåndterbart begreb, især udenfor den naturvidenskabelige verden, og i opgavens formulering kunne jeg lige så godt, have brugt begrebet diskurs, i Louise Phillips og Marianne Winther Jørgensens udlægning: ( ) en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. (Jørgensen & Phillips 1999), for det er sproget i "Forsk og fortæl" rapporten, og forskernes erfaringer og holdninger jeg undersøger. Indsamling af empiri For at få et konkret udgangspunkt for undersøgelsen af rapportens ideer omkring forskningsformidling, har jeg valgt, at foretage observation af formidlingsarrangementet Stjerner med hjerner, og interview med henholdsvis to af de deltagende phd.-studerende og med lektor Michael Foged Lyngkjær fra Institut for plantebiologi og bioteknologi ved Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Antallet af forskere har jeg valgt ud fra, at resultatet skal indgå i, men ikke bære, en diskussion om forsknings formidling, og ud fra tid og pladsbegrænsninger. Jeg vil inddrage resultaterne af undersøgelsen i en overordnet diskussion af problematikken. Observation Formidlingsdysten Stjerner med hjerner er den del af Forskningens Døgns åbningsarrangement, som er et samarbejde mellem Forskningens Døgn, Københavns Kommune og Ministeriet for teknologi og udvikling. Det bliver afholdt i festsalen på Københavns Rådhus torsdag d.28 april 2011kl (se bilag A). Åbningsarrangementet består af den formelle del, med taler af videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen og overborgmester Frank Jensen, overrækkelse af formidlingspris på kr. af videnskabsministeren og Prinsesse Marie og derefter er der den unge del, der består af indslaget Stjerner med Hjerner, en dyst på både hvordan der formidles og hvad der formidles. Denne del af arrangementet blev styret af Johan Olsen, der er forsker og forsanger i et kendt københavnsk rockband. Hver ph.d.-studerende bliver præsenteret i en ultrakort video (ca. 30 sek.), hvorefter de får tre minutter til at formidle deres forskning. Da de tre Billede 1 Festsalen på Københavns Rådhus

7 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA minutter er slut, får de kritik af journalist og forfatter Lone Frank og uddannelsesleder ved Statens Teaterskole Inger Eilersen. Dysten afgøres ved pr. sms-afstemning, og vinderen får overrakt en pris. Anden og tredjepladsen bliver også nævnt. Jeg har valgt dette arrangement som eksempel, fordi det ligner en metafor for problemstillingen. På den ene side, er det et festligt arrangement, startskuddet til de dage, der sætter fokus på forskningen, på den anden side er det otte forskere, der på tre minutter skal forklare komplicerede problemstillinger, mens de kontinuerligt konkurrerer på salgbarhed, troværdighed og popularitet, der ikke har forudsætningerne til at forstå alle facetterne. Hvilken slags forsker får den del af rampelyset her? Observationen er foretaget fra 6. stolerække, og er dokumenteret ved video-optagelser foretaget på iphone og håndskrevne notater. Jeg optog fire ud af otte af de phd.-studerendes optrædener, samt deres vurderinger og afslutningen med afgørelsen af dysten. Interview Jeg vælger at bruge interview i min undersøgelse, fordi jeg lægger op til en diskussion af konsekvensen af et paradigmeskifte, med særlig vægt på forskerens rolle. Her er jeg interesseret i deres egen oplevelse af konsekvenserne og som Steinar Kvale skriver: Det kvalitative forskningsinterview har en enestående mulighed for at få adgang til og beskrive den daglige livsverden. Forsøget på at opnå fordomsfri beskrivelser medfører en rehabilitering af Lebenswelt livsverdenen i forhold til videnskabens verden (Kvale 1994, s. 63) Det kvalitative forskningsinterview er altså en del af en hermeneutisk videnskabsfilosofi, hvor man forsøger, at eliminere sine egen forudindtagede opfattelse så meget som muligt, fra fortolkningen. Samtidig indgår interview og observation som en triangulering af metoder, der skal bidrage til dette. De forskellige resultater udgør hver er brik i det puslespil, der viser hele billedet, og det er igen en del af den hermaneutiske cirkel; at fortolke delene for at se helheden og at fortolke helheden, ved at se på delene. Valg af respondenter Jeg har valgt to af de otte deltagende phd.-studerende ud til interviews. Ikke på baggrund af hvordan de klarede sig i dysten, men på baggrund af informationsmaterialet på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside. Her bruger de mini-interviews på knapt et halvt minut, til at præsentere deltagerne. De to spørgsmål jeg har set på, er forskningsområde og motivation for deltagelse i Stjerner med Hjerner. Mine respondenter er: Camilla Ingvorsen fra DTU og Thomas de Bang fra det Biovidenskabelige fakultet i København. Camilla Ingvorsen fortæller:

8 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA De sidste mange år har jeg arbejdet med formidling i kraft af, at jeg var ansat på Experimentarium, mens jeg læste. Det er fantastisk at få lov til at fortælle om sin passion for naturvidenskab, og herved åbne folks øjne for det man brænder for. (Forsknings- og innovationsstyrelsen 2011a) Her har jeg bidt mærke i hendes erfaring med at formidle på en underholdende måde. Thomas de Bang fortæller om sin motivation: Min motivation for at deltage i Stjerner med Hjerner har to sider. På den ene side er det en mulighed for at formidle en problemstilling, de færreste er klar over eksisterer; udnytter vi ikke næringsstofferne bedre, end vi gør i dag, kan vi på sigt ikke brødføde den fremtidige befolkning. (Forsknings- og innovationsstyrelsen 2011b) Her er det interessant i forhold til problemstillingen, at det især er resultaterne af hans forskning, og formålet med den, der er en del af motivationen for at deltage. De to forskerne er desuden valgt ud fra hvad der har været muligt i forhold til tid og geografi. For at kunne spørge ind til en udvikling, har jeg valgt Lektor Michael Foged Lyngkjær ud fra sin mangeårige erfaring som forsker. Han er en del af min perifære omgangskreds, så aftalen om interview blev indgået i den forbindelse og bekræftet ved en telefonsamtale. Jeg havde på forhånd en smule kendskab til hans tanker om emnet. Udover de deltagende forskere, havde jeg også kontakt til flere erfarne forskere, som ikke ønskede at deltage. Uformning af interviewguides Da jeg foretog interviews, var jeg endnu i undersøgelsesfasen og var derfor ikke helt stillet ind på den del af min problemformulering, der indbefatter undersøgelse af et paradigmeskifte. Derfor har jeg ikke haft mulighed for at bede dem om, at forholde sig til det, men som Kvale bemærker, er der forskel på forskningsspørgsmål, som man forsøger besvare i sin undersøgelse, og interviewspørgsmål, som man stiller i dén anledning. Et muligt paradigmeskrifte hører under det første (Kvale 1994). Interviewguiden er opbygget således, at jeg har formuleret nogle spørgsmål og nedskrevet dem i en rækkefølge, men ikke har fulgt den til punkt og prikke. De nedskrevne spørgsmål har været retningslinjer i forhold til hvilke emner, jeg har spurgt om. Interviews med Camilla Ingvorsen og Thomas de Bang, de to unge phd.-studerende, er udført efter den samme interviewguide, hvor jeg, spørger efter tre temaer (se hele guiden i bilag C): - Baggrund og erfaring indenfor forskningsformidling; hvad har de lavet før, har de modtaget undervisning, osv.

9 e) Folkeoplysning (f.eks. aftenskoler, Folkeuniversitetet, højskoler og biblioteker) og endelig f) Debatskabende aktiviteter (f.eks. videnskabscaféer, videnskabsteater, borgerpaneler, dilemmaspil Bachelorprojekt, på internettet) IVA 2011 Hazel Engelsmann, 9 - Vores Selve nutidige arrangementet: samfund Hvorfor hviler på valgte et fundament de at deltage, af viden kan og de teknologi, bruge det som til noget, og hvad synes forskningen har bragt os. Som moderne mennesker har vi forskning tæt inde på de om at blive bedømt, som de gjorde? Her viste jeg dem optagelsen af deres bedømmelse. kroppen hele tiden. Det betyder, at vi har et behov for at forstå og forholde os til - forskning Deres holdninger både som til borgere, god forskningsformidling; vælgere og forbrugere. synes de den almene forskningsformidling er vigtig, og hvorfor. Hvad synes de selv var god forskningsformidling. Her viste jeg dem to I det moderne vidensamfund hænger videnskab og forskning tæt sammen med borgernes citater, som hverdag. jeg havde Væksten klippet i samfundet ud af "Forsk skabes og fortæl især inden rapporten. for de (Se områder, boks) hvor forskning integreres i udviklingen af nye produkter og tjenester. Forskning får ofte direkte indvirkning på borgernes liv, og politiske beslutninger baseres ofte på og begrundes ud fra forskningsresultater. Citat 1 Hvis samfundet skal investere store beløb i forskning, har borgerne et berettiget krav på dokumentation for, at investeringen giver afkast. Ikke nødvendigvis efter snævre økonomiske kriterier, men i et bredere velfærdsperspektiv, hvor videnskab og forskning bidrager til social trivsel, livskvalitet og dannelse. Fra Forsk og fortæl (2004) rapport fra videnskabsministeriets Tænketank vedrørende forståelse ningskommunikation Forskningen for ændrer forskning. hele er det tiden aktive den bindeled verden, vi mellem kender. videnskab Den rykker og uafbrudt samfund og dermed grænserne afgørende for det mulige. for borgernes Derfor forståelse rejser forskning forskning. og ny teknologi også en række Citat etiske 2 spørgsmål, som vi må forholde os aktivt til. I vidensamfundet har vi brug for en forskningskommunikation, der giver borgerne Forskning den fornødne er altså blevet indsigt et samfundsanliggende, til at deltage i åben hvor demokratisk forskere, virksomheder, dialog forskningenresseorganisationer om forskningens og borgere resultater indgår og i et processer, tæt spundet dens væv fordele af krav og og muligheder, forventninger. inte- dens konsekvenser, dilemmaer og risici. Fra Og Forsk det er og i dette fortæl perspektiv (2004) ønsket rapport om fra en bedre videnskabsministeriets forskningskommunikation Tænketank skal vedrørende forståelse Forskningsverdenen ses. Vi for ikke forskning. længere har kun også brugere for af dialogen. de produkter, Der forskningen er behov udmønter en bred accept sig af i. Vi forskning har alle og interessentens forskningens rolle. rolle, Borgerne for at forskningen har fået aktier også i kan forskningen. stå distancen Forsk- ved prioriteringen af ressourcer sammenlignet med andre vigtige samfundsområder. Samtidig er forskningsverdenen afhængig af fortsat at kunne tiltrække talentfulde unge. Det er også i det perspektiv, Tænketanken ønsker at præsentere sine Interviewguiden til interviewet med lektor Michael Lyngkjær Foged er mere skitsepræget end den anden anbefalinger guide, med flere om en åbne bedre spørgsmål. forskningskommunikation. Jeg spurgte hovedsageligt ind til, hvordan han oplever at forskningsformidling har ændret sig, mens han har virket som forsker, og hvad han tror det skyldes. I sidste instans er målet med en god forskningskommunikation at sikre, at de Jeg spurgte forskellige ind til grupper hans erfaring i vores ud samfund fra guiden, fortsat og kan dette forstå interview hinanden har i mere fremtiden, en ånd og af research, end de to andre at give interviews. alle forudsætninger Nogle af spørgsmålene for at deltage rettede i samfundsdebatten. sig også mod baggrundsviden, f.eks. om hvordan det foregår, når man skal søge forskningsmidler (se hele guiden i bilag D). Temaerne var: - Der Har er der ikke været mangel ændringer på interesse den måde for forskning han formidler i Danmark. på og Undersøgelser baggrunden for viser, evt. ændringer med at danskernes interesse for forskning er steget markant inden for de seneste år. særligt henblik på strukturændringerne i forbindelse med universitetsloven i 2003? - Og hvad betyder det for forskerrollen. Hvilke konsekvenser har det for formidlingen og det daglige arbejde? - Hvilke konsekvenser får det for hvilken forskning, der er mulig i det nye system? Inspirationen til at spørge ind til netop disse temaer har jeg fundet i opgavens to hovedkilder videnskabsministeriets "Forsk og fortæl"-rapport om med anbefalinger til god forskningsformidling fra 2003 og Claus Holms debatbog Forståelsens rasen fra 2006, men jeg vil ikke her gå i detaljer med hvordan.

10 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA Praktiske omstændigheder Jeg kontaktede de to phd.-studerende pr. mail inden arrangementet. Jeg forberedte dem på, at interviewet ville tage ca. 20 minutter. Det kom i begge tilfælde til at tage lidt længere. Jeg forholdt mig til den forberedte spørgeguide, men fulgte også op på interessante spor i samtalen. Fordi det var det første interview, holdt jeg mig mere til spørgeguiden i samtalen med Thomas de Bang. Samtalen med Camilla Ingvorsen var mere fri, i forhold til rækkefølge. Jeg startede de to interviews med at fortælle meget kort, om den overordnede problemstilling og rammerne for den formidling jeg undersøger. Begge interviews er optaget som lydfil. Interviewet med Thomas de Bang er foretaget udenfor Cafe Væksthuset. Interviewet med Camilla Ingvorsen er foretaget på hendes kontor på DTU i Lyngby. De var begge meget positivt indstillede på at deltage, hvad man også kan se på, at de straks svarede bekræftende på spørgsmål om deltagelse og på at Thomas De Bang et par dage efter, jeg havde foretaget interviewet, sendte et par A4 sider pr. om forskningsformidling; mine spørgsmål har vækket til eftertanke. Interviewet med Michael Foged Lyngkjær blev foretaget på hans kontor på det Biovidenskabelige fakultet. og han var positivt indstillet for at deltage. Vi havde ikke på forhånd aftalt en tidsramme, men interviewet tog ca. 25 min. Artikler For at hjælpe mig med at undersøge et evt. paradigmeskift, og bringe debatten frem til nutiden, har jeg yderligere indsamlet artikler fra infomedia, de store dagblade i år Her har jeg søgt efter debat om forskningsformidling og jeg starter mit analyseafsnit med at fremlægge udvalgte debatindlæg. Opgavens opbygning: - Fremlæggelse af begreberne og teorien. - Analyse af observationen og de indsamlede interviews. - Diskussion af resultaterne.

11 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA Teori Om forskningsformidling Jeg vil i dette afsnit give et indblik i hvilke begreber, jeg bruger og hvilken slags forskningsformidling jeg taler om. Herefter vil jeg præsentere Sisse Siggaard Jensens to formidlings paradigmer og senere bruge disse begreber til at undersøge paradigmeskift i min empiri. Jeg vil præsentere tænkningen bag rapporten "Forsk og fortæl", og kigge på hvilket paradigme anbefalingerne indeholder. Ved hjælp af Claus Holms debatbog vil jeg pege på, de (især) negative konsekvenser, han mener, et muligt paradigmeskift kan have. Til sidst i dette afsnit vil jeg bruge debatten up to date ved hjælp af artikler fra infomedia fra Faglig motivation af emnevalg Jeg mener at emnet forskningsformidling er interessant at arbejde med, fordi jeg aner en udvikling, der ikke er ret godt dækket ind i litteraturen. Syddansk Universitet behandler emnet som et særligt fokusområde i projektet SciCo (SDU 2010). Her søger de inspiration til bedre forskningsformidling, gennem kontakter til udenlandske universitetsmiljøer, og at skabe overblik over den litteratur, der findes på området, så vi kan få indblik i de herskende forståelser og definitioner af, hvad forskningsformidling er, hvordan fænomenet har udviklet sig og med hvilken hensigt. (SDU 2010) Altså mener de, at der er behov for en indsats omkring teoretisering af sproget omkring forskningsformidling, og det kan tyde på, at det ikke er et forskningsområde, der har nydt stor opmærksomhed. Det giver god mening, når man ser på hvor forskelligt man bruger begreberne. Claus Holm og Videnskabsministeriets rapport anser forskningsformidling og forskningskommunikation som to meget forskellige måder, for videnskaben, at kommunikere på, hvor formidlingen står om en ensrettet vej for viden fra eksperten til borgen/samfundet og forskningskommunikationen står som en form for dialog mellem samfundet og forskningen. Siggaard Jensen anser forskningsformidling som værende underordnet termen forskningskommunikation, og modstiller formidlingen med en dialogisk tænkning. Jeg bruger selv ordet forskningsformidling som overordnet term i denne opgave. To paradigmer; hvad er forskningsformidling og hvad er forskningskommunikation? Der er, som beskrevet ovenfor, mange definitioner af, hvad forskningsformidling, og måske især god forskningsformidling er. Sisse Siggaard Jensen er én af dem der arbejder med forskningsformidling på et teoretisk plan. Hun ser, i sit bidrag til Elfenbenstårnet, Forskningskommunikation som metode (Siggaard Jensen 2006), formidling som værende én af mulighederne for at kommunikere forskningen på, altså som en underordnet term. Hun bruger dialog til at betegne den form for

12 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA tovejskommunikation, der foregår i forsamlingshuse, til borgermøder etc.. Hun illustrerer forskellen i en matrix (se figur 1), der på den ene side sætter involvering og på den anden side sætter relation. Her placerer hun formidlingen lavest på skalaen, og dialogen højere på begge parametre. Hun forklarer de to parametre således: De spørgsmål jeg har stillet som baggrund for at skitsere modellen er: I hvor høj grad giver det mening for forskellige aktører at involvere sig i kommunikationen og hvilke relationer mellem dem giver det mening at forvente og/eller skabe? (Siggaard Jensen 2006). Figur 1 Redigeret efter Siggaard Jensen (2006) Hun bruger denne model som et arbejdsredskab, og bruger den til at beskrive to diskurser, der er anvendelige til, at skabe et overordnet begrebsapparat for denne problemstilling. Jeg vil beskæftige mig med dem her, fordi de begge, med Siggaard Jensens egne ord, har en borgerrelation som grundlag og derfor er relevant for min problemstilling. 0. En politisk-demokratisk diskurs, der handler om samfundsmæssigt at begrunde og legitimere forskning. Dette kalder hun et formidlingsparadigme, og det omfatter at borgerne har et vidensunderskud og forskningens resultater skal formidles, især gennem medierne, for at imødekomme dette underskud. Denne kommunikations-form lægger vægt på det klassiske oplysnings-ideal og kommer også ind på en legitimering af forskningsmidlerne, gennem denne oplysning. 1. En politisk-demokratisk diskurs, hvor en kritisk offentlighed kan formulere sig, og derigennem eventuelt få indflydelse på forskningens indhold og konsekvenser samt lovgivningen. (Siggaard Jensen 2006, s.77) Under dette dialogparadigme er forskeren i tovejskommunikation med borgerne og politikerne omkring forskningens værdi, og hvilken retning, forskningen skal tage. Her dukker spørgsmålet om det enkelte forskningsområdes nytteværdi, og hvem den skulle have nytte for, op. Et godt eksempel på denne tænkning, og måde at agere på, i forhold til forskningsformidling, er arrangementer som

13 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA Videnskabscafeen, hvor man inviterer borgerne til, at diskutere forskningens nytteværdi, med bl.a. rektor for IVA, Per Hasle (se invitationen i bilag B) Problematisering af begreberne Siggaard Jensens begreber mener jeg overordnet er meget anvendelige, men jeg ser et problem i, at hun deler legitimering af forskningen og borgernes indflydelse op, på den måde hun gør. Dvs. hun lægger et stigende behov for legitimering af forskningen under formidlingsparadigmet, fordi hun mener det foregår gennem oplysning. Jeg mener at legitimeringen netop, i stigende grad, foregår i tovejskommunikationen med befolkningen, bl.a. fordi den påvirker de politiske beslutningstagere, og derfor også i høj grad hører under dialogparadigmet. Siggaard Jensen nævner selv Forsk og fortæl -rapporten som et udtryk for formidlingsparadigmet, fordi hun mener at rapporten har tendens til at fokusere på formidling gennem massemedier, og derved typisk er envejskommunikation. Her er jeg uenig, og mener godt, at kunne argumentere for, at rapportens ordlyd, som er den, jeg forholder mig til i denne opgave, er en del af dialogtænkningen. Hvordan vil jeg gøre klart nedenfor i afsnittet om tænketankens rapport. Tænketankens rapport I 2003, et år efter den store universitetsreform, der blandt andet nedlægger sektorforskningen, nedsætter videnskabsministeriet en tænketank, der skal diskutere hvordan befolkningen kan få en større forståelse for forskningen. Gruppen består primært af nuværende og tidligere mediefolk (Videnskabsministeriet 2004 s.7 for udførlig liste), og de har løbende konsulteret forsker og formidlingsverdenen. I rapporten en liste med 27 anbefalinger (Videnskabsministeriet 2004, s 15). Som beskrevet ovenfor er det den brede formidling, formidlingen til borgeren, der er i centrum, og det er debatten i samfundet omkring videnskaben, som rapporten har fokus på. Borgerens krav på indflydelse Rapporten anbefalinger baseres på den tanke, at forskningen påvirker folks hverdag. Ikke bare fordi forskningens resultater, er en af drivkræfterne bag udviklingen i samfundet, men fordi det også er en del af politikernes beslutningsgrundlag. Her er rapporten inde på, som Siggaard Jensen skriver, en underskudsmodel, hvor borgeren skal være tilstrækkelig informeret, til at kunne deltage i den demokratiske proces; man udfylder et evt. videnshul hos borgeren som så er kvalificeret til, at træffe beslutninger på et velinformeret grundlag. Det er nogle af de ting, som de nævner som motivation for anbefalingen.

14 Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA Anbefalingerne rækker vidt, fra forskerens direkte kontakt med borgeren til kommunikation via massemedier, og med politikere og beslutningstagere. Og når jeg bruger ordet kommunikation, er det fordi tænketanken selv begrebsafklarer således: Der skal især arbejdes med nye former for forskningskommunikation og kommunikation baseret på dialog. Derfor foretrækker vi også at bruge begrebet forskningskommunikation som en afløser for det mere traditionelle begreb forskningsformidling, der måske i for høj grad lægger op til, at mere information vil løse alle problemer. Med begrebet forskningskommunikation ønsker vi at gøre det klart, at god kommunikation om forskning er tovejskommunikation. (Videnskabsministeriet 2004, s. 9) Her lægger forfatterne bag rapporten grundlaget for, hvad jeg vil kalde den dialogiske tænkning. Jeg knytter forskningskommunikation sammen med dialogparadigmet, fordi de i rapporten selv knytter betydningen sammen. Rapporten sætter bevidst lighedstegn mellem god forskningskommunikation og tovejskommunikation, og jeg mener derfor rapportens ordlyd hører under dialogparadigmet. Anbefalingerne Jeg har valgt nogle af anbefalingerne ud fra resumelisten i denne præsentation af tænketankens tænkning. Jeg arbejder ud fra listeformen, fordi det er nemt at skabe overblik, og den korte form, giver plads til mere analyse. Ud af de 27 anbefalinger har jeg valgt de syv mest relevante i forhold til problemstillingen. De er: 5) Ansøgninger om forskningsbevillinger skal indeholde en kommunikationsplan 11) Forskningsinstitutionerne skal tilbyde forskerne medie- og kommunikationskurser 14) Der skal etableres stipendier for forskere, der vil indgå i videnskabelige projekter i medierne 16) Der skal igangsættes dialogmøder mellem journalister og forskere 19) Der skal eksperimenteres med nye dialogmetoder i forbindelse med prioritering af forskningssatsninger 22) Fra 2005 skal der afholdes et Forskningens Døgn for en forsøgsperiode på fem år 26) Der skal afsættes midler til forskning i forskningskommunikation (Videnskabsministeriet 2004, s. 14, listens nummerering) Det syv ovenstående anbefalinger lander inden for forskellige områder. Det er blandt andet denne rapport der har sat gang i initiativet Forskningens Døgn, som man kan se i nr. 22), og de kommer i det hele taget med flere anbefalinger, der opfordrer til, hvad de kalder utraditionelle måder, at

Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD

Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD I foråret 2005 kunne danskerne for første gang opleve Forskningens Døgn. Overalt i landet på torve og pladser, i telte og museer, hos virksomheder og på universiteterne

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Mellem forskningsformidling og videnskabeligt medborgerskab

Mellem forskningsformidling og videnskabeligt medborgerskab Mellem forskningsformidling og videnskabeligt medborgerskab Omrids af et forsknings- og praksisfelts nyere historie E-mail: khn@ivs.au.dk præsen TATION Universitetsloven af 2003 Den snævre formidlingsforpligtelse

Læs mere

Elfenbenstårnet. Universiteter mellem forskning og formidling REDIGERET AF RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD UNIVERSITETSFORLAG

Elfenbenstårnet. Universiteter mellem forskning og formidling REDIGERET AF RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD UNIVERSITETSFORLAG Elfenbenstårnet Elfenbenstårnet Universiteter mellem forskning og formidling REDIGERET AF RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD AARHUS UNIVERSITETSFORLAG ELFENBENSTÅRNET Universiteter mellem forskning og formidling

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og, forår 2017 Velfærdsmedieskolen handler om at få forskning

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, efterår 2016

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, efterår 2016 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og Information, efterår 2016 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og Information, efterår 2016 Velfærdsmedieskolen

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kursus i formidling for ph.d studerende

Kursus i formidling for ph.d studerende Kursus i formidling for ph.d studerende BESKRIVELSE AF KURSUSFORLØBET Dette kursusforløb retter sig specifikt mod naturvidenskabelige og tekniske ph.d.-studerende. Kurset kombinerer faste kursusdage med

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 7: Spørgeguide til brug for interview Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Brænd igennem med din forskningskommunikation

Brænd igennem med din forskningskommunikation CENTER FOR KLINISK FORSKNING Brænd igennem med din forskningskommunikation - Et teoretisk og praktisk læringsforløb for ph.d.-studerende og andre forskningsaktive. Formål Kurset skal give ph.d.-studerende

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere