Nr. 4 Juli 2007 DANMARKS OPTIKERFORENING OPTIKEREN

Transkript

1 Nr. 4 Juli 2007 DANMARKS OPTIKERFORENING OPTIKEREN

2 Vær med i sommerens STORE AKTIVITET Frem til 31. August 2007 kan du, hver gang du bestiller Transitions glas med Teflon coating, spare sammen til kameraer med Carl Zeiss Optik fra SONY. Den søde ferietid nærmer sig med hastige skridt, og vi vil gerne sørge for at du kan forevige ferien i en superkvalitet. SOLA NORDIC A/S INDUSTRIVEJ SLANGERUP

3 JULI 2007 OPTIKEREN Leder 3 Danmarks Optikerforening - optikernes faglige forening I Sverige, Norge og Finland er alle optometrister samlet i en fælles forening. Dette har kunnet lade sig gøre, fordi Norges Optikerforbund, Optikerförebundet og den finske Optikerforening alene har beskæftiget sig med fagrelaterede opgaver - det samme som Danmarks Optikerforening gør i dag. At alle optikere er samlet i en fælles forening har medført en synergi effekt, som har betydet, at de øvrige skandinaviske lande har været forud for Danmark indenfor uddannelse, efteruddannelse og forskning. Med ændringen af optikeruddannelsen til en professionsbachelor i optometri, har faget taget et afgørende skridt mod at opnå samme anerkendelse som i de øvrige skandinaviske lande. For også at opnå samme synergi effekt, har Danmarks Optikerforening længe ønsket at tage det endelige skridt mod en fælles faglig optikerforening for danske optikere. På Foreningens årlige generalforsamling bakkede medlemmerne op om dette ønske og med en vedtægtsændring, er det nu muligt for alle optometrister fra 2008 at blive medlemmer af Danmarks Optikerforening. Det nye Danmarks Optikerforening primære mål er fortsat at løfte faget, hvilket skal ske ved udvikling af kurser og kursustilbud. Kurserne skal udvikles i samarbejde med skolerne, med de øvrige skandinaviske lande, ligesom der vil blive trukket på den erfaring, som foreningen opnår via sit medlemskab af ECCO. Bestyrelsen har hele tiden været klar over, at dette mål kun vil kunne nås, hvis der indgås et tæt samarbejde med foreninger/personer med interesse og erfaring indenfor kursusvirksomhed. Det var derfor oplagt for bestyrelsen at indlede forhandlinger med DOKS om en sammenlægning. Dette lykkedes efter længerevarende forhandlinger, som bl.a. skulle sikre at DOKS aktiviteter kunne fortsættes i Danmarks Optikerforenings regi. Med det mål for øje blev der i vedtægterne indføjet, at foreningen skulle nedsætte et uddannelsesudvalg og DOKS blev garanteret at uddannelsesudvalgets medlemmer i de første år kom til at bestå af medlemmerne fra DOKS bestyrelses og Uddannelseskomite samt 2 repræsentanter fra Danmarks Optikerforenings bestyrelse. Selvom den formelle ændring først sker fra januar 2008, har Danmarks Optikerforenings uddannelsesudvalg udarbejdet et kursuskatalog med et bredt tilbud til optikerne sammensat af såvel aften som dagkurser. Kataloget vil blive fremsendt som indstik i Optikeren nr. 5. Danmarks Optikerforening ser frem til på denne måde at løfte foreningen og DOKS mod en højere faglig profil, og derigennem ruste medlemmerne til at møde de udfordringer, som fremtiden vil bringe. Med venlig hilsen Per Michael Larsen Arbejdende formand

4 Trænger du til ny inspiration? Bliv en del af Nyt Syn og få adgang til et stærkt kædekontor, der står klar til at rådgive dig om stigende omsætning og indtjening i din forretning. Vi har bl.a. forhandlet en særaftale med Dennis Knudsen i 2007, hvor han kommer i Nyt Syn butikkerne til inspiration og styling af kunderne. Få del i en stærk markedsføringspakke Kontakt kædedirektør Claus Petersen på eller cp@nytsyn.dk og hør mere om mulighederne hos Nyt Syn. Nyt Syn Danmark A/S. Ove Gjeddes Vej Odense SØ. Tlf

5 NUMMER OPTIKEREN Indhold OPTIKEREN Indhold 5 LEDER Per Michael Larsen OPTIKER OG FORRETNINGSMAND Claus Suk Yong Jacobsen SYNSUNDERSØGELSE AF ÆLDRE MENNESKER MED ALZHEIMERDEMENS Henrik Holton Synsundersøgelse af ældre mennekser med Alzheimerdemens Læs side 12 OPTIMUS PRISEN Bjarne Hansen FLIPTESTEN MED +/- 2,00D Gitte Kæseler, Katrine Lindholm og Rikke Winther ER AUTOREFRACTOMETERMÅLINGER REPRODUCERBARE? Alex Christensen og Hans Præst MIDO Bjarne Hansen Mido 2007 Læs side 24 NYE EFTERUDDANNELSESMULIGHEDER FOR KONTAKTLINSEOPTIKERE Gry Høngsmark Knudsen VÄRFOR GÖR DU PÅ DETTE VISET? Dorthe Stadsgaard SØLV DEN GYLDNE DEN NYE GYLDNE STANDARD INDEN FOR KONTAKTLINSEPLEJE Nis Jacobsen Värfor gör du på dette viset? Læs side 30 AMERCIAN ACADEMY Hanne Weihrauch HELBREDSSIKRING GENNEM DANMARKS OPTIKERFORENING Jan Borup NYT FRA UDLANDET PRODUKT- OG BRANCHENYT KALENDEREN Ny og endnu bedre PureVision Læs side 42 ADRESSER

6 OPTIKEREN Optiker og forretningsmand Af Claus Suk Yong Jacobsen Koldby Optik er på blot to år blevet til to driftige butikker, der beskæftiger i alt tre optikere. Det er først og fremmest indehaveren Peter Koldbys vedholdenhed og forretningsmæssige overblik, der giver løfter om at Koldby Optik kan blive en af de optikervirksomheder, der markerer sig på landkortet i fremtiden. Vi har talt med Peter Koldby om den forretningsfilosofi, der har sikret ham en plads på markedet. Da kirkeklokkerne i tårnet på Skt. Jakobs Kirke på Østerbrogade i København slår seks, er der stadig kunder i optiker Peter Koldby s lille butik i nummer 108. Peter Koldby er i gang med at betjene et ungt par på udkig efter solbriller, da en af de lokale, en gråsprængt og vejrbidt herre, stikker hovedet ind og siger opmuntrende: "Nå, det er da ellers blevet flot herinde " daglig er Østerbrogade velbesøgt, og så er der den demografiske fordel, at det er det sted i København, der har den højeste gennemsnitsindkomst. Hvis noget kendetegner den kun 33 år gamle Peter Koldby der blev udlært som både optiker og merkonom i 2001 så er det arbejdsmoral og målrettet planlægning. På optikerskolen savnede jeg den merkantile udfordring, og det syntes jeg var helt absurd ikke blev gjort mere ud af, siger Peter Koldby om sin beslutning om at tage to uddannelser samtidigt. I 2005 forlod han Poul Stig Briller i Østergade for at åbne sin første butik på Østerfælled Torv. Åbningen af butik nummer to den 30. marts i år efter blot to år som selvstændig optiker er et gennemtænkt strategisk træk fra Peter Koldby s side. Den nye forretning er et led i min branding af hovedforretningen på torvet. Kunderne behøver ikke at vide, at vi også har butikken på Østerfælled Torv, men alfa og omega er, at vi bliver den foretrukne optiker, siger Peter Koldby, der bevidst har valgt at leje sig ind på en trafikeret hovedgade. Tilbage på Østerfælled Torv er tempoet et andet. Der er kun et stenkast mellem butikkerne, men både indretningen og arbejdsrytmen i hovedbutikken signalerer, at fokus er en mere personlig kontakt: Her hænger der billeder af Peter Koldby s lille datter i værkstedet, og den åbne adgang mellem forbutik, værksted og synsprøverum skal medvirke til at give stedet en hjemlig, afslappet atmosfære. Det er her, Peter Koldby s hustru, Maria Koldby, tager imod kunder fra 10 til hver dag. Selv starter Peter Koldby i hovedbutikken sammen med sin hustru, og lidt i 11 begiver han sig over til butikken i Østerbrogade, der har åbent fra 11 til 18. Opstartsfasen har været krævende. Vi afleverer babyen klokken 9 i vuggestue, så går vi op i den første forretning klokken kvart over ni, hvor jeg sliber briller til kvart i elleve og åbner den anden butik klokken 11. Vi har haft så meget pres på, at jeg har måttet slibe briller til sent ud på aftenen, fortæller Peter Koldby, der betegner det som en speciel situation. Til gengæld hviler den første forretning allerede i sig selv, og den nye butik er ikke langt fra det samme mål. Det går godt. Og Peter Koldby har lagt vægt på ikke at tage arbejdet med hjem. Det eneste, han håndterer hjemmefra er formandsposten i Torveforeningen, Østerfælled Torvs butiksforening, hvor Peter Koldbys talent for networking og markedsføring kommer hele området til gavn. Som selvstændig står man ikke i kæde Med uddannelsen som merkonom og en række erhvervskurser i ryggen er Peter Koldby en ny type optiker, der først og fremmest gør sig gældende som forretningsmand og ikke er bleg for at underkaste sit eget fag almene principper for erhvervsdrift. For Peter Koldby er succes som optiker et spørgsmål om effektivisering. Han arbejder fokuseret på at gøre Koldby Det er den 1. maj 2007, og en vrimmel af mennesker er på vej hjem fra arrangementer i Fælledparken. Også til

7 BRÆNDER DU FOR: i Bygn ngsfejl, bundlinje & B jörn Borg? I løbet af det sidste års tid er Synoptik ikke bare blevet lidt skarpere. Med en ny ledelse i spidsen er vi også blevet langt mere ambitiøse. Vi har fokus på fagligheden og har fx certificeret vores synsprøver hos Dansk Standard. Hele personalepolitikken er under revision, og vi bruger mange ressourcer på at forbedre den interne kommunikation. Vores mål er at skabe optimale arbejdsvilkår for de medarbejdere, som har kontakten med kunderne ude i butikkerne. Du skal vide alt om både mode og macula og så skal du kunne sælge. Det kræver sin mand m/k, så der skal være masser af energi og engagement. Har du det? Ring til International HR Manager Käthe Franklin på og hør, hvad vi kan tilbyde. Du kan også sende en kaf@synoptik.dk.

8 OPTIKEREN Optik til et stærkt brand. Ti procent af omsætningen går til markedsføring, der følger en på forhånd udarbejdet medieplan og blandt andet involverer biografreklamer og sponsorship i FC København. Samtidig skriver Peter Koldby en klumme i lokalavisen om modetendenser. Når jeg ringer til avisen, så siger jeg: Jeg synes, I skal komme og se det her arrangement. Som formand for torveforeningen har jeg både min egne markedsføringspenge og torvets i ryggen, forklarer Peter Koldby, der også forud for åbningen af sin første butik udviklede en forretningsplan, der blandt andet indeholdt en analyse af forventede reaktioner fra konkurrenter i området. Reaktionen udeblev. Der overvurderede jeg nok mig selv, siger Peter Koldby smilende. Der skete simpelthen ingenting Når Peter Koldby beretter om dengang han valgte optikerfaget, bruger han udtrykket som blommen i et æg. Han havde altid været fascineret, når han som dreng besøgte optikeren for at få taget synsprøve, og hans strategiske overblik svigtede ikke, da han på et handelskursus i London i midten af halvfemserne besluttede sig for at blive optiker. Den 15. maj i år ansatte Peter Koldby sin første nye medarbejder, en kvindelig optiker der kommer til at tage sig af den nye butik på Østerbrogade. Jeg har altid vidst, at jeg ville være selvstændig, siger Peter Koldby. Vi har foretaget et valg, at det er vores fremtid. Mange af de unge, der kommer ud nu, ved ikke hvad de vil. Den lige linje ser man efterhånden ret sjældent. Iværksætteren i ham skelner skarpt mellem det at være selvstændig og det at drive en forretning, der er del af en franchise. For Peter Koldby er det selv at kunne udpege virksomhedens retning, bestemme butikkens indretning og visuelle udtryk, og det at kunne markedsføre sig frit og i forhold til egne strategiske overvejelser noget helt centralt: Det er helt forkert at tro, at man er selvstændig, hvis man er i en franchise. Når man starter op, så skal man gøre op med sig selv, hvad der en ens

9 OPTIKEREN stærke eller svage sider. Hvis man vil være selvstændig og stå uden for en kæde, er administration og markedsføring noget, man skal interessere sig for. Koldby Optik er indrettet til vækst Man kan let få det indtryk, at Peter Koldby er en mand, der slavisk følger hævdvundne principper for forretningsdrift, men lige netop fravalget af franchise-konceptet er udtryk for et andet karakteristisk træk: Peter Koldby bryder sig ikke om de der retningslinjer, som han udtrykker det. Vendingen kommer i brug, mens vi taler om brilledesign og mode, endnu et område hvor Peter Koldby forsøger at være helt i front med sin service. Han har udviklet konceptet dialog-synsprøve for at slå fast, at Koldby Optik er et brand, der markerer sig på samtale, rådgivning og information. Jeg lytter meget til mine kunder. Vi har meget dialog og ikke kun salg. Derfor sker der det, du så, at ham der kom ind og sagde: Nå, det er kommet til at se fint ud, siger Peter Koldby, der betegner sig selv som en nørd, der tænker optik i forhold til alt, hvad han ser og oplever. Han taler meget om positionering og vækst, og han lægger ikke skjul på, at han ser Louis Nielsen-kæden som en generelt positiv indflydelse i optikerbranchen, men der er ikke noget forceret forretningsmæssigt over Peter Koldbys fremtoning: Påklædningen er afslappet, hældende mod det flamboyante, og hans optræden er bemærkelsesværdigt blottet for stress, selv om han konstant skal jonglere mellem mange forskellige arbejdsopgaver og kundehenvendelser. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, når man tænker på, at han og hans hustru indtil for nylig har været alene om at drive forretningen. Faktisk startede Peter Koldby helt alene med et enkelt synsprøvelokale. For at fastholde kunderne, når der er ekstra tryk på, gør han blandt andet brug af Smart Look, der giver brillekunder mulighed for at prøve brillestel og se sig selv uden at være hæmmet af manglende styrke i glasset samt en aftale med de nærliggende cafeer: Hvis vi har meget travlt, og jeg ved, at der er et salg, så har jeg en aftale med cafeen om, at kunden kan gå derover og få en kop kaffe på min regning. Asept [SmartLook] fastholder kunderne i 1-5 minutter det er vigtigt for mig at jeg har nogle ting i butikken, der kan fastholde kunderne. Ellers lægger jeg nogle prøver frem, eller jeg giver dem et signal om at jeg har en brille, de lige skal prøve, siger Peter Koldby, der også i ansættelsen af nye optikere vil lægge vægt på social intelligens. Optikerfaget er stadig en branche med gode vækstvilkår, og i kraft af det momentum Koldby Optik allerede har opnået og et rimeligt resultat på bundlinjen, er det næppe sandsynligt, at virksomheden lider iværksætter-døden. Når samtalen falder på fremtiden, er Peter Koldby dog henholdende. Han vil ikke rigtig ud med, hvor stor han har tænkt sig, at Koldby Optik skal blive: Lad mig sige det på den måde: Jeg er klart vækst-orienteret Så vil han hellere tale om fremtiden for branchen i mere generelle vendinger. Her ser Peter Koldby ikke den store trussel, hverken fra Internettet eller fra de store franchise-koncepter. Mange taler om vindere og tabere, men jeg tror godt, der kan være mange vindere. Kæderne er med til at

10 OPTIKEREN positionere alle os andre på det her store kort. Vi arbejder jo i et lukrativt marked. Det bedste for branchen er, at Louis Nielsen er kommet. Det positionerer jo alle os andre. Det rusker op i os, så vi siger: Hvad sker der her? Det har kostet nogen noget. Nogen har rystet i bukserne, men det får os også til at se indad og skærpe vores indsats. Han lyttede til, hvad vi sagde I mangel af optimal location har Koldby Optik valgt at positionere sig som et brand karakteriseret ved en vis eksklusivitet og en høj grad af service. Når en kunde forlader en Koldby Optik, skal de helst sige: Han lyttede til, hvad vi sagde. I dagens Danmark kan du sagtens have en optikerforretning med en ansat, der sælger tre briller om dagen, men kunsten er at sælge 6-10 om dagen, siger Peter Koldby, der mener at et stærkt engagement i kunden er centralt for, om de oplever de får en god service. Han sammenligner sin forretning med en god restaurant: Hvis du har hørt om en god restaurant der ligger ude af en skovsti uden vejskilte, så skal du nok finde den alligevel. Netop det at sælge en oplevelse er ifølge Peter Koldby afgørende for, om branchen formår at få rettet op på gensalget af briller, der ofte slæber sig afsted med en enkelt brille hver tredje år. Koldby Optik på Østerbrogade er ligeligt opdelt mellem solbriller og briller, og ideen er at kommunikere med solbrillekunder og regne med brillekunder den vej rundt. Alene ved at fokusere på solbrillesalg udvides markedet fra rundt regnet 50 procent af befolkningen til 90 procent, og i Koldby Optik opfattes solbriller ikke som sæson-salg, men som et helårsprodukt. Jeg kan kun se marked, jeg kan ikke se begrænsninger, siger Peter Koldby med den succesfulde iværksætters karakteristiske optimisme. Hans budskab til branchen: Hvis alle kommunikerede ud som en selvfølge, at det er naturligt at have flere par briller, ville det være meget lettere. Lad være med at gøre briller til et problem eller stimulere den tankegang. Når kunderne siger: Jeg skal have en brille, og den skal jeg jo have i mange år, svarer jeg gerne: Jamen, moden skifter, så du bliver jo træt af den. Peter Koldby er kritisk overfor den mangel på koordineret strategisk tankegang, der for eksempel giver sig udtryk i annoncer, der siger at du kan blive fri for dine tunge brilleglas og få kontaktlinser i stedet. Det er jo en ren falliterklæring, siger Peter Koldby. Jørgen Vesterby har sagt det mange gange, at det er ligesom sko: Dem har du også mange af. Overlevelse forudsætter stillingtagen Det Peter Koldby har at bidrage til branchen er først og fremmest en stringent, jordnær og meget proaktiv tilgang til fagets udfordringer, der ikke levner meget plads til modløshed. Hvis der er et problem, sætter han sig ned og laver en analyse, der udmønter sig i en plan. En af mine bedste sparringspartnere er min kone. Hun er den, der siger til mig: Har du lige tænkt på sådan og sådan. Vi taler meget praktisk om markedsføring og kommunikation, siger den 33-årige optiker og iværksætter, som ikke udelukker at Koldby Optik selv udvikler sig til en kæde. Det mener jeg sagtens, vi kan blive, men vi skal blive det i det tempo, vi er modne til det, siger Peter Koldby, der dog i øjeblikket vil koncentrere sig om at promovere og raffinere sit koncept. En tredje Koldby Optik indenfor en overskuelig fremtid er næppe utænkelig: Jeg har brugt halvt så meget energi på at lave nummer to, så hvis jeg skulle lave en mere, så ville jeg bruge endnu mindre energi på det. Peter Koldby er dog også opmærksom på ikke at glemme forankringen i den faglige optometri. Han har stillet op til bestyrelsen i Værn om Synet, og en af hans forhåbninger til fremtiden er, at han får bedre tid til at rejse ud i verden og få nye input. Den del har været lagt på hylden i den kritiske opstartsfase. Med en ny medarbejder håber Peter Koldby at kunne sætte mere tid af til at sondere mulighederne i faget. Hjemmevant blandt forretningsmænd og mindst lige så funderet i forretningsdrift som optometri er det helt naturligt for ham at fremtidssikre sin virksomhed til den dag, hvor der ikke længere er højkonjunktur eller optikerbranchen skal kæmpe med kriser skabt af ny teknologi og forandringer på markedet: Jeg tror, man overlever ved at tage stilling og det gør jeg hver dag. Peter Koldby. Foto: Oliver Goldsmith

11 NY endagslinse til astigmatikere Vi har kombineret fordelene. ENDAGSLINSE Etafilcon A NEM AT HÅNDTERE SKARPT, STABILT SYN STABILISERES PÅ 60 SEK. UNIKT DESIGN Ny endagslinse til astigmatikere. Desuden i et bredt styrkeinterval 3 cylinderstyrker og 4 akseretninger. Plano til -9,00. Tre cylinderstyrker: -0,75 (Plano til -6.00D), -1,25, -1,75, Akseretninger: 90º, 180º, 160º, 20º. Den nye 1 DAY ACUVUE for ASTIGMATISM kombinerer det unikke Accelerated Stabilization Design fra ACUVUE ADVANCE for ASTIGMATISM med materialet Etafilcon A som anvendes i 1 DAY ACUVUE. Med 3 cylinderstyrker og 4 akseretninger kan astigmatikere nu tilbydes et bredt udvalg af endagslinser. ACUVUE og ACUVUE ADVANCE er varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. JJVC 2007

12 OPTIKEREN Synsundersøgelse af ældre mennesker med Alzheimerdemens Af Henrik Holton, optometriat, fa.a.d. I de kommende år vil vi som følge af den nye optikeruddannelse få et større netværk af samarbejdspartnere inden for sundhedssektoren. En øget henvendelse til optikeren fra læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle er derfor ikke et urealistisk scenarie. Som optikere skal vi derfor være i stand til at kunne modtage klienter med forskellige diagnoser. Blandt disse vil der være nogle, hvor særlige behov skal tilgodeses, før en synsundersøgelse kan udføres effektivt, rationelt og professionelt. I denne gruppe ser vi bl.a. mennesker med demenssygdomme. Når synet skal testes hos en dement person er det vigtigt at tilrettelægge testproceduren således, at den passer til klientens intellektuelle kapacitet. Dette fordrer ikke en masse ekstraudstyr, men derimod at de forskellige test udføres så enkelt som muligt, samt at optometristen har et basiskendskab til demenssygdomme og deres påvirkning af synet. Alzheimers sygdom Alzheimerdemens er en folkesygdom der rammer 10% over 65 år og 25% af befolkningen over 80 år. Alzheimerdemens er dermed den hyppigst forekommende demenssygdom og udgør 50-60% af de forskellige demenssygdomme. Sygdommen er direkte relateret til alderen og stiger proportionalt med denne. Sygdommen er autosomal dominant og man regner med at 1-5% af tilfældene er arveligt betinget. Sygdommen opstår ved, at der dannes to typer proteinudfældninger i hjernens nerveceller. Disse proteinudfældninger udvikles forskelligt. Den ene type protein (beta-amyloid) danner nogle kugleformede ardannelser i cellerkernens udløbere og i dens synsaptiske forbindelse og påvirker derved cellens axon. Denne type celleforandring kaldes senil plaque. Den anden type proteinudfældning giver snoede og sammenfiltrede forandringer i selve cellekernen og benævnes i faglitteraturen som tangles. Disse to unormale proteinudfældninger påvirker særskilt de celler, som anvender acetylkolin som transmittorsubstans. Både plaque og tangles kan ses ved andre demenssygdomme, så det er kombinationen og fordelingen i hjernen af plaque og tangles som giver Alzheimerdemens (2). De celleforandringer, der opstår i forbindelse med senil plaque og tangles bevirker, at hjernens celler langsomt degenererer. Det er særligt i hjernens parietal- og temporallaps sekundære cortex, der sker forand- rin ger. Ved skade i disse områder forringes evnen til at samordne information/indtryk fra andre områder i hjernen. Sygdommen skader ikke de sensoriske og motoriske funktioner, hvilket gør at syn, hørelse, følesans og motorik ikke forstyrres direkte. I stedet skades en del af hjernens netværk. Skaderne medfører forandringer i de mest sammensatte intellektuelle egenskaber. Dette bevirker, at Alzheimerpatienten får funktionsnedsættelse, der viser sig i form af: Nedsat hukommelse (amnesi) Nedsat sprogfunktion (afasi) Nedsat evne til at tolke synsindtryk Nedsat evne til at genkende ansigter (prosopagnosi) Nedsat evne til at orientere sig (forstyrrelse i rum/retning) Nedsat evne til at udføre indlærte handlinger (apraxi) Årsagen til at Alzheimerpatienten får problemer med at tolke sine synsindtryk skyldes, som tidligere nævnt, forandringer i den sekundære synscortex. Hjernens synscentre modtager synsstimuli fra 2 forskellige synsbaner. Disse benævnes som den primære og den tectrale synsbane (3). Begge synsbaners nervetråde (magnoog parvocellers axoner) løber ens fra retina, via n. opticus, chiasma, tractus og frem til corpus geniculatum laterale. I corpus geniculatum laterale deles synsbanen. Den primær synsbane, der udgør størstedelen af synsbanen, løber

13 Ved synsundersøgelse af demente mennesker er det nødvendigt at udføre de forskellige test så enkelt som muligt. Ved brug af retinoskopi får optikeren foruden øjets synsstyrke også en fornemmelse af øjets øvrige brydende medier. OPTIKEREN Healthy brain Advanced Alzheimer's Billedet illustrerer, hvor meget hjernevævet skrumper ind som følge af de degenerative forandringer, der opstår i forbindelse med Alzheimerdemens. Hjernen til højre for billedets midtlinie viser et tværsnit af hjernevævet hos en Alzheimerpatient. Hjernen til venstre for midtlinien viser et tværsnit af en rask og sund hjerne. De celleforandringer, der opstår i forbind else med Alzheimerdemens bevirker, at hjernens celler langsomt degenererer. Det er særligt i hjernens parietalog temporallaps sekundære cortex, der sker forandringer. Ved skade i disse områder forringes evnen til at samordne information/indtryk fra andre områder i hjernen. fra corpus geniculatum via radiator optica og bagud til area striate, der ligger i occipitallappen. Det er i area stiate skarphedssynet dannes. Dette område benævnes ofte i faglitteraturen som hhv. V1 eller det primære synscenter. Fra det primære synscenter sendes signaler ud til det sekundære synscortex, der ligger fordelt i hjernens parital -, temporal- og occipitallap. Den tectrale synsbane, der består af et langt mindre gennemløb af nervetråde, udgår fra corpus genuculatum laterale, går over colliculus superior (den øverste del af hjernestammen styrer øjenbevægelser) og pulvinar (en delkerne i thalamus 25 kerner) og ender i henholdsvis parital- og occipitallappen uden at have haft kontakt med det primære synscenter i area striata (3). Det er i de sekundære synsområder, tolkningen af bl.a. bevægelse, form, farve og kontrastsyn dannes. Hos Alzheimerpatienten viser forskning, at disse områder ofte skades (4), hvilket forklarer, hvorfor Alzheimerpatienten bl.a. kan have problemer med at tolke og forstå synsindtryk, have nedsat kontrastsyn, venstre hemineglect, dårlige følge- og saccadebevægelser samt prosopagnogsi (ansigtgenkendelse). Næsten alle patienter med prosopagnogsi har andre visuelle deficits, der viser sig i form af nedsat kontrastsensitivitet til trods for normal visus eller som synsfeltsdefekter. Synsfeltsdefekterne kan fremstå som enten homonym hemianopsi, øvre kvadrantanopsi, bilateral kvadrantanopsi eller kombinationer af disse(1)(5). Endvidere kan Alzheimerpatienten have fokuseringsproblemer til trods for, at der ikke er parese af de ydre øjenmuskler. Dette syndrom er bedre kendt som Balint s Syndrom(5). Problemer, som kan opstå ved synsundersøgelse af Alzheimerpatienter Når en Alzheimerpatient synsundersøges skal optometristen være

14 OPTIKEREN opmærksom på, at klienten kan have forskellige kognitive svagheder, og at disse yderligere forstærkes ved nedsat syn og hørelse. De kognitive svag heder afhænger af, hvor i sygdomsforløbet patienten befinder sig. Yngre mennesker med alzheimer er i reglen mere bevidste end ældre om hvordan deres intellektuelle kapacitet aftager, og om, hvordan kløften mellem forventet og faktisk præstationsniveau vokser. Erfaring viser derfor, at den yngre Alzheimerpatient har en øget risiko for at udvikle angst og depression i forhold til den ældre Alzheimerpatient. Yngre mennesker med alzheimerdemens har som følge heraf ofte stærkere frustrationer end ældre, når de lider nederlag i forbindelse med at besvare spørgsmål, som der jo er mange af ved f.eks. en synsundersøgelse (2). Det er derfor vigtigt, at synsundersøgelsen udføres så enkelt som muligt. Eksempelvis kan refraktionen udføres objektivt ved hjælp at retinoskop, prøvebrille og prøveglas. Når synsfeltet skal undersøges, bør man bruge en meget enkel metode. At få målt synsfeltet kræver et mentalt overskud og kan være svært at medvirke til, selv for et friskt ældre menneske. Når en Alzheimerpatient skal have undersøgt synsfeltet, skal man være opmærksom på Balint s syndrom, der som tidligere nævnt bevirker, at klienten kan have svært ved at fokusere. Ved dårlig og flakkende fokusering oplever klienten det perifere syn som udvisket og uklart. Desuden kan evnen til at opfatte bevægelse være reduceret eller helt ophørt. En brugbar undersøgelsesteknik er konfrontationsmetoden (synsfelt for hånd). Denne metode afslører dog kun de grove synsfeltsdefekter. Ønskes en mere detaljeret undersøgelse, bør man vælge en så enkel og hurtig test som muligt. Til dette vil eksempelvis kampimetrimetoden være egnet, idet optometristen kan afstemme undersøgelseshastigheden i forhold til klienten latenstid. Selv om det kan være svært at synsbestemme en Alzheimerpatient, er undersøgelsen vigtig at få udført, idet ældre mennesker nemt kan have andre former for vaskulære sygdomme, der kan påvirke synet. Optikeren kan via sin uddannelse hurtigt konstatere, om der findes en bagvedliggende øjensygdom, der kræver lægebehandling. En ubehandlet øjensygdom, der fører til synstab, vil yderligere reducere livskvaliteten for Alzheimerpatienten. Alois Alzheimerpsykiater og neuropatalog i Münchenpublicerede i 1907 en af den medicinske histories mest berømte rapporter. Ved mikroskopi af hjernevævet hos en 50 årige kvindelig patient, der var død af progredierende hjernesygdom, kunne Alzheimer konstaterer atrofiske forandringer af hendes hjernebark. Denne opdagelse blev en milipæl i neuropsykiatriens historie og har dannet grundlaget for sygdommen Alzheimerdemens. Litteraturliste: 1. Hans Bynke, neurooftalmologi. 2. Håkan Erikson, Neuropsykologi 3. Understanding the behaviours of children with CVI. A position paper by Lea Hyvariner, MD. For the SKI-HI institute webcast March and april Dysfunction of the magnocellular pathway in Alzheimer s disease. Jacob B, Hacke JC, Pasquier F. Revue neurologiqui 2002; 158-5: Walsh & Hoyt s. Clinical Neuro-Ophthalmologi, 5th Edition. Neil R. Miller & Nancy J. Newmann. Prøv en Swopper stol og få nærkontakt med kunden på en afslappet og uformel måde Design selv din Prøve swopper på så den passer i dit koncept. Swopper fås i 7 fl otte alcantara farver og med Titanlook eller anthrasit grå fod. Udstillet på Museum of Modern Art i New York Designer: Henner Jahns 14 dages gratis* prøvetid. Levering fra dag til dag. Priser fra Kr ,- eks. moms og levering. * Returomkostninger må påregnes, hvis du ikke vil beholde stolen. Jørgen P. ApS. Bjerringbrovej Rødovre Tlf: kasper@jpe.dk

15 Årsag nr. 1 8UDAF10 BRUGERE FORETRÆKKER TRANSITIONS BRILLEGLAS. En nylig brugerundersøgelse* har påvist, at patienter, der prøver Transitions brilleglas foretrækker disse frem for deres egne klare brilleglas. Det er helt forståeligt... Transitions brilleglas gør mere end blot at korrigere synet. Udendørs hjælper de med at beskytte mod skarpt lys, øjentræthed og UV-stråler. Indendørs tilbyder de alle de fordele, der er ved almindelige klare brilleglas. Det rette valg for at sikre et sundt syn. Transitions og swirl er registrerede varemærker tilhørende Transitions Optical, Inc. Healthy sight in every light er et varemærke tilhørende Transitions Optical, Inc Transitions Optical, Inc. Kilde: Guideline Research, NY, 2004 MÅSKE EN RIGTIG GOD ÅRSAG TIL AT ANBEFALE TRANSITIONS BRILLEGLAS? LÆS OM FLERE ÅRSAGER PÅ

16 OPTIKEREN Optimus Prisen 2006 Optimus er tilbage på Optikerhøjskolen i Randers efter et år med fine besvarelser, der vidner om, at skolerne er gearet til den nye uddannelse. Af Bjarne Hansen Foto: Kim Agersten Et af de sikre forårstegn i optikerbranchen er uddelingen af Optimus Prisen på Fregatten Sct. Georg III i Tivoli. Med prisen er Essilor Danmark med til at sætte fokus på det faglige niveau på optikerskolerne. Kun elever, der har opnået mindst karakteren 9 for deres afgangsprojekt kan deltage i konkurrencen. Direktør Henrik Bense Petersen, Essilor Danmark bød velkommen til prisoverrækkelsen og indledte med at fortælle, han er stolt over at repræsentere et firma, der belønner elever, der lægger vægt på det faglige. Jeg tror, det er meget vigtigt i disse tider at lægge vægt på fagligheden inden for vores branche. Der vil blive meget fokus på pris og mode, men på den lange bane vil det blive fagligheden, der sejrer. Og netop prisvinderne har ydet en indsats, der repræsenterer den vej, sagde Henrik, og gav derefter ordet til Hans Tærsbøl fra dommerkomiteen for at motivere de enkelte priser. Der har i år været nogle spændende og interessante opgaver til bedømmelse. Dommerpanelet er på vanlig demokratisk vis nået frem til de 3 opgaver, som vi mener bør belønnes, indledte Hans og fortsatte: Flere og flere opgaver inddrager den statistiske metode, hvilket afspejler ændringerne i undervisningsformen på de to skoler hen imod den kommende ændring af optometristuddannelsen. Vore udvælgelseskriterier ændrer sig samtidig i takt med ændringen af opgavernes karakter. 3. Prisen gik til optometristerne Alex Christensen og Hans Præst fra Optikerhøjskolen i Randers for opgaven: Er autorefraktormetermålinger reproducerbare. Hans Tærsbøl fra dommerkomiteen taler til prisvinderne og dommerne Torben Helstrup og Ivan Nisted. Dan Killum, Essilror, overækker 3. prisen til (fra Venstre) Alex Christensen og Hans Præst fra Optikerhøjskolen i Randers. Dommerpanelet fandt emnet yderst relevant i en tid, hvor automatiseringen mere og mere gør sit indtog i vores branche. Alex og Hans blev rost for et flot, stort stykke arbejde med at indsamle data og sammenligne resultaterne. Rapporten konkluderer, at det ikke har været muligt at reproducere autorefraktometer-målingerne inden for det kliniske konfidensinterval. I nævner desuden, at det viser, at autorefraktometeret ikke bør anvendes som Gold Standard for måling af refraktion, men som en objektiv måling på lige fod med f.eks. retinoskopi. De to metoder kan begge anvendes i synsundersøgelsen, men på ingen måde sidestilles, da der er et væld af informationer i retinoskopiresultatet i modsætning til refraktometerresultatet. I har præsteret en flot opgave med et relevant emne, der forhåbentlig vil give anledning til diskussion og yderligere forsøg omkring fremtidig anvendelse af autorefraktometeret, sluttede Hans Tærsbøl sin bedømmelse af 3. Prisvinderne. 2. Prisen gik til optometristerne Rasmus Martensen, Jesper Jeppe sen og Rasmus Aakerlund fra Opto-

17 Jacob Rønnenfelt, Essilor, overrækker 2. prisen til (fra venstre) Rasmus Aakerlund, Rasmus Martensen og Jesper Jeppesen fra Optometristafdelingen i København. metristafdelingen i København for besvarelsen: Morgans normtal Aktualitet & Validitet. Formålet i opgaven er at undersøge om Morgans normtal fra 1944 stadig er aktuelle. Og holdets hypotese går på, at der vil vise sig et esoskift på nær som følge af tidens forandrede visuelle krav til synet på nært hold. Set ud fra en adfærds/udviklingsmæssig vinkel ville dette jo ikke være en stor usandsynlighed. Emnet har relevans og aktualitet i diskussionen omkring den menneskelige disposition i forhold til arv og miljø. Interessant nok finder I ikke det skred i esoretningen på nær som forventet ligesom andre tidligere undersøgelser heller ikke finder dette forventede skift. Direktør Morten Bense Petersen overrækker 1. Prisen til (fra venstre) Rikke Winther, Katrine Lindholm og Gitte Kæseler fra Optikerhøjskolen i Randers. Henrik Bense Petersen og sin forgænger i Essilor direktør Alex Ruus, der er idemanden til den eftertragtede Optimus Pris. Og I slutter, at ud fra dette speciale dannes der et klart billede af, at der ikke kan plukkes en enkelt måling ud som baggrund for at forudsige sandsynlighed for symptomer. Ved at fokusere på klynger af unormale målinger vil sandsynligheden for identifikation øges. Så selv om I måske er lidt skuffede over ikke at kunne påvise rigtigheden af jeres hypotese, så har resultatet af jeres projekt den værdi for optometristen i dag, at tiden tilbragt i prøverummet er guld værd. Der er ikke nogen let løsning. En vurdering af synsfunktionen er resultatet af mange elementer i undersøgelsen. Der er tydelige indikationer af selvstændigt arbejde og gode analyser, sluttede Hans sin motivering til 2. Prisvinderne. 1. Prisen gik til optometristerne Gitte Kæseler, Rikke Winther og Katrine Lindholm fra Optikerhøjskolen i Randers for opgaven: Fliptesten med +/-2.00D. Projektet omhandler fliptesten som en metode til at afdække akkomodationstræghed, og holdets hovedformål er at undersøge, om testen kan afkortes til et kortere tidsinterval idet den tilsyneladende af mange optometrister opfattes som både tidskrævende og besværlig. Fliptesten er et håndgribeligt værktøj til brug i klinikken, som er meget relevant, let at anvende og ikke synderlig ressourcekrævende. Jeres beskrivelse af hele forløbet er rigtig godt skrevet og med relevant henvisning til noter til de, der måtte have lyst til at læse mere om emnet. Samtidig er jeres metode generelt god med fin grad af detaljer sammen med en god beskrivelse af databehandlingen. En mulig fejlkilde i forsøget kan være brugen af førnævnte autorefraktometer som udgangspunkt for et korrektionsbehov. I nævner selv at en fuld undersøgelse ville være det bedste grundlag. I konkluderer samtidig interessant nok, at der ikke som helhed er den store forskel på om testtiden forkortes. Selv om der er lidt skønhedsfejl hist og pist, så er resultatet et rigtig godt og læseværdigt afgangsprojekt, som når det offentliggøres, forhåbentlig vil få flere til at anvende fliptesten i undersøgelsen. Stort til lykke til til 1. Prisvinderne Gitte Kæseler, Rikke Winther og Katrine Lindholm, og tak til Essilor for påskønnelse af det faglige, sluttede Hans Tærsbøl sin tale ved årets Optimus arrangement. Arrangementet blev afsluttet med en lækker middag for alle deltagerne i kaptajnens kahyt. OPTIKEREN

18 OPTIKEREN Vinder af 1. Prisen i årets Optimus Pris Fliptesten med +/- 2,00D Fliptest er den eneste metode, vi har til at afsløre det næsthyppigste akkommodations syndrom, akkommodationstræghed. Denne undersøgelse viser, at vi kan afkorte den tid, det tager at udføre testen. Der er derfor ingen grund til at udelade den. Af Rikke Winther, Katrine Lindholm og Gitte Kæseler Træghed i akkommodationen Evnen til at indstille akkommodationen hurtigt til forskellige afstande, bruges hele tiden i dagligdagens situationer, for eksempel når der skiftevis skal stilles skarpt på tavlen og i bogen. Akkommodationstræghed er den næst hyppigste akkommodative dysfunktion efter akkommodationsinsufficiens (Loerzel R. m.fl ). Man kan opleve klienter, som har helt normal akkommodationsbredde, men vil have svært ved at ændre akkommodation, når ændring i stimuli sker hurtigt (Birnbaum, M. H. 1993). Derfor anbefales det, at flip-testen indgår i en standardundersøgelse, for at kunne afsløre akkommodationstræghed. Hvis der i en undersøgelse nævnes patientklager, såsom slør, omstillingsbesvær, hovedpine, astenopi og diplopi, kan der være tale om akkommodationstræghed (Daum, K. M. 1983). Klager som disse hører til blandt de mest nævnte i et synsprøverum. Hvis akkommodationstræghed er til stede, er det vigtigt at få stillet diagnosen, så et træningsforløb eventuelt kan igangsættes. Succesraten for træning af akkommodationsfleksibiliteten er høj, så der er tale om klienter, vi faktisk med stor sandsynlighed kan hjælpe af med gener (Rutstein, R.P. og Daum, K.M., 1998). Formålet med forsøget Fliptesten opfattes ofte af optikere som tidskrævende og besværlig. Ligeledes er testen for nogle klienter forbundet med ubehag. Der måles almindeligvis over 60 sekunder, men i litteraturen er der ingen begrundelse for netop at anvende dette tidsinterval. Derfor har vi i vores undersøgelse efterprøvet, om man kan afkorte testen. Det er denne problematik, der har haft hovedvægten i undersøgelsen. Derudover vil vi meget kort vurdere relevansen af at udføre testen både monokulært og binokulært. Dominansens indflydelse i den monokulære måling undersøges ligeledes, for at afdække om det er uden betydning, hvilket øje den monokulære fliptest udføres på. Det er således i denne undersøgelse uinteressant om klienten dumper eller består testen, men det interessante er, om udfaldet er det samme for forskellige tidsintervaller. Vi har ikke til hensigt at diskutere de nuværende normer eller udlede nye normværdier for testen. Forsøgets udførelse Undersøgelsen er udført på Randers Tekniske Skole, hvor 51 forsøgspersoner gennemførte forsøget. Alle forsøgspersoner var mellem 18 og 35 år, uden ukorrigerede synsfejl, og med visus 0,40/0,50 eller bedre. Vi har valgt at følge den mest anvendte metode for fliptesten, blandt andet beskrevet af Goss, D. A. (1995). Således anvendes bogstavsstørrelsen 0,40/0,50 i læseafstand 40 cm og med en påvirkning af akkommodationen på +/-2,00 D i flipbrillen. Vi har noteret tiden for hvert flip med brillen, så vi bagefter kan diskutere tidsfaktorens indflydelse. Tidsfaktoren For at se den umiddelbare sammenhæng mellem præstation og tid, lavede vi grafer for henholdsvis de binokulære og monokulære målinger, hvor vi har antal flip hen ad x-aksen og tiden op ad y-aksen, se figur 1 og 2. Vi indtegnede de gældende normværdier, som en sort ret linie, så vi kunne se resultaterne i forhold til denne linie. Graferne viste, at kurverne for de enkelte forsøgspersoner, så ud til at være lineært forløbende og lå henholdsvis over eller under normlinien. Det så altså umiddelbart ud til, at tiden ikke havde haft indflydelse på vores forsøgspersoners præstation. Efter optælling af de indsamlede data opstillede vi, hvor mange der er bestået, og hvor mange der er dumpet efter 15, 30, 45, og 60 sek., i forhold til de gældende normer. Her viste det sig, at antallet af dumpede forsøgspersoner alligevel er lidt stigende over tid.

19 1. OPTIKEREN Figur 1: Grafen viser resultaterne for alle binokulære målinger på 51 forsøgspersoner, målt i antal flip over tid, hvor hver skarphedsindstilling er tidsangivet. Den fremhævede sorte linie illustrerer den gældende binokulære norm. 2. Figur 2: Grafen viser resultaterne for alle monokulære målinger på 51 forsøgspersoner (102 målinger), målt i antal flip over tid, hvor hver skarphedsindstilling er tidsangivet. Den fremhævede sorte linie illustrerer den gældende monokulære norm. Denne stigning analyserede vi med 2- testen, hvor vi sammenlignede 15 sek. med 60 sek. og 30 sek. med 60 sek. Her kunne vi konstatere, at forskellen ikke er signifikant. Det indikerer, at testen kan udføres på et vilkårligt tidsinterval, hvilket både er gældende for den mono- og binokulære måling. Det, der giver den lille variation i udfaldene, må tilskrives de målinger, som ligger lige omkring normlinien og lige såvel kan dumpe, som de kan bestå. Vi har været opmærksomme på et vigtigt fænomen, som ville være usynligt i vores dataoptælling: Hvis én person består på 30 sek. men dumper på 60 sek. udlignes med en anden person, som har det omvendte udfald. Dette ville være uhensigtsmæssigt, og vi har derfor taget forbehold for fænomenet ved at koncentrere os om at finde ud af, hvorvidt det er den samme person, som dumper igennem hele testperioden. Det er svært at se ud fra de før omtalte grafer om de kurver, der ligger omkring normlinien, ophæver hinanden i deres udfald. Vi har derfor i vores optælling fundet frem til, at en sådan udligning kun sker i ét enkelt tilfælde, hvilket må anses for en tilfældighed. Mono- binokulærproblematikken Den binokulære måling er normalvis lavere end den monokulære, hvorfor normen også er sat derefter. Dette skyldes, at der ved den monokulære test udelukkende stilles krav til akkommodationen, hvor der ved den binokulære test både stilles krav til akkommodationen såvel som vergensapparatet. Dette kan forklares ved to faktorer: Der er her tale om akkommodationskonvergens og konvergensakkommodation. Akkommodationskonvergens er dén mængde konvergens, som stimuleres af akkommodationen.

20 OPTIKEREN Konvergensakkommodation er dén mængde akkommodation, som stimuleres af konvergensen, da konvergensen reagerer hurtigere end akkommodationen. Den først nævnte tillægges størst betydning, men begge fænomener spiller en vigtig rolle under de binokulære forhold, hvor man ser, at vergenssyndromer og AK/A-forholdet kan have stor betydning for det endelige udfald (Griffen J. R. og Grisham J. D. 2002). I vores undersøgelse er der således også signifikant forskel, når de binokulære målinger sammenlignes med de monokulære på 30 sek. De føromtalte faktorer må altså siges at have indflydelse på henholdsvis den binokulære og den monokulære måling: I den binokulære, fordi der stilles krav til vergensapparatet. I den monokulære, fordi det kan påvirke testen, at der ikke er hjælp fra konvergensakkommodationen. En vigtig betragtning i den sammenhæng er, at i undersøgelsen er der overraskende mange, som er bedre binokulært end monokulært. Der er muligvis tale om personer, hvis akkommodation er afhængig af konvergensen. Dominansens indflydelse I undersøgelsen noterede vi vores forsøgspersoners dominerende øje, for at se om dette skulle have nogen betydning. Det viser sig ved beregning, at der ikke er en signifikant forskel på, om testen udføres på det dominerende eller ikke-dominerende øje. Omsat til praksis Vi mener, at man ud fra vores undersøgelse og litteraturstudier, kan udlede nogle retningslinier for, hvordan fliptesten kan anvendes i praksis: Selvom testen kan forkortes, må man overveje et realistisk tidsinterval at udføre testen på i praksis. I denne henseende er det vigtigt, at man kan nå at observere, om der er tale om en klient, som tangerer normen, om instruktionen er forstået, og at man i øvrigt når at gøre sig nogle objektive betragtninger. Selvom testen er subjektiv, kan man som undersøger notere nogle objektive betragtninger: Fx om klientens akkommodationsfleksibilitet er konstant eller bliver ringere over den testede periode, og om der undervejs i testen ses skelen, sammenknebne øjne, anstrengelse eller forsøg på at øge eller reducere afstanden til objektkortet. Ud fra vores erfaringer med forsøget, mener vi, at 30 sek. vil være et passende tidsinterval for testen. Man bør dog aldrig lægge sig fast på et givent tidsinterval, men derimod være opmærksom på, om man har fået det fulde udbytte af testen, og eventuelt forlænge eller gentage målingen. Alternativt kan man se isoleret på én cyklus, og betragte hvor hurtigt der er akkommodationsrespons. Svarende til den gældende normværdi, vil tiden for den binokulære cyklus være max. 7,5 sek. og den monokulære vil være max. 5,45 sek. Hvis en klient ligger lige under normværdien, bør testen gentages inden man endeligt kan stille diagnosen akkommodationstræghed. Særligt i forhold til hvorvidt testen udføres mono- eller- binokulært eller begge dele, bør man overveje, hvad man gerne vil opnå med testen. Det er vores opfattelse, at testen primært er en akkommodationstest. Når der er tale om en dysfunktion i vergensapparatet, har vi andre målinger, som er bedre til at klarlægge dette. Ved udtrætning af akkommodationen, har vi supplerende målinger til diagnosticering af syndromet akkommodationstræthed, og er altså ikke udelukkende afhængige af fliptesten. Her tænkes på gentagne tests af akkommodationsbredden, binokulær krydscylinder og positiv/negativ relativ akkommodation. Men er der derimod tale om akkommodationstræghed, er fliptesten den eneste metode (dog med undtagelse af nærfjernfokusering) til diagnosticering.