Menneskesyn og empowerment i den vidtgående specialundervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Menneskesyn og empowerment i den vidtgående specialundervisning"

Transkript

1 Menneskesyn og empowerment i den vidtgående specialundervisning Afgangsprojekt Diplom i specialpædagogik UCC Studerende: Helene Røssel Vejleder: Ida Mundt Afleveringsdato:

2 Indholdsfortegnelse Indledning og problemfelt 2 Hypotese 3 Problemformulering 3 Metode Empiri 4 Etiske overvejelser 4 Videnskabsteoretiske overvejelser 5 Teorivalg og fremgangsmåde 5 Afgrænsning 6 Teori Menneskesyn 7 Menneskesyn, handicapforståelser og Models of Disability 7 Normalitetsbegrebet 8 Den medicinske model 9 Den sociale model 9 Rettighedsmodellen 10 Velgørenhedsmodellen 10 Modellernes repræsentation i praksis 11 Empowermentbegrebet 12 Empowerment og specialundervisningen 13 Elevmedbestemmelse 14 Dannelses- eller tilpasningsorienteret 15 Den didaktiske relationsmodel 15 Overordnede mål 16 Konkrete læringsmål og evaluering 16 Analyse De overordnede/langsigtede mål 18 De kortsigtede/her-og-nu mål 20 De opnåede mål/evaluering 22 Opsamling og diskussion 23 Konklusion 26 Perspektivering 27 Overordnede/langsigtede mål 27 Kortsigtede/her-og-nu mål 27 Opnåede mål/evaluering 27 Litteraturliste 28 Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Transkription Bilag 3: Meningskondensering Bilag 4: Analyseskemaer 2

3 Indledning og problemfelt Jeg vil i denne opgave undersøge det specialpædagogiske felt, nærmere bestemt den vidtgående specialundervisning. Efter at have arbejdet nogle år på området er jeg blevet opmærksom på den uafklarethed, der ofte ligger i læringsmålene for elever med funktionshandicap. Vi befinder os i en brydningstid på skoleområdet, hvor både folkeskolereformen og det øgede fokus på inklusion kan opfattes som et ønske om en anden pædagogisk dagsorden. Det brede børnefællesskab i form af deltagelse i både det sociale og det faglige fællesskab, italesættes som det, der ligger bag den politiske målsætning om inklusion. Den vidtgående specialundervisning er som udgangspunkt ikke omfattet af inklusionsindsatsen, men lokale skoleøkonomiske diskurser har alligevel medført, at specialskoler i visse kommuner er lukket helt ned. Jeg oplever desuden, at specialundervisningen i den verserende samfundsdebat om inklusion bliver reduceret til at omhandle pædagogiske metoder og indretning af klasselokaler, og at vi mangler en grundlæggende debat om læringsmålet for denne elevgruppe. Jeg anser inklusionsfokuset på folkeskoleniveau som en lille brik i forhold til en overordnet samfundspolitisk målsætning, som indbefatter en holdningsændring i forhold til mennesker, der afviger fra det relativt smalle normalitetsbegreb. I følge Kallehauge (2013, s. 85) er et af de vigtigste budskaber i FN s handicapkonvention af 6. december 2006, dette: mennesker med handicap har ret til lige muligheder og til at deltage i alle dele af samfundslivet på lige fod med alle andre, det vil sige ret til inklusion. På voksenhandicapområdet har konventionen været helt afgørende, og begreber som medborgerskab, social inklusion og empowerment er i dag en integreret del af fagsproget inden for socialpædagogik og rehabilitering. Konventionen beskriver rettigheder for børn med handicap således: Deltagerstaterne skal sikre børn med handicap retten til frit at udtrykke deres synspunkter i alle forhold vedrørende dem selv på lige fod med andre børn, idet børnenes synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med deres alder og modenhed, samt ret til at modtage handicap- og alderssvarende bistand for at virkeliggøre denne ret (FN, 2006). I afgangsprojektets kontekst hæfter jeg mig især ved sidste linje, der vedrører bistanden for børn med funktionshandicap. Bistand kan forstås som både undervisning og støtte, og jeg opfatter udsagnet således, at empowermenttænkningen skal være udgangspunktet for dette. Jeg er derfor interesseret i at se på læringsmålene i den vidtgående specialundervisning for derigennem at afdække hvilke logikker og rationaler, der ligger bag den umiddelbare tankegang. Når man kigger

4 nærmere på en undervisnings læringsmål, så siger det bl.a. noget om, hvilke forventninger læreren eller skolen har til elevernes fremtid, og noget om hvordan man forstår elevernes læringsforudsætninger. Læringsmålene afslører vores menneskesyn, hvorfor det er interessant at fokusere på den del af didaktikken. Jeg vil i min opgave beskæftige mig med, hvilke drømme og mål de fagprofessionelle i specialundervisningen stiller op for elever med funktionshandicap, og hvordan man kan se de drømme og mål i lyset af en handicapforståelse, der peger på empowerment, social inklusion og deltagelse. I opgaven vil jeg referere til menneskesynsmodellen Models of Disability, der anskueliggør de forskellige handicapforståelsers perspektiver. Inklusionsbestræbelsen trækker på en organisatorisk paradigmetænkning i forhold til specialundervisningen, hvor man opfatter elevernes vanskeligheder som et resultat af relationen til skolen, læreren etc. Derfor er det relevant at undersøge, om den vidtgående specialundervisnings læringsmål relaterer til de tendenser og det voksenliv, vores elever bliver en del af. Hypotese Min opgave tager afsæt i en hypotese om, at vi må nytænke læringsmålene i den vidtgående specialundervisning, så vi fokuserer langt mere på elevernes handlekompetencer i forhold til eget liv frem for afgrænsede færdigheder eller kundskaber, der lægger sig op af en normalitetsbestræbelse. Min problemformulering vil som følge af min hypotese og problemfeltet lyde: Problemformulering Hvordan kan man forstå den vidtgående specialundervisnings læringsmål i forhold til Models of Disability og empowerment - og på baggrund af analyseresultatet diskutere en nytænkning af læringsmålene med vægt på empowerment? 4

5 Metode Empiri Min empiri består af interviews af i alt to lærere fra henholdsvis en specialskole og en specialrække i tilknytning til en folkeskole, der begge karakteriseres som vidtgående specialundervisning. Den vidtgående specialundervisning er et bredt felt, og jeg synes derfor, det er interessant at se på betydningen af, om man ligger fysisk tæt på normalområdet eller isoleret på en specialskole. Jeg har udvalgt mine informanter på baggrund af min egen forestilling om dem som mennesker, der brænder for feltet og og som er reflekterende omkring deres egen praksis, hvorfor det også er mennesker, hvis holdninger influerer på det øvrige personales handicapforståelse. Jeg forholder mig i opgaven til de to informanter som repræsentative for den generelle forståelse af læringsmålene i deres praksisser. Etiske overvejelser I den pædagogiske praksis bruger man sin personlighed og identitet professionelt. Det kan gøre det svært at forholde sig til problematikker inden for feltet, da det nemt opleves som en kritik af ens duelighed som lærer. Det er dels ubehageligt for den enkelte, men også uhensigtsmæssigt i et udviklingsperspektiv i og med, at mennesket som grundmekanisme vil forsøge at beskytte selvet (Gjærum, 2007) og dermed ikke stille sig til rådighed for refleksionen. Jeg er inspireret af begrebet eksternaliserende sprogbrug fra den narrative teori og forsøger derfor i både interviewene og resten af opgaven at adskille problemet fra den enkelte lærer ved at hæve diskussionerne op på et mere overordnet og generelt niveau. Interviews af denne karakter vil uanset tilgangen sætte tanker i gang hos de respektive lærere, men jeg tror og håber på at det giver anledning til en nødvendig og frugtbar refleksion. Jeg har afsluttet interviewene med en debriefing, og tilstræbt at informanten ikke sad tilbage med en følelse af at være en dårlig lærer. Jeg har igennem interviewene forsøgt at forholde mig åbent undersøgende, men mine informanter kender ikke til min analysefremgang eller menneskesynsmodellen, hvilket jeg ser som et klart etisk dilemma. Jeg vurderede dog, at jeg ikke ville få den umiddelbare holdning og mening frem, hvis de samtidig skulle overveje, hvilket menneskesyn deres udtalelser repræsenterede. Dilemmaet har afstedkommet, at jeg i den færdigskrevne undersøgelse har lagt vægt på forklaringen om, hvordan vores menneskesyn og handicapforståelser formes igennem socialisering, sundhedsvæsen eller andre samfundsmæssige mekanismer. Mine informanter og deres skoletilhørsforhold er anonymiseret og repræsenteret igennem farvekoder. 5

6 Videnskabsteoretiske overvejelser Min forståelse af pædagogiske dilemmaer henter jeg i den socialkonstruktivistisk epistemologi, hvor sproget opfattes som det, der skaber virkeligheden i den forstand, at virkeligheden og vores viden om virkeligheden er sociale konstruktioner. Sproget opfattes som et omfattende system af interne henvisninger, og vores erkendelse sker i forlængelse af sproget (Widell, 2004, s. 9). Da erkendelse er udgangspunktet for vore handlinger, kan man sige at sprog skaber handling. I og med at jeg både i min hypotese og i min problemformulering angiver empowerment som et fokuspunkt, positionerer jeg mig selv i den sociale model med empowerment som idealet, hvilket naturligvis påvirker både mine interviewspørgsmål og min efterfølgende analyse og fortolkning. Samtidig er jeg selv lærer i den vidtgående specialundervisning og er dermed selv socialiseret ind i både samfundets handicapforståelser og specialpædagogikkens selvforståelse. Teorivalg og fremgangsmåde Den måde vi vurderer årsag, virkning og handling, er afhængig af det perspektiv, vi anlægger. Inden for handicapforståelse kan man tale om, at man henter sin forforståelse og sine logikker i forskellige modeller. Models of Disability er en gennemgang af forskellige menneskesyn, som karakteriserer den måde, samfundet og mennesker imellem forholder sig til funktionshandicap på. De fire hovedmodeller (Harris & Enfield, 2003), den medicinske model, den sociale model, rettighedsmodellen og velgørenhedsmodellen vil være rammen for min analyse. Inspireret af såvel fænomenologien som socialkonstruktivismens syn på virkeligheden er jeg interesseret i at undersøge og forstå hvilke logikker og rationaler, der ligger bag mine informanters praksis (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 44), hvorfor jeg bruger det kvalitative, semistrukturerede interview som undersøgelsesmetode. Jeg har udarbejdet en interviewguide, der er opdelt i undertemaer og med uddybende underspørgsmål til hvert tema (se bilag 1). Jeg vil i min databehandling benytte mig af transskription og meningskondensering (Kvale & Brinkmann, 2009), da jeg har brug for at kunne opstille de holdnings- og meningsbærende udsagn i et analyseskema, så det kan visualiseres i forhold til mit teoretiske perspektiv: Models of Disability. I forlængelse af min hypotese fokuserer jeg i analysen på konkrete udsagn, der kan fortolkes og siger noget om den intenderede mening om mennesker med funktionshandicap, og min undersøgelse kan således betegnes som deduktiv. Min fortolkning er inspireret af hermeneutiske fortolkningsprincipper, hvorfor jeg veksler imellem analyse, fortolkning og diskussion. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 233). 6

7 Da opgaven handler om menneskesyn, vil jeg starte med at redegøre for betydningen af menneskesynet, for derefter at relatere det til forståelsen af mennesker med funktionshandicap og menneskesynsmodellen Models of Disability. For at forstå et af opgavens grundlæggende temaer, har jeg valgt at inddrage Ejrnæs' (2009) forståelser af normalitetsbegrebet, for herefter at perspektivere det til nogen af de samfundsmæssige mekanismer, der påvirker det specialpædagogiske virke. Jeg gennemgår Models of Disability for at bruge denne forståelsesramme som teoretisk perspektiv i min analyse. I det efterfølgende afsnit diskuterer jeg modellerne i relation til praksis. Dette leder mig videre til empowermentbegrebet, som defineres og beskrives med vægt på den historiske udvikling inden for handicapforståelser, hvorefter jeg relaterer empowerment til både specialundervisningen og til den verserende inklusionsbestræbelse. I den forbindelse bliver det relevant at komme omkring begrebet elevmedbestemmelse, som jeg bruger som et af parametrene til at undersøge tilstedeværelsen af empowermenttilstræbelse i undervisningen. I afsnittet Dannelses- eller tilpasningsorienteret gør jeg opmærksom på, hvordan de to forskellige perspektiver på specialundervisningens rolle udmønter sig i både målsætningen og resten af den didaktiske tankegang. I forlængelse heraf indrager jeg Hiim & Hippes (2007) didaktiske relationsmodel, for bl.a. at understrege hvorfor jeg i analysen ikke kun kan kigge på målkategorien isoleret, men er nødt til at kigge på bl.a. evaluering og læringsforudsætninger, for at få kendskab til den overordnede målsætning i den vidgående specialundervisning. På baggrund af min teori og mit analyseresultat vil jeg i perspektiveringen give et bud på en dannelsesorienteret målsætning, der tilstræber elevernes empowerment. Afgrænsning I opgaven forholder jeg mig ikke til en diskussion af, hvad der ligger i begrebet dannelse, men til en specialpædagogisk indsats med udgangspunkt i dannelse frem for tilpasning. Det samme gør sig gældende med begrebet inklusion, hvor min opgave ikke handler om inklusion i den forstand, der udtrykkes i den verserende samfundsdebat, men om hvordan vi uddanner eleverne med et mål om social inklusion på samfundsniveau. 7

8 Teori Menneskesyn Menneskesynet afspejler hvilke værdier og antagelser, der ligger bag synet på mennesket og dermed dets betingelser og mulighed for dannelse og udvikling (Hammerlin & Larsen, 2012, s. 9). Ifølge Hammerlin & Larsen (2012) ligger der altid et menneskesyn bag skolepolitik, socialpolitik mv., og menneskesynet er implicit medstyrende for de beslutninger og handlinger, der foretages. Samtidig gør de opmærksom på, hvordan nedskæringer og andre umiddelbart negative ændringer ofte retfærdiggøres med ideologiske standpunkter, der skjuler eventuelle magtinteresser. De forskellige faglige professioner, der arbejder med mennesker, henter alle deres forståelser og dermed forudsætninger for arbejdet i teoridannelse fra filosofi, pædagogik, psykologi, sociologi og socialantropologi. I praksis bliver ideologi og teori ofte blandet sammen og kommer til at fremstå som en legitimering af bestemte faggruppers forklarings- og behandlingshegemoni (Hammerlin & Larsen, 2012, s. 61). Filosoffen L. Althusser kalder specialiserede institutioner som fx skolen for ideologiske statsapparater, og argumenterer for, hvordan menneskesyn, værdier og normer formidles igennem disse institutioner (fra: Hammerlin & Larsen, 2012, s.63). Da professionernes arbejde og beslutninger har afgørende betydning for menneskers liv, mener bogens forfattere, at fagpersoner bør skulle kunne gøre rede for deres menneskesyn og desuden diskutere og reflektere med deres kollegaer og andre udenforstående på en måde, der giver såvel faglig som almen mening (Hammerlin & Larsen, 2012, s. 9). Menneskesyn, handicapforståelser og Models of Disability Inden for handicapforståelse kan man tale om, at man henter sin forforståelse og sine logikker i forskellige perspektiver. Modellerne i Models of Disability er sjældent italesat eller særligt kendt, men ikke desto mindre helt afgørende for mennesker med handicap. Modellerne definerer ifølge Smart (2009) handicappet og hvilke fagprofessionelle indsatser, der iværksættes, samt det fagprofessionelle systems fungeren omkring den handicappede. Modellerne kommer dermed til at definere det handicappede individ og dennes selvopfattelse. Smart (2009) argumenterer ligeledes for, at de forskellige perspektiver i Models of Disability kan ses som retningsangivende inden for en lang række områder, fx lovgivning, politik, behandling, uddannelse og forskning. Ligesom Hammerlin & Larsen (2012) beskriver hun, hvordan alle disse områders behandling og opfattelse af handicap som fænomen socialiserer befolkningen i et samfund til at forholde sig til funktionshandicap på en bestemt måde. Samtidig er det historisk set befolkningen, der har positioneret ekspertviden og lægevidenskaben som indiskutabel. Endelig påpeger Smart (2009), at 8

9 det kan være svært at etablere en terapeutisk alliance, hvis den handicappede og det fagprofessionelle personale forstår og forholder sig forskelligt til handicappet. Normalitetsbegrebet For at afgøre om mennesker har mangler, defekter eller sociale afvigelser, er man nødt til at have nogle kriterier for bedømmelsen. Ejrnæs (2009) skriver med henvisning til Holst (1978), om 3 forskellige opfattelser af normalitet. Statisk normalitet kan opfattes som det gennemsnitlige og dermed det, der falder imellem yderkategorierne. Den statiske normalitet bruges især i daglig tale og i videnskabelige undersøgelser, men forståelsen rummer ikke nogen indholdsmæssig definition, forklaring eller forståelse af, hvad der er normalt eller afvigende (Ejrnæs, 2009, s. 202). Medicinskmoralsk normalitet kan forstås som en modsætning til det syge, og er således en standard, der baserer sig på lægevidenskabens forståelse af sygt og sundt. Det normale bedømmes desuden i forhold til den moralske opførsel, og det umoralske bliver dermed det unormale (Ejrnæs, 2009, s. 202). Sociologisk normalitet er en betegnelse for en opførsel, der er socialt accepteret, og dermed falder inden for et samfunds normer. Det unormale og afvigende bliver derfor adfærd eller tilstande, der er uacceptable og i strid med samfundets normer. Pædagogisk er denne opfattelse interessant, idet vi har en faglig interesse i at kunne definere og forklare det sociale samspil (Ejrnæs, 2009, s. 203). Kirkebæk (2010, s. 50) understreger vigtigheden af, at vi som fagprofessionelle i specialpædagogikken er opmærksomme på, at den viden, vi bruger og indsamler, er bundet til vor tids forståelser og til det formål, vi har med den specialpædagogiske indsats, hvorfor vores faglige identitet bygges op om elevernes afvigelser. Man kan anskue psykiatriens stigende brug af diagnoser med samme vinkel. Lægevidenskaben er optaget af at systematisere symptomer, for derefter at ordinere en specifik behandling. Ønsket om den specifikke behandling bevirker gensidigt, at diagnosticeringen ofte sker inden for den eksisterende behandlingsramme. Problemet er bare, at de psykiatriske diagnoser er sværere at afgrænse end de somatiske, hvorfor man har store uhomogene grupper med hver deres historie og livsbetingelser, der som udgangspunkt har meget få fællestræk (Svendsen, 2009, s. 71). Den måde vi i det moderne samfund idealiserer det mentalt sunde menneske, påvirker vores identitetsdannelse og medvirker til en stigende stigmatisering af afvigelser (Svendsen, 2009, s. 72). Filosoffen Michel Foucault beskriver samme fænomen som en normaliserende bevægelse, hvor 9

10 individet selvdiciplinerer sig. Han mener, at tidligere tiders undertrykkelse i dag er erstattet af selvundertrykkelse, der kommer af en konstant opmærksomhed omkring egen sociale position i forhold til at være normal eller afvigende. Vi internaliserer de værdier, vi møder i samfunds- og kulturmæssige sammenhænge, og den disciplinering vi i forlængelse heraf foretager, kan ifølge Foucault ses som en form for moderne magtudøvelse (fra: Svendsen, 2009, s. 82). I det følgende vil jeg med inspiration fra Deutsche Gesellschaft für Internationale Zusammenarbeit, Handicap International & Christoffel-Blindenmission (u.å.) og Models of Disability redegøre for de fire hovedmodeller inden for forståelser og perspektiver på handicap, henholdsvis den medicinske, den sociale, velgørenhedsmodellen og rettighedsmodellen. Den medicinske model I den medicinske model opfattes handicap som patologisk - en dysfunktion eller defekt, som er inde i individet. I denne opfattelse er årsagen til selve handicappet funktionsnedsættelsen, og det at funktionsnedsættelsen hindrer individet i visse aktiviteter. I den forståelse kan man måle, veje og klassificere handicappet på en objektiv måde. Interventionen eller indsatsen vil i den medicinske model vil være rettet imod sygdomsorienteret behandling af individet som led i en normalitetsbestræbelse (Kurth, 2013, s. 38). Den sociale dimension af tilværelsen og den handicappedes position i samfundet er ikke relevant i den medicinske model. Specialpædagogikken udspringer af den medicinske forståelse af handicap, idet indsatsen har været bygget op om en forståelse af, at det nytter at arbejde ud fra bestemte metoder i forhold til bestemte diagnoser (Hedegaard-Sørensen, 2009, s. 202). Pædagogikken og specialundervisningen vil i denne optik tage form af kompenserende foranstaltninger, der gør eleven i stand til at deltage på trods af defekter eller mangler. Forskningsresultater inden for neurologiske eller psykologiske områder bruges som forklaringer på defekten eller manglen, og anses som afsæt for metoder og pædagogik (Nilholm, 2007, s. 127) En grundig diagnosticering opfattes som helt afgørende, hvorfor man vurderer og konstaterer årsagerne med en række test og screeningsmaterialer (Tetler, 2013, s. 233). Den medicinske model er i dag den opfattelse, der umiddelbart har den største udbredelse i befolkningen (Kurth, 2013, s. 39). Den sociale model Oprindeligt stammer ideen bag den sociale model fra den britiske handicapbevægelse i 70'erne og er stærkt inspireret af marxistisk teori. I artiklen The Politics of Disability fra 1990 stillede Mike 10

11 Oliver spørgsmålet: Hvorfor individualiseres og medikaliseres handicap i kapitalistiske samfund? og definerede således den sociale model som en modforståelse til den eksisterende og fremherskende medicinske model (fra: Kurth, 2013, s. 40). I den sociale model opfattes handicappet ikke som problemet. Derfor er hverken individet eller dets handicap relevant i en interventionssammenhæng. Modellen problematiserer derimod den diskrimination og de barrierer, som individet oplever i samfundet, og som dermed dømmer funktionshandicappede til en tilværelse med begrænsede muligheder, mindreværd og marginalisering. I denne forståelse opfattes samfundets begrænsning af funktionshandicappede som manifesteret på tre måder: I attituder overfor den funktionshandicappede i form af frygt, ignorance eller lave forventninger; i miljøet i form af indretningen af supermarkeder, trafikken etc. - og endelig i institutionalisering i form af individets fratagede ret til eks. almen undervisning, valg af bolig osv. på lige fod med alle andre. Begrænsninger på disse tre områder fratager individet dets mulighed for kontrol over eget liv (Deutsche Gesellschaft für Internationale Zusammenarbeit et al., u.å.). Løsningerne på de problematikker, en funktionshandicappet kan opleve, skal søges løst i omgivelserne i form af bl.a. lovgivning og holdningsændring. De funtionshandicappede opfatter sig selv som en minoritetsgruppe, der har fået frataget deres rettigheder, hvorfor modellen i høj grad er politisk orienteret med fokus på den funktionshandicappedes egen kamp for frigørelse (Kampmann, 2006). Rettighedsmodellen Rettighedsmodellen ligner på mange måder den social model, men hovedfokus og grundargumentet i modellen handler om de grundlæggende menneskerettigheder. Modellen fokuserer på, hvorledes funktionshandicappede via lovgivning kan få sikret en adgang til de grundlæggende menneskerettigheder, og på hvordan samfundet ved lov skal ændre sig, for at alle får adgang til grundlæggende menneskerettigheder i form af ret til sundhed, ret til uddannelse eller ret til arbejde. Indsatser og bistand ses i dette perspektiv som noget, individet kan kræve og ikke som et udtryk for hverken godhed eller barmhjertighed. De primære begreber i rettighedsmodellen, empowerment og ansvarlighed henviser til henholdsvis individets ret til muligheden for at opøve handlekompetencer i forhold til eget liv, og til de offentlige instansers pligt til at sikre denne rettighed. (Deutsche Gesellschaft für Internationale Zusammenarbeit et al., u.å.). Velgørenhedsmodellen I velgørenhedsmodellen opfattes funktionshandicappede som ofre for deres funktionsnedsættelse. 11

12 Handicappet anskues som en værdiforringelse, og mennesket kan dermed ikke være i stand til at klare sig selv og leve et uafhængigt liv. Deres livsbetingelse betragtes som en personlig tragedie, hvorfor samfundet må hjælpe til i form af særlige institutioner, specialskoler, eller boformer. Man bør have ondt af mennesker med handicap, og de har brug for at blive passet med hjælp i form af støtte, medfølelse, barmhjertighed og velfærd (Deutsche Gesellschaft für Internationale Zusammenarbeit et al., u.å.). Modellernes repræsentation i praksis Modellerne kan ses som grundlæggende pejlemærker i forhold til handicapforståelser, men mennesker trækker sjældent kun på én model i deres forholdemåder. Den sociale model og rettighedsmodellen ses ofte præsenteret som et samlet perspektiv refereret til som det kritiske perspektiv (Nilholm, 2007, s. 25), da rettighedsaspektet i høj grad også er til stede i den sociale model. I den danske lovgivning kan man spore tendenser fra både den medicinske, den sociale og rettighedsmodellen, hvilket afstedkommer betegnelsen det relative handicapbegreb (Kampmann, 2006). Handicapopfattelser er desuden ofte kulturelt betinget, og årsagsforklaringen kan fx hentes i etniske eller religiøse forforståelser (Deutsche Gesellschaft für Internationale Zusammenarbeit et al., u.å.). Udgangspunktet for visitationen til specialundervisningen hentes stadig i den medicinske model i form af diagnoser, tests og screeninger, der kan afgøre afvigelsen fra det normale. Kompenserende pædagogikker og metoder udvikles i forlængelse af diagnoser eller adfærdsgrupperinger og målrettes ofte meget præcist. Den sociale model er endnu ikke slået igennem i den brede befolkning, men man kunne forestille sig, at de senere års fokus på læringsmiljø og læringsstile inden for skolens almenområde kunne bidrage til en større udbredelse af den sociale models handicapforståelse. Det kan på mange måder ses som et forsøg på et opgør med forståelsen af, at læringsvanskeligheden er iboende eleven. Samtidig kan accepten af læringsmiljøets og læringsstilens betydning ses som en gryende accept af, at elever er forskellige og har forskellige udgangspunkter for læring. I den optik kan de nyere læringsteorier ses som et bidrag til en udvidelse af normalitetsbegrebet. Relationerne og fællesskabets andel i læringsudbyttet er desuden blevet yderligere italesat med bla. den nye folkeskolereform. Velgørenhedsmodellens forståelse af den funktionshandicappede er ikke særlig udbredt i det fagprofessionelle arbejde, men kan dog alligevel komme til udtryk i personlige eller private ytringer om eleverne. Fx spiser man måske mere kage og hygger mere i specialundervisningen end i 12

13 almenundervisningen, fordi de skal have det lidt godt. Man kan også opleve velgørenhedsmodellen som argument for at andre børn skal behandle funktionshandicappede ordentligt, når der siger ting som fx I skal være søde ved ham, han kan ikke gøre for det. Velgørenhedsmodellen pacificerer den funktionshandicappede eftersom den fortalte og dominerende historie påvirker selvværdet og identitetsdannelsen i en sådan grad, at det at være selvhandlende synes umuligt. Som en modsætning til den medicinske model og velgørenhedsmodellen, og som et udspring af den sociale model og rettighedsmodellen, vil jeg i det følgende gøre rede for empowermentbegrebet og dets relevans for specialundervisningen i en tid med inklusion på dagsordenen. Empowermentbegrebet Empowermentbegrebet og dets fokus på individets ret til social inklusion udspringer af den sociale models handicapforståelse (Kurth, 2013, s. 42) og af Paulo Freires De undertryktes pædagogik, som var med til at inspirere det samfundskritiske empowermentperspektiv (fra: Berthelsen, 2006, s. 173). I følge Andersen, Brok & Mathiasen (2000) kan empowerment defineres som det at opnå kontrol over eget liv forstået som kontrol over de kritiske og afgørende faktorer, der holder mennesker fast i undertrykkelse eller afmagt. Målet for empowerment er refleksive og myndige mennesker, der igennem handling opnår sociale og sundhedsmæssige forandringer. Magtbegrebet er afgørende i empowerment, idet det både handler om, at de professionelle skal opgive deres ekspertrolle og udfordres på deres magtpositioner, men også at den underprivilegerede skal udvikle sin egen magt (Andersen et al., 2000, s. 14). Empowerment kan anskues som både et menneskesyn, en idé og en metode. Som metode er det vigtigt at understrege, at den ikke er rettet mod individet, men mod fællesskabet, da individets kontrol og magt skal ses i relation til dets sociale og politiske miljø. Helt afgørende er den ressourceorienterede tilgang, der ikke blot leder efter individets ressourcer, men opfatter individets ressourcer som udgangspunkt for al handling (Andersen et al., 2000, s. 14). Indenfor handicapområdet har der de senere år været stærkt fokus på begrebet empowerment, der oftest bliver brugt på voksenhandicapområdet og især inden for fagområderne socialpædagogik og rehabilitering. Oprindeligt blev begrebet brugt i 1960'ernes græsrodsbevægelser, og blev brugt om 13

14 frigørelse af undertrykte grupper som fx kvinder, homoseksuelle eller etniske minoriteter. Senere er begrebet blevet brugt i udviklingsøjemed af fx ngo'er i tredjeverdenslande som udtryk for det at styrke fattiges adgang til ressourcer, viden og rettigheder, eller herhjemme som led i sociale projekter i form af kvarterløft og lignende (Andersen & Larsen, 2011, s ). Freire opfattede empowerment som en frihed, der skal kæmpes for. Han beskrev empowerment som både en viden om og forståelse for politiske, sociale og økonomiske modsætninger, men også en handleevne til at kæmpe imod undertrykkende elementer i samfundet (Andersen, 2007). For at opnå disse evner og kompetencer må de underprivilegerede erkende deres situation og årsagerne til denne. Først herefter kan man ifølge Freire udvikle handlekompetencer til at ændre sin situation. Han taler endvidere om borgerindragelse som redskab og uddyber i følgende citat, hvordan man nødvendigvis må forholde sig til undervisning: En del af svaret findes i distinktionen mellem systematisk undervisning, som kun kan ændres gennem politisk magt og undervisningsprojekter, som skal udføres med de undertrykte under deres egen organisering. (Freire, 1973, s. 27) Især den britiske handicapbevægelse har succes med empowerment og er meget indflydelsesrig, når det kommer til lovgivning og rettigheder. Handicapforskning er et af omdrejningspunkterne i social model og empowermentforståelse, og den internationale handicapbevægelse har i den sammenhæng introduceret mottoet Nothing about us without us! - Intet om os uden os! (Kurth & Jensen, 2011, s 148). Kurth & Jensen (2011) skriver med henvisning til en af den internationale handicapforsknings foregangsmænd, Colin Barnes, at den britiske handicapbevægelse er den mest progressive instans i forhold til at danne almene og konkrete betydningsrum for begreber som inklusion, rummelighed, empowerment, brugerinddragelse og -styring mv. Den danske handicapbevægelse har anlagt et mindre politisk og aktivistisk syn på deres sag, og har traditionelt set ført deres sag i samarbejde med magthaverene og af de gode viljers vej (Kurth & Jensen, 2011, s. 11). Empowerment og specialundervisningen De seneste to årtiers internationale hensigtserklæringer på handicapområdet har ifølge Tetler (2013) bevirket en voksende erkendelse af de relationelle aspekter ved et handicap og medført den stigende fokusering på det at være social i form af fx fænomener som inklusion, socialitet, solidaritet og deltagelse (Tetler, 2013, s. 235). Hun fremhæver desuden, at man ved et sådant perspektivskifte også nødvendigvis må ændre de pædagogiske indsatser, så de ligeledes rettes mod et mere helhedsorienteret forståelse af handicappet og ikke udelukkende rettes mod eleven (Tetler, 2013, s. 235). 14

15 Sat på spidsen handler et afgørende (special)pædagogisk spørgsmål om, hvorvidt det er en tilpasningsorienteret tilgang (med en tendens til at normalisere og objektgøre eleverne) eller en dannelsesorienteret tilgang (med hensigt om at indsætte eleverne som subjekter i deres egne læreprocesser), som primært skal karakterisere undervisningen af denne elevgruppe. (Tetler, 2013, s. 236). Den inkluderende tankegang peger ifølge Kurth (2013, s. 42) yderligere på begreber som medborgerskab og empowerment. I en specialundervisningskontekst kan empowerment bl.a. opfattes som handlekompetencer, og målet for undervisningen må derfor være forankret i et menneskesyn og en undervisning, der understøtter udviklingen af elevernes handlekompetencer, så de bliver i stand til at være medbestemmende og handlende i deres eget liv. Når jeg i min analyse kigger nærmere på læringsmålene i specialundervisningen i lyset af empowerment, er det netop undervisningsmål, der understøtter elevernes handlekompetencer, jeg er interesseret i. Elevmedbestemmelse Som jeg skrev i indledningen, har børn ifølge handicapkonventionen ret til at blive hørt om forhold, der vedrører dem selv og deres fremtid, samt ret til støtte i at udvikle evnen til at udtrykke sig og handle i forhold til dette. Professor i specialpædagogik ved University of Kansas, Thomas Skrtic er kritisk over for specialundervisningens selvforståelse. Han kalder specialundervisningen for et ikkerationelt og ukoordineret system, der tjener skoleorganisationernes politiske interesse, og han lægger op til, at det specialpædagogiske praksisfelt gør sig flere reflekterede overvejelser, om de indsatser vi gør, nu også giver mening for eleverne på lang sigt (fra: Tetler, 2013, s. 234). Inden for handicapforskning har unge menneskers erfaringer givet ny indsigt, og de unge har blandt andet givet udtryk for, hvordan de ikke har haft indflydelse på eget liv, samt hvordan de oplever det som et tab af kompetencer, når de ikke får mulighed for at handle selvbestemmende (Tetler, 2013, s. 237). Man kan forstå de unges udsagn som et udtryk for det, der hedder tillært eller indlært hjælpeløshed. Begrebet stammer fra et forsøg af psykologen Seligman og betegner en form for opgivenhed som resultat af en omsorgspersons velmenene pylren. Tillært hjælpeløshed er bl.a. et resultat af handlinger, der afspejler menneskesynet i velgørenhedsmodellen (fra: Nielsen, 2011, s. 223). 15

16 Jeg vil i min perspektivering komme nærmere ind på, hvordan man kan arbejde fagprofessionelt med empowermenttænkningen og derigennem styrke elevernes handlekompetencer. I følgende afsnit vil jeg afrunde min teoridel med en beskrivelse af undervisningens didaktiske faktorer med særligt fokus på læringsmål. Dannelses- eller tilpasningsorienteret Den måde, vi tilgår specialpædagogikken, afspejler det syn, vi har på mennesker med funktionshandicap. Det er interessant i forhold til en lang række parametre, herunder de mål vi opsætter i specialundervisningen, og den måde vi tænker didaktik på. I et narrativt perspektiv er det interessant, hvordan vi forholder os til elever med funktionshandicap, og hvilke positioner vi i forlængelse heraf tilbyder eleverne i specialundervisningen. Menneskesynet og det heraf eksisterende narrativ former de fagprofessionelles didaktiske tankegang. Man kan, som Tetler (2013) skriver, diskutere om eleverne i den vidtgående specialundervisning skal udvikles igennem en dannelsesorienteret eller en tilpasningsorienteret specialpædagogisk indsats. Spørgsmålet er, om de to forståelser nødvendigvis er helt så modsatrettede i den daglige undervisning, som de lyder, men udgangspunktet for indsatsen er i hvert fald grundlæggende forskelligt. Den specialpædagogiske opgave kan ikke reduceres til fagundervisning alene. Den personlige, den sociale og den faglige dimension skal forstås som 3 dimensioner, der står i relation til hinanden, og udviklingen af den personlige og sociale dimension anses som afgørende for tilegnelsen af det faglige indhold (Hedegaard-Sørensen, 2009, s. 198). I det kommende afsnit vil jeg gøre rede for den didaktiske relationsmodel, for at anskueliggøre min forståelsesramme, når jeg taler om læringsmålene i den vidtgående specialundervisning. Den didaktiske relationsmodel Didaktik kan forstås som alt det, der vedrører en undervisning. Den didaktiske relationsmodel er udarbejdet af de to norske læringsteoretikere Hilde Hiim og Else Hippe, og de definerer didaktik som følgende; praktisk-teoretisk planlægning, gennemførelse, vurdering og kritisk analyse af undervisning og læring (Hiim & Hippe, 2007, s.14). Relationsmodellen består af 6 kategorier: Læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, lærerprocessen og vurdering, der alle må tænkes ind i tilrettelæggelsen af en undervisning. Alle kategorierne hænger relationelt sammen, hvilket betyder at en ændring i én kategori vil have indflydelse på de andre kategorier. Modellen 16

17 skal forstås som en bred forståelsesstruktur i dialogen mellem teori og praksis og kan bruges både præskriptivt og som analyseredskab (Hiim & Hippe, 2007, s. 76). Overordnede mål De overordnede mål med skolens virksomhed (rammefaktorer) er udtrykt i lovgivningen igennem folkeskolens formålsparagraf. Formålet afspejler samfundets selvforståelse, tidsånden og synet på skolen, og fungerer som en legitimering af undervisningen (Hiim & Hippe, 2007, s. 175). Man kan sige, at skolens overordnede formål er at være medvirkende til, at eleverne opbygger et fremtidsberedsskab, der gør dem i stand til at håndtere voksenlivet, samt til at påvirke samfundet i form af deltagelse. Alligevel er det muligt at forstå og fortolke målene ud fra forskellige værdimæssige perspektiver, og læreren har stor autonomi i forhold til at styre og udforme undervisningen. Konkrete læringsmål og evaluering Mål-middel-didaktikken er en didaktisk forståelsesramme, der udspringer af en naturvidenskabelig teoriopfattelse, hvor observérbar adfærd anses som vurderingskriterium. Målsætningen fastlægges på baggrund af en analyse af samfund, fag og elev, og skal indeholde både et adfærdsaspekt og et indholdsaspekt. Målene er klart definerede og indholdet, arbejdsformer mm. må tilpasse sig målet (Hiim & Hippe, 2007, s. 181). Inden for denne forståelse af didaktikken hæfter man sig især ved muligheden for at synliggøre, hvad eleven faktisk har lært og undervisningens progression. Kritikken af mål-middel-didaktikken går bl.a. på det vanskelige ved at måle de kvalitative kundskaber som følelser eller komplekse holdninger. Fortalere for en åndsvidenskabelig tilgang til didaktikken argumenterer for, at man ikke skal tænke i konkrete mål, men derimod i bestemte 17

18 metoder og strukturer og indhold, hvorigennem eleverne opnår kvalitative kundskaber (Hiim & Hippe, 2007, s. 186) Knud Illeris repræsenterer en kritisk didaktikforståelse og understreger forskellen på samfundets mål og deltagernes egne mål. Han er optaget af lærernes og elevernes eget spillerum og advarer imod en overordnet samfundsmæssig målsætning, der implicerer præcise og fastlagte mål, der ikke muliggør en problemorienteret og deltagerstyret undervisning. Til gengæld er han tilhænger af faste og præcise mål, når det gælder deltagernes egne mål, da han anser dem for at være et værdifuldt styringsredskab, der motiverer og fastholder eleven (fra: Hiim & Hippe, 2007, s. 188) Når jeg i opgaven har inddraget den didaktiske relationsmodel, er det især i egenskab af dens fordele som analyseredskab. Jeg oplever, at modellen giver anledning til den konstante refleksion, som jeg anser som en nødvendighed for al planlægning og udførelse af undervisning. Selvom jeg i denne opgave hovedsageligt fokuserer på læringsmålene, viser modellen alligevel, at det ikke kan lade sig gøre entydigt, og jeg vil derfor berøre de andre kategorier i forskellig grad igennem min analyse. Analyse I denne del vil jeg tage udvalgte data fra mine gennemførte interviews og analysere dem med Models of Disability som perspektiv. Jeg har valgt at dele min analyse op i tre afsnit. Henholdsvis overordnede/langsigtede mål, kortsigtede/her-og-nu-mål og de opnåede mål/evaluering. Jeg indsætter de forskellige udsagn fra interviewene med henholdsvis grøn og rød tekstfarve for at visualisere hvilke lærere, der udtrykker sig. Jeg har valgt kun at inddrage 3-5 udsagn fra hver kategori i selve opgaven, da det ellers bliver for omfattende. Mit udvalg er repræsentativt for den samlede analyse i bilag 4. Analyseskemaerne i opgaven er indsat som illustrationer, men de udsagn der behandles i opgaven, skrives også ind i den løbende tekst. For at få det fulde og et mere retvisende billede af, hvordan de forskellige udsagn fra mine interviews fordeler sig på de forskellige menneskesyn, henviser jeg til bilag 1, 2, 3 og 4, som indeholder interviewguide, transskription, meningskondensering og det fulde analyseskema. Enkelte udsagn er meget svære at placere entydigt, og jeg har derfor rent visuelt ladet udsagnene brede sig over flere modeller for at vise, hvordan et enkelt udsagn kan indeholde forskellige perspektiver. Jeg vil afslutte hele analysedelen med en sammenfattende diskussion og vurdering. 18

19 Som det fremgår af billedet af de langsigtede mål, er der en overvægt af udsagn, der placerer sig i eller berører den sociale model. Det kan være et tegn på, at både specialskolen og specialafdelingen ønsker at arbejde ud fra idealerne i den sociale model. Heraf kan man ikke nødvendigvis udlede noget om, hvorvidt lærernes praksis leder i den retning, men dimensionerne inklusion, deltagelse, fællesskab, ligeværd og accept kan forstås som lærernes overordnede værdier, og udsagnene udtrykker måske også noget om deres egen selvforståelse som fagprofessionelle. Jeg har valgt at placere sætningen Jeg kan godt have et individuelt mål, der kun er baseret på sociale færdigheder, uden en fagfaglig del tilknyttet i den medicinske model, idet jeg tolker målet som en adfærdsregulering. I det lys bliver det sociale mål en ændring af elevens adfærd og dermed et udtryk for, at problematikken skal findes og løses i individet. Det er klart, at det overordnede mål også her er social inklusion osv., men det er grundlæggende eleven, der skal tilpasse sig. Udsagnet 19

20 eksemplificerer flere lignende udsagn i den samlede undersøgelse. Midlet til at opnå inklusion, deltagelse osv., opfattes som tilpasning. Sætningen: For os er det vigtigt, at de er blevet godkendt, anerkendt for det, at de går i folkeskole ligesom alle andre. Der er dels en signalværdi i det, men det giver også mening for børnene. har jeg placeret i den sociale model. Her taler læreren om accept og anerkendelse, og forholder sig dermed til omgivelsernes reaktion på den funktionshandicappede. Man forsøger at undgå særlige foranstaltninger, der kan virke stigmatiserende, og jeg tolker udsagnet således, at personalet opfatter det som deres rolle at være med til at nedbryde diskriminerende barrierer og omvende omverdens syn på børn med funktionshandicap. Argumentet hentes i elevernes oplevelse af at være som andre, og underbygger således forståelsen af, at det her handler om deres identitetsdannelse. Tilføjelserne: Der er en signalværdi i det og lige som alle andre trækker måske nok på elementer af rettighedsmodellen, men jeg mener at bl.a. argumentet om, at det giver mening for børnene, vidner om, at det ikke kun handler om principielle rettigheder. Tolket med empowermentbegrebet i fokus er konsekvensen af dette udsagn en praksis, der kan styrke selvværdet og give eleverne en større tiltro til egne muligheder. Sætningen: Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at børnene kan fungere i nogle rammer omkring de faglige mål, men at de også indgår socialt i noget omkring en læringsproces med hensyn til hinandens forskellighed er et eksempel på et udsagn, der på den ene side trækker på den medicinske model og dennes normalitetsbestræbelse, og på den anden side kan opfattes som kompetencer, der udvikler børnenes empowerment. Når læreren taler om rammer, handler det formentlig om bestemte rammer, der er defineret af majoriteten, og som anses for nødvendige for at tilegne sig faglige kompetencer. Det samme kan man måske sige om kravet om at være socialt fungerende. Eksemplet her udfordrer både den sociale model og empowermenttænkningen, idet vejen til empowerment ofte vil kunne anskues som en normalitetsbestræbelse. Omvendt mener jeg, at læreren medvirker til at give børnene forståelse for forskellighed, som minimerer stigmatiseringen af det enkelte barn, samt forståelse og kompetencer, der gør dem i stand til at handle i fællesskab. Måske muliggør det, at den enkelte kan engagere sig i foreningsarbejde, handicapbevægelsen, arbejdspladsen eller på andre måder opleve sig selv som deltagende og betydningsfuld. Sætningen: Jamen, jeg tror nok, vi er meget optaget af, at de her børn har ret til undervisning. På et tidspunkt var de de uunderviselige trækker helt entydigt på rettighedsmodellen, men når man stiller uddybende spørgsmål, bliver det tydeligt, at den traditionelle opfattelse af folkeskolen og begreberne undervisning og læring er dybt indlejret i lærernes professionsidentitet, hvorfor deres 20

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Recovery ud fra et organisationsperspektiv: Hvordan finde og bruge recovery-prosesser ved hjælp af screeningsverktøj?

Recovery ud fra et organisationsperspektiv: Hvordan finde og bruge recovery-prosesser ved hjælp af screeningsverktøj? Recovery ud fra et organisationsperspektiv: Hvordan finde og bruge recovery-prosesser ved hjælp af screeningsverktøj? Peter Boldsen Udviklingskonsulent Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen,

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere