Få mere kirke. Lær af andre sogne og få mere lokalt kirkeliv sidet 200x200mm.indd 1

Transkript

1 Få mere kirke Lær af andre sogne og få mere lokalt kirkeliv d på Klik in.dk ke r i merek sidet 200x200mm.indd 1 28/09/

2 Lær af andre sogne Har I det kirkeliv, som I ønsker jer? Eller kunne sognets penge og menneskelige ressourcer bruges på en bedre måde? I projektet Mere kirke for pengene har sogne og provstier fra hele landet meldt ind med deres erfaringer i forhold til at få ressourcerne til at række lidt længere. Skab lokal værdi Målet med projekt Mere kirke for pengene er ikke i sig selv at spare penge. Ideen er i stedet at give inspiration til, hvordan penge og arbejdskraft kan omsættes til mere af netop det kirkeliv, som I ønsker jer i jeres kirke. Mere kirkeliv starter her På har vi samlet de gode erfaringer fra sognene i en form, som gør det let at overtage de gode erfaringer og omsætte dem til en form, der passer til dit lokale sogn. Et grafisk hjul på siden samler erfaringerne i emner, og under hvert punkt i hjulet gemmer sig en beskrivelse af en metode til at spare penge eller få en bedre kvalitet. Du kan læse om, hvad I kan opnå med metoden, og hvordan I kommer godt i gang. Og så er der mulighed for at læse om konkrete sognes erfaringer. Se hjulet fra merekirke.dk her På merekirke.dk er hundredevis af ofte dyrekøbte erfaringer indsamlet og skrevet sammen, så alle frit kan hente gode og afprøvede idéer og dermed spare tid og undgå dyre fejltagelser. JOHANNE HAASTRUP, NÆSTFORMAND I DANMARKS PROVSTEFORENING OG MED I STYREGRUPPEN FOR PROJEKT MERE KIRKE FOR PENGENE 2

3 Start rejsen mod mere kirkeliv i visions- og prioriteringskassen. Gå på opdagelse i hjulet og lad dig inspirere af andre sognes erfaringer. 3

4 Mindre spild, mere kirkeliv I Sulsted i det nordjyske har kasserer Harry Brix sparet sognet for mange penge. Sulsted Sogn har været hele udgiftspaletten rundt fra telefonabonnementer over kirkeblad til arbejdsopgaver. Det startede med en beslutning i menighedsrådet i 2013, hvor Harry Brix fik grønt lys til at gå økonomien igennem og første stop var TDC, hvor to fastnettelefonerne blev nedlagt, fordi ingen brugte dem og alarmer og internet blev udskiftet til andre løsninger. Det sparer i følge Harry Brix sognet for kr ,- om året. Fra kirkeblad til annoncer Kirkebladet har også fået en ny form. I stedet for et selvstændigt blad har menighedsrådet fået en helsides annonce hver måned i den lokale Vodskov avis. Det sparer hvert år menighedsrådet for kr ,-, og det fungerer godt, fortæller Harry Brix: Alle læser den avis, selv børnene. I annoncen står alle kirkens aktiviteter i den kommende måned, kontaktoplysninger osv. Avisen skriver gerne redaktionelt om kirken ved siden af annoncen, og får vi brug for det, køber vi en lille ekstra annonce. Er der tid til mere? Menighedsrådet besluttede også at gennemgå nogle af medarbejdernes stillinger, og det har bl.a. betydet, at hjælpeorganisten nu er afløser i nabosognet, som til gengæld betaler et tilskud til lønnen på kr ,- om året. Præstegårdshaven i Kasserer Harry Brix står bag en grundig gennemgang af alle udgifter, og det gav penge til kirkehøjskole i Sulsted Sogn. 4

5 Sulsted, som er en hel park med store hække og høje træer, bliver nu holdt af graveren og gravermedhjælperen i stedet for et privat firma, og det sparer hvert år menighedsrådet for kr ,-. Kirkehøjskole og koncerter Alt i alt betyder de mange bække små, at der er blevet råd til mere kirkeliv i Sulsted: I foråret 2014 startede vi en kirkehøjskole. Det er tre tirsdage i foråret og tre i efteråret. I år lavede kulturudvalget også et nyt arrangement med et godt jazzband og vinsmagning. Billetterne blev revet væk, og det var en fantastisk aften. Vi har også investeret mere i vores julekoncerter. Sidste år havde vi koncert med Anne Linnet, fortæller Harry Brix, der også kan konstatere, at det ikke bare er menighedsrådets medlemmer, der er tilfredse med forandringerne: Alle synes, det er godt, også vores sognebørn. De synes, det er dejligt med de mange gode aktiviteter. Mange frivillige giver stor menighed Christianskirken i det nordlige Aarhus har 350 frivillige og de betyder et rigt kirkeliv og en voksende menighed. Kirken har et stort tilbud af aktiviteter, blandt andet to faste gudstjenester hver søndag, netværksgrupper, børneklubber, besøgstjeneste og to genbrugsbutikker. Og det kan kun lade sig gøre, fordi så mange giver en hånd med: De frivillige betyder alt for kirkelivet. Uden dem kunne vi ikke have den kirke, vi har. De frivillige er stort set en del af hele kirkens arbejde. Fra gudstjeneste, til klubarbejde til ældremøder ja alt, hvad vi har i kirken er der frivillige engageret i. Og der er ingen begrænsninger i forhold til, hvad man kan deltage i. Vi tænker frivilligt arbejde ind i det hele, fortæller daglig leder Martinus Langer Nielsen. I Christianskirken hjælper 350 frivillige med mange forskellige opgaver og bidrager til kirkelivet. 5

6 Færre gudstjenester gav flere på kirkebænken I Ådalens Pastorat har et forsøg med at skære antallet af gudstjenester ned ført til flere kirkegængere og mulighed for særgudstjenester. Før holdt præst Eva Pedersen gudstjeneste i to af pastoratets seks kirker hver søndag, og det var ikke det store trækplaster. Særligt var der tomt om eftermiddagen. Derfor søgte menighedsrådet biskoppen om at skære antallet ned til én ugentlig høj- messe og én månedlig særgudstjeneste, og det førte til mere kirkeliv: Vi har fået 48 % flere kirkegængere, end vi havde før til de to gudstjenester tilsammen. Måske er det fordi, man ikke har så meget lyst til at komme, hvis man risikerer at blive den eneste. Det ved man nu, at man ikke bliver. Det er blevet en positiv spiral, fortæller Eva Pedersen. Vellykket samdrift af kirkegårdene I Ådalens pastorat har man også fundet nye måder at samarbejde på. Og ikke mindst på kirkegårdene er det lykkedes både at spare penge, få et højere plejeniveau og skabe en bedre arbejdsplads. Før var der 3,5 gravere til de i alt seks kirkegårde i pastoratet. Nu er det tal skåret ned til 1 graver og 1,5 gravermedhjælperstilling, dog to gravermedhjælperstillinger i spidsbelastningsperioder. Og hvor graverne før havde forskellige kirkegårde at holde og intet samarbejde så er alle i dag en del af et fælles graverteam: Den ene graver, der er tilbage, er i dag kirkegårdsleder. I teamet hjælper de hinanden hele vejen rundt på alle seks kirkegårde. Maskinerne blii Ådalskirkerne betød færre gudstjenester flere kirkegængere og ressourcer til andre typer af gudstjenester sidet 200x200mm.indd 6 28/09/

7 ver flyttet rundt i det omfang, det kan lade sig gøre, så vi har fået en mere rationel drift. Samtidig er der ikke nogen, der går alene. Det er ikke ensomt at være graver og det er meget værd. Og skal den ene have fri eller på kursus, skal vi ikke hente nogen udefra, fortæller menighedsrådsformand Jens Scheel Thomasen, der også understreger, at inddragelse af medarbejderne undervejs har været væsentligt for successen. Vi har fået meget mere kirke for pengene. Vi har fået større tilslutning. Vi har fået nogle gode arrangementer, f.eks. særgudstjenester, spaghettigudstjenester, friluftsgudstjenester, cafégudstjenester, fællesspisning ved høstgudstjenesten og en velbesøgt sogneudflugt. Der er ingen, der er vrede, for det, vi har gjort, er sund fornuft, fortæller Jens Scheel Thomasen. Flere forskellige slags gudstjenester og sogneudflugt I Ådalen er man ikke i tvivl om, at nytænkningen har rykket ved kirkelivet: Organistteam giver bedre og billigere vikardækning I Hillerød Provsti har ni kirker med seks organister indgået en aftale om vikardækning inden for organistområdet. I organistteamet indgår både hel- og deltidsorganister fra hhv. store og små sogne, og teamet har en række klare fordele for både sogne, organister og kirkens brugere: Organisterne dækker for hinanden, når der fx er løs fridag og ferie Sognene sparer penge og oplever samtidig at kunne give en bedre service I Hillerød Provsti har 9 kirker oprettet et organistteam, og det betyder blandt andet, at organist Lars Erik Linderod ikke længere selv skal finde en vikar. Organisterne/menighedsrådene skal ikke længere selv skaffe vikarer Ekstra tid bruges nu på tværs af sognene, og det giver mere musik for pengene, og attraktive stillinger. Man kan som kirkegænger opleve flere organister og dermed få nye musikoplevelser 7

8 Bedre og billigere kalkning I Aarhus Vestre Provsti har man en fælles kirkekalkningsordning, der både sparer penge og giver flottere kirker Sam arbejdet kort fortalt Alle sogne i Aarhus Vestre Provsti deltager i et samarbejde om kalkning. En entreprenør tilser hver år alle kalkningskrævende kirker i provstiet og kalker udvendigt efter behov. Kirkeværgerne fører tilsyn. Hvert år bliver alle kirker i samarbejdsaftalen kalket i det omfang, der er behov for det. Her er det Sdr. Aarslev Kirke, der får en tur med kalkkosten. Vi har kirker, der altid ser pæne ud, og vi har sparet omkring 40%, så vi er rigtig godt tilfredse med samarbejdet. LEIF KERSTENS, PROVSTIUDVALGSMEDLEM I AARHUS VESTRE PROVSTI OM ET KIRKEKALKNINGSSAMARBEJDE I PROVSTIET sidet 200x200mm.indd 8 28/09/

9 Start dialogen om mere kirke i dit menighedsråd Kom godt i gang: Sæt mere kirke på dagsordenen Start med at sætte mere kirke på dagsordenen til et menighedsrådsmøde og aftal, hvordan I vil tage fat hos jer. I kan enten finde jeres helt egen måde at arbejde med mere kirke på, eller I kan vælge at sætte ord på jeres vision, lave en handlingsplan og nedsætte en arbejdsgruppe. 1. Sæt ord på jeres vision Sæt ord på jeres vision og ønsker for fremtiden. Start med at diskutere spørgsmålene: Hvad er vores håb og drømme for, hvad kirken skal være nu og i fremtiden? Hvilke mennesker bor i vores sogn, og hvordan når vi dem? Hvilken rolle skal kirken spille i menighedens liv? Hvad er det vigtige ved vores kirke? Hvordan får vi fokus og mulighed for at skabe nyt, bevare det, vi ønsker og måske forandre eller afvikle det, vi ikke vil mere, eller det, der ikke længere giver værdi? 2. Lav en handlingsplan Diskuter og udvælg de områder, hvor I vil sætte ind for at virkeliggøre jeres ønsker. Brug spørgsmålene herunder: Har vi brug for at finde penge? Har vi brug for at forsøge nye ting? Ønsker vi samarbejde med andre sogne og derigennem få det, vi gerne vil? 3. Nedsæt en arbejdsgruppe Vælg 2-3 personer, der arbejder videre med de områder fra merekirke.dk, der giver mening hos jer. Aftal hvornår mere kirke igen skal på et menighedsrådsmøde. 9

10 Sæt ord på jeres vision og ønsker for fremtiden Start med at diskutere spørgsmålene: - Hvad er vores håb og drømme for, hvad kirken skal være nu og i fremtiden? - Hvilke mennesker bor i vores sogn, og hvordan når vi dem? - Hvilken rolle skal kirken spille i menighedens liv? - Hvad er det vigtige ved vores kirke? - Hvordan får vi fokus og mulighed for at skabe nyt, bevare det, vi ønsker og måske forandre eller afvikle det, vi ikke vil mere, eller det, der ikke længere giver værdi? 10

11 11

12 Lav en handlingsplan og nedsæt en arbejdsgruppe Diskuter og udvælg de områder, hvor I vil sætte ind for at virkeliggøre jeres ønsker. Brug spørgsmålene herunder: - Har vi brug for at finde penge? - Har vi brug for at forsøge nye ting? - Ønsker vi samarbejde med andre sogne og derigennem få det, vi gerne vil? Vælg herefter 2-3 personer, der arbejder videre med de områder fra merekirke.dk, der giver mening hos jer. Aftal hvornår mere kirke igen skal på et menighedsrådsmøde. 12

13 13

14 14 Egne noter

15 15

16 Kort om projektet Hundredevis af erfaringer med prioritering er indsamlet i projektet Mere kirke for pengene, som har til formål at inspirere landets sogne. Målet er ikke at spare penge, men at få ressourcer til det kirkeliv, man ønsker sig lokalt. Projektet var indstillet til Kristeligt Dagblads initiativpris 2015 og som Danmarks bidrag til FN s World Summit Award i kategorien Kultur og turisme. Klik ind på merekirke.dk Der er en tendens til, at vi bruger hinandens erfaringer for lidt i folkekirken. Argumentet er, at ikke to sogne er ens og det er de heller ikke. Men vi kan jo godt lade os inspirere og skulle vi spare nogle penge ved hjælp af andres metoder, bestemmer vi jo selv, hvordan de penge skal bruges i vores sogn. LONE HVEJSEL, PROVST, MEDLEM AF LANDSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅDS BESTYRELSE OG PROJEKTETS STYREGRUPPE 16