Alternativ Behandling

Transkript

1 Alternativ Behandling Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget d. 19. marts 2002 Teknologirådets rapporter 2002/7

2 Alternativ behandling Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget d. 19. marts Projektledelse i Teknologirådets sekretariat Søren Gram Projektmedarbejder: Bjørn Bedsted Projektsekretær: Vivian Palm Resumé og redigeret udskrift Informationsprojektleder i Teknologirådet, Morten Jastrup Omslag Bysted HQ A/S Tryk Folketingets Trykkeri ISBN: ISSN: Rapporten bestilles hos Teknologirådet Antonigade København K Telefon Fax tekno@tekno.dk Rapporten findes også på Teknologirådets Hjemmeside Teknologirådets rapporter 2002/7

3 Forord Denne rapport er en redigeret udskrift af en åben høring om alternativ behandling, som fandt sted på Christiansborg den 19. marts Høringen blev afholdt af Teknologirådet for Folketingets Sundhedsudvalg. Alternativ behandling er betegnelsen for en række behandlingsformer med varierende accept fra det etablerede sundhedsvæsen. Flere og flere danskere kommer i kontakt med det alternative, men der er stor uenighed om, hvad der er fup, og hvad der er fakta og om det offentlige bør gøre mere for at integrere alternativ behandling i det etablerede sundhedsvæsen. Det er baggrunden for, at Folketingets Sundhedsudvalg bad Teknologirådet om at afholde en høring om alternativ behandling. Formålet med høringen var at skabe et overblik over, hvilken rolle alternativ behandling spiller i Danmark, og hvilken rolle den kan spille i fremtiden. Vi håber, at denne rapport kan bidrage til dette overblik. Rapporten indledes med et resumé, som giver læseren mulighed for at orientere sig i nogle af de centrale spørgsmål, der blev diskuteret på høringen. Resten af rapporten er opdelt i afsnit svarende til emneopdelingen i høringens program. Afsnittene indledes med oplægsholdernes mundtlige indlæg fulgt af en spørgeog debatrunde med Folketingets Sundhedsudvalg. Derpå følger oplægsholdernes skriftlige indlæg. Programmet er trykt som bilag bagerst i rapporten. Denne høringsrapport kan ses på og hentes fra Teknologirådets hjemmeside Teknologirådet vil gerne benytte lejligheden til at takke høringens oplægsholdere, der bidrog væsentligt til debatten, samt Folketingets Udvalgsafdeling og administration. Endelig skal der lyde en særlig tak til baggrundsgruppen, der har bistået Teknologirådet i planlægningen af høringen, og tilmed bidraget med oplæg på høringen. Baggrundsgruppen består af: Freddy Knudsen, akupunktør Helle L. Lønroth, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling Helle Johannessen, Syddansk Universitet Laila Launsø, Danmarks Farmaceutiske Højskole God fornøjelse Søren Gram, projektleder Bjørn Bedsted, projektmedarbejder Teknologirådet, Juli

4 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Resumé... 4 Folketingets Spørgepanel Redigeret udskrift af høringen Indledning Alternativ behandling: En introduktion af feltet og dets aktører Peter Elsass Status Mette Kjøller Elli Hjernø Helle Lønroth Michael von Magnus Spørgsmål fra Folketingets spørgepanel Alternative behandlingsformers samspil med det etablerede sundhedsvæsen49 Helle Johannessen Freddy Knudsen Kirsten Sindal Sietam Spørgsmål fra Folketingets spørgepanel Forskellige måder at evaluere alternative behandlingsformer på Peter Gøtzsche Laila Launsø Helle Johannesen Spørgsmål fra Folketingets spørgepanel Fordele og ulemper ved integration af alternativ behandling i det etablerede sundhedsvæsen Per Hors Palle Gad Henrik Langgaard Helle Ploug Hansen Afsluttende debat om alternativ behandlings fremtid i Danmark Afrunding og afslutning

5 Præsentation af oplægsholderne Skriftlige oplæg Alternativ behandling - En introduktion af feltet og dets aktører Af Peter Elsass Hvem og hvor mange benytter sig af alternative behandlingstilbud? - Af Mette Kjøller Det alternative behandlingsområde i Danmark: Offentlige og private aktører - Af Helle L. Lønroth Lovgivning og tilsyn på det alternative område. Hvilke problemer er der? - Af Michael von Magnus Alternativ behandling i internationalt perspektiv - Af Helle Johannessen Akupunktur i Danmark - Af Freddy Knudsen Zoneterapi i Danmark herunder vacuumterapi - Af Kirsten Sietam Vaccuumterapi Af Grethe Elgaard Mortensen En præsentation af samfundsvidenskabelig evaluering af alternative behandlingsformer - Af Laila Launsø Tværvidenskabelig forskning i effekt ved alternative behandlingsformer Af Helle Johannessen Alternativ behandling. Fordele og ulemper ved integration i det etablerede sundhedsvæsen - Af Per Hors Fordele og ulemper ved integration af alternativ behandling i det etablerede sundhedsvæsen - Af Palle Gad Brobygning mellem alternativ behandling og det etablerede sundhedsvæsen - Af Henrik Langgaard Omsorg og støtte til hele mennesker - Af Helle Ploug Hansen Program Teknologirådets udgivelser

6 Resumé Udarbejdet af Morten Jastrup, Informationsprojektleder i Teknologirådet. Interessen for alternativ behandling er støt voksende i befolkningen. Antallet af danskere, der bruger alternativ behandling, er fordoblet på godt ti år. Men der er stor uenighed om, hvad der er fup, og hvad der er fakta. Uenighed er der også om, hvorvidt det offentlige bør gøre mere for at integrere alternativ behandling i det etablerede sundhedsvæsen. Folketingets Sundhedsudvalg havde før valget november 2001 fået skærpet interessen for alternativ behandling efter en studietur til Kina. Her så udvalgets medlemmer, hvordan traditionel og moderne lægegerning bliver udøvet side om side i det kinesiske sundhedsvæsen. Spørgsmålet meldte sig: Kan det, vi betragter som alternativ behandling, blive en del af det offentlige sundhedsvæsen til fordel for patienterne - og måske endda for de trængte sundhedsbudgetter? På den baggrund bad Folketingets Sundhedsudvalg i foråret 2002 Teknologirådet om at arrangere en høring om alternativ behandling for udvalget. Formålet med høringen var at skabe et overblik over, hvilken rolle alternativ behandling spiller i Danmark, og hvilken rolle den kan spille i fremtiden. Mr. Peter Mr. Peter, jeg tror du er et meget, meget fint menneske. Sådan sagde den koreanske akupunktør, der behandler Peter Elsass for ondt i ryggen, en dag til ham. Det kunne jeg jo godt lide at høre, fortalte Peter Elsass, der som bestyrelsesformand for Vidensog Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) indledte høringen. Det er karakteristisk for alternativ behandling, at der foregår en form for validering, en påskønnelse af patienten, som måske i det her tilfælde var overdreven, men som man meget sjældent finder inden for det etablerede system, forklarede han, og tilføjede: Hvis min almen praktiserende læge sagde til mig: Jeg tror, du er et fint menneske, Peter Elsass, så ville jeg få mine mistanker. Pointer fra Peter Elsass oplæg: Alternativ behandling er mange forskellige ting, fra gammel lægekunst til overfladisk charlataneri. Der har altid eksisteret en række behandlingsformer ved siden af den lægevidenskabelige. Gennem tiden er mange af disse alternative behandlingsformer blevet accepteret i det etablerede sundhedsvæsen, så de i dag betragtes som en del af dette. Debatten om alternativ behandling er præget af holdninger frem for facts. Peter Elsass havde fem anbefalinger: Der er brug for dokumentation af, hvilke behandlinger, der virker. Politikerne bør vælge områder, for eksempel kræft eller allergi, hvor denne dokumentation i første omgang søges. Der er brug for at vide mere om, hvorfor folk bruger alternativ behandling. Samarbejdet mellem det etablerede sundhedsvæsen og de alternative behandlere bør sættes i system. Initiativer til uddannelse i alternativ behandling bør støttes og evalueres. 4

7 Peter Elsass er dr.med. og professor i klinisk psykologi. Hans opgave var at give en introduktion til dagens emne. Det gjorde han ved at fastslå, at der altid har eksisteret alternativ behandling. Der har altid været behandlingsformer, der ikke var en del af lægevidenskaben. Han definerede i sit oplæg derfor alternativ behandling som den type behandlinger, der ikke er en del af det officielle, danske sundhedsvæsen. Men grænsen er ikke så let at trække, når man ser på det i historisk perspektiv, forklarede han: Behandlingsformerne har ofte skiftet position fra at være alternative til at blive konventionelle i det øjeblik, deres anvendelse i konventionelle behandlingsmiljøer opnår en vis udbredelse. Det vil sige, at der historisk set er flere af de alternative behandlingsformer, der i dag er blevet lægelig praksis og vice versa. Så formerne skifter altså plads, forklarede han. Derudover er der ikke mange ting, man kan sige er fælles for de forskellige former for alternativ behandling. Behandlingsgrundlaget, behandlingsfilosofien, adskiller sig på nogle områder fra biomedicinen ved at indtage en såkaldt holistisk synsmåde på kroppen til forskel fra biomedicinens fragmenterede og entydige opfattelse. Men netop omkring filosofi, behandlingsfilosofi, er der mange ideologiske stridsemner. De mennesker, der bruger alternativ behandling, ved man dog noget om, fortalte Peter Elsass. For det første går de såvel hos de alternative behandlere som til det etablerede system. Internationale undersøgelser af, hvorfor folk går til alternativ behandler, peger på, at det primært er, fordi de vil slippe for bivirkninger fra den biomedicinske behandling. Men ofte nævnes det også, at den ligeværdige relation til behandleren er en vigtig årsag. Klienten eller brugeren bliver betragtet som sin egen ekspert med et eget ansvar, og der opstår i behandlingssituationen undervisning i livskvalitet og egenomsorg, således at meget behandling har et regulært forebyggende aspekt, sagde Peter Elsass. Det er en del af den vigtige lære, som alternativ behandling har til det officielle sundhedsvæsen, forklarede han. Vi kan ikke længere se bort fra den store interesse, der er for alternativ behandling. Og med fremvæksten af de kroniske sygdomme - og med opprioritering af brugerperspektivet i en markedsorienteret sundhedssektor - er der stor interesse for alternativ behandling. Jeg mener, spørgsmålet i dag er, hvordan det samlede sundhedssystem, og det politiske system skal reagere, sagde han og gav sit bud på fem spørgsmål, der bør besvares, når man diskuterer alternativ behandling: Virker det? Hvilke sygdomme vil vi prioritere som områder, hvor alternativ behandling skal anerkendes i det officielle sundhedsvæsen? Hvorfor og i hvilke sammenhænge bruger folk alternativ behandling? Skal vi lave officielle uddannelser i alternativ behandling? Hvordan skal samarbejdet mellem det officielle og det alternative sundhedsarbejde foregå? Og så sluttede Peter Elsass af med at fortælle endnu en lille historie om sin koreanske akupunktør. På et tidspunkt blev jeg overmodig og sagde til ham: Sig mig engang, hvordan står det så til med min lever og med min nyre? Og så kikkede han på mig, og 5

8 så sagde han: Hvis du gerne vil have at vide, hvordan det står til med din lever og din nyre, så skal du gå til din egen læge. Og det er også karakteristisk for alternative behandlere, at de er professionelle. Det er ordentlige folk, og de sætter deres grænser. Selvfølgelig gør de det, sluttede Peter Elsass. Hvem, hvad og hvorfor? Dermed var bolden givet op til den første af fire emneblokke, som høringen var delt ind i. Emneblokken med titlen Status skulle egentligt belyse, hvem og hvor mange, der benytter sig af eller praktiserer alternativ behandling, og hvorfor de gør det. Hurtigt kom det dog til at handle om dagens store stridsemne: Virker alternativ behandling eller ej? Men først var der et par forpostfægtninger. De fire oplæg fra Mette Kjøller, cand. psych. og seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed; Elli Hjernø, formand for patientforeningen Tidslerne og zoneterapeut; Helle Lønroth, cand. merc. ph.d. og centerchef for ViFAB og fra Michael von Magnus, overlæge i Sundhedsstyrelsen gav tilsammen et ganske klart billede af, at brugen alternativ behandling er i vækst. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viste, at i år 2000 havde mere end hver femte dansker over 16 år brugt en eller anden form for alternativ behandling inden for det sidste år. Det svarer til danskere, hvilket er en fordobling siden Oplægsholderne var også fælles om at tegne et billede af de alternative behandlere som dygtige og seriøse. I hvert fald indgives der ganske få anmeldelser eller klager til Pointer fra Mette Kjøllers oplæg: Brugen af alternativ behandling er fordoblet i perioden fra 1987 til I år 2000 havde ca danskere brugt alternativ behandling inden for det sidste år, svarende til 20,6 pct. af befolkningen var over 16 år. Mest anvendt er zoneterapi, derefter massage/manipulation, så naturmedicin og akupunktur. Flere kvinder end mænd bruger alternativ behandling. Selvstændige og højtuddannede bruger det mest, ufaglærte mindst. Alternativ behandling bruges som supplement til det officielle sundhedsvæsen, ikke som erstatning. Pointer fra Elli Hjernøs oplæg: Mennesker i dag er mere kritiske over for autoriteter som læger, derfor søger de andre behandlinger, hvis de er utilfredse. Folk mister respekt for læger, der kun ser kroppen som en maskine og ikke anerkender, at sjæl, ånd og legeme er en integreret del af livet på jorden. Tid til omsorg og til at gå i dybden med patienten betyder meget. Hvis alternativ behandling også blev ført ind i sygehusenes journaler, kunne lægerne bliver klogere på, hvorfor sygdomme udvikler sig forskelligt. Lægerne, politikerne og det officielle behandlingssystem bliver nødt til at anerkende, at det alternative er kommet for at blive. 6

9 Sundhedsstyrelsen, kunne Michael von Magnus fortælle. Til gengæld var der uenighed mellem oplægsholderne, om hvorvidt den stigende brug af alternativ behandling betyder, at borgerne bliver mere utilfredse med det officielle sundhedsvæsen. Elli Hjernø mente, at folk er utilfredse med lægerne. Mette Kjøller pegede på, at folk ikke vælger lægerne fra, når de går til alternative behandlere. De går begge steder. Mette Kjøller fik støtte fra Peter Elsass: Vi skal passe på ikke at blande denne debat sammen med, hvad patienterne mener. Patienter shopper rundt mellem behandlingstilbuddene og har en meget funktionel holdning, nemlig: Virker det, eller virker det ikke? Hvorimod vi andre har en tilbøjelighed til at skrive det ind i lidt større sammenhænge, sagde Peter Elsass. Det fik en del af de oplægsholdere, der endnu ikke havde været på, til at blande sig i debatten. Formanden for Praktiserende Akupunktører, Freddy Knudsen, ville ikke lade det stå til troende, at patienterne shopper. Det er bestemt ikke vores indtryk, at patienter shopper rundt. Det er vores indtryk, at de meget bevidst vælger at gå et sted hen, hvor de enten via venner og bekendte har erfaring for, at de bliver hjulpet eller tidligere er Pointer fra Helle Lønroths oplæg: Tre offentlige instanser arbejder med alternativ behandling: Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, herunder Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling, og Videns- og Forskningscenter for Alternativ behandling (ViFAB.) Der er en lang række private organisationer for alternative behandlere. Der findes ingen officielle opgørelser over, hvor mange alternative behandlere, der praktiserer i Danmark i dag. blevet hjulpet, sagde han og tilføjede senere: Et af de spørgsmål, som jeg ofte får stillet - og det føles egentlig ret underligt både for mig og for patienterne - det er, at når jeg, eller én af Praktiserende Akupunktørers 250 medlemmer anvender akupunktur, ja så skal der altså videnskabelige beviser på bordet. Men når læger, jordemødre, fysioterapeuter eller andre med en kortere akupunkturuddannelse, i deres praksis tyer til at lege lidt med akupunkturen, så behøver man ikke de såkaldte videnskabelige beviser. Praktiserende læge, Per Hors, mente dog, at man må se på, hvad lægerne selv kan tilbyde inden for akupunktur, før man begynder at etablere offentlige tilskud til akupunktører. Det fik Elli Hjernø til at understrege, at når nogle læger så lærer sig akupunktur, er de efter hendes mening ikke nødvendigvis særligt gode til det. Jeg synes, at det er lige så vigtigt, at man stiller krav til læger om en ordentlig uddannelse i forbindelse med, at de giver akupunktur. Det hjælper ikke meget at bruge akupunktur med tre nåle, som man har lært på et weekendkursus. Akupunktører, der ikke er uddannede læger, har uddannelser på flere år, og det synes jeg er vigtigt, når man snakker akupunktur og læger. 7

10 Det blev bakket op af Laila Launsø, der er dr. scient. soc. og lektor ved Danmarks Farmaceutiske Højskole. Hun har i sit arbejde beskæftiget sig med, hvordan man vurderer og evaluerer behandlinger. Hun sagde: Jeg synes, jeg har hørt denne her debat før omkring kiropraktik, hvor lægerne også på et tidspunkt sagde, at nu kunne de egentlig godt selv. Jeg tror, det er fantastisk vigtigt, at man fra lægeside accepterer, at man skal have ordentlige uddannelse også inden for det alternative behandlingsområde. Det fik Peter Gøtzsche, dr. med og direktør for det nordiske Cochrane Center, der vurderer lægelige behandlinger og undersøgelser, til at blande sig i debatten. Når I nu diskuterer, hvem der skal lave akupunktur, så vil jeg gerne komme med en lille advarsel, sagde han og fortsatte: En læge har en ganske bred uddannelse, så hvis Peter Elsass går til sin læge med kroniske rygsmerter, vil den læge ikke kun tænke på akupunktur. Han vil også tænke på, at nogle undersøgelser viser, at hvis man bliver trænet for sin dårlige ryg, så hjælper det. Måske er det i virkeligheden et træningsprogram, patienten skal have. Lægen har mange strenge at spille på. Hvis man kun kan akupunktur eller kun kan homøopati eller kun kan kiropraktik, så er risikoen jo, at man bruger det på de patienter, man får også i situationer, hvor der overhovedet ingen dokumentation er for, at det hjælper. Kiropraktorer har jo annonceret med at behandle høfeber, og det kan man da sige sig selv, at det da ikke kan hjælpe. Jo mere specialiseret, man bliver, jo større er risikoen for, at patienterne bliver taget ved næsen, fordi man simpelt hen Pointer fra Michael von Magnus oplæg: Lovgivningen på området stammer fra Loven slår fast, at det er lovligt for ikke-læger at tage syge i behandling, hvis de afholder sig fra at bruge receptpligtig medicin, foretage operative indgreb, bruge bedøvelse, behandle smitsomme sygdomme og kønssygdomme. Officielt er akupunktur kun lovligt, hvis akupunktøren regnes som medhjælp til en læge. Det skyldes, at akupunktur regnes som et operativt indgreb. I praksis omgås dette forbud, og der ses gennem fingre med det. Der er meget få anmeldelser af alternative behandlere for kvaksalveri. Sundhedsstyrelsen fører ikke tilsyn med de alternative behandlere. Overtrædelser af loven er en sag for domstolene. Lovgivningen i de andre EU-lande minder meget om den danske: der er frihed til at tage en syg i kur, men der er visse ting, som ikkelæger ikke må gøre; der er visse farlige behandlinger, de ikke må varetage, og der er behandlinger med receptpligtig medicin, som de heller ikke må anvende. Der er en tendens i EU mod, at restriktioner for alternative behandlere bliver svagere. Privat registrering og selvkontrol med kvaliteten er bedre end en offentlig autorisation. Det vil blive for stort et arbejde, hvis det offentlige skal autorisere alle de mange forskellige grene af alternative behandlere. 8

11 ikke har ret mange strenge at spille på, sagde Peter Gøtzsche. Per Hors tog også til genmæle over for Elli Hjernø: Så blev der sagt weekendkurser, ja, men det er faktisk min frygt. Hvis jeg henviser en af mine patienter til en eller anden alternativ behandler, hvem er det så? Er det én, der har et weekend-kursus? Er det én, der har en bred uddannelse i alle mulige behandlinger? Hvis jeg skal henvise, så vil jeg da gerne vide, hvem jeg henviser til, sagde Per Hors. Hvad virker? Men så var diskussionen om, hvem der skal have lov til at udføre og få tilskud til akupunktur, også ved at blive for meget for Grete Schødts (S): I hele denne debat mangler jeg mennesket, jeg mangler patienten, jeg mangler borgeren. Hvad erfaringer har vi fra den alternative behandling, os, der bruger den? Hvornår må vi komme med? spurgte hun og forklarede, at hun selv bruger vacuumterapi med stor glæde. Jeg har to kunstige hofter og et kunstigt knæ. Se det kan lægerne de dygtige læger give mig. Men det der med at behandle muskulaturen bagefter og gøre én stærk igen, det kan det etablerede system altså ikke gøre så godt som vacuumterapi. Vi giver 400 kr., men til gengæld så får vi mellem to og tre timers dejlig behandling, og min Jessie, hun siger også: Grete, du er en stærk kvinde. Så går jeg glad derfra, forklarede hun og fortsatte med en kommentar til oplægsholderne: Og så har jeg det svært med, at man altid videnskabeligt skal dokumentere alting. Hvorfor skal vi nu det? For dem, der betaler 400 kr. for en behandling holder jo op, hvis ikke det hjælper. Hvem er mere videnskabelige til at vurdere, om en behandling hjælper end dem, der får behandling og betaler for det? Det blev dog Ester Larsen (V), der som den første satte ord på det spørgsmål, medlemmerne af sundhedsudvalget allerhelst ville have besvaret: For mig er der da ét spørgsmål, der er vigtigere end alle andre, og det er: Hvad virker? Det er da virkningen, der må være det helt påtrængende at få afklaret, sagde Ester Larsen. Hun undrede sig over, at der i Danmark ikke er lavet meget forskning af effekterne af alternativ behandling, men en del sociokulturel forskning i hvem, der bruger alternativ behandling og hvorfor. Og der vil jeg godt spørge: Er det svært at få lavet ordentlig effektforskning i Danmark? Har vi meget sociokulturel forskning, fordi det er nemmere end dokumentationsforskningen? spurgte hun med henvisning til en undersøgelse af zoneterapibehandling af børn fra Fyn, som Mette Kjøller har været med til at lave. Den startede med en ambition om at måle effekten af alternativ behandling, men det blev det ikke til: Vi fik ikke nogen undersøgelse af effekten, vi fik det, der var meget nemmere at undersøge: Hvem er det, der bruger alternativ behandling? Og hvorfor gør de det? Dem type undersøgelser kan vi jo lave masser af. Jeg vil så gerne have et svar på, om det er sværere at lave effektforskning i Danmark, end det er i det øvrige Europa? spurgte Ester Larsen. 9

12 Det fik Mette Kjøller på banen med en replik. For det første, forklarede hun, var forsøget planlagt i to dele. Den første del skulle netop afdække, hvilke børn, der blev sendt til zoneterapeut. Det ville jo ikke nytte noget at komme ud med et resultat, som sagde, at zoneterapi virkede, hvis vi ikke var 100 procent sikre på, at de børn, som kommer til zoneterapeutisk behandling, har et sygdomsmønster og en sygdomshistorie, som svarer til de børn, der kommer hos den praktiserende læge, sagde Mette Kjøller. For det andet var det svært at få de praktiserende læger til at være med i forsøget, fortalte hun. Og Fyns Amt mente ikke, at de ville være med til at lave forsøgets andel del. Så vi havde vanskeligt ved at gå ind i det forløb og at samle penge sammen til en helt ny undersøgelse, som vi i øvrigt har lidt problemer med at tro på, at vi kan gennemføre godt og solidt, forklarede Mette Kjøller. Peter Elsass forklarede, at det ikke så meget er et spørgsmål om, at det er svært at lave effektforskning, men det er hundedyrt. Vi vil jo gerne samarbejde Efter en kort kaffepause måtte diskussionen om, hvorvidt alternativ behandling virker, træde til side for en stund, da programmet dikterede, at emnet skulle være samspillet mellem det etablerede sundhedsvæsen og de alternative behandlere. To af de tre oplægsholdere; Helle Johansen, lektor ved Syddanske Universitet og Freddy Knudsen havde allerede deltaget i debatten. Den tredje var Kirsten Sindal Sietam, formand for Forenede Danske Zoneterapeuter: Oplægsholderne var enige om, at det ikke bare var muligt, men i højeste grad ønskværdigt, at øge samspillet mellem de alternative behandlere og det etablerede Pointer fra Helle Johannesens oplæg: I Skandinavien udøves alternativ behandling oftest af personer, der ikke er læger mange har dog en anden sundhedsfaglig uddannelse. I Mellem- og Sydeuropa, hvor behandling i mange lande er begrænset til folk, der har en autorisation, udøves alternative behandlingsformer fortrinsvis af læger. I flere Mellem- og Sydeuropæiske lande og i Storbritannien findes universitetsbaserede diplomuddannelser for læger, i for eksempel homøopati og akupunktur. Flere lande blandt andet Tyskland og Schweiz har obligatoriske, orienterende kurser i alternativ behandling under lægestudiet. I Finland er akupunktur er en obligatorisk del af den almene lægeuddannelse. I Danmark er der ingen universitetsbaserede uddannelser i alternativ behandling. Der er en række private uddannelser. Disse er ikke officielt anerkendte, og de er ikke SU-berettigede. De danske uddannelser er langt fremme internationalt. Den danske zoneterapeutuddannelse er den længste i verden. I USA satses i disse år på alternativ behandling. Der gives 100 mio. dollars om året til udredning, oplysning og forskning. Det svarer til, at der skulle gives 15 mio. kr. om året herhjemme. 10

13 sundhedsvæsen. Helle Johannesen skulle redegøre for de udenlandske erfaringer. Hendes oplæg gjorde det klart, at der i flere andre europæiske lande er et større samspil mellem det etablerede sundhedsvæsen og de alternative behandlere. I Mellemog Sydeuropa er samspillet godt hjulpet på vej af det faktum, at de fleste alternative behandlere også er læger. Der findes i flere lande diplomuddannelser til lægerne i forskellige alternative behandlinger. Danmark markerer sig ved, at der slet ikke er etableret universitetsuddannelser i alternativ behandling. Til gengæld er de private danske uddannelser blandt de grundigste. Uddannelsen til zoneterapeut er den længste i verden. Det fik Birthe Skaarup (DF) til at spørge, om hvor hurtigt, man ville kunne få uddannelser i alternativ medicin ind på de danske universiteter. Vi er i hvert fald langt nok fremme til at kunne etablere kurser, der orienterer de lægestuderende om alternativ behandling på samme måde, som man har i Tyskland og Schweiz, vurderede Helle Johannesen: Man lærer ikke at give akupunktur eller lærer at ordinere homøopatisk medicin, men man lærer om befolkningens brug af alternative behandlingsformer, lidt om de filosofier, der ligger bagved, de principper, der er i behandlingerne, sådan at man er i stand til at kommunikere med sine patienter om det. Og hvor man også kan blive informeret om den forskning, der faktisk foreligger. Freddy Knudsen mente dog ikke, at dette var en farbar vej. Jeg tror, det er en illusion at tro, at man nogen sinde kan få folk med meget lange medicinske uddannelser til helt at sætte sig ind, hvad den alternative verden egentlig rummer, sagde han. Han foreslog, at man hellere lod de alternative forblive alternative og lod lægerne forblive læger, og så måtte de mødes på midten. Som det også sker i dag, konstaterede Freddy Knudsen. Tove Videbæk (KrF) fortalte, at Sundhedsudvalget sidste år havde været i Kina og var blevet inspireret af det samarbejde mellem traditionel og alternativ behandling, man så i det kinesiske sundhedssystem. Kunne man ikke, spurgte hun, trække på de erfaringer? Måske ved at udveksle studenter eller professorer? God ide, svarede Helle Johannesen, men initiativet må nok komme fra politikerne forklarede hun. For universiteterne vil ikke gøre det af egen fri vilje. Men så måtte Per Hors lige blande sig i diskussionen igen. Pointer fra Freddy Knudsens oplæg: Befolkningen har allerede bygget broen mellem alternativ behandling og det etablerede sundhedsvæsen. De bruger begge dele. Det ville være en fordel for patienterne, hvis lægerne var hurtigere til at pege på alternativer til bivirkninger fra medicinsk behandling. Akupunktur og langt de fleste alternative behandlingsmetoder virker i dagligdagen, selv hvis der ikke er fundet videnskabelige beviser. Effekten af akupunktur kan ikke være spørgsmål om tro, overtro eller placebo, for det virker også på dyr. 11

14 Når jeg tænker 10 år tilbage i tiden, havde vi en masse forskere ude i Kina. Jeg har læst masser af rapporter fra dem. Så jeg synes ikke, det er rigtigt at sige, der ikke er interesse for det der. Jeg vil så også sige, at det sker den dag i dag, der er masser af kinesiske eksperter, som bliver inviteret hjem til Danmark, sagde han og fik støtte fra Laila Launsø: Der er et meget stærkt netværk under opbygning mellem Norge, Sverige, Danmark, hvor man på universitetsniveau udveksler erfaringer både omkring forskning og er i gang med at sætte forskningsprojekter i gang, hvor man også udvikler undervisningsmoduler om alternativ medicin og alternativ medicinsk behandling, som skal tilbydes de etablerede sundhedsuddannelser. Så jeg synes, der er meget i gang, sagde hun og fortsatte: Jeg vil gerne kritisere lidt. Det er ikke bare sagen at tage til Kina og se på, hvad de gør der. Jeg tror, det er fantastisk vigtigt at se på de alternative behandlere, vi har i Danmark i dag og se på, hvad de kan. Jeg vil meget gerne lave en tur rundt i Danmark for politikerne. Det er billigere, og der er spændende klinikker, der er i gang med at etablere sig både inden for det alternative med forskellige behandlergrupper, men også på tværs af det etablerede og det alternative. Jeg tror, at noget af det, man kunne komme videre med nu, det var, at man etablerede nogle teamarbejdere både inden for sygehusvæsnet og inden for almen praksis, hvor kvalificerede læger og kvalificerede alternative behandlere arbejdede sammen, og så lad os se, hvor langt man kan komme. Helle Johannesen mente dog alligevel, at der var grund til at se på erfaringerne fra udlandet. Du foreslår, vi kan tage rundt i Danmark og se på, hvad der sker. Ja, det kan vi. Men vi kunne jo også tage til andre lande og se på de formelle integrationsordninger, der foreligger. Og det er den udveksling, som jeg ikke ser sker, sagde hun. Sig os nu, hvad der virker Efter denne diskussion mente Ester Larsen (V), at det nu var på tide at vende tilbage til diskussionen om, hvorvidt alternativ behandling virker. Jeg kan ikke rigtigt forstå, sagde Ester Larsen, at det er kropumuligt og hundedyrt at undersøge, hvad der virker. Når nu vi hører, at vakuumbehandling virker (fra Kirsten Sindal Sietams oplæg, red.), hvorfor er det så helt ubetaleligt og helt uoverskueligt at lave et kontrolleret forsøg og måle folks gangdistance bagefter? Jeg har ikke forstand på forskningstilrettelæggelse, men jeg kan ikke forstå, at man ikke konkret kan lave nogen sammenligning mellem de forskellige tilgange. Pointer fra Kirsten Sindal Sietams oplæg: Et større samarbejde mellem zoneterapeuter og det etablerede sundhedssystem kan nemt udbygges, særligt på det forebyggende område. Zoneterapeuterne er alternative og vil fortsat arbejde på den måde, men vi ønsker samtidig at være et supplement til det etablerede system. Zoneterapeuterne i Danmark prøve aktivt at danne nye samarbejder. Blandt andet med Astma- og Allergiforbundet. En undersøgelse fra 1987 med 18 patienter konkluderede, at vakuumterapi havde fordoblet den distance, en række gangbesværede patient kunne gå. 12

15 Peter Gøtzsche mente at have et svar: Ester Larsen har jo fuldstændig ret i, at det behøver ikke være dyrt at lave for eksempel lodtrækningsforsøg. Og jeg vil gerne påpege, at det er meget dyrere ikke at lave den slags forskning end at lave det, fordi når man begynder at undersøge alle disse lovende behandlinger i gode lodtrækningsforsøg, så falder de fleste af dem jo til jorden. Og det vil sige, at hvis man ikke laver disse afgørende lodtrækningsforsøg, så bruger enten skatteborgerne eller borgerne selv, som det ofte er tilfældet i alternativ medicin, en masse penge på noget, der faktisk ikke duer og ikke fører nogen vegne. Så det er meget vigtigt, forklarede han, og kom med en anbefaling til politikerne: Så, hvis I gerne vil give penge til forskning og gerne vil øremærke sådan nogle penge, så øremærk dem til behandlingsforsøg. Det kan så både være alternativ medicin, det kan også være almindelig medicin, som vi andre kender det, men behandlingsforsøg har vi stort behov for bliver udført uafhængig af industriinteresser. Men Ester Larsen var endnu ikke tilfreds med svaret: Hvis der er en dokumenteret effekt af vakuumbehandling, hvorfor indgår den så ikke i de almindelige behandlingstilbud? Er der så tale om pligtforsømmelse for læger, der snyder deres patienter for at få en relevant behandling, eller hvordan hænger det sammen? spurgte hun. Peter Gøtzsche svarede: Jeg vil gerne sige, det er jo min hverdag at vurdere forskningsresultater kritisk. Og 18 patienter rapporteret i Ugeskrift For Læger (undersøgelsen af vakuumterapi omfattede 18 patienter og blev offentliggjort i Ugeskrift For Læger, red.) det er sædvanligvis ikke nok til at dokumentere en behandling, så det vil jeg da gerne opfordre til, at man ser nøjere på. Og Helle Johannesen uddybede. Der er faktisk foretaget kontrollerede kliniske forsøg, der påviste øget ganglængde efter vakuumterapi. Og på lignende måde er der jo mange andre kontrollerede forsøg, som påviser en vis effekt ved nogle alternative behandlingsformer. Men der er andre behandlingsformer, som har nogle problemer i forhold til de krav, der ligger i traditionelt kontrollerede kliniske forsøg. Der er nogle problemer med blindforsøg i forhold til akupunktur for eksempel virker det? Kan man lave placeboakupunktur eller ej?. Det er flere af dem slags spørgsmål. Ofte sker der jo kritik af metoden, og derfor vil man ikke ligesom tage resultatet til efterretning. Men der er også andre hindringer end forskningsteknik, for at viden om alternative behandlinger kan bruges, forklarede Helle Johannesen: Der er nogle massive kulturelle barrierer imod i det hele taget at tage resultater af forskning til efterretning. Det viser sig, at selv for de naturmediciner det er ofte dem hvor der er påvist en effekt, tager det meget lang tid, før den viden ligesom synker til bunds i almen praksis, og praktiserende læger begynder at ordinere den form for medicin. På den anden side set, er der også forsøg, der påviser, at der er nogen naturmediciner, der faktisk ikke rigtigt kan påvises at have en effekt. Og den viden er meget træg i at falde til bunds i de alternative rækker. Så der er folk i begge lejre, der har nogle forestillinger, og dem hænger de fast i. 13

16 Hvorfor kan vi ikke bare få at vide, hvad der virker? Diskussionen fortsatte efter frokosten i emneblokken med titlen Forskellige måder at evaluere alternative behandlingsformer på. Den lidt tørre titel dækkede over dagens mest ophedede debat om, hvem man skal lytte til, når man skal afgøre, om alternativ behandling virker. De tre oplægsholdere havde hver deres opfattelse af, hvordan man bedst vurderer alternativ behandlinger. Peter Gøtzsche fra Cochranecentret lagde for. Han stod som repræsentant for den læge-videnskabelige tilgang, og pointerede, at forsøg med alternativ behandling måtte ske på samme grundlæggende præmis som alle andre medicinske forsøg, nemlig som lodtrækningsforsøg: Hvis man ikke trækker lod, bliver undersøgelserne overordentligt upålidelige. Der er undersøgelser, der viser, at den slags sammenligninger i gennemsnit overvurderer nye behandlingers effekt med 50 procent. Hvis man ikke gennemfører det som et lodtrækningsforsøg, så vil man tro, at næsten hvad som helst er effektivt, sagde Peter Gøtzsche. Han anbefalede på den baggrund, at politikerne gav penge til en samlet vurdering af nogen af de mere end lodtrækningsforsøg med alternativ behandling, der findes i Cochranedatabaserne. Randomiserede/lodtræknings-forsøg: En stor del af debatten kom til at handle om de såkaldt lodtrækningsforsøg eller randomiserede forsøg. Det er en betegnelse for en bestemt måde at tilrettelægge videnskabelige forsøg på, hvor man trækker lod i en gruppe forsøgspersoner om, hvem der skal behandles med den behandling, man vil afprøve, og hvem der skal have en kendt behandling eller måske ingen behandling. På den måde vil man undgå, at man i forsøget bevidst eller ubevidst vælger forsøgspersoner på en måde, så forsøget falder mere heldigt (eller uheldigt) ud. Undersøgelser peger på, at forsøg, der ikke er gennemført med lodtrækning, overvurderer nye behandlingers effekt med 50 %. Blindede lodtrækningsforsøg er derfor et krav i den medicinske verden for at resultaterne tages alvorligt. En del alternative behandlere kritiserer lægeverdenens krav om blindede lodtrækningsforsøg. De mener ikke, at forsøgene kan rumme deres måde at arbejde på, der typisk ikke tager udgangspunkt i en enkelt ting eller behandling, men kombinerer behandlinger og samtale. Det var den næste taler, Laila Launsø fra Center for Brobygning i Sundhedsarbejde, langt fra enig i. Tværtimod mente hun, at lodtrækningsforsøgene overser det særlige ved netop alternativ behandling, og derfor ofte ender med at afvise, at alternativ behandling virker: Randomiserede kontrollerede forsøg er formidable, hvor vi har at gøre med en dominerende årsagsfaktor og effektfaktor. Eksempelvis: Medicinsk behandling af mennesker med tuberkulose. Men denne enkle årsag-virkning sammenhæng kendetegner ikke mange behandlinger i den virkelige verden, hverken i almen praksis eller i alternativ behandlingspraksis. Der arbejdes ofte 14

17 med meget komplekse problemer, komplekse indsatser og interaktioner mellem en række ting. Her spiller patienternes egen opfattelse af deres sygdom en enorm rolle. Patienterne egen indsats betyder utrolig meget. Patienternes tidligere erfaringer med behandlingerne, patienternes mål, motiver og så videre har en utrolig betydning for, hvordan tingene virker. Jeg finder det dybt problematisk og ofte ret ureflekteret, at et forskningsdesign er afgørende for, hvilke typer af behandlinger, der kan underkastes en videnskabelig metode, sagde Laila Launsø. Hun anbefalede derfor, at man udvidede repertoiret af videnskabelige metoder til at vurdere behandlinger, til at inddrage flerfaglige forskersamarbejder der rummer både medicinske, farmaceutiske, psykologiske, sociologiske, antropologiske, sundhedsøkonomiske og ikke mindst miljømæssige aspekter. Men metoderne er der, understregede hun, vi skal bare begynde at bruge dem. Det var emneblokkens sidste oplægsholder, Helle Johannesen fra Syddansk Universitet, der var på som oplægsholder for anden gang denne dag, dog ikke helt enig i. Tværtimod mente hun, at der er behov for at udvikle nye måder at vurdere behandlinger på. En række internationale undersøgelser viser, at selv om man ikke kan påvise en effekt på de kliniske parametre i en given undersøgelse, så rapporterer en stor andel af patienterne, at de mærker en effekt. Det er faktisk gennemgående, at procent af patienter i alternativ behandling, selv oplever, at der er en effekt. Spørgsmålet er så: Hvad er det for en effekt, alle disse mennesker, som bruger alternativ behandling, registrerer? Vi skal have udviklet sådan et system, hvor de her mange forskellige Pointer fra Peter Gøtzsches oplæg: Forsøg, der skal vise effekten af alternativ behandling, skal gennemføres som lodtrækningsforsøg. Ellers kan vi ikke stole på resultaterne. Forsøg med alternativ behandling kan også gennemføres som lodtrækningsforsøg. Cochrane-databasen rummer resultater fra over lodtrækningsforsøg med alternativ behandling. De fleste af forsøgene viser ikke en dokumenteret effekt. Men sådan er det også for traditionel medicin. At patienterne er glade, betyder ikke, at behandlingen virker. vinkler kan samordnes, så man kan få en bredspektret analyse af effekten og dermed et nuanceret grundlag for valg af behandlinger både for patienterne og for sundhedsmyndighederne, sagde Helle Johannesen og pegede på flere faglige discipliner, der efter hendes opfattelse bør inddrages: Klinisk forskning, selvfølgelig. Det er rent interessant at vide, om svulsten faktisk svinder eller ej. Men der er også psykologisk forskning, som er relevant. Det er interessant at vide, om folks stressniveau falder, om de får et mere afbalanceret følelsesmæssigt stemningsleje eller hvad. Sundhedsøkonomisk forskning, hvor mange penge er der på spil, antal sygedage osv. Og så en kulturanalytisk forskning, som går på folks opfattelse af tingene og de eventuelle læreprocesser, der kan ske. 15

18 Dette, vurderede hun, ville tage tre til fem år og koste i omegnen af otte millioner kroner. Med disse oplæg startede en længere diskussion af, hvordan man bedst vurderer, om alternativ behandling virker: Peter Gøtzsche lagde for med at advare mod at stole for meget på, hvad patienterne selv oplever: Der er selvfølgelig mange patienter, der er glade for alternativ behandling, men patienttilfredshed kan ikke bevise, om en behandling hjælper. Læger har troet på åreladning i flere tusinde år, og patienterne har følt sig hjulpet. Man har brugt åreladning til alt muligt inklusiv kolera, hvor patienterne ikke har brug for at miste yderligere væske, så det har kostet titusindvis af patienter livet, sagde han og fortsatte: Det er min egen profession, der har stået for denne nedslagtning, og derfor vil jeg gerne sige: Kære alternative behandlere, vil I ikke nok også prøve at lære af alle de bitre erfaringer, vi som læger har gjort os i historiens løb? Det er fælles vilkår, vi har, og det er ligegyldigt, om vi kalder det alternativ behandling eller kemoterapi, eller hvad pokker vi kalder det, det er spørgsmålet, om behandlingen hjælper, og om den gør større gavn end skade, hvis den hjælper. Det skal vi undersøge, og hvis vi ikke forlanger bevis for effekten af alternativ behandling, så kommer vi til at bruge ressourcer på en lang række virkningsløse behandlinger. Og det kan befolkningen og skatteborgerne ikke være tjent med, sagde Peter Gøtzsche. Pointer fra Laila Launsøs oplæg: Forskere og behandlere må udvide deres måde at tænke på i forhold til forskningsbaserede evalueringer. Vi skal stille andre spørgsmål end bare: Er der en specifik effekt af en given behandling? Der er ikke brug for at udvikle nye evalueringstyper og metoder. De er der, de skal bare anvendes. For det meste gennemføres evalueringer som effektevalueringer oftest uden respekt for behandlernes og patienternes mål med behandlingerne. Denne type af evaluering er på behandlingsområdet blevet det randomiserede kontrollerede forsøg. Mange af de behandlingsindsatser, som evalueres, fungerer i komplekse og dynamiske systemer, som ikke er forstået i disse randomiserede kontrollerede forsøg. Det er dybt problematisk og ofte ret ureflekteret, at et forskningsdesign er afgørende for, hvilke typer af behandlinger, der kan underkastes en videnskabelig metode. Men hverken Helle Johannesen eller Laila Launsø var enige: Man kan jo blandt andet nævne et amerikansk forsøg med kiropraktik, som er alternativt derovre. Selv om der ikke i forsøget - som var med folk med smerter i lænden - kunne påvises nogen øget bevægelighed i patienternes ryg, kunne man påvise, at de faktisk var i stand til at udføre flere daglige gøremål og havde en mindre smerteoplevelse efter den kiropraktisk behandling. Så der kan man se, at der er forskellige måder at evaluere effekten på, sagde Helle Johannesen. 16

19 Laila Launsø supplerede: Jeg føler egentlig, at det her, det svæver lidt over vandene, fordi behandlerne er et helt andet sted. De udvikler nye behandlinger og nye måder at diagnosticere på. Hvis man følger behandlere over tid, så kan man se, hvordan deres intuition og deres erfaringer ændrer sig under vejs. Så, hvis vi satser på randomiserede kontrollerede forsøg, risikerer vi at stå med nogle resultater, som måske kunne have være brugt for 10 år siden, men nu er behandlerne altså et andet sted, sagde Laila Launsø. Hun mente desuden, at lodtrækningsforsøgene ikke kunne håndtere de ofte årelange behandlingsforløb, man ser inden for alternativ behandling. Man kan ikke regne med at kunne holde patienterne i et forsøg så længe. Men Peter Gøtzsche holdt fast på sit. Alternativ behandling må kunne stilles overfor den samme kontrol som medicinsk behandling. Kirurgerne har jo det samme problem, hvis de skal lære en ny teknik, så udvikler de sig jo også og bliver bedre undervejs. Det er jo fuldstændig det samme, du siger. Og der har jeg også sagt til kirurgerne: Det er da ikke noget problem, så laver I bare et stort lodtrækningsforsøg, og så ser I, hvordan det gik i indlæringsfasen, om det gik patienterne dårligere, mens I øvede jer, end når I var rigtig gode til det. Så får vi også en masse information ud af det, inden for rammerne af et lodtrækningsforsøg. Der er ikke noget principielt forskelligt imellem den ene verden og den anden verden. Det er jeg ikke enig med dig i, Laila, sagde Peter Gøtzsche. Han mente, at indvendingerne mod de kontrollerede lodtrækningsforsøg til dels havde til formål at helgardere behandlerne, så de altid vil kunne afvise et dårligt resultat i en undersøgelse med, at de nu er blevet bedre. Og det kan man da godt sige, men så vil jeg så gerne se beviset. Det er det jeg hele tiden siger: jeg kan heller ikke lide lodtrækningsforsøg. Det strider imod sådan en humanistisk indstilling, at nu trækker vi lod, hvor du skal havne henne, om du skal opereres, eller hvad du skal. Jeg kan da heller ikke lide dem, men der findes ikke noget bedre design. Jeg er ked af det, men det er det eneste pålidelige forskningsdesign, vi har, når vi skal vide, om tingene hjælper eller ikke hjælper, sagde Peter Gøtzsche og sluttede af med at slå fast, at traditionel klinisk forskning skam også interesserer sig for, om patienterne kan klare flere daglige gøremål som i eksemplet fra USA. Det er gode effektmål. Det er vi fuldstændigt enige om, sagde han. Enigheden var han dog noget alene om at kunne konstatere. Og selv om diskussionen fortsatte et par runder mere med mere forskningsteoretiske argumenter, lykkedes det ikke at komme til noget klar konklusion. Og så havde der igen bredt sig utålmodighed blandt politikerne. De ville have at vide, hvad der virker, ikke diskussioner om, hvordan man finder ud af det. Nu fortæller Laila Launsø, at der er forfærdelig mange evalueringsprincipper. Og vi får at vide fra Helle, at vi skal bruge 8 millioner kroner bare for at udvikle en metode. Jeg synes, det har lange udsigter. Er det ikke muligt at lave en effektevaluering? Det er trods alt det, det handler om for os, sagde Ester Larsen. Men så nemt skulle det ikke vise sig at være. For som Laila Launsø svarede: 17

20 Jeg har et problem Ester, når du siger: Effektevaluering er det vigtigste. For hvad mener du så med effektevaluering? Hvad er det, du som politiker ønsker her? Er det et bredt arsenal af evalueringstyper, eller sidder du og beder om randomiserede, kontrollerede forsøg? spurgte hun tilbage. Det synes jeg også er noget af det, som politikere må gøre op. Hvad er det for en viden, de vil have på bordet? Hvor bred skal den viden være? Og det er helt afgørende for kommunikationen med Peter og mig lige nu. Og Helle Johannesen tog tråden op: Hvad mener I med effekt? Der er mange forsøg, hvor man ikke har kunnet påvise objektiv registrerbar effekt i traditionel klinisk forstand, men hvor patienterne alligevel siger, at de selv har oplevet effekt; sagde hun og fortsatte: Så hvis vi skulle følge det, som Peter Gøtzsche sidder og argumenterer for, så kan vi sagtens bare køre derud ad med forsøg efter Cochrane-systemet; og så vil vi få registreret, at der er en hel masse behandlingsformer, der tilsyneladende ikke har nogen effekt overfor noget som helst. Men når vi så spørger patienterne, så siger de alligevel, at der er effekt. Og det er det, jeg mener vi må udforske. Hvad er det, de her mennesker taler om? Men det kræver altså udvikling, før vi kan det der, for vi er ikke gearet til den form for effektevaluering lige nu, sluttede Helle Johannesen. Men Ester Larsen var stadig ikke tilfreds med svarene. Jeg har lidt svært ved at forstå, at sygdomsteori og behandlingsresultat på en eller anden måde skal kædes uløseligt sammen. Jeg er sådan set ligeglad med, hvordan fagfolk bygger deres viden op, hvis de resultater, de præsterer, er det jeg gerne vil have. Men jeg er altså ikke i stand til at designe forskning, jeg er bare i stand til at sige: Virker det eller virker det ikke? Peter Gøtzsche henviste igen til de forsøg i Cochranedatabasen som et godt sted at starte. Og så kunne han ikke lade være med at komme med endnu en advarsel: Jeg vil gerne have lov til at advare imod, hvad patienterne oplever. De oplever fantastisk mange ting, som ikke er rigtige. De kan godt være tilfredse, selv om der ikke har været nogen effekt af behandlingen, sagde han flere deltageres højlydte utilfredshed. Og så efter et øjebliks tøven, supplerede han med et eksempel: Ja, Ole Hartling har sagt til mig, at jeg må ikke komme med det her eksempel, nu gør jeg det alligevel: Hvis jeg er forkølet og tager en romtoddy, så kan det da godt være, at jeg bliver glad, men Pointer fra Helle Johannesens andet oplæg: En række internationale undersøgelser viser, at selv om man ikke kan påvise en effekt på de kliniske parametre, som er i fokus i en given undersøgelse, så rapporterer en stor andel af patienterne, at de mærker en effekt. Der er brug for at udvikle nye metoder til at evaluerer behandlinger, der er rummelig nok til både at kunne have den kliniske forskning, som Peter Gøtzsche taler for, og den mere subjektorienterede forskning, som Laila Launsø er fortaler for. Det kan tage 3 5 år og koste 8 10 millioner kroner at udvikle sådan en flerstrenget metodologi. 18