G E N E R E L L E R E T N I N G S L I N J E R T I L S K R I F T L I G E O P G AV E B E S VA R E L S E R

Transkript

1 G E N E R E L L E R E T N I N G S L I N J E R T I L S K R I F T L I G E O P G AV E B E S VA R E L S E R Studienævn for Miljø og Ressource Management 24. november 2014 Dette skrift indeholder de gældende retningslinjer til skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform. Retningslinjerne er gældende for fag udbudt af Studienævn for Miljø og Ressource Management og er kun gældende i det omfang, at der ikke er angivet andre retningslinjer i det enkelte fags fagbeskrivelse. I N D H O L D 1 aflevering 2 2 layout Typografi Afsnit- og sidenummerering 3 3 rapportens elementer Indledningssider Hoveddel Afslutningssider 11 litteratur 12 1

2 1. A F L E V E R I N G Alle eksamensbesvarelser, herunder også rapporter, skal, med mindre der ikke er internetadgang ved en skriftlig stedprøve, afleveres digitalt på den angivne dato senest kl Digital indlevering sker via knappen Tools og derefter SDUassignment under faget i Black Board. Ved digital aflevering skal formatet være pdf. Eventuelle bilag kan afleveres i andet format, hvis dette er relevant. Navnet på filen er valgfrit den bliver omdøbt til eksamens nummer eller personnummer af SDUassignment. Grupper skal kun indlevere én fil Studieservice åbner filen og tager navne fra titelbladet og registrer det. Hvis du ved en fejl uploader et forkert dokument, kan Studieservice hjælpe dig med at slette det, så du kan uploade det rigtige inden afleveringsfristen. 2. L AY O U T 2.1 typografi Hvis der skrives i L A TEX eller Lyx bruges blot ERMreport.cls og tilhørende Lyx-layout. Hvis der skrives og sættes i andet program (fx Word) følges følgende typografiske retningslinjer: Skrifttype: Til brødtekst bruges altid en serif font. 11pt Palantino anbefales. Word sætter linjerne for tæt med Palatino, det anbefales at bruge en linjeafstand på 1.15 (relativ). Skriftblok: Linje længden sættes så der er omkring anslag på en linje og siden formateres så der er omkring 40 linjer pr side. Margin: Selvom vi arbejder med rapporten elektronisk, er det det printede format vi sætter layout efter. Arbejd derfor som et tosidet dokument, hvor indre margin er forskelige fra ydre margin. Følgende anbefales: Inder margin 31 mm Yder margin 48 mm 2

3 Top margin 36 mm Bund margin 54 mm Hvis ovenstående følges giver det omkring anslag på en side. Med lidt overskrifter osv svarer det til en normalsiden, der har anslag. Bemærk at når der i en opgave er angivet et minimum eller maksimum side tal for normalsider af anslag, er det en angivelse af anslag, dvs det er mængden af anslag i opgavens hoveddel, fra indledning til konklusion, der skal tælles. Hver figur og hver tabel tælles som 400 anslag. Hvis fagbeskrivelsen kræver det, opgøres antal anslag i rapporten, se Der blive ikke plads til mere ved at skrive med større margin eller minder typer. Forside, resumé, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag indgår ikke i opgørelsen af anslag. I rapporter skal siderne i videst muligt omfang altid skrives helt ud. Der startes på ny side ved overgang til et nyt kapitel i rapporten. 2.2 afsnit- og sidenummerering Afsnit nummereres fortløbende. Nummereringen bør ikke være i mere end tre niveauer. Afsnitsnummeringen kan se ud som følger: 1 K A P I T E L O V E R S K R I F T 1.1 sektionsoverskrift Undersektionsoverskrift Ved bilag nummereres kapitler med store bogstaver: A B I L A G S O V E R S K R I F T a.1 biilagssektionsoverskrift A.1.1 Bilagsundersektionoverskrift Sidetallet bør såvidt muligt placeres i nederste i yderste hjørne (venstre på lige og højre på ulige), således at det er nemt at se sidetallet, hvis opgaven gennembladres. Forsiden skal ikke indgå i nummereringen, første side er titelbladet. Den almindelige typografiske praksis er at nummerer indledningssider (titelblad, forord, indholdsfortegnelse mm) med små romerske tal (i, ii, iii, iv,...). Når hovedindholdet starter, dvs ved det første kapitel i den egentlige rapport, startes sidenummerringen forfra med arabiske tal (1, 2, 3,... ). 3

4 Hvis der er begrænsninger på software så sidenummer ikke kan ændres undervejs, undlad da at nummerere indledningssiderne, så nummereringen starter ved det første afsnit i den egentlige rapport. 3. R A P P O RT E N S E L E M E N T E R Udover selve indholdet, skal rapporter altid indeholde forside, tro og love erklæring og litteraturliste. Herudover skal længere rapporter indeholde en indholdsfortegnelse. Endelig er det i nogle tilfælde relevant med et forord, og der kan være bilag. Rækkefølgen i rapportens elementer skal være som vist i boks 1. Rapporten er delt i tre dele indledningssider, hoveddel og afslutningsider 3.1 indledningssider Forsiden Forsiden er valgfri, der er ingen krav, men bør normalt indeholde opgavens titel og forfattere. Det er frit at udfolde sig grafisk med billeder og fonts Titelblad Titelbladets indhold er obligatorisk. Titelbladet bør i sin grundstruktur være opbygget som eksemplet i figur 1 og skal indholde: Fagets navn Studiets navn Universitet, by Titel Forfattere Vejledere 4

5 Indledningssider Evt. Forside Titelblad boks 1: Rapportens elementer Evt oplysninger om omfang Tro og love erklæring Eventuelt resumé (skal være der på engelsk (abstract) i bachelorprojekter og kandidatspecialer). Evt. forord Indholdsfortegnelse Hoveddel Selve rapportens kapitler (se afsnit 3.2) Afslutningssider Litteratur Bilag Titlen kan være forudbestemt i forhold til det udleverede opgaveoplæg. Såfremt titlen ikke er foruddefineret, angives en titel, der er dækkende for rapportens indhold. Forfattere angives i alfabetisk rækkefølge efter efternavnet. Såfremt to forfattere har samme efternavn, er det fornavnet der bestemmer rækkefølgen. Efter hvert navn angives fødselsdato som ddmmyy, svarende til de seks første cifre i cpr-nummeret. De sidste fire numre i cpr-nummeret skal ikke med. Vejlederne angives med navn og instituttilknytning samt organsationstilsknytning. Vejlederne listes med hovedvejleder først, dernæst bi-vejledere Oplysninger om omfang Tekniske og formelle oplysninger skrives oftest på bagsiden af titelbladet og kaldes kolofon. Der er normalt ikke behov for den slags i en rapport, 5

6 PROJEKT 1. SEMESTER miljø og resource management syddansk universitet, esbjerg HER SKRIVES TITLEN eventuelt under titel Harald Blåtand Sven Tveskæg Vejleder: Lektor Lars Ravn-Jonsen, Syddansk Universitet, Institut for Miljøog Erhvevsøkonomi figur 1: Eksempel på titelblad bortset fra når fagbeskrivelsen kræver oplyst hvor mange anslag opgaven indeholder. Det kan passende skrives på bagsiden af titelbladet. Titelbladet er da side i, oplysninger om anslag er side ii og tro og love erklæring side iii. Teksten kan være: Denne rapport indeholder anslag, 1 figur og 1 boks. Det svare til 6,8 normalside á anslag. Tallene stammer fra dette dokument, figuren og boksen er talt med med 400 anslag hver. Bemærk at fordi dette dokument indeholder mange lister, afsnit, figur, bokse osv, med en masse hvidt papir, bliver det faktisk antal sider på papir større en det udregnet antal normalsider. Der er næsten 9 6

7 sider på papir (forside og litteraturliste indgår ikke), men udregnet efter anslag er der 6,8 normalsider. Husk at det er antallet af anslag der tæller, og at man kan skrive antallet af anslag på side ii også selvom det ikke er krævet af fagbeskrivelsen Tro og love erklæring Efter forsiden indsættes en tro og love erklæring med følgende ordlyd: Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet denne rapport. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og rapporten eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Denne underskrives af alle forfattere til rapporten. Hver underskrift skal være suppleret med forfatterens navn skrevet med trykte bogstaver således, at der ikke kan herske tvivl om hvem der har underskrevet. Udsagn og resultater skal dokumenteres enten med referencer til kilder, hvis resultater støtter påstanden eller med egne data. Referencer til kilder skal være tydelige. I det omfang, der er tale om citater (gengivelse af tekst fra andre forfattere) skal dette angives tydeligt i teksten. Ellers er der tale om afskrift. Dette hører til eksamenssnyd, som, hvis det opdages, indberettes til rektor, der er den myndighed, der bestemmer hvilken sanktion, der skal falde. Omfanget af anvendelsen af citater skal typisk være ret begrænset, da disse ikke er selvstændigt arbejde. Hvis der anvendes materiale fra egne, tidligere opgavebesvarelser, er opgavebesvarelsen at betragte på linje med andre referencer. Der skal altså henvises til den tidligere opgave i teksten, og hvis der er tale om direkte gengivelse af tekst fra rapporten, skal dette angives i citatform. Såfremt den tidligere afleverede opgavebesvarelsen er svær at få adgang til for læseren, kan denne eller dele af denne med fordel vedlægges den aktuelle opgavebesvarelse i bilag, evt. på en cd/dvd Forord Forordet er valgfrit. Her kan rapporten sættes i en større sammenhæng, for eksempel; hvorfor er nettop dette emne valgt set i en større samenhæng, hvem skal læse rapporten, dvs hvem opfattes som modtagere, hvorfor er den skrevet som den er, hvad kan rapporten bruges til, hvordan har 7

8 procesen været, hvad har du lært osv. Forord er ofte afsluttet med signatur og dato Indholdsfortegnelsen Indholdsfortegnelsen skal indeholde alle afsnit i opgaven, ned til et passende niveau. Normalt vil en oplistning til andet overskrift niveau være tilstrækkeligt. Det er en smagssag om man medtager afsnit som kommer før indholdsfortegnelsens. Afsnit som f.eks. forord og indholdsfortegnelse kan altså optræde i indholdsfortegnelsen hvis det er menigsfyldt. Hvis der i faget er krav om, at der i rapporten tydeligt er angivet hvilken af forfatterne, der er ansvarlig for det enkelte afsnit i rapporten, kan det gøres ved en forfattererklæring der indsættes efter indholdsfortegnelsen. Her opregnes under hver forfatter, hvilke rolle forfatteren har i hvilket afsnit. Det skal bemærkes, at opdelingen skal være meningsfuld, da den skal anvendes som grundlag for en individuel karaktergivning. 3.2 hoveddel Forslag til opbygning af indholdet i rapporter/opgavebesvarelser. En rapport bør betragtes som et sammenhængende argument, hvor indledning stiller forventninger til den påstand der fremsættes i konlusionen. Rapportens korpus mellem problemformuleringen og konklusion udgøre belæg, gendrivelse og rygdækning for påstanden. Hvordan disposition skal være, bortset fra start med problemfelt og slutte med at konkluderer er der ingen fast regel for. Det er dog altid godt at tage udgangs punkt i den klassiske disposition Indledning Problemfelt (bagrund, dokumentation for problemt og hvorfor det er interesant) Problemdiskussion/problemanalyse Begrebsafklaring Problemformulering (ét spørgsmål) Undersøgelsesspørgsmål eller hypoteser, der skal hjælpe svare på problemet Metode

9 Afgrænsning Rapportens opbygning 2. Teori (Litteratur gennemgang) 3. Metode 4. Resultater 5. Diskussion (belæg, gendrivelse og rygdækning for påstanden) 6. Konklusion 7. Perspektiv (Hvad betyder konklusionen, kan der generaliseres, rejes den nye spørgsmål) Punkterne indikerer emner, der dækkes, ikke nødvendigvis kapitler eller afsnit, fx kan konklusion og perspektiv godt være de sidste afsnit i kapitlet Diskussion. Overskrifterne kan med fordel erstattes af noget mere sigende om det faktiske indhold. Dette gælder særligt teoriafsnittet Figurer og tabeller Figurer tabeller, og bokse er velkomne i teksten, da de ofte kan lette læsningen af teksten. Dette gælder særligt, hvis der er mange tal i teksten eller hvis der i teksten forklares om sammenhænge. Figurer, tabeller og bokse skal alle nummereres og have en titel. Nummer og titel placeres over tabeller og bokse, men under figurer. Figurer og tabeller skal kunne læses selvstændigt, dvs der skal være tekst i forlængelse af titlen, der forklare indholdet af figur eller tabel, så de kan forstås selvstændigt. Desuden skal der angives en kilde til eventuelle tal o. lign. der fremgår af figurer og tabeller. Hvis en figur er fremstillet af dig selv, er det for det meste hensigtsmæssigt at angive eget arbejde som kilde. Så er der ingen tvivl om dette. Hvis den er modificeret i forhold til en kilde skrives mod. e. <kilde>. Alle figurer, tabeller og bokse der indsættes i rapporten skal bruges i teksten. Dvs der skal være mindst én henvisning i teksten til hver enkelt figur, tabel og boks. Typografisk placeres figurer, tabeller og bokse så vidt muligt øverst på en side, evt nederst eller på egen side. 9

10 3.2.3 Kildehenvisning Kilder bruges i rapporten til dokumention for oplysninger og som autoritet i argumentation. Kilder angives i teksten med en reference, der referer til en litteratur liste, hvor den egentlige kilde er opført. Både reference og litteraturliste udformes efter strenge krav kaldet referancesystemer. Reglerne for skrivning af referencer og litteraturliste er omfattende og det anbefales at bruge et program til dette fx Biblatex (open source) eller Endnote (stilles til rådighed af Syddansk Universitet). Ofte brugte referencesystemer er American Psychological Association (2010, Chap. 6) og University of Chicago Press (2010). Det anbefaler at bruge University of Chicago Press da alle regler er tilgængelige på nettet via biblioteket. I følger University of Chicago Press (2010) skal der som reference bruges forfateres efternavn efterfulgt af årstal som: (Bringhurst 2004; Langston og Tyler 2004; Wulff, Rahm og Swaney 2006). Hvis der er mere end tre forfattere bruges første forfatter efterfulgt af et al. som: (Argarson et al. 2008) og Calduch-Verdiell et al. (2011). Referencer kan skrives enten som en aktiv del af teksten: I følge University of Chicago Press (2010) skal reference med mere end tre forfattere skrives med første forfatter efterfulgt af et al. Eller den kan skrives passivt: Reference med mere end tre forfattere skrives med første forfatter efterfulgt af et al. (University of Chicago Press 2010). Hvis det er et direkte citat skal det markeres som sådan og reference skal indholde side nummer: Let us change our traditional attitude to the construction of programs: Instead of imagining that our main task is to instruct a computer what to do, let us concentrate rather on explaining to human beings what we want a computer to do. (Knuth 1984, 97) Korte citater kan være i teksten som An algorithm must be seen to be believed (Knuth 1997, 4) eller som Knuth (1997, 4) hævder: An algorithm must be seen to be believed. Citatet skal her være markeret med citations tegn evt. kursiv. Ved flere kildehenvisninger på én gang angives forfatterne i kronologisk eller alfabetisk rækkefølge 1 (Wulff, Rahm og Swaney 2006; Andersen, Beyer og Lundberg 2008). Hvis der citeres flere værker til samme forfatter punkt Faktisk giver University of Chicago Press (2010, 15.29) en hel del frihed på lige det

11 skrives det sådan (Knuth 1984, 1997). Er der flere angivelser af samme forfatter samme år skelnes der via a, b osv tilføjet efter årstal. Hvis en kilde ikke har angivet forfatter, angives den organisation, der står bag. Fx. Dansk Industri eller fao. Hvis dette heller ikke findes, er kilden måske lidt tvivlsom. Vælges det at anvende kilden alligevel, angives titel på dokumentet. Når væsentlige dele af et afsnittet bygger på en enkelt kilde, fx. ved indledende teoribeskrivelse, kan en generel henvisning i begyndelsen af et afsnit være passende. 3.3 afslutningssider Litteraturliste Princippet er at den egentlig kilde er kursiv. Dvs at bøgers titel henholdsvis navnet på tidsskriftet skrives med kursiv. Hvis en bog har angivet separate forfattere for hvert kapitel skal forfatteren til kapitlet opgives som ophavsmand efterfulgt af årstal, efterfulgt at titlen på kapitlet, efterfulgt af I, og efterfulgt af bogens redaktør og titel osv. Se nedenfor og eksempler i litteraturlisten. Det anbefales at angive doi hvis en sådan findes (næsten alle artikler vil have det), og udforme pdf dokumentet med hypelinks, på alle referencer såvel internt som eksternt. Artikel: Bog: Internet: I værk I bog Navn. yyyy. Titel. Tidsskrift. Vol (nr) p-p. doi Navn. yyyy. Titel. Udgave. Adresse: Forlag Navn. yyyy. Titel. Version/dato. Hentet dato. URL Navn. yyyy. Titel. I Værk. udgave, bind. Adresse: Forlag Navn. yyyy. Titel. I editor, Bog. udgave, p-p. Adresse: Forlag Materiale fundet på internettet skal ske på samme måde som en henvisning til en trykt kilde. Anfør herudover dato for download og url. Ved henvisninger til materiale fra internettet angives, så vidt muligt, forfatter og år i kilden. Hvis der ikke er angivet forfatter, angives organistionen i stedet for Navn. Hvis dette heller ikke findes, er kilden måske lidt tvivlsom. Vælges det at anvende kilden alligevel, angives titel på dokumentet. 11

12 L I T T E R A T U R American Psychological Association Publication manual of the American Psychological Association. 6th edition. Washington, DC: American Psychological Association. Andersen, K. H., J. E. Beyer og P. Lundberg Trophic and individual efficiencies of size-structured communities. Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences 276: doi: /rspb Argarson, S., R. Arnason, K. Johannsdottir, L. Ravn-Jonsen, L.K. Sandal, S.I. Steinshamn og N. Vestergaard Comparative evaluation of the fisheries policies in Denmark, Iceland and Norway: multispecies and stochastic issues. I TemaNord, bind 540. Nordisk Ministerråd. Bringhurst, Robert The Elements of Typographic Style. Version 3.1. Hartley & Marks. Calduch-Verdiell, Nuria, Ken H. Andersen, Lars J. Ravn-Jonsen, Brian MacKenzie og James W. Vaupel Ecological and economic consequences of different recovery scenarios of depleted stocks. ICES Conference and Meeting ICESCM2011 (M:03): Knuth, Donald E Literate programming. Computer Journal 27 (2): Fundamental algorithms. I The Art of Computer Programming, 3rd. edition, bind 1. Redwood City, CA: Addison-Wesley. Langston, Marc, og James Tyler Linking to journal articles in an online teaching environment: The persistent link, DOI, and OpenURL. The Internet and Higher Education 7 (1): doi: /j.iheduc University of Chicago Press Chicago manual of style online. 15: Documentation II: Author-Date References. Hentet 10. november c.html. Wulff, F., L. Rahm og D. Swaney Nutrient budgets of the subbasins of an estuarine sea. Hentet 21. maj /mnode/europe/balticregion/baltic2001/baltic_seabud.htm. 12