eretning Ledernes Hovedorganisation 2007

Transkript

1 eretning Ledernes Hovedorganisation 2007

2 isioner Danmark mangler ledere. Vi vil derfor i de kommende år udvikle vores services og interessevaretagelse til også at omfatte dem, der har potentiale til at blive fremtidens ledere. Ledernes Hovedorganisation 2

3 3

4 Indhold Forord af formand Svend Askær 5 Ny afdeling øser af 150 års ledererfaring 7 Flere og flere medlemmer... 8 og færre og færre ledige 9 Både mænd og kvinder prioriterer familielivet højt 12 Nye tider i lokalafdelingerne 13 Sket i året 14 Ledelse og ledere på den politiske dagsorden 16 Mange ledere drømmer om egen virksomhed 20 Fokus på sundhed til Ledelsens Dag 22 Kåret som Årets Leder på sin anden arbejdsdag 23 Presseomtale for over 23 millioner kroner 26 Kurs: Stik kursus 28 Myter og fakta om løn 32 Sket i året 34 Ledernes A-kasse blev tværfaglig 36 Punktum i feriesag 37 Lederne involveret i sag om alvorlig arbejdsskade 39 Lederne hjalp medlemmer i sager om feriepenge procent flere sager i Optagelsen 41 Sket i året 42 Årsregnskab for Hovedbestyrelsen per 31. december Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade København S Telefon Telefax Foto: Thomas Tolstrup Jeanne Kornum Tilrettelæggelse: Ulla Bechsgaard (ansv.) Michael Monty Lonni Park Lynge Vivi Vodschou Tryk: Salogruppen Oplag: 500 stk. Design og produktion: Esben Bregninge Design lh@lederne.dk Ulrik Jantzen ISBN: Beretning 2007 April 2008 Colourbox 4

5 Historien ændrer sig Af Svend Askær, formand Mange af os, der er ledere i dag, startede vores karriere som ledere uden de store forberedelser og uden de store overvejelser om det at være leder. Den væsentligste ballast for de fleste af os var vores erfaring med de ledere, vi havde haft i vores hidtidige arbejdsliv, og det var ikke altid lige gode erfaringer. Det skal dog medgives, at lederjobbet også havde et noget andet indhold med meget mindre fokus på personaleledelse, strategi og udvikling, for blot at nævne de mest oplagte ledelsesudfordringer anno Deltagelse i lederuddannelser og førleder-programmer er i dag væsentlige forudsætninger for mange, før en udnævnelse til leder kommer på tale. Med de krav, der stilles, er det efter min opfattelse betryggende, at der bliver gjort mere for at klæde lederne ordentligt på, før de bliver kastet ud i virkeligheden. Det er udtryk for respekt og ansvarlighed over for medarbejderne og virksomhedens værdier. Udviklingen er imidlertid også udtryk for, at langt flere unge uddannelsessøgende såvel som medarbejdere bevidst går efter en karriere som leder. Det at være leder er, i takt med de stigende krav, blevet mere attraktivt. Holdningsmæssigt er der også en klar tendens til, at lederjobbet nyder større og større anerkendelse, hvilket i sig selv er med til at tiltrække de unge. Denne interesse for ledere og ledelse er det samfundsmæssigt vigtigt at fastholde og videreudvikle især i en tid med mangel på ledere. Vi vil derfor i de kommende år udvikle vores services og interessevaretagelse til også at omfatte dem, der har potentiale til at blive fremtidens ledere. Svend Askær, formand 5

6 parring 6

7 Ny afdeling øser af 150 års ledererfaring Som en del af Ledernes nye strategi for blev en helt ny afdeling med nye rådgivnings- og ledelsesprodukter til vores medlemmer søsat den 1. september Ledere, både erfarne og mindre erfarne, efterspørger i høj grad sparring i forhold til de daglige ledelsesmæssige udfor- dringer og til at få sat fokus og skub på deres karriere. Mange ledere står ofte alene, når de svære spørgsmål skal besvares, og når de store ledelsesmæssige beslutninger skal træffes. Og mange har været i situationer, hvor de har tænkt Gid jeg havde prøvet det her før, eller Bare jeg dog havde nogen at sparre med i denne situation. Karriere- og kompetencerådgivning er ikke et nyt tilbud for medlemmerne af Ledernes Hovedorganisation men med Ledelse & Karriere, som er navnet på den nye afdeling, er der sat øget fokus på lederrollen, og på hvordan den enkelte leder udøver ledelse. Kerneproduktet i Ledelse & Karriere er LederSparring. Afdelingen er udelukkende d bemandet med højt kvalificerede medarbejdere, som har en ledelsesmæssig baggrund. Tilsammen har medarbejderne 150 års ledererfaring, har løst ledelsesopgaver i 15 forskellige brancher på alle niveauer og medbringer kompetencer fra flere end 20 forskellige uddannelser. Og så hører det med til historien, at det var lidt af et nåleøje, rådgiverne selv kom igennem, inden de 1. september kunne sætte sig klar ved telefoner og computere på Vermlandsgade. Over 350 personer viste således interesse for at indgå i det nye korps af rådgivere. Ledelsesrådgiverne har været igennem et omfattende uddannelsesprogram, således at de ikke kun er erfarne lederkræfter, men også erfarne rådgivere. Medlemmerne, der henvender sig til LederSparring, møder således personer fra et team, der har et godt indblik i de udfordringer, en leder står over for, og det er mere end blot faglige kompetencer. Den enkelte rådgiver lytter, støtter, inspirerer, udfordrer, anerkender, er åben og ser muligheder. Og det kan slås fast med syvtommersøm, at medlemmerne har taget imod tilbuddet om professionel sparring. I løbet af de første fire måneder fik afdelingen 646 henvendelser svarende til omkring 40 om ugen. Emnerne har typisk kredset om karriere, trivsel og daglige ledelsesudfordringer, og indtil videre er tendensen, at lidt flere mænd end kvinder henvender sig. Siden sin start er LederSparring også, i et samarbejde med Ledernes Kendskabsafdeling, blevet fast leverandør af ledelsesdilemmaer til Berlingske Tidendes erhvervsportal Business.dk, hvor læserne hver uge kan debattere og stemme på Ugens Dilemma. Over personer afgav deres stemme på det første ledelsesdilemma, og siden er dilemmaer om alt fra julefrokoster over kæresteri og mobning til work-life-balance blevet taget op til vurdering og debat. Dilemmaerne bliver endvidere hver uge lagt til afstemning på Sparring på 12 felter Vidste du LederSparring tilbyder telefonisk rådgivning inden for områderne: Lederens udfordringer Karriere Vanskelige samtaler Lederudvikling Lederstil Ny i lederjobbet Strategi Stress Trivsel generelt Work-life-balance Mentorordninger Netværk LederSparring fik i perioden fra 1. september og frem til nytår 646 henvendelser. Hovedparten af medlemmerne, der henvender sig, er mellem 40 og 49 år. 57 procent af henvendelserne er fra mænd, 43 procent fra kvinder. Fordelt på geografi er 64 procent af henvendelserne fra ledere øst for Lillebælt, 36 procent er fra Jylland. 7

8 Flere og flere medlemmer I mange organisationer og foreninger er medlemstallet ikke noget, man i disse år har lyst til at tale alt for højt om. Hos Lederne forholder det sig anderledes. Vi vil meget gerne fortælle om både vores målsætning, når det gælder antallet af medlemmer, og vores nuværende niveau. Målet er krystalklart og samtidig et stort, rundt tal, som er nemt at huske. Som en del af Ledernes vækststrategi skal organisationens medlemstal i 2012 være vokset til Eller rettere: Til mindst Jo flere medlemmer, Lederne har, desto stærkere og mere attraktiv er organisationen. Det giver mere tyngde i politiske sammenhænge. Og det gør Ledernes mulighed for at få indflydelse og blive lyttet til større. Flere kvindelige ledere Medlemsopgørelsen for 2007 viser, at kvinderne fortsat øger deres andel af organisationens medlemstal. Blandt de nye medlemmer, som er kommet til i 2007, er 31 procent kvinder, og den samlede andel af kvindelige medlemmer er vokset til nu at være 21,2 procent. Der har været en markant medlemsvækst i alle afdelinger. Størst procentvis fremgang har der været i afdelingerne Hovedstaden samt Sydøst-, Sydvest- og Sønderjylland. Der kan tillige spores en meget glædelig udvikling i medlemmernes alderssammensætning. Det er lykkedes at få en kraftig vækst i tilgang i de yngre aldersgrupper, mens der blandt medlemmerne i 50 erne er nogenlunde balance mellem til- og afgang. Derudover betyder vækst i antallet af medlemmer, at kontingentet kan blive fastholdt på et lige så lavt niveau som nu, og udbuddet af nye produkter til medlemmerne kan fortsætte med at vokse. Og hvordan går det så med at nå ambitionen om medlemmer? 1. januar 2008 var medlemstallet på og dermed er vi i runde tal medlemmer fra at nå målet. Et mål der vel at mærke er yderligere fire år til at nå. Ved årets start, den 1. januar, var der medlemmer, så medlemstallet er altså i løbet af 2007 blevet forøget med svarende til en nettofremgang i medlemstallet på 4,1 procent. Det er meget flot og meget tilfredsstillende, i og med kampen om medlemmerne foregår på et organisations- og fagforeningsområde, hvor der virkelig i disse år er kamp om danskernes gunst. At vi i 2007 er kommet et stort skridt i den rigtige retning, er der flere årsager til. Dels har filosofien om MGM Member Gets Member båret frugt, og fra og med i år er samtlige lokalafdelinger med i MGM. Dels har Lederne centralt fra Salg- og Marketingafdelingen gjort et stort stykke arbejde, blandt andet udmøntet ved ansættelsen af et korps af sælgere, som har været på gaden og i telefonkontakt med tusindvis af potentielle medlemmer. Udvikling i antallet af medlemmer for 2007 Medl. Nye Udmel- Netto- Netto- Antal medl. delser ændring ændring medl. (antal) (procent) I alt , Kilde: Ledernes Hovedorganisation Udvikling i medlemssammensætningen fordelt på alder Antal Netto- Netto- Antal medl. ændring ændring medl (antal) (procent) Under , , , , , , , , I alt , Kilde: Ledernes Hovedorganisation 8

9 og færre og færre ledige Mens medlemstallet stiger støt og nærmer sig nye højder, er det i 2007 gået den stik modsatte vej for et andet tal ledighedstallet. Ved udgangen af 2007 var en rekordlav procentdel af vores medlemmer registreret som ledige, nemlig 1,0 procent, og i antal personer svarer det til 827. Det er især blandt de yngre ledere, at ledigheden er lav faktisk er ledighedsprocenten for samtlige aldersgrupper under 50 år nu nede på under én procent. Kurven er dalet stille og roligt i løbet af 2007, og det er jo som udgangspunkt absolut rigtig glædeligt, at kun så få ledere ikke er i job. Men det understreger samtidig en meget problematisk udvikling i vores samfund: Nemlig manglen på kvalificeret arbejdskraft, herunder i meget høj grad manglen på dygtige ledere. Hvor grelt, det står til, blev synliggjort i en undersøgelse, som vi gennemførte i Undersøgelsen afslørede, at 45 procent af virksomhederne har vanskeligt ved at rekruttere ledere. Det er en samfundsmæssig udfordring at få gjort noget ved manglen på ledere. Ledermanglen forringer virksomhedernes konkurrenceevne og betyder lavere kvalitet i den offentlige sektor. Ledermanglen er et tema, som Lederne løbende gennem 2007 har peget på i en række sammenhænge, og i 2008 vil dette område fortsat have høj prioritet. En løsning kræver en bred vifte af indsatser, blandt andet mere systematisk førleder- og ledertalentudvikling, at flere kvinder bliver ledere, ligesom det skal være mere attraktivt for de ældre ledere at blive nogle år længere på arbejdsmarkedet. Så mange ledere var uden job (i procent) Ledernes A-kasse Alle a-kasser Hele landet 1,8 1,0 3,6 2,3 Hovedstaden 2,2 1,4 4,0 2,7 Sjælland 1,4 1,0 3,0 2,2 Syddanmark 1,5 0,8 3,2 2,0 Midtjylland 1,6 1,0 3,1 1,9 Nordjylland 2,1 0,9 4,9 2,9 Kilder: Ledernes Hovedorganisation og for resten af arbejdsmarkedet Danmarks Statistik: Forsikrede ledige i procent af samtlige forsikrede opdelt på regioner december. Har det i løbet af det seneste år været vanskeligt at rekruttere arbejdskraft? Vurdering gennemført i maj 2007 (opgjort i procent) Øvrige funktio- Fag- Ufag- Ledere nærer lærte lærte Ja, det har generelt været vanskeligt Ja, i en del tilfælde Ja, men kun til helt særlige stillinger Nej Ikke rekrutteret det seneste år I alt Kilde: Ledernes Hovedorganisation Den generelle mangel på arbejdskraft betyder også nye udfordringer for ledere, når de skal rekruttere medarbejdere. For at geare ledere til den nye rekrutteringssituation, har vi sat et udviklingsprojekt i gang for at udvikle nye kurser og videreuddannelsesmuligheder inden for HR og rekruttering. Undervisningsministeriet har finansieret projektet, der blandt andet vil resultere i en række nye AMU-lederkurser om nye metoder til at rekruttere kvalificerede medarbejdere til virksomheden. 9

10 valitet Vi vil sikre god ledelse i Danmark, og derfor skal vi have alle talenter i spil. Ledermanglen er en udfordring, men vi gør noget ved den. Vi spotter ledertalenterne og inspirerer dem til at komme i gang med en lederuddannelse eller et førlederprogram og de er selvfølgelig velkomne hos os. Ledernes Hovedorganisation 10

11 11

12 Både mænd og kvinder prioriterer familielivet højt I 2007 har Lederne, vanen tro, gennemført en lang række undersøgelser for at kortlægge udviklingen inden for ledere og ledelse i Danmark. Et af de områder, der er blevet fokuseret på i det forgangne år, er sammenhængen mellem arbejdsog familieliv kaldet work-life-balance. En undersøgelse inden for dette område viser blandt andet, at flere end otte ud af ti ledere tillægger familievenlige arbejdspladser stor betydning, når de overvejer at blive eller søge videre i deres karriere. Og tendensen er lige entydig for både mandlige og kvindelige ledere. Hele 85 procent af de ledere, der ønsker at blive i deres stilling, begrunder det med, at jobbet giver mulighed for en god balance mellem arbejds- og familieliv. Og 40 procent af de ledere, som er jobsøgende, er det med henblik på netop at opnå et mere velfungerende og sammenhængende karriereog familieliv. Undersøgelsen er foretaget blandt ledere på tværs af brancher, sektorer og uddannelsesniveauer. Resultatet signalerer klart, at også ledere har fokus på at skabe en god balance mellem arbejds-, familie- og fritidsliv. Tendensen er, at de bløde værdier vinder mere og mere frem hos den moderne leder. Work-life-balance Begrundelse for ikke at være jobsøgende: På min nuværende arbejdsplads kan jeg have en god balance mellem arbejde og familieliv (opgjort i procent) Meget stor betydning Kun lidt betydning og og Stor betydning "Slet ingen betydning Mænd Kvinder Kilde: Ledernes Hovedorganisation Otte spørgeskemaundersøgelser Lederne har i 2007 gennemført otte større spørgeskemaundersøgelser: Think Manager - Think Male (TMTM) Vil ledere være selvstændige? Karriere og coaching - buzz eller behov? Kompetenceløft DK Kvalitetsreform i den offentlige sektor set i et ledelsesperspektiv Værdi af lederuddannelser, 2. del Globalisering 2007 Ledelse og performance - hvad betaler sig? 12

13 Nye tider i lokalafdelingerne Den 1. januar 2007 trådte Ledernes nye struktur i kraft. Det betød blandt andet, at organisationens antal af lokale afdelinger blev reduceret fra 60 til 19, og at de hidtidige amtsbestyrelser blev nedlagt. Strukturforandringen betød også, at beslutningsvejene fra medlem til Hovedbestyrelse blev kortere, idet hver enkelt afdeling nu har sin afdelingsformand i Hovedbestyrelsen. Det er tydeligt, at den nye struktur allerede i sit første leveår har medvirket til det positive samarbejde, der finder sted i Hovedbestyrelsen. Et samarbejde som kan medvirke til at styrke Lederne organisatorisk såvel som politisk. I sommermånederne havde intranettet bestyrelsesportalen et års fødselsdag og beviste i løbet af året sit værd som informations- og formidlingscentral for afdelingsbestyrelserne, der har mulighed for at benytte portalen, både til egne dokumenter og til fælles arbejdsrum for bestyrelsen. Samtidig er det muligt at udveksle viden og informationer med alle andre afdelinger i form af afdelingsnyheder, kalendere og samarbejdsrum. Den åbne formidling af lokale initiativer kan være med til at give andre afdelinger inspiration til nye gode ledelsesfaglige tiltag, som har både nuværende og potentielle medlemmers interesse. I løbet af 2007 har en række gode initiativer udviklet sig flere forskellige steder i landet. Der har for eksempel været afdelingsnyheder på portalen om sponsorater til idrætsledere og fodboldklubber, netværksdannelse, lederpriser til studerende og unge idrætsledere, samarbejde med lokale erhvervsråd og samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Alle disse tiltag er med til at synliggøre Lederne som en interessant sparringspartner og ledelsesfaglig organisation, både over for virksomheder, organisationer og potentielle medlemmer i hele landet. Og den medlemstilgang, som Lederne har haft i 2007, kan også for en dels vedkommende henføres til de initiativer, 19 engagerede bestyrelser har taget. Aktiviteter i afdelinger skal give øget kendskab På det årlige sommerseminar i juni 2007 besluttede Hovedbestyrelsen rammerne for afdelingernes aktiviteter i Det blev besluttet, at afdelingernes aktiviteter i højere grad end tidligere skal understøtte organisationens overordnede strategi og således være med til at øge kendskabet til Ledernes Hovedorganisation. Målet for kendskabet til Lederne lokalt fastsættes af bestyrelsen for den enkelte afdeling i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplanen for det kommende år. Hovedbestyrelsens forventninger til afdelingernes aktiviteter var i øvrigt, at afdelingerne sætter yderligere fokus på rollen som politisk bagland for Hovedbestyrelsen, forholder sig til organisationens vækststrategi eksempelvis gennem Member Gets Member-kampagnen og får mulighed for lokalt at udbyde to lederkonferencer mod hidtil kun én. Bestyrelsesmedlemmer på skolebænken Med ny struktur og ny strategi var der god grund til at planlægge og gennemføre en række kursusaktiviteter for at ruste bestyrelsesmedlemmerne til de nye opgaver, der ligger i bestyrelsesarbejdet. Kurserne i 2007 har blandt andre budt på emner som kendskab til Ledernes Hovedorganisation, ledelsespolitisk indflydelse og medietræning. Disse kurser følges i op med kursusprogrammet "Den politiske platform", som har til formål forsat at udvikle afdelingernes bestyrelsesmedlemmer til en yderligere aktiv deltagelse i interne debatter om organisationspolitiske anliggender. Sigtet er at give afdelingsformændene et godt fundament til at videreformidle deres respektive bestyrelsers synspunkter og argumenter på hovedbestyrelsens møder. Kursusprogrammet består af to dele. En organisationspolitisk del med faktuel organisationspolitik og en mere generel politisk del. Der er således både en basisdel med vægt på organisationspolitik og en bredere del med vægt på politiske emner som for eksempel arbejdsmarkedspolitik, globalisering, outsourcing og social ansvarlighed. Begge dele og deres indbyrdes samspil er afgørende for Ledernes samlede politiske indsats. Organisationspolitisk afdeling står for udviklingen af kurserne og fungerer som tovholdere, men trækker på viden og erfaringer fra hele huset. Mere elektronisk kommunikation Lederne København Nord deltager i et pilotprojekt om udviklingen af et elektronisk nyhedsbrev. Hovedbestyrelsen har besluttet at udfase de eksisterende direct mails i papirform og indføre elektroniske nyhedsbreve i stedet. Det er planen, at de øvrige afdelingers direct mails udfases i sommeren 2008, og at kommunikationen fra bestyrelserne til medlemmerne fra den 1. september primært vil være elektronisk dels via de elektroniske nyhedsbreve, dels via afdelingernes hjemmesider på nettet. 13

14 Sket i året Januar Årets fodboldtræner på kursus Idrætsklubber kan også have brug for lederuddannelse. Derfor røg Lars Olsen, dengang cheftræner for Randers FC, og resten af fodboldklubbens ledergruppe på et to dages kursus i situationsbestemt ledelse. Kurset var et lokalt initiativ sponsoreret af Lederne Kronjylland. Ny eksklusiv hjemmeside Den 8. januar gik Ledernes nye hjemmeside i luften med nyt design og ny struktur. Samtidig blev der oprettet et lukket rum eksklusivt for medlemmer af Lederne, hvor blandt andet Ledernes lønstatistik ligger. Se hjemmesiden på Marts 1,7% Flaskehals i region Midtjylland I februar blev ledermanglen gjort officiel. I region Midtjylland blev ledere udpeget som et flaskehalsområde af det regionale beskæftigelsesråd. Dermed fastslog de, at ledere er et område, hvor der mangler arbejdskraft. I november 2006 var ledigheden blandt midtjyske ledere på 1,7 procent. Fokus på udvikling Traditionen tro drog Lederne igennem landet med Lederkonferencer I år var personaleledelse i fokus. Hovedoplægsholder var professor Henrik Holt Larsen, der talte om personaleansvar under overskriften Kompetenceudvikling personaleledelsens Viagra. April A-kassen skal hjælpe ledige Den 1. marts fik Ledernes A-kasse en ny rolle. De ledige skal hjælpes til at finde arbejde hurtigst muligt. Dermed bliver samarbejdet til det ledige medlem tættere, og sammen vil der blive udarbejdet en strategi, så medlemmet kan komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Multikulturel ledelse Undersøgelsen "Globalisering en udfordring for lederne i AMUmålgruppen" viser, at danske ledere ofte oplever konflikter om personlige grænser samt værdi- og normsæt, når der er mange nydanske medarbejdere på arbejdspladsen. 14

15 Februar Flere kvindelige ledere Næsten 500 flere kvindelige ledere blev det til i Ledernes Hovedorganisation i Medlemstallet var derfor oppe på kvindelige medlemmer på årets første dag i 2007 i forhold til kvindelige medlemmer per Det svarer til en stigning på 2,9 procent. Moderne ledelse betaler sig Så kom beviset! Ledelse med fokus på trivsel og samarbejde kan ses på bundlinjen. Lederne har sammen med tre fremtrædende forskere ved Aarhus School of Business lavet en undersøgelse, der for første gang grundigt kortlægger sammenhængen mellem ledelsesstil og resultater. Penge til enke Lederne vinder den første sag om erstatning på kroner til en enke, hvis mand døde efter at have været udsat for asbest i mange år. Kvindens afdøde mand var medlem af Lederne, og derfor tilbød Lederne at føre enkens retssag uden omkostninger. Lederne med i Kvalitetsgruppe Kvalitetsgruppen er navnet på Anders Fogh Rasmussens nye gruppe, som regeringen har nedsat til at rådgive sig om en reform af den offentlige sektor. 27 centrale personer fra organisationer, regioner, kommuner og erhvervsliv udgør gruppen, herunder Ledernes formand Svend Askær. Kampagne nomineret 07 Lederne og Beskæftigelsesministeriets kampagne Et æble om dagen er ikke nok, blev lanceret i november 2006 for at sætte fokus på højt sygefravær. Det var så vellykket, at kampagnen blev nomineret til DM-prisen 2007 i kategorien "Bedste offentlige, ikke-kommercielle kampagne". 15

16 Ledelse og ledere på den politiske dagsorden På flere væsentlige politiske områder blev vigtigheden og værdien af ledelse og ledere sat på dagsordenen i 2007, blandt andet i forbindelse med kvalitetsreformen, integration, efteruddannelse og sygefravær. Lederne har i høj grad været med til at præge den udvikling og er blevet den foretrukne organisation at samarbejde med, når der tales ledere og ledelse nationalt men også lokalt. Og den viden, vi er med til at tilvejebringe, er vital for, at vi kan fortsætte med at udvikle organisationen til gavn for medlemmerne. Jo mere viden, der er tilgængelig, desto bedre rådgivning og sparring får medlemmerne! Fokus på ledelse i den offentlige sektor Lederne deltog i regeringens arbejde med en strategi for, hvordan kvaliteten i den offentlige sektor sikres i fremtiden. For Lederne var det centralt, at der som led i kvalitetsreformen blev sat fokus på god ledelse og sammenhængen mellem ledelse og kvalitet. Det er Ledernes opfattelse, at vi har en velfungerende offentlig sektor med dygtige ledere og kompetente medarbejdere. Den offentlige sektor står imidlertid over for en række udfordringer, såsom højt sygefravær, tidlig tilbagetrækning, problemer med at fastholde og rekruttere medarbejdere og krav om høj kvalitet og effektivitet. Desuden ligger der en stor udfordring i at få skabt en større anerkendelse og respekt om det arbejde, der bliver gjort i det offentlige. For at lederne i den offentlige sektor kan udøve god ledelse, skal der være plads til lederskab. Lederen skal udvikle missioner, visioner, værdier og etik samt identificere og gå i spidsen for organisatoriske forandringer og forstærke en god kultur blandt medarbejderne. Lederskab har ofte været nedprioriteret til fordel for de mere administrative sider af ledelse. Styring og planlægning er væsentlige dele af den offentlige sektor, men et for stort fokus herpå kan være hæmmende for fornyelse og udvikling af service og kvalitet. Mere plads til lederskab stiller krav om, at topledelsen i kommunerne og politikerne udvider deres syn på god ledelse og ikke blot sætter lighedstegn mellem orden i budgetterne, nul fejl og god ledelse. Samtidig skal lederne på de enkelte institutioner påtage sig lederrollen og synliggøres som ledergruppe i kommunen for medarbejdere, topledelse og politikere. Lederne har ved flere lejligheder peget på, at de offentlige ledere skal have et større ledelsesrum og vises større tillid. Et større ledelsesrum vil naturligvis stille større krav til den enkelte leder, og det skal derfor også følges op med bedre uddannelses- og kursusmuligheder. Konsekvensen af et større ledelsesrum er også, at det bliver meget mere synligt, hvem der er den gode leder, og hvem der ikke er det. Derfor er det nødvendigt, at vi er parate til at følge op på de eventuelle mangler ved at etablere en række initiativer, der kan være med til at understøtte de ledere, der har svært ved at håndtere den udvidede ledelsesopgave. Ledere lærer ledere om integration Når det gælder integration, er ledere også nøglepersoner. Integrationsministeriet støttede Lederne med 1,1 millioner kroner til et projekt, der skal styrke integrationen af medarbejdere med anden etnisk baggrund i små og mellemstore virksomheder. Projektet Fra leder til leder blev skudt i gang med en konference i juni med deltagelse af daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj. Det består af et netværkstilbud til ledere, både med og uden erfaring i integration af nydanskere på arbejdspladsen, og der er blevet etableret tre netværksgrupper. I efteråret 2008 samles der op og evalueres på erfaringerne fra netværket. Lederne med i seniortænketank Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen udpegede i 2007 medlemmer til en ny seniortænketank. Tænketanken består af 14 personer, herunder Ledernes formand Svend Askær. Tænketankens hovedopgaver er at være med til at fremme den seniorpolitiske debat og udbrede kendskabet til problemstillingerne på området. Tænketanken skal endvidere se på regler, lovgivning og praksis på seniorområdet og komme med forslag til forbedringer. Undersøgelser viser, at arbejdsmiljøet og den rette indstilling og holdning fra chefen har stor betydning for seniorers lyst til at blive et par år ekstra på arbejdsmarkedet. Mange virksomheder har derfor med stor succes udarbejdet en decideret seniorpolitik. Kurser om socialt udsatte medarbejdere Lederne indgår i et konsortium, der har vundet en opgave med at udvikle, udbyde og afvikle virksomhedskurser med henblik på at ruste virkomheder til at tage imod og samarbejde med socialt udsatte medarbejdere. Formålet med kurserne er at øge private og offentlige virksomheders viden og forståelse for de særlige forhold, der gør sig gældende, når personer på kanten af arbejdsmarkedet skal indgå som medarbejder og kollega på en arbejdsplads. 16

17 Ledernes opgave i konsortiet bliver at være sparringspartner og garant for, at kursusmaterialet er anvendeligt for ledere og virksomheder og at deltage i den generelle synliggørelse af kurserne. Projektet løber frem til udgangen af Tænketank om mellemlederens udfordringer Danmarks Erhvervsforsknings Akademi (DEA) nedsatte i 2007 en tænketank, der sætter fokus på mellemlederens rolle og udfordringer. Lederne er med i tænketanken, der har professor Henrik Holt Larsen som formand og blandt andre Irmas direktør Alfred Josefsen som medlem. Tænketanken Leadership i øjenhøjde skal i løbet af 2008 komme med en række forslag og anbefalinger til efteruddannelsesindsatsen og -mulighederne for ledere, komme med forslag til forskning i ledelse samt et bud eller kodeks for god mellemledelse. Skattelettelser Regeringen indgik aftale med Dansk Folkeparti om lavere skat på arbejde. Nedsættelsen af skatten sker ved at øge beskæftigelsesfradraget, hæve grænsen for mellemskatten til niveauet for topskattegrænsen og forhøje personfradraget. Forligsparterne var samtidige enige om, at antallet af topskatteydere ikke må stige i forhold til Aftalen blev ikke den egentlige skattereform, som vi havde håbet. Det er Ledernes opfattelse, at det er fornuftigt, der er sket en lempelse i mellemskatten. Det er imidlertid kedeligt, at der ikke er fundet nogen løsning på den rekordhøje marginalbeskatning. Samtidig betyder sammenlægningen af top- og mellemskat, at personer, der tjener over kroner, vil blive ramt af en ekstraskat på knap 20 procent. Dette kan fremme lysten til at vælge en anden type aflønning end skattepligtig løn. Som en del af regeringsgrundlaget er der nu nedsat en skattekommission, som skal komme med et udspil til en egentlig skattereform. Det betyder, at der for alvor kan blive taget fat på nogle af de problemer, den nuværende beskatning på arbejde indebærer. Forskningsmidler til forskning i arbejdsmiljø Lederne har været med til at sikre, at der afsættes forskningsmidler til forskning i arbejdsmiljø, hvor ledere og ledelse er i fokus. Det sker i regi af det strategiske arbejdsmiljøforskningsudvalg, hvor Lederne er repræsenteret. Der kan blandt andet forskes inden for: nye ledelses-, arbejds- og organisationsformer, herunder fusioner, netværk og outsourcing nye lønsystemer, resultatmåling og ansættelsesforhold, herunder skiftende arbejdstider vurdering af forskellige virksomhedsstrategier i relation til et godt psykisk arbejdsmiljø hvordan forskellige ledelses-, organisations- og ansættelsesformer indvirker på det psykiske arbejdsmiljø sammenhænge imellem ledelse og psykisk arbejdsmiljø, herunder stress. Forebyggelsesfond åbner for ansøgninger Det blev i 2007 muligt for ledere at søge om midler i en nyoprettet forebyggelsesfond. Fonden er en del af velfærdsaftalen og har tre hovedformål: At forebygge nedslidende rutiner og arbejdsgange, sikre bedre genoptræning og rehabilitering og at bekæmpe rygning, alkoholmisbrug og fedme. Dermed skal fonden medvirke til, at flere kan blive længere på arbejdsmarkedet. Og samtidig dækkes et stort behov for at klæde lederne på til en ledelsesmæssig indsats over for fysisk og psykisk nedslidning. Stor kampagne om arbejdsmiljø Lederne, Dansk Metal og Dansk Industri har gennemført en række regionale fyraftensmøder om arbejdsmiljø. Hovedtemaerne var Lean og arbejdsmiljø, sygefravær samt instruktion og oplæring. På møderne deltog flere end 700 ledere og medarbejdere. Ved fem utraditionelle konferencer om stress og mobning satte Lederne og de øvrige parter i Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser spot på det psykiske arbejdsmiljø. Lederne var stærkt repræsenteret ved alle konferencerne, der gav gratis input til håndtering af mobning og stress. Lederne gennemførte sammen med DI og CO-I i regi af Industriens Branchearbejdsmiljøråd en større kampagne, hvor den ledelsesmæssige håndtering af arbejdsmiljø var en af hovedhjørnestenene. Kampagnen satte fokus på, hvordan ledere og medarbejdere i fællesskab kan forebygge ulykker på arbejdspladsen via de lovpligtige arbejdspladsvurderinger (APV er). 17

18 18

19 Strategi Et af vores strategiske mål er at have tilfredse medlemmer. Gennem udviklingspaneler og læserpaneler har vi tæt kontakt til vores medlemmer, så vi kender deres behov. Vi udvikler nye produkter til ledere og betroede medarbejdere, som passer til dem på et hvert tidspunkt i livet. Ledernes Hovedorganisation 19

20 Mange ledere drømmer om egen virksomhed Lederne har i 2007 valgt at sætte fokus på de mange medlemmer, der enten allerede er eller barsler med planer om på et tidspunkt at blive selvstændige. En undersøgelse, som Lederne foretog i 2007, viste, at rigtig mange ledere overvejer et nyt arbejdsliv som selvstændige. Flere end fire ud af 10 svarer ja til spørgsmålet om at ville etablere egen virksomhed varierende fra at lege med tanken til at have helt konkrete planer. Ifølge undersøgelsen er det navnlig topledere, der er fristet. Halvdelen af toplederne erklærer sig således positive over for tanken, og heraf har 10 procent allerede konkrete planer om at blive selvstændig. Køn har en vis betydning for selvstændighedsdrømmene. Hele 64 procent af kvindelige ledere afviser en karrierevej som selvstændig mod 55 procent blandt de mandlige ledere. Interessen varierer også på tværs af brancher. Navnlig ledere inden for it, databehandling og telekommunikation ser positivt på et skifte til selvstændig virksomhed. I undersøgelsen har lederne også angivet, hvad der afholder dem fra at etablere sig som selvstændige. Den absolutte topscorer er den økonomiske risiko, som man påtager sig. Men også de sociale aspekter tillægges stor betydning, ligesom megen administration opleves som barrierer blandt ledere. Lederne starter ejerlederrådgivning I forlængelse af medlemmernes voksende interesse for at blive selvstændige, lancerede Lederne den 1. september et helt nyt produkt målrettet vores selvstændige medlemmer, Ejerlederrådgivningen. Rådgivningen henvender sig både til ledere, der er i tanke- og planlægningsfasen omkring at starte egen virksomhed, og til de mange medlemmer, som får mulighed for medejerskab i den virksomhed, hvor de er ansat. Medlemmerne tilbydes hjælp, blandt andet i form af juridisk rådgivning, ligesom de, der ønsker at vende tilbage til nyt lederjob efter at have haft egen virksomhed, kan få en mere sammenhængende rådgivning, end det hidtil har været muligt at give. Inden for de områder, hvor Lederne ikke har mulighed for selv at yde rådgivning, for eksempel skat, revision og selskabsstiftelse, har Lederne indgået samarbejdsaftaler med både en landsdækkende revisionskæde og et landsdækkende advokatkontor, hvor ejerledermedlemmerne kan få bistand på særligt fordelagtige vilkår. Den nye rådgivning er blevet vel modtaget af medlemmerne, såvel de selvstændige som dem der overvejer at blive det. Således var der i de første cirka to og en halv måned efter lanceringen oprettet omkring 50 egentlige rådgivningssager, og interessen ser ud til at være voksende. Derfor er det, afhængigt af efterspørgslen, planen at udvikle nye produkter til ejerlederne de kommende år. Fire ud af 10 ledere overvejer at blive selvstændige Overvejer du at blive selvstændig? (Opgjort i procent) Nej Ja, jeg leger Ja, jeg Ja, jeg har I alt med tanken overvejer konkrete en gang alvorligt planer om imellem at blive at blive selvstændig, selvstændig men er stadig kun på idéstadiet Kvinder Mænd Alle Kilde: Ledernes Hovedorganisation De fem benspænd De fem vigtigste barrierer ved at blive selvstændig 1. Den økonomiske risiko 2. Mangel på sparring og samvær med kolleger 3. Omfanget af papirarbejde 4. Mangel på forretningsidé 5. Foretrækker at være lønmodtager Kilde: Ledernes Hovedorganisation 20