Anbefalinger for udvikling og koordinering af studievejledning i University College Lillebælt. Fra første skridt til Vision 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalinger for udvikling og koordinering af studievejledning i University College Lillebælt. Fra første skridt til Vision 2015"

Transkript

1 Anbefalinger for udvikling og koordinering af studievejledning i University College Lillebælt Fra første skridt til Vision 2015

2 Indhold Forord... 3 Koordinering og udvikling af studievejledning i UC Lillebælt... 3 Udvikling af innovative læringsmiljøer... 3 Projektets faser og aktiviteter... 4 Ressourcefordeling... 4 Læsevejledning... 6 Studievejledningens værdikæde... 6 Anbefalinger: vision 2015, mål for 2010 og første skridt... 9 Oversigt over anbefalinger... 9 Anbefalinger i forhold til kerneprocesserne i studievejledningen ) Rekruttering og optagelse: Organisering af optagelsesvejledning ved første henvendelse ) Rekruttering og optagelse: Ambassadørkorps ) Studerende som ressource i gennemførselsvejledningen ) Study Support ) Karrierevejledning Anbefalinger i forhold til udviklingsprocesser i studievejledningen ) Netværk ) Kompetenceudvikling ) Kvalitetssikring- og udvikling samt videndeling på tværs ) Udvikling af evalueringskapacitet Anbefalinger i forhold til støtteprocesserne i studievejledningen ) Learning Support Center ) Koordinering af netværk

3 Forord Koordinering og udvikling af studievejledning i UC Lillebælt Siden foråret 2008 har et større udviklingsprojekt i UC Lillebælt sat fokus på at skabe samarbejde og udvikling i studievejledningen på tværs af de enkelte uddannelser. Dette papir, med anbefalinger på den fortsatte koordinering og udvikling af studievejledning på tværs af uddannelserne og lokaliteterne i UC Lillebælt er den foreløbige kulmination på udviklingsprojektet. Det er samtidig et skridt på vejen i forhold til den fortsatte udvikling og i det fortsatte samarbejde i studievejledningen. Anbefalingerne er således resultatet af de udviklingsaktiviteter og drøftelser, som er foregået dels i udviklingsprojekterne og dels i det tværgående netværk. 1 Anbefalingerne peger både frem mod vision 2015 for studievejledningen og mod de første skridt frem mod denne vision. Baggrund Studievejledningsprojektet har taget sit udgangspunkt i UC Lillebælts udviklingsplan 2008, hvor udvikling og koordinering af studievejledningen blev udpeget som et vigtigt indsatsområde. Perspektivet var dels at bidrage til uddannelsernes kvalitet og dels at rekruttere og fastholde studerende samt bidrage til at kvalificere studerendes eventuelle fravalg af uddannelsen. Studievejledningsprojektet i UC Lillebælt har ydermere haft som intention, at udviklingen og kvalificeringen af studievejledningen foregår på tværs af forskellige lokaliteter og uddannelsers studievejledning. Det betyder, at forskellige traditioner for studievejledning er bragt i spil for at afsøge balancen mellem det lokale og specifikke og det generelle og professionsorienterede. Ved projektets start var der kun et begrænset kendskab til mål, metoder og indhold i studievejledningen uddannelserne i mellem. Ligeledes foregik der kun i begrænset omfang samarbejde på tværs af uddannelserne om opgaver og udfordringer i studievejledningen. En undtagelse for dette var studievejledningerne på Blangstedgårdsvej, som ved projektets start allerede havde etableret et formelt samarbejde i forbindelse med en tidligere fusion. Generelt har studievejledningsprojektet derfor gjort en afgørende forskel ved så at sige at åbne de lokale studievejledningsrum for erfaringsudveksling, idé-generering og samarbejde på tværs af forskellige uddannelser. Den udvikling understøtter, at differentiering i vejledningen beror på bevidste valg af metoder og indsatser og ikke sker blot under henvisning til lokale traditioner. I løbet af projektperioden er der dannet et netværk af medarbejdere i studievejledningen. Denne netværksdannelse har givet den enkelte medarbejder i studievejledningen flere kollegaer at diskutere, videndele og udvikle med. Ligesom netværksdannelsen styrker bevidstheden om studievejlederrollen i professionsuddannelserne Udvikling af innovative læringsmiljøer Udviklingen af innovative læringsmiljøer for studievejledningens medarbejdere har været et delmål for projektet. Begrebet innovative læringsmiljøer skal forstås på baggrund af, at vi er en forholdsvis nyfusioneret organisation. Begrebet henviser derfor til nye måder at samarbejde på i studievejledningerne, både på tværs af organisationen og lokalt. På denne baggrund har projektet fået støtte fra 1 Udvikling og koordinering af studievejledning i UC Lillebælt, Ulla Viskum, Nyhedsbrev nr. 5, VUE

4 omstillingsfonden i Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling(SCKK). Støtten har været givet i form af konsulentstøtte og siden efteråret 2008 har Kim Martin Nielsen og Thomas Bonderup fra Attractor været procesledere og sparringspartnere for styregruppen. Projektet arbejder ud fra følgende mål: Projektets faser og aktiviteter Forår 2008: o Etablering af styregruppe for projektet o Ansøgning om støtte fra Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling o Praksisafdækning 1. Udarbejdelse af signalement for studievejledninger og medarbejdere i UCL 2. Kompetencekatalog for medarbejdere i forbindelse med MUS-samtaler o Etablering af tværgående netværk(e-fora og fællesseminar 3. april) o Udarbejdelse af projektplan : o Praksisafdækning fortsat med fokus på studenterstudievejledere o Tværgående netværk fortsat (workshops, seminar 30. april, e-fora fortsat) o Tværgående udviklingsprojekter: Udvikling af evalueringskapacitet, study support, optagelsesvejledning, karrierevejledning. Efterår 2009: o Anbefalinger til høring hos studievejledere og ledelse på de forskellige uddannelser. o Anbefalinger fremlægges til vedtagelse og med henblik på implementering i lederforum 28. september. Ressourcefordeling Den massive fokus på rekruttering og fastholdelse af studerende på uddannelserne og behovet for uddannelsesdifferentiering gør studievejledningsopgaven kompleks og omfattende. Studerende er forskellige og skal mødes med forskellige typer af vejledning alt efter, hvad deres uddannelses- og vejledningsbehov er. Projektet har tydeligt vist, at medarbejdere i studievejledningen er særdeles engageret i, at studerende møder netop den vejledning, hun har brug for på et givet tidspunkt. Derfor er 4

5 det et væsentligt tema for studievejledningens medarbejdere, at rammer, vilkår og status for studievejledningen modsvarer de opgaver og det ansvar, som studievejlederen oplever. Dette tema er i projektet yderligere aktualiseret af, at medarbejdere oplever ressourcer og ressourcefordeling på tværs af studievejledninger forskelligt fordelt. Da forhandling af arbejdsvilkår for studievejledningens medarbejdere ikke ligger indenfor dette projekts rammer, følger der ikke specifikke anbefalinger i forhold til dette område. Intentionen, med trods alt at give stemme til dette tema, er at gøre opmærksom på et område, som det vil være oplagt, at der følges op på. En andet perspektiv på ressourcefordelingen er behovet for evaluering af sammenhængen mellem de ressourcer, der tildeles studievejledningen og antallet af studerende som optages og gennemfører uddannelsen. En grundlæggende prioritering i forlængelse af dette er, hvor mange ressourcer der henholdsvis afsættes til undervisning og studiestøttende aktiviteter, herunder studievejledning. Høringsrunde I juni blev det første udkast til anbefalinger sendt til høring hos direktionen, ledelse og medarbejdere i studievejledningen på GU, EVU og CFU. I løbet af august og september blev der i samme regi afholdt høringsmøder, hvor anbefalingerne blev drøftet. På projektets vegne deltog Anna-Maj Stride Geyti og Ulla Viskum i disse møder. I det omfang projektets styregruppe har fundet det hensigtsmæssigt i forhold til helheden, er anbefalingerne revideret på baggrund af tilbagemeldinger fra høringsrunden. Nærværende udgave af anbefalingerne er dermed den endelig reviderede udgave, som fremlægges på møde i Lederforum den 28. September I projektets rum i Fronter(Udviklingsprojekt-studievejledning) kan man i øvrigt finde referater fra alle møder i høringsrunden. På vegne af styregruppen for udvikling og koordinering af studievejledning i UC Lillebælt Anna-Maj Stride Geyti og Ulla Viskum Styregruppe: Lena Venborg Pedersen (prorektor) Helle Stryhn (rektor, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg) Elli Ridderholm (Kontorleder, Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling) Hanne Pedersen (Studiekoordinator, Den sociale Højskole) Susanne Tellerup (Chefkonsulent, Udvikling & Viden) Anna-Maj Stride Geyti (Projektmedarbejder og udviklingskonsulent, Udvikling & Viden) Ulla Viskum (Projektkoordinator og studievejleder, Læreruddannelsen i Skårup) 5

6 Læsevejledning I det første afsnit Studievejledningsens værdikæde illustreres den kontekst, som anbefalingerne skrives ind i. Værdikæden strukturerer præsentationen af anbefalingerne, der organiseres i forhold til henholdsvis kerne-, udviklings- og støtteprocesser i studievejledningen. Herefter følger en oversigt over anbefalingerne, der bredes ud i det efterfølgende afsnit. 2 Studievejledningens værdikæde Figuren illustrerer studievejledningsprojektets indsatsområder og udviklingsprojekter i relation til studievejledningens kerneprocesser og rammer for drift og udvikling. Figuren illustrerer også projektets indsatsområder og udviklingsprojekter i relation til de overordnede strategier for UC Lillebælt. 1) uddannelsesdifferentiering, 2) kvalitetssikring- og udvikling, og 3) samspillet mellem lokale faglige strategier og overordnede udviklingsstrategier for UC Lillebælt. Figuren er inspireret af visions- og strategipapirer fra UC Lillebælts direktion og anvendes til at kæde vision 2015 for studievejledningen til den overordnede strategi for UC Lillebælts vision Anbefalingerne vil yderligere blive uddybet i bilaget ved at inddrage beskrivelse af analyse og research, der ligger til grund for udarbejdelsen af anbefalingerne. 3 Under udarbejdelse. Vi henviser til direktionens udkast til Strategi for vision 2015 fra foråret

7 Spidsen på den grønne pil illustrerer visionen for studievejledningsprojektet: At den studerende får den vejledning, han/hun har brug for, når og hvor han/hun har brug for den. Det vil sige en vision om vejledningsdifferentiering, der står som studievejledningsprojektets svar på UC Lillebælts vision om uddannelsesdifferentiering. Hele den grønne pil illustrerer studievejledningens kerneprocesser, og de blå bokse markerer de udviklingsprojekter, der er sat i værk i studievejledningsprojektet med det formål at udmønte visionen. Placeringen af de blå bokse markerer også hvilke kerneprocesser, udviklingsprojekterne relaterer sig til. Pilen er flankeret af indsatsområder (markeret med gult), der støtter og udvikler kerneprocesserne. Indsatsområderne har været behandlet i studievejledningsprojektet, og i dette notat følger handlingsanvisende anbefalinger, der er udarbejdet på baggrund af udviklingsarbejdet. Anbefalingerne knytter sig til de enkelte aktiviteter og indsatsområder i studievejledningsprojekter, og dermed både til studievejledningens kerneprocesser samt støtte- og udviklingsprocesser. Anbefalinger i forhold til central og lokal organisering af studievejledningen konkretiseres i de enkelte anbefalinger. Det er samtidig også en balance og vekselvirkning, som skal overvejes hver gang et nyt samarbejde om nye initiativer på tværs startes op. For eksempel kan et fælles indsatsområde på tværs med udgangspunkt i en overordnet strategi have forskellige lokale udmøntninger, som tilgodeser lokale faglige strategier. Når begrebet central anvendes i anbefalingerne er det i betydningen en fælles indsats. Enten i form af en fælles strategi for et område eller som udtryk for en konkret fælles indsats knyttet til en given aktivitet. Den fælles indsats kan også udmønte sig i en central enhed, som varetager en funktion på vegne af alle. Overordnet vision for studievejledningsprojektet Studievejledningsprojektet arbejder mod den overordnede vision, at den studerende får den studievejledning den studerende har brug for, når og hvor han/hun har brug for den. Det betyder, at studievejledningen i UC Lillebælt skal være synlig og tilgængelig for den studerende samt tage udgangspunkt i de behov, den studerende har for vejledning. Dette nødvendiggør, at UC Lillebælt tilbyder en vifte af forskellige vejledningstilbud, og at medarbejderne besidder de nødvendige kompetencer og metoder til at kunne imødekomme disse behov. I studievejledningsprojektet udmøntes visionen på forskellig vis i anbefalingerne. De konkrete initiativer, der anbefales i projektet bygger på dataindsamling i de forskellige projekter og i praksisafdækning; afdækning af best practice indenfor studievejledning på UC Lillebælts forskellige uddannelser, idégenerering på workshops og fællesseminarer og ikke mindst medarbejdernes lyst til udvikling af feltet. 7

8 Organisering Studievejledningens organisering har i stigende grad karakter af en matrix, hvor der på den ene side refereres til studierektor for den enkelte uddannelse, men samtidigt er et voksende behov for tværgående koordination, samarbejde og fælles mål. Udvikling af fælles studievejledning kan fremadrettet organiseres efter bl.a. følgende 3 forskellige modeller: a) Som formaliseret netværk, hvor ledelsesreferencen entydigt er studierektor og der blot sikres en koordination af fælles mål gennem en netværkskoordinator. (jvf organisering af det fælles kvalitetssystem). Styrken ved denne model kan være en tydelig lokal forankring samt en sensivitet i forhold til at lokale og tværgående aktiviteter er forankret i praksis. En svaghed kan være vanskeligheden ved at realisere fælles udviklingsmål for studievejledningen. b) Som støtte afdeling, hvor der udpeges en egentlig leder, der sikrer opfyldes af fælles mål. Gennem lokalt placerede studievejledere sikres den studenternære opgavevaretagelse. (Jvf organisering af biblioteksfunktionerne). Styrken ved denne model kan være en klar ledelse af en fuldt integreret studievejledning, men en svaghed kan være et svagere samspil med de enkelte uddannelser og de særlige vejledningsbehov, der knytter sig til uddannelserne. c) Som projekt, hvor en projektleder med en arbejdsgruppe, en tidsramme og målsætninger, er ansvarlig for at særlige fælles studievejledningsopgaver realiseres. Lokal drift og ledelsesreference opretholdes i forhold til studierektorer, men fælles udviklingstiltag sker med projektlederen som tværgående sagsansvarlig. (Jvf organisering af fælles Fronter). Styrken ved denne model kan være tydelig fælles fokus samtidigt med at ledelsesreferencen kan være klar med reference både til studierektor og på det særlige projektområde til projektlederen. Svagheden kan være at modellen primært kan fungere under en forandringsproces. For alle tre modeller og i øvrigt de konkrete eksempler er den overordnede reference til prorektor. Anbefalingerne foreslår, at organiseringen af studievejledningen i de kommende år fungerer som en netværksorganisering for at understrege fokus på den fortsatte udvikling af samarbejdet mellem medarbejdere på tværs af studievejledningerne samt bevare det bottom up perspektiv, som har karakteriseret det nuværende udviklingsprojekt. Projektorganiseringen vil dog sagtens kunne rumme dette perspektiv, hvis styrkelse af samarbejdet og fleksibilitet i netværket bliver en del af målsætningen i projekt organiseringen. Ved en evt. realisering af et fælles campus i Odense i 2015, kan en fuldt integreret støtteafdeling for studievejledningen i fælles campus være et relevant mål for en projekt- eller/og netværksbaseret organisation af studievejledningen. 8

9 Anbefalinger: vision 2015, mål for 2010 og første skridt Oversigt over anbefalinger Anbefalinger Vision 2015 Mål for 2010 Første skridt 1) Organisering af optagelsesvejledning ved første henvendelse Optagelsesvejledningen er organiseret i en central administrativ og karrierecoachende vejledningsenhed, der ved første henvendelse kan tage en coachende samtale om karrierevalg samt besvare administrative spørgsmål. Den vejledningssøgende, der ikke har behov for karrierecoaching, fordi han/hun allerede har truffet sit valg, skal stadig have mulighed for at tage direkte kontakt til den lokale studievejledning på den specifikke uddannelse. Kerneprocesser Nye kommunikationsformer tages i brug Kompetenceafklaring og rolle- /opgavefordeling er påbegyndt for medarbejdere i studievejledningen Kvalificeret, engageret og servicemindet telefonbetjening Optimering af telefonsystemet i forhold til betjening af potentielle studerende Kompetenceafklaring og rolle- /opgavefordeling er påbegyndt for medarbejdere i studievejledningen 2) Ambassadørkorps Der er etableret et ambassadørkorps af studerende på tværs af alle uddannelser i UC Lillebælt, der deltager i at repræsentere og vejlede om samtlige uddannelser. 3) Studerende som ressource i gennemførselsvejledningen) Studenterstudievejledere varetager opgaver i studievejledningen i Learning Support Center Studenterstudievejledere varetager opgaver i studievejledning i de lokale studievejledninger Kommunikationsenheden har taget initiativ til at etablere et korps og har udviklet og testet et uddannelseskoncept for ambassadørkorpset. Studenterstudievejledere benyttes i vejledningen for at imødekomme behov for differentiering i vejledningstilbud til de studerende, for hurtig identifikation af vejledningsbehov samt for ressourceprioritering. De lokale studievejledninger inddrager erfaringer og viden vedr. organisering af studenterstudievejlederes opgaver, roller og uddannelse med henblik på at ansætte studenterstudievejledere lokalt. Arbejdsgruppe nedsættes Uddannelserne hjælper hinanden med at samle studerende. Netværkskoordinator samt de studievejledninger, der allerede har ansat studenterstudievejledere giver sparring på organisering, roller, opgaver og uddannelse til lokaliteter, der endnu ikke benytter studenterstudie-vejledere. Hvis studenter-studievejledere allerede indgår i vejledningen overvejer de lokale studievejledninger, om potentialet udnyttes fuldt ud, så mål for 2010 opfyldes. 9

10 4) Study Support Der er udviklet et bredt udbud af studiestøttende aktiviteter, som modsvarer de studerendes behov for uddannelsesdifferentiering Hver uddannelse har udviklet mindst en ny studiestøttende aktivitet, som svar på studerendes differentierede vejledningsbehov. Netværkskoordinatoren understøtter, at der sker videndeling og erfaringsudveksling på tværs af uddannelserne om disse aktiviteter. Lokalt: På baggrund af en konkret vurdering af sammenhængen mellem eksisterende studiestøttende aktiviteter og de studerendes vejledningsbehov, prioriteres et indsatsområde i forhold til udvikling af tilbuddet om studiestøttende aktiviteter. 5) Karrierevejledning Karrierevejledningen er organiseret som et centralt, et virtuelt og et mobilt karrierecenter. Den studerende møder karrierevejledningen lokalt og centralt både i optagelses-, gennemførelses og udslusningsvejledning. Et virtuelt karrierevejledningscenter, som henvender sig til studerende og medarbejdere i UC Lillebælt samt til aftagerfeltet. Udvikling af karrierevejledning i studievejledningen prioriteres som et indsatsområde, der udvikles på tværs af uddannelserne. 6) Netværk blandt studievejledningens medarbejdere på tværs af uddannelser og lokaliteter i UC Lillebælt 7) Kompetenceudvikling 8) Kvalitetssikring- og udvikling samt videndeling på tværs Netværket er ramme for tværgående udvikling af studievejledningens kerneprocesser. Alle medarbejderkategorier i studievejledningen opfylder uddannelseskrav. En klar rollefordeling og procedurer for samarbejde mellem studievejledningens medarbejdere, sikrer at medarbejderne oplever sig kvalificeret til studievejledning i forhold til studerendes behov. Udvikling af det fælles kvalitetssystem omkring studievejledning er forankret i studievejledningens netværk. Udviklingsprocesser Der er nedsat en arbejds/ressourcegruppe til udvikling af karrierevejledning. Der er udarbejdet en strategi for rolleafklaring i forhold til de forskellige funktioner i studievejledningen. I forlængelse af dette er lagt en plan for kompetenceudvikling så medarbejdere i studievejledningen opfylder gældende uddannelseskrav. Studieadministrativt personale tilbydes interne kurser på EVU Udvikling af det fælles kvalitetssystem omkring studievejledning i samarbejde med Udvikling & Viden. De lokale evalueringsinitiativer kobles til I projektperioden er der etableret et netværk blandt alle studievejledningens medarbejdere. Netværket videreføres og udvikles efter projektets afslutning. En koordinator af netværket støtter dannelse af arbejdsgrupper og sørger for at netværket er opdateret om relevante udviklingsprojekter. Studierektorer tager initiativ til at udarbejde strategi for, at studievejledningens medarbejdere opfylder de uddannelseskrav samt til at afklare rollefordelingen mellem de forskellige medarbejderkategorier Netværkets koordinator tager initiativ til at erfaringer og procedurer for rollefordeling i de lokale studievejledninger formidles rundt i netværket. Uddannelserne påbegynder lokalt kvalitetsarbejdet Udviklingsprojekter i studievejledningen arbejder mod videndeling af erfaringer på 10

11 det fælles kvalitetssystem. tværs i UC Lillebælt samt implementering af projektresultater. 9) Udvikling af evalueringskapacitet Fælles koncept om evalueringsog kvalitetsarbejde i studievejledningen i UC Lillebælt Studievejledningerne gennemfører virkningsevalueringer, og inddrager projektdeltagerne som procesmoderatorer/-konsulenter. Evalueringerne kobles til UC Lillebælts fælles kvalitetssystem. Erfaringer fra udviklingsprojektet omsættes til konkrete initiativer, der implementeres i studievejledningens praksis på Sundhedsuddannelserne i Odense, for at sikre synlig og tilgængelig studievejledning. 10) Learning Support Center Hvor der på den enkelte lokalitet eller i et fælles bygningskompleks er etableret et Learning Support Center er studievejledningen en del af dette studiestøttende miljø. Støtteprocesser Udvikling af både et fysisk og et virtuelt Learning support Center sker i tæt samarbejde med studievejledningens erfaringer og viden fra drift og udvikling. Studievejledningens medarbejdere overvejer de lokale muligheder for udvikling af et konstruktivt og systematisk samarbejde med andre lokale vejledningsfunktioner: IT, bibliotek, undervisere mm. Netværkets koordinator deltager i den gruppe, som er nedsat som arbejdsgruppe for Learning Support projektet. 11) Koordinering af netværk Studievejledningen i UC Lillebælt i 2015 med fælles campus er en fuldt integreret støtteafdeling. Studievejledningens medarbejdere samarbejder på tværs af UCL i et netværk, der er organiseret som en matrixorganisation, hvor den lodrette ledelsesreference entydigt er studierektor. Overordnet refererer studievejledningsnetværket til prorektor. Efter behov dannes ad. hoc arbejds- og/eller interesse grupper på tværs af uddannelser og lokaliteter. Netværkets koordinator planlægger i samarbejde med repræsentanter for studievejledningen et fællesseminar i foråret Deltagelse i netværket beskrives og indarbejdes som en obligatorisk del af studievejledningens arbejdsopgaver efter aftale med den lokale studierektor. Funktionen som Koordinator af netværket beskrives og besættes af Udvikling & Viden. Prorektor tager initiativ til dette. Forankringen i Udvikling og Viden skal sikre sammenhæng både til Klyngerne, øvrige udviklingsaktiviteter og til direktionen. 11

12 Anbefalinger i forhold til kerneprocesserne i studievejledningen 1) Rekruttering og optagelse: Organisering af optagelsesvejledning ved første henvendelse Vision 2015 Central administrativ og karrierecoachende vejledningsenhed Optagelsesvejledningen er organiseret i en central administrativ og karrierecoachende vejledningsenhed, der ved første henvendelse kan tage en coachende samtale om karrierevalg samt besvare administrative spørgsmål. Den vejledningssøgende, der ikke har behov for karrierecoaching, fordi han/hun allerede har truffet sit valg, skal stadig have mulighed for at tage direkte kontakt til den lokale studievejledning på den specifikke uddannelse. I forbindelse med den karrierecoachende vejledning i valg af uddannelse tager vejledningen udgangspunkt i den potentielle studerendes karriereønsker for at sikre, det rigtige studievalg fra starten. Den vejledningssøgende visiteres til de lokale studievejledninger, hvis vedkommende har behov for vejledning vedr. den specifikke uddannelse. Vedkommende kan også henvises til studerende og praksis 4. UC Lillebælt udbyder forskellige professionsuddannelser og dermed forskellige karriereveje indenfor velfærdssamfundet. Men også indenfor de enkelte uddannelser differentieres karrieremulighederne. F.eks. kan de studerende på læreruddannelsen vælge mellem tre spor: den klassiske læreruddannelsen, læreruddannelse med universitetstilknytning eller traineelæreruddannelse. Muligheden for karrierecoaching ved første henvendelse afspejler ikke kun behovet for at få afklaret hvilken profession, man skal vælge, men kan også tydeliggøre, at man indenfor den enkelte profession bevidst kan vælge at tone sin karriere efter de forventninger og ønsker den potentielle studerende har til et kommende arbejdsliv. Det er en generel kompetence blandt alle studievejledere at kunne yde denne form for vejledning. Tilgængelighed prioriteres højt. Dvs. at vejledningen organiseres således, at studievejlederne på de forskellige lokaliteter på skift har vagt og dermed dækker et større tidsspand end en enkelt mindre enhed vil kunne. Optagelsesvejledningen benytter nye kommunikationsteknologier i kontakten med potentielle studerende, der søger vejledning, 4 Se eventuelt LU Jellings hotline, hvor interesserede kan komme i kontakt med linjefagsundervisere, studerende, studievejleder og en færdiguddannet lærer:. 12

13 Mål 2010 Nye kommunikationsformer tages i brug De lokale studievejledninger benytter nye kommunikationsteknologier i optagelsesvejledningen, f.eks. chat og sms. En potentiel studerende kan f.eks. chatte med en vejleder i dagtimerne eller en studerende om aftenen. Dette kan kræve, at studievejledningens medarbejdere får oparbejdet kompetence til at bruge nye kommunikationsteknologier. Kompetenceafklaring og rolle-/opgavefordeling er påbegyndt for medarbejdere i studievejledningen På de enkelte lokaliteter skabes der klarhed over rollefordelingen og hvilke opgaver i vejledningen hhv. acvejledere, hk-vejledere og studenterstudievejledere varetager. Kvalificeret, engageret og servicemindet telefonbetjening Telefonbetjening, der kan yde generel, administrativ vejledning (f.eks. om optagelseskrav), og derefter kan viderestille til en studievejleder, hvis vejledningssøgende har behov for mere specifik vejledning om den enkelte uddannelse. Første skridt Optimering af telefonsystemet i forhold til betjening af potentielle studerende Centralt: Pt. fungerer telefonsystemet ikke hensigtsmæssigt i betjeningen af potentielle studerende. Der er for mange omstillinger og blindgyder, og omstillingspersonerne er ikke klædt på til at lede potentielle studerende til studievejledningen. Ledelsessekretariatet tjekker og optimerer procedurer i samarbejde med administrativt personale 5. Kompetenceafklaring og rolle-/opgavefordeling er påbegyndt for medarbejdere i studievejledningen Lokalt: Der skabes klarhed over rollefordelingen samt koordinering af hvilke opgaver i vejledningen hhv. acvejledere, hk-vejledere og studenterstudievejledere varetager. 2) Rekruttering og optagelse: Ambassadørkorps Vision 2015 Der er etableret et ambassadørkorps af studerende på tværs af alle uddannelser i UC Lillebælt, der deltager i at repræsentere og vejlede om samtlige uddannelser. Ambassadørkorpset er knyttet til kommunikationsenheden, som uddanner de studerende til at varetage kommunikations- og formidlingsopgaver i forbindelse med rekrutteringsaktiviteter, f.eks. åbent hus, messer, brobygning. Ambassadørkorpset er samtidig også en integreret del i den centrale optagelsesvejledning, som et tilbud til potentielle studerende, der gerne vil tale med studerende om deres uddannelsesvalg (se bilag om studerende rolle i rekrutteringsaktiviteter). 5 Kontaktpersoner, administrativt personale: Aase Stamp Jørgensen, kursussekretær EVU i Asylgade (tlf: 4023, mail: og Elli Riddersholm, kontorleder i Jelling (tlf: 4020, mail: 13

14 Mål 2010 Kommunikationsenheden har taget initiativ til at etablere et korps, og har udviklet og testet et uddannelseskoncept for ambassadørkorpset. Ambassadørkorpset er påbegyndt at løse opgaver for kommunikationsenheden. I ambassadørkorpset organiseres en mindre arbejdsgruppe blandt de studerende, der deltager i korpset. Arbejdsgruppen kan f.eks. diskuterer fremtidige arbejdsopgaver for hele gruppen, der består af 1-3 studerende fra hver uddannelse (evt. en kvoteordning?). Første skridt Centralt: Arbejdsgruppe nedsættes En arbejdsgruppe af engagerede studerende nedsættes. I arbejdsgruppen deltager også Nina Skriver Dahl (kommunikationsmedarbejder i UC Lillebælts kommunikationsenhed), der tager sig af økonomi og fungerer som organisationskontakten. Uddannelserne hjælper hinanden med at samle studerende. F.eks. studerende fra socialrådgiveruddannelsen tager ud på sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg og rekrutterer studerende til korpset derfra. Bruge deres erfaringer Bred gruppe af studerende, der kan gå med i arbejdet om rekruttering målrettet specifikke grupper Udvalgte studerende deltager i korpset. Man bliver udvalgt til at deltage eller skal søge. Dvs. ikke alle kan deltage! Personlige og faglige kompetencer skal være ok!! Evt. pilotprojekt Kommunikationsenheden tester konceptet i en pilot, dvs. samler 5-6 studerende i et korps, der bliver uddannet og tager ud og løser opgaver for kommunikationsenheden, f.eks. på uddannelsesmesser, uddannelseskaravane eller åben by-arrangement. Reference: VUEs idékatalog s. 14: Studerendes deltagelse i PR Kommunikationsenheden har behov for et korps af, de kan trække på i forbindelse med rekrutteringsarrangementer, hvor flere uddannelser skal repræsenteres. De har brug for studerende, der ved noget om formidling og kommunikation, karrierevejledning samt alle uddannelser i UC Lillebælt; det er ikke altid kommunikationsenheden må få studerende med fra alle uddannelserne, og de har derfor brug for studerende, der kan repræsentere samtlige uddannelser på et overordnet niveau. Inspiration: Ambassadørkorps i Jelling, Ambassadørkorps fra SDU. Kommunikationsenheden (Nina Skriver Dahl) vil gerne være tovholder. Vis mig din vej så finder jeg min. Et notat om studerendes rolle i rekurtteringsaktiviteter. Af Anna-Maj Stride Geyti, Udvikling & Viden (se bilag). 3) Studerende som ressource i gennemførselsvejledningen Vision 2015 Studenterstudievejledere varetager opgaver i Learning Support Center Studenterstudievejledere varetager opgaver i studievejledning i de lokale studievejledninger 14

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Administrationsbacheloruddannelsen

Administrationsbacheloruddannelsen Mission, Vision og uddannelsesfaglig strategi for Administrationsbacheloruddannelsen University College Lillebælt - Den sociale Højskole Mission At uddanne kommende administrationsbachelorer til at udføre

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Mødereferat HSU. Endeligt. Mødedato: Mandag den 6. september 2010 Mødested: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Soldalen 8, 7100 Vejle

Mødereferat HSU. Endeligt. Mødedato: Mandag den 6. september 2010 Mødested: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Soldalen 8, 7100 Vejle Endeligt Mødereferat HSU Mødedato: Mandag den 6. september 2010 Mødested: Journalnummer: 0600-1131-2010 Til stede: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Soldalen 8, 7100 Vejle Medarbejderrepræsentanter: Helle

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet 2009-2011

Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet 2009-2011 Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet 2009-2011 Direktionen vedtog 14. september 2006 en vejledningsstrategi for Syddansk Universitet, der var udarbejdet bl.a. med udgangspunkt i udviklingskontrakten

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

Velkommen til Workshoppen

Velkommen til Workshoppen Velkommen til Workshoppen Jørgen Enevoldsen Udviklingskonsulent PUF-underviser Ansat i Viborg Kommune Og min mailadr er: je@viborg.dk MED-konference 19. juni 2008 Workshop B: Sæt skub i kompetenceudviklingen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

Formål at fastholde studerende i uddannelsen gennem aktiv indsats i studievejledning

Formål at fastholde studerende i uddannelsen gennem aktiv indsats i studievejledning Projektskabelon Evt. projektnummer:193211011 Projektbeskrivelse 1. Projektets titel Gennemførselsvejledning 2. Resumé Formål at fastholde studerende i uddannelsen gennem aktiv indsats i studievejledning

Læs mere

Strategisk Ledermøde. Hanne har medarbejdermøde 25.2. Punkter på mødet. 1. Dagsorden Til godkendelse. Til godkendelse

Strategisk Ledermøde. Hanne har medarbejdermøde 25.2. Punkter på mødet. 1. Dagsorden Til godkendelse. Til godkendelse Strategisk Ledermøde Mødedato: D. 24. februar 2015 Starttidspunkt: kl. 12.30 Sluttidspunkt: kl. 15.30 Mødested: Asylgade Mødelokale: Jørgens kontor Journalnummer: 7000-1862-2013 Deltagere: Jørgen Hansen,

Læs mere

Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1

Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1 BALLERUP KOMMUNE Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1 2013 P A R K V E J 1 0, 2750 B A L L E R U P Indhold 1. INDLEDNING... 3 1.1 Værdier i hverdagen... 3 1.2 Om denne frivilligpolitik...

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - Professionshøjskoler samlet December 12 - Svarprocent: 21% (1/9) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Uddannelse til Professionsbachelor i Radiografi Radiografuddannelsen i Danmark varetages af tre uddannelser ved henholdsvis Professionshøjskolen

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Trine Quist, Søren Jul Andersen, Anke Beuck, Mette Spendrup, Poul Dahl, Jan Skougaard,

Trine Quist, Søren Jul Andersen, Anke Beuck, Mette Spendrup, Poul Dahl, Jan Skougaard, Mødeforum: Uddannelsesudvalget Socialrådgiveruddannelsen Dato: 30. september 2009 Tid: Kl. 12.00 15.30 Sted: Lokale 1484/232 Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Torben Rugholm Trine Quist, Søren Jul

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere