Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus byråds journalsager (J. Nr )"

Transkript

1 Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Originalt emne Marselisborg Skole Skole- og Undervisningsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. december ) Byrådsmødet den 5. februar 1931 Uddrag fra byrådsmødet den 18. december side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side (J. Nr ) Sagen angaaende Udvidelse af Marselisborg Skole. Fra Skoleudvalget forelaa følgende Indstilling : "Som vedtaget i Byraadets Møde den 16. Januar 1930 har Udvalget ladet Statsarkitekten udarbejde Tegninger og Overslag vedrørende en Udvidelse af Marselisborg Skole. Udvidelsen, der omfatter 5 almindelige Klasseværelser, 1 Læse- og Biblioteksværelse, 1 Tegne- og Haandarbejdslokale samt 1 Gymnastiksal med Omklædningsrum og Bad, vil koste ialt Kr. Man skal henstille, at Byraadet træffer Afgørelse i Sagen". K. Mousten forelagde Sagen. Den foreslaaede Udvidelse var netop det, som skulde til, saafremt Skolen skulde fortsætle i samme Gænge som nu. Der var ikke i Skoleudvalget Enighed om Forslaget. Taleren skulde ikke nu komme nærmere ind paa, hvad der kan tale Dette dokument er fra Side 1 af 12

2 for og imod, men havde paa Følelsen, at Sagen næppe endnu var moden til Løsning. Hvis der ikke blev bygget derude, maatte der ske en eller anden Forandring, f. Eks. Nedlæggelse af Forskolen, men fra anden Side blev det hævdet, maaske med Rette, at det ikke var lovligt at nedlægge den i Henhold til de trufne Aftaler ved Kommunens Overtagelse af Skolen. Taleren vilde henstille til Byraadet at afgøre, hvad Udvalget videre skal foretage sig i Sagen. H. P. Christensen udtalte, at det var et Spørgsmaal, om man i det hele taget skulde udvide denne Skole. Der trængtes i Virkeligheden mere til en ny Skole i nordre Bydel, og det kunde ogsaa siges at være Statens Sag at opretholde den Slags Skoler. Disse Ting maatte nærmere overvejes. Et andet Spørgsmaal var, om der i Henhold til Overenskomsten ved Skolens Overtagelse var givet visse Løfter; denne Side burde nærmere undersøges, og Taleren fandt det derfor rigtigst, at man foreløbig stiller Sagen i Bero og saa anmoder Skoleudvalget om at undersøge, hvorvidt der foreligger nogen Forpligtelse for Byraadet til at foretage en Udvidelse. J. Chr. Møller vidste ikke, om H. P. Christensens Udtalelser skulde opfattes som et Forslag om Udsættelse af Sagen; men ellers vilde Taleren mene, at den Overenskomst, der blev sluttet, da Byen overtog Skolen, var saaledes, at Skolen skal fortsættes. Det var ikke en Statsskole, men en ren Kommuneskole, hvor der skal betales Skolepenge til Kommunen. Taleren kunde ikke tænke sig, at man vilde bygge en ny Skole i nordre Bydel til Kr. eller mere og saa lade være med at udvide Marselisborg Skole; det vilde blive et ret stort Tab for Kommunen at undvære Skolepengene derude, ja det var overhovedet den eneste af Byens Skoler, der gav nogen Indtægt, og det kom næsten udelukkende fra Grundskolen, idet Gymnasiet var meget billigt, og mange gik der helt gratis. Taleren vilde meget anbefale at gaa med til den paatænkte Udvidelse, som var stærkt paakrævet, idet Skolen nu maatte afvise en hel Del Børn, og det var ikke rigtigt mod de Forældre, som gerne vilde have deres Børn i denne Skole. Borgmesteren henstillede at standse Debatten om Sagen, da den var forlangt udsat til nærmere Undersøgelse. Holst-Knudsen vilde blot henstille til Udvalget at tænke paa, at bortset fra det rent juridiske var der ogsaa en moralsk Side af Sagen. Da Forældrene i sin Tid betalte mange Penge ved Skolens Overtagelse, stod der i deres Skrivelse, at man gik ud fra, at Skolen blev drevet som en fuldstændig højere Almenskole med Forskole, Mellemskole, Realskole og Dette dokument er fra Side 2 af 12

3 Gymnasium, og Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse indstillede derefter, at Skolen overgaar til Kommunen paa det i Forældreraadets Skrivelse foreslaaede Grundlag. Naaret Byraad gik ind paa en saadan Overenskomst, kunde der ikke godt være Tale om at gaa imod den senere, selv om det ikke var juridisk bindende, hvilket Taleren dog antog det var. Borgmesteren: Det Spørgsmaal faar vi ogsaa Lejlighed til at drøfte senere! Sagen gik tilbage til Udvalget i Henbold til de faldne Udtalelser. Uddrag fra byrådsmødet den 5. februar side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side (J. Nr ) Sagen angaaende eventuel Udvidelse af Marselisborg Skoles Bygninger. K. Mousten forelagde Sagen. Forholdene ved Marselisborg Skole havde i flere Aar været daarlige paa Grund af Pladsmangel, og Gymnastik kunde daarligt drives; det var Anledningen til, at Skoleudvalget fik Tilladelse til at lade Stadsarkitekten foretage en Beregning over, hvorledes det kunde ordnes derude. For nogen Tid siden forelaa hans Forslag, hvorefter en Udvidelse vilde koste ca Kr. Men samtidig blev det Spørgsmaal rejst, om man kunde gaa en anden Vej og nedlægge Forskolen. Der blev udtalt Tvivl om, hvorvidt det var lovligt at gøre dette i Henhold til Aftaler ved Kommunens Overtagelse af Skolen, og Udvalget fik Bemyndigelse til at raadspørge en Jurist derom. Der forelaa nu et Responsum fra Højesteretssagfører Bülow, som siger, at efter hans Mening har Kommunen Lov til at nedlægge Forskolen. Det var ikke lykkedes i Skoleudvalget at blive enige om en Indstilling, hvorfor man henstillede til Byraadet at træffe Afgørelse af, om man skal foretage Udvidelsen af Lokalerne eller eventuelt standse Indskrivningen til Skolen derude. Vald. Pedersen havde i Udvalget forbeholdt sig sin Stilling og gjort det paa saa tidligt et Tidspunkt for at faa Lejlighed til at fremsætte sine Tanker i Byraadet. Taleren havde dengang ikke noget imod, at man randspurgte en Jurist, men var paa den anden Side ganske klar over, at Svaret vilde blive saaledes. Man havde undertiden set Erklæringer fra Jurister, der ikke sagde noget som helst, men det foreliggende Responsum udtalte klart og Dette dokument er fra Side 3 af 12

4 tydeligt, at der ikke var Tvivl om, at Kommunen havde Rel til at nedlægge Skolen. Taleren betragtede det ikke blot som et politisk Spørgsmaal, men ogsaa rent praktisk og kunde ikke komme til andet Resultat, end at man maa foreslaa at nedlægge denne Forskole. Det var ikke nogen god Forretning, Kommunen gjorde, da den i 1916 overtog dette Fallitbo, men det kunde jo ikke ændres; nu havde man drevet Skolen i 15 Aar, men man kunde næppe vente, at Kommunen vil vedblive dermed paa samme Maade som hidtil. Disse Folk havde hverken juridisk eller moralsk Krav derpaa, men paa den anden Side burde de have et passende Varsel, og Taleren vilde derfor stille det Forslag, at man i Dag vedtager at standse Indskrivningen af Elever til Marselisborg Forskole. Det var ikke noget radikalt eller haardhændet Forslag, for efter dette vilde der gaa 5 Aar, før Underskolen derude blev ophævet. Kommunen sparede derved de 130 å Kr. til Udvidelsen foruden Renterne deraf og tillige en Del Udgifter ved Driften af Skolen, for det var ikke nogen lukrativ Forretning at drive denne Privatskole. Der fandtes i Underskolen ca. 150 Børn af velstillede Forældre, som selvfølgelig ikke vilde have deres Børn til at gaa i Kommuneskolerne, men derimod sende dem til Byens private Skoler; disse vilde derved opnaa en Fordel, og Kommunen kunde da efterliaanden inddrage det Tilskud paa 4000 Kr., som nu blev givet til Privatskolerne. Ved Statsskolerne var Underskolerne forlængst blevet ophævet, men man havde hidtil opretholdt den ved Marselisborg Skole; disse Børn havde ogsaa en Fordel ved at blive undervist af Lærere med større Uddannelse end ved Kommuneskolerne, og deres Løn laa derfor paa 7200 Kr. mod Kommunelærernes 5700 Kr. Da der ikke var Timer nok i de 3 Gymnasieklasser til Lærerne, maalte en Del af dem undervise i de lavere Klasser. Nu havde man i mange Aar kæmpet for en Enhedsskole i Danmark, og en af de ivrigste Forkæmpere herfor var den nuværende Borgmester, som derfor sikkert vilde hilse dette Forslag med Glæde. Som Forholdene var i Øjeblikket ved Marselisborg Skole, kunde det ikke blive ved at gaa, men efter Talerens Forslag vilde der allerede fra Sommerferien blive 1 Klasse mindre og ligeledes de følgende Aar, saa var man ude over Vanskelighederne. Man vilde rnaaske sige, at der kunde blive en Vanskelighed for Mellem skolen derude, idet disse Forældre ikke mere vilde sende deres Børn dertil; men det Spørgsmaal laa ikke for i Dag, men først om 6 Aar, og til den Tid havde man nok en anden Skoleform end den nuværende. Naar man i sin Tid vedtog at opretholde det kommmnale Gymnasium derude, saa havde man faktisk dermed medvirket til, at Statsskolen i Aarhus ikke var blevet det, som den burde være. Da Katedralskolen i Aarhus skulde udvides, blev der fra en Side forelaaet at lægge den ud i Pontoppidansgade, men det blev slaaet i Stykker; i Stedet for Dette dokument er fra Side 4 af 12

5 fik man det lille Hus ud mod Skolebakken, og Konsekvensen heraf var, at medens f. Eks. Viborg nu havde en af Landets flotteste Statsskoler tned 750 Elever, havde Aarhus Katedralskole kun Plads til godt 300, hvilket var meget for lidt i Forhold til Byen og Amtet. Dette Forhold kunde man tildels takke sig selv for, idet det maatte være Statens Sag at drive Gymnasier. Naar man ikke i de senere Aar havde arbejdet for en Udvidelse af Statsskolen, skyldtes det Arbejdet for Universitetet i Aarhus, men Spørgsmaalet vilde nok komme til at foreligge inden ret længe. Borgmesteren oplyste, at i 1903 forhandlede Byraadet med Staten om en Ordning saaledes, at Statsskolen blev flyttet til Arealet ved Pontoppidansgade, men den daværende Rektor og Skolens Lærere var imod Tanken, idet de vilde blive ved Domkirken. Taleren havde aldrig udtalt sig offentlig om denne Sag, men Medlemmerne af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse vidste, at det var Grunden til, at der ikke var disponeret over Pladsen ved Pontoppidansgade, og Taleren haabede, at de kommende Byraad vil lade Pladsen ligge, indtil Planen om en Udvidelse at Statsskolen blev til Alvor. Man havde ikke i de senere Aar rørt ved Sagen paa Grund af Arbejdet for Universitetet, som var noget af det, der haardest tiltrængtes. Naar det var blevet sagt, at Kommunen gjorde en daarlig Forretning ved at overtage Marselisborg Skole, vilde Taleren oplyse om Grundene dertil. Der var først den økonomiske Interesse, som Kommunen havde af Skolen med tilhørende Grund, men den anden Side af Sagen, som Taleren ansaa for den vigtigste, var at give Adgang til Gymnasiet for dygtige Elever fra Kommuneskolerne. Paa Katedralskolen nægtede man bestemt at tage saadanne, da der ikke var Plads, og Byraadet havde da Valget imellem at afvise disse Elever eller selv oprette et Gymnasium. Det vilde have været Synd for disse Børn at spærre Adgangen til Gymnasiet for dem, og af den Grund overtog man Marselisborg Skole og indrettede Gymnasium der. Muligvis kunde der, selv om man ophævede Forskolen, blive Studenter nok til Marselisborg; det vilde vise sig om 4-5 Aar. Taleren havde paa Grund af Sygdom ikke deltaget i Gruppens Møde og havde derfor ikke taget Stilling i Sagen, og af den Grund ønskede Taleren ikke at deltage i Afstemningen herom. Holst-Knudsen indrømmede, at det var et Fallitbo, som Kommunen overlog i 1916, idet den daværende Ejer af Skolen ikke formaaede at drive den videre; men paa den anden Side blev Skolen ikke købt for dyrt. Folketingsmand Simonsen oplyste ved den Lejlighed, at hvis man saa fuldstændigt bort fra Skolebygning og Inventar havde man Grunden til 433 Øre pr. Alen, og det svarede omtrent til, hvad man nu fik for Villagrundene i Kvarteret. Efter dette Dette dokument er fra Side 5 af 12

6 havde man egentlig faaet baade Bygninger og Inventar gratis. Men til Overtagelsen knyttede der sig en Ordning, hvorefter de Panlekreditorer, der fandtes udover Sorø Akademi, deriblandt en Del Forældre, skulde give Afkald paa 60 % af deres Fordringer og indbelale 10 % af Pantegælden samt tilvejebringe det til Skolens Drift nødvendige Beløb indtil Skoleaarets Begyndelse. Kommunen overtog derefter Skolen paa de i Forældreraadets Skrivelse nævnte Vilkaar, og deri hed det, at det var en Forudsætning, at Skolen vil blive drevet som en fuldstændig højere Almenskole med Forskole, Mellemskole, Realskole og Gymnasium. Da det i Efteraaret blev foreslaaet at spørge en Jurist, henstillede Taleren lil Udvalgel først og fremmest at tænke paa den moralske Side af Sagen, for der laa nemlig et Løfte deri til Forældrene, som overdrog Byraadel Skolen, og om det var juridisk eller moralsk var for Taleren det samme, naar det var en Kommune, som havde givet Løftet. Angaaende dette Løfte var Taleren enig med Højesteretssagfører Büilow i, at det selvfølgelig ikke kunde gælde lil Dagenes Ende; men der laa det i Løftet, at Skolen skal fortsættes paa samme Maade, hvis ikke Forholdene forandrede sig saaledes, at der er Grund til at gøre en Forandring, Hvis man nu saa paa den økonomiske Side af Sagen, var det selvfølgelig rigtigt, at man kunde undgaa en Udvidelse ved ar nedlægge Forskolen; men der var alligevel et Forhold, som ikke blev ordnet, nemlig m. H. t. Gymnastiken. I en blandet Skole med mandlige og kvindelige Elever maatte der nødvendigvis være 2 Gymnastiksale, for bortsel fra maaske de allermindste Børn var det udelukket at drive dette Fag som Fællestime, saa maatte Halvdelen af Klassen spadsere til en anden Skole for at drive Gymnastik, og det meste af Timen gik da med til Vejen frem og tilbage, Omklædning o. s. v. Selv om mam derfor nedlagde Forskolen, kom man næppe udenom at skulle lave en Gymnastiksal mere, og derved vilde noget af den økonomiske Vinding falde bort. Dertil kom, at Kommunen fik ganske gode Skolepenge, særlig i Underskolen, memlig Kr. aarlig, og det Beløb vilde man miste ved at nedlægge Forskolen; men samtidig blev man nødt til at nedsætte Skolepengene i Mellemskolen til det samme, som betaltes ved Statsskolerne, ellers fik man ingen Elever eller i hvert Fald kun saadanne, som ikke kunde optages andetsteds, og det vilde gøre Skolen til en 2. Klasses Skole. Tabet i Skolepenge vilde ialt andrage Kr. aarlig, og disse Penge vilde i Løbet af ganske kort Tid kunne betale, hvad Udvidelsen vil koste. Enhver maatte derfor indrømme, at økonomiske Hensyn ikke talte for at nedlægge Underskolen. Det andet Hensyn, man kunde tage i Betragtning, var det, om der var Vanskelighed ved at skaffe Plads til Eleverne fra Kommuneskolerne. Da Sagen i 1916 var til Behandling i Byraadet, Dette dokument er fra Side 6 af 12

7 udtalte nuværende Borgmester Jakob Jensen, at han havde ikke noget imod, at de, der havde Raad til at betale for deres Børn, blev hjulpet noget, naar der ogsaa blev Hjælp til dem, som ikke havde Raad dertil. I disse Ord laa egentlig hele Meningen udtrykt; deri blev sagt, at egentlig skulde Kommunen ikke drive en Betalingsskole, men man kunde gøre det, fordi man derved opnaar, at en Del Børn fra ubemidlede Hjem kan tage Studentereksamen. M. H. t. det nævnte Løfte maatte man da sige, at hvis Forholdene formede sig saaledes, at der ikke var Plads til Eleverne fra Kommuneskolerne, maatte man gaa til at nedlægge Forskolen. Men en saadan Ulempe havde aldrig foreligget, og ingen Elev fra Kommuneskolen var blevet afvist paa Grund af Pladsmangel. Det fremgik ogsaa af Antallet af Elever i Gymnasieklasserne, som gennemsnitlig var 13, medens der var Plads til 20. Skulde den Dag komme, da Forskolen er en Hindring for Optagelse af Kommuneskolens dygtige Børn, vil en Nedlæggelse af Forskolen være naturlig, men det var ikke Tilfældet nu, og derfor kunde en Nedlæggelse hverken økonomisk eller pædagogisk begrundes. Taleren vilde af disse Grunde foreslaa, at man bliver enige om at opføre denne Tilbygning til Skolen, og at man stiller Forskolens Nedlæggelse i Bero, indtil der viser sig Ulemper ved at fortsætte paa den nuværende Maade. Derfor vilde Taleren meget henstille til Hr. Vald. Pedersen og Flertallet at overveje dette velvilligt, for det vilde sikkert gaa mange nær til Hjertet, hvis denne Skole skulde nedlægges. At de private Skoler i Byen gerne vilde have flere Elever, tvivlede Taleren ikke om, men det blev næppe Resultatet; det blev snarere saaledes, at der oprettedes en Forældreskole til Marselisborg Skole, og del vilde være et pædagogisk Tab, som man ikke burde medvirke til, før det blev nødvendigt. Borgmesteren bemærkede, at Landsretssagføreren havde nævnet Simonsen og Jakob Jensen, men glemt Harald Jensen. Vald. Pedersen var enig med Borgmesteren i,at det vil være galt at nedlægge Gymnasiet, indtil man faar en ordentlig Statsskole, hvor der er Plads til alle. Angaaende det omtalte Løfte, saa erkendte Landsretssagføreren dog, at det ikke kunde gældefor Tid og Evighed; de paagældende Forældre, som man dengang forhandlede med, eksisterede ikke mere eller havde ikke længere Børn i Skolen, og Løftet kunde næppe gaa i Arv til andre Generationer. Hvad en ny Gymnastiksal angik, saa blev der 190 Børn tilbage, naar Underskolen forsvandt, og saa var 1 Gymnastiksal til strækkelig. Angaaende Skolepengene havde man fra en vis Side udregnet, at Kommunen vilde tabe Kr. aarlig, men man glemte at regne med Udgifterne. Det var dog givet, at naar der Dette dokument er fra Side 7 af 12

8 forsvandt 5 Klasser, blev der ikke Brug for saa mange Lærere. Hvorvidt Skolepengene i Mellemskolen vilde gaa ned, kunde man drøfte om 5 Aar. Der forelaa for Tiden Forslag om en Ændring af Mellemskolen, saa der var ingen Grund til at diskutere den Side af Sagen nu. Men naar man saa paa, hvad Lærerlønningerne beløb sig til derude, var det givet, at det ikke blev noget økonomisk Tab for Kommunen at nedlægge Skolen. Angaaende ubemidledes Adgang til Gymnasiet, saa berørte det egentlig ikke denne Sag, og Taleren havde ikke ment, at man skulde ind paa dette Forhold, da det kunde give Anledning til forskellige pikante Spørgsmaal. Adgangen fra Kommuneskolerne til Gymnasiet havde i de 16 Aar ligget mellem 16 og 0. Det Aar, man overtog Skolen, kom der 16, saa ebbede det omtrent ud, men da der blev Tale om at udvide Skolen, steg det pludselig til 12; dette Forhold talte for sig selv. Taleren vilde som Borger i Byen ikke længere være med til at betale Penge for at opretholde dette Forhold. I Kommunens Skoler blev der afholdt en Prøve af de Børn, der ønskede at komme i Mellemskolen, og en Del af dem bestod ikke, men det var en Kendsgerning, at i Marselisborg Mellemskole kom adskillige Sinker med, og del var næppe Meningen med en Mellemskole. Man kunde vistnok uden at fornærme nogen derude sige, at den Prøve, der har været afholdt over dem fra Kommuneskolerne, var adskilligt strengere end det, der blev krævet af Skolens egne Elever, og man kunde vel ikke forlange, at Flertallet i Byraadet vedblivende vilde være med til at opretholde en saadan Ordning. Af Eleverne deiude var 6-7 % udenbys boende, og det var ganske meningsløst, at Aarhus Kommune skulde have Udgifter til dem. I Realklassen havde der et enkelt Aar kun været 6 Elever, saa det var en meget kostbar Historie at holde Lærere til en Løn af 7000 Kr. til at undervise dem. Børnene i Marselisborg fik en langt bedre Undervisning end i Kommunens øvrige Skoler, fordi Lærerne havde en større Uddannelse; det kom de store Skatteyderes Børn tilgode, men det Forhold vilde Taleren ikke være med til at opretholde. Taleren kunde derfor ikke tage sit Forslag tilbage, og det vilde sikkert ingen i denne Forsamling vente. K. Mousten vilde gerne rette et Par Ting i Vald. Pedersens Udtalelser. Naar han sagde, at Mellemskoleundervisningen ved Marselisborg Skole var bedre end i de øvrige Mellemskoler, var det vist ikke rigtigt, Taleren troede i hvert Fald ikke derpaa. Tallet paa udenbys Elever i Marselisborg Skole var for Tiden 43, altsaa noget mindre end udtalt. Angaaende Udgifterne laa det saaledes, al hvis man ikke regner med Renter og Afdrag for Kommunen, gav Forskolen en aarlig Indtægt af 6000 Kr. og Mellemskolen 2000 Kr., medens Gymnasiet gav en Udgift paa Kr. Dette dokument er fra Side 8 af 12

9 Holst-Knudsen forstod ikke, at Hr. Vald. Pedersen kunde kalde det en daarlig Forvaltning af Skatteydernes Penge at opretholde denne Skole, naar den ikke gav Underskud, og derfor var der ikke Anledning til at nedlægge den af økonomiske Grunde. Det var ikke ene Børn af Velhavere, som gik derude, men alle Slags Børn lige med Undtagelse af dem, hvis Forældre absolut intet kunde betale. Man maatte ogsaa tage i Betragtning, at ved at nedlægge Skolen, blev man nødt til at opretholde et Personale, som der ikke var Børn til; de maatte saa anvendes i Borgerskolerne, for saa vidt der var Plads til dem, eller ogsaa pensioneres. Forholdet med Gymnastikken blev det samme som hidtil, for man maatte stadig nøjes med at lade den halve Klasse gaa til Gymnastiktimerne, da det var en blandet Skole. Man burde ofre de Kr. og faa en ordentlig Skolebygning, for det vilde være Synd at anbringe en Slags "Ligtorn" paa den nordre Gavl. Hvorvidt der kræves en strengere Prøve af Elever udefra end af Skolens egne Børn, kunde Taleren ikke dømme om, men man havde dog i Skolekommissionen haft et Tilfælde, hvor Skolen vilde afvise en Elev fra selve Skolen, men Skolekommissionen fandt det for haardt og krævede ham oprykket. Det talte dog for det modsatte. At Gymnasieeleverne fra Kommuneskolerne gennemgaaende var de dygtigste, var ikke saa mærkeligt, for de var ganske anderledes sigtede end de øvrige. Denne Sag burde ikke afgøres efter politiske Synspunkter. Borgmester Jakob Jensen udtalte ved Skolens Overtagelse, at det var egentlig ikke efter hans Synspunkter, men man overtog den alligevel, og man burde ogsaa nu se bort fra det politiske Moment. Naar Taleren ikke havde nævnt Harald Jensens Navn, var Grunden den, at han ikke var nævnt i det Referat, som Taleren havde læst. Vald. Pedersen tvivlede noget om de Tal, som Mousten havde anført, men det kunde man se nærmere paa i Udvalget. Det var netop Velhavernes Børn, som gik i Marselisborg Skole, Skolepengene var dyrere der end i de private Skoler; Eleverne var selvfølgelig for fine til at gaa i Kommuneskolerne og vilde derfor søge til Privatskolerne, og saa kunde man spare Tilskudet paa 4000 Kr. til disse; denne Besparelse havde Hr. Mousten vist glemt at regne med. Angaaende at finde Beskæftigelse til Lærerpersonalet, saa var der mange Lærere i Aarhus, der havde dobbelt saa mange Timer udenfor Skolen som i denne, saa det Spørgsmaal fik man næppe vanskeligt ved at løse. Der var ogsaa et andet Spørgsmaal, som kom til at foreligge, nemlig en ny Skole i nordre Bydel, som Borgmesteren i adskillige Aar havde arbejdet for. Det interesserede maaske ikke Landsretssagføreren saa meget, men de Kr. kunde i hvert Fald med mere Ret anvendes dertil. Der var nu Klasser i Kommuneskolerne med 40 Børn, og der maatte nødvendigvis ske en Forandring heri. Dette dokument er fra Side 9 af 12

10 Angaaende Gymnastikundervisningen kunde Hr. Holst- Knudsen i nogen Maade have Ret, men saa var der ikke længere til en af Kommuneskolerne, end de kunde sendes derhen; Kommuneskolens Børn havde f. Eks. meget længere Vej til Badning og maatte dog ende dette paa 1 Time; men det passede naturligvis ikke Børnene derude. Der var ogsaa den Udvej at lade Eleverne møde 2 Gange daglig, men det kunde man selvfølgelig heller ikke byde Børn i en sadan Skole. Det var en Skole, som en Forældreforening fuldstændig kunde skalte og valte med. Hvorvidt der var afvist Elever derude, var et pikant Spørgsmaal, og det vilde næppe være klogt af Landsretssagføreren at komme nærmere ind derpaa. Landsretssagføreren var jo ellers en varm Ven af del private Initiativ, men her var Forholdet et ganske andet, for her skulde Kommunen betale, men Taleren vilde ikke længere være med til at opretholde denne private Skole. Hr. Moustens Tal rokkede ikke ved Talerens Oplysninger; Antallet af udenbys Børn var gennemsnitlig 6-7 /o og havde et enkelt Aar været 8-9 u/o. Holst Knudsen svarede, at der var den Forskel, at det ikke var let for det private Initiativ at opretholde Skoler, naar Kommunen tilbød gratis Undervisning, derfor kunde man ikke bruge dette som Maalestok for det private Initiativ sammenlignet med Kommunen. Ved Optagelse til Gymnasiet tog man først dem fra Kommuneskolen, og hvis der var Plads tilovers, tog man udenbys boende. Taleren havde ikke mærket noget til, at Forældrene dirigerer Marselisborg Skole, og havde aldrig som Medlem af Foreningen været med til at træffe Afgørelse om del mindste Spørgsmaal vedrørende Skolen. Angaaende en ny Skole Nord for Byen, saa vilde den borgerlige Gruppe næppe modsætte sig en saadan, hvis den var nødvendig, saa der var ingen Grund til at kæde de to Ting sammen. Hvad Forslaget om Udsættelse angik, saa syntes det, som selv Hr. Vald. Pedersen ikke var ganske klar over Skolens økonomiske Forhold, og der kunde da være Grund til at undersøge dette lidt nærmere i Udvalget. Vald. Pedersen kunde jo ikke bestemme, om en Sag skal udsættes eller ikke, men kunde i hvert Fald ikke stemme for Udsættelse. Hr. Mousten brugte Tallene paa en Maade, der skulde vise, at det var en god Forretning for Kommunen at drive denne Skole, men Taleren var ikke blevet overbevist derved. Politisk set var Taleren selvfølgelig Modstander af at opretholde en Privatskole for Børn, der var for fine til at gaa i Kommuneskolerne, og vilde ikke være med til at opretholde dette System. K. Mousten skulde oplyse de nøjagtige Tal for Forskolens Vedkommende. Udgiften til Dette dokument er fra Side 10 af 12

11 Lærerlønninger var Kr., Tilskud fra Staten Kr. og Skolepenge Kr. Det viste, at Kommunen har haft en Indtægt paa 6341 Kr. Her var dog ikke regnet med, at Kommunen skal forrente Skolen, saa man kunde ikke sige, at Skolen har givet noget egentlig Overskud. Taleren troede ikke, der vilde vindes noget ved at udsætte Sagen, og Skolen havde ogsaa Krav paa at faa en Afgørelse af Spørgsmaalet. Borgmesteren bemærkede, at der under Diskussionen var faldet en Bemærkning om, at det var Forældreforeningen derude, som dirigerede det hele. Hvis det var rigligt, havde Skoleudvalget noget at glæde sig til, naar der blev Forældreforeninger ved alle Kommunens Skoler, og Taleren kunde nok unde Udvalget at faa dette at prøve. J. Chr. Møller vilde spørge Vald. Pedersen, om der ikke lige saa godt kunde tages Hensyn til Beboerne i Marselisborgkvarteret som til dem, der boede langt Nord for Byen. Der var efterhaanden blevet en stor Bebyggelse mod Syd af Folk, som havde købt Grunde af Kommunen, og som heller ikke var de daarligste Skatteydere, og Taleren vilde da spørge Vald. Pedersen, om han fandt det forsvarligt, at henvise alle disse Børn til Kommunens andre Skoler eller til private Skoler midt inde i Byen. Vald. Pedersen raabte jo ellers op om, at Børnene ikke maatte have for lang en Skolevej, men det gjaldt altsaa ikke for Børnene fra Marselisborgkvarteret. Taleren troede ikke, at der gennemsnitlig var for mange Børn i Kommuneskolernes Klasser; der havde i Aar været en lille Stigning i Børneantallet, men de foregaaende Aar havde Afgangen været større end Tilgangen, saa af den Grund var det næppe nødvendigt at bygge en ny Skole, Nogel andet var, om Børnene havde for langt at gaa til Skole, men det gjaldt lige saa godt for Børnene i Marselisborgkvarteret; dem burde man tænke paa lige saa vel som paa de andre, selv om deres Forældre maaske var mere velhavende. Vald. Pedersen svarede angaaende Borgmesterens Udtalelser, at de paatænkte Forældreforeninger havde en meget stor Begrænsntng; Forældrene dannede selv Foreningerne og sammenkaldte til Møder, men i Marselisborg Skole gjorde Rektor det. (Holst-Knudsen: Nej, der er en Formand, som sammenkalder til Møder!) Til Fabrikant Møller vilde Taleren sige, at Børn havde ingen Skade af at gaa en Smule Vej til Skole; men der var forøvrigt rigelig Plads til dem i de to nærmest liggende Kommuneskoler Syd for Byen, for der var det gennemsnitlige Tal i Klasserne kun Finsensgade var det 32 og i Samsøgade 33, og det betød, at der var Klasser med op til 40 Børn. Hvad Skolepengene angik, saa. kostede det ogsaa noget at faa dem krævet ind, medens man ved andre Dette dokument er fra Side 11 af 12

12 Skoler fik Pengene tilsendt. Hr. Moustens Regnestykke viste, at Skolepengene var Kr., medens det offentlige yder Kr. til Skolen, altsaa et Underskud paa 4000 Kr. Holst-Knudsen : Denne Beregning forudsætter, at Kommunen eventuelt kan undervise de ca. 150 Børn gratis! Borgmesteren gjorde opmærksom paa, at der ved andre kommunale Skoler ikke betaltes Skolepenge (Vald. Pedersen: Jeg har ikke tænkt paa Kommuneskolerne, men f. Eks. Latinskolen!). Hvis der i nogle Klasser var for mange Børn, var det Skoledirektørens Skyld, fordi han ikke havde forstaaet at fordele Børnene i Klasserne: han havde gjort dette ganske egenmægtigt uden at spørge Udvalget, og det var tørste Gang, det var sket, i de 30 Aar, Taleren havde siddet i Byraadet. J. C hr. Møller syntes, at det snart kunde se ud til, at det var en Forbrydelse at betale Skolepenge. Men det saa underligt nd, at man var saa ked af denne Indtægt, for naar man nu snart skulde til at begynde Budgetbehandlingen, var man sikkert ikke saa ked af at kunne finde en Indtægt paa Kr. Vald. Pedersen gjorde opmærksom paa, at der var ogsaa noget, der hed Sygdom blandt Lærerne, Skolemateriel, Pedel o. s. v., men det regnede man slet ikke med. Disse Udgifter betød ikke noget for Hr. Holst-Knudsen, men naar man kom lil Budgetbehandlingen og Hjælpekassen, var Sagen en ganske anden. Vald. Pedersens Forslag om at standse Indskrivningen af Elever til Marselisborg Forskole vedtoges med 11 Stemmer mod 7. Dette dokument er fra Side 12 af 12

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1932) Originalt emne Kommunehospitalet Radiologisk Afdeling, Radiumstation Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 26. maj 1932 2) Byrådsmødet den 16. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 400-1924) Originalt emne Skovene Skovrestaurationer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29. september 1924 2) Byrådsmødet den 16. oktober 1924 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_115-1910) Originalt emne Dispensationer fra Sundhedsvedtægten Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. november 1910 2) Byrådsmødet den 10. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 168-1916) Originalt emne Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 8. juni 1916 2)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 589-1923) Originalt emne Aarhus Pleje- og Børnehjemsforening Børn Foreninger Plejebørn Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. januar 1924 2) Byrådsmødet den 31. januar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Originalt emne Ejendomsskatter Skatter og Afgifter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. marts 1931 2) Byrådsmødet den 23. marts 1931 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Kommunens Laan Laan Regnskab over Kommunens Indtægter og Udgifter, Kapitalstatus Regnskabsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Uddrag fra byrådsmødet den 28. februar 1907 - side 3 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 465-1906) Fra Udvalget

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Gader Gader, Veje og Stier i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. januar 1923 2) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 85-1911) Originalt emne Domme og Retssager Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. maj 1911 2) Byrådsmødet den 6. juli 1911 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 824-1934) Originalt emne Anlæg og Istandsættelse af Gader og Veje Gader Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 28. februar 1935 - side 3 Klik

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_2-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_2-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_2-1929) Originalt emne Aarhus Sporveje Byraadet Kørsel Udvalg Uddrag fra byrådsmødet den 11. april 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 526-1918) Originalt emne Dyrtidstillæg Dyrtidstillæg til Pensionister Lønninger Lønninger i Almindelighed Regulativer, Reglementer m m Vedtægter Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 128-1926) Originalt emne Anlæg, Udvidelse og Regulering af Gader og Veje, Gadeplaner Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gader Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 212-1920) Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Færdselen Gader Kørsel Kørsel i Almindelighed Skatter og Afgifter Skatter og Afgifter i Almindelighed Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1914) Originalt emne Anlæg, Udvidelse og Regulering af Gader og Veje, Gadeplaner Foreninger Forskønnelsesforeningen Gader Uddrag fra byrådsmødet den 14. januar 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1923 2) Byrådsmødet den 21. juni 1923 3) Byrådsmødet den 6. september 1923

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Originalt emne Biblioteker Byraadet Folkebiblioteker Udvalg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. april 1918 2) Byrådsmødet den 30. januar 1919 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919) Originalt emne Banker Kommunens Laan Laan Pengeinstitutter Regnskab over Kommunens Indtægter og Udgifter, Kapitalstatus Regnskabsvæsen Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 889-1936) Originalt emne Raadhus Uddrag fra byrådsmødet den 28. januar 1937 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 889-1936) Indstilling fra Budgetudvalget

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 610-1931) Originalt emne Bade Havnen Havnen i Almindelighed Strandbadeanstalter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 7. januar 1932 2) Byrådsmødet den 14. januar 1932

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935) Originalt emne Aarhus-Hallen Bygningsvæsen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. september 1935 2) Byrådsmødet den 12.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 493-1937) Originalt emne Fagforeninger Foreninger Lønninger Lønninger i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 20. august 1937 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 340-1917) Originalt emne Boligforhold Boligtilsyn Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 25. oktober 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 149-1905) Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29. juni 1905 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 517-1923) Originalt emne Den gamle By Museer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. november 1923 2) Byrådsmødet den 21. november 1923 3) Byrådsmødet den 22. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Belysningsvæsen Gudenaacentralen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. maj 1922 2) Byrådsmødet den 26. maj 1922 3) Byrådsmødet

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 544-1921) Originalt emne Seminarier Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1921

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 36-1907) Originalt emne Foreninger Gadefejning Grundejerforeninger Offentlig Renlighed i Almindelighed Renlighed, Offentlig Snekørsel og Snekastning Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_5-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_5-1933) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_5-1933) Originalt emne Aarhus Museum Aarhus Teater Begravelsesvæsen Begravelsesvæsen i Alm. Belysningsvæsen Bevillingsnævn Biblioteker Boligforeninger Brandkommission

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1918) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1918 2) Byrådsmødet den 28. november 1918 3) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 549-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 549-1938) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Vandforsyning og Vandværk Vandværk og Vandforsyningsanlæg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. september 1938 2) Byrådsmødet den 15. december 1938 Uddrag

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 245-1912) Originalt emne Havnen Havnepakhuse Uddrag fra byrådsmødet den 11. juli 1912 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 245-1912) Fra 2 Mindretal

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 404-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 404-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 404-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. september 1923 2) Byrådsmødet den 15. november 1923 3) Byrådsmødet den 22. november

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 54-1925)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 54-1925) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 54-1925) Originalt emne Arbejderforhold Arbejdsanvisningskontor Boligforhold Boligforhold i Almindelighed Boliglove (Huslejelove) Bolignød (Husvilde) Lejerforhold Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Belysningsvæsen Byraadet Byraadet i Almindelighed Gudenaacentralen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. maj 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_8-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_8-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_8-1938) Originalt emne Lønninger Lønninger i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 22. september 1938 - side 15 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 391-1908) Originalt emne Lønninger Pension Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. november 1908 2) Byrådsmødet den 1. april 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 12. november

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 27-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 27-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 27-1906) Originalt emne Skole og Undervisningsvæsen i Almindelighed Skole- og Undervisningsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. april 1906 2) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 567-1908) Originalt emne Byraad Valg, Fritagelse for at være Medlem Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. marts 1909 2) Byrådsmødet den 1. april 1909 Uddrag fra

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Copyright Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv 2004 Danmark for Folket, AOF 1936. Socialdemokratiet og Skolen. Af Th. Hauberg.

Copyright Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv 2004 Danmark for Folket, AOF 1936. Socialdemokratiet og Skolen. Af Th. Hauberg. Socialdemokratiet og Skolen. Af Th. Hauberg. Det er ganske naturligt, at Socialdemokratiet fra første Færd har set med særlig Velvilje paa den offentlige Skole. Socialdemokratiet repræsenterer særlig Arbejdere

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 501-1916)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 501-1916) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 501-1916) Originalt emne Boligforhold Bolignød (Husvilde) Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 11. januar 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 564-1921) Originalt emne Hospitalslæger Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. december 1921 2) Byrådsmødet den 5. januar 1922 3) Byrådsmødet den 2. marts

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 318-1916)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 318-1916) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 318-1916) Originalt emne Barakker Boligforhold Bolignævn (Huslejenævn) Bolignød (Husvilde) Jernbanevæsen Rets- og Politivæsen Statsbanerne Ting- og Arresthus Indholdsfortegnelse

Læs mere