KLIMATILPASNING: VIRKEMIDDEL

Transkript

1 KLIMATILPASNING: GRØDESKÆRING SOM VIRKEMIDDEL Se niorforske r Anne tte Ba a ttrup-pedersen, Bioscience, Se ktion for Vandløbs- og Ådalsøkologi Rådgiver Niels Ovesen, Bioscience, Se ktion for Oplandsanalyse

2 MERE NEDBØR OG STØRRE AFSTRØMNINGER Der er generelt sket en stigning i nedbørsmæ ngderne i Danmark og derfor en stigning i a fstrøm ningen i de danske vandløb. Der er flere ekstreme nedbørsår og de rfor fle re e kstre me a fstrømningså r Ge nne m snitlig å rlig a fstrøm ning ve d Tvillum bro i perioden

3 GRØDESKÆRING SOM VIRKEMIDDEL: VIRKER DET SOM VI GERNE VIL HAVE DET SKAL? Favrskov og Viborg kommuner døjer også med oversvømmelser i mindre grad, mens sejlere og fiskere i Randers genereres af store mængder grøde. Selvom vandstanden igen er på vej op i Gudenåen, er Jarl Gorridsen (V) sikker på, at det har haft en gavnlig effekt at slå grøde en ekstra gang Vi er enige om, at der er behov for at gøre noget og er også enige om, at det ikke dur at vælge løsninger, som flytter problemerne til en anden kommune Lad os genindføre helt almindelig sund fornuft og slå mere grøde Den ekstra mængde grøde kombineret med store mængder nedbør har betydet høj vandstand. Borgmester Steen Vindum (V) har vurderet, at situationen i Gudenåen er ualmindelig, og derfor er der nu iværksat årets anden grødeskæring fra Silkeborg til Kongensbro.

4 DATA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen I alt 5 hydrometristationer med vandstande i Gudenåen I alt 7 stationer med plantedækninggrader fra overvågningsprogrammets seneste periode Blå punkter: NOVANA stationer med plantedata X Tvillum hydrometristation

5 VANDSTANDE DE SENESTE TRE ÅR VED TVILLUM I GUDENÅEN Vandstandene er højest om vinteren, vinteren 2015 var med sæ rdeles høje vandstande Grødeskæ ring sæ nker vandstanden 30 cm i 2013; 45 cm i 2014; 35 cm i 2015 Der er ganske ringe genvæ kst og kun i 2013 Blå kurve : Styre va ndsta nd (vandstand ved konsta nt va ndføring) Sort kurve : Må lt vandstand ved a ktue l va nd føring

6 SCENARIER FOR VANDSTANDE VED FORSKELLIGE GRØDESKÆRINGER Vandstande i perioderne og er baseret på gennemsnit. Scenarie beregninger dækker forskellige hyppigheder for skæring. Kilde: Silkeborg, Viborg, Favrskov og Randers kommuner. Notat nr

7 MEN HVAD SKER DER NÅR DER GRØDESKÆRES? Vandstanden fa lde r, hvor meget afhæ nger af bla. fa ld, plantemæ ngde og sa mmensæ tningen af a rte r Planterne vokse r ige n efter skæ ring - ge nvæ kst er størst i juni måned Genvæ ksten er høj fordi lysforholde ne forbe dre s når de r skæ re s se lvskygning e lim ine re s Genvæ ksten stige r med skæ ringshyppigheden fra ge nne m snitligt 0,04 cm/ dag ve d 1 å rlig skæ ring til 0,6 cm/ dag ve d 6 e lle r fle re å rlige skæ ringe r Kild e : Just et al (Aktue l Na turvide nska b)

8 HVILKE ARTER HAR STØRST GENVÆKST? og dominerer de allerede i Gudenåen? Arte r me d størst ge nvæ kst e r 1. Arte r me d ba sa lt væ kstpunkt de vokser hurtigt fre m ige n fordi væ kstpunkte t e r inta kt 2. Arte r me d hurtig væ kst de vinder konkurrencen om lyset som er den be græ nse nde fa ktor for pla nte væ kst i va ndløb Så nå r de r skæ re s hyppigt er det nogle sæ rlige a rte r de r kom m e r til a t dom ine re i vandløbene

9 DET ER IKKE ARTER MED HURTIG GENVÆKST DER I DAG DOMINERER I GUDENÅEN Ved Gudenåens udspring: Smalbladet mæ rke (19%) og brøndkarse (30%) Tinnet Bro: Smalbladet mæ rke (34%), dueurt (17%). Voervadsbro: Gul åkande (17%) og vandpest (11%). Kongensbro: Pindsvineknop (43%) Syd for Bje rringbro: Rørgræ s (11%) og va ndra nunke l (9%) Åbro: Børstebladet vandaks (18%), hjertebladet vandaks (33%) Baseret på overvågningsdata fra NOVANA i perioden

10 SÅ HVAD SKER DER HVIS DER SKÆRES HYPPIGERE? Genvæksten risikerer at stige markant

11 SCENARIER FOR VANDSTANDE VED FORSKELLIGE GRØDESKÆRINGER? I disse scenarier er der ikke taget højde for ændringer i plantesammensætning og øget genvækst ved hyppigere skæring. Kilde: Silkeborg, Viborg, Favrskov og Randers kommuner. Notat nr

12 SKÆRING ER DEN STØRSTE TRUSSEL MOD MANGE VANDAKSARTER SOM I DAG ER SJÆLDNE I Gudenåen findes mange vandaksarter: Børstebladet vandaks Svømme nde va nda ks Kruse t va nda ks Hjertebladet vandaks Glinsende vandaks Langbladet vandaks Rust va nda ks Lide n va nda ks Butbladet va nda ks Græ sbladet x skinnende vandaks og måske endnu flere på steder hvor der ikke er data i overvågningsprogrammet.

13 KONKLUSION: GRØDESKÆRING SOM VIRKEMIDDEL I GUDENÅEN Grøde skæ ring give r i gennemsnit 35 cm fa ld i vandstand (seneste 3 år; Tvillum bro) Genvæ ksten er generelt meget lille Hvis skæ ringshyppigheden øges er de r stor risiko for: Skæ ring stole ra nte a rte r som Pindsvineknop og a nd re a rte r med basal væ kst b live r hyppigere Plantegenvæ ksten stig e r og skæ ringsbehovet b live r større Sjæ ld ne pla nte a rte r går tilb a g e og vil væ re i risiko for a t forsvind e - mange af dem er af na tiona l og inte rna tiona l betydning Hurtigere behov for ny skæring Hyppigere skæring Hurtigere genvækst Flere skæringstole rante arter

14 LÆSNING OM GRØDESKÆRING Just et al Aktuel Naturvidenskab, 2, / aktuelnaturvidenskab.dk/ fileadmin/ Aktuel_ Naturvidenskab/ nr-2/ AN2-2016groede.pdf Bach, H. (red.), Faglig udredning om grødeskæring i vandløb. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 106 s. -Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr / dce2.au.dk/ pub/ SR188.pdf