K O MmagasinET. magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 47 / april / 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "K O MmagasinET. magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 47 / april / 2010"

Transkript

1 K O MmagasinET magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 47 / april / 2010 PLANLÆGNING DE 7 K-STRATEGISKE SYNDER ANALYSE OG PROCES ER STRATEGISKE KRUMTAPPER FOR SUCCES MED KOMMUNIKATION PARLEZ VOUS ALLEMAGNE? NEIN, NUR ENGLISH

2 INDHOLD TEMA: PLANLÆGNING 7 / HVIS DER IKKE ER ORDEN I TINGENE UDE PÅ VÆRKSTEDERNE, KAN DU IKKE ORDNE DET I EN PRESSEMEDDELELSE Med kunder om dagen og pressekontakter om ugen er der mere end en almindeligt stor berøringsflade at tage fat på for DSB kommunikation. Øget fokus på den interne kommunikation skal gøre de daglige relationer til kunderne endnu bedre blandt andet. 12 / DE 7 K-STRATEGISKE SYNDER Direktionen kræver det. Den skal være lang, og så skal den ligge på hjemmesiden, og der skal helst stå noget med værdier såsom åbenhed og synlighed. Og glem nu ikke den interne kommunikation eller politikkerne. Sådan lyder den kortfattede ordre til mange kommunikationschefer, hvilket gør det til en næsten umulig opgave at skrive en god kommunikationsstrategi. Billederne i dette nummer ser ikke ud som de plejer. De er taget af KOM magasinets faste fotograf Carsten Snejbjerg, men med et helt andet kamera end det han plejer at bruge. Carsten har brugt et kamera der hedder Lomo Sampler. Lomo Action Sampler mangler enhver form for kontrol, ingen fokus, ingen eksponering, indstillinger og ingen reel kontrol over komposition. Selv det nøjagtige tidspunkt for eksponering er usikkert, da kameraet tager fire forskellige billeder på et lille interval. Objektiverne er i plastik, og derfor får billederne farvestik og er sjældent skarpe. Udfaldet kan med andre ord ikke forudses. Efterfølgende har Carsten scannet negativerne og photoshoppet dem. For at skabe lidt variation i de forskellige portrætter har jeg klippet og sammensat forskellige negativer og på den måde forsøgt at skabe et lidt anderledes billedeunivers end den gængse stil i KOM. Kameraet koster lidt over kr. 200 kroner. 16 / ANALYSE OG PROCES ER STRATEGISKE KRUMTAPPER FOR SUCCES MED KOMMUNIKATION Med nye onlineværktøjer er det nemmere, hurtigere og billigere at måle målgruppers holdninger og præferencer og dermed få et godt analysegrundlag for at træffe valg der giver værdi for virksomheders, organisationers og myndigheders kommunikation og aktiviteter. Omvendt skal man ikke tro at svaret på den vellykkede kommunikationsstrategi ligger i analyserne. 20 / PARLEZ VOUS ALLEMAGNE? NEIN, NUR ENGLISH I de senere år har engelsk indtaget pladsen som det førende sprog uanset hvem man kommunikerer med. Som et verdenssprog opfylder engelsk alle krav som adgangsbillet til en verden hvor alle forstår alle. Eller er det bare noget vi går rundt og tror fordi vi alle sammen kan bestille en pizza og en cola på engelsk og få det helt rigtige uanset hvor vi befinder os?

3 LEDER TEKST / PER LINDEGAARD HJORTH, FORMAND FOR KOMMUNIKATION OG SPROG FOTO / CARSTEN SNEJBJERG DU ER IKKE GLEMT Michaell Møller introducerer i dette nummer af KOM et nyt begreb inden for beskæftigelsespolitikken, nemlig de glemte ledige. Det er en interessant, men dybt bekymrende betragtning, men jeg håber ikke at dette begreb finder fodfæste i dansk sprogbrug eller dansk erhvervsliv. Ingen ledig skal eller må glemmes. Jeg er overbevist om at de af KS medlemmer der er ledige, vil finde drømmejobbet. Jeg har desværre ikke universalopskriften, men tror at det nytter noget at gøre brug af de tilbud, som KS stiller til rådighed for alle medlemmer. Et eksempel herpå er udsprunget af to medlemmers konkrete ønske om og behov for at finde et nyt job. Jeg tænker her på Karrierenetværk København som har planlagt en række aktiviteter der alle er med til at give medlemmerne det ekstra der skal til for at brænde igennem og slippe igennem nåleøjet til det nye job. For der er en masse at lave for både kommunikatører og sprogfolk. Det er der talrige eksempler på i dette nummer af KOM. En opgave er at arbejde med virksomhedernes autenticitet, som Nikolaj Stagis beskæftiger sig indgående med i en af artiklerne. Her ligger en kæmpe opgave for kommunikatører. Hvis virksomhederne over en bred kam ville arbejde mere aktivt med deres autentiske styrker og inkorporere dem i deres kommunikationsstrategier og således skabe større troværdighed, ville vi som samfundsborgere blive fri for at skulle se den ene direktør efter den anden stå og vride hænder og stamme sig igennem et krydsforhør i et af de utallige forbrugerprogrammer som diverse tv-stationer ynder at sende i den bedste sendetid. Dårlig underholdning som kommunikatører kan være med til at sætte en stopper for. En anden opgave er at være virksomhedens kommunikationsvagthund. I dag, hvor udviklingen i e-medier betyder at alle via en pc/mobiltelefon med adgang til internettet kan offentliggøre deres tanker om stort og småt, er alle forbrugere og borgere vagthunde. Det stiller større krav til en virksomheds eller en organisations kommunikation. Der skal være en klart formuleret strategi for hvordan man reagerer i givne situationer, og det stiller store krav til den enkelte kommunikatørs viden om hvordan han eller hun skal agere ud fra et kommunikationsetisk synspunkt. En tredje opgave er at få formidlet selv den bedste og mest gennemtænkte kommunikationsstrategi eller forretningsstrategi til andre end lige netop direktionen. Virksomhedens overordnede strategier skal i mange tilfælde også implementeres i datterselskaber i Tyskland, Frankrig, Spanien eller Det er derfor også nødvendigt at en virksomhed der vil have succes, definerer og fastlægger sproglige strategier for sin kommunikation. Skal der kun kommunikeres på engelsk eller også på det lokale sprog? Uanset hvilket sprog virksomheden lægger sig fast på, er det nødvendigt at bringe de fremmedsproglige kompetencer i spil hvis projektet skal lykkes. Rådgivningsvirksomheden COWI er et flot eksempel på hvordan en virksomheds øverste ledelse er bevidst om vigtigheden af sproglige strategier. En fjerde opgave er intern kommunikation En femte opgave er at undgå de syv K-synder og sådan kunne jeg blive ved med at remse opgaver op som KS medlemmer ville være de bedste til at løse i private og offentlige virksomheder og organisationer. Udfordringen for os alle består i at få virksomhederne til at indse det. Det er vores fælles opgave.. Per Lindegaard Hjorth Formand KOM magasinet ISSN: Medlemsblad for Forbundet Kommunikation og Sprog Bladet er medlem af Danske Specialmedier Redaktion Per Lindegaard Hjorth (ansvarshavende) Anne Nimb (redaktør) KOM magasinet 2010 Nr. Deadline Udgivelse 48/ /05 04/06 49/ /06 13/08 Annoncer DG Media a/s Telefon Fax Årsabonnement 8 stk. 500 kroner for ikke-medlemmer Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning. Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning. Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC) Grafisk design og produktion Falk og musen grafisk design Tryk PR Offset Oplag eksemplarer Distribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli juni 2009 Adresse Hauser Plads 20, 3. sal 1127 København K. Telefon Hjemmeside: Postgiro Ekspedition Mandag-torsdag Fredag Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog Gl. Strand København K. Telefon

4 UPDATE HER FÅR DU EN OPDATERING MED NYHEDER FRA OG KOMMUNIKATION OG SPROGS UGENTLIGE NYHEDSBREV. PÅ HJEMMESIDEN KAN DU FØLGE MED I NYHEDERNE HVER DAG, OG DU KAN TILMELDE DIG NYHEDSBREVET. RABAT I BONBON-LAND OG HOS FALCK Forbrugsforeningen har på det seneste indgået to nye aftaler således at KS-medlemmer som er med i Forbrugsforeningen, nu kan få rabat både i BonBon-Land og hos Falck. Hos Falck kan du få Falck Autohjælp Bil Basis Danmark og opnå en bonus på 9 procent. Abonnementet omfatter autohjælp i Danmark, starthjælp og hjulskift, udbringning af benzin og diesel, bugsering, låseservice og videretransport. I BonBon-Land kan du opnå en bonus på 9 procent hvis du betaler med Forbrugsforeningens betalingskort. Med et medlemskab af Forbrugsforeningen kan du spare penge i over butikker over hele Danmark besparelsen kan betale det faglige kontingent flere gange. Alle KS ere kan melde sig ind i Forbrugsforeningen via KS hjemmeside. KS PÅ VEJ IND I KTO KARRIERENETVÆRK KLAR MED PROGRAM Forårets program for de 66 medlemmer af KarriereNet Kbh er ved at være klar. Det næste halve år kommer der følgende emner på programmet: Præsentationsteknik, Fransk vinsmagning med fagligt indlæg om at arbejde i vinbranchen, Speed-dating mellem fem-seks store virksomheder og medlemmerne af netværket, Karrierecoaching i grupper og Tendenser på det fremtidige arbejdsmarked hvilke kompetencer kræver det? Invitationen til det første møde er sendt ud og lagt i kalenderen på KS hjemmeside under det sker For at komme med til møderne skal man være med i Karrierenet Kbh på KS-MedlemsNet. Netværket er åbent for alle medlemmer af KS. KS-formand Per Lindegaard Hjorth opfordrer endnu flere medlemmer til at bruge de muligheder der i KS, for at oprette netværk og få tilskud til aktiviteter. Københavnerne hjælper gerne med at få sat lignende netværk i gang i andre regioner. KS har i de senere år fået et stigende antal medlemmer ansat i kommuner og regioner. De er ansat på overenskomst for akademikere i kommunerne og overenskomst for akademikere i regionerne. - Vi forventer at tendensen fortsætter idet vi også kan konstatere at der bliver ansat flere og flere akademikere i kommuner og regioner, siger konsulent Kirsten Olsen fra KS. - I sekretariatet får vi flere og flere henvendelser om lønforhandlinger for disse medlemmer, forklarer hun. Derfor er det naturligt for KS at være medlem af Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansattes forhandlingsfællesskab. KTO og KS hovedbestyrelse besluttede på sit seneste møde at KS skal søge om optagelse. KTO repræsenterer 46 faglige organisationer med ca medlemmer, det vil sige hovedparten af de ca ansatte i kommuner og regioner. KTO har til formål at koordinere overenskomstforhandlingerne i kommuner og regioner og forhandler med de kommunale arbejdsgivere om generelle lønforhold, barsel, ferie og medbestemmelse. ÅBEN DEBAT OM SPROG, KULTUR OG KOMMUNIKATION Hvordan kan KS og de mange sprog-, kultur- og kommunikationskyndige medlemmer hjælpe virksomhederne med at få overvundet de kulturelle og sproglige barrierer som de støder ind i ude i verden, når de vil sælge deres varer? KS inviterer til åbne debatmøder i både København og Århus i april. Alle medlemmer er meget velkomne til at komme og give deres besyv med i debatten. - KS-medlemmerne har den særlige kvalitet at de evner at løsne op for mange af de sproglige og kulturelle barrierer der kan opstå når virksomheder skal ind på nye markeder, men der er stadig alt for mange virksomheder som for sjældent sætter ressourcer af til at forstå deres eksportmarkeders sprog og kultur. Problemstillingen er virkelig vigtig fordi den koster på den danske eksportkonto, og derfor har KS sat sig for at få diskuteret det grundigt igennem med henblik på at finde de løsninger der kan forbedre situationen, siger formand Per Lindegaard Hjorth, KS, om baggrunden for invitationen til KS-medlemmerne til åbne debatmøder i København den 27. april og i Århus den 10. maj. - Her skal vi drøfte hvilke krav virksomheder der skal eksportere på fremmedsprog, har, og hvilke værktøjer der skal stilles til rådighed for dem. Desuden er det tanken at drøfte hvilke netværk det kan være brancheforeninger, lokalforeninger, erhvervsorganisationer og meget andet det kan være relevant at samarbejde med for at få udbredt projektet. Vi vil gerne høre medlemmernes holdninger og ideer, siger Per Lindegaard Hjorth.

5 4/5 DE STUDERENDES KONTINGENT For studentermedlemmer vil overgang til kvartalsvise opkrævninger for alle medlemmer betyde at hvor de tidligere er blevet opkrævet i månederne januar, april, juli og oktober, vil de fremover blive opkrævet i månederne marts, juni, september og december. Derudover vil de studentermedlemmer der er tilmeldt forbundets gruppelivsordning, slippe for at modtage en opkrævning på gruppelivspræmien hver måned. Præmien vil fremover også blive opkrævet kvartalsvis sammen med kontingentet. FORTÆL OS HVOR DU ARBEJDER Overenskomstforhandlingerne er i fuld gang i en lang række private virksomheder som Københavns Lufthavne (CPH), TDC, De Gule Sider, CSC, Post Danmark og Danmarks Radio. Hvis du er ansat et af de steder og ikke har meddelt det til KS, så skynd dig at få fortalt os om det. Hvis vi ikke kender dit ansættelsessted, kan vi nemlig ikke hjælpe dig med at sikre at dine krav bliver hørt, at du får de relevante informationer, og at du kommer til at deltage i urafstemningen. Hvis du er ansat et af de steder hvor overenskomsten skal fornys her i 2010, og ikke har meddelt det til KS, så skynd dig derfor at få fortalt os om det. Så vil du også kunne komme til at give din mening til kende ved at deltage aktivt i klubberne på de respektive virksomheder hvor der er overenskomst. MEDIEPOLITIK FOR KOMMUNIKATØRER Politikerne i KS hovedbestyrelse tager hul på diskussionen om KS mediepolitik. - Vi skal diskutere hvordan KS kan arbejde for at sikre at også de kommunikationsuddannedes arbejdspladser kan få del i mediestøtten, siger formand Per Lindegaard Hjorth, KS. Folketingets partier er ved at forhandle et nyt, sædvanligvis fireårigt medieforlig, omhandlende 5-6 milliarder kroner, der anvendes dels til DR, dels til momsfritagelse og portostøtte til landsdækkende aviser og kulturelle trykte medier der opfylder de politiske mål med mediestøtten: demokratisk debat, kvalitet i medierne, dansksproget indhold, ytringsfrihed og ytringsmulighed. - Som det er i dag, er det således kun trykte medier og altså ikke digitale medier der har mulighed for at opnå mediestøtte. Skulle medlemmer af KS finde på at etablere et publicistisk medie der har til formål at styrke debatten om demokrati, kultur, medieadgang med videre i digital form, er der ikke mulighed for at få støtte på nuværende tidspunkt. Hvis et KS-medlem finder på at lave et medie om det samme i trykt form, vil det være støtteberettiget. - Den nuværende mediestøtte opererer således ikke strategisk, hverken med udviklingen inden for de digitale medier sådan som vi kender dem i dag, eller med muligheden for at eksperimentere såvel med teknologi som med indhold. Man understøtter en teknologi og en publicistisk virksomhed der i princippet er forældet. Det er disse ting hovedbestyrelsen på sit seneste møde besluttede at sætte på dagsordenen, siger Per Lindegaard Hjorth. KS GÅR OVER TIL KVARTALSOPKRÆVNING Fra juni går KS over til at opkræve kontingentet kvartalsvis i stedet for månedsvis. Vi har koordineret med a-kassen. Der bliver nu to måneder hvor der skal betales kontingent til henholdsvis forbund eller a-kasse, og én betalingsfri måned hvert kvartal. - Baggrunden for at vi går over til kvartalsopkrævninger nu, er blandt andet at sikre at medlemmerne oplever en mere jævn betaling af både forbunds- og a-kassekontingent. De fleste medlemmer af KS er også medlem af AJKS, der gik over til kvartalsopkrævning sidste sommer. Medlemmerne får nu én måned hvor de betaler KS-kontingent, en anden hvor de betaler a-kasse, og så én helt og aldeles betalingsfri måned, siger formand Per Lindegaard Hjorth, KS. De betalingsfrie måneder bliver februar, maj, august og november KS opkræver i marts, juni, september og december AJKS opkræver i januar, april, juli og oktober Der er også konkrete besparelser i at samle opkrævningerne. KS sparer kroner om året på at opkræve kvartalsvis frem for hver måned fordi vi skal betale mindre til PBS. Medlemmer der plejer at gå på posthuset hver måned for at betale, kan nu nøjes med at gøre det fire gange om året og det er der også en besparelse i for det enkelte medlem. Her kan du se hvordan opkrævningerne til henholdsvis forbund og a-kasse kommer til at fordele sig over året. Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec KS AJKS KS-kontingentet er her ekskl. gruppelivsbetalingen. AJKS-kontingentet er her inkl. betaling til efterlønsordningen

6 TEKST / ANNE NIMB PLANLÆGNING Q&A THOMAS HESTBÆK ANDERSEN, PH.D., LEKTOR, INSTITUT FOR SPROG OG KOMaMUNIKATION, SDU ALTING SKAL VÆRE DIALOG Q: Hvad er den største modernisering der er sket for kommunikationsplanlægningen i de senere år? A: Den væsentligste tendens er at alting skal være dialogisk. Kommunikationsprocessen mellem en afsender og en modtager skal tænkes som netop en kommunikation, altså som noget der foregår og opstår i fællesskab. Vi skal tage det alvorligt at kommunikation betyder samkvem eller forbindelse. Samtidig er det blevet vanskeligere at finde ud af hvem det er vi skal indgå i en dialog med. De klassiske metoder for målgruppesegmentering for eksempel Minerva-modellen har ikke mistet deres berettigelse, men de skal suppleres med en bevidsthed om at vi i højere grad agerer som situider end som gennemgående, faste roller. Altså at vi optræder forskelligt og med forskellige præferencer og formål i forskellige situationer. Den præcise målgruppesegmentering er en af de største udfordringer i øjeblikket. Og det angår både B2C, B2B og B2G. Q: Hvad har nødvendiggjort den modernisering? A: Udviklingen i e-medier. Kommunikationsprocessen er blevet demokratiseret på den måde at vi alle blot vi har en computer og adgang til nettet kan publicere vores tanker. Det er blevet allemandseje at have en stemme i det offentlige rum; ikke nødvendigvis en stemme der bliver lagt mærke til, men vi har alle muligheden for at komme til orde. Med web 2.0 er det ord og idealer som samarbejde, social og skabende der dominerer, og en god corporate site er en hjemmeside der giver mulighed for at brugerne kan være medskabere af den altså at der kan opstå en egentlig kommunikationsproces på og omkring hjemmesiden. Q: Hvor kan man især iagttage en virksomhed som har taget disse tankegange til sig? A: Arla er med sit forbrugerforum bestående af en række blogs jo det efterhånden klassiske eksempel i en dansk kontekst Arla var den første danske virksomhed der satsede seriøst på bloggen. Efterhånden er en del kommet godt efter det, og ikke mindst rejsebureauer med et (fortrinsvist) yngre publikum udnytter web 2.0-mulighederne for at skabe dialog både mellem sig selv og sine kunder og kunderne imellem for eksempel Kilroy og MyPlanet. På deres hjemmesider finder vi en række dialogiske muligheder såsom blogs og kommentarfunktioner, og vi finder selvfølgelig også Kilroy på det aktuelt mest succesrige sociale e-medie overhovedet, Facebook. Q: Hvad skal man i forlængelse af det især fokusere på når man som virksomhed beslutter hvordan man vil tale til sine omgivelser? A: Man skal selvfølgelig fokusere på at skabe muligheder for dialog. Man skal turde åbne den mere polerede corporate site op for andres stemmer så interessenter får oplevelsen af en åben indstilling til kommunikation. Derudover skal man opføre sig ordentligt og kommunikere sandfærdigt. I dag er det ikke kun pressen der er en vagthund; i dag findes vagthunden ved ethvert computertastatur. Så det drejer sig om at kommunikere det man gør og omvendt. På den måde bevarer man sin troværdighed, og uden troværdighed går det ikke hvem gider tale men en man ikke tror på? Det kræver altså en del (kommunikations)etiske overvejelser at være virksomhed i dag.

7 6/7 KOMMUNIKATIONSLEDELSE TEKST / ANNE NIMB FOTO / CARSTEN SNEJBJERG HVIS DER IKKE ER ORDEN I TINGENE UDE PÅ VÆRKSTEDERNE, KAN DU IKKE ORDNE DET I EN PRESSEMEDDELELSE MED KUNDER OM DAGEN OG PRESSEKONTAKTER OM UGEN ER DER MERE END EN ALMINDELIGT STOR BERØRINGSFLADE AT TAGE FAT PÅ FOR DSB KOMMUNIKATION. ØGET FOKUS PÅ DEN INTERNE KOMMUNIKATION SKAL GØRE DE DAGLIGE RELATIONER TIL KUNDERNE ENDNU BEDRE BLANDT ANDET.

8 Når man spørger DSB s kommunikationschef Anna Vinding hvad det vigtigste fokus er i DSB s kommunikationsafdeling lige nu, så bliver man øjeblikkeligt sat på plads. For i DSB kan man ikke spørge sådan til kommunikationsafdelingen isoleret. - Her er kommunikationsafdelingen fuldstændig integreret i forretningen, og derfor kan kommunikationsafdelingens fokusområder slet ikke skilles fra forretningen. Og det vigtigste projekt i DSB lige nu er at vi opgraderer vores linjekommunikation, siger Anna Vinding. DSB vil nemlig gerne være bedre til intern kommunikation. Det er noget som både medarbejdere og ledelse efterspørger. Derfor har DSB Kommunikation netop fået ny organisation. De 17 medarbejdere er blevet delt op i to enheder. Anna Vinding sidder i toppen som koncernkommunikationschef, og så har man ansat Ulrik Grimstrup til at være chef for intern kommunikation der både rummer intern massekommunikation og intern forandringskommunikation. Den nye afdeling har ansvaret for DSB s ugeavis, for de tre-fem daglige nyheder på intranettet og meget andet. Claus Dithmer har som pressechef ansvaret for den anden del som blandt andet tager sig af presse, bladet Ud & Se med videre. - Det er ikke udtryk for et voldsomt paradigmeskift, for vi har naturligvis altid haft fokus på intern kommunikation. Men når man er så stærk til massekommunikation som DSB er det, kan det have en tendens til at gå ud over linjekommunikationen. I organisationen har man kunnet opleve at se nyheder om DSB i medierne som medarbejderne ikke har fået forklaret godt nok af deres lokale chef. Nogle gange er det ganske enkelt gået for stærkt, og det har skabt uligevægt i kommunikationen, forklarer Anna Vinding. Hun påpeger at en del af vanskeligheden består i at det er nemmere at styre massekommunikationen end den kommunikation der skal foregå gennem de 400 førstelinjeledere i DSB. - De er de vigtigste ambassadører, og det er dem der har kontakten til medarbejderne. Derfor er det en vigtig del af opgaven at klæde dem på så vi er sikre på at budskaberne kommer rigtigt ud til de medarbejdere. Vi vil gerne have konsistens i det, og vi vil sikre feedback. Selvstændige medarbejdere Men hvorfor er det at behovet for at sætte ekstra fokus på kommunikationen til DSB-medarbejderne opstår lige præcis nu og ikke i går eller i morgen? - Vi har fået et samfund hvor medarbejderne heldigvis har stor ansvarlighed og er i stand til at træffe selvstændige beslutninger. Det vil vi gerne understøtte. Men hvis man ikke er informeret, kan man ikke tage ansvar. Så selvom det jo ikke er sådan at medarbejderne selv skal tage ansvar for beslutningen om hvornår togene skal sendes af sted, er der alligevel en masse situationer hvor det er rigtig godt hvis medarbejderne tager ansvar for beslutninger. De skal jo ikke ringe herind og spørge om lov til at uddele gratis kaffe hvis toget går i stå, så de skal kunne agere i de situationer hvor der opstår behov. - Det kan de gøre hvis de forstår hvor vi vil hen med virksomheden, og hvorfor vi gør som vi gør. Medarbejderne er ambassadører i forhold til DSB s omdømme og de daglige relationer til kunderne. Vi får folk til at tage toget ved at levere en god vare, men man kan ikke drive virksomheden i henhold til mængder af reglementer som man gjorde i gamle dage. Medarbejderne vil gerne tænke selv derfor er intern kommunikation vigtigere end nogensinde før. Hos DSB er det ikke kun koncernledelsen der tegner virksomheden udadtil. Det er lige så ofte de ansvarlige chefer der udtaler sig. - Både medierne og offentligheden vil gerne se den ansvarlige chef og det er i øvrigt også med til at profilere DSB s ansvarlighed og succes at vise at vi har kompetente chefer på alle områder, siger Anna Vinding.

9 8/9 DSB har den presse DSB fortjener DSB får meget presseomtale. Hver uge året rundt er der omkring kontakter mellem DSB og pressen. Ikke alt er positivt. - Men vi har den presse vi fortjener. I langt de fleste tilfælde får vi lov til at komme til orde. DSB vil jo altid være en virksomhed der har en kritisk bevågenhed og det skal vi også være. Naturligvis opstår der indimellem konflikter mellem DSB og medierne men helt generelt har vi besluttet at være robuste. For DSB er stor, synlig og ejet af alle danskere. Med kunder om dagen vil der altid være noget at kritisere og vi kan jo ikke lave produktet om hvis der opstår en fejl, forklarer Anna Vinding og fortæller samtidig at DSB s omdømme bliver bedre og bedre. I Reputation Track ligger man i dag på omkring 55 procent, og det er en stigning på 19 procent siden De to vigtigste årsager til det forbedrede image blandt danskerne er dels at rettidigheden efterhånden er rigtig god, dels at DSB har fået løst sit IC4-problem. - Kommunikationsafdelingen har ikke nogen særskilt andel i det. Vi kan ikke gå ud med en lyserød spand maling, så resultaterne og den baggrund de er opnået på, fortæller at man kan være med til at fortælle de gode historier, men man kan ikke informere eller kommunikere sig ud af problemerne hvis der ikke er substans bag, siger Anna Vinding. Kriseberedskab DSB har mange års erfaring i kriseberedskab, og cheferne i DSB er generelt vant til at være eksponerede. - Som kommunikationschef er jeg heldigt stillet fordi det er sådan. Forståelsen er der nemlig, men det er ikke det samme som at man ikke kan komme til at føle sig under pres hvis der opstår en dårlig sag. - DER ER KONTANT AFREGNING VED KASSE ÉT OG VI HAR IKKE EN CHANCE HVIS VI LUKKER ØJNENE OG TROR AT SÅ GÅR PROBLEMERNE VÆK INDEN VI ÅBNER DEM IGEN, SIGER ANNA VINDING, KONCERNKOMMUNIKATIONSCHEF I DSB. BLÅ BOG ANNA VINDING, KONCERNINFORMATIONSCHEF, DSB. UDDAN- NET JOURNALIST FRA DANMARKS JOURNALISTHØJSKOLE. SIDEN JANUAR 1998 KOMMUNIKATIONSCHEF I DSB MED ANSVAR FOR INTERN OG EKSTERN KOMMUNIKATION, NU UNDERDIREKTØR OG ANSVARLIG FOR KONCERNKOMMUNI- KATION. TIDLIGERE ANSÆTTELSER PÅ SKANDINAVISK FILM KOMPAGNI (REDAKTIONSCHEF PÅ GO MORN DANMARK FOR TV2), DANMARKS RADIO, BERLINGSKE TIDENDE, POLITIKEN, FYNS TIDENDE OG FYENS STIFTSTIDENDE.

10 Anna Vinding fortæller at hun deltager i koncernledelsesmøderne i DSB, og at man her én gang om måneden har issues management på dagsordenen. Ikke alene bundet op på kommunikation, men på hele forretningen. Her tages en bred vifte af emner under behandling, fra CSR, til miljø og arbejdsmiljø. - Men det er sjældent det er fejlene der skaber krisen alene. Oftere handler det om hvordan fejlene bliver håndteret, understreger Anna Vinding og vender her tilbage til sine pointer om betydningen af god intern kommunikation. - Krisekommunikation er superspændende og nødvendigt, men hjertet ligger tættere på intern kommunikation. Jeg ser det sådan at jo bedre vi er til intern kommunikation, jo bedre kan vi kommunikere udadtil, og jo bedre kan vi løse problemerne. Gør noget ved problemet, og kommuniker løsningen. Det er sådan vi gør, siger hun. Mange faktorer udgør fundamentet bag de beslutninger der bliver taget. Men beslutningerne baserer sig også på den viden ledelsen har fra DSB-medarbejderne DSB arbejder nemlig med whistleblowere. - Vi får den viden vi har brug for, fordi vi har en kultur hvor det er karrierefremmende at påpege problemer. Og vi arbejder med at få illustreret over for medarbejderne at DSB har en række dilemmaer på alle niveauer, og at de skal handle med omtanke. GØR NOGET VED PROBLEMET, OG KOMMUNIKER LØSNINGEN Jobbet er blevet meget mere strategisk Da Anna Vinding blev ansat i DSB, var det næsten udelukkende pressehåndtering det handlede om i DSB Kommunikation. - Så over tid er der sket en klar forandring i kommunikationschefens rolle. Mit job er blevet mere strategisk, blandt andet fordi det ikke er mig der skal kommunikere. De moderne ledere skal og vil selv. Det er et parameter at kunne kommunikere for at blive leder i DSB. Kommunikationsafdelingen er maskinen, de andre er de udførende, og de forventer kommunikationsplaner og backup i et meget større omfang end for bare 10 år siden. DSB s kommunikationsplaner er generelt meget projektbaserede, og strategien ligger på de konkrete projekter. Man har også en formuleret kommunikationspolitik som er blevet opgraderet for nylig Anna Vinding kan slet ikke forstå at nogen kan leve uden sådan én og nu går man så i gang med den proces der skal gøre DSB endnu bedre til at planlægge og gennemføre kommunikation. Blandt andet skal man have uddannet mange flere medarbejdere til at kommunikere, for eksempel de før omtalte 400 førstelinjeledere. - Forberedelse er vigtig. Man er nødt til i ledelsen at gøre sig klart hvilke holdninger man vil kommunikere. Også derfor er det vigtigere end nogensinde at have en kommunikationsplan, mener Anna Vinding. Hos DSB er det også sådan fordi virksomheden på forholdsvis få år er gået fra en gammeldags statsejet virksomhed til en virksomhed i konkurrence og et af de mest succesrige togselskaber i Europa. - Vi arbejder i princippet på samme måde som hvis vi var et aktieselskab det vil blandt andet sige at vi følger principperne i årsregnskabsloven. Og vi tjener kunder og ejere på samme måde som andre virksomheder. Hos os er de så tilfældigvis de samme. Så der er kontant afregning ved kasse ét og vi har ikke en chance hvis vi lukker øjnene og tror at så går problemerne væk inden vi åbner dem igen, siger Anna Vinding.

11 KOMMUNIKATIONSDAGEN 2010 KOMMUNIKATIONSDAGEN j U N I T E K N O l O G I S K I N ST I T U T TA AST r U p I S A M A R B E J D E M E D K O M M U N I K AT I O N O G S P R O G 1 5. j U N I T E K N O l O G I S K I N ST I T U T TA AST r U p I S A M A R B E J D E M E D KO M M U N I K AT I O N O G S P R O G < < Åbningstaler: Åbningstaler: Clement Kjersgaard Clement studievært, Kjersgaard skribent og studievært, foredragsholder skribent og foredragsholder UDVID NETVÆRKET MØD UDVID SKARPE NETVÆRKET PROFILER MØD FRA SKARPE BRANCHEN PROFILER FÅ INDSIGT FRA BRANCHEN OG INSPIRATION FÅ INDSIGT OG INSPIRATION SAMMENSÆT DIT EGET PROGRAM SAMMENSÆT - VÆLG DIT EGET MELLEM PROGRAM 9 FORSKELLIGE - VÆLG MELLEM SPOR 9 FORSKELLIGE SPOR n Kommunikation med målbare resultater n n Kommunikation Ekspertpanelet med - strategisk målbare kommunikation resultater og ledelse n n Ekspertpanelet Sociale medier - i strategisk praksis - med kommunikation bundlinjeeffekt og ledelse n n Sociale Intern kommunikation, medier i praksis - der med samler bundlinjeeffekt og styrker n n Intern Bliv rustet kommunikation, til rollen som der rådgiver samler og styrker n Bliv rustet til rollen som rådgiver Læs mere om KommuniKationsdagen Læs mere 2010 KommuniKationsdagen og tilmeld dig på: 2010 og tilmeld dig på:

12 PLANLÆGNING TEKST / TIMME BISGAARD MUNK TEGNING / MAJ RIBERGÅRD 7 DE K-STRATEGISKE SYNDER DIREKTIONEN KRÆVER DET. DEN SKAL VÆRE LANG, OG SÅ SKAL DEN LIGGE PÅ HJEMMESIDEN, OG DER SKAL HELST STÅ NOGET MED VÆRDIER SÅSOM ÅBENHED OG SYNLIGHED. OG GLEM NU IKKE DEN INTERNE KOMMUNIKATION ELLER POLITIKKERNE. SÅDAN LYDER DEN KORTFATTEDE ORDRE TIL MANGE KOMMUNIKATIONSCHEFER, HVILKET GØR DET TIL EN NÆSTEN UMULIG OPGAVE AT SKRIVE EN GOD KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Ikke så mærkeligt at det tit går galt og alt for sjældent går rigtig godt når virksomheder skal skrive deres kommunikationsstrategi. Strategiskriveriet kører af sporet fordi ingen rigtig ved hvad der skal stå og ikke stå i strategien. Det er en genre og tekst som stritter i alle retninger og vil alt for meget for alle og ingen. Den vil være en politik, en vision, en mission, en plan og en medieoversigt samme tid. Ofte er den splittet mellem blotte beskrivelser af hvad man gør, eller floromvundne lovprisninger af hvad man bør gøre. Det kan gøres bedre. KOM-magasinet har samlet K-strategiens syv dødssynder og opskriften på at undgå dem. Til skræk og advarsel. Til inspiration og indsigt. DEN FØRSTE SYND: HURRA-ORD OG KOMMUNIKATIONSKLICHEER K-strategien er her fyldt med tomme plusord eller eviggyldige sandheder ingen kan være uenige i. Det hele bliver ufattelig intetsigende, ubrugeligt og kedsommeligt. Strategien handler ofte mere om hvad alle bør gøre, end hvad man rent faktisk gør. Klassiske eksempler er formuleringer som Vi vil være tæt på målgruppen, Vi melder altid ud internt før eksternt, Vi kommunikerer klart i kriser, eller Vi vil være åbne og gå i dialog. Problemet bliver blot forstærket når kommunikationsstrategien er en forklædt kommunikati-

13 12/13 onspolitik med en række almene principper for kommunikation, eller når den i virkeligheden er virksomhedens mission og vision. Typiske eksempler: En mellemstor kommune skriver i sin strategi at man er åben, selv om man sjældent kan få fat i den rigtige medarbejder. Undgå det sådan: Fjern de tomme plusord og kommunikationsklicheer. En god kommunikationsstrategi handler om fravalg af ord og handlinger. Du skal kun skrive noget i strategien som andre kan være uenige i, og det er altså ikke alverdens hurraord. Prøv at skrive ikke foran de ord du overvejer at smide ud. Lyder det for eksempel mærkeligt at virksomheden er IKKE-dialogisk, så skal dialogisk ud af strategien.

14 DEN TREDJE SYND: HVERDAGEN MED ET FINT ORD Her er der slet ikke tale om en strategi, men blot om generel beskrivelse af hvad I faktisk gør og producerer i kommunikationsafdelingen. Punktum slut. Så er strategien i virkeligheden en forklædt kommunikationsplan for årets aktiviteter og produkter brudt ned på web, presse, personaleblad og intranet. Det giver ikke meget strategisk retning, men blot et godt budgetoverblik og en klassisk køreplan. Ofte har opremsningen af kommunikationsafdelingens mange medier som eneste mål at få årets budget plus 10 procent igennem. Det er ikke godt nok. DEN ANDEN SYND: SKOLEMESTERSTRATEGIEN Her er kommunikationsstrategien forfaldet til udelukkende at være en taktisk og operationel kommunikationsplan eller en alt for overordnet kommunikationspolitik. Altså en kommunikationsmanual fra kommunikationsafdelingen til resten af virksomheden ofte fyldt med skolemesteragtige regler og retningslinjer for hvordan hjemmesiden, designet eller teksten skal se ud. Meget handler om hvad man ikke må på et alt for lavpraktisk plan, og meget lidt handler om hvad man vil og kan på et mere abstrakt plan. Den er måske god til at styre og gennemsyre en virksomhed med en grafisk identitet eller sproglige udtryk til kundebrevene, men knap så god til strategisk positionering af virksomheden og dens kommunikation. Typiske eksempler: En kommunikationsplan for en større virksomhed hvor afsnittene er bygget op omkring medier og produkter med korte tekster. Kort sagt en uinspirerende produktoversigt. Du kan kende på formuleringer som: Igen i år afholder vi årsdag for eller Vores hjemmeside er en vigtig indgang for mange af vores målgrupper, derfor er forsat udvikling og vedligeholdelse vigtig. Men hvorfor disse produkter produceres, fortaber sig. Undgå det sådan: Forstå at hvorfor og hvad du kommunikerer, er vigtigere end hvad du kommuniker igennem. The medium is not the message. Budskabet kommer før medierne. En plan er ikke en strategi. Typiske eksempler: En kommunikationsstrategi som opstiller kommunikationspolitiske regler for størrelse på logo, for -signatur, for henvendelsesform i kundebreve og for svarfrister. Og ikke så meget mere. Undgå det sådan: Ophøj ikke simple regler og retningslinjer til en strategi. HR opfatter jo heller ikke personalehåndbogen som virksomhedens HR-strategi. Man skal se ud over regler og arbejdsgange og udstikke virksomhedens retning på et højere plan. Det handler om nøglebudskaber og en egentlig kommunikationsplatform eller -positionering.

15 14/15 DEN FJERDE SYND: FOLLOW THE MONEY TOO MUCH Dette er en synd man ofte ser i private virksomheder. En god kommunikationsstrategi er tilpasset og udtrykker forretningsstrategien som kommunikation. En dårlig kommunikationsstrategi er forretningsstrategien og intet andet altså når det kammer over og man tror forretningsstrategien ukritisk kan rulles ud som intern kommunikation. Et typisk top-down-ledelsesperspektiv der overser at kommunikation i virksomheder er andet end aktionærernes interesser. Denne fejlslutning kan enten direkte komme til udtryk ved at omdrejningspunktet for kommunikationen bliver overskudsgraden, eller mere indirekte at kommunikationen bliver en forklædt marketingstrategi. Altså presse reduceret til produkt-pr. Ekstern kommunikation reduceret til investor relations. Intern kommunikation reduceret til udrulning af forretningsstrategien. Pengene, profitten og forretningen kommer her til at fylde det hele på bekostning af kommunikationsfagligheden. DEN SJETTE SYND: DET HELE OG LIDT TIL Nogle kommunikationsstrategier er det hele og lidt til. Et stort masterdokument som vil alt for meget. Her er virksomhedens vision, mission, politik, strategi, branding og produkter skrevet sammen hulter til bulter. Resultatet er en skizofren tekst som skaber mere støj og forvirring fordi de enkelte elementer ofte direkte strider mod hinanden eller peger i alt for forskellig retning. Et typisk eksempel: En stor region eller fusioneret virksomhed som er blevet skabt af politiske eller økonomiske grunde, men ikke ved hvad den er eller skal blive. Samtidig skal alt tænkes på ny, og hvorfor ikke lige samle det i et samlet dokument. Dårlig ide. Undgå det sådan: Skeln skarpt mellem vision, mission, strategi og politik. Bland det ikke sammen i samme dokument. Typiske eksempler: En multinational medikovirksomhed som mener EBIDAT-marginen eller bruttoanvancen er nøglebudskabet. Det klassiske eksempel er at de så opkalder kommunikationsstrategien efter omsætningsmålet på 2 milliarder i Alt for meget forretning og alt for lidt kommunikation. Undgå det sådan: Tænk på hvad du kan bidrage med som hverken er kommunikeret forretningsstrategi eller simpel marketing. Din opgave med kommunikationsstrategien er at fungere som spejl og vindue mellem virksomheden og alle dens interessenter. Her er aktionærerne blot én blandt mange, og marketing er kun en lille del af virksomhedens samlede kommunikation og identitet. DEN FEMTE SYND: ÉN MÅLGRUPPE FYLDER DET HELE Denne synd ses i lige så mange varianter som der er målgrupper. Fælles er at en bestemt målgruppe overvurderes, og kommunikationsstrategien i virkeligheden kun er en strategi for hvordan man skal kommunikere og overbevise den. Alle andre er i virkeligheden glemt og gemt væk. Ofte vil strategien indeholde lidt om alle målgrupperne, men når alt kommer til alt, er det journalisterne, kunderne og politikerne som det hele handler om. I det offentlige er det ofte politikerne som fylder for meget, mens det hos ngo er ofte er pressen og de frivillige som fylder mest. I fagforeningerne ses det ofte at medlemmerne bliver omdrejningspunktet for al kommunikation, selv om ikke-medlemmer eller tidligere medlemmer burde være mindst lige så interessant en målgruppe. Et typisk eksempel: En offentlig organisation hvor kommunikationsstrategien næsten kun handler om synlighed og dermed indirekte kun om pressekontakt. Undgå det sådan: Tjek efter om du giver plads til alle målgrupper og ikke fejlagtigt overvurderer betydning af nogle målgrupper på bekostning af andre. DEN SYVENDE SYND: ÉN KOMMUNIKATIONSDISCIPLIN FYLDER FOR MEGET ELLER DET HELE Står organisationen lige nu over for en central og aktuel udfordring som fusion, nedskæring eller ny forretningsmodel eller -produkter, kan det komme til at fylde for meget. Den skygger så at sige for de klassiske kommunikative opgaver og udfordringer som er mindst lige så vigtige. De er bare ikke så synlige som den aktuelle udfordring. Kommunikationsstrategien bliver derfor en forklædt kriseplan, forandringsplan eller produktlancering designet til en bestemt situation og til en særlig udfordring på en alt for kort bane. Det store billede og de daglige udfordringer på den lange bane går tabt. Et typisk eksempel: Den aktuelle kommunesammenlægning betød at alt for mange kommuners kommunikationsstrategier blev alt for meget fusion og forandringskommunikation. Glemt blev borgerne. Undgå det sådan: Tjek din strategi for om alle kommunikationsdisciplinerne er med og fylder det de skal. Mærk efter om den aktuelle udfordring skygger for noget vigtigere.

16 PLANLÆGNING TEKST / METTE DAHL JENSEN FOTO / CARSTEN SNEJBJERG ANALYSE OG PROCES KRUMTAPPER FOR SU KOMMUNIKATION

17 16/17 ER STRATEGISKE CCES MED MED NYE ONLINEVÆRKTØJER ER DET NEMMERE, HURTIGERE OG BILLIGERE AT MÅLE MÅLGRUPPERS HOLDNINGER OG PRÆFERENCER OG DERMED FÅ ET GODT ANALYSEGRUNDLAG FOR AT TRÆFFE VALG DER GIVER VÆRDI FOR VIRKSOMHEDERS, ORGANISATIONERS OG MYNDIGHEDERS KOMMUNIKATION OG AKTIVITETER. OMVENDT SKAL MAN IKKE TRO AT SVARET PÅ DEN VELLYKKEDE KOMMUNIKTIONSSTRATEGI LIGGER I ANALYSERNE. Har du tjekket vores brand value i dag? Sådan kan det lyde på kommunikationsgangen i de virksomheder der selv er eller ejer de største brands herhjemme, for nu måles og følges de største virksomheders brand value dagligt på samme måde som man følger dagens aktiekurs på finansgangen. Der måles brand value efter seks parametre, og resultaterne mangler ikke fokus i direktionslokalerne. - Man måler for at få feedback på kommunikationen og for at se hvordan man ligger sammenlignet med konkurrenterne, og så måler man især hvis der har været støj omkring virksomheden for at se hvor hurtigt man kommer tilbage på sporet. I det hele taget er der større fokus på målinger i dag end for få år siden, siger Niels Kühl Hasager, der er salgsdirektør i YouGov Zapera A/S. Metoderne smelter sammen - Traditionelt har interessentanalysen været den klassiske analysemodel for kommunikationsafdelingen mens omnibussen kørte for marketingafdelingen. Sådan var det tidligere hvor markedsføring og kommunikation sad i hver sin afdeling, men med den bredere accept af integreret kommunikation smelter også analysemodeller og metoder sammen, siger Niels Hasager. I dag er det heller ikke længere nødvendigt at tromme interessentgrupper sammen til timelange interview i regi af fokusgrupper. Kvalitative analyser kan også gennemføres på nettet med alle former for målgrupper: forbrugere, forhandlere, journalister eller borgere. Især borgerpaneler er blevet populære for kommunerne der samler deres borgere til dialog om prioriteringer, behov og holdninger til alt fra børnehaver til belysning. Og den indsigt man får om sine målgruppernes holdning eller deres motiver for at ændre adfærd, er af afgørende betydning for kommunikatørens planlægning. Men det er vigtigt at målingerne relaterer sig til de rigtige mål, ellers er der ikke meget værdi at hente ved at måle. - Værdien ved at teste kommunikationen afhænger af om man kan konvertere sin dataviden til viden der er konkret værdiskabende for sin virksomhed. Det kræver at man tager udgangspunkt i missionen for sin virksomhed, for det er ens idegrundlag der styrer målsætningerne. Når målsætningerne er plads, kan man vælge sin strategi skal man for eksempel påvirke slutbrugeren, der kan være kunder, borgerne eller beslutningstagere, eller skal man søge at påvirke værdikæden, eller skal man begge dele? Traditionelt har kommuni- FOR KRONER VIDEN Niels Hasager: At der i dag er øget fokus på analyse, dialog og målinger af alle slags, skyldes blandt andet at onlinemålinger har gjort det nemmere, hurtigere og billigere at få målt sin kommunikation og sin virksomhed. Hertil kommer en større bevidsthed om at viden giver grundlag for valg der giver værdi. Og måleriet er ikke længere forbeholdt de store virksomheder. For omkring kroner kan man få tre spørgsmål med i de omnibusundersøgelser der kører for flere virksomheder og organisationer ad gangen, og derved få et tjek på effekten af sin kommunikation. Det betyder at de fleste kommunikationsbudgetter kan være med, og både virksomheder, offentlige myndigheder, interesseorganisationer og på det seneste også kommunerne bruger derfor forskellige former for målinger for at få indsigt i kunders, medlemmers og borgeres præferencer og behov og for at få viden inden de går i gang med kommunikationsstrategien. katørerne valgt vejen gennem værdikæden, og marketingfolket har haft fokus på slutbrugeren, men i dag er der også i kommunikationsafdelingerne større bevidsthed om at slaget slås ved slutbrugerens opmærksomhed. Det betyder at mange supplerer deres interessentkommunikation med en direkte påvirkning af slutbrugeren, og derfor indeholder kommunikationsplanerne i stigende grad direkte pull-strategier. Men det afgørende i målingssammenhæng er selvfølgelig at man ved hvad man vil måle på, og hvordan man vil gøre det.

18 BLÅ BOG NIELS KÜHL HASAGER ER SALGSDIREKTØR I YOUGOV ZAPERA A/S OG ER HD(A) OG HD(O) FRA CBS. HAN HAR EN MBA FRA HENLEY MANGAMENT COLLEGE OG ER EKSTERN LEKTOR OG VEJLEDER PÅ BACHELOR- OG MASTEROPGAVER VED CBS, INSTITUT FOR POLITIK, LEDELSE OG FILOSOFI SAMT CENTER FOR TOURISM OG EKSTERN LEKTOR VED INGENIØRHØJ- SKOLEN (IHK) I KØBENHAVN. HAN HAR TIDLIGERE VÆRET MANAGEMENTKONSULENT HOS TELE2 A/S, DIREKTØR I NORSTAT DANMARK OG DIREKTØR OG PARTNER I ARTPEOPLE A/S. DESUDEN MARKEDSDIREKTØR HOS EGMONT LADEMANN FORLAG A/S, DIREKTØR I BONNIER (LINDHARDT OG RINGHOF FORLAG) OG KOMMERCIEL DIREKTØR I EGMONT ENTERTAIN- MENT A/S OG SALGSCHEF I ADAPTOR HOLDNING A/S. BLÅ BOG KRISTIAN EIBERG ER PARTNER I RELATIONSPEOPLE A/S OG ER CAND.MERC.INT. FRA CBS OG M.SC. I PUBLIC RELATIONS FRA UNIVERSITY OF STIRLING. HAN HAR INTERNATIONAL ADVERTISING ASSOCIATIONS REKLAMEUDDANNELSE OG ER UDDANNET EXECUTIVE COACH FRA COACHING INSTITUTE. KRISTIAN HAR BLANDT ANDET EN BAGGRUND SOM MANAGE- MENTKONSULENT I A.T. KEARNEY OG HAR VÆRET ANSVARLIG FOR INTERNATIONAL PUBLIC RELATIONS I OTICON OG HAR ARBEJDET MED INTERNATIONALT SALG OG FORRETNINGS- STRATEGI SAMME STED. HAN ER EKSTERN LEKTOR PÅ CBS HVOR HAN HAR UNDERVIST SIDEN Simple målinger kan give gode pejlemærker Niels Hasager er ikke i tvivl om at selv simple analyser øger chancerne for succes med kommunikationsindsatsen. Derfor anbefaler han at man ser på hele processen i kommunikationsplanlægningen og afsætter penge til målinger. Det samlede budget for produktion og logistik og kommunikation i forbindelse med nye kommunikationstiltag skal altså have plads til at teste om bestræbelserne bringer ens virksomhed nærmere til målet. Den helt billige løsning hedder en flaske vin eller Facebook. - Lidt er bedre end ingenting. Har man ikke de store budgetter, må man gå simpelt til værks for at øge chancerne for at få det til at lykkes: Kender man målgruppen, kan man samle nogle stykker til en samtale om de påtænkte tiltag og lade dem indgå i ideudviklingen og spørge efter deres ønsker, behov og mening for at få den nødvendige viden for at opstille sine mål. Det kan sagtens lade sig gøre at få gode pejlemærker på den måde, og den viden behøver ikke at koste mere end nogle flasker vin. Eller man kan sende et spørgeskema til udvalgte i målgruppen. Vil man have bred viden, kan man bruge Facebook til at få tilkendegivelser om man er på rette vej, eller om et budskab overhovedet har gennemslagskraft. Husk på at vi hver dag udsættes for påvirkninger fra mange forskellige medier. Det stiller store krav til kommunikatørernes kendskab til målgruppen, formulering af budskaber, medievalg og så videre at komme igennem til målgruppens bevidsthed. Derfor er det vigtigt at vide om det man gør, har god gang på jorden, og om det har en chance for få effekt. Brug tid på at stille spørgsmål til organisationen Mens Niels Hasager mærker en øget efterspørgsel på analyse, mener partner i kommunikationsbureauet RelationsPeople Kristian Eiberg at trenden går den modsatte vej når det gælder kommunikationsplanlægning. Væk fra det store forarbejde i form af tykke rapporter med målinger og interessentanalyse der hurtigt kan løbe op i flere hundredtusinde kroner. I stedet ser han en tendens til at kræfterne bruges internt i virksomheden på selve processen, der fører til forretningsstrategiske overvejelser og siden til kommunikationsstrategien. Og det er sundt, mener han. Kommunikatører har en tendens til hurtigt at gå

19 18/19 Traditionelt har kommunikatørerne valgt vejen gennem værdikæden, og marketingfolket har haft fokus på slutbrugeren, men i dag er der også i kommunikationsafdelingerne større bevidsthed om at slaget slås ved slutbrugerens opmærksomhed i leverancemodus med de kommunikationsmæssige svar på problemerne, og derved er der risiko for at man løber efter at løse et problem der i virkeligheden slet ikke er en væsentlig strategisk udfordring for virksomheden eller organisationen: - Analyse og målinger er vigtige når man skal have belyst et problem eller have et tjek på om det man gør, har en effekt. Men inden kommunikatøren accepterer den overordnede målsætning og går i gang med at analysere på målgrupperne for at rulle kommunikationsstrategien ud, kan det betale sig at stille nogle simple hv-spørgsmål. Hvorfor gør vi det her? Hvad er det der skal være anderledes i morgen? Hvad er den strategiske udfordring, og hvem ejer problemet? Eller helt konkret på kommunikationsaktiviteterne: Hvorfor skal vi udsende et nyhedsbrev? Hvorfor skal vi være interaktive på hjemmesiden? At blande sig i at stille diagnosen på de strategiske udfordringer kræver at man tør gå ud over sin egen faglighed, og at man strategisk indsigt i sin virksomhed, siger Kristian Eiberg. - Men det lønner sig at prioritere de nødvendige spørgsmål i den interne proces frem for at lede efter svarene i mangfoldige analyser. Kort sagt drejer det sig om at få de rigtige mennesker til at tale sammen. Oftest vil man så opdage at organisationen allerede kender svarene på spørgsmålene. Det handler om at få skabt en intern erkendelse af problemet og få organisationens egne svar på hvad der kan løse problemet, og hvem der ejer det. De strategiske udfordringer er sjældent kun et spørgsmål om bedre kommunikation, men et spørgsmål om at ændre på processer, produkter og rutiner som ejes af andre i organisation. Derfor skal kommunikatøren stille spørgsmål eller i hvert fald sørge for at de bliver stillet, og skal ikke bare straks levere en kommunikationsstrategi, for den vil sjældent løse problemerne. Småt med ejerskab til kedelig drift Denne tilgang til kommunikationsplanlægningen betyder at man ikke behøver at bruge så store ressourcer på at analysere omverdenens holdninger. For eksempel kan otte indsigtsfulde udsagn fra eksterne kerneinteressenter være tilstrækkeligt til at starte den nødvendige diskussion i ledergruppen. Diskussionen betyder ifølge Kristian Eiberg samtidig at den efterfølgende kommunikationsstrategi bliver en fælles gryderet med fælles ejerskab og ansvar i stedet for kommunikatørens alene. Derved forankres kommunikationsstrategien i organisationen, og det er vigtigt ikke mindst fordi en væsentlig del af en kommunikationsstrategien er implementeringen, og det betyder drift og kommunikationsplan, og drift er kedeligt og kalder ikke på organisatorisk ejerskab. - Der er utallige eksempler på at ledelsesgruppen har klappet begejstret af kommunikatørens slides der beskriver strategien. Men når kommunikationsplanen nogle uger senere eller måneder, hvis der skal lige skal analyseres igennem, bliver fremlagt med aktiviteter, ressourceforbrug og budget, er konferencerumseuforien gået tabt, og tilbage står en driftsopgave der stiller krav til hele organisationen. Hov, var det det vi sagde ja til? Skal mine medarbejdere nu prioritere de opgaver der beskrives i den her strategi? Hvad så med deres kerneopgaver? Og pludselig er kommunikationsstrategien ikke længere fælles, men en opgave de må tage sig af i kommunikationsafdelingen. IMPLEMENTERING SKAL MED FRA STARTEN Kristian Eiberg: Allerede når strategien fremlægges, bør man have det hele med altså også implementeringen. Det betyder at ressourceforbrug og budget er uundværlige dele af strategien så man allerede fra starten tager diskussionen af om det kan lade sig gøre at allokere de nødvendige ressourcer til at nå det man vil. For hvis ikke, må målene justeres og aktiviteterne prioriteres. Det kan blandt andet betyde fravalg, og fravalgene er vigtige. Hvis man ønsker at påvirke flere målgrupper, må man i fællesskab prioritere de vigtigste ud fra de strategiske mål. Det kan betyde at en målgruppe der er i første omgang forekom vigtig, nu kun får status som sekundær målgruppe, og at der derfor kun er få eller ingen aktiviteter rettet imod dem. Fravalg af målgrupper er svært fordi de fleste virksomheder og organisationers verden er kompleks og målgrupperne interagerer. Men hvis man har en klar formulering og fælles forståelse af de strategiske mål, er det lettere at gå tilbage til dem og derfra foretage de nødvendige valg når det gælder om at skære fra og prioritere. Nødvendigt indhold i strategien er selvfølgelig også målepunkterne, for de fortæller om man er på rette vej, og her slår målinger igennem med fuld strategisk styrke. Her gælder det om at få suppleret de kritiske succesfaktorer, for eksempel et mål om større medarbejdertilfredshed, med helt konkrete målepunkter eller key performance indicators på om det lykkes. For eksempel en score på 85 ud af 100 point ved den årlige medarbejdertilfredshedsanalyse. Når det mål er nået, revideres strategien. Alt dette kræver at kommunikationsstrategien er klar, logisk og fokuseret. Alt for mange kommunikationsstrategier og planer har form af digre værker med alle målgrupper opregnet og beskrevet og en mangfoldighed af mål og aktiviteter. De lever livet på hylden eller i skuffen og tages kun frem ved festlige lejligheder fordi ingen længere kan huske hvad det egentlig var der var det vigtigste mål som de skulle bruges til at nå. Så skær al fedtet fra! Kommunikationsstrategien skal have et spændstigt liv på én eller få sider med skarpe prioriteringer og fokus. Der er ingen der kan klare gribe alle bolde hvis ledelsen kaster fem på en gang. Men kaster de kun én, skal alle i organisationen nok nå at gribe den.

20 PARLEZ VOU PLANLÆGNING TEKST / MARIANNE BARFOD FOTO / Scanpix og Polfoto NEIN, NUR Fælles sprog er naturligvis en direkte adgangskode mellem to individer, og står man med hvert sit sprog, er det naturligt og nødvendigt at man lander på en fælles sproglig platform så man i det mindste kan kommunikere det mest nødvendige. Engelsk er blevet en sådan platform, og i mange større virksomheder med både danske og internationale afdelinger er engelsk koncernsproget, og den ledelsesmæssige kommunikation foregår på engelsk. For COWI, dansk rådgivningsvirksomhed med 6000 ansatte i 35 lande, opdelt i seks regioner og hovedkontor i Danmark, er engelsk også koncernsprog, men via et bevidst arbejde med virksomhedens kommunikation er en ny strategi ved at tage form. Der skal være plads til de lokale sprog, og der skal være plads til de medarbejdere som ikke nødvendigvis har behov for at mestre engelsk. Udgangspunktet er at ledelsen har tillid til at medarbejderne bærer COWI-brandet, og medarbejderne har frie hænder til at udtale sig på vegne af COWI. Det betyder ifølge Anja Fabech Jensen, leder af COWI s sprognetværk, at det vigtigste for COWI er at medarbejderne kan udtrykke virksomhedens faglighed og at den naturligvis skal udtrykkes af den enkelte på det sprog som giver fagligheden størst plads. Kommunikationsprincipperne - Vi er af den overbevisning at engelsk ikke er nok, blandt andet fordi vi har medarbejdere i forskellige regioner der ikke mestrer engelsk, så de har brug for at kommunikere på deres eget sprog. Derfor har organisationen skabt et sæt kommunikationsprincipper der ud over at beskrive generelt hvordan kon-

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Indhold Indledning... 3 Kommunikationsværdierne... 4 1 Intern kommunikation... 4 1.2 Linjekommunikation... 4 1.3 Sermeeraq... 4 1.4 E-mail... 5 2. Ekstern

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

plus image marketing og kommunikation Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk

plus image marketing og kommunikation Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk marketing og kommunikation Copyright Image Plus 2003 image plus Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk Image Plus Profil Image Plus ejes og profileres

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Kommunikationspolitikken for Jammerbugt Kommune tager afsæt i kommunens visioner og værdier og understøtter disse. vi sætter dialog, involvering og åbenhed højt på dagsordenen. Dette

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Kom flyvende fra start

Kom flyvende fra start Kom flyvende fra start Palmgren Marketing Ejer: Malene Palmgren Iværksætter her på Vækstfabrikken Kernekunderne: Lokale virksomheder eller mindre virksomheder uden egen marketingfunktion 10 års erfaring

Læs mere

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune kommunikationspolitik Skanderborg Kommune FORORD Denne kommunikationspolitik skal være det fælles udgangspunkt for, hvordan ledere og medarbejdere kommunikerer både med hinanden og med borgere og samarbejdspartnere.

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Kirkernes mediedag 2013

Kirkernes mediedag 2013 Kirkernes mediedag 2013 Synlig forandring Kulturel forandring Historier Helte Symboler Ritualer Rutiner og daglige processer Ros og belønning Status symboler Ledelsesstil Værdier Antagelser Tro Hvad er

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection 2 Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved rekruttering

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende 2014 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2014 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

God kommunikation. Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. Region Midtjylland

God kommunikation. Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. Region Midtjylland God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland 2 Forord Region Midtjylland er en politisk ledet organisation med den mission at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Bliv klogere på. marketing

Bliv klogere på. marketing Bliv klogere på (næsten gratis) marketing Web Grafiske løsninger Sociale medier Branding Annoncering Kontakt info Palmgren Marketing Ejer: Malene Palmgren Iværksætter her på Vækstfabrikken Kernekunderne:

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1 7 effektive tips TIL MARKEDSFØRING AF IT OG TEKNIK / 1 Kære læser Denne e-guide er til dig, der ønsker at optimere din virksomheds markedsføring og sælge (endnu) mere. Omdrejningspunktet er markedsføring

Læs mere

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign Keep it simple Implementering af kommunikationsstrategi Af kommunikationsbureauet, LEAD Agency Det er et velkendt paradoks, at kommunikationsstrategier ofte slet ikke bliver det levende aktiv for virksomheden,

Læs mere

Få Succes med dit salg!

Få Succes med dit salg! Breaking Rules Få Succes med dit salg! Challenger Sale & Rule Breaking Strategy Lise Grevenkop-Castenskiold og Nicolai Jacques Sørensen hos BrainsBusiness 11/2/2015 Sådan får du succes med dit salg 09.00-09.45

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN Augmented Reality giver tryksagen en ny dimension, og det kunne 2.800 marketing- og kommunikationschefer

Læs mere

DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER

DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER INVITATION TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER HAVNEGADE 39 DK-1059 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK 2

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014

KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014 KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014 Kommunikationspolitik 2014 Denne politik er en redigeret udgave af Kommunikationsstrategi 2011. Kommunikationspolitikken tager udgangspunkt i Tønder Kommunes overordnede strategiplan

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011

Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategien tager udgangspunkt i Tønder Kommunes overordnede vision "Det vil vi sammen", kommunens fælles værdigrundlag og Den Centrale

Læs mere

Strategi for implementering af kommunikationspolitik i Assens Kommune 2007-2008

Strategi for implementering af kommunikationspolitik i Assens Kommune 2007-2008 Strategi for implementering af kommunikationspolitik i Assens Kommune 2007-2008 1.0 Kommunikation God intern kommunikation er en forudsætning for god ekstern kommunikation. Målrettet information og videndeling

Læs mere

Aktuelt om kommunikation. Ny ledelse hos Kreab NYHEDSBREV: JUNI 2014

Aktuelt om kommunikation. Ny ledelse hos Kreab NYHEDSBREV: JUNI 2014 NYHEDSBREV: JUNI 2014 Aktuelt om kommunikation Hensigten er at dele vores viden om kommunikation med dig. Seks gange om året vil du få gode råd og tips - alt fra hvordan du udnytter agurketiden, hvordan

Læs mere

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker Introduktion Anders Reinhardt Cand. Polit 8 år hos VELUX 2002 Rapportering og analyse til VELUX koncernledelse samt bestyrelse 2005 2008 Ansvarlig for

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

Kommunikationsstrategien

Kommunikationsstrategien Kommunikationsstrategi April 2010 Journalnr. 10/11870 Kontaktperson Ole Bjarke Nielsen Udmøntning af kommunikationsstrategien Værdierne for kommunikationsstrategien kan læses i den politisk vedtagne Syddjurs

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014 Content Marketing den kommercielle redaktion Danske Medier, 14. januar 2014 1 Intro til Morten Asmussen: 1. Berlingske Media er et stort mediehus med masser af medier. 2. Normalt er det journalisterne,

Læs mere

Handleplan. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Handleplan. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Handleplan Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Indhold 1. Indledning... 2 2. Pressestrategi... 2 2.1. Effektivisering af arbejdsgang omkring pressemeddelelser... 2 2.2. Synlighed uden for kommunegrænsen...

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

SAMTALE ER OMDREJNINGSPUNKTET

SAMTALE ER OMDREJNINGSPUNKTET SAMTALE ER OMDREJNINGSPUNKTET Når jeg coacher, interviewer, underviser eller er konsulent handler det om, at både du og jeg bliver klogere. At ingen forsøger at få ret. Undren og nysgerrighed er en god

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Få kontakt til økonomichefen

Få kontakt til økonomichefen Et erhvervsmedie fra: Et erhvervsmedie fra: Medieinformation 2014 Få kontakt til økonomichefen NR. 1 / NOVEMBER 2012 1. ÅRGANG / PRIS KR. 59,90 Økonomichefens foretrukne inspirationskilde www.økonomi.dk

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør!

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! AGENDA Kl. 18.00 Velkomst ved Guvernøren Kl. 18.10 Kort intro af Access PR og Karin Lund-Frank Kl. 18.20 Hvorfor fokus på branding og image? PR organisation og PR aktivitetskalender

Læs mere

DEN POLITISEREDE LEDER OG VIRKSOMHED. En pamflet af strategi- og forskningsdirektør Billy Adamsen

DEN POLITISEREDE LEDER OG VIRKSOMHED. En pamflet af strategi- og forskningsdirektør Billy Adamsen DEN POLITISEREDE LEDER OG VIRKSOMHED En pamflet af strategi- og forskningsdirektør Billy Adamsen SIDE 1 Er alt politik? Jean Luc Nancy, fransk filosof DEN POLITISEREDE VIRKSOMHED NY TID, NY KOMMUNIKATION

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18.

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18. DET NYE HILLERØD Hillerød Skævinge Fusionssekretariatet den 18. januar 2006/ ae Kommunikationsstrategi for fase 2 Beslutningsfasen 1 Formål Formålet med dette notat er at beskrive den fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier.

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier. Rådet rugere g Massekommunikation Værdi Forventninger Vejle Kommune Svage og stærke Forventning Sociale medier Social Kapital Kommunkation Borgere Netværkskommunikation Relationsdannelser Tilstedeværelse

Læs mere