Rapport fra Fremtidspanelet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra Fremtidspanelet"

Transkript

1 Rapport fra Fremtidspanelet 2008 Innovation * Fremtid * Udvikling * Forskning * Ideer

2

3 Rapport fra Fremtidspanelet 2008 Innovation * Fremtid * Udvikling * Forskning * Ideer

4 Indhold Forord 5 K a p i t e l 1 Hovedbudskaber K a p i t e l 2 Tendenser Kapitel 3 Udfordringer » Udfordring 1: Vi skal tiltrække langt flere forskere og nøglemedarbejdere» Udfordring 2: Danmark skal deltage langt mere offensivt i den globale konkurrence om udenlandske studerende» Udfordring 3: Det globale og europæiske engagement i forskning skal øges» Udfordring 4: Flere unge skal tage en videregående uddannelse» Udfordring 5: Forskningsrådssystemet skal forenkles» Udfordring 6: Der skal ny retning i innovationspolitikken» Udfordring 7: Danmark skal være et laboratorium for fremtidens IKT» Udfordring 8: Digitaliseringen skal have brugerne i centrum» Udfordring 9: Universiteterne skal være vidensamfundets bedste arbejdspladser» Udfordring 10: Universitetskandidaterne skal have de rigtige kompetencer i vidensamfundet» Udfordring 11: Vi skal have meget bedre viden om effekterne af investeringerne i forskning og innovation» Udfordring 12: Partnerskaber og netværk skal være centrale styringsredskaber i vidensamfundet K a p i t e l 4 Fremtidspanelets anbefalinger Litteratur * RAPPORT FRA FREMTIDSPANELET 08

5 Forord Derfor er en afgørende forudsætning for fremtidssikringen af vidensamfundet indgåelsen af en gensidig overenskomst, eller måske ligefrem en social kontrakt. En kontrakt mellem borgere, virksomheder, universitetsverdenen og det offentlige Vi er blevet bedt om at pege på, hvilke udfordringer Videnskabsministeriet skal forholde sig til i løbet af de næste 2000 dage. Vores udgangspunkt for opgaven er den opmærksomhed, som forskning, innovation, uddannelse og teknologi er genstand for i disse år. I Danmark er der en bred erkendelse af, hvor vigtige områderne er for Danmarks fremtid, og de tilføres derfor ekstra mange ressourcer. Et bredt politisk flertal har gennemført en række reformer af rammerne for især forskningen og de videregående uddannelser. Og som led i regeringens globaliseringsstrategi bliver der iværksat mange tiltag alle med det erklærede mål at styrke Danmarks viden- og teknologiudvikling. Samtidig har Danmark generelt et solidt udgangspunkt for at møde fremtidens udfordringer. Den danske model for indretningen af arbejdsmarkedet fremhæves og bruges som inspiration i en række lande. Ledigheden er rekordlav, og økonomien har indtil nu har været i solid vækst. På samme vis tegner en række centrale indikatorer for udviklingen af det danske vidensamfund et særdeles positivt billede. Dansk forskning er på et højt niveau, hvilket bevidnes af flotte internationale resultater med publicering og citationer og dansk erhvervslivs forskningsinvesteringer er høje set i en international sammenhæng. Danmark bruger mange ressourcer på de videregående uddannelser både pr. studerende og målt som andel af BNP. Danmark har erobret førstepladsen som verdens bedste it-nation i en rapport fra det uafhængige institut World Economic Forum. Nye tiltag skal have tid til at virke og lov til at vise deres effekt, før man sætter endnu >> RAPPORT FRA FREMTIDSPANELET 08 * 5

6 Forord flere skibe i søen. Men Danmarks solide udgangspunkt må ikke være en sovepude. Den globale konkurrence skærpes hele tiden og globaliseringen inden for videnområdet intensiveres. Det betyder, at vi hele tiden skal blive bedre. En verden, der bliver stadigt mere foranderlig, kræver en vilje til at justere og hurtigt rette op, hvor det viser sig nødvendigt. Forskning, innovation, uddannelse og ny teknologi samt en offensiv samarbejdsorienteret global tilgang skal ruste Danmark til at klare sig i konkurrencen. Vi er nødt til at klatre endnu højere op i den globale værdikæde for at fremtidssikre det danske vidensamfund. Og vi skal sørge for at finde vores helt egen placering i det globale samarbejde. Det handler om nano, bio og it, men det handler i lige så høj grad om design, ledelse, organisation, sprog, æstetik og kulturel indsigt. Udviklingen af det danske samfund har i høj grad været baseret på en unik evne til at tænke sociale systemer og løsninger sammen. Ved at videreføre denne evne til social, politisk og kulturel innovation kan vi skabe et vigtigt supplement til den teknologiske konkurrenceevne. En fremtidssikring af det danske vidensamfund handler også om at forøge det enkelte menneskes evne til at navigere og orientere sig i det moderne samfund. Vidensamfundet er et samfund, hvor uddannelse og forskning bidrager til at skabe lærende og myndige mennesker. Mennesker, der kan træffe selvstændige beslutninger, tage ansvar for egne handlinger og medvirke til udviklingen af samfundet socialt, politisk og kulturelt. Den eksplosive udvikling af ny viden og teknologi kombineret med globalisering indeholder gunstige perspektiver for Danmark, hvis vi formår at gennemføre de nødvendige tilpasninger af samfundsstrukturen. Men forandringerne slår uensartet igennem, sætter etablerede værdier op imod nytilkomne og skaber risiko for spændinger mellem samfundsinteresser. Derfor er en afgørende forudsætning for fremtidssikringen af vidensamfundet indgåelsen af en gensidig overenskomst, eller måske ligefrem en social kontrakt. En kontrakt mellem borgere, virksomheder, universitetsverdenen og det offentlige, som indebærer en fælles forståelse af mål og rammer for forandringsprocessen, Danmarks styrkepositioner og fordelingen af gevinster og byrder. Forholdet mellem universiteter og det omgivende samfund er særligt vigtigt i denne forbindelse, både i kraft af universiteternes rolle som centrale viden- og kulturbærende institutioner og fordi universiteterne med forskning og uddannelse leverer vidensamfundets vigtigste råstoffer. Skal universiteterne yde deres bedste er det vigtigt, at forskere, studerende og ledelse mærker samfundets opbakning og tillid. Omvendt forudsætter en sådan tillid, at universiteterne er sig deres ansvar som samfundsinstitutioner bevidst. På lang sigt er der fra samfundets side en legitim forventning om, at investeringerne i universiteterne 6 * RAPPORT FRA FREMTIDSPANELET 08

7 giver noget igen i form af bedre uddannelser, ekspertise, nytænkning og dannelse. Vores hensigt med rapporten er at angive nogle pejlemærker for debatten om fremtidens videnpolitik ved at pege på det, vi ser som de væsentligste udfordringer fremover. Vi har i arbejdet med rapporten konstant været udfordret af den svære balancegang mellem det alt for konkrete og det alt for generelle. Sigtelinjen er fremtiden, men trods alt den nære fremtid. Vi har derfor søgt den gyldne middelvej mellem ren futurologi og decideret handlingsplan. Af samme årsag har vi ikke udpeget lovende fremtidige satsningsområder for dansk forskning og erhvervsliv eller givet forslag til konkrete initiativer inden for traditionelle styrkepositioner som fx energi- eller miljøområdet. Leder man efter konkrete forslag til færdigstøbte initiativer, vil man således lede forgæves. Til gengæld et det vores håb, at vi med rapporten kan give bolden op til en bred og konstruktiv debat mellem borgere, politikere, og engagerede aktører fra universiteter, organisationer og virksomheder om, hvad de næste skridt skal være. God læselyst! Fremtidspanelet Panelets otte medlemmer er udpeget af videnskabsministeren i deres personlige egenskab:» Lars Nørby Johansen (formand), direktør» Soulaima Gourani, bærer BNY-titlerne Talent2004 og Rising Star 2004, medvirker i bøgerne Succes Piloterne og PowerQvinder» Charlotte Sahl-Madsen, CEO, Danfoss Universe A/S» Jørgen Ørstrøm Møller, Visiting Senior Research Fellow, ISEAS, Singapore. Tidl. dansk ambassadør i bl.a. Singapore» Klaus Mølmer, centerleder og professor i kvantefysik ved Aarhus Universitet» Søren Bo Nielsen, professor i økonomi ved CBS» Johannes Riis, mag.art., litterær direktør på forlaget Gyldendal» Katrine Worsaae, forskningslektor i zoologi ved Marinbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten har Fremtidspanelet afholdt et seminar den 8-9. oktober 2007 og har derudover mødtes i alt fem gange. Vi vil i den forbindelse gerne takke alle deltagere og oplægsholdere for spændende og inspirerende bidrag til arbejdet. Panelet vil desuden gerne takke for de bidrag, der er indkommet via hjemmesiden På hjemmesiden kan man også læse panelets kommissorium. Panelet er blevet sekretariatsbetjent af Videnskabsministeriet. RAPPORT FRA FREMTIDSPANELET 08 * 7

8 K a p i t e l 1 Hovedbudskaber At vi kan være i verdensklasse på alle hovedområder er en myte, som vi er bedst tjent med at gøre op med hurtigst muligt. Som vidensamfund er Danmark i verdensklasse på nogle få områder, men på langt de fleste områder findes eliten uden for Danmark. Forskning eller udflytning. Sådan har tidens mantra for videnpolitikken lydt indtil nu. Globaliseringen og den teknologiske udvikling gør det strengt nødvendigt at være bedre, når de andre er billigere. Og derfor investeres der med god ret i disse år massivt i forskning, innovation, uddannelse og teknologi i Danmark. Men nye udfordringer melder sig hele tiden. Særligt presserende er en offensiv tilgang til globaliseringen af videnområdet, den øgede mangel på talent og arbejdskraft samt behovet for at få spredt den viden, som de omfattende nye midler til forskning er med til at skabe. Desuden er det nødvendigt at udvikle offentlige styrings- og ledelsesformer, som matcher behovene i vidensamfundet.» Danmark skal gå helhjertet ind i internationaliseringen og bruge vores særlige styrkepositioner som rambuk Danmark skal blive bedre til at tiltrække og fastholde forskningsvirksomheder, forskere, nøglemedarbejdere og studerende. Det gør vi ved at satse på vores særlige styrkepositioner og ved at sørge for, at vejen til og fra Danmark for den enkelte virksomhed, studerende eller forsker er så smidig og ubesværet som muligt. Regeringens globaliseringsstrategi fra 2006 satte fokus på en række helt relevante problemstillinger, fra uddannelsessystemet over erhvervspolitikken. Alligevel mener vi, at der er grund til at nuancere strategiens overordnede budskab om, at Danmark skal være i verdensklasse over hele linjen for at stå sig i den globale konkurrence. At vi kan være i verdensklasse på alle hovedområderne er en myte, som vi er bedst tjent med at gøre op med hurtigst muligt. Som vidensamfund er Danmark i verdensklasse på nogle få områder, men på langt de fleste områder findes eliten uden for Danmark. 8 * RAPPORT FRA FREMTIDSPANELET 08

9 Tillader vi os selv et mere nøgternt blik på Danmarks styrker og svagheder, åbner vi for mere realistiske strategier for fremtiden. Det er for eksempel klart, at netop fordi Danmark ikke udgør verdensklassen på alle områder, skal internationalt samarbejde sættes i højsædet. Sådan får vi adgang til den viden og de kompetencer, vi ikke selv har. Vi skal blive meget bedre til at gribe de muligheder, der ligger i den tiltagende globalisering af vidensektoren. Stadig flere unge søger over grænserne for at få en uddannelse, og forskere og andre videnmedarbejdere er blandt de mest mobile medlemmer af den globale arbejdsstyrke. Universiteterne er samtidig blevet internationale aktører, der opretter udenlandske filialer og indgår alliancer for at stå sig godt i den hårde konkurrence om at tiltrække studerende, topforskere og forskningsfinansiering fra hele verden. På samme måde er større danske forskningsvirksomheder i dag internationale organisationer med omfattende forsknings- og udviklingsaktiviteter i udlandet. At virksomhederne bliver multinationale, er et konkret udtryk for, at verdens private forskningsinvesteringer bliver stadig mere rodløse globalt set. Med et enkelt slag kan de samlede danske forskningsinvesteringer blive reduceret eller forøget, når sådanne virksomheder flytter væk eller slår sig ned i Danmark. For at udnytte denne globalisering af vidensektoren skal vi blive langt bedre til at sende egne studerende ud og til at tiltrække og fastholde udenlandske studerende, forskere, forskningsvirksomheder og nøglemedarbejdere i Danmark. Og det kræver, at vi gør det meget nemmere for danske studerende og videnarbejdere at cirkulere mellem Danmark og udenlandske videncentre. Samtidig skal de danske universiteter have de bedst mulige vilkår for at øge deres internationale engagement. Danmark skal være en aktiv og attraktiv del af det globale kredsløb for videnarbejdere, forskere, studerende, forskningsinvesteringer og teknologi. At vi kun er verdensklasse på få områder, betyder samtidig, at vi skal være langt bedre til at udvikle og kende sådanne særlige styrkepositioner. Erfaringen fra de seneste ti års konkurrence mellem globale virksomheder er, at de der koncentrerer sig om kernefunktionerne klarer sig bedst, mens de der spreder sig over et bredere felt uden kernefunktioner, sakker agterud. Det samme gælder et lands konkurrenceevne. Med begrænsede ressourcer til sin rådighed må Danmark værne om sine styrkepositioner. Det betyder ikke nødvendigvis en topstyring af udviklingen, men at hver enkelt institution, center og virksomhed støtter op om de enheder og miljøer, der er mellem de førende globalt set. >> RAPPORT FRA FREMTIDSPANELET 08 * 9

10 Kapitel 1» Vi skal have langt flere højtuddannede. En forstærket indsats for at bryde den negative sociale arv kan rykke os et skridt i den rigtige retning Hvis Danmark skal klare sig i den stadigt skrappere globale konkurrence, skal flere unge have en videregående uddannelse. Mindst 15 pct. af væksten i den danske produktion i perioden kan føres tilbage til, at virksomhederne i stigende grad efterspurgte og ansatte højtuddannede medarbejdere. Kan vi ikke stille med en tilstrækkelig kvalificeret arbejdsstyrke finder de globalt mobile virksomheder hurtigt andre steder at slå sig ned, og de der bliver tilbage får ringere mulighed for at skabe værdi for samfundet. Når vi skal øge antallet af højtuddannede, tegner der sig tre væsentlige udfordringer. Dels skal flere unge motiveres til at påbegynde en videregående uddannelse. Dels skal de unge, der faktisk begynder at studere, hurtigere igennem studierne. Og dels skal det forebygges, at de unge ikke falder fra undervejs. Chancen for at fuldføre en universitetsuddannelse er i dag ni gange så stor for studerende, der kommer fra en baggrund med mindst én universitetsuddannet forælder som for studerende, hvis forældre har en grundskoleuddannelse. Den store forskel er ikke alene et udtryk for social ulighed, men set fra en samfundmæssig vinkel også et massivt spild af potentiale. En stor gruppe unge får således ikke en lang videregående uddannelse, selvom de tilsyneladende har kvalifikationerne til det. Fx gennemfører kun 48 pct. af børn af ufaglærte arbejdere med et karaktergennemsnit fra gymnasiet eller hf på 10 eller derover en lang videregående uddannelse, mens andelen blandt dem med akademikerforældre er 77 pct. Det kan vi som samfund gøre bedre. Og det kan universiteterne gøre bedre. Universiteterne skal være med til at sikre, at en større andel af de studenter, der tydeligvis har kvalifikationerne, også motiveres til at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse. De bør samtidig øge indsatsen for at rekrutte gennem tæt kontakt til såvel studenter som forældre. Samtidig bør der eksperimenteres langt mere med undervisningsformer og opbygning af studiemiljøer, der kan virke tiltrækkende på unge, der kommer fra ikke-akademiske hjem.» Vi skal være meget bedre til at dele viden Der produceres i dag betydelig og værdifuld viden i de danske videninstitutioner, og der har de senere år været meget opmærksomhed på finansieringen og rammerne for 10 * RAPPORT FRA FREMTIDSPANELET 08

11 den offentlige forskning. Det er helt indlysende, at fokus på videnproduktionen skal fastholdes fremover. Men udfordringen i de næste år er tillige at styrke videnspredningen til samfundet. Ellers risikerer vi, at vi ikke får tilstrækkeligt udbytte af de store investeringer. I et land som Danmark med mange små og mellemstore virksomheder kan vigtigheden af denne opgave ikke overvurderes. Derfor er det meget positivt, at der gennem de sidste år er kommet en større forståelse af, at et af de mest centrale elementer af universiteternes virke er en effektiv videndeling med det omgivende samfund. Men der er fortsat et massivt behov for øget samarbejde mellem erhvervslivet og den offentlige sektor om forskning, og for at øge forskernes mobilitet mellem offentlig og privat ansættelse. Samtidig ligger der et stort potentiale i, at få flere akademikere ansat i de små og mellemstore virksomheder, ligesom det er vigtigt, at arbejdsmarkedet forstår at gøre brug af kandidater med utraditionelle uddannelser. Universiteternes videndeling foregår på mange måder stadig i en separat kuvøse adskilt fra den generelle forsknings- og uddannelsesindsats. Det er helt afgørende, at videndelingsaktiviteter bliver et ligestillet område på universiteterne. Her har universiteterne initiativpligten. En særskilt udfordring for universiteterne findes inden for humaniora og samfundsvidenskab. 68 pct. af de studerende i Danmark læser humaniora eller samfundsvidenskab. Derfor er det helt centralt, at forskning og uddannelser inden for humaniora og samfundsvidenskab er relevante i forhold til det arbejdsmarked, der skal modtage de færdiguddannede kandidater det være sig gymnasieskolerne eller andre private eller offentlige virksomheder. Fremtidens innovationspolitik bør samtidig sigte på at udvikle stærke offentlige/ private partnerskaber på faglige felter, hvor der er behov for nytænkning og innovation hos såvel den offentlige part som i private virksomheder. Igangsættelse af sådanne målrettede innovationsalliancer vil på længere sigt skabe gode muligheder for at fremme danske styrkepositioner.» Videnpolitikken skal have vægt på rammestyring frem for detailstyring Vidensamfundet er kendetegnet ved kompleksitet og hurtige forandringer. Det gælder ikke mindst vilkårene for videninstitutionerne og de videntunge virksomheder. Derfor er det vigtigt, at Videnskabsministeriet ikke utilsigtet kommer til at virke for en >> RAPPORT FRA FREMTIDSPANELET 08 * 11

12 Kapitel 1 fastholdelse af status quo. Tværtimod bør Videnskabsministeriets styringsværktøjer understøtte udvikling og tilpasning. Sigtelinjerne i de seneste års videnpolitik har netop været at delegere ledelses- og beslutningskompetence til institutioner og råd til gengæld for klare aftaler om udviklingsmål eller aftaler om, at de offentlige midler fordeles efter faste kvali-tetskriterier. Udfordringen i de kommende år bliver at modstå fristelsen til at indføre hurtige løsninger via detailregulering og kontrol. Det er først og fremmest de visionære ledelser og motiverede videnmedarbejdere i private og offentlige virksomheder, der skal skabe resultaterne, og sådan nogle trives nu engang bedst med en høj grad af selvbestemmelse og plads til at forfølge nye og måske skæve idéer. Derfor vil der være behov for, at Videnskabsministeriet i de kommende år udvikler partnerskaber og en dialogbaseret tilgang til styring med inddragelse af ministeriets vigtigste interessenter. Det vil samtidig give universiteterne tid og ro til at udfylde de nye rammer skabt af universitetsreformen og udvikle de styrings- og ledelsesformer, der passer bedst til dem. Større selvbestemmelse til universiteterne forudsætter evnen til effektiv selvstyring. Derfor er det vigtigt, at universiteterne bidrager til at udvikle de styringsværktøjer, som gør det muligt at udforme udviklingsstrategier for den enkelte institution dvs. metoder til opstilling af mål, benchmarking, evalueringer osv. Arbejdsmiljø og karriereveje for videnmedarbejderne bør desuden i de kommende år være et væsentligt fokus på universiteterne. Universiteterne skal være attraktive arbejdspladser, og der skal være gode ledelsesmæssige rammer om de universitetsansatte, som i sidste ende er dem, der skal levere den forskning og undervisning af høj kvalitet, vi som samfund er helt afhængige af. 12 * RAPPORT FRA FREMTIDSPANELET 08

13 K a p i t e l 2 Tendenser betydning Vi har valgt at pege på seks overordnede tendenser på videnområdet, som vi forventer, vil få særlig stor for det danske vidensamfunds udvikling Vi har valgt at pege på seks overordnede tendenser på videnområdet, som vi forventer, vil få særlig stor betydning for det danske vidensamfunds udvikling. Samspillet mellem disse seks tendenser, og danske forhold har fået os til i de følgende afsnit at opstille 12 udfordringer, hvis imødegåelse vil være af central betydning for det danske vidensamfunds udvikling i de næste 2000 dage og formentlig længere endnu. Opstillingen af de overordnede tendenser er udtryk for, hvad vi med nutidens øjne gætter på, fremtiden vil bringe. Tendenserne er en fremskrivning af nutidige og historiske udviklingstræk kombineret med en udfoldelse af den forventede konsekvens af en række teknologiske og samfundsmæssige udviklinger (CIFS 2006). Opstillingen af de overordnede tendenser er i sagens natur ikke en eksakt videnskabelig øvelse, men et nyttigt analyseinstrument i forbindelse med strategiske valg og langsigtede beslutninger. De seks tendenser er:» Globalisering» Kommercialisering» Den innovative økonomi» Videnmedarbejdere» Teknologiske fremskridt» Netværksorganisering Globalisering Verdens stater og befolkninger bliver stadig tættere knyttet sammen. Borgerne interagerer og bevæger sig i stigende omfang på tværs af landegrænser, den internationale >> RAPPORT FRA FREMTIDSPANELET 08 * 13

14 Kapitel 2 samhandel er stigende, kapitalbevægelserne er globale, og de finansielle markeder bliver stadig mere integrerede. Denne udvikling er blandt andet blevet understøttet af økonomiske politikker med øget vægt på frihandel samt det faktum, at kommunikation og transport af varer og personer på tværs af grænser foregår stadig mere ubesværet. Ændringer i kommunikations- og transportomkostninger, indeks Omkostninger ved at transportere en passager 1 km med fly Omkostninger ved telefonsamtale på tre minutter mellem London og New York ,4 Omkostninger ved brug af satellit Kilde: OECD Staying Competitive in the Global Economy (2007) Som en del af globaliseringen er der på europæisk niveau sket en tættere politisk integration i den Europæiske Union. På videnområdet er der bl.a. sket en stigende europæisk harmonisering af uddannelsesområdet, en stigende europæisk forsker- og studentermobilitet, udvikling af europæiske finansieringsinstrumenter af forskning og innovation samt en vidtforgrenet europæisk regulering af IKT-området. Globaliseringen vil medføre, at erhvervslivets forskning i fremtiden bliver et endnu mere internationalt foretagende, end det er tilfældet i dag. Det vil bl.a. komme til udtryk gennem en større spredning i de udenlandske investeringer i forskning og udvikling. Således er værdien af den forskning, der udføres af udenlandskejede virksomheder i OECD steget fra 33,9 mia. US$ i 1995 til 70,6 mia. US$ i I samme periode er andelen af forskning, der udføres af udenlandskejede virksomheder, steget i næsten samtlige OECD-lande. I Sverige, Storbritannien og Australien udgør denne andel over 40 pct. af den private forskning. Der er tegn på, at virksomhedernes udenlandske investeringer i forskning og udvikling i stigende omfang vil blive placeret i Indien og Kina. I de senere år er der således sket et fald i andelen af USA s forskningsinvesteringer, som går til EU, mens det modsatte gør sig gældende for Asien (OECD 2006a). Tendensen peger i retning af, at den vestlige verden, og i særdeleshed EU-landene, i de kommende år vil være stillet over for behovet for en markant oprustning i kampen om at tiltrække internationale forskningsinvesteringer. På forskningsområdet vil globaliseringen og EU-samarbejdet betyde en stadig højere grad af internationalt samarbejde. Denne trend kommer allerede til udtryk i en stor stigning i antallet af fælles patentansøgninger udfærdiget af forskere fra forskellige 14 * RAPPORT FRA FREMTIDSPANELET 08

15 lande. Det samme gør sig gældende for artikler udarbejdet i fællesskab af forskere med forskellig nationalitet. Mellem 1990 og 2005 steg internationale publikationsfællesskaber således fra 8,7 til 17,4 pct. af verdens samlede videnskabelige publikationer. Endvidere er forskere langt mere tilbøjelige til at citere udenlandske kollegers arbejde end tidligere. Og offentlig forskning finansieres i stadig stigende omfang af udenlandske kilder. 10 % Andel af offentlig forskning (universiteter) finansieret af udenlandske kilder Danmark Finland Kilde: OECD (2005) Frankrig Tyskland Holland Norge Sverige Storbritannien Fremtiden vil med andre ord byde på stigende muligheder for at opbygge og udveksle ny viden i fællesskab med forskere fra andre lande. Men forudsætningen er dansk forskning af så høj kvalitet, at vi er en attraktiv samarbejdspartner. Globaliseringen betyder også, at forskere bliver stadig mere mobile. Sammensætningen af de fleste OECD-landes ph.d.-studerende bliver eksempelvis stadig mere international. >> RAPPORT FRA FREMTIDSPANELET 08 * 15

16 Kapitel 2 50% Udenlandske ph.d.er i procent af det samlede antal ph.d.er i værtslandet Mexico (2002) Slovakiet Tyrkiet (1999) Korea (2003) Italien Finland Tjekkiet Ungarn Portugal n.a. Island n.a. Spanien Norge Sverige Danmark Østrig USA (2001) Australien Belgien Canada New Zealand Storbritannien Schweiz Kilde: OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2007 Den samlet set øgede forskermobilitet er bl.a. drevet af USA, der er langt den største aftager af forskere og et af de få lande, der modtager flere forskere, end det eksporterer. Denne udvikling skyldes bl.a., at stadig flere udenlandske ph.d.studerende tager ophold i USA, og at en stor del af disse bliver i USA efter opnåelsen af ph.d.graden. Det gælder for de fleste OECD-lande, at for hver 100 forskere i hjemlandet befinder der sig mellem to og fire i USA (OECD 2007). Den øgede forskermobilitet skaber muligheder for et brain gain ; men for de lande, der ikke formår at udvikle og fastholde forskningsmiljøer af høj kvalitet, vil et tiltagende brain drain kunne blive en reel trussel. Omfanget af denne udfordring vil blive forstærket som følge af små ungdomsårgange og en dalende interesse for naturvidenskabelige uddannelser i en række OECD-lande. Globaliseringen inden for uddannelsesområdet tiltager ligeledes kraftigt. På verdensplan påbegynder stadig flere unge en videregående uddannelse. Af dem er der en stigende andel, der tager til udlandet for at uddanne sig. I 1975 blev uddannet uden for deres hjemland, og i 2005 var tallet 2,7 mio. (OECD 2006b). I en analyse lavet for den australske regering estimeres det, at dette tal vil stige til 7,2 mio. studerende i 2025, og at 70 pct. af disse studerende vil være fra Asien (IDP Australia 2002). Hovedparten af de internationale studerende søger mod OECD-landene og en stor del heraf 16 * RAPPORT FRA FREMTIDSPANELET 08

17 til de engelsktalende lande. Konsekvenser af denne udvikling i kombination med en øget kommercialisering af uddannelsesområdet uddybes nedenfor. Kommercialisering Der er en stærk tendens til, at stadig flere ydelser dækkes gennem markedet frem for gennem den offentlige sektor. Det skyldes dels, at forbrugerne efterspørger mere differentierede og unikke produkter, dels at en række sektorer, der tidligere var statsligt regulerede, er blevet liberaliseret. Tendensen til øget kommercialisering slår også igennem på forsknings- og uddannelsesområdet. På forskningsområdet er der således i hele den vestlige verden en tendens til, at universiteterne opfordres og gives incitament til at patentere eller på anden måde kommercialisere forskningsresultater samt til at øge samarbejdet med erhvervslivet. Derfor har mange universiteter oprettet kommercialiserings- og teknologioverførselsenheder og sat fokus på håndtering af intellektuel ejendomsret. Der ses endvidere en tendens til at lægge mere vægt på konkurrence som en metode til at fordele forskningsmidler. Samtidig afsættes der flere forskningsmidler fra politisk hold til temaer, der vurderes at kunne føre til gevinster for erhvervslivet. På uddannelsesområdet ses samme tendens. I 2004 blev værdien af studentermobiliteten anslået af OECD til at udgøre 40 mia. US$ i eksportindtægter (OECD 2006c), og i takt med den forventede ekspansion af dette marked vil stadig flere lande søge at positionere sig. Allerede i dag har en del universiteter oprettet afdelinger eller filialer i udlandet og alt tyder på, at denne udvikling vil fortsætte. For eksempel læser ca. en tredjedel af de studerende på de australske universiteter ved filialer i udlandet, hvilket er en fordobling siden midten af 1990 erne. Væksten i det globale uddannelsesmarked åbner for store økonomiske muligheder for de lande, der formår at skabe sig et godt navn. Men samtidig kan udviklingen medføre økonomiske problemer for lande, der modtager mange udenlandske studerende og ikke opkræver studieafgift fra de udenlandske studerende. Endelig kan universiteterne i en række lande blive svækket i det omfang, at stadig flere studerende vælger at tage deres uddannelse i udlandet. I takt med udbygningen af det globale uddannelsesmarked er der samtidig en voksende international politisk diskussion af, hvorvidt hele uddannelsesområdet skal inkluderes inden for rammerne af GATS. Det vil sige de internationale forhandlinger under WTO om handel med serviceydelser. Bliver uddannelsesområdet inkluderet, vil fremtiden indebære et pres mod mindre national regulering af området og en intensiveret international konkurrence mellem uddannelsesinstitutioner. En anden markant udvikling vedrørende kommercialiseringen på uddannelsesområdet er øget privat udbud af videregående uddannelse og anvendelse af brugerbetaling i en række lande. >> RAPPORT FRA FREMTIDSPANELET 08 * 17

18 Kapitel 2 Gennemsnitlig årlig studieafgift opkrævet af offentlige universiteter over for egne statsborgere i udvalgte OECD-lande ( ) Lande US$ (PPP) USA Japan Korea Australien Canada Storbritannien New Zealand Holland Italien Østrig 837 Spanien 795 Belgien 661 Frankrig Tyrkiet 276 Danmark, Finland, Island, Irland, Norge, Polen, Sverige, Tjekkiet 0 Kilde: OECD Education at a Glance 2007 Udviklingen er blandt andet drevet af konkurrence mellem universiteter om at tilbyde undervisning og forskning i verdensklasse samt af presset på de offentlige udgifter og behovet for prioritering. Samlet set vil kommercialiseringen skabe et stigende pres for, at universiteter og forskningsinstitutioner overalt i verden i højere grad vil skulle legitimere deres offentlige finansiering. De skal i stigende omfang kunne dokumentere den samfundsmæssige nytte af forsknings- og uddannelsesaktiviteterne og samtidig generere egne indtægter. Den innovative økonomi Udvikling og anvendelse af viden er i stigende grad blevet et afgørende konkurrenceparameter på det globale marked. Det må derfor forventes, at de kommende årtiers samlede vækst og beskæftigelse vil være nært forbundet med samfundets evne til at innovere og iværksætte. Økonomisk vækst har traditionelt set været tæt knyttet til de to produktionsfaktorer arbejdskraft og kapital. Den industrielle revolution medførte en kraftig produktivitetsforøgelse, der blev opnået ved hjælp af standardiserede arbejdsprocesser og 18 * RAPPORT FRA FREMTIDSPANELET 08

19 Brugerbetaling i udvalgte OECD-lande ( ) Ingen studieafgifter Finland Island Norge Sverige * For statsborgere i lande uden for EU og EØS Samme studieafgift for indenlandske og udenlandske studerende Frankrig Italien Japan Korea Mexico Spanien Højere studieafgift for udenlandske studerende Australien Belgien* Canada Danmark* Estland* Holland* New Zealand USA Storbritannien* Tjekkiet* Tyrkiet Østrig* Kilde: OECD Education at a Glance 2007 investeringer i kapitalapparatet. Virksomhederne skabte værdi ved at optimere forskellige produktionsfaktorer, og den primære konkurrenceparameter var pris og kvalitet. Den sammenhæng, der tidligere var mellem producenternes ressourceforbrug og priserne hos forbrugerne, er ikke længere til stede i samme omfang. En stor del af værdien af fremtidens produkter ligger ikke i produktionsomkostningerne, men i den viden der ligger bag i form af produktudvikling, markedsføring, distribution, mv. Tendensen går i retning af øget konkurrence om produktudvikling og differentiering, og det stiller store krav til virksomheder og medarbejdere om at håndtere variation og indlæring. Den stigende betydning af viden og innovation er synlig i opgørelser af forskellige produktionsfaktorers bidrag til værditilvæksten i samfundet. Det centrale mål er totalfaktorproduktiviteten, som dækker over de produktivitetsstigninger, der er drevet af ny teknologi samt udvikling af produkter og processer. Som det fremgår af nedenstående figur, forklares en stor del af værditilvæksten af ændringer i totalfaktorproduktiviteten. Samlet set er totalfaktorproduktiviteten næsten fordoblet siden slutningen af 1960 erne, mens bidraget fra de øvrige produktionsfaktorer er væsentlig mindre og faldende, for så vidt angår arbejdskraft med kort uddannelse. Alt tyder på, at denne trend vil fortsætte og blive forstærket i de kommende år. >> RAPPORT FRA FREMTIDSPANELET 08 * 19

20 Kapitel 2 Akkumuleret bidrag til ændring i værditilvæksten i Danmark 100 % Arbejdskraftydelser kort uddannelse It-kapitaltjenester Totalfaktorproduktivitet Arbejdskraftydelser lang uddannelse Fysisk kapital Kilde: Danmarks Statistik, 2005 De fleste OECD-lande gennemlever en strukturel forandring i overgangen fra landsbrugs- og industrisamfund til vidensamfund. I takt med, at basale behov bliver dækket, opstår der nye behov, og der forbruges mere i form af immaterielle produkter som fx services og oplevelser. Det er bl.a. afspejlet i den relative beskæftigelse i fremstillingsindustrien, der for Danmarks vedkommende faldt fra 18 til 14 pct. af arbejdsstyrken mellem 1997 og I dag står videnserviceerhvervene for ca. en tredjedel af værditilvæksten i den private sektor, og denne andel forventes at stige i de kommende år. De strukturelle ændringer forstærkes af en øget international arbejdsdeling, hvor traditionel fremstillingsindustri udflyttes og koncentreres i lande med billig arbejdskraft. De senere års kraftige vækst i bl.a. Kina er udtryk for denne tendens. Samlet set stiller udviklingen store krav til højindkomstlandenes evne til at være teknologisk førende og udvikle produkter i den øverste ende af værdikæden. Omfanget af den globale satsning på viden og innovation er bl.a. afspejlet i OECDlandenes offentlige og private investeringer i forskning og udvikling (FoU). I 1981 blev der i gennemsnit investeret 1,9 pct. af BNP i FoU i OECD-landene, mens det tilsvarende tal for 2005 var 2,3 pct. Når der tages højde for den økonomiske vækst i samme periode, er der tale om en meget anseelig nominel forøgelse af investeringerne. For EU-landene er den seneste udvikling bl.a. drevet af Barcelona-målene, som tilsiger en gennemsnitlig forøgelse af investeringerne i FoU til 3 pct. af BNP inden * RAPPORT FRA FREMTIDSPANELET 08

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005 Summary in Danish OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005 Sammendrag på dansk Resumé Den langsigtede tendens mod en videnbaseret økonomi

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Notat Modtager(e): Produktivitetskommissionen Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Baggrund De årlige danske udgifter til forskning og udvikling (FoU) er på ca. 50 milliarder kroner.

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

VIDEN OG INNOVATION FORSKNING OG UDVIKLING

VIDEN OG INNOVATION FORSKNING OG UDVIKLING 28 FORSKNING OG UDVIKLING Innovationsprocessens første fase består ofte af forskning og udvikling (FoU). Der opstår den videnbase, som ligger til grund for højteknologiske og -kvalitative produkter, varer

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere