International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate"

Transkript

1 Februar 2015 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande

2 Indholdsfortegnelse Indledning og læsevejledning 4 Hovedkonklusion 6 1. Metode Definition af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere Omfang af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere Internationale opgørelser af inaktivitet Nationale analyser Sverige Folkhemmet i forandring Styring og organisering Forsørgelsesydelser Beskæftigelsesindsatser og reformer Hvad kan vi lære af Sverige? Norge reorganisering af den universelle velfærdsstat NAV-reformen Forsørgelsesydelser Beskæftigelsesrettede indsatser Hvad kan vi lære af Norge? Holland aktivering af Europas syge mand Styring og organisering Forsørgelsesydelser Reformer af beskæftigelsesindsatsen Reformer af helbredsbetingede ydelser Hvad kan vi lære af Holland? Tyskland aktivering af den konservative velfærdsstat Styring, organisering og implementering Forsørgelsesydelser Aktive beskæftigelsesindsatser Indsatser fokuseret på at forbedre helbred og beskæftigelsessituation Hvad kan vi lære af Tyskland? Storbritannien et aktivt ydelsessystem 61 2 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Indholdsfortegnelse

3 Styringen af forsørgelsesydelser og beskæftigelsesindsatsen Forsørgelsesydelser Aktive beskæftigelsesindsatser Hvad kan vi lære af Storbritannien? Tværnational analyse Bilag Litteraturhenvisninger 84 3 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Indholdsfortegnelse

4 Indledning og læsevejledning Denne rapport indeholder en international komparativ analyse af ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i Sverige, Norge, Holland, Tyskland og Storbritannien med et særligt fokus på de reformer og indsatser, der er relevante for den danske beskæftigelsesindsats. Ikke-arbejdsmarkedsparate borgere er personer, der ikke er i beskæftigelse og ikke umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet. I Danmark omfatter det borgere på en række forskellige ydelser og ordninger som kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, revalidering og forrevalidering i alt omkring en halv million borgere. Betegnelsen ikke-arbejdsmarkedsparate borgere anvendes ikke i de øvrige lande, men det er stadig relevant at sammenligne erfaringer og resultater med Danmark. Spørgsmålet er, hvilke reformer og aktive indsatser der kan være et lærestykke for den aktive beskæftigelsesindsats overfor målgruppen i Danmark. Først foretages en beskrivende analyse af forskelle og ligheder i beskæftigelsesindsatsen overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Storbritannien. Dernæst vurderes, hvad Danmark kan lære af erfaringerne fra disse lande. Vi anvender primært to datakilder. For det første et omfattende litteratur- og dokumentstudie af beskæftigelsesindsatserne for de ikke-arbejdsmarkedsparate i de fem lande. For det andet er der gennemført interview med nøgleinformanter fra forskningsmiljøer og embedsværket i de fem lande. Rapporten er udarbejdet i juni-oktober 2014 af Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet i samarbejde med Deloitte. Rapportens forfattere er fra CARMA: Thomas Bredgaard, Flemming Larsen, Laust Høgedahl, Rasmus Ravn og Michael Friis Larsen. Fra Deloitte: Charlotte Hansen og Mette Louise Pedersen. Rapporten er udarbejdet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (Carsten Koch-udvalget). 4 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Indledning og læsevejledning

5 5 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Indledning og læsevejledning

6 Hovedkonklusion Begrebet ikke-arbejdsmarkedsparate borgere er et særligt dansk begreb. Det anvendes ikke i de lande, der indgår i den komparative analyse. Det tætteste, vi kommer på begrebet internationalt set, er begrebet inactive. Det er et begreb, der anvendes af OECD, Eurostat og ILO, hvorfor den komparative analyse har taget afsæt i dette begreb. I de internationale opgørelser dækker inactive over personer, der hverken er i beskæftigelse eller er ledige, men det inkluderer for eksempel også studerende og hjemmegående. Det betyder, at den internationale statistik ikke kan give os et præcist billede af de forskellige landes grupper af ikke-arbejdsmarkedsparate, som vi definerer dem i Danmark. Problemerne kan ikke overkommes ved at tage afsæt i nationale statistikker det giver blot andre skævheder. Den komparative analyse viser, at det ikke er et unikt dansk problem, at ca. en femtedel af den erhvervsaktive befolkning står uden for arbejdsmarkedet. Danmark er gået fra at have den laveste andel af personer udenfor arbejdsstyrken i 2005 til at være på niveau med Norge. Tyskland og Storbritannien har de højeste andele af inaktive, mens Sverige skiller sig ud ved at have en noget lavere andel. Stigningen i Danmark fra ca. 20 pct. til 21,9 pct. fra 2005 til 2013 dækker til dels over en stigning i antallet af studerende. Sammenligner vi landenes andel af personer på førtidspensionslignende ordninger såkaldte disability benefits viser det sig, at Danmark har den tredje laveste andel af førtidspensionister i den erhvervsaktive alder. Interessant er det dog, at særligt Sverige har oplevet et stort fald i andelen, der modtager førtidspensionslignende ordninger. Det kan tilskrives en reform på førtidspensions- og sygepengeområdet, som strammede kravene til ydelserne. Det har imidlertid betydet, at der er sket en eksplosiv stigning i antallet af personer på sygepenge, hvorfor faldet på førtidspensionsområdet ikke nødvendigvis er en udelt succeshistorie. Tyskland har den klart laveste andel på førtidspension. Det kan tilskrives en meget stram gatekeeping til disse ordninger. Fx er ordningerne kun forundt personer med en vis erhvervshistorik, hvorfor personer med begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet ikke har adgang til de førtidspensionslignende ordninger. 6 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Hovedkonklusion

7 På tværs af de seks lande har der været nogle interessante fællestræk, ligesom det også træder tydeligt frem, at landene repræsenterer nogle forskellige velfærdsregimer. Fællestrækkene er: Alle landene har haft omkring en femtedel af den erhvervsaktive befolkning uden for arbejdsmarkedet over en lang tidsperiode. Det opfattes politisk som et stigende problem set fra en økonomisk, arbejdskraftmæssig og et menneskeligt perspektiv. Der er således tale om et vedvarende problem, som der ikke findes nogle enkle løsninger på. Der kan ikke spores epokegørende resultater set i forhold til det samlede antal der er i stedet tale om forbundne kar. Alle landene har i stigende grad indført en mere aktiv tilgang for at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere. Der er tale om en heterogen gruppe af borgere, hvoraf en stor del har en flerhed af sociale og helbredsmæssige problemstillinger. Derfor er der også i alle landene fokus på en helhedsorienteret tilgang. Der er i alle landene fokus på at koordinere indsatser mellem forskellige myndigheder og ikke offentlige aktører på området i integrated services, ligesom der er en tendens til at decentralisere indsatserne. Når det så er sagt, så er der også forskelle landene imellem, som særligt går på fire dimensioner: Forsørgelsesydelsers indretning i forhold til at aktivere målgruppen. Her er der en forskellig balance imellem landene i forhold til at sikre den enkeltes forsørgelsesgrundlag og sikre et tilstrækkeligt incitament til at søge mod beskæftigelse i en eller anden form. Storbritannien er det mest markante eksempel på et forsøg på at bruge ydelsessystemet til at aktivere målgruppen ved at have meget få ikke behovsprøvede permanente ydelser, og i stedet have ydelser på et lavt grundbeløb suppleret med andre behovsprøvede og aktivitetsbestemte ydelser. Tyskland er kendetegnet ved, at flere nu modtager behovsprøvede ydelser, og hvor det er blevet meget vanskeligt at få permanente ydelser. Det har medført aktivgørelse af målgruppen, men på bekostning af balanceproblemer i forhold til manglende forsørgelsesgrundlag og fattigdomsproblematikker. De nordiske lande har også haft fokus på ydelsernes betydning for incitamenter, men endnu mere på skærpede aktivitetskrav og større vægt på behovsprøvning. Her skiller Norge sig dog ud ved at have mindst fokus på dette Karakteren af den aktive indsats. Her er den væsentligste skillelinje, hvorvidt de aktive indsatser målrettes en rehabilitering/opkvalificering for at forbedre erhvervs- og arbejdsevnen eller for at øge borgerens motivation for at påtage sig beskæftigelse. Storbritannien er karakteriseret ved næsten kun at have en motiverende karakter, mens Norge er eksempel på et land, der har satset mere på opkvalificering, hvilket det norske Kvalifiseringsprogram er et tydeligt eksempel på. Norge er også interessant på den måde, at de har forsøgt sig med et frivillighedsprincip i forhold til kvalifiseringsprogrammet. Det er således frivilligt for borgerne at deltage i arbejdsmarkedsrettede tiltag og andre aktiviteter. Til gengæld får borgerne en økonomisk gevinst ud af at deltage. 7 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Hovedkonklusion

8 Inddragelse af virksomhederne. I Tyskland og Holland har arbejdsgiverne et større ansvar i forbindelse med finansiering og aktivering af inaktive. Hollandske arbejdsgivere skal fx betale sygepenge i op til 2 år til deres ansatte og gennemføre en reintegrationsplan. Derudover er der indgået en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om at oprette et vist antal løntilskudsstillinger. I Tyskland har arbejdsgiverne fået pålagt et socialt ansvar for integration af personer med handicaps. Det indebærer, at personer med funktionsnedsættelser på over 50 pct. har bedre ansættelsesbeskyttelse end ordinært ansatte. Derudover skal virksomheder med mere end 20 ansatte reservere 5 pct. at stillingerne til personer med funktionsnedsættelse. I de nordiske lande er der også tegn på ønsker om en større inddragelse af arbejdsgiversiden og virksomhederne. I Norge har man i en længere årrække arbejdet med IA-aftaler (Inkluderende Arbejdsliv). Disse aftaler har fokus på at nedbringe sygefravær og styrke arbejdsmarkedsintegrationen af personer med nedsat arbejdsevne. Det fungerer ud fra et frivillighedsprincip, hvor virksomheder melder sig til ordningen. En fjerdedel af alle norske virksomheder er omfattet af IA-aftaler, hvilket betyder, at 60 pct. af de norske lønmodtagere arbejder på virksomheder omfattet af IA-aftalen. Styring og organisering. I landene med størst vægt på aktive ydelser og mindst vægt på aktive indsatser er der indført de mest centraliserede systemer det er Storbritannien et godt eksempel på. De mest centraliserede systemer synes dertil at benytte sig mest af markedsløsninger. Alle landene har erfaring med udlicitering, men der ses en tendens til, at i takt med at beslutningskompetence decentraliseres (fx Danmark og Holland) så reduceres brugen af private aktører. Helt overordnet set viser analysen, at Danmark er forholdsvist langt fremme i udviklingen af en aktiv beskæftigelsesindsats for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere. Der er dog nogle interessante reformer og forsøg i de 5 andre lande, som kan tjene til inspiration. For Sveriges vedkommende er det interessant, at de på et tidligere tidspunkt end i Danmark har forsøgt sig med en mere restriktiv adgang til ydelser samt et større aktivitetskrav til ikke-arbejdsmarkedsparate borgere. Det har imidlertid ikke resulteret i markante fald i antallet af borgere på de forskellige ydelser og ordninger. Der er snarere tale om en forskydning mellem ordningerne. Det udelukker ikke positive effekter for den enkelte, men omvendt ser det ikke ud til at have løst problemet med den samlede mængde af ikkearbejdsmarkedsparate borgere. Faldet i førtidspension er omvendt modsvaret af en stor stigning af sygedagpengemodtagere. Kommunerne i Sverige har ansvaret for personer, der modtager economisk bistånd (svarende til det vi i Danmark kalder kontanthjælp). Der er stor autonomi for kommunerne, som giver en variation i indsatser for de ikke-arbejdsmarkedsparate. I Sverige har man forsøgt sig med et forsøg med tvillingekommuner. Idet der er begrænset viden om, hvad der virker, har man evalueringsmæssigt parret kommuner, så de er ens i demografisk sammensætning og socioøkonomiske betingelser, men forskellige i den gennemsnitlige varighed af kontanthjælpsforløb. Forsøget viste, at kommuner med kortere varighed på kontanthjælpsforløb, var kendetegnet ved 1) et bredere udbud af aktiveringstilbud, 2) mere brug af kompetenceudvikling, 3) programmer målrettet de unge, 4) et velfungerende samarbejde med arbejdsformidlingen, 5) brug af sanktioner og endelig 6) en 8 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Hovedkonklusion

9 tilgang karakteriseret ved systematik. Det sidste vi vil trække frem om Sverige er, at den svenske regering har en national handlingsplan for socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med arbejdsmarkedsintegration. Det er endnu for tidligt at vurdere effekten af dette, men det kan være interessant at se nærmere på, hvordan der er arbejdet med at integrere personer, der har store vanskeligheder med at få eller beholde tilknytning til arbejdsmarkedet. I de pågældende socialøkonomiske virksomheder er det lykkedes at skabe beskæftigelse for personer, hvoraf ca. en tredjedel var ansat uden nogen form for tilskud. I Norge er det, der svarer til den danske kontanthjælp, en ydelse (sosialhelp), der er skønsbaseret, og det er op til den enkelte kommune at vurdere ydelsens størrelse. Dertil kommer, at det er kommunerne selv, der finansierer denne ydelse, dog via statslige bloktilskud, som ikke er øremærkede. Norge er kendetegnet ved en meget aktiv arbejdsmarkedspolitik, og en arbejdsmarkedspolitik, der gør stor brug af uddannelse og opkvalificering. Kvalificeringsprogrammet er et tilbud for personer på sosialhelp og personer med nedsat arbejds- og indtægtsevne. I programmet indgår både arbejdsmarkedsrettede tiltag såsom AMU-forløb, uddannelse, jobsøgning, løntilskud, arbejdstræning, mestrings- og motivationskurser mv. samt øvrige aktiviteter såsom behandlingstilbud, sprogkurser, gældsrådgivning mv. Det særlige er, at det er frivilligt at deltage deltagerne får i stedet en økonomisk gevinst ved at deltage. En effektevaluering finder en positiv beskæftigelseseffekt for deltagerne, der er således fire år efter starten af programmet en signifikant stigning på 18 pct. i sandsynligheden for at finde beskæftigelse. Hovedparten af deltagerne finder deltidsbeskæftigelse. Deltagerne er tilfredse med programmet og fremhæver, at frivillighed øger deres oplevelse af værdighed. Generelt er der flere muligheder for ordinær uddannelse og opkvalificering af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere. Uddannelse og opkvalificering er det hyppigst anvendte arbejdsmarkedspolitiske instrument, og blandt dem, der deltager i sådanne tiltag, deltog 32 pct. i AMU-kurser og hele 60 pct. i ordinær uddannelse. Der er således ikke i Norge tilbageholdenhed med at gøre brug af uddannelse og opkvalificering for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere. Endelig skal nævnes IA-aftalerne, som har medvirket til at nedbringe sygefraværet på norske arbejdspladser. Det er et frivilligt tiltag, men hvis en virksomhed melder sig til deltagelse, forpligtes den til at bidrage til at reducere sygefraværet, forhindre frafald og øge beskæftigelsen for personer med nedsat arbejdsevne samt forlænge erhvervsaktiviteter for personer over 50 år. I Holland er der de seneste årtier gennemført omfattende reformer med henblik på at skabe en mere effektiv styringsstruktur, en mere aktiv arbejdsmarkeds- og socialpolitik samt et mere fleksibelt arbejdsmarked. Universelle sociale rettigheder er fastholdt, men adgangen er blevet mere selektiv. Borgere, private aktører og arbejdsgiverne er blevet tildelt større ansvar for velfærdsstatens ydelser. Et helt nyt tiltag som træder i kraft fra januar 2015 (Participation Act) har til hensigt at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og få personer på sociale ydelser til at udnytte arbejdsevnen fuldt ud. Den betyder, at de grupper, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, samles på én ydelse, og 9 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Hovedkonklusion

10 kommunerne skal derfor hjælpe en endnu større gruppe af borgere i beskæftigelse. Rationalet er, at kommunerne kan benytte deres lokale kendskab til at tilbyde mere skræddersyede tiltag. Der har været eksperimenteret meget med brugen af anden aktør, men det er blevet rullet mere tilbage. Dog findes der individuelle reintegrationsbudgetter (IRO-systemet), som er en form for voucher, som tildeles borger. Borger kan så selv vælge indsats og leverandør. Evalueringer viser, at dette har været populært blandt de borgere, der har anvendt dette. Derudover at det har været effektivt i forhold til at få borgerne i beskæftigelse, dog med det forbehold, at der muligvis har foregået creaming. En sidste ting, der skal fremhæves for Holland er, at arbejdsgiverne er forpligtet til at betale sygepenge til deres ansatte i op til 2 år, og arbejdsgiverne er forpligtede til at gennemføre en reintegrationsplanmed den sygemeldte, hvis arbejdsgiver ikke gør sit bedste i forhold til planen, kan denne pålægges at betale sygepenge i yderligere et år. I Tyskland blev Hartz-reformerne gennemført for at øge arbejdsudbuddet. Det har medført decentralisering til kommuner og øget brug af aktivering og løntilskud. Derudover har de medført en omlægning af arbejdsløshedsforsikringen og socialhjælpen, hvor perioden for den dagpengelignende ydelse er blevet skåret til 6-12 måneder fra 3 år, og flere borgere er kommet på en behovsprøvet kontanthjælpslignende ydelse. Adgangen til permanente helbredsbetingede ydelser er blevet meget restriktiv. Ydelsessystemet er blevet mindre generøst med det formål at øge incitamentet til at søge arbejde og sænke de lediges reservationsløn. Den stramme gatekeeping til permanente ydelser har betydet, at Tyskland som det eneste af landene har en højere registreret ledighed end AKU-ledigheden, da personer, der kan arbejde mere end 3 timer om dagen, registreres som ledige. I Tyskland er der flere eksempler på indsatser, der er fokuseret på at forbedre helbred og beskæftigelsessituationen. Konkret har vi fundet særligt tre indsatser, der har fokus på dette. JobFit-programmet, som er et fælles finansieret projekt mellem sundhedsmyndigheder og jobcentrene. Jobcenterpersonalet opgraderes med sundhedsfremmede kompetencer, og indsatsen skal hjælpe ledige til at håndtre stress. AmigA-programmet er målrettet ledige med dårligt helbred og målet er en todelt satsning på både at forbedre helbredet og beskæftigelsesmuligheder. Det gennemføres ved at tilknytte sundhedsmedarbejdere til jobcentret, og personalet kan søge hjælp hos professionelle på sundhedsområdet. AktivA har fokus på empowerment af de ledige med henblik på at forbedre evnen til at planlægge aktiviteter, konstruktiv tænkning og forbedre sociale færdigheder. Det sidste der skal trækkes frem er den tyske tradition med at tildele arbejdsgiverne et ansvar for gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate. Arbejdsgiverne er således lovgivningsmæssigt forpligtede til at yde et socialt ansvar for integration af personer med handicaps på arbejdsmarkedet. Dog kan virksomhederne betale sig fra denne forpligtelse (cirka DKK månedlig). Der er en tendens til, at arbejdsgiverne betaler fremfor at ansætte personer med funktionsnedsættelser, undtagen når det vedrører en ansat, som bliver ramt af en funktionsnedsættelse. Her er virksomheder mere tilbøjelige til at fastholde vedkommende. 10 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Hovedkonklusion

11 Storbritannien er kendetegnet ved et aktivt ydelsessystem. Det ses blandt andet ved en udpræget brug af in-work benefits, hvor mange personer modtager offentlig ydelse samtidig med de er beskæftigede. Der er indført Universal Credits, som går ud på at forsimple et komplekst ydelsessystem samtidig med at øge incitamenter for at arbejde. Der er strenge krav for at modtage ydelser. Aktive indsatser fylder ikke så meget, men der har været nogle interessante programmer med City Strategies som har haft fokus på indsatser for de mest udsatte i de mest socialt belastede områder. Derudover er der nogle helhedsorienterede familieprogrammer, som er interessante. Særligt skal fremtrækkes Troubled Families-programmer, som leverer helhedsorienteret indsats til familier, og alle de problemer, som den deltagende familie står overfor, skal tages med i overvejelserne om, hvilken indsats der skal iværksættes. Det er nationale programmer, men det er endnu for tidligt at vurdere effekten af disse. 11 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Hovedkonklusion

12 1. Metode Til at sammenligne beskæftigelsesindsatser målrettet ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i de fem lande koncentrerer rapporten sig om tre undersøgelsesområder: 1. Hvilke forsørgelsesordninger eksisterer i de fem lande til ikke-arbejdsmarkedsparate borgere? 2. Hvordan styres, organiseres, implementeres og finansieres beskæftigelsesindsatserne overfor målgruppen? 3. Hvilke reformer og aktive indsatser er gennemført i landene i det seneste årti og med hvilke resultater og effekter? Analysen indledes med en definition og afgræsning af målgruppen ikkearbejdsmarkedsparate borgere. Dette gøres ved en gennemgang af den internationale statistik og opgørelse over borgere, der hverken er i beskæftigelse eller står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dernæst følger en sammenligning af ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i de fem lande. Sammenligningerne er struktureret efter tre temaer, der ses i tabellen nedenfor. Tabel 1. Analysedesign for landesammenligningen Temaer Forsørgelsesordninger Dimensioner Antal ordninger Ordningernes indhold Antal borgere og udvikling Forsørgelsesniveau Tildelingskriterier Aktivitetskrav og aktive indsatser Styring, organisering, implementering og finansiering Parlamentarisk styring, partsstyring og markedsstyring Tostrengede eller enstrengede systemer Central eller decentral organisering og implementering Mål- og resultatstyring Skatte- eller bidragsfinansieret Reformer og evalueringer Formål og indhold Resultater og effekter Analysen bygger på to primære datakilder: 1) Dokument- og litteraturstudie og 2) Interview med nøglepersoner i forskningsmiljøet og embedsmænd. 12 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Metode

13 Dataindsamlingen indeholder et omfattende dokumentstudie i de fem udvalgte lande. Formålet er en kortlægning af landenes beskæftigelsesindsats og afdækker de to første temaer: forsørgelsesordninger samt styring, organisering, implementering og finansiering. For at identificere fordelingen og antal på de enkelte ordninger og ydelser anvendes primært nationale statistikker samt international sammenlignelig statistik fra OECD, ILO og Eurostat. Dokumentstudiet dækker også delvis det tredje undersøgelsesområde: reformer og evalueringer, hvor der er anvendt forskellige datakilder, herunder Europa- Kommissionens samlede database over medlemsstaternes reformer (National Reform Programme) samt de nationale myndigheders officielle beskrivelse af reformerne, til at få indblik i aktuelle beskæftigelses- og socialpolitiske reformer i de fem lande. Dernæst er der gennemført et omfattende litteraturstudie i videnskabelige databaser og relevante sektorforskningsinstitutter i hvert land. Litteraturstudiet har til formål dels at supplere den deskriptive gennemgang af de enkelte landes beskæftigelsesindsats, dels at bidrage med evalueringer og analyser af den førte indsats og reformer. Til litteraturstudiet anvendes en søgestrategi, hvor dimensionerne fra de tre undersøgelsesområder operationaliseres til konkrete søgeord. Efter litteratursøgningerne er de artikler, der er fundet, blevet vurderet ved en gennemlæsning af artiklernes abstracts, hvorefter artikler, der ikke har relevans, er blevet sorteret fra. Med denne vurdering af artiklernes relevans er der identificeret 12 komparative studier, hvor to eller flere af landene indgår, 26 studier i Sverige, 9 i Norge, 23 i Holland, 26 i Tyskland og 20 i Storbritannien. Disse tekster er herefter blevet gennemgået igen ud fra en gennemlæsning af indledning og konklusion. De tekster, der er relevante for rapporten, er blevet reviewet og inddraget i rapporten. Endelig er der gennemført ti interview med relevante forskere og embedsmænd fra hvert land for at validere og kvalificere den viden, der er indsamlet gennem deskresearchen (jf. bilag 1). 13 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Metode

14 2. Definition af ikkearbejdsmarkedsparate borgere Inddelingen af ledige i arbejdsmarkedsparate og ikkearbejdsmarkedsparate er af nyere dato, omend det er vanskeligt præcis at stadfæste indførslen af sprogbrugen. Der har stort set altid eksisteret forskellige inddelinger af personer på offentlig forsørgelse, der har haft betydning for rettigheder, pligter og forsørgelsesniveau. I denne analyse bruger vi begrebet ikke-arbejdsmarkedsparate i bredere forstand. Begrebet dækker personer på offentlig forsørgelse, der ikke er i ordinær beskæftigelse eller umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det fremgår af opdraget til analysen, at gruppen omfatter personer på før- Ikke-arbejdsmarkedsparate borgere er på offentlig forsørgelse, er uden beskæftigelse og står umiddelbart ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Med indførslen af en mere aktiv arbejdsmarkeds- og socialpolitik i begyndelsen af 1990 erne fulgte en opdeling af ledige i personer med og uden problemer udover ledighed. Denne opdeling blev til tider identisk med opdelingen i dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Dagpengemodtagernes primære problem var, at de manglede et arbejde, mens kontanthjælpsmodtagere kunne have en række problemer af personlig, social, fysisk og psykisk karakter udover ledighed (jf. Larsen m.fl., 2001). I 2004 indførtes fem matchkategorier til inddeling af personer på offentlig forsørgelse i forhold til deres distance til det ordinære arbejdsmarked. Ideen med matchkategorierne var at ensrette praksis i visitationen. Ledige i matchgruppe 1-3 blev vurderet som arbejdsmarkedsparate, mens ledige i matchgruppe 4-5 blev vurderet som ikke-arbejdsmarkedsparate. Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet og tilmeldes den daværende arbejdsformidling (jf. Madsen m.fl., 2006). Med kommunalreformen i 2007 og etableringen af kommunale jobcentre reduceredes antallet af matchkategorier til tre (jobparate, indsatsparate og midlertidigt passive). Gruppen af midlertidigt passive skulle som eneste gruppe ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Med kontanthjælpsreformen i 2014 blev denne gruppe afskaffet, hvilket betyder, at alle kontanthjælpsmodtagere i princippet skal stå til rådighed for enten arbejdsmarkedet (jobparate), uddannelse (uddannelsesparate) eller aktive tilbud (aktivitetsparate). 14 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Definition af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere

15 tidspension, i fleksjob, på ledighedsydelse, i ressourceforløb, på revalidering, på forrevalidering, på kontanthjælp og på sygedagpenge. Der bør i denne sammenhæng skelnes mellem 1) personer på arbejdsmarkedet og personer udenfor arbejdsmarkedet og 2) personer på midlertidig forsørgelse og personer på permanent forsørgelse (jf. figur 1 nedenfor). Figur 1. Ydelser og ordninger for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i Danmark Midlertidig offentlig forsørgelse Sygedagpenge Løntilskud/ virksomhedspraktik Ledighedsydelse Udenfor arbejdsmarkedet Ressourceforløb Revalidering Indenfor arbejdsmarkedet Kontanthjælp Fleksjob Førtidspension Permanent offentlig forsørgelse Figuren illustrerer forskellene mellem de forskellige ydelser og ordninger, for eksempel at førtidspension er en permanent offentlig forsørgelse, hvorimod sygedagpenge er tidsbegrænset. Der kan være aktivitetskrav forbundet med modtagelsen af visse forsørgelsesydelser, fx kontanthjælp og sygedagpenge, hvor modtageren skal deltage i aktive beskæftigelsesordninger som løntilskud, virksomhedspraktik eller fleksjob. Hensigten er her at integrere modtagerne på arbejdsmarkedet. Også her er der forskel på varigheden. Løntilskud og virksomhedspraktik er tidsbegrænset, mens fleksjob som udgangspunkt er permanent. Forskellen mellem ressourceforløb og revalidering er arbejdsmarkedssigtet. Ressourceforløb er helhedsorienterede forløb for personer med komplekse problemer udover ledighed, der ikke nødvendigvis altid består af erhvervsrettede aktiviteter. Revalidering består af erhvervs- eller uddannelsesrettede aktiviteter, der bidrager til, at personerne fastholdes i beskæftigelse/uddannelse eller kommer ind på arbejdsmarkedet. 15 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Definition af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere

16 Omfang af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere I Danmark er der sket en stigning i antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i de senere år (jf. tabel 2 nedenfor). Tabel 2. Antal ikke-arbejdsmarkedsparate årige borgere, Sygedagpenge Ledighedsydelse Revalideringsydelse Kontanthjælpsmodtagere (aktivitetsparate) Førtidspension Kilder: Danmarks Statistiks opgørelse af offentlig forsørgelse samt jobindsats.dk. I perioden er antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere steget med knap personer. Stigningen dækker over væsentlig flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (fra til personer) og flere personer i fleksjob (fra til personer) og på ledighedsydelse (fra til personer). Derimod er antallet af sygedagpengemodtagere faldet med omkring personer, og antallet af personer på revalideringsydelse er faldet med cirka personer. Der er ligeledes de seneste par år sket et fald i antallet af personer på førtidspension. I det følgende ser vi på definitionerne af ikke-arbejdsmarkedsparate personer i de andre lande, og hvordan udviklingen har været i de lande, som vi normalt sammenligner os med Internationale opgørelser af inaktivitet Inaktive dækker over personer, der er hverken beskæftigede eller ledige det vil sige alle personer udenfor arbejdsstyrken. Det tætteste, vi kommer på en samlet gruppe af ikke-arbejdsmarkedsparate, er gruppen af inaktive. Dette begreb anvendes af OECD, Eurostat og ILO. Gruppen af inaktive dækker personer, der hverken er beskæftigede eller ledige. Det er således alle personer udenfor arbejdsstyrken, hvilket også omfatter skoleelever, studerende, pensionister og hjemmegående, der hverken arbejder eller står til rådighed for arbejdsmarkedet. Antallet af inaktive plus antallet af erhvervsaktive udgør befolkningen i den arbejdsdygtige alder. 16 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Definition af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere

17 Antallet af inaktive borgere er betydelig større end antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate. Ifølge Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelser stod omkring personer udenfor arbejdsstyrken i Danmark i 2013 (inaktive). Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate er opgjort til knap personer. En væsentlig grund til, at antallet af personer udenfor arbejdsstyrken er betydelig større end antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate, er, at der indgår cirka studerende, der hverken har fritidsjob, søger arbejde eller har mulighed for at starte arbejde indenfor 14 dage. Derudover indgår personer på eksempelvis efterløn og hjemmegående i gruppen af inaktive. Omvendt mangler der undergrupper af ikke-arbejdsmarkedsparate i gruppen af inaktive. Personer, der udfører betalt arbejde i mindst én time om ugen, indgår som del af arbejdsstyrken og opgøres derfor ikke som inaktive. Det betyder, at personer i fleksjob ikke er inkluderet i gruppen af inaktive, selvom de indgår i gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate (cirka personer). Det samme gælder sygedagpengemodtagere med arbejdsgivertilknytning (cirka fuldtidspersoner). Antallet af personer udenfor arbejdsstyrken i de enkelte lande og udviklingen kan ses i figur 2. Figur 2. Andel personer udenfor arbejdsstyrken (inaktive) i procent af befolkning (15-64-årige) Kilde: Eurostat, Labour Force Survey. Danmark er gået fra i 2005 at have den laveste andel af personer udenfor arbejdsstyrken til i 2013 at være på niveau med Norge og højere end Sverige og Holland. Ændringen skyldes dels et fald i Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien, dels en stigning i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken i Danmark. En del af stigningen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken i Danmark skyldes til dels flere studerende, der modtager SU (DST, 2014). Det er imidlertid interessant at undersøge, hvad der ligger bag faldet i antal personer udenfor arbejdsstyrken i de fire nævnte lande. I arbejdskraftundersøgelserne (Labour Force Surveys) spørges der til årsagen til, at personer ikke indgår i arbejdsstyrken. Årsagerne opdeles ud fra, om personerne er 17 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Definition af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere

18 pensioneret, under uddannelse eller ikke er del af arbejdsstyrken på grund af sygdom eller handicap. Tabellen herunder viser fordelingen på årsag i henholdsvis 2005 og Det er væsentligt i forhold til nedenstående tabel, at der er tale om surveydata, hvilket betyder, at svarpersonerne lægger deres egen fortolkning af spørgsmålet til grund for deres svar. I dansk sammenhæng er det for eksempel ikke til at vide, om personer på førtidspension primært svarer, at de står udenfor arbejdsstyrken som følge af sygdom eller handicap, eller om de svarer, at de er pensioneret. Lignende fortolkningsmæssige problemer kan således forekomme i de andre lande. Tabel 3. Årsager til at stå udenfor arbejdsstyrken i henholdsvis 2005 og 2013 i procent af gruppen Sygdom eller handicap Udd. og opkvalificering Familieforpligtelser Pensioneret Tror ikke, der er ledige job Andre årsager I alt Danmark Sverige Norge Tyskland Holland Storbritannien Kilde: Eurostats arbejdskraftundersøgelse. Sygdom eller handicap samt uddannelse og opkvalificering er de væsentligste årsager i de nordiske lande (Danmark, Sverige og Norge) til, at nogle personer er udenfor arbejdsstyrken. Derimod er familieforpligtelser en mere udbredt forklaring i Tyskland, Holland og Storbritannien. Især i Storbritannien er der et stort fald i andelen, der angiver pensionering som årsag til at være udenfor arbejdsstyrken, hvilket kan skyldes, at muligheden for førtidspensionering de facto afskaffes i de mellemliggende år med indførslen af en ny ydelse ved navn Employment and Support Allowance. Tilsvarende er der sket en stor stigning i andelen af personer, der angiver, at uddannelse og opkvalificering er årsag til, at de er udenfor arbejdsstyrken. Vi har valgt ikke at sammenligne nationale registerdata om antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det er der flere grunde til. Den væsentligste er, at nationale data ikke er tilstrækkelig sammenlignelige. For det første er det 18 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Definition af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere

19 ikke muligt at sammenligne ens aldersgrupper. Det skyldes forskelle i, hvornår personer indtræder i arbejdsstyrken, hvornår de er berettiget til at modtage ydelser fra det offentlige, og hvornår pensionsalderen er fastlagt i de pågældende lande. Det andet problem er, at der ikke udarbejdes officiel statistik over sygepengemodtagere i Holland og Storbritannien, fordi disse ydelser er arbejdsgiverbetalte. Det tredje problem er, om offentligt forsørgede omregnes til fuldtidspersoner (Danmark og delvis Sverige) eller opgøres som personer (de øvrige lande) og hvor ofte (månedsbasis, kvartalsvis eller årsbasis). Endelig er det forskellige myndigheder i de enkelte lande, der har ansvaret for at udarbejde statistik over de enkelte ydelser, hvormed der opstår forskelle i, hvordan de enkelte myndigheder vælger at opgøre statistikken. Trods disse forbehold overfor at sammenligne på tværs af lande er det dog muligt at anvende registerdata i hvert land til at undersøge udviklingen i antallet af personer på en enkelt ydelse/i en enkelt kategori og sammenholde dette med udviklingen i antallet af personer på andre offentlige ydelser. De nationale registre er for eksempel velegnede til at anskueliggøre forbundne kar mellem forskellige ydelser, hvilket vi gør i de efterfølgende landeafsnit. Til trods for problemerne med at anvende nationale statistikker i sammenligningen mellem lande er det imidlertid muligt at sammenligne landenes andel af personer på førtidspensionslignende ordninger, såkaldte disability benefits, ved hjælp af OECD-data. I nedenstående figur ser vi, at Danmark ligger i den pæne ende, hvad angår andelen af førtidspensionister i den erhvervsaktive alder. Figur 3. Procent af befolkningen, der modtager førtidspensionslignende ydelser (disability benefits) (20-64-årige) 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2, ,00 Kilde: OECD (2014) Economic Policy Reforms 2014: Going for Growth Interim Report. Ud fra de tilgængelige OECD-data er det ikke muligt at se, præcis hvilke ydelser der er medtaget i opgørelsen. Ud fra vores analyser af de nationale 19 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Definition af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere

20 statistikker stemmer niveauet dog godt overens med andelen af førtidspensionslignende ordninger i de enkelte lande. Der er her tale om førtidspension i Danmark, uførepensjon i Norge, sjukersätning og aktivitetsersättning i Sverige, Employment and Support Allowance og Incapacity Benefits i Storbritannien, Renten wegen verminderter Erwerbsfähigkeit og Grundsicherung im Alter und bei Erwerbsminderung i Tyskland samt WAO, IVA, WGA, WAZ og Wajong i Holland. Som det ses af figuren, ligger Tyskland klart lavest blandt de fem lande. Som det også vil blive beskrevet i landeafsnittet om Tyskland, skyldes det i høj grad stram gatekeeping til de førtidspensionslignende ordninger i Tyskland. Det betyder, at ydelserne i Tyskland er målrettet personer med en vis erhvervshistorik, og ydelserne er altså ikke tilgængelige for personer med begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Danmark har sammen med Norge oplevet en lille stigning i andel af personer på førtidspension fra 2005 til Hvad angår Sverige, er der sket et meget stort fald i antallet af personer på førtidspension, hvilket i høj grad kan tilskrives en reform af førtidspensions- og sygepengereform, der strammede adgangskravene til ydelser. Imidlertid har denne reform i samspil med andre faktorer i den efterfølgende periode ført til en eksplosiv stigning i antallet af personer på sygepenge i Sverige, hvormed ovenstående fald i andelen af svenskere på førtidspension ikke skal tolkes som en udelt succeshistorie. Storbritannien har ligeledes oplevet et mindre fald i andelen af gruppen på de pågældende ydelser. Dette kan i nogen grad tilskrives indførslen af Employment and Support Allowance fra 2008, hvor kravene for at kunne blive tildelt samt modtage ydelsen blev strammet, og hvor der blev foretaget revurderinger af personer, der skulle overgå fra Incapacity Benefit til Employment and Support Allowance. Billedet fra Holland er meget lignende det fra Sverige og Storbritannien, hvor der ligeledes er indført strammere krav for at kunne modtage ydelserne, hvilket ligeledes kan have bidraget til dette fald. 20 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Definition af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet.

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Lovgivning DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen er udarbejdet til brug for

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013*

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013* Regnskab Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsesrettede område. Formålet er at give borgere uden uddannelse, arbejde og borgere med nedsat arbejdsevne

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR DE IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE GRUPPER I DANMARK

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR DE IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE GRUPPER I DANMARK BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR DE IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE GRUPPER I DANMARK Maj 214 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR DE IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE GRUPPER I DANMARK Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red.

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Fremtidens beskæftigelsesindsats set i lyset af projekt Nye Veje - Nye Job Roskilde Kongres

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere