Økonomisk analyse. Mere med mindre i landbruget. Highlights:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk analyse. Mere med mindre i landbruget. Highlights:"

Transkript

1 Økonomisk analyse 10. august 2016 Axelborg, Axeltorv København V T F E W Mere med mindre i landbruget Highlights: Gennem de sidste 25 år, fra 1990 til 2014, er den danske landbrugsproduktion steget med 22 pct., mens udledningen af drivhusgasser, kvælstof, fosfor og ammoniak er faldet. Den årlige udledning af drivhusgasser fra landbruget er i perioden faldet 16 pct. Heri er indregnet alle drivhusgasser i form af metan, lattergas, jordbearbejdning og fossile brændstoffer. En livscyklusanalyse af europæisk landbrugs drivhusgasudledning viser, at dansk landbrug er blandt de bedste i EU med hensyn til drivhusgasudledningen pr. produceret kg. Den årlige udledning af kvælstof til det marine miljø er faldet med knap 45 pct., mens markoverskuddet af fosfor, dvs. forskellen mellem tilført fosfor og fosfor fjernet ved høst, er faldet med 83 pct. Den årlige udledning af ammoniak fra landbruget er faldet med 44 pct. Landbrugets avlsarbejde, forbedringer af fodereffektiviteten, bedre gødningshåndtering, bedre plantesorter, fald i anvendelsen af handelsgødning og ændret jordbearbejdning er blandt de væsentligste faktorer, der er årsag til faldet i landbrugets miljøpåvirkning siden Fortsat teknologisk udvikling og ny viden vil kunne reducere landbrugets miljøpåvirkning yderligere fremover. Det gælder eksempelvis inden for fortsat udvikling inden for avl, fodereffektivitet, gødningshåndtering, valg og forædling af sorter, jordbearbejdning. Ligeledes vil øget anvendelse af husdyrgødning og halm til biogas, minivådområder, muslinge- og tangproduktion, stenrev og naturpleje kunne bidrage hertil. Produktionen er steget Samlet udvikling I perioden 1990 til 2014 er den årlige produktion målt i faste priser steget 22 pct., samtidig med at den årlige udledning af drivhusgasser, kvælstof, fosfor og ammoniak er faldet markant i perioden.

2 Udviklingen i landbrugets årlige produktion og miljøbelastning 140 Indeks, 1990= Produktion Drivhusgasser Kvælstof - diffus Ammoniaktab Fosforoverskud Kilder: DCE (2015), (2015a) og (2016); UNFCCC: National Inventory Submissions 2016; Danmarks Statistiks Nationalregnskab; EIONET. Central Data Repository: Inventories for the Convention on Long-range Transboundary Air Pollution. Kvælstofudledning Kvælstof er et plantenæringsstof, og høj udledning af kvælstof til det marine miljø kan medføre opblomstring af alger og iltsvind i havet. Kvælstof strømmer til kystområderne især via vandløbene, men har normalt relativt lille betydning for miljøet i selve vandløbene. Kvælstofbelastningen faldet Den såkaldte diffuse udledning af kvælstof, dvs. den landbaserede tilførsel fra diffuse kilder (hovedsageligt landbrug) til fjorde og kystnære områder, er ifølge DCE (2015) faldet fra tons N i 1990 til tons N i DCE har korrigeret udledningen for udsving i regnmængden, der har stor betydning for årsvariationen i udledningen. Det er dog ikke muligt at korrigere helt herfor, ligesom der kan være andre faktorer, der medfører naturlig variation. For at bedømme udviklingen over tid anvender DCE derfor en trend-analysemetode. DCE s beregninger på dette grundlag viser, at landbrugets årlige kvælstofudledning til fjorde og kystnære havområder er reduceret med 43 pct. fra 1990 til Dette svarer nogenlunde til reduktionen i markoverskuddet af kvælstof, der for et givent år opgøres som forskellen mellem den mængde kvælstof, der udbringes på marken og den mængde kvælstof, der fjernes fra marken ved høsten af afgrøderne. Markoverskuddet er således faldet med 45 pct. i perioden. Fosforudledning Fosfor er lige som kvælstof et plantenæringsstof, og tab af fosfor til overfladevand kan skabe eutrofiering i form af uønsket stor plantevækst i søer og fjorde. Fosfor bindes i jorden, og fosfortabet til vandløb sker hovedsageligt gennem erosion og på særlige lokaliteter, hvor jordens kapacitet til at binde fosfor er lille i forhold til de mængder, der tilføres i landbruget. Side 2 af 8

3 Betydningen af udledning af fosfor fra spildevand Landbrugets fosforoverskud faldet Ammoniakudledningen faldet Den samlede, årlige udledning af fosfor til fjorde og kystnære områder er fra 1990 til 2014 faldet med ca. 63 pct. Reduktionen skyldes først og fremmest reducerede udledninger af fosfor med spildevand. Som følge heraf har fosforudledningen fra diffuse kilder (hovedsageligt landbrug) fået relativt større betydning. Der er en meget stor variation i denne udledning, og der kan ifølge DCE 1 ikke påvises en statistisk sikker udvikling over tid. Det er derfor valgt ikke at vise udviklingen heri i grafen. I stedet er det valgt at vise udviklingen i det årlige fosforoverskud, dvs. forskellen mellem den mængde fosfor, der udbringes på marken og den mængde fosfor, der fjernes fra marken ved høsten af afgrøderne. Fosforoverskuddet er faldet fra tons i 1990 til tons i Det svarer til en reduktion på 83 pct. i perioden. Ammoniakudledning Landbrugets udledning af ammoniak til luften sker, når ammoniak fordamper fra husdyrgødning. Ammoniak virker som gødning for planter og er ikke umiddelbart skadeligt. Inden for korte afstande fra husdyrbrug kan ammoniak fra luften imidlertid medvirke til, at nøjsomme planter fortrænges af mere robuste planter. Det kan være et problem i visse typer af bevaringsværdig natur som højmoser, heder og overdrev, da naturtypen kan forandres. Endvidere kan ammoniak højt oppe i atmosfæren reagere med andre udledninger fra fx trafik og kraftværker og dermed medvirke til dannelsen af partikler, der kan have sundhedsskadelige effekter langt væk fra kilden. Ammoniakudledningen er faldet fra en årlig udledning på tons i 1990 til tons i 2014, hvilket svarer til en reduktion i den årlige udledning på 44 pct. i perioden. Udledning af drivhusgasser faldet Drivhusgasserne opgøres forskelligt FN opgørelser EU og DK opgørelser Valgt det mest dækkende Udledning af drivhusgasser Drivhusgasudledningen fra landbrug består af udledning af metan og lattergas, udledning af CO 2 fra anvendelse af fossil energi, samt ændret kulstoflagring. Danmark deltager i flere forskellige aftaler om reduktionen af drivhusgasudledningen. Det kan være lidt forvirrende, da målene og dermed rapporteringerne er aftalt på forskellige måder i de forskellige aftaler. I FN-regi indgår landbrugets udledning af metan og lattergas således i gruppen landbrug, mens landbrugets udledning af CO 2 fra anvendelse af fossile brændstoffer indgår i opgørelsen af gruppen transport og energi, og udledning fra landbruget i forbindelse med ændringer i kulstoflagring indgår i den såkaldte LULUCF-gruppe (Land-Use, Land-Use Change and Forestry). I EU-sammenhæng og i forbindelse med de danske reduktionsmålsætninger, indgår derimod alle de først nævnte typer udledning. Det er på den baggrund og for at vise det mest dækkende billede valgt at medtage alle grupper af landbrugets drivhusgasudledninger i dette notat. Opgørelsen af landbrugets drivhusgasudledning er i notatet baseret på de officielle opgørelser til FN s klimapanel, IPCC. IPCC opgør som nævnt alle typer drivhusgasudledninger fra landbruget, om end i forskellige databaser. 1 DCE (2015), s. 48. Side 3 af 8

4 Ændrede forudsætninger Reduktion på 16 pct. med de nye tal I sine seneste retningslinjer har IPCC ændret vurderingen af klimaeffekten af lattergas og metan, således at klimabelastningen fra lattergas er nedjusteret og klimabelastningen fra metan er opjusteret. 2. Desuden har IPCC reduceret emissionsfaktoren for lattergas, dvs. hvor meget lattergas der dannes pr. kg udledt kvælstof. Det betyder, at udledningerne er revurderet, også tilbage i tid, og at reduktionen af drivhusgasser afviger fra tidligere opgørelser. 3 De nye tal viser, at drivhusgasudledningen fra dansk landbrug er faldet fra 21,5 mio. tons CO 2 ækvivalenter i 1990 til 17,2 mio. tons CO 2 ækvivalenter i 2016, hvilket svarer til en reduktion på 16 pct. over perioden. Boks: Reduktionsmål i EU og DK 20 pct. reduktion i 2020 Som led i FN bestræbelserne på at reducere drivhusgasudledningerne vedtog EU i 2008 et reduktionsmål for EU samlet på 20 pct. i 2020 i forhold til Udledningerne fra energisektoren og de energitunge virksomheder er reguleret af EU's kvotehandelssystem. For de øvrige sektorer, nemlig landbrug, transport, opvarmning af bygninger og boliger, affald mv. er der aftalt nationale mål. Her har Danmark et reduktionsmål på 20 pct. i 2020 i forhold til 2005, der ifølge Energistyrelsens seneste basisfremskrivning overopfyldes. 40 pct. reduktion i 2030 I 2014 vedtog EU et mål om at reducere EU s CO 2 udledninger med mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990-niveauet den såkaldte 2030-målsætning. Denne reduktion er endnu ikke fordelt på de enkelte medlemslande, hvilket vil ske inden for de næste år. Fordeling af drivhusgasudledningen på typer I tabellen nedenfor er vist fordelingen af den årlige drivhusgasudledning på typer. Den årlige udledning af drivhusgasser fra gødningshåndtering er steget 6 pct. fra 1990 til I perioden 2004 til 2014 er udledningen fra gødningshåndtering dog faldet. Den årlige udledning fra dyrenes fordøjelse (metan) er fra 1990 til 2014 faldet 8 pct., udledning fra jordbearbejdning 30 pct., fra fossile brændsler med 8 pct. Kalkning mv., der udgør en marginal del, er faldet med 61 pct. Den årlige udledning relateret til kulstoflagring svinger meget over tid, men er over perioden 1990 til 2014 faldet 17 pct. 2 Klimaeffekten af 1 ton lattergas er nedjusteret fra 310 tons CO2-ækvivalenter til 298 tons CO2- ækvivalenter, og klima-effekten af 1 ton metan er opjusteret fra 21 tons CO2-ækvivalenter til 25 tons CO2-ækvivalenter; såkaldte Global Warming Potential. 3 Se fx Landbrug & Fødevarer: Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget d. 21. december Side 4 af 8

5 Udledningen af drivhusgasser fordelt på kilde Mio. tons CO2 ækv. Kulstoflagre Andet (kalkning, mv.) 15 Fossile brændsler 10 Jordbearbejdning 5 Dyrenes fordøjelse Gødningshåndtering Kilder: UNFCCC: National Inventory Submissions Livscyklusanalyse Blandt de bedste internationalt Der foreligger ikke mange internationalt anerkendte studier, der sammenlignes landbrugets miljøbelastning i forskellige lande. Et eksempel er imidlertid en livscyklusanalyse af europæisk landbrugs drivhusgasudledning, som forskere fra Wageningen Universitet i Nederlandene har lavet (J.P. Lesschen et al., 2011). Analysen viser, at dansk landbrug er blandt de bedste i EU med hensyn til klimaeffektivitet. Forskerne har sammenlignet drivhusgasudledningen pr. kg for de vigtigste driftsgrene i de forskellige EU-lande. Analysen viser, at Danmark for mælkeproduktionen ligger som nr. 1 med den laveste drivhusgasudledning pr. kg. For oksekødsproduktion ligger Danmark nr. 2 med den næstlaveste udledning pr. kg, og inden for ægproduktion ligger Danmark også nr. 2. For produktionen af svinekød ligger Danmark nr. 7 og for fjerkræ på EU s gennemsnit. I figuren nedenfor er vist sammenligningen for mælk, hvor dansk landbrug som nævnt ligger på en førsteplads. Sammenligning af drivhusgasudledning fra mælkeproduktion Kg CO2 -ækv. Køernes fordøjelse Jordbearbejdning Gødningshåndtering Kalkning mv. 2,0 Handelsgødning Energiforbrug 1,5 1,0 0,5 0,0 Kilde: J.P. Lesschen et al. (2011). Side 5 af 8

6 Kombination af indsatser Avl og fodereffektivitet Landbrugets indsats Optimering af husdyravl og fodereffektivitet, bedre gødningshåndtering, bedre plantesorter, fald i anvendelsen af handelsgødning og ændring i jordbearbejdning er blandt de væsentligste faktorer, der har medvirket til at reducere landbrugets miljøpåvirkning. I denne udvikling har det stærke forsknings- og udviklingsmiljø på landbrugsområdet været en vigtig faktor. Udviklingen inden for husdyravl har for eksempel inden for svineproduktionen ført til en bedre foderudnyttelse, slankere grise med højere kødprocent og færre dage i stalden som følge af øget tilvækst. Inden for mælkeproduktion har avlsarbejde og mere effektiv fodring medført en højere mælkeydelse pr. ko. Inden for fodereffektivitet har anvendelse af aminosyrer i foderet til grise endvidere medvirket til at reducere kvælstofudskillelsen. Gødningshåndtering Miljøteknik i stalde ikke medregnet Som eksempler på bedre gødningshåndtering kan nævnes drænede gulve i stalde og brug af skrabere i staldene og slangeudlægning og nedfældning af gylle i stedet for bredspredning i marken. Desuden er opbevaringskapaciteten for gylle øget, hvilket forbedrer mulighederne for at udbringe gylle på de tidspunkter, hvor udnyttelsen er størst og miljøpåvirkningen mindst. En større andel af gødningen udbringes om foråret og sommeren, hvor der er plantevækst til at udnytte gødningen. DCE har oplyst, at opgørelserne af ammoniakudledningen ikke medtager reduktionseffekt fra anvendelse af miljøteknik i staldene, f.eks. forsuring af gylle og luftrensning i stalde. Den faktiske ammoniakudledning fra landbrugsproduktionen til omgivelserne er derfor mindre end opgørelser viser. Fortsat teknologisk udvikling Fortsat teknologisk udvikling og ny viden vil kunne reducere landbrugets miljøpåvirkning yderligere fremover. Klimagasser Dansk landbrug arbejder løbende på yderligere at reducere udledningen af drivhusgasser, både ved at reducere udledningen fra produktionen og ved at levere vedvarende energi til erstatning for fossile energikilder i form af biomasse, biogas samt vind- og solenergi. Flerårige afgrøder og forædling Gødningshåndtering, biogas og halm til vedvarende energi Naturpleje Inden for planteproduktionen kan drivhusgasudledningen reduceres yderligere ved dyrkning af flerårige afgrøder (fx pil og græs) eller ved udtagning eller ekstensivering af lavbundsarealer, mv. Mere effektiv staldmanagement med hurtig udslusning af gylle med henblik på afgasning i biogasanlæg kan yderligere reducere udslippet af drivhusgasser. Øget anvendelse af husdyrgødning til produktion af vedvarende energi i form af fx biogas kan bidrage til at reducere drivhusgaspåvirkningen, og der kan i højere grad anvendes halm til bioenergi. Endvidere kan dyrkning af flerårige afgrøder og efterafgrøder bidrage til produktion af bioenergi og kulstoflagring. På plejekrævende naturarealer, der ikke afgræsses, kan biomassen høstes og nyttiggøres i biogasanlæg til produktion af energi og gødning. Derved kombineres naturpleje med energiproduktion og miljøindsats. Side 6 af 8

7 Forskning og udvikling Minivådområder og drænfiltre Flerårige afgrøder og forædling Kystområder Biogas Forskning og udvikling Store investeringer Der er endvidere muligheder for at reducere udledningen af metan yderligere gennem forskning og udvikling inden for fodring, gødningshåndtering mv. I nordisk regi er der således igangsat forskningsprojekter inden for avl med det formål at forbedre fodereffektivitet og reducere metanudledningen fra mælkeproduktionen. Et nyt projekt skal undersøge muligheden for implementering af resultaterne. Næringsstoffer Minivådområder kan være en relativt billig og fleksibel metode til at fjerne næringsstoffer fra markdræn, inden de kommer ud i vandmiljøet, samtidig med at der skabes værdifulde biotoper til gavn for flora og fauna. Både testforsøg og fuldskala-anlæg har indtil videre vist gode resultater. Tilsvarende kan drænfiltre til opsamling af den fosfor, som ellers tabes fra markerne med drænvand, reducere udledning af fosfor til vandmiljøet. Ved dyrkning af flerårige afgrøder som pil eller græs kan der ligeledes etableres arealer, der reducerer udledningen af kvælstof, samtidig med der produceres biomasse og skabes plads til biodiversitet. Der er også et stort potentiale ved fortsat fokus på forædling for at optimere planteproduktionen gennem, herunder bedre næringsstofudnyttelse, resistens overfor plantesygdomme og skadedyr m.v., som kan bidrage til yderligere at optimere produktionen og mindske ressourceforbruget og miljøpåvirkningen. Muslinge- og tangproduktion kan opsuge næringsstoffer, hvorved vandet bliver klarere, og næringsstofindholdet reduceres. Genopretning af stenrev, der fungerer som naturlige næringsstoffiltre, kan bidrage til at reducere næringsstofbelastningen i havet omkring Danmark. Afgasning af husdyrgødning i biogasanlæg kan udover produktion af vedvarende energi også bidrage til at reducere næringsstofbelastningen og udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Biogasanlæg bidrager dermed til synergieffekter mellem miljø, energi og klimaindsats. Et eksempel på forskning og udvikling er partnerskabet Future Cropping, hvor blandt andet SEGES er med. Målet med partnerskabet er at gøre det muligt for landmændene at høste højere udbytte og bedre kvalitet i afgrøderne uden at øge udledningen af næringsstoffer. Ideen er at udnytte de nye muligheder for præcisionsjordbrug og datakommunikation, således at store datamængder fra landbrugs- og miljøteknologier kan integreres med f.eks. areal- og vejrdata. Ammoniak I international sammenhæng er Danmark langt fremme med hensyn til at indføre tiltag til reduktion af ammoniakudledningen, fx med hensyn til slangeudlægning og nedfældning af gylle i stedet for bredspredning i marken, der har været forbudt siden Yderligere reduktion af ammoniakudledningen kræver store investeringer i modernisering af staldbygningerne, hvilket der på grund af den internationale konkurrencesituation ikke er økonomisk råderum til i dag. Side 7 af 8

8 Kilder Danmarks Statistiks Nationalregnskab: Årligt nationalregnskab, brancher; Tabel NABP69. Hentet fra Statistikbanken.dk Nationalregnskabet. DCE (2015): "Landovervågningsoplande 2014", videnskabelig rapport fra DCE, nr DCE (2015a): Vandløb Rapport nr November DCE (2016): "Emissionsopgørelser -> Reporting Sectors -> Agriculture". Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet (DCE), 13. april EIONET: Central Data Repository: Inventories for the Convention on Longrange Transboundary Air Pollution. J.P. Lesschen et al. (2011): Greenhouse gas emission profiles of European livestock sectors i Animal Feed Science and Technology (2011), UNFCCC (2016): National Inventory Submissions United Nations Framework Convention on Climate Change. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T E Frank Øland København V F W Anne Ohm

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights: Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Lad os samtænke Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Det handler om at finde balancen Uddrag af L&Fs biodiversitetspolitik: Landbrug

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Lattergas, metan, kulstofbalancen i jorden og energiforbruget til maskiner og bygninger medfører udledning af klimagasser fra landbruget. Når vi regner det

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Landbrugets globale. Vi ser klimaet som et glo- balt anliggende, og derfor er det naturligt for os at bidrage til den globale klimadebat.

Landbrugets globale. Vi ser klimaet som et glo- balt anliggende, og derfor er det naturligt for os at bidrage til den globale klimadebat. + AF JENS ASTRUP MADSEN OG MADS HELLEBERG DORFF CHRISTIANSEN Landbrugets globale Vi ser os selv som en del af løsningen på klimaudfordringen og Landbrug & Fødevarer har igennem som et globalt fyrtårn for

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Økonomisk analyse. High social costs of ammonia requirements. Highlights. 25. april 2014

Økonomisk analyse. High social costs of ammonia requirements. Highlights. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk High social costs of ammonia requirements Highlights The requirement for

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Bæredygtig udvikling i agrosystemet

Bæredygtig udvikling i agrosystemet Bæredygtig udvikling i agrosystemet, John E Hermansen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet (AU) Rebildcentret 5 april 2017 Dansk landbrugs- og fødevareproduktion kan ikke ses isoleret Dansk fødevareproduktion

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI V/ TORBEN HAUSKOV & HEIDI WENTZLAU SVINEKONGRESSEN 2015 FOREDRAG NR. 26 MILJØTEKNOLOGI -STRATEGI ELLER ROULETTE? Introduktion til valget af miljøteknologi Heidi Wentzlau,

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser. 16. december 2014

Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser. 16. december 2014 Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser 16. december 2014 Indledning En VVM-redegørelse skal påvise, beskrive og vurdere anlægsprojektets direkte, indirekte sekundære,

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Implementering af Vandrammedirektiv i DK Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere