Uddrag fra Bogen Jyske byer og deres mænd. Bind IX a - Nationalforlaget 1918.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddrag fra Bogen Jyske byer og deres mænd. Bind IX a - Nationalforlaget 1918."

Transkript

1 Uddrag fra Bogen Jyske byer og deres mænd. Bind IX a - Nationalforlaget Vivild byhistorie fortalt af: Rasmus Nielsen BEBYGGELSE OG JORDBUNDSFORHOLD Dersom man fra Udløbet af Randers Fjord, ved Udbyhøj følger Kysten Syd paa, ca. 15 km., møder man der et vældigt Engdrag. Syd paa ned over Djursland breder det sig, for derefter ved en jævn Krumning mod Vest at gaa over i Grund Fjord, som gaar i et med Randers Fjord, hvor denne indsnævrer sig til det smalle Sejlløb, 10 km. fra Randers. Nord og Vest for dette Engdrag hæver Rougsø Herred sig som en Ø, medens det flade Land sender flere af sine grønne Arme Syd og Øst paa ind over Djursland. Her ved en af disse Arme, 5 km. fra Kattegat, ligger Vivild paa en lille bølgeformet Halvø, omsluttet af grønne Enge. Hvad enten man forlader Byen mod Vest ad den 9 km. lange Vej til den nuværende Stationsby Allingaabro, eller mod Syd om ad Nielstrup og Gjesing til Auning, eller man en Sommerdag kører mod Nord ned til den dejlige Hevringholm Strand, overalt ser vi det flade Land ligge for os, snart ganske smalt, snart udbredt til brede Flader. Kuplet og bølgeformet hæver Halvøen sig op til en 30 m. over Havet nordvest for Byen; men sænker sig herfra jævnt ned over Vivild mod Nielstrup Mølle, som kun ligger 9 m. over Havet. Fra denne Side tager Byen sig smukkest ud. Mild og smilende hæver den sin hvide Kirke over den gamle Præstegaard, omkranset af Træer. Lader man herfra Blikket glide over nærmeste Omegn, møder man lidt af hvert. Hist mod Sydøst brune Lyngbakker, tæt ved en Granplantage og bagved igen den store Løvenholm Skov. Mod Sydvest Dyrehaven med Bøg, Eg og Birk, som nu næsten er ødelagt af Raager, og ellers rundt om velholdte Marker, som snart bestaar af det fedeste Ler, som i tørre Somre kan være saa haardt som et Stengulv, og snart det magreste Sand, som i Storm ryger i den vildeste Sandflugt. Alt ligger her kastet saa underligt mellem hinanden. Mange har vist staaet og set ud over dette Landskab og tænkt sine Tanker om, hvordan alt dette er blevet til. Og da maaske en eller anden af disse faar fat i denne Bog, skal her ganske kort fortælles lidt om det. I den sidste Istid, da Isen dækkede Nord- og Østjylland, løb der en mægtig Smeltevandsflod fra Fladbro vestpaa gennem Nørreaadalen, og af det medfølgende Sand og Grus dannede den Karup Hede, for derefter gennem Skalsaa at udmunde i Hjarbæk Fjord. Denne Flod fik en stor Del af sit Vand fra Gudenaadalen, som førte Smeltevandet fra Isen i det sydøstlige Jylland.

2 Den Gang var der altsaa slet ikke Udløb i Randers Fjord; men da Isen trak sig tilbage, banede Vandet sig denne Vej. Da Isen nu var borte, foregik der en langsom Hævning af en stor Del af Jylland og de danske Øer, hvorved Randers Fjord blev betydelig smallere, end den nu er. Derpaa begynder en stor Sænkning, saa at Havet ikke alene breder sig over sit forrige Omraade, men tillige over det lavtliggende Kystland. Denne Sænkning foregaar i den ældre Stenalders Tid, hvorfra de store Køkkenmøddinger stammer. De mange Stendysser, Kæmpehøje og Fund af Stenredskaber fortæller os om, at vor nærmeste Omegn i Oldtiden har været stærkt bebygget. Udløbet ved Randers Fjord havde paa den Tid et Udløb ved Udbyhøj paa 3½ km. Bredde; men havde ved sin dybe sænkning tillige faaet et nyt Udløb, idet Grund Fjord forlængede sig og skar Rougsø Herred fra som en Ø, saa der blev et nyt Udløb ved Hevringholm Strand. De store Engstrækninger mellem Vivild og Ørsted laa den Gang paa Bunden af Fjorden. Fra denne gik flere Sidearme. En af dem ses tydelig ved den Engstrækning, som gaar fra Sorvad om ad Nielstrup Mølle. Ja, selv saa langt, som helt op til Ondpinggarden, har man fundet Rester af Muslinger og andre Havdyr. Igennem den yngre Stenalder og Broncealder foregaar der igen en Hævning. Denne Hævning, som ved Hevringholm beløber sig til ca. 4 m., har sammen med de dannede Strandvolde lukket igen for dette Udløb, og derved er Engstrækningerne dannede. Men de mange Omvæltninger har blandet de forskellige Jordarter mellem hinanden, saa at man paa samme Mark her ved Vivild let finder baade Ler og Sand. BYENS FORHISTORIE Efterhaanden som Djursland bliver bebygget, bliver det de store Herregaardes Land. Nord for Byen, ude i Engene, laa i sin tid det gamle Hevringholm, som man sikkert har kunnet sejle ind til. Endnu ser man Stedet, hvor Gaarden har ligget. Her var Rosenkrantzernes Herresæde; tre af dem ligger begravede i Vivild Kirkes Kor, hvor der findes en smuk Gravsten over dem indmuret i Væggen. Nærmere ved Byen ligger Julianeholm, mod Vest Sorvad og mod Syd Løvenholm, hvortil hele Byens Jorder i sin Tid hørte. I et gammelt Arkiv i P. Simonsens Gaard har jeg faaet fat i et gammelt Fæstebrev fra Heraf ser man, at den daværende Ejer af Løvenholm, Kammerherre, Amtmand P. S. Føns, overdrog denne Gaard i Fæste til Ole Sørensen Skaffer mod at denne betaler mig Landgilde, kongelig Skat samt forretter mig Hoveri og Egt lige med andre ligestillede. Indbo og Besætning vurderes til 250 Rigsdaler." I 1804 solgte Føns Gaarden til ham for 1800 Rigsdaler. Den Gang hørte der 7 Tdr. og 2 Skp. Hartkorn til Gaarden. De andre af Byens Bønder er vel paa samme Tid blevet Selvejere. Den Gang laa Gaardene langs med den nuværende Hovedgade; men i Aaret 1818 den 27. Maj

3 brændte det meste af Byen. Ilden opstod i en Gaard, som laa, hvor den nuværende Manufakturhandler Elgaards Hus nu ligger. Den bredte sig med rivende Fart mod Vest. Præstegaarden omspændtes, og Udhusene brændte; men Historien fortæller, at da Ilden truede Stuehuset, traadte Præsten, den daværende Asessor Krarup til, og vendte Vinden. Denne Asessor Krarup er bekendt som en Mand, der kunde lidt mere end sit Fadervor, og utallige Historier lever endnu i Folkemunde om ham. Stuehuset blev reddet; men iøvrigt brændte hele Byen, saa nær som et Par Gaarde og nogle Huse. Alle de brændte Gaarde blev da flyttet ud paa deres Marker udenfor Byen. Endnu kan man den Dag i Dag finde enkelte af Brandtomterne. 27. Maj 1818 var et Skolekommissions-Møde berammet i Vejlby Sogn. Sognepræstens Vogn var forspændt for at køre dertil, da Kirkeklokkens Klemten forkyndte udbrudt Ildebrand, som med Forfærdelse befandtes begyndt hos Gaardmand Thomas Jespersen; et nærliggende Husmandshus var paa Øjeblikket tændt tillige, og en stærk Nordøstkuling satte inden faa Minutter alle Præstegaardens Udhuse i Brand. Den stærke og svøbende Vind førte inden l 1/4 Time Luerne over næsten den hele By, saaledes at inden 2½ Time var foruden Skolen og Degnegaarden samt alle Præstegaardens Udhuse og nogle Fag af Stuehuset, fjorten Gaardmænd, elleve Husmænd og syv Indsidderes Bopæle og samtlige Bygninger aldeles forvandlet til Aske. Omtrent 150 brandlidte Indvaanere blev med den redebonneste og mest forekommende Velvillie modtagne og fremdeles vist muligste Godhed af kærlige Naboer, dels de faa tilbageblevne i Byen og Udflyttere paa Bymark, dels Beboere paa Julianeholm, Hevringholm og Nabobyen Lystrup. De to Gaarde, der blev skaanet, ligger endnu ved Hovedgaden i den vestlige Ende af Byen. Med Undtagelse af et Par enkelte senere byggede Gaarde er de eneste i selve Byen. Den ene af dem, Sognefoged A. K. Jørgensens Gaard, staar endnu som Type paa de gamle Gaarde. Gaarden ligger meget lavt med en grydeformet Gaardsplads. Den anden, nuværende Ejer P. Simonsens Gaard, blev ombygget 1835 og var efter den Tids Byggeskik noget enestaaende. Folk kom kørende langvejs fra for at se den. Og skønt den nu er 83 Aar gammel, staar den endnu saa fast og sikkert, som om den var bygget i Gaar. Kalken blev læsket 7 Aar i Forvejen, for at dets Bindekraft skulde være saa stor som mulig. De gule Stene er ogsaa bundet sammen, saa det er som Cement at hugge i. Regningen for Opførelsen af Stuehuset ser saaledes ud: REGNING over forrettet Tømrerarbejde for Anders Olesen i Vivild: For Overet i Arbejdsløn Rd. O M. O Sk For hvert Tylt Fjæl i Loft og Gulv l Rd. 45 Tylt a l Rigsdaler O O For alle Skillerummene... 5 O O

4 For tre Senge at gjøre... 5 O O For tolv Døre at beslaa... 6 O O For fire Døre at gjøre og beslaa O For Loftsdør og Trappe... 2 O O For Kjælderlemme og Karm at gjøre... 2 O O For Dør og Karm og Vinduer i Kjælderen.. 2 O O For alle Vinduer at beslaa... l 2 O For Bord og Bænkker og en Kakel Ovnsfod 5 O O I Kyknet Vask og Bord og Hylder.... l 3 O For Hylder i Mælkekamret... O 4 8 For Hylder og Bord i Spisekamret... l 3 O En Ovnsdør og to Pandtræer at gjøre... O l O For Brætter at afskjære og tilstryge til alle Vinduer og Dørkarme, to til hver... O l O En lille Trappe og en Fod til et Brændevinstræ O 2 O En Maltbing og en Hakelskiste O O En Grus Harpe og et Kjælerlaag.... O O 2 En Salt Kasse O O l IaIt 1O1 Rd. 5M. 12Sk; At ovenstaaende Regning er mig betalt, hvorfor jeg med-børlig kviterer. Vivild Peder Christensen. For at faa et lille Indblik i den Tids Levevilkaar her i Byen anføres en Aftægtskontrakt fra nævnte Gaard. Nille Pedersdatter overdrager i Aaret 1830 Gaarden til hendes Søn Anders Olesen paa følgende Vilkaar: Gaardens Besidder leverer mig hver l. November 2 Td. Rug, l Td. Byg, l Td. Malt, 2 Skp. Byggryn, l Skp. Hvedegryn, 2 Lispund røget Flæsk, 2 Lispund Smør, 1/2 Lispund Ost, 5 Snese Æg, 2 levende fede Gæs, 10 Læs Tørv, hvoraf 2 Læs Bagetørv, 10 Rigsdaler rede Sølv i Penge. 2 af de i Gaarden værende Faar udtager jeg mig til Afbenyttelse, hvilket Antal med deres Sommeryngel græsses, fodres og røgtes for mig ligesom og en Ko, der to Gange om Aaret, omtrent ved November og Majdagstider, omskiftes saaledes, at der stedse kan haves Mælk for mig. Ligeledes nyder jeg frit. Afgrøden af 1 1/2 Skp. Hørfrø aarlig, som og behandles til mig til Brug. Den østre Side af Haugen forbeholdes mig med Frugterne af Træerne paa Pladsen. Skellet bliver op mellem Ribsbuskene.

5 Hest og Vogn maa ikke nægtes mig et Par Gange om Aaret til Besøg af Slægtninger i nærmeste Omegn, dog ikke i Sæd- og Høsttiden. HANDEL OG HAANDVÆRK Vivild By er særlig blevet en Handels- og Haandværksby med et stationsagtigt Udseende. En af Grundene er sikkert, at Gaardene efter Branden 1818 blev flyttet bort fra Gaden. Derved blev der Plads for Handelsfolk og Haandværkere langs Gaden, uden at Gaardene derfor forsvandt. Eftersom Aarene gaar, bliver denne Side af Byens Næringsliv fremhjulpet ved, at Byen faar sin Kro, Brevsamlingssted, Telefoncentral, Mejeri, Højskole, men først og fremmest ved Vivild Sparekasses Virksomhed. Det har sikkert ogsaa haft sin store Betydning for Byens Handelsstand, at Byen ikke saa faa Aar tilbage i Tiden har været Centrum for Egnens stærke, aandelige Røre. Omegnens Folk har strømmet til Byen baade til Gudstjenester og større aandelige Møder. De to første, som i Mands Minde har drevet Handel her i Byen, er Jonas Hellesen og Kristian Remontiussen. Jonas var lidt af en Original, men tjente ikke rigtig noget paa sine Varer. For det første var han ikke stiv i Regnekunsten, og for det andet fik Købmanden i Allingaabro, som han fik sine Varer hos, det meste af Profitten. Der er om Jonas dannet en hel Sagnhistorie. Mange Bestillinger fik han i Tidens Løb. Man sagde om Jonas, at han var Høker, Bødker og Bedemand, Klokker og Gravér og Ligsynsmand, Postfører, Sprøjtesmører og Aftægtsmand, og til sidst Fyrbøder ved Vivild Kirke. Det sidste var vel det højeste Trin paa Rangstigen, og Jonas mente, at hans Bestilling var ligesaa betydelig som Præstens. Den Forretning, som Jonas begyndte, er med Tiden vokset betydelig. 'Den har i Tidens Løb været paa mange Hænder og ledes for Tiden af Købmand A. Isak. Den anden Forretning, som Remontiussen drev, blev solgt til nuværende Ejer P. Jensen i I 1906 byggede han et nyt Hus paa den anden Side Gaden, hvor Forretningen drives endnu. Byens største Kolonialforretning ejer Købmand Axel Rasmussen, som tillige har betydelig Handel med Korn, Foderstoffer og Støbegods. Paa samme Sted drives tillige kongelig priviligeret Kro. For nogle Aar tilbage laa denne i Nørager Sogn og kaldtes Sultenborg Kro. Den daværende Ejer hed Niels Jakobsen. Kroen blev flyttet, fordi de Markeder, som blev holdt der, skulde flyttes til Vivild. Men Byens Beboere protesterede mod at faa alt dette Markedstummel til Byen med fulde Folk, og hvad dermed følger. De søgte om at faa

6 Markedet flyttet til Vejlby, hvilket ogsaa lykkedes, men Kroen blev her. Senere blev der saa begyndt en Købmandshandel, som har været paa flere Hænder, men som særlig under afdøde H. Rasmussens Ledelse voksede stærkt. Mejeriet begyndte paa Vivild Mark hos Gaardejer Niels Jakobsen, men blev købt af den føromtalte H. Rasmussen som flyttede det til Vivild I 1897 blev det omdannet til Andelsmejeri og havde paa dette Tidspunkt en aarlig Omsætning paa 2,5 Millioner kg Mælk. Det blev senere udvidet og ombygget 1902 og Nuværende Børnehjemsforstander N. Hansen, Randers, ledede Mejeriet som Bestyrer til Mejeriets aarlige Omsætning var da 5,3 Mill. kg blev Mejeriet delt, idet Byerne Lystrup og Nørager rev sig fra og hver for sig byggede et Mejeri. Gert Andersen, som har bestyret Mejeriet siden 1913, kom hertil som Vikar i 3 Maaneder, for saa at overtage Pladsen. Efter Mejeriets Deling behandler det ca. 2,25 Mill. kg Mælk aarlig. Gaardejer P. Simonsen, Vivild, er dets nuværende Formand. Den sidste af vore Kolonialvareforretninger ejes af Købmand L. Chr. Laursen. Han begyndte som Sadelmager i 1895 hos sin Fader, Træskomand Georg Laursen. Byen har for Tiden to Manufakturhandlere, nemlig: J. H. Pedersen og N. Elgaard. Af disse to er den første langt den største, men ogsaa den ældste. I Oktober 1885 kom J. H. Petersen hertil Byen som Bestyrer af en lille Forretning hørende ind under N. Bay i Randers. Den lille Butik var da i Smed S. Jensens Hus paa den anden Side Gaden. Her var Petersen Bestyrer til 1889, da Bay rejste til Kristiania, hvorefter Petersen selv overtog Forretningen byggedes Beboelseslejlighed paa den anden Side Gaden. Denne er senere udvidet, saa der nu findes en stor, tidssvarende Butik og Lagerrum, saa det nu er en af Byens fineste Forretninger. Forretnigen har ikke været paa andre Hænder end Petersens, saa dens Vækst skyldes alene J. H. Petersen. Sammen med Byens Handel er der i Tidens Løb vokset et ikke saa lille Haandværk op. Byen har ogsaa før i Tiden haft sin Haandværkerforening, som dog en Tid har ligget uvirksom; men som nu ved Højskoleforstander Brodér Nissens Tilskyndelse har begyndt sin

7 Virksomhed igen, saa Elever fra Højskolen nu kan gøre Svendeprøve her i Byen. Mange af Byens Haandværkere har ved Siden af deres Værksted en Butik, hvorfra de sælger ikke alene Varer af eget Fabrikat, men ogsaa andre indkøbte Varer i samme Branche. Omkring 70erne er mange af de Haandværk paabegyndt, som findes i Byen. Selvfølgelig havde Byen før den Tid sin Smed og maaske ogsaa andre Haandværk. I den vestlige Ende af Byen ligger M. C. Pedersens Smedeforretning, som han har overtaget efter sin Fader P. Mortensen. Senere paabegyndte S. Jensen sin Forretning midt i Byen. Hans Søn, H. C. Jensen, som nu er Indehaver, har drevet den stærkt op, særlig ved Salg og Reparationer af Landbrugsmaskiner. Af andre ældre Forretninger skal nævnes Sadelmager V. Andersens. Den blev paabegyndt af dennes Fader L. V. Andersen i Efter ham overtog Sønnen den i Aaret 1900 og har drevet den siden begynder Træhandler og Træskomand Georg Laursen og fortsætter endnu. En anden lille Træhandel er paabegyndt 1903 af J. Rønde. Byen har haft to Uhrmagere, hvoraf den ene, som hedder N. Henriksen, i over 40 Aar har drevet Forretning. I de sidste Aar er Sønnen, M. Henriksen, bleven Medindehaver. Han har sammen med Uhrmagerforretningen drevet en god Handel med Guld- og Sølvsager. Af de nuværende tre Skomagerforretninger er Christensens den ældste. M. Laursen, Rødding, som har staaet i Lære hos Christensen, begyndte sin Forretning i 1906, samme Aar som Sofus Sørensen. Byens Karetmagerforretning er paabegyndt i 1866 af Karetmager ÉIgaard, som saa solgte den 1906 til dens nuværende Ejer Rasmus Laursen. Bager A. Jensens Enke og A. J. Brøndberg driver Byens to Bagerforretninger. Deraf er den første den ældste og den største. For et Par Aar siden blev der efter Ansøgning givet Tilladelse til at drive Konditori med Servering af Kaffe, The, Mælk og alkoholfrit øl sammen med Bagerforretningen. Desuden har Byen to Malermestre. Den ældste af de to Forretninger er Maler Jespersens, senere har N. Blumensaat ogsaa nedsat sig som Maler. Desuden har Byen sin Bødker, Blikkenslager og mangler selvfølgelig heller ikke sin Cykleforretning. Byens stærke Tilgang af Mennesker har tillige skaffet Arbejde til ikke saa faa

8 Bygningshaandværkere. Foruden nogle mindre Smaamestre maa i denne Forbindelse nævnes Jens Truesen som Bygningstømrer og Jens Esbensen som Murer. Det er vistnok de to ældste paa dette Omraade. Jens Esbensen har desuden anlagt en Cementstensfabrik, som har haft en ret stor Omsætning, Ved Nielstrupvejen er der i de senere Aar rejst en stor Bygning med stor Butik, hvor der er Udsalg af Møbler. Denne ejes af Møbelsnedker K. Rasmussen, som i den senere Tid særlig har kastet sig over Fabrikation af Stole. S. Hovgesen, som før har drevet Tømrerforretning, har nedlagt denne og har særlig lagt sig efter Indramning af Billeder. Han har erhvervet sig kongelig Patent paa en ny Konstruktion af Rammer. VIVILD OG OMEGNS SPARE- OG LAANEKASSE Efterhaanden som Handel og Haandværk udviklede sig, blev det nødvendigt, at Byen fik sin Sparekasse. Der var jo næsten ingen Adgang hverken til at sætte de opsparede Penge paa Rente eller at gøre Laan. Gaardejer N. Jacobsen og Lærer J. J. Høgh gav det første Stød til, at Tanken blev ført ud i Livet. Efter Indbydelse fra flere af Byens Mænd blev der afholdt et Møde i Vivild Skole den 14. November 1880, hvor Sagen blev lagt frem. Et nyt Møde blev afholdt samme Maaned. 60 Mand indskød hver 5 Kr., og enkelte Aktiebreve blev udstedt, men det blev dog aldrig rigtig til noget med Aktietegningen. Proprietær N. P. Blicher, Lille Sorvad, blev Kassens første Formand, Lærer J. J. Høgh dens Kasserer. Sparekassens Virksomhed begyndte saa den l. Januar Efter Indkøb af Inventar og Bøger var der 70 Kr. at begynde med, og de rakte jo ikke langt. Efter 5/4 Aars Virksomhed havde Kassen haft et Indskud paa 6612 Kr., Udlaan 6810 Kr. Regnskabet, som slutter 31. Marts 1890, viser følgende: Indskud 57,907 Kr. 69 Øre. Udlaan 57, Paa dette Tidspunkt overtog nuværende Bestyrer, Jørgen Grand, Kassen. Lærer Høgh gik fra paa Grund af svigtende Helbred; men Sagen havde haft hans varmeste Interesse til det

9 sidste. Siden da er Sparekassens Omsætning stadig vokset under Jørgen Grands dygtige Ledelse, saa den nu efter Landsbyforhold har en ikke ringe Størrelse. Kontoret blev i 1906 flyttet op til Hovedgaden lige oven for den nye Skole. Arbejdet er i de sidste Aar blevet uoverkommeligt for l Mand, saa man nu har maattet antage en Medhjælper. Desuden maa der nu holdes Kontordage 3 Gange om Ugen. Nogle faa Tal viser den store Stigning i Omsætningen. 1906: Indskud 282,366 Kr. 43 Øre. Udlaan 289, : Indskud 923, Udlaan 893, Indestaaende i Banker 120,010 Kr. 92 Øre. Dog viser sidste Aars Regnskab en meget stor Stigning, men Regnskabet er ikke endelig færdigt endnu. Den store Brug af Check og Veksler har jo udvidet Omsætningen meget, og desuden har en Del Mennesker indført Kassekredit. Sparekassens nuværende Formand er Gaardejer Kr. Jakobsen, Lystrup. POST OG VARETRANSPORT De to første Postbude, som kan huskes, er de før omtalte Købmænd, Jonas Hellesen og Kristian Remontiussen, som to Gange om Ugen hentede Postsagerne i Randers. Fra gik Bent Sørensen Post, men gik ud fra Ørsted. I 1876 fik Søren Bredgaard Bestillingen, men havde foruden Vivild ogsaa Gjesing og Lystrup fik Byen sit Brevsamlingssted, som blev hos Lærer J. J. Høgh, som saa har haft det siden. Som enhver kan tænke sig, er Postforsendelserne steget meget stærkt de sidste Aar. Landposterne for Vivild, Nørager og Tustrup gaar ud fra Vivild Brevsamlingssted. Den kørende Post, som bringer Postsager ti! Vivild, er tillige Landpost i Lystrup. Denne Post bringer mellem Aar og Dag ikke saa faa Varer den 9 km lange Vej fra Allingaabro til Vivild. Men dette er dog kun en lille Brøkdel af den Varetransport, som foregaar til Byen. Foruden hvad Købmændene ved egne Befordringer henter hjem, har der i flere Aar været nok at bestille for to temmelig store Vognmandsforretninger, nemlig Ole Boelsmands og K. J. Granns. Allerede for nogle Aar siden, da Banen Allingaabro Vivild var stærkt paa Tale, gik der fra og til Allingaabro daglig tre smaa Vognladninger. BANESAGEN

10 Da der foregaar en saa stor Varetransport til Stationen, er det forstaaeligt, at Tanken om en Bane fra Grenaa til Allingaabro allerede for flere Aar siden var stærkt fremme. Rundt omkring i Sognene blev der gjort et stort Arbejde for at faa Tanken virkeliggjort, men da Baneudvalget her fra Byen forhalede Sagen og ikke en Gang vilde bevilge Penge til det forberedende Arbejde, begyndte man at arbejde paa en anden Banelinie, og Resultatet blev, at Ryom Gjerrild-Banen blev bygget. I Jernbaneloven 1908 kom der saa Bevilling til en elektrisk Bane fra et Punkt paa Gjerrild- Banen til Allingaabro; dog kom Planen aldrig til Udførelse, Bevillingen var ogsaa uden Statstilskud rejstes saa Sagen igen, dog ønskede man ikke Banen længere end til Vivild. Men" Udvalget indsaa snart, at Planen var uigennemførlig paa Grund af den korte Strækning. Derfor besluttede man at forsøge et Samarbejde med Ørsted om en Bane Allingaabro Ørsted Vivild. I det nedsatte Udvalg her fra Sognet staar Murermester Jens Esbensen (Formand), Vivild, Købmand M. Chr. Christensen og Gaardejer Kr. Jakobsen, Lystrup, samt Sparekassebestyrer Jørgen Grand, Vivild, og Amtsraadsmedlem Andreas Rasmussen, Gydegaard, samt Manufakturhandler J. H. Pedersen, Vivild. Dette Udvalg sammen med et Udvalg fra Ørsted skulde saa gøre det forberedende Arbejde. Efter at saa godt som hele Vivild Sogns Beboere havde skrevet under paa et Andragende om at faa Banen, blev de 100,000 Kr., som Kommunen skulde garantere, nægtet, fordi Flertallet af Sogneraadets Medlemmer var fra Vejlby Sogn, og de ønskede selvfølgelig ingen Bane. Ørsted Sogneraad havde kort Tid i Forvejen bevilget de 100,000 Kr. fra deres Kommune. Der blev da fra Vivild Sogn krævet Sogneadskillelse, og Amtet lod sig da forstaa med, at enten maatte Vejlby Sogn gaa med til de 100,000 Kr. eller ogsaa finde sig i Adskillelsen, hvilket de meget nødig vilde, da de største Skatteydere findes i Vivild Sogn. Efter et nyt Sogneraadsvalg blev de 100,000 Kr. bevilget, da vi nu var blevet i Flertal. Denne Sum er senere sat op til 120,000 Kr. med eventuelle Overskridelser. Det samme Beløb er bevilget fra Ørsted. Der blev nu afholdt et Fællesmøde i Ørsted for at føre Tanken igennem. Banen er projekteret til 681,000 Kr. Amtet har bevilget 6000 Kr. pr. km. med Overskridelser. Banens Længde bliver 12 a 13 km. lang. Et Andragende blev derpaa indsendt til Ministeriet om, at Bevillingen paa Jernbaneloven maatte komme til at gælde for Banen Allingaabro Ørsted Vivild, eventuelt forlænget til et Punkt paa Gjerrild-Banen. Og paa det store Privatbaneforslag paa Finansloven blev Banen bevilget med

11 Statstilskud, men som Dampbane, saa Planen venter nu kun paa sin Gennemførelse. TELEFON OG ELEKTRISK LYS OG KRAFT I 1897 fik Vivild By sin Telefoncentral hos Uhrmager Henriksen. Den begyndte med 7 Abonnenter, nu i 1918 er den naaet op til 54. Hos Smed Jensen begyndte det første Elektricitetværk. Siden, da Forbruget blev større, blev det flyttet om vest for Højskolen, hvor der blev anlagt en lille Lys- og Kraftstation med en Oliemotor til at trække Dynamoen. Under Krigen har Værket kæmpet med flere Vanskeligheder, og Byen gaar nu over til Højspændingsværket fra Randers, som har omspændt hele Egnen med sine Traade. DOKTOR OG DYRLÆGE Den første Dyrlæge, som praktiserede her i Byen, hed Møller, men blev efter faa Aars Forløb afløst af Dyrlæge Hansen, som i mange Aar har haft en stor Praksis. Byen har i mange Aar manglet en Doktor, og i Efteraaret blev saa et længe næret Ønske opfyldt, idet Doktor Jørgensen fra Ø. Tørslev flyttede hertil i en nylig indrettet Lægebolig i Nørregade. BØRNESKOLE OG HØJSKOLE I mange Aar har den gamle Børneskole ligget lige over for Kirken, men i 1903 blev den for lille. Der blev da bygget en ny Skole Vest for Kirken samtidig med, at den blev omdannet til en 4 Klasses i Stedet for en 2 Klasses Skole. Følgende Tal fra viser Stigningen i Børnetallet: Børn, Børn, Børn, Børn, Børn, Børn, Børn, Børn. Fra December 1841 var der en Lærer Christensen, som blev afløst af J. I. Høgh 1874, som var Lærer indtil Paa Grund af Sygdom maatte Lærer Høgh holde Vikar de 3 sidste Aar. Da Høgh i 1913 tog sin Afsked, fik Vikaren, Lærer R. Nielsen Pladsen, som han har beklædt siden. I 1903 ansattes der en Forskolelærerinde, Frk. C. Behi, som siden har virket ved Skolen.

12 Det gamle Arkiv meddeler, at en Lærer Legaard holdt Skole til 1833, Møller til Efter Møllers Afsked, er der en Lærer Bruun i 10 Maaneder, indtil Christensen i December 1841 overtager Pladsen. Da Skolen brændte 1818, blev den opført for 2310 Rigsdaler, som dog ikke alle blev udbetalt, og hele Skolekommissionen blev stævnet til at møde i Randers. I 1835 var Lærerens Løn: 25 Tdr. Byg til en Værdi af 50 Rigsd. Efter Fradrag af Korn in natura blev hans Pengeløn for Lærergerningen - (Kirkesang 53 Rigsdaler 4 M. og 15 Sk). Fradrag for Offer 40 Rigsdaler l M og 14 Sk. Altsaa Pengeløn for Aaret 1835: 13 Rigsd. 3 M og l Sk. Som en lille Kuriositet anføres følgende fra 1817: Underdanigst Promemoria! Da Skolepatronen for Vivild Skole, G. Blegvad, i Dag d. 26. Maj 1817 har tilsagt os at levere Langhalm til Vivild Degnebolig, saa erklærer vi, samtlige Vivild og Nilstrup Beboere, at saalænge, som Præst G. Ravn haver Degneboligen til Bopæl, og Degnen, Legaard, opholder sig i Præstegaarden, vil vi af den Grund ikke levere noget til Reparation, og vi tilstaar, at der ogsaa avles lige saa megen Langhalm paa Degnejorden som hos en anden Mand i Vivild, og det synes vi ogsaa maatte blive paasindet. Underskrifterne. Da den gamle Børneskole blev for lille, blev den af Sogneraadet solgt til Højskoleforeningen for 5,200 Kr. + Halvdelen af Papirsomkostningerne. Skolen blev da restaureret, og der blev bygget nyt Gymnastikhus. Cand. theol. J. Ravn, Lærer ved Mellerup Højskole, blev antaget som Bestyrer, I Efteraaret 1905 købte Ravn Skolen for 11,500 Kr., og drev den til Foraaret 1912, da den igen blev solgt til Højskoleforeningen for 20,000 Kr. Skolen var bleven udvidet med en Sidefløj mod Vest. I Efteraaret 1917 forpagtede Brodér Nissen, Hadsten, Skolen. I Mellemtiden havde først Ole Andersen, Lemming, siden Frk. E. Docker, ledet den; den sidste kun som Pigeskole. Dette er ganske kort de ydre Data i dens Historie. Skolen staar jo som en Frugt af det Arbejde, som er udgaaet fra det grundtvigske Lægfolk der paa Egnen. Dette Arbejde er ældre end det, der er øvet indenfor Skolens Mure. Den første Begyndelse var en Foredragsforening, som lod afholde gode oplysende og opbyggende Møder. I 1903 den 25. Februar sad saa 3 Mænd, nemlig Sparekassebestyrer Jørgen Grand, Mejeribestyrer Niels Hansen sammen med Gaardejer Anders Thuesen i dennes Stue og talte sammen om det grundtvigske Arbejde paa Egnen, da Tanken pludselig slog ned i dem om at købe Børneskolen og omdanne den til Højskole. Tanken førtes snart ud i Livet, og Andreas Rasmussen, Gydegaard, har gjort det største Arbejde igennem Tiderne, og hans Kærlighed til den er sikkert ikke mindre i Dag, end da Skolen for 15 Aar siden begyndte sin Virksomhed. Den Kreds, som har knyttet sig til Skolen, er med Aarene stadig bleven større og større, saa at den nu staar der sikkert og fast i Kraft af dens Venners Kærlighed, Arbejde og Offersind. Dens Opgave har været en dobbelt. For det første at være et Hjem for dem af Egnens Befolkning, som deler det grundtvigske Livssyn, og som derfor har hentet baade Oplysning og en aandelig Berigelse, og for det andet en Vejleder og Hjælp for dansk Ungdom. Det er ikke saa faa unge, som derfra har hentet baade praktisk Dygtiggørelse og det, der gav deres Liv Retning og Indhold. Der staar nu en stor Ungdomsskare her paa Egnen om Vivild Højskole, om hvem de gamle, som har gjort det

13 banebrydende Arbejde, tror, at den i Tidernes Løb vil forvalte deres Arv godt, som er blevet til gennem Strid og Kamp. Nu staar Skolen for Tiden saadan, at dens Fremtid synes sikret. Højskoleforstander Brodér Nissen har et landskendt Navn; allerede første Vinter, han har holdt Skole, har den været fyldt, saa den i den nærmeste Tid maa udvides. Hans Hustru, Agnethe Nissen, forstaar at lave det hyggeligt og rart for de unge Mennesker, som kommer der. Førend den grundtvigske Bevægelse trængte frem, var Indre Mission allerede trængt frem. Et Missionshus er rejst i Byen, og de to kirkelige Retninger har sat et stærkt Præg paa Byen. Manufakturhandler J. H. Petersen, født paa Manø 1862, Uddannet i J. G. Blumes Mode- og Manufakturforretning i Tønder i Sønderjylland. Opholdt sig ca. 8 Aar i Sønderjylland: Tander, Flensborg og Graasten, kom senere til Randers, og i 1885 til Vivild som Bestyrer for Niels Høi i Randers (senere N. H. Christiansen), overtog efter ca. 3½ Aars Forløb Forretningen for egen Regning. Var med til at oprette Vivild Elektricitetsværk. Medlem af Bestyrelsen i ca. 4 Aar. Medlem af Bestyrelsen for Vivild Sparekasse fra Kommunal Revisor fra Højskoleforst. Brodér Nissen, født Uddannet som Bygningshaandværker og som Højskolelærer paa Askov m. fl. Højskoler. Murermester i Jellinge Højskolelærer i Hadsten fra Forstander for Vivild Højskole fra November Se i Jydske Byer og deres Mænd" under Hadsten. Formand for Borger- og Haandværkerforeningen. Murermester og Cementvarefabrikant J. W. Esbensen, født 25. December 1876 i Gjesing Sogn. Uddannet 3 Vintre paa Højskole l Vinter paa teknisk Skole. Lærermester: J. Christensen. Næstved. Skolekommissionsmedlem siden Hoved-bestyrelsesmedlem af K. d. F. for Arbejdere og Arbejdsgivere siden Bestyrelsesmedlem af Murernes Fagafdeling siden Formand for et bestaaende Jernbaneudvalg siden Desuden i Bestyrelsen for flere kristelige og faglige Foretagender. Lærer Rasmus Nielsen, født 1884 i Mejlby pr. Hjortshøj. Uddannet paa Silkeborg Seminarium, P. J. M. Winther. Har været Lærer ved Skolen siden sin Demission 1910, først Vikar, siden fast ansat. Medlem af Menighedsraadet siden Leder af det grundtvigske Ungdomsarbejde siden Revisor i Vivild Sparekasse siden Medlem af Fausing-Auning Sogneraad Snedkermester og Madrasfabrikant N. Chr.

14 Fensen, født i Vindum Sogn Udlært hos Snedkermester N. Chr. Buch, Randers. Har arbejdet i Randers, Aalborg, Horsens, København, Aarhus m. fl. Købstæder og berejst Tyskland i ca. 2 Aar og søgt Uddannelse i flere af de største Byer. Hovedforretningen er nu Fabrikation af forskellige Slags Fjedermadratser, Spiral-madratser, Spiralsenge samt Sy- og Tobaksborde en gros. For Tiden Brandfoged i Auning søndre Brandkrcds. Købmand Rich. Foersom, født i Kolind Lært hos Købmand Rasmus Båden i Aarhus. Menighedsraadsmedlem og i Bestyrelsen for Hjælpekassen. Købmand C. F. Gerstrøm, født i Tørring ved Vejle Lært hos M. Schou & Søn, Struer, og C. J. Momme & Secher, Grenaa. Virksomheden omfatter Kolonial, Korn- og Foderstoffer, Trælast og Bygningsartikler, Kunstgødning, Markfrø og Støbegods. Overtog Forretningen i Auning den l. Maj 1905 efter H. P. Nielsen. Forretningen er i stadig Fremgang. Lærer J.M Af. Laursen, født i Enslev 1836, død i Auning Demiteredes fra Lyngby Seminarium 1863 og blev samme Aar Andenlærer og 1873 Førstelærer i Auning. Oprettede og var Formand for Auning Sparekasse. Var i mange Aar den nærmeste Egns juridiske Raadgiver og Hjælper. Distriktskommissær i Wistofts Brandkasse". Sagfører A. A. Olsen, født i Tølløse Efter Eksamens Afslutning 1903 ansat som Fuldmægtig hos Overretssagfører Mikkelsen, Thisted. Nedsatte sig som Sagfører i Auning 1907, blev Bankens juridiske Konsulent Lærer /. K. Rasmussen, født i Frammerslev i Salling Demiteredes fra Gedved Seminarium Var fra December 1895 Enelærer i Vile i 2 Vi Aar, derefter Enelærer i Søttrup paa Himmerland i 41/* Aar. Kaldedes 1902 som Førstelærer i Auning og blev, da Skolen i 1907 deltes, Førstelærer ved Aunings nedre Skole. Formand i Foredragsforeningen, Formand i Menighedsraadet. Bestyrelsesmedlem i Randers Amts Pleje-hjemsforening", Bestyrelsesmedlem i Grundtvigsk Præste- og Lærerkonvent for Randers og Omegn". Var i nogle Aar Værgeraadets Formand, Lærerkredsens Formand, Afholdskredsens Formand m. m.

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 DANSK MEJERISTAT Redigeret af G. ELLBRECHT Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 Andelsmejeriet Godthåb, Uglev side 2 Andelsmejeriet Jegindø

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. )

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. ) Avisartikler om blikkenslagermester Chr. Olsen i Vejen fra Folkebladet 14. maj 1943, Tidens Tegn 13. maj 1948, Folkebladet 13. maj 1948 og 11. februar 1950 ( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Da det i dette Efteraar var et halvt Hundrede Aar, siden Høj

Da det i dette Efteraar var et halvt Hundrede Aar, siden Høj Mit første Indtryk af Askov. Da det i dette Efteraar var et halvt Hundrede Aar, siden Høj skolen i Askov begyndte sin Virksomhed, kunde jeg have Lyst til at meddele mit første Indtryk af Byen Askov og

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13 Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014 Avis nr. 13 Det Gamle Bibliotek, Aalborgvej 43 Halvrimmen 9460 Brovst Mail. dgbhalvrimmen@gmail.com Find os

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig.

Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig. Aalborg Amtstidende 8. april 1951. Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig. Et besøg paa Poulsenseje ved Als, hvor maskiner klarer en stor del af arbejdet. Kan hesten undværes i et større landbrug?

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Mette Marie Holdensdatter Fog døbt i Fole 18. April 1770, død i Hygum 26. August 1835.

Mette Marie Holdensdatter Fog døbt i Fole 18. April 1770, død i Hygum 26. August 1835. Thomas Wonsild (den yngre) Landboelsmand, senere Daglønnen i Hygum. Født i Rødding ca. 1760, død i Hygum 5. Juli 1818 (var Søn af Thomas Wonsild, Degn i Rødding), (se Side 15). Viet i Fole Kirke den 11.

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

I Vildmarkens Skjul. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

I Vildmarkens Skjul. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 I Anledning af at der er nedsat et Lønningsudvalg, og der da maaske skal arbejdes videre i Sagen om Lønninger inden for Belysningsvæsenet, tillader jeg mig at

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 Våbenskjold udarbejdet til brug for Juels Minde 1813 I 1813 byggede Niels Juel Reetz (ejer

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Generation X Ane nr. 1386/1387

Generation X Ane nr. 1386/1387 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen

Læs mere

Juleudstilling i Fåborg

Juleudstilling i Fåborg Juleudstilling i Fåborg I dag skal vi til Fåborg. Mor, Ulrik og jeg. Vi skal til byen for at handle og se på juleudstilling. Det er vi hvert år, så det er noget, jeg har glædet mig til længe. Det er ikke

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere