$Reception. Jan Lyngsø Driftsleder, Vejdrift og Landanlæg Teknisk afdeling Konstruktioner og anlæg. Hej Teknik

Transkript

1 $Reception Fra: Sendt: Til: Emne: Jan Lyngsø 25. maj :42 Teknik og Miljø Storebæltvej 70, Storebælt A/S hovedbygning, byggeansøgning/tilladelse for opførelse af kølehus og etablering af forhøjet jord areal som del af stormflodsikring _Storebælt_Højvandssikring_Skitseprojekt.compressed.pdf Vedhæftede filer: Hej Teknik Som et følge af klima forandringerne planlægger vi at etablere en stormflod og højvandssikring af vores hoved Kontor på Storebæltsvej 70, 4220 Korsør. Samt i den sammenhæng af etablere et kølehus/afskærmning omkring vores ventilations anlæg. Jeg har vedhæftet vores skitse oplæg som ligger til grund for vores projekt. Vi forventer at have detail projektet klar i løbet af medio august 2016, det er vores plan at arbejdet skal udføres i perioden fra september 2016 til maj Jeg vil hermed anmode om jeres tilladelse til at opføre kølehuset/afskærmningen, samt at hæve arealet øst for bygningen med ca. 1 meter. Hvis i har nogle spørgsmål til fremsendte er i velkomne til at kontakte mig. Venlig hilsen Jan Lyngsø Driftsleder, Vejdrift og Landanlæg Teknisk afdeling Konstruktioner og anlæg Dir.tlf. Mobil A/S Storebælt Storebæltsvej Korsør Tel Fax Sund & Bælts vigtigste opgave er at gøre det nemmere at være rejsende. Mere end kunder benytter hver dag Sund & Bælts trafikanlæg, dvs. Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen med tilhørende stationer samt havnene i Odden, Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs. Sund & Bælt er et statsejet aktieselskab, der også gennemfører projekteringsarbejdet for en fast forbindelse over Femern Bælt med de tilhørende danske landanlæg. Koncernen ejer ligeledes BroBizz A/S, som tilbyder samlet elektronisk afregning for kørsel på betalingsveje i Skandinavien og Østrig. A/S Storebælt CVR-nummer Tænk på miljøet, inden du printer. 1

2 SKITSEFORSLAG - STOREBÆLT HØJVANDSSIKRING S. 1

3 SITUATIONSPLAN OMRÅDE A OMRÅDE B1 SITUATIONSPLAN 1:200 OMRÅDE B S. 2

4 SKITSEFORSLAG - STOREBÆLT HØJVANDSSIKRING Plint Plint Belægning Belægning FORPLADS Område A: Forpladsen udlægges som et sammenhængende område, der samler rummet i en ensartet lade. Gulvet deinerer det nødvendige rum for oplevelsen af den nye kunst og ankomsten til administrationsbygningen. På pladsen etableres seks markante siddeplinte i lys beton hvor der i hver ende er indsat en lamelrist i anodiseret aluminium, bag ved denne rist er integreret effekt (led)lys, der skaber et let og levende udtryk på pladsen. BELÆGNING: Forpladsens gulv udføres som plintene med en støbt lys beton udlagt i felter der enkelte steder brydes af præcise cirkelformede udskæringer hvori der placeres lyspullerter og træer. Overladen er et spil mellem forskellige teksturer som kostede overlader og håndstrøgne overlader. Eventuelt indarbejdes der frostsikring i belægningen for at minimerer brugen af frostsikring. I den ene side af torvet er der adgang for tunge køretøjer (vareindlevering). PLINTE: Plintene er udformet i et enkelt multifunktionelt design der gør dem til både siddepladser og til opbevaringsmøbler for de stabelbare aluminiumsbjælker der udgør højvandssikringen. HØJVANDSSIKRING: I den ene ende af hver enkelt plint er påsat en enkelt udformet lamelrist ved at afmontere denne skabes fri adgang til bjælkerne der kan trækkes ud, placeres på tværs og indsættes i de integrerede u-stolper i plintene *se venligst afsnit og teknisk vejledning om højvandssikring ved hjælp af stabelbare bjælker blo- S. 3

5 SKITSEFORSLAG - STOREBÆLT HØJVANDSSIKRING Belysning forplads Belysning grønt område S. 4 Belysning - på forplads

6 OMRÅDE A OMRÅDE A PLAN 1:100 S. 5

7 OMRÅDE A OPSTALT 1:100 S. 6

8 OMRÅDE A VED HØJVANDSSIKRING OPSTALT VED HØJVANDSSIKRING 1:100 PLAN VED HØJVANDSSIKRING 1:100 S. 7

9 PLINTE / PRINCIP OPBEVARING AF STABELBARE BJÆLKER S. 8

10 S. 9

11 SKITSEFORSLAG - STOREBÆLT HØJVANDSSIKRING FORHØJET LANDSKAB Område B: Landskabsstrategien henter sin inspiration i eksisterende landskabelige elementer og typologier som indes i området i dag. Det forhøjede landskab etableres som et kuperet/forhøjet terræn hvorigennem der bugter sig grusbelagte stier. Landskabet udformes med en lav og rigt tekstureret beplantning, bestående af prydgræsser og stauder. I kombination dertil plantes enkelte karakterfulde træer. Beplantningen deineres af velafgrænsede områder i et styret formsprog. Den lave beplantning giver en god oversigtlighed og enkelhed uden at give køb på frodighed og variation henover året. Årets og sæsonernes gang afspejles i plantesammensætningen med varieret løvspring, blomstring og farver. Landskabet lever med årstiderne og ændrer sig henover året med forskellige udtryk og stemninger. TYPER AF BEPLANTNING: Der plantes træer som f.eks. tretorn, robinie, løn, lærk, gran og atlas ceder og lavere beplantning som star, blåtop, blåaks, kornel, geranium, purpursolhat, tidselkugle, stjerneskærm, prydløg og tulipaner. Igennem en mangfoldig beplantning skabes en varieret grøn struktur der skaber smukke kig og rumdannelser på alle tider. S. 10

12 OMRÅDE B OMRÅDE B1 OMRÅDE B PLAN 1:150 S. 11

13 SKITSEFORSLAG - STOREBÆLT HØJVANDSSIKRING KØLEHUS Område B1: Det nye kølehus opleves som en naturligt integreret del af det nye landskab. Det er udformet i et præcist geometrisk sprog der ikke konkurrerer formmæssigt med det eksisterende byggeri. Kølehuset er opbygget som en lamelskærm i anodiseret aluminium der tegner en cirkel omkring det eksisterende tekniske anlæg og ventilationsskakte, og med et let tag der bæres af fritstående tynde stolper. Der er let adgang til huset fra den normale terrænhøjde via skydedøre. Huset dækker et areal på 105 m2. S. 12

14 NYT KØLEHUS OMRÅDE B1 S. 13

15 NYT KØLEHUS OMRÅDE B1 S. 14

16 S. 15

17 SKITSEFORSLAG - STOREBÆLT HØJVANDSSIKRING FORSLAG TIL SYSTEM FOR HØJVANDSSIKRING Berne / Switzerland INTEGRERBART S. 16 REFERENCER

18 SKITSEFORSLAG - STOREBÆLT HØJVANDSSIKRING FORSLAG TIL SYSTEM FOR HØJVANDSSIKRING Material: aluminium, alloy Al MgSi 0.5 BL361 U-PROFIL S. 17 BL362 BL364 Aluminium body, height in mm / HE Aluminium body, width in mm / BE Weight per metre in kg Seal, stackable element DNP 75 x 3 / No Seal, ground element Sandwich seal DND 75 x 10 / No w DND 75 x 10 / No w DNP 100 x 30 / No w DPU 80 x 60 / No DPU 80 x 60 / No DPU 100 x 60 / No DNP 75 x 3 / No EPDM / No BJÆLKER

19

20 Benita Engbjerg Hyldgaard (beh) Fra: Sendt: Til: Emne: Vedhæftede filer: Jan Lyngsø 20. juli :03 Sanne Fanøe Zimmer (sfz) Storebæltsvej 70, klimasikring SV: tilføjelse til tidligere mail 154_Ansøgningomtilladelsetilkystbeskyttelse Storebæltsvej pdf; _Storebælt_Højvandssikring_Skitseprojekt.compressed.pdf; _Storebælt_Højvandssikring_Landskab_Snit_1.200.pdf Hej Sanne Som opfølgning på vores samtale og forrige mail fra i dag som erstattes af denne, fremsender jeg hermed en revideret ansøgning af hele vores projekt for klimasikring af vores hovedbygning og installationer ved Storebæltsvej 70. Som en del af klimasikringen og på baggrund af cowirapport (tidligere fremsendt), har vi udarbejdet et for projektet som omhandler en renovering af forpladsen og arealet øst for bygningen, herunder klimasikring og højvandstigning. Vedhæftet er revideret ansøgning, skitseprojekt og snit Venlig hilsen Jan Lyngsø Driftsleder, Vejdrift og Landanlæg Teknisk afdeling Konstruktioner og anlæg Dir.tlf. Mobil A/S Storebælt Storebæltsvej Korsør Tel Fax Sund & Bælts vigtigste opgave er at gøre det nemmere at være rejsende. Mere end kunder benytter hver dag Sund & Bælts trafikanlæg, dvs. Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen med tilhørende stationer samt havnene i Odden, Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs. Sund & Bælt er et statsejet aktieselskab, der også gennemfører projekteringsarbejdet for en fast forbindelse over Femern Bælt med de tilhørende danske landanlæg. Koncernen ejer ligeledes BroBizz A/S, som tilbyder samlet elektronisk afregning for kørsel på betalingsveje i Skandinavien og Østrig. 1

21 A/S Storebælt CVR-nummer Tænk på miljøet, inden du printer. Fra: Sanne Fanøe Zimmer (sfz) Sendt: 20. juli :03 Til: Jan Lyngsø Emne: tilføjelse til tidligere mail Kære Jan En tilføjelse til tidligere mail, må i også meget gerne præcisere hvilken model i ønsker tilladelse til. I rapporten er to modeller beskrevet, og det ønskes præciseret i ansøgningsmaterialet, hvilken model der ønskes. Undskyld ulejligheden ved to mails. Med venlig hilsen Sanne Fanøe Zimmer AC - fuldmægtig l Kyst og Klima l sfz@kyst.dk Miljø- og Fødevareministeriet Kystdirektoratet l Højbovej 1 l 7620 Lemvig l Tlf l kdi@kyst.dk l 2

22 Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til kystdirektoratet på tlf.nr eller via A. Oplysninger om ansøger Her anføres navn, adresse m.v. på ansøger. Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Se eksempler i vejledningen. Er der tale om flere ansøger, kan oplysninger om disse fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Storebælt A/S, CVR Adresse Storebæltsvej 70 Postnr. By 4220 Korsør Telefon nr. Mobil nr jal@sbf.dk Er ansøger ejer af ejendommen hvor kystbeskyttelsen placeres? Ja Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen B. Oplysninger om eventuel repræsentant for ansøger Punktet udfyldes, hvis ansøger ønsker at lade sig repræsentere eksempelvis nabo, rådgiver, entreprenør e.l. Denne vil være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens forløb. Husk samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Adresse By Telefon nr. Mobil nr. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 1 Gr Nr. 154 Postnr.

23 C. Anlæggets placering Hvis anlægget strækker sig over flere ejendomme kan disse nævnes under punkt K Andre oplysninger Hvis ejendommen, hvorpå anlægget ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af ejeren som oplyst under punkt A, skal der vedlægges samtykkeerklæringer fra samtlige andre ejere. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Adresse Storebæltsvej 70 Postnr. By Kommune 4220 Korsør Slagelse Matrikel nr. Ejerlav 357a Korsør markjorder D. Hvad søges der om beskyttelse mod? Erosion Oversvømmelse Udfyld punkterne E-H Udfyld punkterne E-F og I-J E. Beskrivelse af eksisterende forhold Findes der allerede kystbeskyttelse på ejendommen? Nej Ja, hvilken Skråningsbeskyttelse Sandfodring Høfde Bølgebryder Dige Andet: Den gamle færgehavn i Halsskov Hvis ja, angiv dok.nr. for evt. tilladelse: eller 1957 Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 2 Gr Nr. 154 Omtrentligt år for etablering:

24 F. Værdier Hvilke værdier ønskes beskyttet? Hus eller anden bebyggelse med faste installationer Infrastruktur (vej, sti, kloak m.v.) Andet, hvilket: Storebælts administrationscenter, vitale tekniske installationer i kælder for drift af Storebælts forbindelsen Hvorfor er kystbeskyttelse nødvendig? (Beskriv f.eks. hyppigheden af tidligere oversvømmelser, kysttilbagerykningens omfang, skader efter oversvømmelse eller erosion m.v.) Som en konsekvens af klimaforandringerne kan der ved ekstremt højvande eller ved ekstrem skybrud, ske en oversvømmelse af bygningens kælder herunder tekniske installationer, den nuværende gulvkote i stueplan er ca. 2,10 meter over daglig vande. Ved fremtidige hændelser kan vandstanden stige til en kote på ca. 2,5 meter, samt at det ved ekstrem regnskyl vil ophobe sig vand omkring bygningen som vil stige til en kote på ca. 2,30 meter. Derfor er der udarbejdet et skitseprojekt med at etablere en klimasikring omkring bygning mod syd og øst til en kote på ca. 2,8 meter. Mod syd som også er forpladsen til hovedindgangen, etableres en højvandssikring bestående af 6 støbte plinte/bænke i beton som fast installation, hvor imellem der kan sætte vandskot (svinerygs planker i aluminium) som sikring imod højvande og ekstrem regnskyl. Mod øst vil vi blive udført en terræn regulering ved hæve det nuværende terræn med ca. 0,8 meter, ved at etablere en forhøjet park/græsplæne. Terrænregulering udføres med eget råjord/ler, som beklædes med muld, og afsluttes med græs og beplantning Ansøgers overvejelser omkring værdien og levetiden af det, der ønskes beskyttet i forhold til udgifterne til etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen over en længere periode på år: Værdien af vores tekniske installationer i kælderen på administrationscenter Halsskov kan sættes til min. 50 millioner kroner. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 3 Gr Nr. 154 Udgiften til etableringen vurderes til 1,0 til 1,5 million kr.

25 G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Hvilken type kystbeskyttelse søges der om tilladelse til: Er der tale om: Fodring (sand/ral) Etablering af ny kystbeskyttelse Skråningsbeskyttelse Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Høfde Forstærkning/renovering af anlæg Bølgebryder Fjernelse af eksisterende anlæg* Andet: Vandskot og dige *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig H. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod erosion Kort, der viser matrikelgrænser, bebyggelse/infrastruktur og skræntkant. På kortet skal afstanden fra bebyggelse til skræntkanten angives, og kystbeskyttelsens placering skal fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. For sandfodring skal mængde udlagt materiale pr. løbende meter kyst samt lagets tykkelse og profil oplyses. For kystbeskyttelsesanlæg skal materialestørrelse, tykkelse af lag, hældning og top- og bundkote i DVR90 fremgå. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Kystbeskyttelse, som etableres på søterritoriet, skal indtegnes på søkort. Fotos af stedet hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser afstanden mellem skrænten og det, der ønskes beskyttet. Vedlæg også gerne fotos der viser strækningen på hver side af lokaliteten Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 4 Gr Nr. 154 Materiale på nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen

26 I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Hvilken type kystbeskyttelse Er der tale om: Dige Etablering af ny kystbeskyttelse Højvandsmur Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Fodring (hævning af terræn med sand/ral) Forstærkning/renovering af anlæg Andet Terrænregulering og etablering af faste plinte/bænke Fjernelse af eksisterende kystbeskyttelse* *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen Kort, der viser matrikelgrænser og højdekurver. På kortet skal bebyggelse/infrastruktur samt højvandsbeskyttelsens placering fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. Topkote, hældninger, bredde m.v. af konstruktionen skal fremgå af snittegningerne. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Fotos af stedet, hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser ejendom og det omkringliggende område. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 5 Gr Nr. 154

27 K. Andre oplysninger af relevans for ansøgningen Kan evt. uddybes i bilag Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 6 Gr Nr. 154 Område med terrænregulering er markeret med rødt, område hvor der etableres plinte og flytbar højvandssikring er markeret med blåt

28 Eksisterende forhold Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 7 Gr Nr. 154 Visualisering af forplads med plinte, og terræn regulering øst for bygning

29 Snit som viser terrænregulering øst for bygning L. Offentliggørelse af ansøgningen Det er Kystdirektoratets praksis, at ansøgningens oplysninger fra punkterne C-K offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside Det sker som led i den høring og orientering, som Kystdirektoratet er forpligtiget til at gennemføre. Herved opnås en effektiv og hurtigere behandling af sagen. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger og oplysninger om rent private forhold, uanset denne accept ikke blive offentliggjort. Det samme gælder oplysninger, som efter offentlighedsloven er undtaget fra aktindsigt Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 8 Gr Nr. 154 Jeg er indforstået med at oplysninger fra punkterne C-K kan offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside

30 M. Erklæring og underskrift Undertegnede (ansøger eller partsrepræsentant) erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Dato Fulde navn (benyt blokbogstaver) 20. juli 2016 Jan Lyngsø Underskrift Ansøgningen sendes med post til: Kystdirektoratet Højbovej 1 Postboks Lemvig Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 9 Gr Nr. 154 Eller via kdi@kyst.dk

31 Vejledning til ansøgningsskema (vedrørende ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse) Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf eller på Punkt A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Der kan f.eks. være tale om beskyttelse af bebyggelse på lejet grund eller at kystbeskyttelsen foretages på en ubebygget strandmatrikel, som ikke ejes af den, der ønsker og opnår fordel af kystbeskyttelsen. Såfremt ansøger ikke er grundejer, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra grundejer. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Er der tale om flere ansøgere, kan oplysninger om disse ligeledes fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Punkt B. Oplysninger om ansøger, hvis denne ikke er grundejeren Ansøger, som ønsker at etablere kystbeskyttelse, kan vælge at lade sig repræsentere af eksempelvis en rådgiver, entreprenør eller en anden grundejere. Partsrepræsentanten vil fungere som projektansvarlig og være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens behandling. Afgørelse med tilhørende vilkår udstedes altid til ansøger. Hvis ansøger vælger at lade sig repræsentere af anden part, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Punkt C. Anlæggets placering Her angives hvor kystbeskyttelsen fysisk skal placeres, hvis dette ikke sker på ejers folkeregisteradresse som oplyst under punkt A. Kystbeskyttelsen kan f.eks. etableres på ejers sommerhusadresse eller på et fællesareal under en grundejerforening. Hvis den ansøgte kystbeskyttelse strækker sig over flere matrikler, skal ansøgningen vedlægges samtykkeerklæringer fra alle berørte grundejere. Det er vigtigt, at ejendommens matrikelnummer og ejerlavsbetegnelse angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde, indhentes fra kommunen eller findes på f.eks. Punkt D. Hvad søges der om beskyttelse mod Her angives om der søges om beskyttelse mod havets erosion eller mod oversvømmelse. I nogle tilfælde kan der være behov for begge dele. For at få tilladelse til erosionsbeskyttelse (f.eks. sand- eller ralfodring, skræntfodsbeskyttelse, høfde, bølgebryder) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod erosion. Behov for erosionsbeskyttelse siges at være til stede, når væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur risikerer ødelæggelse som følge af havets erosion inden for en kortere årrække. Kystdirektoratet vurderer behovet både ud fra forholdene på den enkelte ejendom på strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside For at få tilladelse til højvandsbeskyttelse (f.eks. dige, skråningsbeskyttelse, højvandsmure, sand- eller ralfodring) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod oversvømmelse. Behov for beskyttelse mod oversvømmelse siges at være til stede, når markante eller gentagende oversvømmelser fra havet medfører væsentlige skader på ejendom (materiel, løsøre, bebyggelse, landbrugsjord, infrastruktur m.v.). Kystdirektoratet vurderer behovet både i forhold til det man ønsker at beskytte og i forhold til strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 10 Gr Nr. 154 Punkt E. Oplysninger om eksisterende forhold på ejendommen Det er vigtigt for sagens behandling, at de eksisterende forhold på ejendommen beskrives, herunder om der er eksisterende kystbeskyttelse og hvornår og af hvem den er etableret. Er der tidligere udstedt en tilladelse til kystbeskyttelse

32 på matriklen, anføres tilladelsens dokumentnummer (ses i øverste, højre hjørne på tilladelsen). Hvis der er et eksisterende anlæg, uden at der er kendskab til en tilladelse, anføres anlæggets formodede etableringsår. Punkt F. Værdibetragtning Det er ikke uden omkostninger at etablere og vedligeholde kystbeskyttelse, og det vil derfor være en fordel for grundejer at gøre sig tanker om hvorvidt omkostningerne står mål med de værdier, som ønskes beskyttet i kystbeskyttelsens levetid. Faktorer som den forventede levetid af det beskyttede og af kystbeskyttelsen, hvor stor en skade der kan ske (især ved oversvømmelse) samt affektionsværdi af det beskyttede kan medtages i vurderingen. I ansøgninger om beskyttelse mod oversvømmelse kan det ligeledes være relevant at beskrive eventuelle tidligere oversvømmelser af grunden. Punkt G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til erosionsbeskyttelse på Kystdirektoratets hjemmeside Erosionsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt H. Nødvendige bilag til ansøgning om kystbeskyttelse mod erosion Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort, med matrikelgrænser skal tydeligt vise det beskyttede og afstanden fra dette samt dennes afstand til skræntkanten samt længden af kystbeskyttelsen. Anlæg, afstande mv. kan f.eks. indtegnes med tusch på kortet. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. tykkelse af sandlag, stenstørrelse, højde, bredde samt hældning af kystbeskyttelsen. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod erosion, kan findes på Anlæggets dimensionering: Kystbeskyttelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse, og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal kystbeskyttelsen dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Det er vigtigt, at kystbeskyttelsen projekteres, så offentlighedens passage langs stranden sikres. Hvis projektet bevirker, at afstanden mellem kystlinje og skrænt ved normalvandstand bliver væsentlig mindre pga. kystbeskyttelsens omfang eller kystens tilbagerykning, skal der ved projekteringen tages højde for dette i form af sandfodring, etablering af passage i anlægget eller andet. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 11 Gr Nr. 154 Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af kystbeskyttelse, især i form af hårde konstruktioner som skråningsbeskyttelse, høfder og bølgebrydere, medfører konsekvenser for andre ejendomme på kysten, f.eks. i form af øget erosion nedstrøms. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges bl.a. landskabelig og visuelle påvirkninger og om der bør suppleres med sandfodring for at kompensere for sandtab. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer.

33 Søkort, hvorpå anlægget er indtegnet, skal vedlægges, hvis kystbeskyttelsen strækker sig ud på søterritoriet. Fotos: Fotos skal vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kortet, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til højvandsbeskyttelse på Højvandsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort med matrikelgrænser og højdekurver, skal tydeligt vise bebyggelse og højvandsbeskyttelsens placering, f.eks. linjeføringen af et dige. Ligeledes skal det område, som opnår fordel af højvandsbeskyttelsen markeres. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. et diges kronehøjde og -bredde samt hældninger på for- og bagskråning. Endvidere skal digets opbygning og materialevalg fremgå. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod oversvømmelse, kan findes på Anlægets dimensionering: Anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal anlægget dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som f.eks. bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Beskyttelse mod oversvømmelse bør generelt trækkes så langt tilbage fra kysten som muligt. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af højvandsbeskyttelse kan medføre konsekvenser for andre arealer på kysten, f.eks. tørlægning af naturområder, som før blev oversvømmet jævnligt. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges det, om projektet bør indeholde kompenserende foranstaltninger. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer. Fotos: Fotos vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kort, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt K. Andre oplysninger Her anføres andre oplysninger, der kan have relevans for ansøgningen. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 12 Gr Nr. 154 Punkt L. Offentliggørelse af oplysninger Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse. Endvidere hører vi andre relevante myndigheder om projektets eventuelle indvirkning på deres forvaltningsområder.

34 Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 13 Gr Nr. 154 Ved at give tilladelse til offentliggørelse af oplysningerne på Kystdirektoratets hjemmeside, lettes sagsgangen betydeligt, da det dermed undgås, at oplysningerne skal fremsendes pr. post til hver enkelt berørt part.

35 SKITSEFORSLAG - STOREBÆLT HØJVANDSSIKRING S. 1

36 SITUATIONSPLAN OMRÅDE A OMRÅDE B1 SITUATIONSPLAN 1:200 OMRÅDE B S. 2

37 SKITSEFORSLAG - STOREBÆLT HØJVANDSSIKRING Plint Plint Belægning Belægning FORPLADS Område A: Forpladsen udlægges som et sammenhængende område, der samler rummet i en ensartet lade. Gulvet deinerer det nødvendige rum for oplevelsen af den nye kunst og ankomsten til administrationsbygningen. På pladsen etableres seks markante siddeplinte i lys beton hvor der i hver ende er indsat en lamelrist i anodiseret aluminium, bag ved denne rist er integreret effekt (led)lys, der skaber et let og levende udtryk på pladsen. BELÆGNING: Forpladsens gulv udføres som plintene med en støbt lys beton udlagt i felter der enkelte steder brydes af præcise cirkelformede udskæringer hvori der placeres lyspullerter og træer. Overladen er et spil mellem forskellige teksturer som kostede overlader og håndstrøgne overlader. Eventuelt indarbejdes der frostsikring i belægningen for at minimerer brugen af frostsikring. I den ene side af torvet er der adgang for tunge køretøjer (vareindlevering). PLINTE: Plintene er udformet i et enkelt multifunktionelt design der gør dem til både siddepladser og til opbevaringsmøbler for de stabelbare aluminiumsbjælker der udgør højvandssikringen. HØJVANDSSIKRING: I den ene ende af hver enkelt plint er påsat en enkelt udformet lamelrist ved at afmontere denne skabes fri adgang til bjælkerne der kan trækkes ud, placeres på tværs og indsættes i de integrerede u-stolper i plintene *se venligst afsnit og teknisk vejledning om højvandssikring ved hjælp af stabelbare bjælker blo- S. 3

38 SKITSEFORSLAG - STOREBÆLT HØJVANDSSIKRING Belysning forplads Belysning grønt område S. 4 Belysning - på forplads

39 OMRÅDE A OMRÅDE A PLAN 1:100 S. 5

40 OMRÅDE A OPSTALT 1:100 S. 6

41 OMRÅDE A VED HØJVANDSSIKRING OPSTALT VED HØJVANDSSIKRING 1:100 PLAN VED HØJVANDSSIKRING 1:100 S. 7

42 PLINTE / PRINCIP OPBEVARING AF STABELBARE BJÆLKER S. 8

43 S. 9

44 SKITSEFORSLAG - STOREBÆLT HØJVANDSSIKRING FORHØJET LANDSKAB Område B: Landskabsstrategien henter sin inspiration i eksisterende landskabelige elementer og typologier som indes i området i dag. Det forhøjede landskab etableres som et kuperet/forhøjet terræn hvorigennem der bugter sig grusbelagte stier. Landskabet udformes med en lav og rigt tekstureret beplantning, bestående af prydgræsser og stauder. I kombination dertil plantes enkelte karakterfulde træer. Beplantningen deineres af velafgrænsede områder i et styret formsprog. Den lave beplantning giver en god oversigtlighed og enkelhed uden at give køb på frodighed og variation henover året. Årets og sæsonernes gang afspejles i plantesammensætningen med varieret løvspring, blomstring og farver. Landskabet lever med årstiderne og ændrer sig henover året med forskellige udtryk og stemninger. TYPER AF BEPLANTNING: Der plantes træer som f.eks. tretorn, robinie, løn, lærk, gran og atlas ceder og lavere beplantning som star, blåtop, blåaks, kornel, geranium, purpursolhat, tidselkugle, stjerneskærm, prydløg og tulipaner. Igennem en mangfoldig beplantning skabes en varieret grøn struktur der skaber smukke kig og rumdannelser på alle tider. S. 10

45 OMRÅDE B OMRÅDE B1 OMRÅDE B PLAN 1:150 S. 11

46 SKITSEFORSLAG - STOREBÆLT HØJVANDSSIKRING KØLEHUS Område B1: Det nye kølehus opleves som en naturligt integreret del af det nye landskab. Det er udformet i et præcist geometrisk sprog der ikke konkurrerer formmæssigt med det eksisterende byggeri. Kølehuset er opbygget som en lamelskærm i anodiseret aluminium der tegner en cirkel omkring det eksisterende tekniske anlæg og ventilationsskakte, og med et let tag der bæres af fritstående tynde stolper. Der er let adgang til huset fra den normale terrænhøjde via skydedøre. Huset dækker et areal på 105 m2. S. 12

47 NYT KØLEHUS OMRÅDE B1 S. 13

48 NYT KØLEHUS OMRÅDE B1 S. 14

49 S. 15

50 SKITSEFORSLAG - STOREBÆLT HØJVANDSSIKRING FORSLAG TIL SYSTEM FOR HØJVANDSSIKRING Berne / Switzerland INTEGRERBART S. 16 REFERENCER

51 SKITSEFORSLAG - STOREBÆLT HØJVANDSSIKRING FORSLAG TIL SYSTEM FOR HØJVANDSSIKRING Material: aluminium, alloy Al MgSi 0.5 BL361 U-PROFIL S. 17 BL362 BL364 Aluminium body, height in mm / HE Aluminium body, width in mm / BE Weight per metre in kg Seal, stackable element DNP 75 x 3 / No Seal, ground element Sandwich seal DND 75 x 10 / No w DND 75 x 10 / No w DNP 100 x 30 / No w DPU 80 x 60 / No DPU 80 x 60 / No DPU 100 x 60 / No DNP 75 x 3 / No EPDM / No BJÆLKER

52 S. 3