Infrastruktur til elbiler, opsætning af ladestandere i det. offentlige rum samt analyse af brugen af hurtigladning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Infrastruktur til elbiler, opsætning af ladestandere i det. offentlige rum samt analyse af brugen af hurtigladning."

Transkript

1 Infrastruktur til elbiler, opsætning af ladestandere i det offentlige rum samt analyse af brugen af hurtigladning. 1

2 Infrastruktur til elbiler, opsætning af ladestandere i det offentlige rum samt analyse af brugen af hurtigladning. Rapporten er udarbejdet af CLEVER sommeren 2013, og bygger på data fra Rapporten er udarbejdet med støtte fra Energistyrelsen. 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 4 Opsamling og konklusion på kapitel om infrastruktur til elbiler... 4 Opsamling og konklusion på kapitel om AC infrastruktur nu og i fremtiden... 4 Opsamling og konklusion på brug af infrastruktur Infrastruktur til elbiler... 6 IEC opladningstyper... 6 IEC Stiktyper... 6 Stiktype 1:... 7 Stik type 2:... 7 Stik type 3:... 9 Stiktyper til DC opladning Kinesiske stiktyper Opsummering AC infrastruktur nu og i fremtiden Infrastruktur ved private facilitetsejere Infrastruktur ved offentlige facilitetsejere Vejdirektoratet Kommunerne Fælles kommunale retningslinjer Alternativ model til rettede Aalborg retningslinjer Infrastruktur og energinettet Opsamling Brug af DC infrastruktur DC ladestandernes placering DC ladestanderne bliver brugt DC ladestanderne har stor indflydelse på rækkeviden Hvornår oplades elbilen? Tilført energi Opsummering

4 1.0 Indledning Denne rapport består af tre dele. Først en kort gennemgang af den infrastruktur der findes i dag til elbiler, samt et lille kig på, hvad der kan forventes i fremtiden. Derefter en gennemgang af reglerne og udfordringerne der er ved at opsætte infrastruktur til elbiler, når jorden er ejet af private, staten eller kommunerne. Til sidst afsluttes med en gennemgang og analyse af brugen af den offentlige DC ladeinfrastruktur, og hvilken indflydelse den har på elbilernes rækkevidde. Opsamling og konklusion på kapitel om infrastruktur til elbiler Der er stadig mange ubekendte i forbindelse med udbredelsen af elbiler, og en af dem er hvilken stiktype der bliver standard. I Danmark er der enighed om, at ladestanderne skal forsynes med Type 2 stik til AC opladning, og så må kunden have et passende kabel med til at forbinde elbilen med ladestanderen. Men DC ladestandere er med fastmonteret kabel, og i midt 2013 er det installeret 44 DC ladestandere baseret på CHAdeMO standarden, og med Yazaki stik. Disse ladestandere skal udskiftes eller i bedste fald opgraderes, når eller hvis der kommer elbiler på det danske marked, der benytter Combo type 1 eller 2. Mange forventer, at når de tyske producenter kommer med deres elbiler i løbet af 2013/14, så vil de sætte standarden for stiktypen. Og der vil være tale om Type 2 stik til AC og Combostik til DC. til hurtigopladning. Opsamling og konklusion på kapitel om AC infrastruktur nu og i fremtiden Der er forskellige aktører, der på den ene eller den anden måde ejer de offentlige arealer eller i det mindste har retten til at stille kravene, der skal opfyldes, når der skal installeres ladestandere i det offentlige. Punkter som omsætningsbestemt afgift, areal lejeafgift, etablering af p-pladser og ikke mindst gæsteprincippet gør det næsten kommercielt umuligt og meget usikkert at opsætte infrastruktur på offentligt ejede arealer. Dertil er der næste 100 kommuner med næsten lige så mange forskellige regelsæt. I denne rapport gennemgås de forskellige udfordringer der er ved at opsætte infrastruktur på offentlige arealer samt det bliver beskrevet hvilke ændringer der kunne gøre det lettere og mere interessant for kommercielle aktører at opsætte og drive infrastruktur til elbiler. 4

5 Opsamling og konklusion på brug af infrastruktur. Siden april 2011 er der installeret omkring 44 DC hurtigladestationer i Danmark, og de bliver godt benyttet. Op i mod 15% af alle opladninger der foretages i projektet Test en elbil bliver gjort på en DC ladestander. Det skal dog bemærkes, at det er gratis for testfamilierne at benytte ladestanderne, og at det må forventes, at de vil benytte dem mindre, hvis de skulle betale. DC opladning er en hurtig måde at oplade elbilen på, og det tager typisk godt 20 minutter, at oplade batteriet til 80% af dets kapacitet. Det er også tydeligt at se, at muligheden for at hurtigt at kunne oplade elbilen er med til at øge den brugbare rækkevidde for elbilen. 5

6 2.0 Infrastruktur til elbiler International Electrotechnical Commission, også kaldet IEC, udarbejder standarder for de fleste elektroniske produkter og deres forbindelser, og herunder også for elbiler. Især to af disse standarder er interessante i denne forbindelse, nemlig IEC (opladningstyper) og IEC (stik typer). IEC opladningstyper IEC norm beskæftiger sig med ledningsforbindelser til opladning af elbiler. I denne norm defineres fire modes: Mode 1 er opladning fra de stikkontakter, som allerede findes. Det vil sige op til 13 ampere på en trebenet jordstikkontakt og maksimalt 16 ampere, hvis det blå CEE-stik benyttes. Mode 1 åbner også mulighed for at benyttes 3 faser med f.eks. det røde CEE-stik, men det er endnu ikke set benyttet på nogle af de eksisterende elbiler. Mode 2 introducerer et specielt stik ind mod elbilen, idet der er tilføjet to ekstra hjælpeben i stikket. Hele idéen bag mode 2 er at gøre tilslutningen af elbilen mere sikker. Der er f.eks. ikke strøm på ledningen, når stikket tages ind og ud, lige som der også er konstant overvågning af afledning til jord og overstrøm. Mode 2 foreskriver at stikket mod elbilen har disse egenskaber, hvorimod stikket mod elnettet er et af en almindelig gængs type. Det er derfor nødvendigt af der indføres en boks midt på kablet, som giver de beskrevne funktioner. I mode 2 kan man gå helt op på 32 ampere. Mode 3 går et skridt videre. Her flyttes elektronikken fra mode 2 boksen ind i ladestanderen og der benyttes specielt stik i begge ender af kablet. I mode 3 kan der lades med strømstyrker på op til 63 ampere, hvilket kan give en effekt på 43 kw ved en 3 faset tilslutning. Mode 4 beskriver opladning med jævnstrøm (DC) fra en ekstern ladestation til fast charge med rigtige høje energiniveauer. Her har den japanske sammenslutning af elselskaber og bilproducenter, der kalder sig CHAdeMO, gået et skridt videre og lavet en de facto standard for den type opladning. Det forventes, at især den tyske bilindustri vil komme med en anden standard, der også beskæftiger sig med DC opladning, men benytter sig af en anden protokol end CHAdeMO. Blandt andet tester VW, Audi, BMW og Porsche DC opladning, hvor der bliver benyttet Combostik, se mere senere. IEC Stiktyper Mode 2 og 3 har to ekstra ben kaldet Pilot og Proximity. Sidstnævnte bruges til at måle, om der er tilsluttet en elbil eller ej. Når stikket forbindes, går en særlig signalering i gang, hvor ladestikket via Pilot benet fortæller elbilen, hvor mange ampere, der må lades med. Det er måske ikke med til at bestemme stikkets udformning, men det giver et mindste antal af ben der skal være, for at leve op til standarden. 6

7 Under standarden IEC er der 3 stiktyper, der kæmper om at være førende, hvilket er til stor irritation for bilproducenter og infrastrukturejere, da det er umuligt at fremtidssikre sin bil eller installation. Stiktype 1: Dette stik har oprindelse i USA hvor bl.a. General Motor benytter det på GM-volt. Stikket er endvidere standardiseret under SAE som SAE Stikket omtales ofte som SAE-1772 Gun. Figur 1 Stik type 1, SAE Billedet er fra Stikket benyttes i mange biltyper, blandt andet Nissan Leaf, Renault Fluence Z.E., Mitsubishi imiev, Peugeot Ion, Citroen C-Zero, Toyota Prius plug in og Opel Ampere. Stikket bliver med stor sandsynlighed standard i alle biler produceret uden for Europa. Stikket er enkeltfaset, og kan maksimalt benyttes op til 32 ampere, svarende til 7,4 kw. Stikket har ikke som standard en låsemulighed. Stik type 2: I Europa ønskes opladning ofte udført ved brug af alle tre faser. Det tyske firma Mennekes har krydset SAE-1772 stikket med det almindelige 3-fasede industri stik også kendt under som Det røde CEE-stik. Resultatet er blevet et 3-faset ladestik med mode 3 support. 7

8 Figur 2 Stik type 2, ofte kaldet Mennekes stikket, da Menneskes var de første, der producerede stikket. Billedet er lånt fra Stikket vil blive standard i elbiler med 3 faset opladning, men det er endnu meget få, der har denne mulighed. Stikket er som nævnt 3 faset, og muliggør opladning med en strømstyrke på op til 63 ampere, hvilket kan give hele 43 kw. Indtil videre er det dog kun Renault der har tilkendegivet, at de ønsker at benytte denne mulighed, og det er stadig usikkert, om den tyske bilindustri vil følge med. Stikket har som standard mulighed for elektronisk/mekanisk at låse stikket til bil og ladestander under brug. Dette sker ved hjælp af en pal der skydes ned ved hjælp af en elektromotor, og det er ikke muligt at stjæle kablet. Sker der en fejl med nettilslutningen til ladestanderen, fx strømudfald, låses stikket automatisk op. I nogle europæiske lande, fx Irland, er det ikke umiddelbart tilladt at benytte type 2 stikket, da det er muligt at stikke en spids strømførende genstand (søm, strikkepind eller lignende) ind i stikket på ladestanderen, og dette er ikke tilladt, heller ikke selvom stikket ikke er strømførende, hvis det ikke er tilsluttet en elbil. Der mangler såkaldet shutters eller børnesikring, som vi kalder det på dansk. Der er flere metoder til at afhjælpe dette problem. Som nævnt er stikket ikke strømførende, hvis det ikke er tilsluttet en elbil. Dette måles på proximity signalet, der åbner for et relæ, hvis der er tilsluttet en elbil, og strømmen kan tilføres batteriet. Dette relæ kan dog, efter mange års brug, sætte sig fast (også kaldet svejset fast), og dermed ikke stoppe for strømmen selvom elbilen frakobles igen. For at afhjælpe på dette indføres der et ekstra relæ, der frakobler strømmen, hvis det primære relæ sætter sig fast. En anden metode er udviklet af Mennekes, og kan ses på følgende figur. For det første skal brugeren vise sin tilstedeværelse ved fx at køre sit RFID kort forbi kortlæseren. Dernæst skal brugeren indsætte stikket, og dreje det til venstre, og først på det tidspunkt, er der adgang til eventuelt strømførende dele i tilfælde af, at relæet har sat sig fast. 8

9 Figur 3 Type 2 stik med ekstra børnesikring. Billedet er fra Stik type 3: I Frankrig arbejder bl.a. Schneider på en fransk udgave af et 3-faset ladestik. De står i spidsen for EV-plug alliance, som består af Schneider Electric, Legrand, Gewiss, Marechal, Radiall, Vimar, Weidmüller, Yazaki og Scame. Denne gruppe arbejder kraftigt for at få deres stik med i IEC standarden (som type 3 stik). 9

10 Figur 4 Stiktype 3. Billedet er lånt fra Som det ses på billedet, så er det indbygget shutter/børnesikring i denne stiktype. Indtil videre er denne stiktype kun at finde på fransk producerede ladestandere, og ikke i elbilerne, heller ikke selvom de er produceret i Frankrig. Stiktyper til DC opladning Til DC opladning findes der en eksisterende standard kaldet CHAdeMO, der benytter en stiktype fra Yazaki, se næste figur. Der findes andre japanske producenter end Yazaki, men de er endnu ikke CE godkendte, og kan derfor ikke benyttes i Europa. 10

11 Figur 5 Yazakistik til DC opladning via CHAdeMO standarden. Billedet er fra Mistubishi imiew, Peugeot Ion, Citroen C-Zero og Nissan Leaf er nogle af de elbiler i Danmark, der kan benytte CHAdeMO standarden. Der findes dog også andre modeller, der benytter standarden, og en fuld liste over biler, der produceres i dag, kan ses på næste figur. Flere af modellerne er dog aldrig blevet introduceret på det europæiske marked. 11

12 Figur 6 Elbiler der benytter CHAdeMO standarden for DC opladning. Figuren er fra Ved at benytte 2 forskellige stiktyper til AC og DC opladning, skal der også være to forskellige stik i elbilen. I fx en Mitsubishi imiew er dette løst ved, at AC stikket sidder i højre bagskærm af bilen, og DC stikket sidder i venstre side. I en Nissan Leaf sidder begge stiktyper i fronten af bilen, se næste figur. 12

13 Figur 7 DC (til venstre) og AC opladning af en Nissan Leaf. Billedet er fra Flere elbilsproducenter har fundet det besværligt, og meget lidt kundevenligt, at der skulle være to forskellige udtag til hhv. AC og DC opladning af elbilen. I stedet har man ønsket et stik, der kombinere AC og DC i samme stik, det såkaldte Combostik. SAE har udvidet det kendte type 1 stik (SAE-1772) med 2 ekstra tilslutninger til DC opladning, se næste figur. Figur 8 SAE-1772 Combostik til AC og DC opladning. Billedet er fra ev.sae.org. Der er endnu ikke en vedtagen standard på brugen af Combostik, og derfor er der endnu ikke nogle elbiler på markedet, der benytter sig af stikket. Ideen er, at skal man tilslutte elbilen en AC ladestander, benytte det normale type 1 stik, men tilsluttes elbilen en DC ladestander, benyttes combostikket. Combostikket er stort, og ikke lettere end Yazaki stikket, som kendes fra CHAdeMO DC ladestanderne. En sammenligning af de to stiktyper kan ses på næste figur. 13

14 Figur 9 SAE 1772 Combostik (øverst) og Yazaki stikket. Til det europæiske marked er der også udviklet et combostik, der passer sammen med det eksisterende type 2 stik, se næste figur. Som det ses, så er kommunikationsbenene fra det originale type 2 stik bibeholdt, og der er tilføjet 2 ekstra ben til DC opladningen. Figur 10 Type 2 combostik. Billedet er fra ev.sae.org. 14

15 Kinesiske stiktyper Kina har fået udviklet AC og DC stik, se næste figur, der er baseret på blandt andet type 2 stik, men de er ikke direkte kompatible. Der endnu ikke kommer kinesisk producerede elbiler på det europæiske marked, og det er endnu uvist hvilken stiktype, de vil benytte, når de kommer. Figur 11 Stik til det kinesiske marked til hhv. DC (venstre) og AC opladning af elbiler. Billedet er fra Opsummering Der er stadig mange ubekendte i forbindelse med udbredelsen af elbiler, og en af dem er hvilken stiktype der bliver standard. Følgende figur giver et overblik over stiktyperne, der pt er på markedet eller er på vej. 15

16 Figur 12 Stiktyper i USA/Japan, Europa og i Kina. Figuren er fra I Danmark er der enighed om, at ladestanderne skal forsynes med Type 2 stik til AC opladning, og så må kunden have et passende kabel med til at forbinde elbilen med ladestanderen. Men DC ladestandere er med fastmonteret kabel, og der er installeret knapt 50 DC ladestandere baseret på CHAdeMO standarden, og med Yazaki stik. Disse ladestandere skal udskiftes eller i bedste fald opgraderes, når der kommer signifikant mange elbiler på det danske marked, der benytter Combo type 2. Mange forventer, at når de tyske producenter kommer med deres elbiler i løbet af 2013/14, så vil de sætte standarden for stiktypen. Der er stadig usikkerhed om hvor udbredt 3 faset opladning bliver. Renault ZOE er blevet introduceret til det sanske marked med mulighed for at oplade med helt op til 43 kw (3 faser, 63A). Den første masseproducerede tyske elbil bliver nok VW UP! som til en start kun kan lades med 3,7 kw (230 16A) og med DC Combo. Det forventes dog, at alle de større elbiler får mulighed for 3 faset opladning. 16

17 Figur 13 Oversigt over de elbiler, der er på markedet eller kommer i nærmeste fremtid, og hvilken type opladning de benytter sig af. Som det også kan ses, så er figuren fra slutningen 2012, men ud over Renault Zoe ZE, så er der ingen af de andre bilmodeller, der er kommet på markedet endnu. Generelt benytter de tyskproducerede elbiler stiktype 2 til AC opladning. Renault benytter type 1 for deres 1 fasede elbiler, og type 2 til de elbiler, hvor 3 faset opladning er muligt. Renault Zoe ZE er indtil videre den eneste elbil, hvor det vides med sikkerhed, at den vil kunne oplades med 43 kw (400V/63A). I bund og grund er spørgsmålet om stiktyper primært baseret på en forældet tankegang om at beskytte nationale interesser og arbejdspladser, og meget lidt baseret på beskyttelse og sikkerhed - og er i sidste ende med til at forhale en grundig markedspenetration af elbilerne. 17

18 3.0 AC infrastruktur nu og i fremtiden For at sikre at udrulningen af elbilen tager fart i Danmark, er der en række væsentlige barrierer, der skal nedbrydes. En væsentlig barriere for at tage springet til en elbil er den korte rækkevidde og dermed det netværk af opladningsmuligheder, som i øjeblikket er tilgængeligt i Danmark. Der findes op mod offentligt tilgængelige tankstationer, der sælger fossilt brændstof i Danmark, hvilket betyder at danske bilister er vant til et meget finmasket netværk af optankningsmuligheder. Til sammenligning findes der knapt 50 quick chargere, 18 batteriskiftestationer (hvis skæbne her sommeren 2013 er uvis, de Better Place er gået konkurs) og omkring mindst 100 almindelige ladepunkter (også dette tal er usikkert, da det ikke vides, hvad der skal ske med Better Places ladestandere), der er offentligt tilgængelige. Med ladepunkt menes antallet af elbiler, der kan lade samtidig, hvilket vil sige, at en ladestander med to udtag har to ladepunkter. Med det antal elbiler, der er i øjeblikket, kan det lyde som om at det er rigelig opladningskapacitet. Desværre handler det ikke kun om den samlede kapacitet, men om at gøre Danmark tilgængeligt for elbiler, og det kræver et langt mere finmasket netværk af lade muligheder, alle de steder hvor bilen står stille. Fremadrettet forventes det ikke, at elbilerne bliver leveret med andre lademuligheder end hjemmeladeren eller det offentlige ladenetværk. Det såkaldte bedstemorkabel eller nødkabel, der er blevet leveret sammen med mange af de tidlige elbiler, vil kun have en ladeeffekt på 1,8 kw, hvilket vil forlænge ladetiden med 100% i forhold til den mest simple hjemmeinstallation (230V/16A). Kablet vil derfor kun kunne benyttes i nødsituationer, hvis man har anskaffet det. Denne ændring er sket, da man gerne vil sikre, at alle opladninger foretages forsvarligt. Det skal være let at køre elbil, og den begrænsede rækkevidde betyder, at ikke al opladning kan foregå på ens bopæl, men i stigende grad vil skulle gøres i det offentlige rum. Det skal være muligt at øge rækkevidden for elbilen ved at have opladningsmuligheder langs motorveje/hovedveje, ved shoppingcentre, handelscentrum, i p-huse, ved lufthavne, stationer, forlystelser, golfbaner med mere. Steder hvor bilister allerede er vant til at bilen står stille, og hvor det er uproblematisk og let lige at lade bilen, når man nu alligevel har et andet ærinde. Så selv om CLEVER forventer at mere end 75% af alt opladning vil foregå på elbilisternes bopæl, er der et behov for at kunne øge elbilens rækkevidde både til de spontane og planlagte ture. Uden denne sikkerhed vil elbilens manglende rækkevidde virke som en begrænsning på den enkelte kundes mobilitet, og fossile biler vil fortsat være det lette valg. CLEVER og flere andre selskaber er i gang med at installere et offentligt netværk, som gør det let at bevæge sig rundt i elbil i Danmark. CLEVER har valgt hovedsagligt at indgå aftaler med private aktører som for eksempel shopping centre, supermarkedskæder og p-huse omkring opstilling af offentligt tilgængelige ladestandere. De private placeringer er valgt på baggrund af enten en forventet trafikmængde som gør investeringen kommercielt interessant, eller fordi de er nødvendige for at skabe et sammenhængende netværk. De er desuden valgt, fordi det ikke har været muligt at forhandle vilkår, som gør det kommercielt muligt at etablere den nødvendige infrastruktur på offentlige arealer. 18

19 De vilkår som generelt har været mulige at forhandle på plads for infrastruktur på offentlige arealer, har haft som hovedformål at holde de forskellige offentlige instanser fri for enhver risiko. Det har haft som konsekvens, at netværket slet ikke er tilstrækkeligt centralt i byer, hvor de fleste p-områder er kommunale samt ved motorveje, hvor rastepladser typisk også er statsligt ejede. Infrastruktur ved private facilitetsejere I opbygningen af det offentlige netværk har CLEVER haft fokus på opstilling af infrastruktur ved private facilitetsejere som supermarkeder, shopping centre, p-huse og forlystelser. Også her er netværkets udbredelse dog begrænset af mulighederne for at indgå i kontrakter, som har en tidshorisont, der gør det muligt at tjene investeringen hjem inden kontraktophør. Begrundelserne blandt private facilitetsejerne for ikke at få opstillet ladeinfrastruktur ved deres faciliteter netop nu er mange, men de vigtigste er uden tvivl, at: det drejer sig om ny teknologi hvor det kan være svært at gennemskue mulige indtægtsmuligheder i fremtiden, altså vil man ikke risikere at give fremtidig indtjening væk ved lange kontrakter (som er nødvendige for at ladestanderoperatøren kan tjene sin investering hjem) der endnu ikke er noget stort kundegrundlag, som vil give en seriøs krydssalgsvolumen til facilitetsejerens forretning parkeringsområder ofte er lejede af den part som har forretning på dem, og der derfor hurtigt bliver to parter med modstridende interesser, som skal overtales/forhandles på plads det ikke er facilitetsejerens kerneforretningen, og i krisetider er det især denne der er fokus på Når det lykkes at etablere samarbejde med facilitetsejere, er det typisk steder, hvor der er rigelig parkeringskapacitet i forvejen, samt hvor facilitetsejeren kan se en mulig profilering af sin virksomhed, som en udbyder og first mover indenfor grøn energi. Elbiler er dog kun en form for ny teknologi, og der vil selvfølgelig være flere teknologier, som kan ende op som de store fremtidige mobilitetsløsninger. Det er svært for eksterne samarbejdspartnere at gennemskue markedet for fremtidige mobilitetsløsninger, og derfor er villigheden til at binde sig til en bestemt løsning lav. En entydig plan og målsætning fra politikere og energibranchen, som tager stilling til hvordan elbilen skal medvirke til, at sikre at Danmark kan nå regeringens mål, om at være fri for fossilt brændstof i 2050 ville være et godt argument i forhandlingerne med de private facilitetsejere. Det ville være en validering af at elbilen er fremtidens teknologi, og derfor værd at satse på som led i en kommerciel forretning. De måske vigtigste offentlig tilgængelige private facilitetsejere, olieselskaberne har endvidere valgt at forholde sig afventende i forhold til udrulning af lademuligheder. Disse har placeringer, som især i forhold til hurtigladning er gode, ligger ved hovedveje, indfaldsveje og motorveje. De fem største kæder i Danmark har alle netværk, som kunne være meget stærke i forhold til udrulningen af et finmasket netværk. Argumenterne fra selskaberne er blandede, men der er en tydelig tendens til, at der ikke estimeres at være stor værdi i at være first mover. 19

20 Infrastruktur ved offentlige facilitetsejere Vejdirektoratet I Danmark er det vejdirektoratet, som er myndighed på langt de fleste rastepladser ved motorveje og hovedveje. Som myndighed beslutter de hvilke aktører, som skal have mulighed for at etablere forretning på områderne, hvilke aktiviteter disse må bedrive, samt hvilke vilkår aktiviteterne skal foregå på. Disse pladser er meget vigtige for udrulningen af netværket af opladningsmuligheder til elbiler, da disse pladser netop er etableret på steder, hvor bilister finder pauser naturligt. Etableringen af opladningsfaciliteter vil synliggøre mulighederne som elbilist for at øge elbilens rækkevidde, samt muliggøre de længere ture til andre landsdele. Vejdirektoratet gennemførte i efteråret 2011 et udbud for installation og drift af lademuligheder for elbiler ved Kildebjerg på Fyn. Dette udbud var et forsøg hvor de under gennemførslen af udbuddet indsamlede information omkring elbilen, og de vilkår som private aktører ville indgå i et samarbejde på. På sigt har vejdirektoratet indikeret, at samtlige rastepladser vil komme i udbud. CLEVER deltog i det første udbud omkring de to rastepladser ved Kildebjerg, og blev da også tilbudt at sætte ladeudstyr op på begge rastepladser. Vilkårene som CLEVER blev tilbudt, gjorde det dog ikke kommercielt muligt at opstille infrastruktur på disse placeringer. I modsætning til de aftaler CLEVER indgår med private aktører og i visse tilfælde kommunale instanser, skulle der nemlig opfyldes en række yderligere krav, hvoraf de mest problematiske var: Omsætningsbestemt afgift Areal lejeafgift Betaling for etablering af p-pladser (samme mængde som reserveres til elbiler skal etableres) Når der i fremtiden er volumen af elbiler på vejene, vil det være muligt at skabe en fornuftig forrentning på ladeinfrastruktur, og den forrentning vil blive delt mellem Operatøren af ladeinfrastrukturen og facilitetsejeren. Med det nuværende antal elbiler samt den prognose, som branchen tror på, vil der dog ikke være nogen positiv forrentning på det opstillede infrastruktur de næste 3-4 år. Vilkår som betyder, at etableringsomkostningerne samt driftsomkostninger i de første 3-4 år øges væsentligt, gør det derfor meget omkostnings og risikofyldt at etablere ladeinfrastruktur. De vilkår som vejdirektoratet har tilføjet, og som er benævnt i ovenstående føjer netop yderligere etableringsomkostninger til, samt øger driftsomkostningerne allerede fra opstartsdagen. Altså bliver der en skævvridning i forhold til den risiko de to parter, Vejdirektoratet og CLEVER, påtager sig og den mulige gevinst, der ligger i aftalen. En kommerciel aftale er ikke mulig på disse vilkår. Kommunerne Etableringen af et finmasket net af offentlig tilgængelig ladeinfrastruktur er ikke muligt uden at have adgang til etablering på kommunale parkeringsarealer. Adgang til disse arealer, som både kan være centralt i byer samt ved samkørselspladser ved de store veje, kræver aftale med den kommune, som er myndighed på den pågældende placering - kommunen agerer altså som facilitetsejer. 20

21 De vilkår, kommunerne stiller i udsigt ved en eventuel etablering, kan variere væsentligt fra nabokommunen lige ved siden af. Der har været lavet seriøse forslag til sæt af retningslinjer, som kommunerne kan læne sig op ad. Blandt andet har Aalborg kommune sammen med flere andre kommuner udviklet et sæt retningslinjer, som de selv har taget i brug og stillet til rådighed for andre interesserede. Tids - og derved ressourceforbruget både ved udbydere af infrastruktur samt kommuner øges væsentligt uden en egentlig ensretning af kommunale vilkår. For udbyderne er det krævende, at skulle sætte sig ind i, og leve op til nye vilkår for hver kommune, hvilket betyder, at etableringsomkostningerne løber i vejret. I kommunerne øges omkostningerne, da der skal opfindes nye vilkår og nye processer, uden at kompetencerne altid er til stede. Et sæt retningslinjer med de rigtige incitamenter for udbredelsen af ladeinfrastruktur, som hver enkelt kommune kan vælge at tiltræde, vil være at foretrække. Gæsteprincip Kommunerne har i udformningen af vilkår for opsætning af ladestandere i høj grad valgt at læne sig op af Vejlovens gæsteprincip, som beskrevet i 102 og 106 i Vejloven: 102. Uden vejbestyrelsens tilladelse må det til en offentlig vej hørende areal ikke anvendes til: varig eller midlertidig anbringelse af affald, materiel, materialer, løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, hegn eller lignende, Arbejder på ledninger i eller over kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens 37 og 38, jf Aftaler som hviler på Gæsteprincippet kan opsiges, hvis det areal standeren står på skal bruges til andet formål af vejbestyrelsen uden længere forvarsel. Ydermere er det ledningsejerens forpligtelse, at betale for enhver omlægning af de kabler, der er lagt i jorden i forbindelse med ændring af vejens regulering eller omlægning. I praksis betyder det, at ladeinfrastruktur ikke får lov til at stå på en kommunal placering, i den aftaleperiode der er aftalt, hvis ovenstående indtræffer. For en kommerciel operatør af ladestandere er dette en betydelig risiko at løbe, da størsteparten af investeringen i ladeinfrastruktur ligger i kabling til tilslutningspunkt, fundament og tilslutningsgebyr. Alle sammen udgifter, som er sunk ved etableringen, og som derfor ikke kan flyttes til en ny placering, som ladestanderen vil kunne. 21

22 Det er desuden uklart om gæsteprincippet også kan tages i brug, hvis en kommune beslutter selv at opstille ladestandere og sælge ladeydelser. I flere tilfælde kræver kommuner information om antal ladninger og volumen ladt, hvilket gør dem klar til selv at kunne opbygge en business case, når der er tilstrækkelig volumen af elbiler. De første 3-4 år af levetiden, af de standere der opstilles nu, vil omsætningen være forsvindende lille og den egentlige rentabilitet først opstå i perioden herefter. Hvis aftalerne ophører efter denne første periode, vil en operatør af ladestandere ikke have nogen mulighed for at forrente sin investering. Gæsteprincippet indbygger altså en høj grad af usikkerhed, som besværliggør kommercielle investeringer med en høj grad af sunk omkostninger. Risikobilledet er blevet skævvredet, da operatøren laver en kommerciel investering, som kommunen når som helst kan bringe til ophør, hvis kommunen ser mulighed for anden profit. Kommunerne har mulighed for at afvige fra Gæsteprincippet, og kan gøre dette uden unødig risikotagen. Flere muligheder eksisterer: Kommunen kan vælge at acceptere at betale en nedskrevet værdi for installationen, der er sunk, ved brug af gæsteprincippet inden en aftales udløb. Kommunen kan garantere, at der findes en ny placering til den/de installationer, der opsiges inden aftalens udløb Eller kommunen vælger selv at etablere kabling, tilslutning og fundament hvorved operatører kan tages ind i kortere tidsperioder, og den potentielle indtjening justeres Løbetider Kommunerne har i aftaler om opstilling af infrastruktur valgt løbetider, som varierer fra at være indtil kommunen skal bruge arealet til andet formål til 4, 5 og 10 årige aftaler. Da der er brug for, en i forhold til antallet af elbiler, overinvestering i infrastruktur på nuværende tidspunkt, er aftaler, som ikke kommer i nærheden af de 10 år ikke kommercielt bæredygtige. Og da alle aftalerne på trods af løbetiden er underlagt gæsteprincippet, er der skabt betydelig usikkerhed omkring muligheden for at opnå positiv forrentning. Der er flere muligheder for at minimere den risiko, som kommunen har ved at dedikere p-pladser til elbiler i op mod 10 år: Hvis elbilen ikke vinder indpas udnyttes parkeringskapaciteten ikke Stil krav til volumen af elbiler efter 5 år på landsplan, for at pladser forbliver dedikerede Den opstillede ladeteknologi bliver forældet Stil krav til operatøren om at ladeinfrastrukturen til enhver tid kan bruges af hovedparten af elbilerne på markedet Hvis elbilen vinder indpas forbigås kommunal indtægtskilde Forlang et niveau af overskudsdeling Ovenstående er muligheder, som minimerer usikkerheden for både kommune og ladestanderoperatør, og gør det muligt at forhandle en kommerciel aftale på plads. 22

23 Diverse vilkår Enkelte kommuner har stillet krav til design og farvevalg, hvilket kan være med til at fordyre installationsomkostningerne. Dette forekommer dog relativt sjældent. Fælles kommunale retningslinjer Aalborg kommune har i samarbejde med flere andre kommuner udviklet et sæt retningslinjer til kommunale tilladelser til opstilling af ladeinfrastruktur. Disse har en del kommuner valgt at følge uden væsentlige ændringer, og blandt andet Aalborg har behandlet dem politisk og valgt at vedtage dem. CLEVER og andre selskaber har kommenteret på et tilsendt udkast, men den endelige version har ikke taget højde for nogen af disse bemærkninger, som forsøgte at etablere et mere balanceret risikobillede. I det følgende kommenteres der direkte på de enkelte paragraffer. Dokumentet er et godt udgangspunkt, da det dækker størstedelen af de relevante aspekter. Stk Aalborg retningslinjer Rettelsesforslag 1 Hermed gives tilladelse til opsætning af de i Bilag 1 oplistede Dækker behov ladestandere, på de i samme bilag anførte lokatio- ner. 2 Tilladelsen gives efter Gæsteprincip i Vejlovens 106, Dækker behov dog med de modifikationer, der fremgår af denne tilladelse. 3 Inden opgravning i vejarealer udføres, skal der i henhold til Dækker behov vejlovens 101 ansøges om opgravningstilladelse hos Trafik & Veje, ligesom der skal søges oplysninger om evt. kabler og deres placering hos ledningsejerregistret LER. 4 Tilladelseshaver forpligtes til at sikre alle borgere fair og lige mulighed for at anvende de installationer, der opsættes på offentligt areal. Der må ikke etableres tekniske eller betalingsmæssige hindringer, der begrænser disse muligheder. Det indebærer bl.a., men ikke udelukkende, at a) tilladelseshaver ved installation skal anvende almindeligt accepterede de facto standarder for stik, spænding og andre relevante komponenter, og at tilladelseshaver i hele den periode udstyret er opstillet, løbende udskifter komponenter, så gældende de facto standarder understøttes b) Ladestanderne må ikke begrænses til kun at kunne a) De facto standarder kan overvejes udskiftet med at tilladelseshaver skal benytte standarder som størstedelen af den danske elbilflåde benytter b) Operatørerne bør udvikle adgangsløsninger, som ikke kræver bestemt kort. Det kunne for eksempel være mobil adgang. Sådanne løsninger er rigtige, men tager dog tid at udvikle, så dette punkt bør træde i kraft efter for eksempel 1 år. låses op med bestemte kort eller lignende fysiske genstande. c) Kunderegistrering kan være nødvendig, inden der er udviklet andre c) Såfremt der opkræves betaling for brug af ladestanderne, må brug ikke forudsætte medlemskab ell. lgn. hos tilladelseshaver, men tilladelseshaver skal etablere et betalingssystem, der sikrer alle borgere fri og fair adgang for alle til at bruge ladestanderne. Prisfastsættelsen for at bruge standerne skal ikke nødvendigvis være den samme for medlemmer / abonnementer som for spontane kunder, men prisfastsættelsen skal ske på fair vilkår, dels under hensyn til de foretagne investeringer, dels under hensyn til at sikre den spon- betalingsløsninger. Dette punkt kan igen træde i kraft efter for eksempel 1 år. 23

24 tane kunde en reel og fair mulighed for at anvende ladestanderen. 5 Ladestandere og evt. andet udstyr, der opsættes i forbindelse med ladestanderne, skal leve op til følgende designkrav: ((evt. bilag)) 6 De tilladte lokationer på offentlig vej er omfattet af de normale kommunale rutiner omkring f.eks. snerydning, fejning, renholdelse, belysning osv. Tilladelseshaver vil ikke overfor kommunen kunne stille specielle krav med hensyn drift og vedligeholdelse af lokationerne. De tilladte lokationer vil fortsat være underkastet eventuelle gældende parkeringsrestriktioner, inkl. eventuel tidsbegrænsning og krav om P-betaling. 7 Tilladelseshaver etablerer selv alle tekniske installationer ifbm. ladestanderne, og afholder selv udgifterne hertil. Installationerne skal udføres i henhold til Ledningspakken. Det er tilladelseshavers ansvar, at de forskellige tekniske komponenter og disses installation til enhver tid følger den gældende lovgivning, ligesom tilladelseshaver til enhver tid har det fulde forsikringsmæssige ansvar for tilstedeværelsen og driften af tilladelseshavers ladestandere på offentligt areal. 8 Tilladelseshaver reetablerer overfladebelægninger efter reglerne i Gæsteprincippet. Ved arbejder i visse overfladebelægninger vil Aalborg kommune kræve, at overfladebelægninger reetableres af Aalborg Kommune efter regning til tilladelseshaver. Et sådant krav vil i givet fald fremgå af gravetilladelsen. 9 Tilladelseshaver udfører og vedligeholder skiltning af ladestanderne og opmærkning af disse i overensstemmelse med gældende vejregler og efter godkendt skilteplan. På P pladser, hvor der etableres mere end en ladestander, vil kun en P-bås blive forbeholdt til elbiler fra ladestandernes etablering. Antallet af reserverede båse vil blive øget, i takt med at et dokumenteret behov viser sig. 10 Tilladelseshaver forpligtes til at sikre ladestandernes funktionalitet. Fejlrettelse af evt. fejl skal være påbegyndt indenfor 24 timer, efter at fejlen er kommet til tilladelseshavers kendskab. a) Tilladelseshaver forpligtes til at oprette en egen serviceorganisation eller at indgå driftsaftale med en ekstern, lokal serviceorganisation, der kan sikre dette. b) Tilladelseshaver forpligtes til at opretholde et fejlmeldingssystem, f.x. web eller mobiltelefon baseret, der muliggør fejlmelding 24 timer i døgnet. 11 Tilladelsen gælder indtil videre uden slutdato. Kommunen kan opsige tilladelsen a) såfremt arealet ønskes anvendt til andet vejformål eller b) såfremt kommunen ønsker at indgå nye aftaler om ladestruktur, f.x. efter udbud af tjenesten, eller såfremt kommunen helt ønsker at stoppe tjenesten på Det vil være et meget fordyrende led, hvis hver kommune har forskellige design krav. Disse bør ensrettes. Der kan være situationer, hvor parkeringsrestriktionerne bør rettes til. Der bør være mulighed for dialog omkring parkeirngsrestriktionerne. Dækker behov Dækker behov Den enkelte kommune har typisk en skiltemanual og personale der vedligeholder skilteparken. Der kunne overvejes, at kommunen står for skilteopsætningen. Der bør stå som minimum reserveres 1 p-plads. Overvej at tilføje at tilladelseshaver skal demonstrere at serviceorganisation er på plads. Dækker behov (men se stk. 12) 24

25 den pågældende lokation. 12 Såfremt aftalen opsiges efter stk. 11 pkt. a. kan opsigelse frit ske med 2 mdrs. varsel. Såfremt aftalen opsiges efter stk. 11 pkt. b. kan opsigelse ske med mindst 6 mdrs. varsel, og tidligst med ophør 4 år efter tilladelsens ikrafttrædelsesdato. 13 Disse betingelser for opsætning af ladestandere kan ændres efter 2 år, efter forhandling mellem Kommune og tilladelsesholder. 14 Såfremt vilkårene i denne tilladelse groft tilsidesættes vil tilladelsen blive tilbagekaldt. Manglende overholdelse af vilkårene i stk. 4, 5, 10 og 17 betragtes som grov misligholdelse. Gentagen manglende overholdelse af øvrige vilkår, samt manglende vilje til at overholde øvrige vilkår efter påtale, betragtes som misligholdelse. 15 Såfremt tilladelseshaver ikke længere ønsker at udnytte tilladelsen, eller tilladelsen opsiges eller tilbagekaldes, fjerner tilladelseshaver alt udstyr, og reetablerer områderne. Ved arbejder i visse overfladebelægninger vil Aalborg kommune kræve, at overfladebelægninger reetableres af Aalborg Kommune efter regning til tilladelseshaver. Efter kommunens godkendelse af reetableringen frigives den i stk. 17 nævnte garantiforpligtigelse. 16 Såfremt aftalen opsiges efter stk. 11 pkt. b., aftales det mellem parterne, om kabelføring skal overtages af evt. udbudsvinder mod betaling. 17 Tilladelseshaver stiller en ubetinget anfordringsgaranti på kr. pr. stander, som garanti for opfyldelsen af vilkåret i stk. 15., samt til dækning af evt. andre kommunale omkostninger i forbindelse med samarbejdets ophør, herunder ved tilladelseshavers eventuelle konkurs 18 Såfremt tilladelsen ikke er udnyttet inden 6 mdr. fra udstedelsesdato, bortfalder tilladelsen. a) Opsigelse efter 11a. Her bør i stedet ske en afvigelse fra Gæsteprincippet. Såfremt opsigelsen sker skal ladestander-operatøren anvises en ny lignende placering i de første 10 år af kontraktens løbetid. Operatøren skal selv foretage flytningen og betale omkostningerne herved. Kommunen betaler i de første 10 år af løbetiden den nedskrevne værdi af den opsagte installation b) Opsigelse efter 11b. 4 år er en meget kort periode og denne bør øges til 10 år. Hvis de 4 år fastholdes, så se kommentar i stk 16. Dækker behov Dækker behov Se stk. 17 for kommentar til anfordringsgarantien. Såfremt aftalen opsiges efter stk. 11b inden 10 år fra kontraktunderskrivelse, skal kommunen eller ny operatør betale den nedskrevne værdi (fx 10 år lineær) af kabel, tilslutning og fundament. Anfordringsgarantier er omkostningsmæssige meget tunge for ladestanderoperatøren. Ved en eventuel konkurs vil kommunen stå med fundament og kabling som blot har øget værdien af den offentlige infrastruktur. Standeren vi indgå i et eventuelt konkursbo. Dækker behov 25

26 Ovenstående udkast (med de nævnte rettelser) vil være et godt udgangspunkt for at få sat tempo på udrulningen på kommunale arealer. Ud over et sæt faste vilkår som er ens på tværs af kommunerne, vil det være relevant at kommunerne i fællesskab tager stilling til og ensretter: Ansøgningsprocedure En ensrettet proces for hvordan man ansøger omkring nye ladestanderplaceringer vil øge tempoet i udrulningen. Proceduren kan indeholde en standardiseret skabelon til ansøgningen, samt en tidslinje for hvor lang tid behandlingen tager. Definerede ressourcer Udpeg en person i hver kommune, som er inde i ansøgningsprocedure og, som kan vejlede eventuelle ansøgere Service level agreement Definer hvor lang tid behandlingen af en ansøgning må tage. Dette kunne være et dokument, der beskriver tidsrammen alt efter kompleksiteten af opgaven. Placeringsstrategi Det ville være en stor hjælp, hvis hver enkelt kommune laver en placeringsstrategi for ladestandere. Strategien bør indeholde et kort med de placeringer hvor der kan ansøges om opstilling af ladestander. Strategien kan eventuelt udvikles med input fra både ladeinfrastrukturoperatører samt netselskaber. Alternativ model til rettede Aalborg retningslinjer Der opleves en generel tilbageholdenhed fra kommunernes side til at lade private operatører etablere sig på offentligt areal. En måde hvorpå kommunerne kan gøre sig mere uafhængige af de private aktører, og selv på sigt tage en del af de indtægter, der vil komme fra standerne, er ved selv at etablere fundament, kabling og tilslutning. Disse kan så sælges til potentielle operatører på kortere kontrakter, end der er behov for fra operatørernes side i øjeblikket. Herved vil kommunerne kunne maksimere de potentielle indtægter fra standerne, da de let kan skifte operatør samt vedhæftet kontrakt. Udfordringen for den enkelte kommune vil være at finde finansiering til et sådan anlægsprojekt. Her kunne en fælles statslig pulje, som den pulje på 70 millioner som Energiforliget (2012) indeholder, være en hælpende hånd til enten kommuner eller ladestander-operatører. En sådan pulje kan med fordel bruges til finansieringen af den infrastruktur, som reelt er en opgradering at det offentlige vejsystem. Det har høj samfundsinteresse at få elbilen rullet ud, men krydsfeltet mellem privat og offentlig investering er kompliceret, og er i øjeblikket en hindring. Om ovennævnte pulje skal kunne søges af kommuner eller af ladeinfrastruktur operatører til etablering af installationerne på offentligt areal er ikke afgørende. Det kunne sagtens være operatørerne, som skal ansøge om puljen og etablere faciliteterne, og ved kontraktudløb ved den enkelte kommune overdrages tilslutning, kabling og fundament til kommunen, som så vil kunne kontrahere med en ny operatør. Installationerne vil have værdi i minimum 50 år, så dette vil om alle omstændigheder være en mere langsigtet tankegang. 26

27 Infrastruktur og energinettet For kommunerne er etablering af offentlig ladeinfrastruktur noget nyt, som udfordrer både nuværende processer og tænkemåder. For netselskaberne er elbilen også en stor udfordring, der ligesom vindmøller og solceller stiller store krav til elnettet. Det betyder, at netselskaberne har stor interesse i at påvirke, hvordan elbilen samt den tilhørende ladeinfrastruktur rulles ud, så de kan målrette deres investeringer. Når der skal laves en installation af infrastruktur på offentligt areal, skal der købes tilslutning til energinettet og betales tilslutningsafgift. Alt efter hvor infrastrukturen sættes op, kan det være nødvendigt for netselskabet at trække nye kabler, etablere ny transformerstation eller andet inden ladeinfrastrukturen kan tages i brug. I forbindelse med tilmelding og etablering af tilslutning til energinettet er der opstået en del udfordringer, som ville betyde hurtigere og billigere infrastrukturudrulning, hvis der kunne findes en løsning på: Forslag til ændring Ensretning af priserne for tilslutning. Branchen har vedtaget retningslinjer for denne, men priserne varierer stadig på enkelte områder. Muligheden for at have delt leveringsomfang på den samme tilslutning Effekt Der kan spares tid på hele fakturering/ betalings processen ved både netselskaber og ladeinfrastruktur operatører Dette sparer installationsomkostninger Et mere fleksibelt leveringsomfang Minimum på 25A ændres til 16A Mulighed for selektivitet i installationer hvor der kun betales for det egentlige ampere træk og ikke netselskabets forsikring Muligheden for at opsætte målere serielt Om det er muligt at stikledninger til ladeinfrastruktur kan indgå i netselskabernes indtægtsramme Service level agreement omkring håndteringen af tilslutninger til energinettet. Der er brug for en mere klar udmelding omkring hvor lang tid det tager at få lavet en tilslutning Bedre information omkring hvor tilslutningspunkter til ladeudstyr kan findes Dette sparer tilslutningsomkostninger og sikrer hurtigere udrulning Dette sparer tilslutningsomkostninger og sikrer hurtigere udrulning Dette sparer tilslutningsomkostninger og sikrer hurtigere udrulning Dette vil gøre den forretningsusikre natur af offentligt ladeinfrastruktur mindre Den oplevede service varierer meget fra selskab til selskab. Dette gør processen tung og til tider langsommelig Dette vil muliggøre en billigere foranalyse 27

28 Opsamling Der er forskellige aktører, der på den ene eller den anden måde ejer de offentlige arealer eller i det mindste har retten til at stille kravene, der skal opfyldes, når der skal installeres ladestandere i det offentlige. Punkter som omsætningsbestemt afgift, areal lejeafgift, etablering af p-pladser og ikke mindst gæsteprincippet gør det næsten kommercielt umuligt og meget usikkert at opsætte infrastruktur på offentligt ejede arealer. 28

29 4.0 Brug af DC infrastruktur Følgende kapitel er en gennemgang af brugen af DC infrastruktur i Danmark. Data kommer fra de biler, der deltager i projektet Test en elbil, og er derfor ikke et fuldt billede af alle de opladninger, der er foretaget på en DC ladestander. I Forskningsprojektet Test-en-elbil, der er Europas største, og udføres i blandt andet samarbejde med Trafikstyrelsen og Energistyrelsen, deltager 24 danske kommuner, tre hospitaler i Region Hovedstaden og en række virksomheder. Projektet varer to år, hvor de i alt testkørere bidrager aktivt til indsamlingen af viden om elbilens implementering i samfundet. Elbilerne der er data fra, er Mitsubishi imiew, Peugeot Ion, og Citroen C-Zero. DC ladestandernes placering Der er indtil videre kun CLEVER, der har opsat DC ladestandere i det offentlige rum. Derudover er der enkelte hos Nissan forhandlerne i København. Følgende figur viser, hvor og hvornår DC infrastrukturen er placeret, og hvornår den er taget i brug. Den efterfølgende figur viser også de kommende DC ladestandere. Alle DC ladestandere benytter CHAdeMO-standarden. 29

30 Figur 14 Oversigtsbillede af den nuværende DC opladningsinfrastruktur i Danmark. 30

31 DC ladestanderne bliver brugt Analyse af godt opladninger foretaget af testfamilierne i Test en bil har vist, at omkring 75% af alle opladningerne foregår i egen garage. Der er dog stor spredning i det resultat, da nogle af familierne opladede så lidt som 40% hjemme, mens andre foretog alt deres opladning på egen installation i garagen. Det skal nævnes, at langt hovedparten af testfamilierne bor i eget hus, og kan derfor let benytte egen installation til opladning af elbilen. De må forventes, at familier der har elbil og samtidig bor i lejlighed, vil foretage flere opladninger på fx arbejdspladsen eller ved hjælp af den offentlige infrastruktur. Det var i samme periode sparsomt med hvor meget offentlig infrastruktur, der har været at oplade på, hvilket kan have indflydelse på andelen af opladninger ude. Den offentlige infrastruktur der har været i perioden, var gratis. Hvis den havde kostet penge, var den måske ikke blevet benyttet så ofte. Første april 2011 blev den første DC ladestander installeret på Landgreven i København. På det tidspunkt var der ikke mange elbiler i Danmark, og det var et fåtal af dem, der kunne benytte en DC ladestander. Som det ses på følgende figur, så tog det også næsten 7 måneder, før de første 100 opladninger var foretaget, men derefter gik det hurtigere, og der blev i alt foretaget omkring 550 opladninger det første år efter opsættelsen. Derefter er stigningen aftaget, men det skyldes, at der er blevet opsat flere DC ladestationer i københavnsområdet, og det reducerer brugen af den på Landgreven. Bemærk, at følgende figur er for alle elbiler, der har benyttet Landgreven, og ikke kun de, der er med i projektet Test en elbil. CLEVER og elbilerne fra Test en elbil står kun for 1/6 af forbruget. Figur 15 Summen af antallet af elbiler, der har benyttet Danmarks første DC ladestation på Landgreven, København. 31

32 Som tidligere nævnt, så er de fleste data omkring brug af infrastruktur fra projektet Test en elbil. Næste figur viser, at testfamilierne benytter sig af muligheden for at oplade elbilen hurtigt, og at der siden midten af marts måned 2012 ikke har været en dag, hvor mindst én af familierne har benyttet DC opladning. Da den offentlige ladeinfrastruktur især benyttes som range-extender, så er det mest om sommeren, der er brug for dette. Det fremgår også af figuren, hvor det er især i løbet af sommeren, at der er foretaget flest opladninger i løbet af 1 dag. Figur 16 Antal DC opladninger, der er foretaget med elbiler, hvor der er installeret ChoosCOM. Hvert punkt repræsenterer 1 observation. Som tidligere nævnt viser de foreløbige undersøgelser, at omkring 25% af alle opladninger foretages uden for hjemmet. Næste figur viser, at mange af disse opladninger bliver foretaget på den offentlige DC lader, og at det igen er om sommeren, at der er brug for den hurtige opladning, da det ofte er der, der er brug for at kunne køre længere end den normale rækkevidde tillader. Rækkevidden er normalt stor nok til, at de daglige gøremål kan foretages uden yderligere opladning, men om sommeren, hvor de længere ture oftest tilbagelægges, er der brug for den hurtige oopladningsmetode. 32

33 Figur 17 Andelen af DC opladning i forhold til alle opladninger. Observationerne er kun for elbiler med indbygget ChoosCOM. I juli 2011 var der kun 10 elbiler med ChoosCOM indbygget, og der blev kun foretaget 35 opladninger i alt. Selv få DC opladninger giver derfor en stor andel. I august 2012 er der 185 elbiler med ChoosCOM, og der blev foretaget i alt 636 DC opladninger. 33

34 DC ladestanderne har stor indflydelse på rækkeviden Følgende figurer viser, hvor testfamilier fra projektet Test en elbil har kørt i løbet af 4 perioder: I 2012 indtil 1. april, i perioden 1. april til 1. juni 2012, i perioden 1. juni til 1. august, og i perioden 1. august til 1. december I samme perioder blev der også installeret 25 DC hurtigladestationer, hvilket, som det kan ses, har forøget rækkevidden for testfamilierne. Første figur viser kørsel og DC opladning indtil 1. april Figuren til venstre viser begyndelsesstedet for alle turene, der er foretaget i elbil, og figuren til højre viser, at det er DC ladestanderen i Ringsted, Hedehusene samt Landgreven i København, der er benyttet. Der var på det tidspunkt også installeret DC opladere på Fyn og i Jylland, men de er ikke benyttet. Det skyldes nok, at der er godt 100 km mellem DC laderen i Ringsted, og den i Odense, hvilket er for langt i forhold til rækkevidden, da en DC opladning kun giver 80% af kapaciteten. Figur 18 Kørsel (venstre) og DC hurtigopladning foretaget indtil 1. april 2012 i de elbiler der deltager i Test en elbil i Faxe kommune. Næste 2 figurer viser hvor køreturene er startet (venstre), og hvilke DC hurtigladere der er benyttet i perioden 1. april til 1. juni I den periode blev der åbnet for DC laderen i Hillerød, Ballerup, Næstved og Nykøbing Falster, og det har haft en stor indflydelse på testfamiliernes fra Faxes bevæg mønstre og rækkevidde. Det er nu blevet muligt, at bevæge sig rundt på hele Sjælland og Lolland Falster i elbil. Som det også ses, så er alle de opstillede DC ladestationer i det område blevet benyttet. Der er dog stadig for langt til Fyn og Jylland. 34

35 Figur 19 Kørsel (venstre) og DC hurtigopladning foretaget i perioden 1. april til 1. juni 2012 i de elbiler der deltager i Test en elbil i Faxe kommune. I maj 2012 blev DC hurtigladeren i Nyborg åbnet, og som det kan ses på følgende figurer, så åbnede den op for nye muligheder for testfamilierne i Faxe, og i perioden 1. juni til 1. august 2012 blev der foretaget ture både til Rødby Færgehavn og til Hjørring. Som det ses på billedet til højre, så er DC infrastrukturen blevet benyttet for at tage de lange ture. Rækkevidden er derfor ikke længere et problem. Sammenlignet med en traditionel bil, så tager turen i en elbil længere tid, men hvor der tidligere efter en tur på 100 km skulle oplades i 5-7 timer, hvilket gjorde en tur fra Faxe til Hjørring til et længerevarende projekt, så er det nu muligt at gøre på 1 dag. Figur 20 Kørsel (venstre) og DC hurtigopladning foretaget i perioden 1. juni til 1. august 2012 i de elbiler der deltager i Test en elbil i Faxe kommune. De næste 2 figurer er for perioden 1. august til 1. december 2012, og de viser igen, at muligheden for DC opladning udvider elbilens rækkevidde betragteligt. 35

36 Figur 21 Kørsel i perioden 1. august 1. december 2012 i de elbiler der deltager i Test en elbil i Faxe kommune. Hvornår oplades elbilen? Det er ikke helt ligeligt fordelt over ugen, hvornår DC ladestanderen bliver brugt. Følgende figur viser, at det især er om fredag, at det største brug er, og at det er mindst om søndagen. Figur 22 Det gennemsnitlige antal DC opladninger pr ugedag. Figuren bygger på i alt DC opladninger foretaget i perioden juli 2011 til november

Ringsted Kommune Att.: Alex Dyberg Albrektsen, Veje og Parker anlæg Rønnedevej 9 4100 Ringsted 18.09.2014

Ringsted Kommune Att.: Alex Dyberg Albrektsen, Veje og Parker anlæg Rønnedevej 9 4100 Ringsted 18.09.2014 Ringsted Kommune Att.: Alex Dyberg Albrektsen, Veje og Parker anlæg Rønnedevej 9 4100 Ringsted 18.09.2014 Ansøgning omkring opstilling af ladestandere til elbiler på kommunale arealer i Ringsted Kommune

Læs mere

DELK -2013 Side 1. af Per Praëm - Dansk Elbil Komité (29-januar-2013)

DELK -2013 Side 1. af Per Praëm - Dansk Elbil Komité (29-januar-2013) Trods stor arbejdsindsats i de internationale standardiseringsorganer, så er der stadig stor uenighed om hvordan ladestikket til fremtidens elbil skal se ud. På det seneste er flere automobilfabrikanter

Læs mere

For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for opstilling af ladestandere i det offentlige rum.

For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for opstilling af ladestandere i det offentlige rum. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 24. november 2014 offentlige rum For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for

Læs mere

Ansøgning omkring opstilling af ladestander til elbiler på kommunale arealer i Faaborg.

Ansøgning omkring opstilling af ladestander til elbiler på kommunale arealer i Faaborg. Faaborg-Midtfyn Kommune Att.: Susanne Jervelund Anders Johan Møller-Lund Mellemgade 15 5600 Faaborg 12/8 2015 Ansøgning omkring opstilling af ladestander til elbiler på kommunale arealer i Faaborg. Clever

Læs mere

Afslutningsmøde og status i Sønderborg og Aabenraa Kommuner 4. juni 2013. Side 1

Afslutningsmøde og status i Sønderborg og Aabenraa Kommuner 4. juni 2013. Side 1 Afslutningsmøde og status i Sønderborg og Aabenraa Kommuner 4. juni 2013 Side 1 Overblik over forsøgsprojektet 1.500 testfamilier i 24 danske kommuner 3,8 mio kørte kilometer på strøm 198 biler Side 2

Læs mere

CLEVER TEMA: Rækkevidde

CLEVER TEMA: Rækkevidde Kære elbilist Nu har du rundet 14 dage i projekt Test-en-elbil. Vi håber, at det har været en god start med gode oplevelser. Test-en-elbil er Europas største elbilprojekt, og den rolle du spiller, er af

Læs mere

OPSÆTNING AF LADESTANDERE TIL DIN ELBIL Information om leverandør, opsætning og installation af ladeløsninger

OPSÆTNING AF LADESTANDERE TIL DIN ELBIL Information om leverandør, opsætning og installation af ladeløsninger OPSÆTNING AF LADESTANDERE TIL DIN ELBIL Information om leverandør, opsætning og installation af ladeløsninger INDHOLD Driftsomkostninger s. 3 Ladeløsninger s. 4 7 Nissan leverandører af ladeløsninger s.

Læs mere

Elbiler, Rækkevidde og infrastruktur

Elbiler, Rækkevidde og infrastruktur Afslutningsmøde og status i Esbjerg og Varde Kommuner Elbiler, Rækkevidde og infrastruktur Esbjerg d. 25.06.2013 Alexander Schou Nielsen, Projektchef - asn@clever.dk - +45 52190839 Besøg os på www.clever.dk,

Læs mere

Fremtidens biler kører på el Konference: Fossil frie Thy Den 28. februar 2013

Fremtidens biler kører på el Konference: Fossil frie Thy Den 28. februar 2013 Fremtidens biler kører på el Konference: Fossil frie Thy Den 28. februar 2013 Lærke Flader, Branchechef Dagsorden Kort intro om DEA Fra en fossil fri produktion til et fossilt frit Thy Kan elbiler være

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Opladning der passer til dine behov

Opladning der passer til dine behov Få 1 kr. tilbage pr. kwh du oplader Læs hvordan på s. 9 Opladning der passer til dine behov Hvorfor vælge opladning fra CLEVER? CLEVERs landsdækkende ladenetværk Opladning fra CLEVER giver dig nem, tryg

Læs mere

G JUNI 2014 59,95kr. VW e-golf

G JUNI 2014 59,95kr. VW e-golf brugt hybrid? Brugttest af Opel Ampera Omig og min elbil G JUNI 2014 59,95kr. VW e-golf Ikon på el opladning: Hvem er Billigst? +KIA Soul EV BMW i3 REx Nissan e-nv200 KBH.-Aarhus i ZOE Rasmus Helveg Petersen

Læs mere

Transportens Innovationsnetværk Marianne Wier, Direktør for Public Affairs, Better Place Denmark

Transportens Innovationsnetværk Marianne Wier, Direktør for Public Affairs, Better Place Denmark Better Place Transportens Innovationsnetværk Marianne Wier, Direktør for Public Affairs, Better Place Denmark 1. Better Place Danmark status 2. Better Place løsning 3. Status på udrulning af infrastruktur

Læs mere

Erfaringer fra Forsøgsordningen for elbiler og udfordringer ved udrulning. Michael Rask Energistyrelsen 31. maj 2012

Erfaringer fra Forsøgsordningen for elbiler og udfordringer ved udrulning. Michael Rask Energistyrelsen 31. maj 2012 Erfaringer fra Forsøgsordningen for elbiler og udfordringer ved udrulning Michael Rask Energistyrelsen 31. maj 2012 Konklusioner Dagens elbiler (2011-12) fungerer godt! Elbilers CO2-udledning er nul eller

Læs mere

EVlinkopladningsløsninger. Den vigtigste succesfaktor for el-bilen

EVlinkopladningsløsninger. Den vigtigste succesfaktor for el-bilen EVlinkopladningsløsninger Den vigtigste succesfaktor for el-bilen Transportadfærden i bymiljøer er i forandring, og elbilen er ved at blive det foretrukne valg blandt byboere, der kører mindre end 20 km

Læs mere

A1 Elektrisk Transport

A1 Elektrisk Transport A1 Elektrisk Transport ChoosEV forretningsmodel Our mission. No emission. Electric cars now at choosev.com Hvad handler det om i dag? ChoosEV s målsætninger er: Tage ansvar for den samfunds- og miljømæssige

Læs mere

Elbiler i Byen. Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen

Elbiler i Byen. Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Elbiler i Byen Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Hvad betyder det for infrastrukturen, når vi får flere elbiler i København? Hvordan kommer det til at ændre vores by? Hvad

Læs mere

baner vejen for elbilen i Danmark

baner vejen for elbilen i Danmark Analyse af kørsel i Sønderborg Kommune Land og by baner vejen for elbilen i Danmark Alexander Schou Nielsen, Projektchef - asn@clever.dk - +45 5219839 Besøg os på www.clever.dk, eller facebook.com/clever

Læs mere

UDBUD AF ELBILER OG LADEINFRASTRUKTUR Driving Green, 28. august 2014 Lærke Flader, Branchechef i Dansk Elbil Alliance.

UDBUD AF ELBILER OG LADEINFRASTRUKTUR Driving Green, 28. august 2014 Lærke Flader, Branchechef i Dansk Elbil Alliance. UDBUD AF ELBILER OG LADEINFRASTRUKTUR Driving Green, 28. august 2014 Lærke Flader, Branchechef i Dansk Elbil Alliance dato side 1 Forfatter, Titel AGENDA Kort om DEA Status for elbiler i Danmark og EU

Læs mere

Ladeinfrastruktur. Øresundsregionen

Ladeinfrastruktur. Øresundsregionen Ladeinfrastruktur til elbiler i Øresundsregionen Vision, potentiale og anbefalinger Udarbejdet af Tetraplan for Region Hovedstaden Marts O anbefalinger Analyserne viser, at der bliver flere elbiler, når

Læs mere

Samarbejdsaftale. Mellem

Samarbejdsaftale. Mellem Samarbejdsaftale Mellem Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup (herefter benævnt "Kommunen", og enhver henvisning til "Kommunen" i denne samarbejdsaftale skal henvise til Kommunen som offentlig

Læs mere

Driftsøkonomi elbiler

Driftsøkonomi elbiler Driftsøkonomi elbiler Oplæg om total- og driftsomkostninger ved elbiler Energistyrelsen og Trafikstyrelsens elbilnetværk 30. april 2013 Side 2 30. april 2013 Hvem er CLEVER Side 2 30. april 2013 Side 3

Læs mere

Region Hovedstaden Copenhagen Electric det regionale elbilsekretariat Demonstrationspakke

Region Hovedstaden Copenhagen Electric det regionale elbilsekretariat Demonstrationspakke Demonstrationspakke Hurtig og effektiv erfaring med elbiler, et tilbud til kommuner i hovedstadsregionen Demonstrationspakke til hurtig og effektiv erfaring med elbiler 4 tilbyder i samarbejde med Insero

Læs mere

El som drivmiddel Status - og et bud på fremtiden! Lars Bording Adm. Direktør LBO@clever.dk +454132 3030

El som drivmiddel Status - og et bud på fremtiden! Lars Bording Adm. Direktør LBO@clever.dk +454132 3030 El som drivmiddel Status - og et bud på fremtiden! Lars Bording Adm. Direktør LBO@clever.dk +454132 3030 11. november 2013 Hvorfor El som drivmiddel? Elbilen i et forbruger- og samfundsperspektiv I dag

Læs mere

Kan elbiler dække bilisternes transportbehov?

Kan elbiler dække bilisternes transportbehov? Kan elbiler dække bilisternes transportbehov? Linda Christensen, DTU Transport, lich@transport.dtu.dk Elbiler er endnu ret sjældne køretøjer i Danmark og for den sags skyld i den øvrige verden. Der er

Læs mere

Opladning og drift af kommunens elbiler

Opladning og drift af kommunens elbiler Opladning og drift af kommunens elbiler Opladning - tilpasset jeres behov Den første elbil er den sværeste Skiftet til elbiler er et stort skridt det kan dog både være CO 2 -reducerende og udgiftsneutralt.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Statusrapport 31. oktober 2014

Statusrapport 31. oktober 2014 0 Mød elbilen Et elbil-formidlingsprojekt gennemført af Copenhagen Electric, Region Hovedstadens elbilsekretariat med støtte fra Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler (5. tilskudsrunde) Region Hovedstaden

Læs mere

Kontraktbilag 8 KONSIGNATIONSKONTRAKT. mellem. Firma navn adresse XXXX by CVR-nr. XXXXXXXX (i det følgende benævnt Leverandøren )

Kontraktbilag 8 KONSIGNATIONSKONTRAKT. mellem. Firma navn adresse XXXX by CVR-nr. XXXXXXXX (i det følgende benævnt Leverandøren ) KONSIGNATIONSKONTRAKT mellem Firma navn adresse XXXX by CVR-nr. XXXXXXXX (i det følgende benævnt Leverandøren ) og [Region Midtjylland] [Region Nordjylland] [Region Sjælland] [Region Syddanmark] [Hospital/Afdeling]

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. levering af elbiler og plug-in hybridbiler

Kravspecifikation. vedr. levering af elbiler og plug-in hybridbiler Bilag A.1: Kravspecifikation (indgår som bilag 1 til Rammeaftalen) Kravspecifikation vedr. levering af elbiler og plug-in hybridbiler 1 1. Indledning 1.1 Mindstekrav og krav Der sondres mellem to typer

Læs mere

Hvordan går det med udbredelsen af elbiler og infrastrukturen i Danmark Trafikdage, 27. 28. august 2012

Hvordan går det med udbredelsen af elbiler og infrastrukturen i Danmark Trafikdage, 27. 28. august 2012 Hvordan går det med udbredelsen af elbiler og infrastrukturen i Danmark Trafikdage, 27. 28. august 2012 28.08.2012 Lærke Flader, Branchechef, Dansk Elbil Alliance Agenda Status hvad har vi og hvad sker

Læs mere

Bilag 2. Status på antal elbilpladser og belægningsprocent

Bilag 2. Status på antal elbilpladser og belægningsprocent KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydækkende Strategier NOTAT Bilag 2. Status på antal elbilplad og belægningsprocent I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgsmødet d. 22. september

Læs mere

Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master

Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master 1. juli 2014 /ALLVIL Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master Denne vejledning beskriver nærmere tre forskellige metoder til, hvordan kommuner og regioner kan fastsætte den rette lejepris

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Der bliver kørt flere kilometer Medlemmerne har gennemsnitligt kørt 32.200 erhvervskilometer i 2015, hvilket er et lille fald i forhold til 2014, men ellers på niveau med de foregående år. Den private

Læs mere

Vi gør det nemt, trygt og sikkert at køre elbil

Vi gør det nemt, trygt og sikkert at køre elbil Vi gør det nemt, trygt og sikkert at køre elbil Side 2-12. oktober 2012 CLEVER A/S - Hvad er CLEVER CLEVER hed tidligere ChoosEV CLEVER blev etableret i oktober 2009 CLEVER ejes af Syd Energi og SEAS-NVE

Læs mere

NORA-elbilprojekt. Dánial Jógvan Hansson

NORA-elbilprojekt. Dánial Jógvan Hansson In no area will innovation be more important than in the development of new technologies to produce, use, and save energy Barack Obama 2009 NORA-elbilprojekt Dánial Jógvan Hansson 2/16/2011 1 Arbeidsgruppen:

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Notat Internt arbejdspapir Ladestandere, opstilling i Middelfart Kommune

Notat Internt arbejdspapir Ladestandere, opstilling i Middelfart Kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Sagsnr.: 200900570-17 Notat Internt arbejdspapir Ladestandere, opstilling i Middelfart Kommune

Læs mere

Nyhedsbrev fra Fredensborg Kommune

Nyhedsbrev fra Fredensborg Kommune Nyhedsbrev fra Fredensborg Kommune Elbiler på kryds og tværs et projekt under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler Projekttitel: Elbiler på kryds og tværs i den kommunale drift, og regional erfaringsindsamling

Læs mere

Redegørelse om rammebetingelser for opstilling af ladestationer til elbiler

Redegørelse om rammebetingelser for opstilling af ladestationer til elbiler Redegørelse om rammebetingelser for opstilling af ladestationer til elbiler Infrastruktur for ladestandere til elbiler i det offentlige rum Januar 2011 1 REDEGØRELSE OM RAMMEBETINGELSER FOR OPSTILLING

Læs mere

Tillæg til Vedtægter for Grundejerforeningen Digterparken.

Tillæg til Vedtægter for Grundejerforeningen Digterparken. Tillæg til Vedtægter for Grundejerforeningen Digterparken. 1. Navn Foreningens navn er: Grundejerforeningen Digterparken. 2. Formål Udover de allerede beskrevne formål er foreningens formål er at eje og

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

2.1 Brugervenlighed i betjening af opladning. 2.2 Opladningstid. 2.3 Åbne og internationalt standardiserede løsninger

2.1 Brugervenlighed i betjening af opladning. 2.2 Opladningstid. 2.3 Åbne og internationalt standardiserede løsninger Notat Aspekter vedr. krav til elbil ladeinfrastruktur 29. september 2010 ABH/ LRO 1. Baggrund Det vurderes, at en god ladeinfrastruktur i det offentlige rum er værdifuldt for at understøtte en udbredelse

Læs mere

SERVICE LEVEL AGREEMENT for levering af In & Outbound Datacenters IT-Ydelser

SERVICE LEVEL AGREEMENT for levering af In & Outbound Datacenters IT-Ydelser SERVICE LEVEL AGREEMENT for levering af In & Outbound Datacenters IT-Ydelser iodc (In & Outbound Datacenter) Hvidovrevej 80D 2610 Rødovre CVR 35963634 ( IODC ) Version 1.0 1 1. Forudsætninger... 3 2. Ansvar

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C

Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 15. december 2011 Sag 4/0720-8901-0211 / LBA Deres ref. Anmeldelse af betaling af tilslutningsbidrag for ladestandere til elbiler opstillet i det offentlige

Læs mere

Redegørelse om rammebetingelser for opstilling af ladestationer til elbiler

Redegørelse om rammebetingelser for opstilling af ladestationer til elbiler Redegørelse om rammebetingelser for opstilling af ladestationer til elbiler Infrastruktur for ladestandere til elbiler i det offentlige rum Januar 2011 1 REDEGØRELSE OM RAMMEBETINGELSER FOR OPSTILLING

Læs mere

Hensigtserklæring. Mellem. Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund

Hensigtserklæring. Mellem. Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Hensigtserklæring Mellem Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund (Herefter benævnt "Kommunen", og enhver henvisning til "Kommunen" i denne hensigtserklæring skal henvise til Kommunen som offentlig

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Indhold og forudsætninger Følgende standardpriser er gældende for Bredbånd Erhverv. Alle priser og beløb er i danske kroner og ekskl. moms.

Indhold og forudsætninger Følgende standardpriser er gældende for Bredbånd Erhverv. Alle priser og beløb er i danske kroner og ekskl. moms. Priser og Vilkår Priser Indhold og forudsætninger Følgende standardpriser er gældende for Bredbånd Erhverv. Alle priser og beløb er i danske kroner og ekskl. moms. Bredbånd Erhverv Binding Abonnement pr

Læs mere

ComX Networks A/S. IPTV abonnementsbetingelser. Privatkunder. Gældende pr. 1. juli 2009.

ComX Networks A/S. IPTV abonnementsbetingelser. Privatkunder. Gældende pr. 1. juli 2009. ComX Networks A/S IPTV abonnementsbetingelser. Privatkunder. Gældende pr. 1. juli 2009. IPTV abonnementsbetingelser, ComX Networks A/S, privatkunder. 1. juli 2009 side 1 af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Generelt

Læs mere

DelebilFonden. Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt

DelebilFonden. Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt Bilag 8c til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg 7. februar 2012 Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt Hvad Bilag 8c til Dagsorden er til møde en i Klima- og Energipolitisk

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

TEST EN ELBIL MIDTVEJSRAPPORT Februar 2013

TEST EN ELBIL MIDTVEJSRAPPORT Februar 2013 TEST EN ELBIL MIDTVEJSRAPPORT Februar 2013 CLEVER A/S MIDTVEJSRAPPORT FOR TEST-EN-ELBIL PROJEKTET CLEVER A/S Vester Farimagsgade 17, 1. sal / DK-1606 København V Tlf.: +45 8230 3030 / www.clever.dk Indhold

Læs mere

Lejekontrakt. Pilleovn til beboelsesejendom. Type: Serienummer: Leje pr. måned Uopsigelig i et år XXXXXXXX

Lejekontrakt. Pilleovn til beboelsesejendom. Type: Serienummer: Leje pr. måned Uopsigelig i et år XXXXXXXX Lejekontrakt Pilleovn til beboelsesejendom Udlejer, Navn: Adresse: Tlf.: Mail: CVR-nr.: Lejer, Navn: Adresse: Tlf.: Mail: CPR-nr.: de nedenfor nævnte effekter: Type: Serienummer: Leje pr. måned Uopsigelig

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Status Rejsekort. Midttrafik - oktober 2011

Status Rejsekort. Midttrafik - oktober 2011 Status Rejsekort Aktuel status Der er i år: Gennemført 1 mio. rejser på rejsekort Solgt 50.000 rejsekort Omsat 25 mio. kr. på rejsekort og 12 mio. kr. for billetsalg i busser De næste skridt NT stationer

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 2kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Nye brintbiler i Aalborg Kommune Juni 2015 Side 1 Officiel åbning af brint tankstation i Gladsaxe Stationen åbnede officielt i april 2015

Læs mere

Bestemmelser om indskud og ret til bådplads i Marselisborg Lystbådehavn

Bestemmelser om indskud og ret til bådplads i Marselisborg Lystbådehavn Bestemmelser om indskud og ret til bådplads i Marselisborg Lystbådehavn 1. Generelt Disse regler er vedtaget af bestyrelsen for fonden Marselisborg Havn S/I ( i det følgende kaldet Havnen) og godkendt

Læs mere

L E J E K O N T R A K T

L E J E K O N T R A K T Advokat Ole Kildeby Danmarksgade 81.2.th. 9900 Frederikshavn Tlf.nr. 98 42 91 11 L E J E K O N T R A K T 1. Parterne 1.1. Mellem Fonden Tordenskiold, Frederikshavn som udlejer, og Tordenskiolds Soldater

Læs mere

Elbiler perspektiver frem mod 2020

Elbiler perspektiver frem mod 2020 Elbiler perspektiver frem mod 2020 Delvejsseminar Test-en-elbil 13.marts 2013 Michael Rask Energistyrelsen Oversigt Kort om ENS forsøgsordning for elbiler 2008-12 og 2013-15 Kort om infrastrukturpuljen

Læs mere

S E R V I C E L E V E L A G R E E M E N T for. Netgroups levering af IT-ydelser m.v.

S E R V I C E L E V E L A G R E E M E N T for. Netgroups levering af IT-ydelser m.v. S E R V I C E L E V E L A G R E E M E N T for Netgroups levering af IT-ydelser m.v. Netgroup A/S Store Kongensgade 40 H 1264 København K CVR-nr.: 26 09 35 03 ( Netgroup ) Version 4.4 1. Forudsætninger...

Læs mere

Manual KlimaC SMS Box. Dioder for fjernbetjening skal pege mod varmepumpen (afstand 6 m.)

Manual KlimaC SMS Box. Dioder for fjernbetjening skal pege mod varmepumpen (afstand 6 m.) Manual KlimaC SMS Box Dioder for fjernbetjening skal pege mod varmepumpen (afstand 6 m.) Opstart Isætning af SIM kort: SIM-kortet SKAL være uden Pin-kode, koden fjernes nemmest ved at isætte SIM-kortet

Læs mere

Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling Sømod Fiberlaug, 04.02.2015 Sted: Lokaler udlånt af Ungdomsskolen på Horsebakken 19, 2400 København NV Deltagere: I alt var 66 medlemmer repræsenteret (heraf 22 ved fuldmagt).

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Nokia Ekstra strømforsyning DC-11/DC-11K 9212427/2

Nokia Ekstra strømforsyning DC-11/DC-11K 9212427/2 Nokia Ekstra strømforsyning DC-11/DC-11K 5 2 4 3 9212427/2 2008-2010 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion Med Nokias ekstra strømforsyning DC-11/DC-11K (herefter DC-11) kan du oplade batteriet

Læs mere

Både vedligeholdelses-, fejlmeldings- og eskalationsprocedurer er med i denne SLA.

Både vedligeholdelses-, fejlmeldings- og eskalationsprocedurer er med i denne SLA. Service Level Agreement (SLA) 1. Generelt Denne Service Level Agreement (herefter SLA) er en del af leveringen af internet fra Flexfone. Den omfatter både xdsl- og Fiber-baseret internet og sammen med

Læs mere

Analyse af markedspotentiale og ladestationer

Analyse af markedspotentiale og ladestationer Analyse af markedspotentiale og ladestationer Thomas C. Jensen og Linda Christensen, DTU Transport Anders Fjendbo Jensen, Sigal Kaplan, Stefan Røpke, Allan Olsen og Dansk Elbils Alliance har bidraget Spørgsmål

Læs mere

TRE-FOR. Fyraftensmøde hos. den 28. marts 2012

TRE-FOR. Fyraftensmøde hos. den 28. marts 2012 TRE-FOR Fyraftensmøde hos den 28. marts 2012 Fyraftensmøde 2012 Program: 16.30: Velkomst og gennemgang af de udfordringer som elforsyningen står overfor ved etablering af et stigende antal VE-anlæg (solcelleanlæg

Læs mere

Installationsvejledning Mobile iwl250g

Installationsvejledning Mobile iwl250g Installationsvejledning Mobile iwl250g Nets Denmark A/S. Energivej 1 DK-2750 Ballerup www.terminalshop.dk Doc. version 1.9 (2015-07-09). Software version 20.18. Vare nr.: R336-0122 1. Indledning Før Mobile

Læs mere

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning IT Connect IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning Fremtiden Der er fornuft i at eje sit eget netværk, hvis man ønsker at være uafhængig af ydre omstændigheder Vi er på forkant med nettet Internettet med de

Læs mere

Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune

Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune Gældende fra Indhold 1. Formål 2. Generelle bestemmelser 3. Drift og vedligehold 4. Adgang til idrætsfaciliteterne 5. Budget

Læs mere

Kathrine Fjendbo Jørgensen Tlf: 24823732

Kathrine Fjendbo Jørgensen Tlf: 24823732 Kathrine Fjendbo Jørgensen Tlf: 24823732 Indhold Hvem er vi? Eksempler på projekter Partnerskaber for indkøb af elbiler Indkøbssamarbejde for elbiler Hvorfor et indkøbssamarbejde? Hvad har vi opnået? Næste

Læs mere

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste Udbudsforskrifter Drift Vintertjeneste Paradigma for betingelser Udgave Under udarbejdelse Til frivillig brug med henblik på erfaringsopsamling Til endelig behandling i Vejregelrådet Vejdirektoratet Vejregelrådet

Læs mere

UDBUD AF ELLADESTATIONER TJENESTEYDELSES KONCESSION

UDBUD AF ELLADESTATIONER TJENESTEYDELSES KONCESSION UDBUD AF ELLADESTATIONER TJENESTEYDELSES KONCESSION KILDEBJERG NORD & KILDEBJERG SYD 2 TJENESTEYDELSESKONCESSION Operatøren/leverandøren Driver forretningen på kommercielle vilkår. Aflønnes ikke af Vejdirektoratet/ordregiver.

Læs mere

Forlængelse af overenskomst med Fonden Egå Marina

Forlængelse af overenskomst med Fonden Egå Marina Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Dato for fremsendelse til MBA Fonden Fonden om drift af lystbådehavnen, herunder bemyndigelse til Fonden til at forlænge areallejeaftaler

Læs mere

Performance-Test af Better Place Infrastruktur

Performance-Test af Better Place Infrastruktur Performance-Test af Better Place Infrastruktur - Slutrapport - Better Place Danmark Business Development David Marc Gurewitsch Oktober 2012 Et projekt støttet af 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag fra projektet...

Læs mere

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 06-09-2011 Lærke Flader, Branchechef Dansk Elbil Alliance Agenda Skal Danmark være foregangsland eller udkantsland? Er der

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Brugervejledning til Nokia Trådløs Opladerholder DT-910

Brugervejledning til Nokia Trådløs Opladerholder DT-910 Brugervejledning til Nokia Trådløs Opladerholder DT-910 1.1. udgave 2 Om den trådløse oplader Med Nokia Trådløs Opladerholder DT-910 kan du oplade telefonen trådløst. Du skal blot placere telefonen på

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Bilag 6. Garantier

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Bilag 6. Garantier Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Bilag 6 Garantier Indholdsfortegnelse 1. 2. 3. 4. Introduktion... 2 1.1 Formål... 2 Garanti i Bygge- og anlægsfasen

Læs mere

Installationsvejledning til Mobile iwl220g

Installationsvejledning til Mobile iwl220g Installationsvejledning til Mobile iwl220g Nets Denmark A/S Energivej 1 DK-2750 Ballerup www.terminalshop.dk Doc. version 1.0 (2013-09-27). Software version 3.45. Vare nr.: R336-0127 1. Indledning Før

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Installationsvejledning til Mobile iwl250g

Installationsvejledning til Mobile iwl250g Installationsvejledning til Mobile iwl250g Nets Denmark A/S Energivej 1 DK-2750 Ballerup www.terminalshop.dk Doc. version 1.0 (2013-09-27). Software version 3.45. Vare nr.: R336-0128 1. Indledning Før

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

Bilag 2.2 Kompetencer, analyser og udbudsplan. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.2 Kompetencer, analyser og udbudsplan. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.2 Kompetencer, analyser og udbudsplan Gør tanke til handling VIA University College Formål I dette notat findes anbefalinger til den samlede kreds af ansvarlige for indkøb på de 7 University Colleges

Læs mere

AFD. 68 Råderetskatalog

AFD. 68 Råderetskatalog AFD. 68 Råderetskatalog (se også hjemmesiden www.aab68.dk) Indhold 1 Indledning... 3 2 Arbejder inde i boligen... 4 2.1 Individuelle forbedringsarbejder... 4 2.1.1 Anmeldelse... 4 2.1.2 Syn af udført arbejde...

Læs mere

LEJEKONTRAKT FOR BÅDPLADS I SCANPORT HAVN

LEJEKONTRAKT FOR BÅDPLADS I SCANPORT HAVN Dato / 2015 LEJEKONTRAKT FOR BÅDPLADS I SCANPORT HAVN mellem undertegnede og Skanska Øresund A/S CVR-nr.: 18 05 23 85 Havneholmen 25 1561 København V (i det følgende kaldet Udlejer) Lejer Adresse Postnummer

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Producer din egen elektricitet... www.dansksolarsystem.dk

Producer din egen elektricitet... www.dansksolarsystem.dk Producer din egen elektricitet... www.dansksolarsystem.dk Information Solcelle systemet Komponenterne i solcelleanlæggene er kvalitetskomponenter, der er certificeret i henhold til de skrappeste europæiske

Læs mere