182 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "182 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN?"

Transkript

1 182 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN?

2 Hvad koster ti minutter i trafikken? Af professor Mogens Fosgerau HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? 183

3 Selv om hensyn til miljø og sikkerhed også indgår i beslutninger om nye investeringer i infrastruktur, er det ofte tiden, der er den væsentligste faktor. Tid er nemlig penge værd. Viljen til at betale for tid kan omsættes til en pris og en økonomisk værdi også selv om tid ikke kan købes i en forretning. Beslutningerne om, hvor en ny motorvej skal anlægges, eller hvordan man begrænser trængslen i myldretiden, kan økonomisk set koges ned til spørgsmålet om, hvad tid er værd i penge. Dette kapitel handler om, hvordan man måler værdien af tid i trafikken, og hvordan man analyserer trængslens anatomi for at finde de bedste trafikreguleringsløsninger. Opgørelse af værdien af tidsbesparelser Er det pengene værd at bygge et bestemt stykke infrastruktur til X milliarder kroner, hvis det kan spare Y trafikanter for Z minutter hver? Når der skal træffes beslutninger om større trafikprojekter, går en del af beslutningsgrundlaget ud på at anslå en samfundsøkonomisk værdi af tidsbesparelserne. Det er de færreste, der umiddelbart kan svare på, hvad de vil betale for at spare ti minutter, så for at måle værdien af tid må man se på folks valg i situationer, hvor de prioriterer mellem tid og penge. Skal man med toget, kan man måske vælge mellem et almindeligt tog og et lyntog, som er dyrere og hurtigere. Hvis togene i øvrigt var ens, kunne man gøre forskellen op som en pris pr. minut. De personer, der tager lyntoget, afslører dermed, at deres betalingsvilje er større, mens de, der tager det almindelige tog, omvendt afslører, at deres betalingsvilje er mindre. Man benytter som regel interviewdata til at måle værdien af tid, hvor hver person tager stilling til en række valg af typen lyntog eller almindeligt tog. Hvis lyntoget er f.eks. både 5 minutter hurtigere og 5 kroner dyrere, kan man se, hvor mange der er parat til at give mindst 1 krone pr. minut, og hvor mange, for hvem det er for dyrt. I næste situation er lyntoget måske 10 minutter hurtigere, men 15 kroner dyrere, hvilket fortæller, hvor mange der vil give mindst 1,5 krone per minut. Og så videre. Der opstilles nu en statistisk model for at finde ud af, hvad man i gennemsnit er parat til at betale for et minut. Udbredt inkonsistens Det første, man finder, er, at folk ikke bare er lidt, men snarere meget inkonsistente. Langt de fleste kan sagtens finde på at sige ja til en lav pris, nej til en højere pris og ja igen til en endnu højere pris. Det kan give en økonom grå hår i hovedet, når man er vant til økonomisk teori, som beskriver mennesker som rationelle beslutningstagere. Det er jo ikke rationelt at være inkonsistent. En stor del af inkonsistensen skyldes sandsynligvis, at det er besværligt at regne. Man kan ikke forlange, at folk skal bruge lommeregner for at finde ud af, at såfremt de har sagt ja til at betale 5 kroner mere for et 5 minutter hurtigere tog, så burde de også sige ja til at betale 8 kroner mere for et 10 minutter hurtigere tog. Når valgene oven i købet er hypotetiske uden faktiske konsekvenser, er det oplagt, at mange ikke anstrenger sig meget for at tænke længe over deres svar. Den statistiske model må altså tage højde for, at folk laver fejl. Til økonomernes glæde viser det sig, at der findes en høj grad af systematik bag disse fejl. 184 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN?

4 Betalingsvillighed følger indkomst For det første er der flere, der vil købe tid, når den er billig, end når den er dyr, hvilket jo er godt for den økonomiske teori. Den almindelige markedsmekanisme virker altså stadig, selvom man kun kan sige, at folk tilsyneladende er økonomisk rationelle i gennemsnit. For det andet vokser viljen til at betale for tid naturligt nok med indkomsten. Jo rigere man er, desto mere vil man give for et minut. Sammenhængen viser sig oven i købet at være så præcis, at personer med dobbelt så stor indkomst i gennemsnit også vil betale dobbelt så meget pr. minut, de sparer. For det tredje er det betryggende, at den gennemsnitlige værdi af tid viser sig at ligne den gennemsnitlige timeløn efter skat. Så man vil omtrent give det samme for tid, som man selv får for den. Det tyder på, at den økonomiske teori er en rimelig beskrivelse af de fundamentale drivkræfter bag folks prioritering mellem tid og penge. Systematisk afhængighed Der viser sig imidlertid flere vanskeligheder, når interviewene analyseres, bl.a. systematiske forskelle mellem transportformerne, som kan være svære at håndtere. For eksempel er tid mere værd for bilister end for buspassagerer. Men egentlig burde det være omvendt, for de fleste synes, det er mere behageligt at køre i bil end i bus - man skulle altså være villig til at betale mere for at slippe for at bruge tid i bussen end for at slippe for at bruge tid i bilen. Når tid i en bus tilsyneladende har en lavere værdi, skyldes det formodentlig, at det ikke er de samme mennesker, der kører i bil og i bus (se boks 1). Biler er dyre, og bilister tjener gennemgående flere penge end buspassagerer. Så en del af forskellen på, hvad man vil betale for at spare tid, skyldes forskelle i indkomst. Værdien af tid afhænger systematisk af indkomst, alder, køn osv. Alt andet lige vil en 40-årig mand med høj indkomst betale mest. I de fleste lande tager man højde for dette, således at man ikke investerer mere i veje, blot fordi bilister har højere indkomster. Den vigtige uforklarede rest Selv efter en korrektion er der en stor rest tilbage, som ikke er forklaret af noget, forskeren kan observere. To personer kan se ens ud fra forskerens synspunkt og begge være villige til at betale mest for at slippe for tid i bus. Men den ene har mere travlt end den anden og dermed en højere tidsværdi. Hvis den travle vælger bil og den anden bus, vil det for forskeren se ud, som om tidsværdien er større i bil, selvom begge egentlig hver især ville betale mest for at gøre busturen kortere. Den uforklarede rest viser sig imidlertid at være ret vigtig for den gennemsnitlige tidsværdi og dermed for, hvordan man vurderer trafikprojekter. Med hurtigere computere er det nu blevet praktisk muligt at tage den uforklarede rest med i beregningerne og sige, at den f.eks. er normalfordelt. Dermed ved forskeren ikke, hvad værdien er for den enkelte. Men han kan beregne sig frem til, hvor mange der har en tidsværdi på 60 kroner pr. time, 70 kroner pr. time osv. og det er tilstrækkeligt til at finde et gennemsnit. Værdien af tid måles ved på én gang at få greb om fejl, den systematiske variation i værdien og den uforklarede rest. Fra dette udsigtspunkt kan man se, hvor de mindre avancerede metoder fejler. Og de kan fejle ikke bare lidt, men helt og aldeles. Det er faktisk nødvendigt at rulle det tunge statistiske skyts ud. Ellers kan man i yderste instans risikere milliardstore fejl i de samfundsøkonomiske vurderinger af trafikprojekter. HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? 185

5 Boks 1 En undersøgelse fra DTU Transport har sammenlignet 347 personer, der havde mulighed for at vælge mellem bil og bus på deres rejse. Bilisterne var i gennemsnit villige til at betale langt mere end buspassagererne for at spare rejsetid, nemlig 28 % mere for bilrejsetid og 39 % mere for busrejsetid. Undersøgelsen sammenlignede også 311 personer, der havde mulighed for at vælge mellem bil og tog på deres rejse. Også her var bilisterne gennemsnitligt villige til at betale mere end togpassagererne for sparet rejsetid, nemlig 45 % mere for bilrejsetid og 7 % mere for togrejsetid (det sidste tal er dog så lille, at forskellen ikke er statistisk signifikant). Tid er penge, særligt for bilister, som i gennemsnit er parate til at betale langt mere end andre trafikanter for at spare rejsetid. En del af forklaringen er, at bilister i almindelighed tjener mere end bus- og togpassagerer. Myldretidens økonomi De trafikpolitiske beslutninger kan føles i kroner og øre i dagligdagen. Statskassen får mere end 40 milliarder kroner hvert år fra transportafgifter og bruger igen en del af disse på milliardinvesteringer i veje, broer, tog. En gennemsnitshusstand bruger mere end kroner om året på transport, og hver person kører i gennemsnit mere end kilometer årligt i bil, bus, tog mv. Politikerne er ikke mindst optaget af at finde løsninger på trængselsproblematikken, og det vurderes, at samfundet hvert år mister milliarder af kroner, fordi folk hver dag sidder i kø i myldretiden omkring de store byer. Der er igangværende undersøgelser af, hvordan man kan regulere denne trafik, og eksempelvis trængselsafgifter bringes hyppigt på banen. Flere byer rundt om i verden i verden har allerede indført afgifter i form af betalings- 186 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN?

6 zoner og andre systemer, der begrænser trafikken. Når man skal udforme et sådant system hensigtsmæssigt, er det nødvendigt først at forstå trængslens anatomi. Det samme gælder, hvis man vil forsøge at afhjælpe problemerne ved at bygge flere veje, udbygge den kollektive trafik eller påvirke trafikafviklingen gennem intelligent signalstyring mv. Frederikssundsvejen i myldretiden Hvis man vil forstå, hvad der sker på en indfaldsvej til en by, kan man se på f.eks. Frederikssundsvej om morgenen (figur 1). Man starter med at lægge mærke til, at der er en markant myldretidsspids. Mellem kl. 7 og 8 bliver trafikken tættere, og bilernes gennemsnitshastighed falder. Samtidig vokser variationen, og kl. 8 er der mest forskel fra dag til dag på hastigheden. Mellem kl. 8 og 9 bliver situationen mere rolig. Først stiger gennemsnitshastigheden, mens dag-til-dag variationen først falder lidt senere, sikkert fordi myldretiden nogle dage varer længere end andre. Rejsetid i min./11,5 km Figur 1. Køretiden på 11,5 km Frederikssundsvej mellem kl. 6 og kl. 22. Formen på myldretidsspidsen er ikke givet udefra. Den bestemmer i en vis forstand sig selv. En bilist, som skal på arbejde, vurderer, om hun skal køre kl. 8, hvilket måske ville passe hende bedst i forhold til arbejdet, eller om hun skal tage tidligere af sted for at slippe hurtigere igennem. Hendes beslutning afhænger dermed af formen på spidsen. Men spidsen bliver omvendt til som summen af alle de enkelte bilisters beslutning om, hvornår de vil køre. Hvis man udbyggede kapaciteten på Frederikssundsvej, ville myldretiden blive kortere, men i spidsbelastningen ville trafikken være lige så slem som nu, nemlig på bilisternes smertegrænse. Matematisk model tydeliggør problemet Hvis man vil prøve at forstå situationen lidt bedre, kan man benytte en matematisk model. Med en simplificeret model kan man ofte få øje på generelle sammenhænge, som ellers ville fortabe sig i alle virkelighedens detaljer. Den simpleste model for en situation som mor- HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? 187

7 genmyldretiden på Frederikssundsvej kaldes flaskehalsmodellen. Her har vi et stort antal identiske bilister, lad os sige 1000, som alle gerne vil være fremme kl. 8. Der er imidlertid en flaskehals på vejen, så kun et begrænset antal, f.eks. 10, kan komme igennem pr. minut. Bilisterne kan ikke lide at stå op om morgenen, men de kan endnu mindre lide at komme for sent. De kan heller ikke lide at sidde i kø. Derfor prøver de at vælge rejsetidspunkt sådan, at de balancerer mellem at komme for tidligt, for sent eller sidde for længe i kø. Endelig forestiller vi os, at de alle har stor erfaring og har valgt et rejsetidspunkt, som de ikke kan forbedre. Fordi bilisterne er ens, kan vi nu vide, at alle tidspunkter er lige dårlige. De første skal stå for tidligt op, men undgår køen. De midterste kommer nogenlunde til tiden, men må sidde længe i kø, mens de sidste undgår køen ved at komme for sent. Bilisterne klumper sig sammen omkring kl. 8, men det kommer de ikke hurtigere igennem af, for der kan jo kun komme 10 bilister igennem i minuttet. Trængsel anslås at koste samfundet milliarder af kroner, særligt på grund af spildtid i bilkøer i myldretiden omkring de store byer. Flere byer rundt om i verden i verden har allerede indført trængselsafgifter, men det er uhyre kompliceret at designe et afgiftssystem, der tager højde for de enorme variationer i indfaldsvejenes kapacitet. Den bedste tilstand Modellen afdækker, at det ville være smartere for alle, hvis der netop var 10 bilister, der tog hjemmefra hvert minut. Man ville komme på arbejde til samme tid som før, for der kan alligevel ikke komme flere gennem flaskehalsen. Men køen ville være væk, og som helhed ville alle derfor vinde. Nogen ville dog vinde mere end andre. For den første bilist ville situationen være den samme som før: ingen kø, men alt for tidligt ud af sengen. For den sidste ville situationen også være som før: ingen kø, men for sent på arbejde. For den midterste ville det derimod være rigtig dejligt. Hun kan stå passende sent op og alligevel være på arbejde præcis kl. 8 uden at opleve nogen kø, for den er forsvundet. Dette viser imidlertid også, hvorfor denne behagelige tilstand ikke er så let at realisere. Den første bilist kunne 188 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN?

8 jo sove lidt længere og tage af sted på samme perfekte tidspunkt som den midterste bilist. Der ville godt nok opstå en smule kø, fordi der nu er en mere, der kører kl. 8, men det ville gå ud over andre og ikke hende selv. Og sådan ville bilisterne blive ved med at klumpe sig sammen omkring kl. 8, indtil køen var kommet igen. Flaskehalsmodellen viser, hvordan morgenmyldretiden på Frederikssundsvej indebærer et stort spild, fordi bilister ikke kan koordinere, men klumper sig sammen omkring kl. 8. I dette store spild ligger en tilsvarende stor gevinst gemt, som kan høstes ved hjælp af en trængselsafgift, der får bilisterne til at sprede sig tidsmæssigt. Modellens mangler Men modellen mangler et væsentligt aspekt, nemlig usikkerheden. På virkelighedens Frederikssundsvej kl. 8 om morgenen varierer hastigheden let fra 60 km/t den ene dag til 15 km/t den anden dag. Der kan være trafikuheld, vejarbejde, dårligt vejr, meget trafik eller måske bare små tilfældigheder i trafikafviklingen, der bliver til store variationer i vejens kapacitet. Hvis man udbygger den simple matematiske model med det aspekt, at kapaciteten varierer tilfældigt fra dag til dag, bliver det hele pludselig meget svært matematisk, selvom der egentligt ikke er så mange elementer i modellen. Man kan ikke sådan lige regne ud, hvordan myldretidsspidsen kommer til at se ud, så man er nødt til at benytte sig af computersimulationer, og dermed af en mængde antagelser, som kan være misvisende. Det er lidt ubehageligt, for så kan man ikke vide, hvor meget de resultater, man måtte finde, afhænger af de specifikke antagelser, man har måttet gøre for at sætte tal på. Der er ingen tvivl om, at trængselsafgifter kan benyttes til at høste en gevinst, også i situationen, hvor kapaciteten er usikker. Men når man tager højde for usikkerheden, så er det ikke lykkedes at fravriste den simple matematiske model mange generelle indsigter, som kan benyttes til at designe en trængselsafgift, selv i et så afgrænset problem som morgenmyldretiden på Frederikssundsvej. Kapitlets forfatter Professor Mogens Fosgerau. HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? 189

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik

Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik Jane Ildensborg-Hansen TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K Tlf. 33 73 71 00, Fax: 33 73 71 01 E-mail: jih@tetraplan.dk Homepage:

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Effektundersøgelse af busfremkommelighed. Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: / mail:

Effektundersøgelse af busfremkommelighed. Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: / mail: Effektundersøgelse af busfremkommelighed Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: 4820 900 / mail: via@viatrafik.dk KAN DET BETALE SIG AT INVESTERE I BUSFREMKOMMELIGHED? EFFEKTUNDERSØGELSEN Gennemført af Vejregelgruppen

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB, OAN

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB, OAN NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 21. december 212 CAB, OAN Dette notat er udarbejdet af DTU Transport med input fra Vejdirektoratet og Movia. Notatet kommer

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Sundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1

Sundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1 Sundhedsøkonomi Studenterbroen, onsdag den 20. oktober 2009 Jytte Seested Nielsen, adjunkt, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Enheden for Sundhedsøkonomi, SDU Jytte Seested Nielsen 1 Hvem er jeg?

Læs mere

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation

Læs mere

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer?

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer? Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer? Michael Knørr Skov Afdelingschef, COWI A/S 1 AD 2200? 2 Mythbuster Vi er langt fra færdige med at udvikle Danmarks transportinfrastruktur

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Cyk y e k lk l o k n o f n e f re r nc n e 18. maj 2015

Cyk y e k lk l o k n o f n e f re r nc n e 18. maj 2015 Cykelkonference 18. maj 2015 Plan ogkoncept Samarbejde 22 kommuner og Region Hovedstaden Identitet Forankring og godkendelse af C logo og regionale rutenumre i Vejdirektoratet Supercykelstier pålandkortet

Læs mere

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Hvad er vejtrængsel? Formålet med sessionen er at præsentere den nuværende praksis

Læs mere

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske

Læs mere

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228 Offentligt Side 1 af 9 Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Spørgsmål R, S og T

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Anvendelse af samfundsøkonomiske. - Den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser

Anvendelse af samfundsøkonomiske. - Den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser Anvendelse af samfundsøkonomiske analyser - Den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser Anvendelse af samfundsøkonomiske analyser - den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser

Læs mere

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur DI Den 8. august 016 ANCH Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur Mere end hver tredje virksomhed mener, at infrastruktur og transport er et område, som kommunerne skal prioritere. Det er især

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Samrådsspørgsmål A og B om Broløbet Storebælt

Samrådsspørgsmål A og B om Broløbet Storebælt Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål A og B om Broløbet Storebælt Side 1 af 7 Spørgsmål A og B stillet efter ønske af Kim Christiansen

Læs mere

Landstrafikmodellens struktur

Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater

Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Det overordnede resultat Samfundsøkonomisk overskud

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Trafikken bliver værre - det har konsekvenser

Trafikken bliver værre - det har konsekvenser Af Seniorchefkonsulent Annette Christensen Anch@di.dk SEPTEMBER 2017 Trafikken bliver værre - det har konsekvenser Mere end hver tredje virksomhed har det seneste år måttet stoppe produktionen på grund

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler January 5, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Udfordringer i transportsektoren frem mod år 2050

Udfordringer i transportsektoren frem mod år 2050 Udfordringer i transportsektoren frem mod år 25 Annette Christensen, DI Mette Bøgelund, Incentive Partners Trafikdage på Aalborg Universitet 21 ISSN 163-9696 1 Indledning DI er ved at udarbejde en vision

Læs mere

Udtalelse. Taxiers anvendelse af busbaner. Til: Århus Byråd via Magistraten. Trafik og Veje. Den 11. juni 2008

Udtalelse. Taxiers anvendelse af busbaner. Til: Århus Byråd via Magistraten. Trafik og Veje. Den 11. juni 2008 Udtalelse Til: Århus Byråd via Magistraten Den 11. juni 2008 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Taxiers anvendelse af busbaner 1. Konklusion Venstres byrådsgruppe har den 6. december 2006 fremsat

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Det koster min virksomhed 100.000 kr. om måneden, når jeg sidder her i 15 min hver dag. Akut udbygningsbehov

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser

Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser Rapport Ingeniørforeningen, IDA Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Introduktion 4 3 Metode 6 3.1 Justering af de tre samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Smalle kørespor på motorvej

Smalle kørespor på motorvej Effekt på trafikafvikling og trafikantadfærd Foreløbig Poul Greibe September 211 Scion-DTU Diplomvej 376 28 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Analysestrækning... 6 Dataindsamling...

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister

Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister Foto: Mikkel Østergaard Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister 1 Forord I de senere år har der i perioder været en hektisk debat på diverse medier om cyklisternes

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Billundbanen skal afgøres til april

Billundbanen skal afgøres til april Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane

Læs mere

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for

Læs mere

Vejr og vejkapacitet. Thomas C. Jensen

Vejr og vejkapacitet. Thomas C. Jensen Vejr og vejkapacitet Thomas C. Jensen Baggrund Stigende opmærksomhed på klimatilpasning også på transportområdet varmere vejr, flere skybrud osv. DTU klimacenter har finansieret Bortledning af vand fra

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT TIL DI TRANSPORT DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Indledning DI Transport har

Læs mere

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere