Udsætningsplan for Varde Å Distrikt 28 - vandsystem 1. I. Indledning

Transkript

1 Udsætningsplan for Varde Å Distrikt 28 - vandsystem 1 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Varde Å vandsystem. Undersøgelsen er foretaget i perioden den september 2007 af Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg med assistance fra medlemmer af Varde Å Sammenslutningen. Udsætningsplanen er en revision af den tidligere plan fra Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Endvidere har Varde Å Sammenslutningens medlemmer været behjælpelige med oplysninger om vandløbsrestaureringer og gydegrusudlægninger m.m. Udsætninger i vandløbene bliver varetaget af Varde Å Sammenslutningen. Metode Udsætningsplanen er inddelt i 4 afsnit og et tilhørende oversigtskort. På kortet er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningstation. Ved teksten, afsnit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken størrelsesgruppe der skal udsættes. Såfremt et vandløb eller en vandløbsstrækning er skønnet uegnet for ørred, vil dette ligeledes være angivet ved et symbol. Forurening er angivet, såfremt dette alene gør vandløbet uegnet for ørred. Feltundersøgelserne omfatter såvel besigtigelser alene, som besigtigelser i forbindelse med kvalitative og kvantitative bestandsanalyser, udført ved elektrofiskeri på udvalgte stationer i vandsystemet. Bestanden er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. I tilfælde hvor der ved første befiskning bliver fanget 10 ørreder eller færre pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet. Stationsnumrene angivet i bilag 1 og på kortet (bilag 2) refererer til de samme lokaliteter. Bilag 1 viser befisket areal, biotopbedømmelsen af de enkelte stationer (vandløbets egnethed som ørredvand efter skala 0-5) og det fundne antal ørred opgivet som individ pr. 100 m 2, opdelt i yngel (under 1 år) og ældre. Desuden er der angivet hvilke fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Undersøgelsen har omfattet 230 stationer. På 108 stationer er der alene foretaget besigtigelser, mens der på 122 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. Hvor bestandstætheden for yngel på undersøgelsestidspunktet (½-års ørred) er 50/100 m 2 eller derover må biotopen anses for hensigtsmæssigt besat, hvorfor der ikke er behov for udsætning. Er der tale om større fisk (12-20 cm) må en bestand på 20/100 m 2 anses for tilfredsstillende, og drejer det sig om fisk på over 20 cm må en tæthed på 7/100 m 2 og derover være tilfredsstillende. 1

2 Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul, spiller dog en vis rolle i denne forbindelse, hvorfor bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder for en given lokalitet i nogen grad er undergivet et skøn. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra følgende tabel: Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store Resultater Som det fremgår af efterfølgende tabel er der sket en mindre fremgang i udbredelsen af den naturlige reproduktion i vandsystemet. Hvilket hovedsageligt kan relateres til de forbedringer som pt. er foretaget med hensyn til gydegrusudlægninger og forbedrede passageforhold m.m. Udbredelsen af ældre ørred er ikke ændret afgørende. Bortset fra de få vandløb hvor der er en god naturlig reproduktion, kan en god ørredbestand kun opretholdes gennem udsætning. Der bør derfor massivt gøres en indsats for at forbedre gydeforholdene samt passageforholdene i vandsystemet. År Antal befiskede Stationer med ½-års Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Gode bestande af årets yngel er registreret i Gunderup Å, tilløb til Gunderup Bæk, nedre Stokbæk, nedre Skærbæk, Frisvad Møllebæk, Sønderkær Bæk og Skærbæk Mindre og mere sårbare bestande af årets yngel er registreret i Vandel Bæk, Billund Bæk, Lerbæk, Kybæk, tilløb til Kybæk, Ellebæk, Linding Å, Mariebæk, Grene Å, Nebel Bæk, Midtkær, Kærbæk, Fuglbæk og Nebel Bæk ved Vester Nebel, Siden undersøgelsen i 1999 er der foretaget flere tiltag for at forbedre gyde- og opvækstforholdene i dele af vandsystemet. Der er f.eks. udlagt gydegrus i Grindsted Å, Linding Å, tilløb til Gunderup Å i Stokbæk nedstrøms Linding Mølle og i Skærbæk samt Frisvad Møllebæk og Mariebæk. En strækning i Varde Å er blevet genslynget og inden for nær fremtid vil strækningen mellem Hessel og Nørholm blive genslynget og stemmeværket ved Sig Fiskeri fjernet. 2

3 Forslag til forbedring af de fysiske forhold Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende ørredbestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri passage i vandløbene. Dette kan man opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage til opstrøms liggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan ændres ved udlægning af sten og gydemateriale. Følgende stemmeværker bør nedlægges eller gøres passable: ved Assenbæk Dambrug i Kybæk, ved Orten Dambrug i Mariebæk ved Donslund Mølle og Ansager Mølle Dambrug i Ansager Å, ved dambruget i Nørrebæk, ved dambruget i Hestkær Bæk, ved Hovborg Fiskeri samt ved øvrige dambrug opstrøms Hovborg, ved Alslev Mølle Dambrug og stemmeværket ved Ølufvad Dambrug i Skærbæk Vandløb med rørlægninger som bør fjernes er: Ellebæk, Skærbæk, Sig Bæk og Pøtmosebæk/ Grønmosebæk. Derudover bør passageforholdene af vejunderføringen af Skærbæk ved Thorstrupvej og vejunderføringen af Kølskærvad Bæk ved Lundgårdvej forbedres. I tilløbet fra Sønder Varde bør gåsefarmen nedstrøms- og stemmeværket opstrøms Gellerupvej gøres lettere passable. Vedligeholdelse Det er af afgørende betydning at vandløbsvedligeholdelsen foregår så skånsomt som muligt, dvs. at oprensningen ikke ødelægger skjul, sten og gydebund. Snorup Bæk og den nu tilgroede sø opstrøms for Ollingvej bør oprenses. Gydegrus og sten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold såsom vandstrøm og vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, og disse bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Herved skabes der skjul og standpladser samt gode fysiske forhold for fisk og vandløbsinsekter. Disse tiltag vil ligeledes være med til at ilte vandet og øge vandløbenes selvrensende effekt. Der er udlagt gydegrus i flere områder. Det kan anbefales, at der udlægges gydegrus overalt hvor de rette fysiske forhold er til stede f.eks. nedstrøms sandfangene i Vandel Bæk, i Billund Bæk, Kybæk, Bjerremose Bæk, Snorup Bæk, i øvre Ansager Å, Søgård Bæk, Kølskærvad Bæk, Sønderbæk, Morsbøl Bæk, Kærbæk, Sønderby Bæk/ Hestkær Bæk, Grønmose Bæk, Domibækken, Stokbro Bæk og i Hostrup Bæk Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer. Etableres der sandfang er det vigtigt at dimensionen er rigtig, og at der løbende er kontrol med evt. behov for tømning. Tilgroning Ved vandløb der har tendens til tilgroning vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. 3

4 Den lille sø opstrøms Ollingvej i Snorup Bæk er tilgroet og med et diffust forløb gennem vegetationen, bør oprenses. Forurening Øvre del af Hostrup Bæk samt nedre del Skærbæk er forurenet. Begge var belagte med slam på bund og i vegetation. Forureningen bør stoppes. På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. forureningstilstand, ændret vedligeholdelse, etablering af faunapassage m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning kontrolleres efter en 7-årig periode af DFU, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Øvrige udsætningsplaner i distrikt 28: Udsætningsplan for Sneum Å, vandsystem Udsætningsplan for Kongeå, vandsystem 08, Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Varde og Vidå, vandsystem og 07,

5 II. af de enkelte vandløb Vandløbets navn Vandel Bæk (1) Strækningen fra udspring syd for Møllebjerg til Stavnkærvej er præget af regulering og stor sandvandring. Der er etableret et sandfang opstrøms for Stavnkærvej. Ørred vil kunne trives på dele af strækningen, men den er for vanskelig tilgængelig til udsætning. Lgd.: ca. 2,4 km, br.: 1,1 m, dybde: cm. (2-6) Vandløbsstrækningen fra Stavnkærvej til nedstrøms for Åstvej er præget af regulering og stor sandvandring. Der er etableret flere sandfang samt gydepladser i forbindelse med sandfangene. Alle gydepladser var meget tilsandet på undersøgelsestidspunktet og er formentlig ikke produktive med nuværende tilstand. Der blev kun registreret et stk. yngel på strækningen. Ældre ørred, antagelig tidligere udsatte ørred, blev registreret i passende antal på alle befiskede stationer. Pga. de generelt beskedne faldforhold i vandløbet bør gydepladserne etableres med et tykt lag gydemateriale på strygagtige forhold nedenfor sandfangene. Hvor det er muligt bør der udlægges større sten for at skabe variation i forløbet. På hele strækningen er der jævn- god vandstrøm og generelt gode opvækstbetingelser for ørred. Det skal erindres at en kortere strækning omkring Åstvej periodisk og pludselig kan sommerudtørre. Fortsat udsætningsbehov. Lgd.: ca. 6,8 km, gbr.: 1,7 m, dybde: cm stk. ½ -års Billund Bæk (7-11) Det videre forløb til sammenløbet med Sønderkær Bæk er reguleret og delvis sænket betydeligt under omgivende terræn, desuden rørlagt et kort stykke gennem Billund. På strækningen er delstrækninger med strygagtige forhold med stenet- gruset bund og rivende vandstrøm. En stor del af strækningen er dog kanalagtig med sandet bund og jævn vandstrøm. Hele strækningen rummer gode skjul og opvækstforhold for 5

6 Billund Bæk (7-11) fortsat Nørreå (12-13) Grindsted Å (14-20) ørred, men kun få steder med velegnet gydebund. Der blev registreret et stort antal ørred, men kun få selvreproduceret yngel på strækningen. Der bør etableres flere og bedre gydepladser på strækningen. Både opstrøms Nordmarksvej og Hejnsvigvej er der fortrinlige faldforhold til etablering af gydepladser. Pt. forekommer det eksisterende bundmateriale i disse områder for groft for ørred. Fortsat udsætningsbehov. Lgd.: ca. 6,1 km, gbr.: 3 m, dybde: cm. Strækningen mellem ovennævnte sammenløb til sammenløbet med Grene Å, kaldes lokalt Nørreå. Denne strækning er reguleret med et let slynget forløb gennem eng. Ingen gydemuligheder, men der er god vandstrøm og gode skjul og opvækstpladser for ørred. Løvlund Dambrug, som ligger ved sammenløbet med Grene Å, bliver nedlagt og stemmeværket fjernet. Herefter bliver der fri passage for vildfisk til Nørreå og Billund Bæk m.m. Indtil videre fortsat et udsætningsbehov. Lgd.: ca. 3,9 km, gbr.: 3,9 m, dybde: >100 cm. Hele Grindsted Å er et flot og let slynget vandløb med fortrinlige fysiske forhold for ørred. Delvis med frisk til rivende vandstrøm og på hele forløbet med gode skjul/standpladser ved godt underskårne brinker og vegetation m.m. Pga. vandløbsdybden var det vanskeligt at vurdere bundforholdene, og effektivt elektrofiskeri ved vadning var ligeledes umulig. Den aktuelle ørredbestand og dens alderssammensætning er derfor ukendt. Men det må formodes, at der stedvis på den lange strækning er egnet og benyttet gydebund. I området ved Ålling Bro er der, siden sidste revision af udsætningsplanen, etableret et større gydeområde. Ved dypfiskeri stk. ½- års stk. 1-års stk. 1-års 6

7 Grindsted Å (14-20) fortsat Varde Å (21-28) Birkebæk (29) Tilløb til Grindsted Å (30-31) Lerbæk (32-34) over gydeområdet blev der registreret få selvreproduceret ørredyngel og en del ældre ørred samt udsatte 1-års laks. Lgd.: ca. 30 km, gbr.: 8,5 m, Her kan udsættes Put & Take efter økonomi Strækningen fra sammenløbet mellem Grindsted Å og Ansager Å til udløbet i Ho Bugt er et mægtigt vandløb og alt for stor og dyb til kvantitativt elektrofiskeri. Den øjeblikkelige bestandstæthed og arts sammensætning er derfor ukendt. Åen er reguleret, men delvis med slyngninger og generelt med gode fysiske forhold for ørred. Dele af åen er blevet genslynget og inden for de næste par år vil strækningen mellem området ved Hessel og Nørholm blive genslynget og stemmeværket ved Sig Fiskeri vil blive fjernet. Lgd.: ca. 43 km, gbr.: 21 m. Mundingsudsætning Put & Take efter økonomi Tilløb til Varde Å, højre side. Et lille vandløb med god vandstrøm samt fine fysiske forhold for ørred. Men bækken er stærkt okkerbelastet og alene derfor uegnet til udsætning Lgd.: ca. 1,3 km, br.: 0,9 m, dybde: 10 cm. Et mindre tilløb vest for Skovlund. Reguleret og grøftagtigt vandløb med udmærkede fysiske forhold for ørred. Men tilløbet er stærkt belastet af okker. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 1,9 km, gbr.: 1 m, dybde: cm. Et gennemreguleret vandløb med egnede fysiske forhold for ørred. Der er god vandstrøm og stedvis egnet gydebund. Udmærkede skjul ved underskårne brinker og vegetation m.m. Bækken er lettere påvirket af okker. Vandløbet har tidligere været udsat for periodiske forureninger. På undersøgelsestidspunktet var der ikke tegn på forurening. Max stk. Max stk. Max stk. 7

8 Lerbæk (32-34) fortsat Kybæk (35) Ørred er nu begyndt at gyde i nederste del af bækken. Ved st. 33 blev der registreret en stor gydebanke og en god bestand af årets yngel samt få ældre ørred. Men pga. usikkerheden om stabilitet i den naturlige reproduktion kan der fortsat udsættes ørredyngel på øverste station. Lgd.: ca. 3,9 km, gbr.: 1,4 m, dybde: cm. Øvre strækning fra udspring til sammenløbet med afløbet fra søen ved Galtho er okkerbelastet og hårdhændet vedligeholdt. Men i øvrigt med god vandstrøm og potentiel gydebund. Indtil videre ingen udsætning pga. okker. Lgd.: ca. 1,3 km, br.: 2 m, dybde: cm stk. yngel (36-44) Det videre forløb til udløbet i Varde Å er med overvejende gode fysiske forhold for ørred. På hele forløbet er der god vandstrøm og i flere områder er der egnet og nu benyttet gydebund. Ligeledes er der gode skjul og opvækstbetingelser for ørred. Ved undersøgelsen i 1999 blev der kun registreret yngel på 1 station, ved nuværende blev der registreret selvreproduceret yngel på 5 stationer. Ældre ørred blev registreret på alle befiskede stationer. I den øvre del af vandløbet er det sparsomt med egnede gydepladser. Det kan anbefales at der her etableres flere gydeområder. Men ikke kun her. På hele forløbet er der flere positioner hvor de rette fysiske forhold er til stede til etablering af gydepladser. Det bør udnyttes. Udover etablering af gydepladser bør stemmeværket ved Assenbæk Dambrug fjernes eller evt. erstattes med et stryg/faunapassage. Fortsat udsætning på øvre strækning. Lgd.: ca. 9,1 km, gbr.: 2,5 m, dybde: >100 cm. 800 stk. ½-års 800 stk. 1-års 8

9 Tilløb til Kybæk fra Hauge Gårde (45) Hetofte Bæk (46-47) Tilløb til Kybæk (48) Tilløb til Kybæk (49) Tilløb til Kybæk (50) Reguleret grøft med god vandstrøm. Stærkt okkerbelastet, tykt lag okkerslam på bunden. Ikke egnet til ørredudsætning og bliver det næppe. Lgd.: ca. 1 km, br.: 0,9 m, dybde: 20 cm. Et ganske udmærket lille yngelvandløb, med udløb i Kybæk lidt opstrøms for Uhrebro. Der er jævn- god vandstrøm og hovedsagelig gruset bund samt gode skjul ved brinker og nedhængende bredvegetation. Men som helhed er tilløbet for ubetydeligt til udsætning. Der kan være risiko for sommerudtørring. Desuden delvis rørlagt, og ved nogle rørunderføringer på nedre strækning er der opsat stemmeplanker, som forhindrer fri passage i vandløbet. Disse forhindringer bør fjernes, og såfremt gydeforholdene i Kybæk omkring Uhrebro forbedres, må det formodes at yngel og måske gydefisk herfra efterhånden vil trække op i bækken. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 0,4 km, br.: 1 m, dybde: 5-8 cm. Et lille tilløb fra Lovborg med god vandstrøm og gruset-stenet bund, delvist med egnet gydebund. Der er gode skjul ved vegetation og underskårne brinker. Der blev registreret en ganske lille bestand af årets yngel. Det må formodes at være en svag bestand, derfor fortsat supplerende udsætning. Lgd.: ca. 1,5 km, br.: 0,7 m, dybde: 5-30 cm. Afløbet fra søerne ved Galtho er reguleret, sænket og med blød sandet bund. På undersøgelsestidspunktet tilgroet af pindsvineknop og dunhammer. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 0,5 km, br.: 1,6 m, dybde: cm. Et okkerbelastet vandløb vest for Hodde Skov med god vandstrøm og sandet- gruset bund. Ringe bundfauna. Uegnet til udsætning med nuværende tilstand. Lgd.: ca. 0,5 km, br.: 1,2 m, dybde: cm. 800 stk. yngel 9

10 Ellebæk (51-52) Lervad Bæk (Linding Å) (53-54) Bjerremose Bæk (Linding Å) (55-56) Et tilløb til Varde Å fra Ellebæk Plantage. Bækken er rørlagt ca.1 km fra det sydvestlige skovbryn og nedstrøms. Bækken er tillige okkerbelastet. Alligevel blev der registreret en mindre naturlig ørredbestand såvel oven- som nedenfor rørlægningen. Strækningen opstrøms rørlægningen, gennem skoven, er med god vandstrøm og sandet- gruset bund. Skjul hovedsagelig ved sammendrevne grene. Strækningen nedstrøms rørlægningen gennem Lillelund er hovedsagelig sandet og generelt med ret ringe fysiske forhold for ørred. Rørlægningen bør fjernes så vandløbet bliver lagt frit i et naturligt leje. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 3,1 km, gbr.: 1,8 m, dybde: cm. Øverste del af Linding Å kaldet Lervad Bæk er belastet af okker. Ved Ølgodvej er der etableret et udfældningsbassin, men vandløbet forekommer stadig for belastet til udsætning af ørred. Lgd.: ca. 3,6 km, gbr.: 1,8 m, dybde: cm. Det videre forløb til sammenløbet med Stokbæk er ligeledes påvirket af okker, som dog aftager nedefter og ved sammenløbet er bækken klarvandet. En kort strækning i området ved Paradiset er med et pænt snoet og varieret forløb. Herefter er vandløbet reguleret og med udrettet forløb. På hele strækningen er der god vandstrøm samt gode skjul og opvækstbetingelser for ørred. Stedvis potentiel gydebund, men hovedsagelig sandet bund. Der blev registreret ældre ørred i et antal, som stort set svarer til biotopskarakteren, formentlig udsatte 1-års ørred. Fortsat udsætning. Såfremt okkerpåvirkningen aftager bør gydemulighederne forbedres i området ved Paradiset, Bjerremosevej. Lgd.: ca. 3,9 km, gbr.: 2.3 m, dybde: cm stk. 1-års 10

11 Linding Å (57-58) Gunderup Bæk (59) Strækningen fra ovennævnte sammenløb til udløbet i Varde Å er fortrinligt ørredvand. Varieret og slynget forløb med god vandstrøm og gode opvækstbetingelser for laksefisk. Delvis naturligt med egnet gydebund, men siden undersøgelsen i 1999 er der etableret flere gydeområder. Pga. stor vandmængde på undersøgelsestidspunktet kunne der ikke foretages en effektiv bestandsanalyse på strækningen. Men ved punktbefiskning blev der registreret selvreproduceret yngel af ørred, laks og stalling i god antal, derudover blev der fanget havørred. Intet udsætningsbehov på strækningen. Lgd.: ca. 8,6 km, gbr.: 4,5 m, dybde: 30->100 cm. Put & Take efter økonomi Vandløbet har sit udspring i Horne Kær og er på sit øvre forløb svagt strømmende samt okkerpåvirket. Uegnet til udsætning. I øvrigt ingen tilkørselsveje til vandløbet. Lgd.: ca. 2,7 km, br.: 1,8 m. Max. 200 stk. (60-62) Strækningen fra opstrøms Gunderup Bro til sammenløbet med Bjerremose Bæk er reguleret og delvis sænket betydeligt under omgivende terræn. På hele forløbet er der god vandstrøm, gruset- stenet- sandet bund med gode gydebetingelser samt fortrinlige skjul og opvækstpladser for ørred ved de godt underskårne brinker og vegetation m.m. Dele af vandløbet er dog belastet af okker; især på øvre strækning er der store mængder okkeraflejringer i vegetation og bund. Det er en hæmsko for den naturlige ørredreproduktion, som i øvrigt er ganske god. På alle befiskede stationer blev der registreret selvreproduceret ørredyngel i et antal, som gør udsætning overflødig. Etablering af et okkerudfældningsbassin opstrøms Gunderup Bro kunne formentlig forbedre leveforholdene for fisk og insektfaunaen i vandløbet. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 3,6 km, gbr.: 2,3 m, dybde: cm. 11

12 Tilløb til Gunderup Bæk (63) Tilløb til Gunderup Bæk ved Virkelyst (64) Stokbæk (65-66) Et ganske lille tilløb nedstrøms for Gunderup Bro med god vandstrøm og sandet- gruset bund og i øvrigt gode opvækstbetingelser for ørredyngel. Siden undersøgelsen i 1999 er gydeforholdene blevet forbedret ved udlægning af gydemateriale. Tilløbet huser nu en lille, men selvreproducerende ørredbestand. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,3 km, gbr.: 0,8 m, dybde: 5-15 cm. Et lille vandløb med god vandstrøm, egnet gydebund samt gode skjul og opvækstbetingelser for ørredyngel. Især strækningen nedstrøms for Hindsigvej til udløbet er velegnet for ørred. Tilløbet huser en naturlig ørredbestand. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,1 km, br.: 0,8 m, dybde: 5-15 cm. Vandløbsstrækningen fra udspring til søen ved Linding Mølle er stærkt okkerbelastet. Fysisk med udmærkede strøm- og bundforhold for ørred, men alene pga. okkerbelastningen er strækningen uegnet til udsætning. Der er gennem flere perioder foretaget udsætning på forløbet, men med ringe resultat. Det skal bemærkes, at stemmeværket ved møllesøen ikke er passabelt for opgangsfisk og kritisk for nedtrækkende fisk. Der bør etableres passage ved stemmeværket, men med nuværende okkertilførsel er søen udmærket som okkerudfældningsbassin. Der er før forrige undersøgelse etableret et okkerudfældningsbassin opstrøms Gl. Landevej (st. 65). Lgd.: ca. 3,6 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 5-20 cm. (67) Strækningen nedstrøms fra stemmeværket til udløbet i Linding Å er et fortrinligt stykke gydeog opvækstvandløb for ørred. Strækningen huser en stor selvreproducerende ørredbestand. Absolut intet udsætningsbehov. Nedstrøm det naturlige gydeområde er der etableret flere gydepladser, som benyttes, men 12

13 Stokbæk (67) fortsat Skærbæk (68) som på undersøgelsestidspunktet var noget tillukket med sand. Gydepladserne bør evt. tilføres mere grus. På det ca. 100 m lange brede stykke nedenfor vejen bør der udlægges flere større sten, som kan skabe variation og flere standpladser på strækningen, men på en måde så det ikke forringer gydeforholdene. Lgd.: ca. 0,4 km, gbr.: 3,2 m, dybde: cm. Et lille tilløb til Linding Å fra området ved Ovnbøl og Skærbæk. Den øvre strækning, fra udspring til Thorstrupvej, er delvis rørlagt. Det åbne forløb havde jævn vandstrøm, men var på undersøgelsestidspunktet delvist tilgroet af pindsvineknop. Der er etableret nogle gydepladser ved Ovnbølvej (st. 68), men de er ikke benyttet. De rørlagte strækninger bør frilægges. På de åbne strækninger bør der skabes en større variation i forløbet, evt. indsnævring af bredden for derved at skabe større variation og vandhastighed. Derudover bør der skabes en bedre passage ved vejunderføringen af Thorstrupvej. Der kan ikke anbefales udsætninger før rørlægningerne er fjernet. Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 1,3 m, dybde: 5-20 cm. (69) Strækningen fra Thorstedvej til udløbet i Linding Å er godt stykke gyde- og opvækstvandløb for ørred. På strækningen blev der registreret ørred og lakseyngel i et antal som fuldt ud svarer til biotopskarakteren. Såfremt der etableres bedre passageforhold op gennem bækken, vil ørredbestanden formentlig fordele sig i hele bækken. Intet udsætningsbehov Lgd.: ca. 0,5 km, gbr.: 1,3 m, dybde: 10-20cm. Snorup Bæk (70) Vandløbet udspringer ved Tistrup. På undersøgelsestidspunktet var store dele af forløbet fra Tistrup til Ollingvej tilgroet og opstuvet. Det samme var søen opstrøms for Ollingvej. Her sivede vandet diffust gennem den tilgroede sø. Ingen opgangsmulighed gennem søen. 13

14 Snorup Bæk (70) fortsat Bortset fra de nederste ca. 700 m er der jævngod vandstrøm, sandet bund samt godt underskårne brinker på strækningen. Der er indtil nu foretaget udsætning opstrøms søen, men med nuværende tilstand og passageforhold kan der ikke anbefales udsætning. Lgd.: ca. 3,4 km, br.: 1,9 m, dybde: cm. (71) Nederste del af vandløbet til udløbet i Linding Å er ligeledes tilgroet og bør oprenses. På strækningen er der jævn- god vandstrøm, sandet- gruset bund samt gode skjul ved godt underskårne brinker og den kraftige bundvegetation. Der er tidligere, før undersøgelsen i 1999, udlagt gydegrus i vandløbet - det er stort set væk, enten skyllet væk eller dækket af sand. Gydepladserne bør reetableres. De forringede gydeforhold kan tydeligt aflæses i befiskningsresultatet. Den registrerede yngelbestand udgør nu kun en tiendedel af bestanden i Indtil videre ingen udsætning Overordnet set bør der foretages en miljøvenlig oprensning af hele vandløbet. Der bør etableres passage op til og gennem søen. Desuden bør de tidligere etablerede gydepladser retableres med mere gydemateriale Lgd.: ca. 0,5 km, br.: 2,2 m, dybde: cm. Tilløb til Snorup Bæk (72) Sig Bæk (73-75) Reguleret og delvis rørlagt grøft. For ubetydelig til udsætning. Lgd.: ca. 0,5 km, br.: 0,6 m. Et reguleret vandløb med jævn- god vandstrøm og hovedsagelig sandet bund, men stedvis med gode gydemuligheder. Skjul og opvækstpladser hovedsagelig ved let underskårne brinker. Bækken er rørlagt en kort strækning fra Lundvej ved Sig og ca. 60 m opstrøms, formentlig med et indskudt brøndstyrt, som forhindrer opgang af gydefisk til vandløbet. Strækningen nedstrøms fra Lundvej er tilgroet og med ringe fysiske forhold for ørred. Der kan fortsat foretages udsætning opstrøms i vandløbet. Men rørlægningen med brøndstyrt bør fjernes, det samme gør en rørgennemføring 14

15 Sig Bæk (73-75) fortsat Frisvad Møllebæk (76) ved ubenyttet markoverkørsel nedstrøms for Lykkebjergvej. Herefter kan det vurderes om der er behov for etablering af flere gydeområder. Lgd.: ca. 8 km, gbr.: 1,7 m, dybde: cm. Strækningen fra udspring ved Stavskær til området ved Blaksmark Sø er uegnet til udsætning pga. kraftig okkerbelastning. Lgd.: ca. 3,7 km, gbr.: 1,5 m stk. yngel 900 stk. ½-års (77-80) Frisvad Møllebæk fortsætter til nedstrøms for Frisvad Mølle og kaldes herfra og til udløbet i Varde Å for Nøgelbæk. Hele vandløbsstrækningen til udløbet er fortrinligt gyde- og opvækstvand for ørred og laks. Siden undersøgelsen i 1999 er gydearealet øget betydeligt med udlægning af gydegrus. Resultatet er ikke udeblevet. På hele forløbet blev der registreret ørred og laks i et antal, som fuldt ud svarer til forholdene. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 6,5 km, gbr.: 2,9 m, dybde: cm. Tilløb til Frisvad Møllebæk (81) Ralmbæk (82-84) Lars Jessens Bæk. Et grøftagtigt tilløb fra området ved Blaksmark, med svag vandstrøm og i øvrigt med ringe fysiske forhold for ørred. Desuden belastet af okker. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 0,6 km, br.: 0,7 m, dybde: cm. Reguleret vandløb med middelmådige forhold for ørred. Der er jævn- god vandstrøm med uklart okkerholdigt vand. Vandløbsbunden er hovedsagelig sandet, kun få steder med potentiel gydebund. Men der er gode skjul ved godt underskårne brinker samt nedhængende bredvegetation. Trods de lidt negative forhold er der god overlevelse af de udsatte ørred og de er i utrolig fin kondition. Der blev tillige registreret laks. Fortsat udsætning på øvre del. 15

16 Ralmbæk (82-84) fortsat Tilløb til Ralmbæk (85) Lunderup Bæk (86) Mariebæk Den nederste del, fra omkring Hedevej, huser en god bestand af ældre ørred, formentlig udsatte som er trukket nedstrøms, eller ørred som er trukket op fra den godt besatte Nøgelbæk. Lgd.: ca. 5,6 km, gbr.: 1,3 m, dybde: cm. Et tilløb fra området ved Frisvad. Øvre del er reguleret og udrettet grøft med svag vandstrøm. Bunden er sandet- gruset og belagt med slam. Forurenet. Uegnet til udsætning. Nederste del af vandløbet er vanskelig tilgængeligt og ikke besigtiget. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,7 km, br.: 0,9 m, dybde: 20 cm. Reguleret, udrettet samt okkerbelastet vandløb med god vandstrøm og gruset bund. Ifølge lokale oplysninger pumpes vandet ud i Varde Å. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 1,8 km, br.: 1,2 m, dybde: 5-20 cm. Strækningen fra udspring til nedstrøms for okkerudfældningsbassinerne er uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 1,2 km stk. ½-års (87-92) Mariebæk er reguleret, udrettet og delvis med et sænket forløb. På hele forløbet er der god vandstrøm samt godt underskårne brinker og en vegetation som giver gode skjul, standpladser og opvækstbetingelser for ørred. Vandløbsbunden er hovedsagelig sandet, kun få områder med naturlige gydepladser. Siden undersøgelsen i 1999 er der etableret flere gydepladser på forløbet; det har resulteret i at der nu er en naturlig reproduktion i vandløbet om end i beskedent omfang. Fortsat udsætningsbehov. Stemmeværket og fisketrappen, som ikke var passabel på undersøgelsestidspunktet, ved Orten Dambrug bør fjernes og erstattes med et langt stryg med gydebund. I øvrigt bør der udlægges 16

17 Mariebæk (87-92) fortsat Tilløb til Marie Bæk fra Nørre Hebo (93) Tilløb til Mariebæk (94) Øvebæk (95-96) Janderup Bæk (97) Tilløb til Vandel Bæk (98) gydegrus på alle strækninger, hvor de rette fysiske forhold er til stede. Lgd.: ca. 9,3 km, gbr.: 1,2 m, dybde: >110 cm. Et lille vandløb med god vandstrøm, sandet bund samt gode skjul ved godt underskårne brinker og bredvegetation. Vandkvaliteten forringes af en kraftig okkerudledning ca. 15 m ovenfor Lønborgvej. De udsatte ørred trives tilsyneladende fint. Fortsat udsætning, men fordel fiskene opstrøms for okkerudledningen. Lgd.: ca. 1,8 km, br.: 0,7 m, dybde: cm. Afvandingsgrøft. Svag vandstrøm, blød sandet og slambelagt bund. En rørlagt strækning opstrøms vejen er blevet frilagt og der skulle være udlagt grus. I nuværende tilstand ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,3 km, br.: 1,3 m, dybde: 30 cm. Reguleret og sænket grøft med svag vandstrøm og i øvrigt med for ringe fysiske forhold til udsætning af ørred. Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.: 1 m, dybde: 5-30 cm. Grøft med ringe vandføring. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 1 km, br.: 0,4 m, dybde: 3-5 cm. Tilløb til Varde Å, venstre side Tilløb nord for Engdal Banker. Opstrøms Grydedalvej tilgroet med diffust forløb over eng. Nedstrøms vejen, jævn vandstrøm og sandet bund, men generelt for ubetydelig til udsætning. Lgd.: ca. 1 km, br.: 1 m, dybde: cm stk.1-års stk. yngel 17

18 Sønderkær Bæk (99-100) Grene Å (101) Et mindre vandløb i sydlige udkant af Billund. Bækken er reguleret, men med fortrinlige gydeog opvækstforhold for ørred. Den naturlige reproduktion er dog hæmmet af stor grødevækst og slamaflejringer over gydeområdet. Som nævnt tidligere i udsætningsplanen ville den naturlige reproduktion være truet, såfremt der ikke blev foretaget en skånsom vedligeholdelse af vandløbet. Yngelbestanden er nu reduceret med 70% i forhold til ved undersøgelsen i Der bør være en større opmærksomhed omkring vedligeholdelsen af dette vandløb, som er det bedst producerende ørredvandløb i området. Indtil videre ikke udsætningsbehov. Lgd.: ca. 2,8 km, gbr.: 1,6 m, dybde: cm. Fra udspringet syd for Slauggård Plantage til sammenløbet med Nørreå kaldes vandløbet for Vesterbæk. Pga. ringe fysiske forhold er åens øvre strækning uegnet for ørred. Lgd.: ca. 7 km, br.: 2,2 m, dybde: cm. ( ) Fra området ved Skjoldborgvej til udløbet i Grindsted Å er åen velegnet for ørred. Vandløbet er reguleret og delvis kanaliseret, men der er god vandstrøm samt velegnede skjul og opvækstpladser, især ved godt underskårne brinker. Bunden er hovedsagelig sandet, men egnet gydebund forekommer sporadisk på hele strækningen. Årets yngel blev kun registreret i begrænset omfang ved st Ældre ørred blev observeret ved alle stationer. Faldforholdene på åen er beskedne, men det kan anbefales, at der etableres flere og bedre gydeområder hvor det er fysisk muligt. Fortsat udsætningsbehov. Lgd.: ca. 9,8 km, gbr.: 3,9 m, dybde: cm stk. 1-års 18

19 Ulknud Bæk ( ) Nebel Bæk (Nebel Sønderbæk) ( ) Ansager Å (109) Reguleret og lettere okkerpåvirket vandløb med beskedne fysiske forhold for ørred. Vandstrømmen er jævn- god, bunden sandet og der er let underskårne brinker. Der blev ikke registreret egnede gydeområder i bækken. Der er forsøgsvis foretaget yngeludsætning i vandløbet, men ved undersøgelsen blev der ikke registret ørred. Vandkvalitet og fødegrundlag forekommer ikke ringere end i andre vandløb i området. Forsøgsvis udsætning med anden aldersgruppe. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 1,5 m, dybde: cm. Et reguleret og delvis sænket vandløb med udmærkede opvækstbetingelser for ørred. Der er god vandstrøm samt gode skjul ved bl.a. underskårne brinker. Bunden er hovedsagelig sandet; kun i området opstrøms Nebel Bro blev der registreret egnet og benyttet gydebund. Den naturlige reproduktion er dog ringe. Derimod er der en god bestand af ældre, formentlig udsatte ørred, ved st En god ørredbestand kan indtil videre kun opretholdes gennem udsætning. Såfremt der bliver etableret passage ved stemmeværket i Donslund, bør der etableres flere gydeområder i bækken. Lgd.: ca. 5,9 km, gbr.: 1,5 m, dybde: cm. På strækningen fra sammenløbet mellem Nebel Bæk og Søgård Bæk til Donslund Møllesø, registreredes en god bestand af ældre ørred. Der har været en naturlig reproduktion på strækningen, men ved det førhen registrerede gydeområde var gruset enten skyllet bort eller blevet tildækket af sand. Der bør etableres et gydeområde i forbindelse med sandfanget ved st Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,6 km, br.: 4 m, dybde: cm. 700 stk. ½-års stk. ½-års 900 stk. 1-års 19

20 Ansager Å Stemmeværket ved Donslund Mølle er fortsat ikke passabelt, hverken op- eller nedstrøms. Ingen fisketrappe eller ungfiskesluse, og ålepasset er defekt. Afgitringen af vandindtaget til dambruget er mm, dvs. at nedtrækkende fisk kan vandre direkte ind i dambrugets fødekanal. Stemmeværket bør helt fjernes eller gøres passabelt. ( ) Det lange løb fra Donslund til sammenløbet med Grindsted Å er med skiftende karakter, men generelt med gode fysiske forhold for ørred. Pga. vandløbets størrelse blev der ikke foretaget befiskning på strækningen. Den aktuelle ørredbestand samt hvorvidt der forekommer en naturlig reproduktion er derfor uvist. På strækningen ligger flere dambrug, alle med fisketrappe. Dele af strækningen kan anvendes til udsætning af store ørred. Lgd.: ca. 24 km, gbr.: 8 m. Put & Take efter økonomi: Max stk. Søgård Bæk (Nebel Nørrebæk) ( ) Tilløb til Ansager Å NV. for Donslund (120) Et udmærket opvækstvandløb for ørred. God vandstrøm samt gode skjul- og standpladser ved især underskårne brinker. Bunden er sandet. Der blev ikke observeret egnet gydebund, men måske forekommer det sporadisk. En god ørredbestand kan indtil videre kun opretholdes gennem udsætning. Såfremt der bliver etableret passage ved stemmeværket i Donslund bør der etableres flere gydeområder i bækken. Bl.a. nedstrøm for Klinkvej (st. 118) hvor der er gode faldforhold. Dele af bækken er påvirket af sandvandring, i forbindelse med etablering af gydepladser bør der samtidig etableres sandfang. Fortsat udsætningsbehov. Lgd.: ca. 5,2 km, gbr.: 1,7 m, dybde: cm. Reguleret og delvis tilgroet grøft uden fiskerimæssig interesse. Lgd.: ca. 1 km, br.: 0,5 m, dybde: cm. 600 stk. ½-års stk. 1-års 20

21 Kølskærvad Bæk Strækningen fra udspring til opstrøms for dambruget ved Kølskærvadvej er reguleret og gennemløber et vanskeligt tilgængeligt område med ringe faldforhold. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 2 km, ( ) I nederste del af vandløbet er der god vandstrøm, sandet bund og gode skjul og opvækstpladser for ørred. Ringe gydeforhold, men stedvis er bunden dog let gruset. Pt. ligger der to dambrug på strækningen, begge med ikke passable stemmeværker. Begge dambrug er opkøbt af Skov- og Naturstyrelsen og lukker i Det formodes at stemmeværkerne herefter fjernes. Samtidig bør en vanskelig passabel vejunderføring, kort før udløbet i Ansager Å, gøres lettere passabel. Når stemmeværkerne er fjernet, bør der straks udlægges gydegrus i vandløbet. Vandløbet husede en god bestand af regnbueørred og kun få bækørred. Indtil dambrugene er lukket og stemmeværkerne er fjernet kan der udsættes ørred nedstrøms nederste stemmeværk, derefter ved Kølskærvadvej. Lgd.: ca. 1 km, gbr.: 1,3 m, dybde: cm. 600 stk. ½-års Tilløb til Ansager Å (123) Nørredkær ( ) Reguleret og sænket grøft sydøst for Stenderup. Generelt med ringe fysiske forhold for ørred. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,2 km, br.: 0,4 m. Den rørlagte strækning ved Vesterheden er nu fjernet og der er her fortrinlige fysiske forhold til at få etableret nogle gydepladser. Som helhed er vandløbet reguleret og delvis sænket. På strækningen fra udspring til dambruget nord for Sandagergård, er der en god vandstrøm af klart vand og med gode skjul og opvækstbetingelser for ørred, men kun ringe gydemuligheder. Strækningen husede en rimelig bestand af ældre udsatte ørred. 21

22 Nørredkær ( ) fortsat Nørrebæk ( ) Midtkær (129) Stemmeværket ved dambruget er ikke passabelt for opgangsfisk. Nedstrøms passage er mulig. Der bør etableres opgangspassage ved dambruget samt gydepladser på strækningen. Fortsat udsætningsbehov. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 1,3 m, dybde: cm. Det videre forløb fra ovennævnte dambrug, nu kaldet Nørrebæk, til udløbet i Ansager Å er ligeledes reguleret, men med udmærkede fysiske forhold for ørred. God vandstrøm, sandet bund og delvis godt underskårne brinker. Strækningen er påvirket af okker i en grad, som gjorde vandet uklart på undersøgelsestidspunktet. Der blev registreret en passende ørredbestand for biotopen. Fortsat udsætningsbehov. Lgd.: ca. 3 km, gbr.: 2,8 m, dybde: 50->100 cm. Et gennemreguleret vandløb. Strækningen fra udspring til nedstrøms Ribe Landevej er med svag vandstrøm og kan i nedbørsfattige perioder udtørre. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 3,6 km, br.: 0,8 m, dybde: cm stk. yngel 600 stk. 1-års stk.1-års ( ) I øvrige del af vandløbet er der god vandstrøm samt udmærkede fysiske forhold for ørred. Egnet gydebund forekommer i flere områder på nedre strækning, men kun ved Daugårdvej (st.131) blev der registreret gydebanker samt årets yngel. Nedre del af strækningen husede tillige ældre ørred, som i antal stort set svarer til biotopskarakteren. Antallet af gydefisk må blive begrænset af stemmeværket ved dambruget i Nørrebæk. Det er derfor vigtigt at få stemmeværket gjort passabelt for optrækkende fisk. Fortsat udsætning. 22

23 Midtkær ( ) fortsat Sønderbæk ( ) Morsbøl Bæk Kærbæk ( ) Utoft Mosebæk ( ) Lgd.: ca. 5,7 km, gbr.: 1 m, dybde: cm. Vandløbet har sit udspring sydøst for Vesterhede og kaldes på øverste del for Sønderkær. Vandløbet er reguleret, men generelt med gode fysiske forhold for ørred. Der er god vandstrøm og godt underskårne brinker. Bunden er hovedsagelig sandet og med ringe gydemuligheder. Den registrerede ørredbestand svarede til biotopskarakteren. Der bør etableres et gydeområde i forbindelse med stryget ved st Fortsat udsætningsbehov. Lgd.: ca. 7,5 km, gbr.: 1,3 m, dybde: cm. Kaldes Morsbøl Bæk på øverste del og Kærbæk på nederste del til udløbet i Ansager Å. Vandløbet er trods reguleringer og sænkede delstrækninger et fysisk godt ørredvandløb. God vandstrøm og velegnede skjul/ standpladser ved godt underskårne brinker samt vegetation m.m. Bunden er hovedsagelig sandet, den naturlige ørredreproduktion begrænser sig til området ved Kærbæk og er yderst beskeden. Den registrerede ørredbestand, som langt overvejende bestod af udsætningsfisk, svarede til biotopskarakteren. Der bør absolut etableres nogle gydepladser i dette vandløb. Der er flere områder på forløbet, som er fysisk velegnede. Fortsat udsætningsbehov. Lgd.: ca. 16 km, gbr.: 2,2 m, dybde: >110 cm. Et reguleret og grøftagtigt vandløb med god vandstrøm og hovedsagelig sandet bund samt udmærkede skjul og opvækstbetingelser for stk. yngel 600 stk. ½-års stk. yngel stk. ½-års stk. 1-års stk. yngel stk. ½-års stk. 1-års 23

24 Utoft Mosebæk ( ) fortsat Grøften fra Kvie Sø (148) Mejlsbæk ( ) Sønderby Bæk Hestkær Bæk ( ) ørredyngel. Stedvis med egnet og benyttet gydebund, men den naturlige reproduktion er beskeden. Gydebetingelserne bør forbedres ved udlægning af mere gydegrus. Fortsat udsætningsbehov. Lgd.: ca. 3 km, gbr.: 0,9 m, dybde: cm. Et lille grøftagtigt vandløb med ringe fysiske forhold for ørred. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,7 km, br.: 0,7 m, dybde: 5 cm. Reguleret grøft fra Morsbøl Mose. Bækken er stærkt påvirket af okker. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 3,4 km, gbr.: 1 m, dybde: cm. Strækningen fra udspring til området ved Nørremark kaldes Sønderby Bæk, og herfra til udløb i Kærbæk for Hestkær Bæk. Bækken er reguleret og fortrinsvis med sandet bund, kun pletvis med egnet gydebund. På hele forløbet er der god vandstrøm samt gode skjul- og opvækstpladser for ørred. Vandet er generelt klart, men fra området ved Hestkær Bro er bækken belastet af okker i en grad, så udsætningsfiskene tilsyneladende undviger fra området (st.157) trods udmærkede fysiske forhold. Som helhed er den registrerede ørredbestand ikke optimal. Der ligger et mindre dambrug ved vandløbet. Stemmeværket ved dambruget er ikke passabelt for opgangsfisk og på undersøgelsestidspunktet var afgitringen ikke tilfredsstillende: nedtrækkende fisk kunne gå direkte ind i fødekanalen. Der bør etableres passage ved dambruget ligesom afgitringen skal forbedres. Desuden bør der etableres egnede gydepladser på strækningerne både oven- og nedenfor dambruget. Pga. de ringe gydeforhold samt spærringen ved dambruget kan en ørredbestand, indtil videre, stk. yngel 24

25 Sønderby Bæk Hestkær Bæk ( ) kun opretholdes gennem udsætning. Lgd.: ca. 11,2 km, gbr.: 1,7 m, dybde: >90 cm. fortsat stk. ½-års stk. 1-års Ballebæk (158) Øvre del af bækken er stærkt okkerbelastet. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 2,5 km, br.: 1,1 m, dybde: 20 cm. ( ) Nederste del af bækken er ligeledes belastet med okker. Men der er god vandstrøm og i øvrigt med gode opvækstbetingelser for ørred. Der er ingen gydemuligheder i vandløbet. Med hensyntagen til okkerpåvirkningen må den registrerede ørredbestand anses for tilfredsstillende - alle ørred var i fin kondition. Fortsat udsætning Lgd.: ca. 2,3 km, gbr.: 1,9 m, dybde: >70 cm stk. ½-års Tilløb til Ansager Å fra Mølgårde (161) Tilløb til Varde Å (162) Pøtmosebæk ( ) Holme Å Reguleret og sænket grøft, som er stærkt okkerbelastet. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 3,5 km, br.: 1 m, dybde: cm. Tilløb fra Vestermark som delvist er rørlagt eller med stillestående vand og meget blød sandet bund. Uegnet for ørred. Lgd.: ca. 0,5 km, br.: 1,2 m, dybde: 20 cm. Vandløbet, som udspringer i Pøtmose, er rørlagt over flere strækninger. Såfremt vandløbet frilægges - især bør nederste rørlægning fjernes - kan udsætning blive aktuel. Lgd.: ca. 3,4 km, gbr.: 0,8 m. Holme Å, som udspringer i Bække Mose, er på hele sit lange forløb til området nord for Hostrup et fortrinligt ørredvandløb. God vandstrøm, varieret bund med sand, gydegrus, stryg og høller samt et slynget forløb gennem et flot terræn. Et stort antal dambrug er beliggende ved åen. 25

26 Holme Å ( ) På strækningen fra udspring til Hovborg ligger en række dambrug med impassable- eller vanskelige passable stemmeværker. På strækningen er der god frisk vandstrøm og potentielle gydeområder samt fortrinlige opvækstforhold for ørred. Strækningen huser en mindre, formentlig lokal selvreproducerende ørredbestand. Der blev dog ikke registreret yngel. Dambrugene bør gøres passable for vildfisk, især det impassable stemmeværk ved Hovborg Fiskeri bør gøres passabelt. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 15 km, gbr.: 5,2m. ( ) På det videre forløb til nord for Hostrup ligger ligeledes en række dambrug, men alle med passagemulig for vildfisk. Pga. af stor vanddybde blev der ikke foretaget egentlig bestandsanalyse på strækningen. En punktbefiskning ved Hovborg viste, at åen husede en del større ørred samt laks, stalling og regnbueørred m.fl.. Den aktuelle bestandsstørrelse og artssammensætning som helhed er dog ukendt. Men på grundlag af åens generelt gode fysiske forløb, tilstand samt gyde- og opvækstpotentiale må det formodes at åen delvis huser en passende ørredbestand. Lgd.: ca. 22 km, gbr.: 8,2 m. ( ) Nord for Hostrup ledes hovedparten af vandet fra Holme Å i Holme Kanal til Karlsgårde Sø. Dette bevirker at Holme Å på strækningen fra forgreningen til udløbet i Varde Å er betydelig mindre end åen i øvrigt. På strækningen, som forløber pænt slynget gennem terrænet, er der god vandstrøm og gode skjul og opvækstpladser for ørred. Bunden er sandet uden gydemuligheder for ørred. Vandet er uklart pga. okker. Der blev registreret lille bestand af udsatte ørred. Fortsat udsætning på øverste del af strækningen. Lgd.: ca. 12 km, gbr.: 3,8 m, dybde: >100 cm stk. 1-års 26

27 Holme Kanal Varde Kanal Hovborg Nordre Bæk (176) Tilløb til Holme Å ved Baldersbæk Tilløb til Holme Å (177) Tilløb til Holme Å (178) Kanaler som er uegnet til udsætning af ørred. Varde Kanal: lgd. : ca. 10 km. Holme Kanal: lgd.: ca. 5,3 km. Et kort vandløb, som udspringer fra området i den nordlige del af Hovborg. Vandløbet er reguleret, sænket og med jævn til god vandstrøm. Bunden er blød-sandet med nogen sandvandring. I åbent terræn forløber bækken med udmærkede skjul og opvækstpladser for ørred. Men en del af vandløbet er beskygget af træer og er her med yderst ringe skjulforhold for ørred. Der blev ikke observeret egnet gydebund. Vandløbet er gennem den seneste periode forsøgsvis anvendt til udsætning. Ved undersøgelsen blev der registret få yngel samt ældre ørred, alle i dårlig kondition. Krøgebro Dambrug, som er beliggende ved vandløbet nedstrøms for stationen (176), opdrætter bækørred. De registrerede yngel kan være undsluppet fra dambruget. Pga. af vandløbets generelt ringe fysiske tilstand for ørred samt at dambruget skal passeres i en ca. 60 m lang rørlægning gør, at der ikke kan anbefales udsætning i vandløbet. Krøgebro Dambrug har en pligtudsætning på 250 stk. store ørred. Lgd.: ca. 1,4 km, gbr.: 1,8 m, dybde: cm. Ved Baldersbækvej er tilløbet opstemmet til 2 mindre søer. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 1,2 km. Et tilløb fra Langmose i Baldersbæk Plantage. Alt vandet indtages til dambrugsdrift kort før udløbet i Holme Å. Uegnet til udsætning Lgd.: ca. 4 km, br.: 2 m. Et ganske lille tilløb fra området ved gården Tofterup. Svag vandføring i sommerperioden og som helhed for ubetydelig til udsætning. Lgd.: ca. 0,5 km, br.: 1 m. 27

28 Tilløb til Holme Å vest for Nørre Starup (179) Grønmose Bæk (180) Stærkt okkerbelastet. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 2 km, br.: 1,6 m, dybde: 20 cm. Vandløbet udspringer fra Grønmose og er på øvre strækning utilgængelig. I området fra vejen Sønderbro til sammenløbet med afløbet fra Gravlund Dambrug er der god vandstrøm og i øvrigt udmærkede opvækstforhold for yngel. Der er ingen gydemuligheder, men der er udmærkede fysiske forhold til etablering af et gydeområde. Ørredudsætning på strækningen har været stoppet i nogle år pga. ringe vandkvalitet. Denne del af bækken forekommer nu renere og kan forsøgsvis genoptages til yngeludsætning. Lgd.: ca. 2,1 km, br.: 1,1 m, dybde: cm stk. yngel (181) Strækningen fra sammenløbet til udløbet i Holme Å er er reguleret, med blød sandet - slammet bund. Generelt med for ringe fysiske forhold for ørred. Gravlund Dambrug, der ligger opstrøms sammenløbet i Vestterp-Haltrup Bæk, har en pligtudsætning på 500 stk cm ørred, som udsættes på denne nedre strækning. Ingen yderligere udsætning. Lgd.: ca. 0,6 km, br.: 1,8 m, dybde: cm. Vestterp-Haltrup Bæk (182) Klelund Bæk (183) Et tilløb til Grønmose Bæk. Gravlev Dambrug indtager alt vandet til dambrugsdrift. Ingen passagemuligheder. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 2,5 km. Et reguleret, sænket og retlinet vandløb som tillige er belastet med okker. Ringe bundfauna. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,6 km, br.: 1,7 m, dybde: cm. 28

29 Sdr. Starup Bæk ( ) Tilløb til Holme Å fra området ved Puglund (187) Nørbæk ( ) Bolhede Bæk ( ) Tilløb til Holme Å (193) Nørbæk ( ) Et reguleret og udrettet vandløb med god vandstrøm og hovedsagelig sandet bund. Kun i området ved st. 186 er der potentiel gydebund. På hele forløbet er der udmærkede skjul og opvækstpladser for ørred. Bækken er okkerpåvirket, men de udsatte ørred er i fin kondition og registreredes i et antal, som svarede til biotopskarakteren. Fortsat udsætning. Lgd.: ca. 3 km, gbr.: 1,2 m, dybde: cm. Reguleret og grøftagtigt vandløb med sandetgruset bund og tilsyneladende udmærkede opvækstbetingelser for ørredyngel. På undersøgelsestidspunktet med god vandstrøm, men kan muligvis være svagt vandførende i tørre perioder. Bør besigtiges endnu en gang, før der kan anbefales udsætning i tilløbet. Lgd.: ca. 1,8 km, br.: 0,9 m, dybde: Et tilløb til Holme Å, som er stærkt okkerbelastet samt lettere forurenet. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 4,1 km, gbr.: 1,6 m, dybde: cm. Tilløb til Nørbæk. Stærkt okkerbelastet. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 4 km, gbr.: 1,4 m, dybde: cm. Beliggende mellem Nordenskov og Øse. Et grøftagtigt vandløb med ringe forhold for ørred. Jævn vandstrøm, blød- sandet bund samt lettere forurenet. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 2,3 km, gbr.: 0,9 m, dybde: 20 cm. Udspringer fra området ved Høkær/ Heager og er et tilløb til Karlsgårde Sø. Bækken er okkerbelastet og i øvrigt med ringe forhold for ørred. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 4,3 km, gbr.: 1,4 m stk. ½-års 29