MARIAGERFJORD KOMMUNE PLAN FOR KLIMAFOREBYGGELSE

Transkript

1 Til Mariagerfjord Kommune Dokumenttype Rapport Dato 30. september 2009 MARIAGERFJORD KOMMUNE PLAN FOR KLIMAFOREBYGGELSE DEL I: KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASUDSLIPPET I MARIAGERFJORD KOMMUNE, 2007

2 KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASUDSLIPPET I MARIAGERFJORD KOMMUNE, 2007 Revision 1.1 Dato Udarbejdet af Helle Madsen Kontrolleret af Janus Søgaard Kirkeby & Peter Holm Godkendt af Peter Holm Beskrivelse Kortlægning af drivhusgasudslippet i Mariagerfjord Kommune, 2007 Ref. 0\D PTRH Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T

3 KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASUDSLIPPET I MARIAGERFJORD KOMMUNE, 2007 INDHOLD 1. INDLEDNING 1 2. KORTLÆGNING GENERELT ELFORBRUG FJERNVARMEPRODUKTION VARMEFORBRUG Fjernvarme Naturgas Olieforbrug Totalt varmeforbrug i Mariagerfjord Kommune TRANSPORT OG MOBILE KILDER Vejtrafik Togtrafik Ikke-vejgående mobile kilder: Landbrug Andre ikke-vejgående mobile kilder INDUSTRIELLE PROCESSER OPLØSNINGSMIDLER AREALANVENDELSE LANDBRUG Husdyrhold Landbrugsareal Samlet drivhusgasudledning fra landbruget i Mariagerfjord Kommune AFFALDSDEPONI OG SPILDEVAND RESULTATER SAMLEDE RESULTATER De væsentligste kilder og sektorer DRIVHUSGASUDSLIP FRA EL- OG VARMEFORBRUGET Varmeforbrug Elforbrug TRANSPORT OG ØVRIGE MOBILE KILDER LITTERATUR 20

4 KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASUDSLIPPET I MARIAGERFJORD KOMMUNE, 2007 FIGURLISTE Figur 2-1: Forholdsvis fordeling af elforbruget i Mariagerfjord Kommune... 4 Figur 3-1. Som sammenlignings grundlag vises her Danmarks drivhusgasudslip i 2007 fordelt på kilder [DMU 2009b] Figur 3-2. Udledning af drivhusgasser i CO 2 ækv. fordelt på kilder Figur 3-3. Udledning af drivhusgasser i CO 2 ækv. fordelt på kilder Figur 3-4. Udledning af drivhusgasser fra el- og varmeforbrug fordelt på sektorer Figur 3-5. Fordeling af energiforbrug til varmeforsyning Figur 3-6: Sektorernes varmeforbrug fordelt på fjernvarme og individuel opvarmning (individuel opvarmning inkluderer procesvarme) Figur 3-7: Sektorernes drivhusgasudslip fra varmeforbrug fordelt på fjernvarme og individuel opvarmning (individuel opvarmning inkluderer procesvarme) Figur 3-8. Fordeling af drivhusgasser fra varmeforsyning Figur 3-9. Fordeling af drivhusgasser fra transport... 19

5 1 1. INDLEDNING EU har opsat mål i sin klima- og energipakke, som gør medlemslandene forpligtede til at reducere sit udslip af drivhusgasser med 20 % inden år 2020 i forhold til Samtidig er der et mål om, at 20 % af energien i år 2020 skal komme fra vedvarende energikilder som eksempelvis vind, sol, biogas, vandkraft og lignende. Endelig iværksættes indsatser i forhold til de områder, der ikke er belagt med særlige kvoter såsom individuel opvarmning af bygninger, transport og landbrug. Udledninger fra disse ikke kvotebelagte områder skal reduceres med 20 %. Danmarks bidrag til at nå den samlede målsætning er sat til 20 % drivhusgasreduktion i den kvotebelagte sektor. Herudover skal Danmark op på 30 % vedvarende energi i I den ikkekvotebelagte sektor lægger EU-kommissionen op til, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 20 % inden En ny aftale forventes på plads i 2009 når FN afholder klimatopmøde i København (COP 15), som kan medføre, at EU landene skal skærpe sin drivhusgasreduktion fra 20 % til 30 % i Mariagerfjord Kommune vil gerne bidrage aktivt til at opnå disse mål indenfor sin egen geografiske afgrænsning gennem en kortlægning af drivhusgasudledningerne. Formålet med denne kortlægning er at opgøre udledningerne af drivhusgasser i Mariagerfjord Kommune for året 2007 og herefter danne baggrund for scenarieberegninger, hvor det vurderes, hvilke drivhusgasreduktioner forskellige tiltag vil medføre. Dette vil danne baggrund for varmeplanlægningen i Mariagerfjord Kommune og for et idékatalog, som bruges aktivt i forhold til fremtidige drivhusgasreducerende tiltag. Denne kortlægning kan således bruges som reference i forhold til fremtidige opgørelser og reduktionsmål. Den samlede klimaplan består således af følgende delrapporter: Delrapport I: Kortlægning af drivhusgasudslippet i Mariagerfjord Kommune, 2007 (nærværende rapport) Delrapport II: Scenarier for en reducering af drivhusgasudslippet i Mariagerfjord Kommune Delrapport III: Opgørelse af CO 2 udledninger fra Mariagerfjord Kommune som virksomhed og scenarier for CO 2 -reduktioner Delrapport IV: Idekatalog - Hvorledes kan drivhusgasudslippet i Mariagerfjord Kommune reduceres Herudover: Status og plan for varmeforsyningen i Mariagerfjord Kommune

6 2 2. KORTLÆGNING Kortlægningen er foretaget for år 2007 for hele Mariagerfjord Kommune. Kortlægningen har til formål at opgøre den samlede drivhusgasudledning (i CO 2 -ækvivalenter) i Mariagerfjord Kommune. Denne kortlægning vil så vidt muligt fordele drivhusgasudslippet på sektorerne: Husholdninger Handel, service og offentlige institutioner Industri Landbrug og gartnerier Transport og øvrige mobile kilder Affaldsdeponi og spildevand Kortlægningen foretages vha. KL s CO 2 -beregner. Der er dog udeladt opgørelse for arealanvendelse, som omhandler allerede etablerede vådområder, parker, skov mv., etablering af randzoner langs vandløb i ha samt skovrejsning. 1 Der medtages dog etablering af vådområder. Kortlægningen i Mariagerfjord Kommune afgrænses som hovedregel til at omfatte alle udledningerne inden for kommunegrænsen. CO 2 -udledning fra elproduktion medtages dog også fra den el der importeres til kommunen samtidig med, at elproduktionen, der sker indenfor kommunegrænsen fra eksempelvis vindmøller, medtages. Herudover er det valgt at kortlægge drivhusgasudledningen fra transport ud fra Mariagerfjord Kommunes egne borgeres transportarbejde ligegyldigt om denne foregår indenfor eller uden for kommunegrænsen. Den generelle beregningsmetode følger IPCC s metode til beregning af nationale CO 2 -opgørelser (IPCC, 2006). Grundlæggende beregnes udledningen af drivhusgasser som en aktivitet gange med en emissionsfaktor. For visse aktiviteter anvendes der nationale tal og gennemsnitsværdier, hvilket også kaldes Tier 1 niveau 2, mens der for andre aktiviteter er indhentet specifikke data og lavet beregninger på enten Tier 2 eller Tier 3. Tier 1 niveau vælges som regel, når aktiviteten ikke vurderes til at være væsentlig, eller hvor der ikke kunne indsamles data til en mere detaljerede kortlægning. Tier 2 og Tier 3 vælges derimod, når aktiviteten anses som væsentlig, og når aktiviteten måske afviger fra en gennemsnitsbetragtning. En yderligere grund til at vælge Tier 2 eller Tier 3, er at man ved Tier 1 normalt ikke kan måle virkninger ved at iværksatte virkemidler, da Tier 1 som nævnt er beregnet vha. gennemsnitbetragtninger. I Tabel 2-1 ses en oversigt over de tier-niveauer, som er anvendt i denne kortlægning. 1 Dette omhandler konvertering af landbrugsareal til vådområder, skov, parker, samt plantning af vejtræer mm. Disse aktiviteterne kan bidrage til CO2-lagring, men de fleste emner synes ikke vigtige i det samlede opgørelse, og det vurderes derfor, at de ikke bør medregnes i CO2- kortlægningen. Fremtidige omlægninger kan dog medtages som et virkemiddel, hvis drivhusgasreduktion er en væsentlig årsag til omlægningen. 2 Tier er et engelsk begreb, som ofte anvendes i sammenhæng med CO2-opgørelse. Tier kan bedst oversættes som lag eller niveau, som er trinvis opstigende. Tier-niveauerne beskriver detaljeringsgraden.

7 3 Tabel 2-1. Oversigt over tier niveauer for drivhusgaskortlægningen i Mariagerfjord Kommune Område Tier Databehov El- og fjernvarme Tier 2 Elforbrug fordelt på sektorer samt oplysninger om fjernvarmeproduktion Individuel opvarmning Tier for husholdninger Brændselsforbrug fordelt på sektorer (dels baseret på BBR register, dels på oplysninger fra varmeforsyningsselskaber og dels på oplysninger fra de mest energiforbrugende industrier i kommunen) Vejtrafik Tier 2 Mariagerfjord Kommunes borgeres trafikarbejde indenfor og udenfor kommunen, estimeret vha. DTU s transportvaneundersøgelse Togtrafik Tier 3 Togtrafikken indenfor kommunen Flytrafik, skibstrafik, fiskeri Tier 1 Befolkningstallet i Mariagerfjord Kommune samt ikke-vejgående mobile kilder: Have/husholdning, industri og skovbrug Ikke-vejgående mobile kilder: Tier 3 Landbrugsarealet fordelt på afgrøde type Landbrug Industrielle processer Tier 2 Oplysninger fra de relevante industrier Opløsningsmidler Tier 1 Befolkningstallet i Mariagerfjord Kommune Landbrug, husdyr Tier 1 Antal dyr. Landbrug, dyrkning af jord Tier 2 Landbrugsareal og de organiske landbrugsjorde fordelt på afgrødetype, udbytte mv., udbragt slam, alkaliske jorde og biogasanlæg Arealanvendelse Tier 2 Oplysninger fra de relevante aktiviteter Affaldsdeponi og spildevand Tier 1 Befolkningstallet over de sidste 50 år. 2.1 Generelt De generelle data, som CO 2 -beregneren anvender, er følgende: Tabel 2-2. Generelle oplysninger til CO 2-beregneren Indbyggertal indbyggere Landbrugsareal ha Skovareal ha Beregningsår Der er anvendt beregningsåret 2007, men da der endnu ikke er emissionskoefficienter for 2007 i CO 2 -beregneren, kan værktøjet derfor ikke lave en 100 % korrekt beregning på nuværende tidspunkt for året se eksempelvis afsnit 2.2 for yderlige oplysninger. 2.2 Elforbrug Elektricitet i Mariagerfjord Kommune bliver leveret af tre eldistributionsselskaber: ELRO, Energinord samt Energi Randers. Oplysninger er indhentet fra alle tre selskaber, og forbruget ses i 50H50H50H39HTabel 2-3 samt Figur 2-1, hvor det fremgår, at industrien står for den største andel med ca. 45 % af det samlede forbrug, mens de private husholdningers forbrug er på 27 %, og følges af landbrug/gartnerier samt handel og service som ligger tæt med forbrug på hhv. 13 % og 12 %.

8 4 Tabel 2-3. Elforbrug fordelt på sektorer Elforbrug fordelt på sektorer 2007 Institutioner MWh Handel og service MWh Husholdninger MWh Industri MWh Landbrug og gartnerier MWh Bygge og anlæg MWh Togdrift 35 MWh I alt MWh Fordeling af elforbruget i Mariagerfjord Kommune 1% 0% 9% 13% 12% 21% Institutioner Handel og service Husholdninger Industri Landbrug og gartnerier Bygge og anlæg Togdrift 45% Figur 2-1: Forholdsvis fordeling af elforbruget i Mariagerfjord Kommune Ud fra dette elforbrug beregnes CO 2 -udledningen. CO 2 -udledningen fra leveret elektricitet er opgivet i CO 2 -beregneren til at være 525 g/kwh i CO 2 -emissionen i 2007 var i midlertidig 506 g/kwh inkl. transmissionstab, når merbrændselsprincippet anvendes [DMU 2009a]. Dette vil medføre en mindre justering, når CO 2 -beregneren opdateres: Den samlede CO 2 -udledning i Mariagerfjord Kommune vil blive ca tons mindre, hvilket er en reduktion på ca. 0,7 % af den samlede udledning af drivhusgasser i Mariagerfjord Kommune. 2.3 Fjernvarmeproduktion Fjernvarmen i Mariagerfjord Kommune er leveret af 11 fjernvarmeselskaber: Als Fjernvarme, Arden Varmeværk, Assens Fjernvarmeværk, Astrup Kraftvarmeværk, Hadsund By's Fjernvarmeværk, Hobro Varmeværk, Mariager Fjernvarmeværk, Oue Kraftvarmeværk, Rostrup Kraftvarmeværk, Veddum Skelund Visborg Kraftvarmeværk samt Øster Hurup Kraftvarmeværk.

9 5 Tabel 2-4. Brændselsforbrug på varme- og kraftvarmeværker i Mariagerfjord Kommune MWh Biomasse Affald Naturgas Olie Als Fjernvarme A.m.b.a Arden Fjernvarmeværk A.m.b.a Assens Fjernvarmeværk Astrup Kraftvarmeværk Hadsund Fjernvarme Hobro Varmeværk A.m.b.a Mariager Fjernvarmeværk A.m.b.a Oue Kraftvarmeværk A.m.b.a Rostrup Kraftvarmeværk A.m.b.a Veddum, Skelund, Visborg Kraftvarmeværk Øster Hurup Kraftvarmeværk Total Andel 40 % 25 % 34 % 1 % I Tabel 2-4 fremgår det, at 65 % af brændselsforbruget stammer fra biomasse og affald, og således er 35 % af energiforbruget produceret med fossilt brændsel. Hertil skal det bemærkes, at naturgasforbruget på de fire decentrale kraftvarmeværker (udover varmeproduktionen) har medført en elproduktion på ca MWh, som erstatter anden el f.eks. fra de centrale kulkraftværker. Tabel 2-5. Energiproduktion på varme- og kraftvarmeværker i Mariagerfjord Kommune Varme ab værk Varmesalg Nettab Elsalg (MWh) (MWh) (MWh) Als Fjernvarme A.m.b.a ,0 % - Arden Fjernvarmeværk A.m.b.a ,2 % Assens Fjernvarmeværk ,2 % - Astrup Kraftvarmeværk ,0 % Hadsund Fjernvarme ,9 % - Hobro Varmeværk A.m.b.a ,5 % - Mariager Fjernvarmeværk A.m.b.a ,3 % - Oue Kraftvarmeværk A.m.b.a ,6 % Rostrup Kraftvarmeværk A.m.b.a ,4 % - Veddum, Skelund, Visborg Kraftvarmeværk ,6 % Øster Hurup Kraftvarmeværk ,9 % Total ,4 % Det skal bemærkes, at ikke alle varmeværkers regnskabsår følger kalenderåret, og derfor har det ikke altid været muligt at få oplysninger for 2007 fra værkerne. Det vurderes dog ikke, at disse afvigelser giver væsentlige ændringer i det samlede fjernvarmeforbrug og CO 2 -udledninger. Den samlede emission i kapitel 2 fra fjernvarmeproduktionen er beregnet ved merbrændselsprincippet. 2.4 Varmeforbrug Varmeforbruget i Mariagerfjord Kommune fordeler sig primært på varmekilderne fjernvarme, naturgas og olie, imens en mindre del fordeler sig på biomasse og solvarme Fjernvarme Fjernvarmeforbruget er oplyst af værkerne i Mariagerfjord Kommune. Fordelingen på tværs af de forskellige sektorer ses i nedenstående Tabel 2-6.

10 6 Tabel 2-6. Fjernvarmeforbrug i Mariagerfjord Kommune Fjernvarmeforbrug (MWh) 2007 Institutioner Handel og service Husholdninger Industri Landbrug og gartnerier 135 Bygge og anlæg 56 Total Naturgas Naturgasforbruget er oplyst af Naturgas MidtNord, som leverer naturgas i hele kommunen. Naturgas MidtNord har oplyst følgende forbrug: Tabel 2-7: Fordeling af naturgasforbruget i Mariagerfjord Kommune (Ledningstabet er oplyst til 0,004 %, hvilket svarer til kun 1,7 tons CO 2-ækv., og derfor ses der bort fra dette.) Villakunder og mindre forbrugere ( m 3 /år) m MWh Større forbrugere, skoler, virksomheder ( m 3 /år) m MWh Større virksomheder og varmeværker (> m 3 /år) m MWh Total m MWh Naturgasforbruget på MWh til større virksomheder og varmeværker fordeles mellem varmeværker, som har oplyst at de har brugt MWh og de resterende MWh fordeles mellem industri og gartnerier Olieforbrug Det har ikke været muligt at fremskaffe oplysninger om det faktiske olieforbrug til rumopvarmning i Mariagerfjord Kommune. Forbruget er derfor vurderet ud fra oplysninger i BBR-registeret samt nøgletal om energibehovet til opvarmning ved forskellige bygningsanvendelser (Rambøll, 2008). Tabel 2-8. Olieforbrug i forskellige sektorer på baggrund af BBR oplysninger Sektor GJ MWh Private husholdninger Handel, service og off. institutioner Industri Gartnerier og landbrug I alt Det skal bemærkes, at olieforbruget i Tabel 2-8 kun inkluderer mængden af olie anvendt til rumopvarmning, baseret på BBR oplysninger. Herudover kommer olieforbruget til industriens procesvarme Totalt varmeforbrug i Mariagerfjord Kommune Udover fjernvarme, naturgas og olie bruges der også i mindre grad elvarme, biomasse og sol til rumopvarmning. Det samlede varmeforbrug udgør ca MWh i 2007 fordelt som vist i 52H52H52H41HTabel 2-9. Det ses heraf, at olie udgør 38 % af det samlede varmeforbrug, mens fjernvarme dækker 28 % af varmeforbruget. Herefter følger naturgas, som dækker 14 % af den forbrugte varme.

11 7 Tabel 2-9. Samlet rumvarmeforbrug i MWh i 2007 i Mariagerfjord Kommune. (MWh) Boliger Handel og Service Industri Landbrug Total Andel Fjernvarme % Olie % Naturgas % Biomasse % Halm % El-ovn % Varmepumpe % Brændeovn % Solvarme % % Det skal gøres opmærksom på, at mængderne for naturgas og olie ikke er de samme som i Tabel 2-7 og Tabel 2-8, da mængderne i Tabel 2-9 er rumvarme forbruget, som indebærer en medregnet virkningsgrad for naturgasfyr og oliefyr. Hvorimod mængderne i Tabel 2-7 og Tabel 2-8 brændselsforbrug. I Tabel 2-9 er BBR-statistikken for forbruget af fjernvarme og naturgas erstattet med de reelle forbrugstal. Således er det 43 % af det samlede rumvarmeforbrug der er baseret på reelle tal oplys af forsyningsselskaberne. Det reelle forbrug af fjernvarme er opgivet af fjernvarmeselskaberne til at være 27 % lavere end det statistiske tal udregnet vha. BBR oplysninger, mens det faktiske forbrug af naturgas er 29 % højere end opgjort vha. BBR-registeret. Dette indikerer også, at der skal være opmærksomhed på en fejlmargin for de resterende oplysninger beregnet vha. BBR oplysninger. Men det vurderes at det samlede resultat er brugbart i forhold til de videre beregninger. 2.5 Transport og mobile kilder Transport og mobile kilder er opdelt på vej-, tog-, fly- og skibstrafik, fiskeri og ikke-vejgående mobile kilder. Vejtrafikken er med ca. 68 % den væsentligste bidragsydere til CO 2 -udslippet fra transportområdet. Det samlede drivhusgasudslip fra transportsektoren er ton CO 2 og udgør således ca. 14 % af Mariagerfjord Kommunes totale drivhusgasudslip Vejtrafik Transportarbejdet er beregnet vha. DTU Transports Transportvaneundersøgelsen [DTU 2009]. Der er brugt data fra Undersøgelsen fastlægger, hvor langt personer i Danmark i gennemsnit kører pr. dag fordelt på personbil, varevogn, motorcykel, bus mm. Disse data er opdelt alt efter, om personer i alderen år bor i landområder, i byer med indbyggere, byer med indbyggere osv. I Mariagerfjord Kommune bor der indbyggere i landområder, indbyggere i byer ( indbyggere), indbyggere i byer ( indbyggere), indbyggere i by ( indbyggere), indbyggere i byer ( ) og indbyggere i byer ( ). Ud fra oplysninger fra Nordjyllands Trafikselskab vurderes det, at den gennemsnitlige belægning af alle busser i Mariagerfjord Kommune er 9 passagerer. Det bør som tidligere nævnt bemærkes, at vejtrafikken opgøres ift. Mariagerfjord Kommunes borgeres trafikarbejde ligegyldigt, om denne trafik foregår indenfor eller udenfor kommunen. Således opgøres der i dette tilfælde ikke CO 2 -udslippet fra kommunen som geografisk område, men CO 2 -udslippet fra Mariagerfjord Kommunes borgere. Trafikarbejdet er fordelt som vist i Tabel 2-10.

12 8 Tabel 2-10: Årligt trafikarbejde i Mariagerfjord Kommune Transport mio. km/år tons CO 2 /år Fordeling af CO 2 Personbiler 390, ,51 81 % Varebiler 40, ,01 11 % Lastbiler 7, ,07 7 % Busser 1, ,98 2 % Knallerter 2,79 170,13 0 % Motorcykler 2,79 278,90 0 % Total 440, , % Togtrafik Togtrafikken er beregnet på baggrund af oplysninger fra BaneDanmark om antal tog, som kører på strækningen på 30 km igennem Mariagerfjord Kommune. BaneDanmark har oplyst togtrafikken for 2007 fordelt på forskellige typer tog, hvilket medfører det antal kørte km, som ses i Tabel Tabel 2-11: Antal km som tog har kørt i Mariagerfjord Kommune Togtype Antal km. IC3 Lyntog IC3 Intercity MR78 Regionaltog Godstog Total Ikke-vejgående mobile kilder: Landbrug Mariagerfjord Kommune er en landbrugskommune, og derfor er CO 2 -udledningerne fra landbrugets maskiner opgjort på Tier 3 niveau. Afgrødesammensætningen på Mariagerfjord Kommunes jorde er derfor opgjort, og CO 2 -udledningerne fra landbrugsmaskinerne er beregnet på denne baggrund. Tabel 2-12: Co 2-udledninger fra landbrugets mobile kilder i Mariagerfjord Kommune CO 2 -udslip fra landbrugets mobile kilder baseret på afgrødetyper Afgrødetype ha ton CO 2 Vårsæd Vintersæd Ærter Raps Frøgræs Kartofler + grønsager Roer Helsæd Grøntafgrøder Afgræsningsgræs Total Andre ikke-vejgående mobile kilder Flytrafik, skibstrafik, fiskeri samt de ikke-vejgående mobile kilder: Have/husholdning, industri og skovbrug er opgjort vha. Tier 1. Det er ikke muligt at indhente oplysninger fra f.eks. olieselskaber om det eksakte forbrug til disse kilder, men det vurderes, at Mariagerfjord Kommunes borgere hverken flyver eller sejler mere eller mindre end en gennemsnitsdansker. Ligeledes vurderes det, at borgerne i Mariagerfjord Kommune har en fiskeriaktivitet, som vurderes til at være som i gennemsnit i Danmark, og endelig vurderes det, at emissionerne fra have/husholdnings og industriens ikke-vejgående mobile kilder i Mariagerfjord Kommune ikke adskiller sig væsentligt fra

13 9 gennemsnittet i Danmark, således er disse emissioner opgjort ud fra indbyggertallet i Mariagerfjord Kommune. Emissionerne fra skovbrugets ikke-vejgående mobile kilder er opgjort ud fra skovarealet i kommunen. Udledning fra de forskellige ikke-vejgående transport kilder ses i nedenstående Tabel Tabel 2-13: Beregnet årlig udledning fra øvrige ikke-vejgående mobile kilder i Mariagerfjord Kommune Udledning fra øvrige mobile kilder 2007 Fly, indenrigs ton CO 2 Skibstrafik, indenrigs ton CO 2 Fiskeri ton CO 2 Non-road kilder ton CO 2 Non-road have/hushold ton CO 2 Non-road industri ton CO 2 Non-road skovbrug 511 ton CO Industrielle processer I samarbejde med kommunens virksomhedsafdeling er det undersøgt, hvilke virksomheder der muligvis udfører industrielle processer, som bidrager til drivhusgasudslippet, hvorefter disse virksomheder er blevet kontaktet. Det samlede bidrag fra industrielle processer bliver hermed ton CO 2 -ækvivalenter. 2.7 Opløsningsmidler Opløsningsmidlers bidrag til drivhusgasudslippet ligger på landsplan på bare 0,2 % af Danmarks samlede drivhusgasudslip, så det vurderes ud fra Tier 1 (indbyggertallet), som anbefalet i KL s CO2-beregner. For Mariagerfjord Kommunes udgør det 790 ton CO2-ækvivalenter. 2.8 Arealanvendelse Udledningen af drivhusgasser fra arealanvendelse omfatter ændringer i det eksisterende biomasseniveau. Det er her muligt at indregne ændringer gennem årene, såfremt der ændres på arealanvendelsen i kommunen. I Mariagerfjord Kommune er der gennemført etablering af vådområder på 202 ha, hvilket resulterer i en CO2-reduktion på 370 ton CO 2 -ækvivalenter. 2.9 Landbrug Landbruget bidrager til udledningen af drivhusgasser med en række aktiviteter. Denne kategori indeholder drivhusgasudledninger fra landbrug og gartneriers ikke energirelaterede udledninger. Det vil sige, at el- og varmeforbrug samt transportarbejde i landbrug og gartnerier ikke er indeholdt i denne del, da disse er inkluderet under de forrige afsnit. Til gengæld dækker beregningerne metanudledninger dels direkte fra dyr (tarmgas) og dels fra lagring og behandling af gylle. Lattergas fra lagring og behandling af gylle samt fra anvendelse af gødning er også inkluderet. Bidraget herfra udgør ca. 9 % af Mariagerfjord Kommunes samlede drivhusudslip. Mariagerfjord Kommune er en "landbrugskommune", hvor landbruget dækker ca hektar (405 km2) hvoraf ca ha blev dyrket i 2008, 352 ha lå brak og 401 ha var vedværende græs. Beregningerne for landbrug er lavet så detaljeret som muligt i KL s CO2-beregner, Tier 1 for husdyr og Tier 2 for landbrugsarealer Husdyrhold Til denne beregning skal der anvendes data for det antal årsdyr der i gennemsnit er i kommunen, disse data stammer fra 2007 [DMU 2009a ]. Som det fremgår af Tabel 2-14, medfører tarmgas og lagring af gylle en samlet udledning af metan og lattergas svarende til ca ton CO 2 - ækvivalenter.

14 10 Tabel 2-14: Antal husdyr og beregnet drivhusgasudslip fra husdyrene i Mariager Kommune, 2007 Husdyr Heste, antal Malkekøer, antal Kvier, antal Tyre og tyrekalve, antal Ammekøer, antal Får, antal moderfår Geder, antal modergeder Søer, antal Smågrise, antal 7-31 kg Slagtesvin, antal 31 kg-slagtning Dådyr, antal hinder Ræve, antal Mink, antal tæver Raccon, antal Æglæggere, antal Slagtekyllinger, antal Kalkuner, antal Gæs, antal Ænder, antal Antal Årsdyr stk stk stk stk stk stk. 126 stk stk stk stk. 296 stk. 516 stk stk. 0 stk stk stk. 0 stk. 359 stk. 0 stk. Metan emission fra husdyr og gødningslagre ton CH 4 Lattergasemission fra gødningslagre 81 ton N 2O Drivhusgas fra husdyr, Tier ton CO 2-ækv Landbrugsareal Afgrødefordelingen på almindeligt landbrugsjord er kortlagt vha. markblok oplysninger fra FødevareErhverv. Mængden af organisk landbrugsjord i kommunen er kortlagt ud fra DJF's jordbundsdata, og fordelingen af afgrøder på organisk jord er sket jf. landsgennemsnittet oplyst af DJF. Mængden af slam, frugtsaft mv. udbragt på kommunens landbrugsjord er kortlagt vha. oplysninger fra Plantedirektoratet, desuden er udbytte og mængden af halm bjærget i landsdelen fundet i Statistikbanken. Udledningen af drivhusgasser fra Mariagerfjord Kommunes landbrugsareal er således beregnet til ton CO 2 -ækvivalenter. Den meget høje udledning skyldes at der er meget organiskjord 3 i Mariagerfjord Kommune. Det antages at organiskjord (5.539 ha) i kommunen anvendes som gennemsnittet af organiskjord i Danmark gør. Dette medfører et meget stort udslip på ca ton CO 2 -ækv. pr. år! Det bør undersøges nærmere hvorledes de ha organiskjord i Mariagerfjord anvendes, da eksempelvis 1 ha organiskjord der ligger brak eller anvendes til vedvarende græs "kun" udleder ca. 9 tons CO 2 -ækv./år hvorimod 1 ha organiskjord med vintersæd medfører ca. 24 tons CO 2 - ækv./år og 1 ha med vårsæd udleder hele ca. 48 tons CO 2 -ækv. pr. år. Tabel 2-15 Oversigt over hvorledes det antages at organiskjord i Mariagerfjord Kommunen benyttes Afgrøde Ha organiskjord Vintersæd 1.708,1 Vårsæd 1.405,0 Raps 305,6 Majs 450,7 Kartofler og Roer 52,2 Græsfrø 79,2 Græs i omdrift 780,4 Vedvarende græs 400,6 Brak 351,7 Grøntsager 5,2 Elefantgræs 0,0 Pil 0,4 Øvrigt areal 0,3 Total 5.539,4 3 / Organiskjord er jord med højt indhold af organisk materiale, som nedbrydes ved dyrkning og afgiver metan.

15 11 Tabel 2-16: Data og drivhusgasudslip vedrørende landbrugsarealet Afgrødefordeling mv. Vintersæd, ha Vårsæd, ha Raps, ha Majs, ha Kartofler og Roer, ha Frøgræs, ha Græs i omdrift, ha, Vedvarende græs, ha Brak, ha Grøntsager Elefantgræs, ha Pil, ha Øvrigt landbrugsareal, ha Total landbrugsareal, ha Udbytte, vintersæd, Kg/ha Udbytte, vårsæd, Kg/ha Udbytte, raps, Kg/ha Udbytte, majs, Kg/ha Udbytte, Græsfrø, Kg/ha Værdier ha ha ha ha 382 ha 579 ha ha ha ha 38 ha 0 ha 3 ha 2 ha ha Kg/ha Kg/ha Kg/ha Kg/ha Kg/ha Vintersæd, andel hvor halmen er fjernet 0,56 Sædsæd, andel hvor halmen er fjernet 0,67 Raps, andel hvor halmen er fjernet 0,12 Majs, andel hvor hele afgrøden er høstet 1,000 Græsfrø, andel hvor halmen er fjernet 0,500 Ha organiske jorde, Tier ha Slam udbragt på landbrugsjord, kg N Frugtsaft og Industrispildevand udbragt, kg N Drivhusgas fra landbrugsarealet, Tier Kg N 800 Kg N ton CO 2 -ækv Samlet drivhusgasudledning fra landbruget i Mariagerfjord Kommune Det samlede drivhusgasudslip fra landbruget i Mariagerfjord Kommune var i 2008 på ton CO 2 -ækvivalenter. Udledningen består af ton CO 2 -ækvivalenter, som stammer fra husdyrproduktionen og ton CO 2 -ækvivalenter, som stammer fra dyrkningen af landbrugsarealerne Affaldsdeponi og spildevand Affald bidrager med udledning af drivhusgasser idet, affald, som er nedbrydeligt, og som er deponeret i løbet af de sidste 50 år, stadig kan bidrage med udledningen af metan. Udledningen af metan er beregnet i KL s CO 2 -beregner ud fra befolkningen i Mariagerfjord Kommune i løbet af de sidste 50 år. Befolkningstallet for 1971 til 2009 er fundet på Danmarks Statistik for de tidligere Arden, Hadsund, Mariager og Hobro kommuner. Befolkningstallet i perioden er skønnet ud fra disse tal. Der er i beregningerne taget højde for den mængde biogas (metan) der bliver indsamlet på landes lossepladser (godt 20 % af affaldsdepoternes drivhusgasudslip bliver indsamlet som biogas og brændt) Udledningen af drivhusgasser fra affald deponeret af Mariagerfjord Kommunes borgere udgør 520 ton CH 4 svarende til ton CO 2 i Udledningen fra spildevandshåndtering er ligeledes beregnet på Tier 1 niveau på baggrund af befolkningsstørrelsen og udgør ca ton CO 2 i 2007.

16 12 3. RESULTATER Resultaterne for Mariagerfjord Kommune som et geografisk afgrænset område præsenteres i dette kapitel. 3.1 Samlede resultater De væsentligste konklusioner er: Metan og lattergas udledninger fra landbruget er den største kilde til udledningen af drivhusgasser og udgør ca. 37 % af den samlede udledning i kommunen. CO 2 -udledningen, som skyldes varmeforbruget til individuel rumvarme og procesvarme, er den næststørste kilde og udgør ca. 32 % af den samlede udledning i kommunen, hvoraf industriens varmeforbrug udgør ca. 70 %. Landbruget (inkl. fiskeri) som sektor (inkl. udslip fra metan, lattergas, el, opvarmning og maskiner) er den sektor der udleder mest drivhusgas ca. 41 % af den samlede udledning i kommunen. Industrisektoren udgør ca. 31 % af den samlede udledning, hvoraf procesvarmen udgør ca. 70 % af industriens udledninger. Det skyldes primært en række større virksomheder, som er beliggende i Mariagerfjord Kommune. Mariagerfjord Kommune er vurderet til at have en samlet udledning på ca ton CO 2 som fordeler sig som vist i H54H54H42HTabel 3-1. Det svarer til en gennemsnitlig udledning på ca. 20,7 ton/borger per år i forhold til 12,5 ton/borger på landsgennemsnit (beregnet af DMU 2009b). Fordeling - Mariagerfjord Kommunes drivhusgasudslip i ,6% Energi Transport 37,2% 0,1% 0,2% 13,5% 47,4% Industriel procesemision Opløsningsmidler Landbrug Affaldsdeponi og spildevand Figur 3-1. Mariagerfjord Kommunes drivhusgasudslip i 2007 fordelt på kilder Fordeling - Danmarks drivhusgasudslip i ,1% 2,1% Energi 0,2% 3,8% 21,5% 57,4% Transport Industriel procesemision Opløsningsmidler Landbrug Affaldsdeponi og spildevand Figur 3-2. Som sammenlignings grundlag vises her Danmarks drivhusgasudslip i 2007 fordelt på kilder [DMU 2009b]

17 ton CO2-ækv. 13 Resultaterne er angivet i CO 2 -ækvivalenter, hvilket indebærer en omregning fra metan og lattergas til en tilsvarende mængde CO Udledning af drivhusgasser fordelt på kilder Tabel 3-1. Samlede resultater for udledning af drivhusgasser i Mariagerfjord Kommune fordelt på kilder Kilde tons CO 2 ton CO 2 /borger Fordeling El ,84 18,1% Vedvarende el produceret i kommunen ,87-3,8% Fjernvarme ,26 1,3% Individuel opvarmning og procesvarme ,60 31,8% Transport og øvrige mobile kilder ,81 13,5% Industriel procesemission ,05 0,2% Opløsningsmidler 791 0,02 0,1% Landbrug ,71 37,2% Affaldsdeponi og spildevand ,34 1,6% Arealanvendelse ,01 0,0% Total ,74 100,0 % Metan og lattergas fra landbruget viser sig at give det største bidrag til CO 2 -udledningen i Mariagerfjord Kommune med ca. 37 % af den samlede udledning i kommunen. Individuel opvarmning samt industriel procesvarme er den næststørste bidrager til CO 2 - udledningen med ca. 32 %, som fordeles med ca. 30 % til den individuelle opvarmning og ca. 70 % til industrien. Derfor anbefales det at overveje andre former for mere miljøvenlig procesvarme og dermed reducere CO 2 -udledningen. Det skal dog bemærkes, at virksomhederne er begyndt at erstatte brugen af naturgas med biomasse i 2008, hvilket har medført en drivhusgasreduktion på ca ton, svarende til ca. 4 % reduktion af hele kommunens drivhusgasudslip, men dette var ikke gældende i Fordelingen af drivhusgasudslippet ses også i Figur 3-3. Drivhusgasudslip fordelt efter kilder El Arealanvendelse Affaldsdeponi og spildevand Landbrug Opløsningsmidler Industriel procesemission Transport og øvrige mobile kilder Individuel opvarmning og procesvarme Fjernvarme Vedvarende el produceret i kommunen Figur 3-3. Udledning af drivhusgasser i CO 2-ækv. fordelt på kilder

18 ton CO2-ækv Udledning af drivhusgasser fordelt på sektorer Tabel 3-2. Samlede resultater for udledning af drivhusgasser i Mariagerfjord Kommune fordelt på sektorer Samlede drivhusgas udslip fordelt på sektorer El Individuel opvarmning Fjernvarme Mobile kilder Transport Metan og lattergas fra landbrug Metan og lattergas fra affald og spildevan Industriel procesemission Opløsningsmidler Fiskeri tons CO 2 Fordeling Husholdninger ,8% Handel, service og offentlige inst. (incl. byggeri) ,2% Industri ,3% Landbrug og gartneri (incl. fiskeri) ,0% Transport ,9% Affaldsdeponi og spildevand ,6% Vedvarende el produceret i kommunen ,8% Total ,0% Drivhusgasudslip fordelt på sektorer Fiskeri Opløsningsmidler Husholdninger Industri Transport Landbrug og gartneri (incl. fiskeri) Handel, service og offentlige inst. (incl. byggeri) Affaldsdeponi og spildevand Industriel procesemission Metan og lattergas fra affald og spildevand Metan og lattergas fra landbrug Transport Mobile kilder Fjernvarme Individuel opvarmning El Vedvarende el produceret i kommunen Figur 3-4. Udledning af drivhusgasser i CO 2-ækv. fordelt på sektorer

19 Tons CO2-ækvivalenter 43HFigur De væsentligste kilder og sektorer Som det fremgår af Figur 3-3, er Landbruget den kilde, der giver det største bidrag til drivhusgasudledningen i Mariagerfjord Kommune med ca. 37 % af den samlede udledning i kommunen. Den høje udledning skyldes bl.a. at der er meget organiskjord i Mariagerfjord Kommune, og det forudsættes at disse jorde (5.539 ha) anvendes som gennemsnits organiskjord i Danmark gør (Brak og vedvarende græs på 1773 ha, og dyrkning af ha), de organiske jorde medfører et udslip af ca ton CO 2 -ækv. pr. år! Drivhusgasudslippet fra kilderne Individuel opvarmning og procesvarme, elforbrug og transport er også store (henholdsvis 32 %, 18 % og 14 %). Landbruget er den sektor, der står for den største drivhusgasudledning (41 %), efterfulgt af industrien, der står for ca. 31 % af udledningen. Husholdninger er den sektor, der står for det tredje største udslip (ca. 12 %). Bemærk venligst at øvrige mobile kilder er fordelt på sektorerne husholdninger, handel mv., industri og landbrug mv., hvorimod at det ikke har været muligt at fordele transport på disse sektorer. Således ville f.eks. husholdningernes drivhusgasudslip stige fra ca. 12 % til ca. 16 % hvis bare halvdelen af drivhusgasudslippet fra personbiler blev placeret i sektoren husholdninger. I de efterfølgende afsnit uddybes de væsentligste drivhusgasudslip. 3.2 Drivhusgasudslip fra el- og varmeforbruget Det ses af 55H55H55H 3-5, at industrien står for hovedparten af udledningen af drivhusgasser ved varmeforbruget. Det skyldes det store forbrug af procesvarme. Herefter følger husholdningerne med også en forholdsvis stor udledning fra de individuelle opvarmninger. Fordeling af CO2-udledninger fra el- og varmeforbruget fordelt på sektorer Husholdninger Handel, service og offentlige inst. (incl. byggeri) Industri Landbrug og gartneri (incl. fiskeri) El Individuel opvarmning Fjernvarme Figur 3-5. Udledning af drivhusgasser fra el- og varmeforbrug fordelt på sektorer

20 Varmeforbrug Varmeforbrug fordelt på opvarmningsformer 5% 5% 0% 3% 9% 19% Fjernvarme Olie Naturgas Kul/koks Biomasse Solvarme Varmepumpe/el 59% Figur 3-6. Fordeling af energiforbrug til varmeforsyning Som det ses i Figur 3-6 udgør den største andel til opvarmning naturgas, hvilket skyldes den store mængde naturgas, der anvendes til individuel opvarmning i Mariagerfjord Kommune. Dette store forbrug kan reduceres ved at udvide fjernvarmen i de naturgasområder, hvor det er rentabelt med sådan en udvidelse, og varmepumper kan erstatte naturgas og olie i de områder hvor fjernvarme ikke er rentabel. Drivhusgasudslippet fra varmeforbruget er udregnet på baggrund af sektorens forbrug af fjernvarme samt individuel opvarmning, som omfatter naturgas, olie, kul, el, biomasse og solvarme. Drivhusgasudslippet afhænger således både af forbruget, og af hvor forurenende brændslet er. Fjernvarme i Mariagerfjord Kommune forurener i gennemsnit "kun" med 69 kg CO 2 /MWh, da den i høj grad er baseret på biomasse og affald. Derimod forurener individuel opvarmning og procesvarme med ca. 220 kg CO 2 /MWh, da den i høj grad er baseret på naturgas og olie, samt en del kul/koks. For at illustrerer dette viser både varmeforbruget og drivhusgasudslippet i Tabel 3-3, Figur 3-7 og Figur 3-8. Tabel 3-3: Sektorernes varmeforbrug og drivhusgasudledning fordelt på fjernvarme og individuel opvarmning (individuel opvarmning inkluderer procesvarme) Opvarmning MWh/år Fordeling Tons CO 2 Fordeling Individuel opvarmning husholdninger ,1 % ,8 % Fjernvarme husholdninger ,3 % ,8 % Individuel opvarmning handel, service og offentlige inst ,5 % ,2 % Fjernvarme handel, service og offentlige inst ,5 % ,9 % Individuel opvarmning Industri ,0 % ,2 % Fjernvarme industri ,5 % 480 0,2 % Individuel opvarmning landbrug og gartnerier 664 0,0 % 174 0,1 % Fjernvarme landbrug og gartnerier 135 0,0 % 9 0,0 % Individuel opvarmning: Total ,7 % ,1 % Fjernvarme: Total ,3 % ,9 % Total varme ,0 % ,0 %

21 17 Fordeling af MWh varmeforbrug fordelt på sektorer 0% 0% 0% 22% Individuel opvarmning husholdninger Fjernvarme husholdninger Individuel opvarmning handel, service og offentlige inst. Fjernvarme handel, service og offentlige inst. 58% 3% 9% 8% Individuel opvarmning Industri Fjernvarme industri Individuel opvarmning landbrug og gartnerier Fjernvarme landbrug og gartnerier Figur 3-7: Sektorernes varmeforbrug fordelt på fjernvarme og individuel opvarmning (individuel opvarmning inkluderer procesvarme) Fordeling af drivhusgasudslip fra varmeforbrug fordelt på sektorer 0% Individuel opvarmning husholdninger 0% 0% 21% Fjernvarme husholdninger 66% 3% 9% 1% Individuel opvarmning handel, service og offentlige inst. Fjernvarme handel, service og offentlige inst. Individuel opvarmning Industri Fjernvarme industri Individuel opvarmning landbrug og gartnerier Fjernvarme landbrug og gartnerier Figur 3-8: Sektorernes drivhusgasudslip fra varmeforbrug fordelt på fjernvarme og individuel opvarmning (individuel opvarmning inkluderer procesvarme) Sektorerne kan både nedbringe deres drivhusgasudslip ved at reducere deres varmeforbrug samt ved at skifte til fjernvarme eller et brændsel, der medfører et mindre drivhusgasudslip per leveret enhed varme. I forhold til at reducere varmeforbruget, så er der forskellige forhold, der gør sig gældende for hver enkelt sektor. Der skal derfor udarbejdes analyser samt en målrettet indsats til hver enkelt sektor, hvis drivhusgasudslippet skal reduceres gennem en nedsættelse af varmeforbruget. Der er store potentielle drivhusgasbesparelser ved at udskifte de meget drivhusgasforurenede brændsler med fjernvarme eller brændsler med lavere drivhusgasemissioner. Som det fremgår af Tabel 3-3, Figur 3-7 og Figur 3-8 så leverer fjernvarmen godt 11 % af varmen, men udleder kun knapt 4 % af drivhusgasudslippet fra varmeforbruget. Det fremgår også, at det er industriens varmeforbrug der udleder meget drivhusgas, hvilket bl.a. skyldes at industrien bruger kul, hvilke

22 18 de andre sektorer ikke gør Elforbrug Drivhusgasudslippet fra elforbruget er udregnet på baggrund af sektorens forbrug. Bemærk at el forbrugt til varme er ikke medregnet i dette afsnit med i afsnit El forbrugt i Vestdanmark medfører i gennemsnit en udledning på 525 kg CO 2 /MWh. Elforbrug Elforbrug og CO2 udslip fordelt fra på el fordelt forbrugere på sektorer 13% 3% 6% 12% Kommunale institutioner Øvrige offentlige institutioner Handel og service Husholdninger 21% Industri 45% Landbrug og gartnerier Figur 3-9. Fordeling af drivhusgasser fra varmeforsyning Elforbruget er mere spredt end varmeforbruget, men også for elforbruget er husholdningerne og industrien de store aftagere som det ses i Figur 3-9. Al el leveres fra samme kilde (elnettet), så sektorerne kan kun nedbringe deres drivhusgasudslip fra el ved at reducere deres elforbrug. Forskellige forhold gør sig gældende for hvert enkelt sektor, så der skal analyser samt målrettede indsatser til hver enkelt sektor, hvis elforbruget og dermed drivhusgasudslippet skal nedsættes.

23 Transport og øvrige mobile kilder Figur 3-10 viser udledningen fra trafiksektoren. Det ses af figuren, at især personbiler står for størstedelen af CO 2 -udledningen fra trafiksektoren. Varebiler, lastbiler, busser og står dog for samlet set 14 % af udledningen fra transportsektoren. Togtrafikken udgør ikke mere end ca. 5 %. Øvrige mobile kilder udgør ca. 19 %, her er det især industri og landbrug der bidrager. 7% 3% 1% 3% 5% 0% 14% Fordeling af drivhusgasudslip fra transport 2% 0% 7% Personbiler Varebiler, lastbiler og busser Knallerter og motorcykler Tog Skibe Fly Fiskeri Industri 58% Landbrug Skovbrug Have/husholdninger Figur Fordeling af drivhusgasser fra transport

24 20 4. LITTERATUR DMU 2009a: Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau Beskrivelse af beregningsmetoder, baggrundsrapport til den kommunale CO 2 -beregner DMU 2009b: Denmarks national inventory report 2009 Emission inventories submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change, Neri Technical report no. 724, 2009, DTU 2009: "Transportvaneundersøgelsen", Rambøll 2008: Varmeplan Danmark, Bilag 1 Varmeatlas, udarbejdet af Rambøll og Ålborg Universitet for Dansk Fjernvarme, 2008 DSB, 2007: DSB Miljørapport 2007, fundet på DSB/Virksomheden/Rapporter-og-regnskab/Aarsrapporter/