Lektieintegration, lærersamarbejde og faglighed på en ny måde. - Erfaringer fra Tønder Gymnasium og HF - Ved Marie-Louise Ebert og Mikkel Pedersen

Transkript

1 Lektieintegration, lærersamarbejde og faglighed på en ny måde - Erfaringer fra Tønder Gymnasium og HF - Ved Marie-Louise Ebert og Mikkel Pedersen

2 Disposition Overordnet spørgsmål: Hvad gør vi? (og hvad gør det ved fagene) 1) Faglighed på en ny måde 2) Lærersamarbejdet 3) Lektieintegration 4) Hvad vil vi gøre i fremtiden?

3 1. Faglighed på en ny måde Historie Samfundsfag Religion Ny faglighed? eller faglighed med tre fag? Ks-fagligheden Undervisningsfaget Undervisningsfaget Undervisningsfaget > Vidensfaget Vidensfaget Vidensfaget

4 1. Faglighed på en ny måde Fælles begreber Fundamentalisme? Ekstremisme? Radikalisering? Islamisme? Konservative kristne? Jihadister? Ortodokse?

5 1. Faglighed på en ny måde Fælles læsestrategier Samarbejde mellem dansk-engelsk med afsmitning på KS-gruppen kommunikationsmodellen Anvendelse af kildekritik i religion og samfundsfag Fx overvejelser om autencitet, afsender, tilblivelsessituation, tendens (mindre relevant med sekundær/primær eller første-/andenhånds) Tabellæsning/statistik Metodisk konsensus

6 1. Faglighed på en ny måde Fælles afsæt og introduktion Fælles afsæt: Fælles problemstillinger for forløbet Klar fokus for kursisterne og hjælp til kollegerne

7 1. Faglighed på en ny måde Fælles afsæt og introduktion Fælles introduktion: Fælles tilstedeværelse i første lektion Fx brainstorm eller brille-kursus Hvilke emner til hvilke fag? Hvilke metoder til hvilke fag? Formål: fælles retning, sammenhæng Flydende vs. klare grænser ml. fag

8 1. Faglighed på en ny måde Fælles materialer Samfundsfag Ideologi Styreform Religion Menneskesyn Religionens rolle Historie Hvorfor? Sammenhæng?

9 1. Faglighed på en ny måde Hvad gør det ved fagene? I KS skal man have et konstruktivistisk forhold til sit fag - Fagenes betydning for kursisternes omverdensforståelse er central - Nutidigt fokus fagene bliver redskabsfag for kulturforståelse Styrkelse Læreplanen: af det Undervisningen enkelte fag skal -udvikle Uddybning kursisternes af fagets selv- emner og (fx omverdensforståelse velfærdsstaten) og -derigennem Skarpere fokus bidrage på det til at metodiske skabe -fagligt Åbenlys fundament relevans for pga. selvstændig nutidigt stillingtagen fokus og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund Svækkelse af det enkelte fag - Metode mere end indhold? - Nålestik vs. overblik - Dybde vs. bredde - Omverdensforståelse vs. faglig fordybelse

10 2. Lærersamarbejde Lærersamarbejdet Forløbsplaner Åbne lektioner Udfordring: Hvordan løser man i dagligdagen det øgede behov for samarbejde, som KS kræver, hvis det skal fungere? Fælles evaluering Progressionsplan Fælles konferencer Kompetence-katalog Kursusdage

11 2. Lærersamarbejde Fælles konferencer Ved at have en fælles KS-konference, opnås: - Bevidsthed om sammenhæng hos kursister - Overblik over hvad kollegerne laver

12 2. Lærersamarbejde Fælles konferencer Samfundsfag Religion Historie

13 2. Lærersamarbejde Progressionsplan Progressionsplan for alle forløb Fokuspunkter Faglige mål Evalueringspunkter Vises til kursisterne i starten af forløbet + ved projektarbejdet

14 2. Lærersamarbejde Fælles evaluering Summativ Alle projekter afsluttes med synopsis og fremlæggelser i grupper Åben votering Formativ Coaching i grupperne Spørgeskema eller åben evaluering med henblik på Arbejdsformer Gruppedannelse Vejledning Fremlæggelser Respons m.m.

15 2. Lærersamarbejde Forløbsplaner Historie Samfundsfag Religion Tidslinje, Fælles USA s problemstillinger grundlæggelse Liberalismens (se idealer: tidligere) Uafhængighedserklæringen Indvandring Udarbejdet - Ekspansion med overlap menneskerettigheder i emner (fx ideologi) universitet) vestover American Progress Overblik! Borgerkrig og KKK Amerikansk identitet Krakket i 1929 og New Deal Borgerrettighedsbevægelse Monroedoktrin, 1VK, 2VK Interventionisme/isolationisme Trumandoktrin, kold krig, Koreakrigen Vietnamkrigen det nationale traume 9/11 og krigen mod terror Magtdeling, demokrati, Liberalismens idealer: Markedsøkonomi, statens rolle Finanskrise og stat det økonomiske kredsløb Sammenligning af det amerikanske og det danske politiske system Globalisering og amerikansk kultur Valgkamp og Obama Obamas sundhedsreform Albrights vurdering af synet på velfærdsmodel og fattigdom I Guds navn (Tv-udsendelse om kristent Kristendommens historiske oprindelse Kristendommens grundmyte, tro og lære Protestantisme og protestantisk fundamentalisme Religion og politik i USA Wall of separation Jerry Fallwell og Pat Robertson

16 2. Lærersamarbejde Åbne lektioner Nemt for kollegerne at: Få overblik over, hvad andre fag laver Se dagens spørgsmål Kopiere fra hinanden

17 2. Lærersamarbejde Kursusdage Efteruddannelse alle ks-lærere 1-2 dage pr. år (helst 1 dag pr. semester) Mål: faglig udvikling, nye forløb, oplære nye kolleger osv. Krav: der skal være et pædagogisk/didaktisk perspektiv (ikke ren forberedelse) Fokus: anvendelsesorientering, ud af huset kontakter osv. HF-eftermiddag alle HF-lærere Pædagogisk-didaktisk udvikling Introduktion til KS for nye lærere hvert år!

18 2. Lærersamarbejde Kompetence-katalog Med henblik på bedre udnyttelse af vu-/lc-lektioner Tekstlæsning Tabel- og figurlæsning Kilde- / materialekritik Materialesøgning, indsamling og bearbejdning Synopsis-skrivning Mundtlig fremlæggelse /eksamenstræning

19 3. Lektieintegration Lektieintegration /-fri i praksis Intro Deduktivt: Præsentation af problemstilling Induktivt: Oplevelse og formulering af spørgsmål = timens problemstillinger Arbejde Evt. indsamling af materiale Arbejde med (forskelligt) materiale (individuelt / par / grupper osv.) Arbejde med (forskellige) spørgsmål Opsamling Besvarelse af problemstilling (-er) gennem oplæg / matrix / debatpanel / web / artikel / plenum el. lign. Evaluering og oplæg til næste lektion

20 3. Lektieintegration Hvorfor? De forberedte x Lektier De uforberedte Læreren

21 3. Lektieintegration Hvorfor? Kursister Lærer

22 3. Lektieintegration Hvad med de gode kursister? Stilladsering Hver kursist(-gruppe) hjælpes på forskellig vis med at løse opgaven Fx niveaudeling Differentiering Ekstraopgaver Forskellige opgaver Forskellige produktkrav

23 3. Lektieintegration Hvad med de gode kursister? Eksempel: Differentiering

24 3. Lektieintegration Hvad med de gode kursister? Eksempel: Differentiering Opgave: gruppe 1 Opgave: gruppe 2 Undersøg på baggrund af artiklen mange indvandrere har ikke et arbejde og statistik 1, hvad man kan udlede om finanskrisens betydning for udlændinges beskæftigelse

25 3. Lektieintegration Materialevalg og variation Klippe-klistre! Filmklip Billeder Less is more Aktiviteter Statistikker Egne produktioner

26 3. Lektieintegration Anvendelsesorientering og kursistaktivering Ofte er der en distance mellem kursistens verden og det, der skal læres Og teksten gør især for svage tekstlæsere distancen større

27 3. Lektieintegration Anvendelsesorientering og kursistaktivering Kursistaktiverende og anvendelsesorienterede undervisningsformer kan hjælpe til at gøre det, der skal læres, mere nærværende, fx Eksempler i huset: Lav dit eget parti, Skriv en grundlov, Velfærdsmodeller som bjergbestiger, lav din egen religion, lav dine egne kilder osv. Eksempler ud af huset: Retssag, Sprogskole, Globaliseringsvandring, Bank-besøg, besøg hos healer, overfaldet, besøg asylcenter osv.

28 3. Lektieintegration Anvendelsesorientering og kursistaktivering Et eksempel: velfærdsmodellerne som bjergbestiger

29 4. Udfordringer Udfordringer Låst af områderne Kursistinddragelse Fornyelse Kampen om tiden Etc.