Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt
|
|
- Tove Anita Søndergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Miljøudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget og Europaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 25. marts 2015 Det Europæiske Miljøagentur præsenterer rapport om Europas miljø 2015 Det Europæiske Miljøagentur har udgivet en rapport om miljøets tilstand i Europa. Rapporten konkluderer, at selv en fuldstændig gennemførelse af eksisterende politikker ikke vil være tilstrækkelige til at nå EU's vision for 2050, der er angivet i det syvende miljøhandlingsprogram. Det drejer sig blandt andet om målsætningerne for biodiversitet, fiskeri, økologisk landbrug, nedbringelse af drivhusgasser, støjforurening mv. I den landespecifikke rapport for Danmark, den såkaldte Miljøtilstandsrapport, beskrives udviklingen for Danmarks miljø siden Dette gælder f.eks. udviklingen i skov- og landbrugsareal, luftkvalitet, grundvandet, klimaforandringernes betydning for Danmark, energiforbruget mv. Baggrund og formål Det Europæiske Miljøagentur (EEA) offentliggjorde den 3. marts 2015 rapporten Europas miljø tilstand og fremtidsudsigter Rapporten er en integreret vurdering af Europas miljø, og indeholder vurderinger og data på specifikke lande og landesammenligninger. 1 The European environment state and outlook (2015) ( European Environment Agency (EEA). 1/6
2 Miljøagenturet formidler oplysninger til politikere og offentligheden. Agenturet støttes i sit arbejde af Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (Eionet), der består af 39 europæiske lande 2. Først gennemgås hovedpointerne i Miljøagenturets rapport. Herefter gennemgås en Miljøtilstandsrapport, som giver indblik i udviklingen for Danmarks miljø siden år Hovedpointer i Miljøagenturets rapport Miljøagenturets rapport 3 understreger behovet for mere ambitiøse politikker for at nå EU's vision for Hovedkonklusionen i rapporten er, at selv om en fuldstændig gennemførelse af eksisterende politikker er afgørende, vil de nuværende miljøpolitikker ikke være tilstrækkelige til at nå EU's vision for 2050, der er angivet i det syvende miljøhandlingsprogram. Ifølge rapporten finder der fortsat et tab af biodiversitet sted. 60 pct. af de vurderede beskyttede arter og 77 pct. af de vurderede habitater menes at være i ugunstig bevaringsstatus. Ifølge rapporten er Europa ikke på vej til at nå sit mål for 2020 om at bremse tabet af biodiversitet. På resultatsiden de seneste år nævner rapporten, at der generelt er sket en forbedring af luft- og vandkvaliteten, mens flere affaldsressourcer genbruges. Dette har samtidig skabt en række jobs i den grønne sektor. Også ferskvandskvaliteten er forbedret i de senere år, men omkring halvdelen af Europas ferskvandsområder kan sandsynligvis ikke opnå god økologisk tilstand i Biodiversiteten i hav- og kystmiljø er et særligt fokusområde. Belastninger omfatter skader på havbunden, forurening, invasive arter mv. Overfiskeriet er faldet i Atlanterhavet og Østersøen, men Middelhavet viser et mere negativt billede, hvor 91 pct. af de vurderede arter ifølge Miljøagenturets rapport blev overfisket i Under 6 pct. af landbrugsområderne i Europa blev i 2012 brugt til økologisk landbrug, og der var store forskelle landene imellem. 2 EEA-landene består af EU-28-landene, medlemslandene Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Tyrkiet samt samarbejdslandene Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien. 3 Rapporten Europas miljø tilstand og fremtidsudsigter 2015 består af to rapporter og over 80 online briefinger. De omfatter en synteserapport og en rapport om globale megatendenser, suppleret af 11 briefinger om globale megatendenser, 25 europæiske briefinger og 9 briefinger om landesammenligninger. Til sidst findes 39 briefinger om lande og regioner, som er baseret på nationale rapporter om miljøets tilstand i de pågældende lande, samt 3 regionale briefinger. 2/6
3 Udledningen af drivhusgasser er faldet med 19 pct. siden 1990, selv om den økonomiske produktion er steget med 45 pct. Forbruget af fossilt brændstof er mindsket. Det gælder også visse forurenende stoffer fra transport og industri. Luft- og støjforurening forårsager fortsat alvorlige helbredsvirkninger i byområder. I 2011 blev ca tilfælde, ifølge EEA s rapport, af for tidlig død i EU tilskrevet fine partikler, mens eksponering for støj bidrager til mindst tilfælde af for tidlig død som følge af hjertesygdomme hvert år. EEA konkluderer, at de nuværende politikker er ikke tilstrækkelige til, at Europa kan opfylde sine langsigtede miljømål, herunder at reducere drivhusgasudledningerne med pct. Landespecifik rapport for Danmark Der er udarbejdet en Miljøtilstandsrapport 4, som giver indblik i udviklingen for Danmarks miljø siden år Miljøtilstandsrapporten er en faglig uafhængig analyse, som er udarbejdet af COWI A/S med bistand fra en række ministerier og andre interessenter. Rapporten behandler i alt 10 temaer, som gengives nedenfor. Arealer Mere end halvdelen af Danmarks areal (66 pct.) anvendes ifølge Miljøtilstandsrapporten til landbrugsjord. Skov, byer og infrastruktur er alle arealanvendelser, der er i stigning. Det sker primært på bekostning af landbrugsarealet. Det totale skovareal i Danmark udgør ca. 14 pct. af det samlede areal. Økologisk landbrug i Danmark udgjorde ca. 7 pct. af landbrugsarealet i Andelen af økologiske landbrug er imidlertid stigende. Efter 1990 ernes kraftige vækst i økologisk landbrug og et fald i perioden fra 2002 til 2006 har det økologiske areal i 2012 passeret sin hidtidige største udbredelse i Luft I Danmark er udledningen af kvælstofoxider, flygtige organiske stoffer, svovldioxid og ammoniak ifølge rapporten faldet kraftigt de seneste 10 år. Der er stigende fokus på de sundhedsmæssige konsekvenser partikeludledning, som især skyldes brændeovne og dieselpartikler fra transport. 4 Miljøtilstandsrapporten (2014): COWI. 3/6
4 I de større danske byer er der sket væsentlige forbedringer i luftkvaliteten, men i København er det stadig en udfordring at overholde EU s grænseværdier for udledning af kvælstof (NO2). Vand Mange danske søer er i dag stærkt påvirket af næringsstoffer, men de seneste år er der set en forbedring i miljøtilstanden. Grundvandet påvirkes af nuværende og tidligere aktiviteter på jordoverfladen. Nitrat fra landbrugets kvælstofgødning og pesticidaktivstoffer samt nedbrydningsprodukter fra både landbrug og andre kilder er de stoffer, der oftest bliver fundet i grundvandet. Husholdningernes vandforbrug er faldet meget siden slutningen af 1980 erne, hvor der blev indført vandmålere de fleste steder. Efter år 2000 faldt vandforbruget ikke lige så hurtigt. Havet Tilførslen af næringsstoffer til havet fra Danmark er halveret siden Det skyldes ifølge Miljøtilstandsrapporten, at spildevandsrensningen er forbedret. Der er også lavere kvælstoftab fra dyrkede marker. Til gengæld er der stadig generelt for høje tilførsler af næringsstoffer til de danske fjorde, og derfor problemer med iltsvind. På verdensplan er overfiskeri en trussel mod fiskebestandenes overlevelse. I Danmark ligger flere af de kommercielle fiskebestande på et bæredygtigt niveau, men der er stadig bestande, der ikke ligger inden for sikre biologiske grænser. 5 Klimaforandringer I Danmark er udledningen af drivhusgasser faldet siden 1990 erne og frem til i dag. Men temperaturen er steget ca. 1,5 C siden 1873, og den årlige nedbør er i samme periode steget med 100 mm. Vejret er blevet vildere med hyppigere orkaner, orkanagtige storme og skybrud. Vandstanden i havene omkring Danmark er ifølge rapporten steget knap 10 cm i perioden , og havtemperaturen er stigende. Et andet resultat af de begyndende klimaforandringer er mere pollen i luften en større del af året. Natur og biodiversitet 5 Ifølge Miljøtilstandsrapporten findes der næsten 200 marine fiskearter i Danmark. Der er endnu ikke et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at fastsætte videnskabeligt baserede kvoter for alle kommercielt udnyttede arter, men dette vidensgrundlag er under opbygning. 4/6
5 De nuværende og kommende klimaforandringer giver desuden et øget pres på biodiversiteten, bl.a. fordi mange arter kan få øget behov for at flytte sig, f.eks. hvis kystnære naturområder og levesteder forsvinder som følge af havstigning. Det seneste årti har arealet af såkaldt lysåben natur været nogenlunde stabilt, men naturkvaliteten og den biologiske mangfoldighed er i tilbagegang. Biodiversiteten i nogle danske skove er høj, men det danske landareal indeholder en relativt lille andel skov sammenlignet med vore nabolande. I EU er der i gennemsnit et 3-4 gange større skovareal pr. indbygger end i Danmark. Naturressourcer Den danske energiproduktion er fortsat større end det nationale forbrug. Det samlede danske energiforbrug er faldet med 7 pct. fra 1990 til Transportsektoren står for den største andel af energiforbruget. I 2012 var Danmarks andel af vedvarende energi 23 pct. 6 Det tal skal ses i lyset af målsætningen for 2020 om, at 30 pct. af Danmarks energi skal produceres ud fra vedvarende kilder. Materialeforbruget pr. indbygger i Danmark er faldet siden 2006 og er på niveau med, hvad det var i slutningen af 1990 erne. Danmarks såkaldte økologiske fodaftryk, der er et udtryk for hvilket areal Danmark samlet set lægger beslag på gennem ressourceforbrug og miljøpåvirkning, er blevet en anelse mindre. Men det er stadig et af verdens største, og ca. 3 gange så stort som verdensgennemsnittet. 7 Miljø og sundhed Udendørs luftforurening, især i de større byer, er årsag til for tidlige dødsfald og forværring af luftvejssygdomme og hjerte-kar-sygdomme. I Danmark skønnes luftforurening ifølge rapporten at forårsage for tidlige dødsfald om året. Der er ligeledes problemer med uønskede kemikalier kan måles i blod, urin og hår hos befolkningen, og børn er særligt udsatte for mange af disse kemikalier. Forbrug 6 Andelen af vedvarende energi er opgjort som andelen af det samlede bruttoenergiforbrug uden medregning af energi fra affald. 7 Det økologiske fodaftryk er en sammensat indikator for menneskers forbrug af naturens ressourcer og den tilhørende miljøpåvirkning. Fodaftrykket omregner ressourceforbruget og miljøpåvirkningen til det areal per indbygger, som er nødvendigt, for at naturen kan forny de naturressourcer der anvendes i forbindelse med den enkeltes forbrug. 5/6
6 De største miljøpåvirkninger fra danskernes forbrug kommer fra forbrug til transport og fødevarer. Affaldsmængderne har været generelt stigende fra 1994 til 2008, både i alt og pr. dansker. Det ser dog ud til, at denne tendens måske er ved at vende. 29 pct. af affaldet forbrændes, og den producerede energi anvendes både til el og varme. I husholdningerne er genanvendelsen steget fra 20 til 40 pct. siden Mængden af affald til deponering er faldet kraftigt fra over 20 pct. i 1994 til omkring 6-7 pct. i 2009 og Miljøpolitik Danmark anvender ifølge Miljøstandsrapporten omkring 0,7 pct. af de samlede offentlige udgifter på miljøbeskyttelse. Målt i 2012-kr. er den offentlige indsats på miljøbeskyttelsesområdet faldet fra 10 mia. i 1998 til 8 mia. i 2012, hvilket svarer til et fald på ca. 20 pct. Udgifterne til miljøbeskyttelse er dog ifølge rapporten stadig blandt de højeste i EU. Med venlig hilsen Christian Willer (5526) 6/6
Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 279 Offentligt Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Folketingets Miljøudvalg Den 2. april 2014 Lars Fogh Mortensen Almut Reichel Det Europæiske Miljøagentur
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om miljø Udviklingen på luftområdet For
Læs mereNATUR OG BIODIVERSITET
NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs meremiljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre
Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereDen nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference
Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Transportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereGrønne nationalregnskaber og det grønne BNP
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.
Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereØkonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen,
Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet/Det Miljøøkonomiske Råds formandskab Præsentation ved Miljøøkonomisk Seminar, Økonomisk Institut, 8. Marts 2012
Læs mereMiljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål
Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål Møde i Rådgivningspanelet for DCE, 6. marts 2019 Mads Leth-Petersen Baggrund FN vedtog 2030 dagsordenen for bæredygtig udvikling og de 17 verdensmål i sept. 2015
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereDen seneste valgperiode har været hård ved miljøet
Den seneste valgperiode har været hård ved miljøet Selvom flere partier i regeringen angiver at være de mest ambitiøse på klimaets vegne, er det på centrale klima- og miljøområder gået den gale vej de
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereIngen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto
Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal
Læs mereDanmarks Havstrategi. Miljømålsrapport
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God
Læs mereNEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU
21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger
Læs mereA8-0249/139
21.10.2015 A8-0249/139 139 Jens Rohde and others Artikel 4 stk. 1 1. Medlemsstaterne begrænser som minimum deres årlige menneskeskabte emissioner af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), andre flygtige
Læs mereFremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV)
Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv Den strategiske miljøvurdering (SMV) v. Caroline Hartoft-Nielsen og Ulf Kjellerup 8. maj, 2008. Den strategiske miljøvurdering - Disposition Disposition:
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereEt godt liv i en ressourcebegrænset
isstock Et godt liv i en ressourcebegrænset verden EU s 7. Miljøhandlingsprogram (MHP) frem til 2020 Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU s miljøpolitik siden begyndelsen
Læs mere8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereCBD COP13 - teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereIngen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima
Ingen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima Danmark har tilsluttet sig, hvor en række mål og delmål omhandler miljø- og klimaudfordringer. På 4 ud af 5 målbare delmål er udviklingen stagneret
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereDet Europæiske Miljøagentur
Det Europæiske Miljøagentur Det Europæiske Miljøagentur Opgave Det Europæiske Miljøagentur (EEA) er det EU-organ, som skal sikre solid og uafhængig information om miljøet. Vi er en betydelig informationskilde
Læs merePræcisering af task-forcens arbejdsfelt -afgrænsninger og definitioner. Task-force for øget ressourceeffektivitet
Præcisering af task-forcens arbejdsfelt -afgrænsninger og definitioner Task-force for øget ressourceeffektivitet Task-forcens arbejdsdefinition En barriereer regulering, der hæmmer virksomheder i Danmark
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereEU s fremtid Forslag til en bæredygtig udvikling
EU s fremtid Forslag til en bæredygtig udvikling Spørgsmål, øvelser og opgaver Indledning, Fremtidens EU de fem scenarier 1. Kender I andre steder, hvor man bruger scenarier? Hvorfor kan det være en god
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereSammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening
Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en
Læs mereMiljøminister Ida Aukens tale til Dansk Miljøteknologis vintermøde d. 26. januar 2012
Indledning: De to kriser Det er nok ikke overgået nogens opmærksomhed, at Europa står midt i en økonomisk og finansiel krise. Det ved I virksomheder om nogen. Men samtidig oplever verden også en krise
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereBORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG
HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,
Læs mereEuropaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt
Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative
Læs mereKlimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereDatakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj
Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereNATUR OG MILJØ 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 183 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 183 Offentligt DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Direktør Henrik Sandbech NATUR OG MILJØ 2009 AARHUS UNIVERSITET Præsentation af NATUR
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget og Miljøudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om plasticaffald Sammenfatning Kommissionen
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereMere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.
Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal
Læs mereHøring af EU Kommissionens forslag til afgørelse om 6. miljøhandlingsplan
Høring af EU Kommissionens forslag til afgørelse om 6. miljøhandlingsplan Generelt Med udløbet af det seneste miljøhandlingsprogram har Kommissionen taget initiativ til en handlingsplan for den næste tiårs-periode.
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mereRådets konklusioner om integreret jordbundsbeskyttelse
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. juli 2002 (29.07) (OR. en) 10800/02 ENV 397 AGRI 170 DEVGEN 106 ELARG 233 FORETS 23 FSTR 12 RECH 121 REGIO 22 TRANS 200 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet
Læs merePå grundlag af disse meddelelser fastsættes i vedlagte skemaer datoen, fra hvilken den diagonale kumulation gælder.
23.1. DA Den Europæiske Unions Tidende C 22/3 Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsesdatoen for den regionale konvention om pan-euro- Middelhavsregler for præferenceoprindelse eller protokollerne om
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser. Natur og Miljø 2005 Illustreret sammenfatning
Danmarks Miljøundersøgelser Natur og Miljø 2005 Illustreret sammenfatning Natur og Miljø 2005 Illustreret sammenfatning Redaktion: Hanne Bach Niels Christensen Henrik Gudmundsson Trine Susanne Jensen Bo
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen
Læs mereUNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING Tirsdag den 6. november 2007 Kl. 9:30 11:30 Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg Mødelokale: Mødelokale 2 (3.
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereDen delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.
Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - Bilag 613 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. april 2019 Europa-Kommissionens delegerede retsakt om fastlæggelse af kriterier for biobrændstoffer
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereBilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.
Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.
Læs mereVORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V
Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget Til: Dato: Europaudvalget 15. januar 2008 Miljø- og Planlægningsudvalgets udtalelse til Europaudvalget om Kommissionens
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt 2011/0002725 Kommunal Vandhandleplan Dato 23. februar 2012 Deltagere ved screeningsmøde Stine Holm, Kenneth Berger, Pernille
Læs mereFlerårigt arbejdsprogram for EEA 1999-2003 en kort oversigt
Flerårigt arbejdsprogram for EEA 1999-2003 en kort oversigt 1 2 Indledning Det Europæiske Miljøagentur blev oprettet med henblik på at støtte Fællesskabets miljøpolitik og fremskridtet mod en bæredygtig
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereSammenfatning. Samfundets miljøpåvirkninger. Landbrug, skovbrug og fiskeri
Sammenfatning 1 Samfundets miljøpåvirkninger Udviklingen i samfundet påvirker miljøets og naturens tilstand. Forandringer i befolkningens størrelse og alderssammensætning, i produktion og i forbrug er
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen?
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen
27.4.2015 B8-0360/1 1 Betragtning C a (nyt) Ca. der henviser til, at temaet for Milanoudstillingen i 2015 hovedsageligt er fødevarer, herunder også fiskeri, der lige som landbrug hænger tæt sammen med
Læs mereRåd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag
- jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereGør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling
Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gitte Krasilnikoff, 20. maj 2014 Dagens program 1. Hvorfor grøn omstilling og bæredygtig? 2. Grøn forretning som vejen til vækst 3. Virksomhedscases
Læs mere