Status på Ungeindsatsen oktober 2015

Transkript

1 Status på Ungeindsatsen oktober 2015 Kommunalbestyrelsen besluttede i efteråret 2013 at opprioritere ungeindsatsen bl.a. gennem nedsættelse af et Ungeudvalg ( 17 stk. 4. udvalg) i en toårig periode. Baggrunden herfor var, at antallet af unge på kontanthjælp havde været stigende igennem de senere år og at 29 pct. af kommunens 24-årige i 2012 ikke havde afsluttet en ungdomsuddannelse. Ungeudvalget blev nedsat med repræsentanter fra erhvervslivet, ungdomsuddannelserne, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsrådet, Glostrup Skole, kommunalbestyrelsen og administrationen. I forbindelse med nedsættelse af Ungeudvalget besluttede Kommunalbestyrelsen et kommissorium for Ungeudvalgets arbejde. I kommissoriet er der opstillet fem overordnede mål, som udvalget skulle arbejde med: At øge andelen af unge med en gennemført ungdomsuddannelse At øge andelen af unge med en kompetencegivende uddannelse At reducere antallet af unge på kontant- og uddannelseshjælp At styrke/fastholde unges varige tilknytning til arbejdsmarked At undgå marginalisering af unge Udvalget fik bl.a. til opgave at formulere en samlet ungestrategi med vision og mål for ungearbejdet i Glostrup Kommune. Ungestrategien skulle tilvejebringes ved at belyse, nytænke og beslutte, hvilke målrettede indsatser, der med fordel kunne igangsættes. Udvalget skulle både se på, hvordan eksisterende tilbud kunne udvikles og forbedres og på behovet for nye indsatser. Endvidere skulle udvalget arbejde med at få etableret en Unge- og Uddannelsesenhed (UUE) så der skabes én indgang til kommunen. Ungeudvalget havde første møde den 11. marts 2014 og holder niende og sidste møde den 27. oktober På møderne har både interne og eksterne oplægsholdere været med til at sætte fokus på ungeområdet. Med afsæt heri pegede Ungeudvalget på en række temaer og indsatser til ungestrategien. Temaerne og indsatserne blev grundlaget for udarbejdelse af ungestrategien, hvor en række fagpersoner var involveret i kvalificering af strategiens indsatser. 1

2 Ungestrategien I Januar 2015 besluttede Kommunalbestyrelsen Ungestrateg med fokus på uddannelse og beskæftigelse i for Glostrup Kommune. Udgangspunktet for strategien er, hvordan de unge får de bedste forudsætninger for at mestre eget liv og udfolde deres potentialer. Uddannelse hjælper de unge til bedre fremtidsmuligheder på arbejdsmarked og er dermed medvirkende til, at de unge kan få en god start på voksenlivet. Derfor er udgangspunktet for strategien uddannelse og beskæftigelse. Strategien indeholder fem overordnede mål for ungeindsatsen og fem resultatmål samt en række indsatser fordelt på fire overordnede temaer. Mål og resultatmål Samarbejde om og med den unge Øget indsats i skolen Fællesskaber for de unge Samarbejde med virksomheder, ungdomsuddannelser og andre Gennemgående for de fire temaer er, at den tidlige koordinerende indsats skal styrkes både internt og eksternt. Det betyder, at der er fokus på de unges trivsel, så der kan sættes ind så tidligt som muligt inden at problemerne vokser sig større. Under hvert tema er der beskrevet en række indsatser, som skal iværksættes for at styrke området. Resultatmålene Der følges op på resultatmålene en gang om året. Første gang var i marts 2015 (jf. notatet Opfølgning på resultatmål 17. marts 2015). Samlet set viser en opfølgning på resultatmålene fra marts en positiv udvikling. I foråret 2016 vil Vækst- og Beskæftigelsesudvalget blive præsenteret for en ny status på resultatmålene. 2

3 Samarbejde om og med den unge En indgang for de unge til Glostrup Kommune Indsatsbeskrivelse: Unge- og Uddannelsesenheden fungerer som én indgang for de unge der, hvor det er muligt og meningsfyldt. Enheden understøtter en samlet og koordineret ungeindsats i forhold til at få de unge i uddannelse og beskæftigelse og har en koordinerende rolle i forhold til øvrige relevante indsatser. Derfor afholder vi møder med og om den unge i Unge- og Uddannelsesenheden eller der, hvor de unge færdes. For at sikre en samlet og koordineret ungeindsats holder vi netværksmøder for ledere og nøglemedarbejdere, som har berøring med målgruppen for at videndele om de unge og om hinandens kompetencer og opgavefelter. Status på indsatsen: Det er et fundament for ungeindsatsen at tænke og arbejde i en netværksorganisering. Der er foretaget en række forskellige initiativer for at styrke netværket fx er UUE blevet præsenteret for en række forskellige aktører i Ungeindsatsen, ligesom de er præsenteret for UUE. Der er afholdt to kaffe- /netværksmøde for de kommunale aktører i ungeindsatsen. Her har været deltagelse af ca. 35 fagpersoner fra forskellige dele af ungeindsatsen. Der er planlagt yderligere et kaffe-/netværksmøde i december. De forskellige initiativer for at skabe netværk på tværs har styrket samarbejdsrelationerne blandt de forskellige aktører og indsatser. Det har stor indflydelse for den samlede ungeindsats, hvor det både afspejler sig i tilgangen til at løfte opgaverne i driften og i de mere udviklingsrettede opgaver. Der er en styrket inddragelse og nytænkning på tværs og spidskompetencerne i kommunen bringes i højere grad i spil. Indgangen til UUE på indvielsesdagen Formand for Ungdomsrådet Roar Reinert og borgmester John Engelhardt klipper snoeren til UUE 3

4 Medarbejderne i UUE Stemningsbillede fra Indvielsen De fysiske rammer og flytning Den 18. september blev UUE officielt åbnet i den gamle Bryggervilla. På 1. sal er der flermandskontorer, hvor medarbejderne er placeret på tværs af deres fagligheder, der er et større fælles mødelokale og et enkelt samtalerum. Stueetagen er indrettet ud fra et ønske om at skabe lyse og indbydende rammer, hvor den unge har lyst til at komme og oplever at blive taget seriøst. Der er både mulighed for en mere uformel snak i ungeloungen eller i sofaen og mere formelle/fortrolige samtaler i samtalebokserne. Der er opstillet computere, som de unge kan bruge til at søge relevant viden og som anvendes til CV-cafe. I det store mødelokale har Uddannelsescafeen, som er flyttet fra Dommervangen, til huse. Her kan unge på uddannelseshjælp følge et fire ugers forløb, som skal hjælpe dem videre mod uddannelse eller beskæftigelse. Unge som ikke er tilknyttet UUE kan af andre kommunale ungeaktører henvises til at deltage i dele af forløbet, som findes relevant fx om sundhed og identitet. Det andet mødelokale anvendes blandt andet af Ungdomsrådet. Når alle aktiviteter i stueetagen er i gangsat vil det emme af liv fra unge og fagpersoner. De unge har været involveret i hele processen med indretningen af UUE. Væggene pryds af en blanding af kunst, værker af elever fra Produktionsskolen og diverse statement fra forskellige indsatser målrettet de unge. Kulturelle/identitet Det er gennemsyret for arbejdet i ungeindsatsten, at fokus skal være på den unge og den unges behov derfor er hele tankesættet hos aktørerne ændret. Arbejdet med at skabe én indgang, handler ikke kun om at skabe en fysisk indgang, det handler også om, at fagpersonerne tænker én indgang i mødet med de unge. Dvs. at de unge ikke sendes rundt i systemet. Den første fagperson, som den unge møder, agerer ambassadør for hele ungeindsatsen og sikrer, at de rigtige koblinger og inddragelse af relevante fagpersoner finder sted. 4

5 Kommunikation Én indgang, handler også om én indgang i kommunikationen til den unge. For at signalere sammenhænge er der udarbejdet et logo for hele Ungeindsatsen, som skaber genkendelighed. Kage med logo fra invielsen af UUE Processen med at få skabt logoet begyndte med, at Ungdomsrådet udskrev en konkurrence blandt elever på Glostrup Skole og Produktionsskolen. Vinderlogoet blev designet af en elev på Produktionsskolen. Det indeholder bobler, der skal signalere skrøbelighed, samtidig med at vi bliver stærkere ved at stå sammen. Forslaget var af afgørende inspiration for det endelige logo. Der vil i løbet af efteråret blive arbejdet på at opgradere den del af kommunens hjemmeside, som henvender sig til den unge. Dg der oprettes en direkte adgang Fokus er på at skabe en indbydende digital indgang for den unge (og andre interesserede) med relevant information samlet et sted. Udgangspunktet om at møde den unge, hvor den unge er, betyder, at de sociale medier også indtænkes som kommunikationskanal. Møder vi de unge, hvor de unge er Indsatsbeskrivelse: Det er afgørende for, om indsatser virker, at de unge mødes der, hvor de unge er. Derfor inddrager vi den unge, så vi sikrer, at vi tager udgangspunkt i den unge og dennes behov samt forpligter den unge. Vi sørger også for at inddrage relevante kommunale myndigheds- og ressourcepersoner og den unges eget netværk i løsningen af en given problemstilling. Indsatsbeskrivelse: De unge mødes der, hvor de er, og hvor det giver mening. Mentorerne mødes med de unge, hvor de unge ønsker at mødes. Virksomhedskonsulenterne møder de unge på virksomhederne og Arbejdsmarkedskonsulenterne (sagsbehandlerene) møder bl.a. de unge på deres uddannelsessteder. Opgaveteknisk mødes de unge også, hvor de er. Når en ung er ved at lande mellem to stole arbejdes der fokuseret og systematisk på, at dette ikke sker. Opgaverne/udfordringerne gribes og den unge hjælpes med at navigere i landkortet over ungeindsatser, ind til den unge lander det rigtige sted. Der er ofte særlig 5

6 omstændigheder, der gør situationen unik, derfor er der opmærksomhed på, at organisationen hele tiden skal lære og der skal findes nye veje. Sikrer vi en tidlig og systematisk identifikation og handling på potentielle barrierer for den unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse Indsatsbeskrivelse: Vi arbejder systematisk sammen med den unge om at minimere barriererne for, at den unge er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Når vi er bekymret for en ung, bruger vi de værktøjer, vi har til rådighed, for at sikre en tidlig indsats, og at denne er koordineret med relevante samarbejdspartnere. Vi sikrer, at de unge ikke er passive i længere perioder, og vi har en særlig opmærksomhed på psykisk sårbare unge og unge med et misbrug. På tilsvarende vis har vi et særligt fokus på sundhedsfremme og det kriminalitetsforbyggende arbejde. Vi har fokus på at iværksætte uddannelsesrettede indsatser for den unge, så den unge kan støttes i vejen mod en ungdomsuddannelse. Derfor vil vi fra første møde med den unge have fokus rettet mod uddannelse. Det betyder, at vi har relevante tilgængelige tilbud til unge, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Ligesom vi handler med det samme, når vi spotter, at en ung er ved at miste motivationen til at påbegynde eller fortsætte et uddannelsesforløb, ved fx at iværksætte en mentorindsats. Status på indsatsen: Der er indført en arbejdsgang, der betyder, at UU-Vestegnen sender indberetninger på unge, der falder ud af uddannelse, til leder af UUE. Herefter kan der hurtigt reageres og tages hånd om den unge. Fokus på sundhedsfremme sker blandt andet i relanceringen af Uddannelsescafeen, hvor et af temaerne omhandler sundhed og identitet. Her inddrages diætist og sundhedsplejen, så de unge mødes med fagpersoner med spidskompetencer på området. I Uddannelsescafeen er der også fokus på de mere borgerservicerettede forpligtelser (fx skattemappe, NEM-ID og pas). I løbet af efteråret forventes der en fokus på at få styrket samarbejdet med relevante aktører i forhold til de mere sårbare unge (KABS, misbrugskonsulent, SSP, politi, kriminalforsorg o. lign.). Glostrup Kommune er en del af Vestegnens Sundhedsforum, hvor der bl.a. sættes fokus på de unges forbrug af tobak og rushmidler. Sundhedsplejen har med sundhedsindsatser som x-it røg, seksuel sundhed og sundhedssamtaler i 7. og 8. klasse fået et tættere samspil med den unge både på individ og gruppeniveau. 6

7 Sørger vi for at den unge oplever gode overgange Notat okt Indsatsbeskrivelse: Vi har stort fokus på at sikre gode og trygge overgange for den unge, og vi ved altid hvem, der tager over, inden vi giver slip på den unge. Derfor udarbejder og følger vi retningslinjerne for Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse samt Overgangen fra ung til voksen og sikrer, at der ydes en koordineret indsats fx omkring brugen af mentorer og støttekontaktpersoner, for de unge, som har en social foranstaltning og fortsat har brug for støtte efter det 18. år. Ligesom vi har fokus på at skabe sammenhæng mellem de forskellige mentorordninger, fx i forhold til at den unge kun har en mentor/støttekontaktperson, eller at den unge kan have den samme mentor i 9. klasse, 10. klasse og de indledende dele af ungdomsuddannelsen. Status på indsatsen: Arbejdet med at udarbejde retningslinjer for overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er endnu ikke igangsat. Retningslinjerne Overgang fra ung til voksen er målrettet unge der har et fysisk eller psykisk handicap eller unge med psykosociale problemer, og som forventes at have behov for støtte, efter at de fylder 18 år. Samarbejdet på tværs i kommunen starter, når den unge fylder 16 år og understøtter, at der sker en tidlig og koordinerende indsats sammen med den unge og den unges familie i forhold til den unges fremtid. Samarbejdet består blandt andet i, at den unge og familien deltager i netværksmøder med relevante fagfolk fra både børne- og voksenområdet, hvor den unges behov og kompetencer sammenholdt med muligheder og ønsker for fremtiden sættes i centrum. Arbejdsmarkedskonsulenterne er begyndt at registre om den unge har en støttekontaktperson tilknyttet. Dermed kan det sikres, at der ikke iværksættes flere forløb på samme tid, hvis dette er uhensigtsmæssigt. Der er en opmærksomhed på ikke at introducere flere mennesker end nødvendigt for den udsatte unge. Mentoren udvælges ud fra om den unge har en god relation til en mentor og hvor den unges førstekommende udviklingstrin er. Har vi fokus på hvilke indsatser, der virker Indsatsbeskrivelse: Vi arbejder systematisk på hele tiden at optimere ungeindsatsen. Derfor anvender vi erfaring og viden om, hvad der virker, og vi dokumenterer og opbygger viden om vores indsatser for at sikre, at de giver de ønskede effekter. Status på indsatsen: Der er arbejdet med klare roller og snitflader for at sikre systematik i arbejdet. Der er fokus på at registrering i fagsystemer foregår ensartet og systematisk, således at der i højere grad kan trækkes data ud til opfølgning og måling. Der er indført nye registreringer for at kunne måle på nye indsatser, som fx de unges fastholdelse og gennemførelse af uddannelse. Der vil i løbet af det næste halve år blive sat yderligere fokus på måling og effekter af diverse indsatser. 7

8 Øget indsats i skolen Har vi rigtige tilbud og indsatser Indsatsbeskrivelse: Der er på Glostrup Skole i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingerne et stort fokus på at iværksætte forskellige tiltag og indsatser fx sommerskole, Drengeakademiet, skolepraktikordninger, fokusperson og muligheder for at blive tilknyttet en mentor. For at sikre, at der er de rigtige tilbud og indsatser, evaluerer vi systematisk og følger op på de initiativer, der er i gang, samt analyserer på, hvorvidt indsatsen er optimal i forhold til målgruppen. Der udarbejdes en vidensbank, der indeholder den viden, vi får om de unge, og om hvilke tiltag og indsatser, der virker over for de forskellige typer af elever i målgruppen. Status på indsatsen: Glostrup Skole har erstattet fokuspersonordningen med en kontaktpersonordning, hvor der er en større fokusering på faglærernes feedback og deres arbejde med tydelige læringsmål. Der er igangsat et arbejde med at udvikle kompetenceafklarende forløb i samarbejde med et gymnasium, hvor de unge deltager i et tre dages undervisningsforløb. Tilbuddet er målrettet den gruppe af unge, der ikke erklæres uddannelsesparat i 8. klasse og som har et ønske om at tage en gymnasial uddannelse efter 9. klasse. Målet er, at der skabes viden hos elever, deres kontaktpersoner og faglærere, der kan understøtte, at der arbejdes målrettet for at disse elever bliver uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse (ikke nødvendigvis STX). I forlængelse af de tre dage deltager lederne sammen med lærerne og uddannelsesvejlederen på gymnasiet i en konference med henblik på at udarbejde handleplaner for den enkelte elev. Drengeakademiet er et velfungerende koncept, der er målrettet den gruppe af elever, der har mistet motivationen for skole og uddannelse. Der er behov for at udvikle et lignende tilbud til piger med samme profil og et nyt tilbud til unge med depression og angst. P.t. er der tilrettelagt et nyt tilbud, der er en videreudvikling af drengeakademiet og som retter sig mod såvel piger som drenge. I sommeren 2015 tilbød Glostrup Kommune for første gang, at elever på Glostrup Skole kunne deltage i sommerskole. Tilbuddene rettede sig primært imod elever på klassetrin. Der blev udbudt tre forskellige tilbud, hvor der i alt var 45 pladser til rådighed. Dog valgte kun 12 elever at benytte sig af tilbuddene. Tilbuddene har på forskellig vis til formål at forbedre og understøtte eleverne fagligt, samtidig med, at eleverne får gode oplevelser sammen med andre. Tilbuddene var: 1. Sommerskole på Vestskovens Naturcenter (ingen elever tilmeldt sig dette forløb) 2. Camp True North (Syv elever fra Glostrup deltog sammen med 109 unge fra andre kommuner) 3. PlusCamp (fem elever deltog i dette tilbud) De forældre og elever skolen efterfølgende har talt med har alle tilkendegivet, at de har været glade eller 8

9 særdeles glade for at deltage i sommerskolen, og at eleverne har haft et stort eller særdeles stort fagligt glæde af tilbuddet. Glostrup Skole vil med afsæt i de erfaringer som er opnået efter det første år arbejdet på at styrke kommunikationen/annonceringen af tilbuddene, således at forhåbentlig flere elever vil tilmelde sig til næste års sommerskole. Der er stort fokus på den enkelte elevs læring og trivsel. Der arbejdes med at skabe en digitalplatform til logbogs arbejdet omkring den enkelte elev. Målet er, at der herved skabes en mere systematisk og sammenhængende viden om den enkelte elevs læring. Fokuserer vi på elevernes trivsel Indsatsbeskrivelse: Der er mange faktorer, der er afgørende for, om elever trives. Der er allerede fokus på mange af disse faktorer i Glostrup Skole fx gennem fokuspersoner. Arbejdet skal fortsætte i takt med, at vi øger indsatsen for at opspore mistrivsel og er særligt opmærksomme på fravær. Det gør vi bl.a. ved et godt og forpligtende tværgående samarbejde mellem aktører, der er i berøring med de unge. En barriere for, om den unge trives og er motiveret, er den unges mentale sundhed. På skoleområdet opleves det, at der er behov for at øge indsatsen overfor de psykisk sårbare i grundskolens udskoling og i 10. klasse. De unges mentale sundhed vil derfor være i centrum. Fravær er en stærk indikator for de enkelte elevers trivsel. Vi har derfor en forøget opmærksomhed på elevers fravær og reagerer hurtigt ved at iværksætte et konkret og passende tilbud om støtte til den udfordrede elev og dennes familie. Der skal således være et stærkt fokus på systematisk registrering af elevers fremmøde i Glostrup Skole og kommunens 10. klassestilbud. Der er klare handleplaner for, hvilke indsatser, der skal iværksættes, når en elev har et stort fravær, og hvordan der samarbejdes med relevante aktører. Status på indsatsen: Glostrup Skole sætter fokus på elevernes trivsel dels gennem de løbende samtaler mellem den enkelte elev og kontaktpersonen, men også ved at sætte ind ved hjælp af AKT lærer og lignende, når grupper af elever ikke trives. Der er stor fokus på børnenes trivsel, idet trivsel og elevernes faglige udbytte hænger nøje sammen. Der arbejdes systematisk med bearbejdning af resultaterne af den nationale trivselsmåling. Med afsæt i en analyse af den generelle situation for trivsel på hver skoleafdeling udarbejdes der en generel handleplan for skoleafdelingens arbejde med at gøre trivslen endnu bedre. Herudover udarbejdes analyser af trivslen i hver klasse samt en plan for, hvordan der kan arbejdes med trivsel i den enkelte klasse i skoleåret Elever, medarbejdere og forældre inddrages i processen med udarbejdelse af handleplanerne og i den løbende opfølgning på, hvordan det går med arbejdet for en endnu bedre trivsel. Sundhedsplejen har iværksat tiltag, hvor der i forbindelse med udskolingsundersøgelsen i 9. klasse tales med elever om oplevelse af deres skolegang. Der sættes fokus på både de negative og positive oplevelser med henblik på at få skabt en platform, så den unge kan være motiveret for videre læring og uddannelse. Programmet skolesundhed.dk er ved at blive implementeret. Programmet giver mulighed for at lave sundheds. og trivselsprofiler fra 0. til 9 klasse. Yderligere har systemet fået udarbejdet et ungdomsaspekt, 9

10 således at der kan laves undersøgelser om sundhed, trivsel og adfærd i relation til SSP. Sundhedsplejen er tovholder på indsamling af data ellers skal brug af sundhed.dk ske i samarbejde mellem skole, sundhedspleje og SSP. I dette skoleår er et af 10 erens fokusområder Fravær som indikator for bekymrende mental sundhed. Der er øget fokus på fravær og fraværets årsager. Kontaktlæreren arbejder tæt sammen med eleven og familien for at skabe forudsætninger for en ændring i fraværsmønsteret. Indsatsen koordineres i lærerteamet, og dokumentation og synlighed i indsatsen er fast punkt på teammøder. UUE s mentorkorps har været på besøg på 10 eren, og de første mentorforløb forventes igangsat i dette skoleår. Har vi fokus på en god overgang fra Glostrup Skole til ungdomsuddannelserne Indsatsbeskrivelse: Efter grundskolen skal den unge videre - nogle vælger et år i 10. klasse for at blive mere afklarede og modne, andre går direkte i gang med en ungdomsuddannelse, og andre igen kaster sig ud i noget helt tredje. Endelig er der, desværre, unge, der ikke kommer i gang. Et skift betyder, at den unge skal forholde sig til nye krav, forventninger og mennesker, hvilket kan være en stor omvæltning efter mange år det samme sted. Derfor er så glidende overgange som overhovedet muligt en vigtig faktor, især for at de mere sårbare unge kan håndtere overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Vi sikrer derfor, gennem en koordineret og sammenhængende indsats, hvor ingen slipper den unge, før en anden har taget over, at de unge får en god overgang. Vi udarbejder og følger retningslinjer for Overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, der klart beskriver, hvem der skal samarbejdes med, og hvem der er ansvarlig for hvad, således at der ligger en klar plan for den unge med angivelse af hvem, der følger op. Retningslinjerne anvender vi, når vi er bekymrede for en ung, der er ved at afslutte grundskolen. Status på indsatsen: Glostrup Skole arbejder med dette dels i samarbejde med de traditionelle tilbud, som eksempelvis brobygningsforløb i samarbejde med UU Vestegnen og dels i partnerskaber mellem ungdomsuddannelser, virksomheder og Glostrup Skole. I 10. klasse er eleverne i obligatorisk brobygning formidlet af UU-Vestegnen. Dertil kommer en uges erhvervspraktik, der skal støtte den unge i valget af ungdomsuddannelse/erhverv. Der arbejdes på et tættere samarbejde med produktionsskolen. Arbejdet med at udarbejde retningslinjer for "Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne" er endnu ikke påbegyndt. 10

11 Ser vi fremtidens 10. klasse som et springbræt Notat okt Indsatsbeskrivelse: 10. klasse kan være et springbræt for usikre eller sårbare unge over til ungdomsuddannelserne. Derfor har vi fokus på, hvordan et 10. klasses forløb kan gøres mere fleksibelt og inkluderende, så det kan bruges som et tilbud til forskellige grupper af unge. Det kan fx være ved at oprette et tilbud til de unge, der i dag ligger mellem 10. klasse og produktionsskole. Eller ved at oprette et tilbud i 10. klasse, der kan inkludere den gruppe af unge, der har særlige udfordringer og behov, men er velfunderede i skolens basisfag og har evner, der gør, at de stiller større krav til opgaver, udfordringer og kompleksitet, end det normalt er muligt i ordinært tilbud. Status på indsatsen: Center for Dagtilbud og Skole og Ungdomscenteret er påbegyndt arbejdet med at beskrive fremtidens 10. klasse i Glostrup. For at opkvalificere inklusionsindsatsen i 10. klasse, arbejdes der hele tiden på fleksible strukturer og alternative undervisningsforløb. 10. klasse byder på målrettede differentieringsmuligheder gennem dobbeltrække af valgfag, således at den unge kan vælge X-fag eller gymnasierettet i grundfagene dansk, matematik og engelsk. Endvidere forsøges 2-lærerordning fastholdt i videst muligt omfang, således at der kan være periodevise holddelinger og tættere faglig opfølgning til den enkelte, så inklusions- og fastholdelsesindsatsen kan opkvalificeres. 11

12 Fællesskaber for de unge Hjælper vi med en støttende hånd og et godt netværk Indsatsbeskrivelse: Vi etablerer en frivillig mentorordning, der har fokus på at støtte og motivere udsatte unge inden for områder som uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter. Kort sagt vi vil skabe relationer til de unge og hjælpe dem med at komme på rette vej. Der ses i den forbindelse på mulighederne for venskabsordninger, rollemodelkorps, ung til ung, storebrorordninger, brugen af erhvervsguiderne og netværk. Status på indsatsen: I marts blev indsatsen omkring frivillige mentorer igangsat med en workshop, hvor ca. 20 fagpersoner fra forskellige dele af kommunen deltog. Workshoppen blev afsluttet med nedsættelse af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra UUE, Varmeværket, Brumbassen og Kultur, som har arbejdet med at få etableret mentorordningen. Der har været annonceret efter frivillige mentorer og resultatet er, at der nu er 16 frivillige mentorer. Arbejdet for at finde mentes, som kan have glæde af at få tilknyttet en mentor, er nu igangsat. Pt. er der lavet fem match (der har været lavet yderligere to match, her har den unge dog valgt at springe fra), det forventes, at antallet af match løbende vil øges i takt med kendskabet til den frivillige mentorordning øges. For at sætte fokus på indsatsen er der udarbejdet postkort og plakater, som er distribueret til steder, hvor de unge kommer fx på Ungdomscenteret. Bidrager Ungdomsrådet og Ungeguiden til at skabe netværk blandt unge Indsatsbeskrivelse: Glostrups Ungdomsråd har fokus på, at der er plads til alle unge. Det er her, man kan møde op for at tale om sine udfordringer, møde nye venner, eller blot være sammen med andre unge. Ungdomsrådet er lyttende og imødekommende og samarbejder på tværs af alle med udgangspunkt i og respekt for den unges interesse. Ungdomsrådet informerer om og skaber netværk for unge i Glostrup. Ungeguiden er støttende og vejledende i forhold til arbejdet i Ungdomsrådet. Status på indsatsen: Ungdomsrådet arbejder løbende på at skabe en aktiv og alsidig ungdomskultur i Glostrup Kommune. Ungdomsrådet er en platform, hvorfra unge kan få reel medindflydelse på egen og andre unges trivsel, mestring og udfoldelse. Men også et sted, hvor unge kan udvide deres sociale netværk, udvikle deres evner til at samarbejde og opnå ny viden omkring projektarbejde, kommunikation og formidling. Det er de unge selv, som skaber aktiviteterne, der igangsættes af Ungdomsrådet på den måde sikres det, at der hele tiden er en interesse hos de unge for netop de aktiviteter, der iværksættes. Ungdomsrådet arbejder med at inddrage unge på tværs af fysiske, sociale og aldersmæssige skel. Fx tager repræsentanter fra Ungdomsrådet rundt og taler med unge i forskellige dele af kommunen. 12

13 Udover selve styregruppen er mange unge i Glostrup en del af de forskellige aktiviteter, som iværksættes af ungdomsrådet ligesom de er en del af Ungdomsrådets Facebookgruppe, som 1800 følger. Der er lagt mange kræfter i at skabe en musikkultur, hvor Battle of the Beats er den årlige kulmination på dette arbejde. Igennem Battle of the Streets arbejdes på at fremme Urban Street kulturen. Tiltag der er iværksat, fordi de unge efterspørger det. Igennem Zone 43 sætter Ungdomsrådet fokus på en række svære og til tider tabulagte emner, som de unge/dele af de unge tumler med fx Unge fædre, Unge og hash misbrug, Sex, kærester, kærlighed og venskaber, Mobning i Folkeskolen, mode og makeup osv. Ud over redaktionen er der etableret et ungepanel med ca. ti unge, hvor der tages pulsen på Glostrups unge. Panelet skiftes løbende ud med nye unge i alle aldre, baggrund osv. Ungeguidens overordnede arbejder, er, at støtte og vejlede unge mellem 15 og 25 år med henblik på, at gøre dem bedre i stand til at planlægge og gennemføre tiltag på ungeområdet, skabe nye muligheder for netværksdannelse gennem nye aktiviteter og arrangementer for den brede ungdom samt sikre en større forståelse og indsigt i lokaldemokratiet og de politiske beslutningsprocesser. Sikrer vi mødesteder for de unge Indsatsbeskrivelse: Der er fortsat fokus på at skabe åbne tilgængelige ungemiljøer for de unge i byrummet. Mødestederne/aktiviteterne skal samtænkes med de eksisterede tilbud og indgå i det øvrige byliv. Der skal tages afsæt i en rummelighed overfor de unge og deres kultur. Status på indsatsen: Administrationen har undersøgt forskellige muligheder, bl.a. som følge af en undersøgelse på Ungdomscenteret. Der er endnu ikke tilvejebragt et grundlag at træffe en beslutning på. Har vi fokus på et aktivt fritidsliv Indsatsbeskrivelse: Vi ønsker i Glostrup Kommune at støtte de unges aktive fritidsliv, fordi det er med til at fremme især udsatte unges vej til uddannelse og job. Et inspirerende netværk af gode rollemodeller kan hjælpe sårbare unge med at blive klædt på til at mestre eget liv. Gennem et aktivt fritidsliv kan de unge også finde motivation for sund livsstil, livsglæde og sociale kompetencer. Derfor er der fokus på udsatte unges tilknytning til foreningslivet og minimering af de barrierer, der er, for at de kan lave et aktivt fritidsliv. En styrket indsats sker ved, at både Glostrup Skole, fritidsklubberne, foreningerne og de andre aktører omkring de unge er opmærksomme på betydningen af de unges fritidsliv og samarbejder med de unge om at få dem i gang. Dette arbejde kan ske allerede i de tidlige år, hvor det i grundskolen er muligt at spotte hvilke unge, der mangler netværk og ikke har nogen aktive fritidsinteresser. Status på indsatsen: Der er stort fokus på et aktivt fritidsliv i kommunen. I forhold til fokus på de udsatte unge deltager der en medarbejder fra Team Kultur og Idræt i uddannelsescafeen. Fokus er på foreningsliv og netværk - Hvad er der af tilbud og muligheder og hvordan kommer den unge i gang med et aktivt fritidsliv. 13

14 Har vi fokus på boliger til unge Indsatsbeskrivelse: I Glostrup ønsker vi at understøtte og tilgodese unges behov for stabile boligforhold, imens de er under uddannelse. Især udsatte unge har typisk ikke et stærkt netværk eller nogen, de kan flytte ind hos. Boliger til de unge spiller derfor en vigtig rolle i at understøtte de unge i at gennemføre en uddannelse. Derfor vil vi have fokus på boligforholdene for unge i Glostrup Kommune, herunder de unges muligheder for at blive i Glostrup, når de flytter hjemmefra. Status på indsatsen: Ungdomsboligerne i Glostrup er et boligtilbud de unge i Glostrup kan benytte sig af imens de er under uddannelse. Derfor følges udvikling i efterspørgslen og hvem der benytter sig at tilbuddet tæt af administrationen. Der opleves en stigende efterspørgsel på ungdomsboligerne, således har ventetiderne på en bolig været støt stigende de senere år. I dag er der pt. 66 på venteliste til en 1-værelses ungdomsbolig på almindelige vilkår, heraf er de fleste Glostrup borgere. Ventetiden er pt. på 15 måneder. Ventelisten (almindelige vilkår) Aktive på venteliste Ventetid 1 vær. Gn. *Ventetid 2 vær. gn. Dec måneder 6 måneder Juli * (* 2værelses) 7 måneder 12 måneder Feb * 9 måneder 14 måneder Dec * 1 år 16 måneder Okt * 15 måneder 12 måneder Af de 69 ungdomsboliger er 12 boliger reserveret til unge med tilsyn. Pt. er der 5 på venteliste til beboelse med tilsyn og der er en gennemsnitlig ventetid på seks måneder, hvor den i 2012 var på en måned. Boligerne er primært til unge fra Familieafsnittet og Social Service der f.eks. hjemtages eller kommer hjem fra plejefamilie/døgninstitution, plejefamilier eller kostskole/efterskole og unge som udsluses fra Globus. Generelt opleves det at tilsynet med de unge er blevet af længere varighed, da de unge som flytter i ungdomsboliger med tilsyn, er blevet dårligere fungerende og har mange kompliceret og massive problemstillinger. Udover de 12 med tilsyn er den boligsociale-koordinator obs. på 14 beboere. Obs er unge som ikke har tilsyn, men som på et eller anden måde stikker ud. F.eks. unge som der ofte bliver klager over larmer, har speciel adfærd eller ofte har huslejerestance. 14

15 SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER, UNGDOMSUDDANNELSER OG ANDRE Styrker vi samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne Indsatsbeskrivelse: Det er vigtigt, at den unge finder vej til den rigtige uddannelse, og at få unge falder fra uddannelserne. Glostrup Kommune vil derfor samarbejde med erhvervsuddannelser, ungdomsuddannelser generelt og de videregående uddannelser og den unge, så vi handler hurtigt, hvis den unge er ved at droppe ud af uddannelsen, og griber dem, der allerede er faldet fra. Et sigte er, at flere unge skal vælge uddannelser, hvor jobmulighederne efterfølgende er gode. Der vil i årene frem være et stort behov for faglært arbejdskraft til de store infrastrukturprojekter, og derfor styrker vi særligt samarbejdet med de erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner. Status på indsatsen: Der er iværksat et brobygningssamarbejde med TEC og CPH West ligesom samarbejdet med Produktionsskolen er styrket betragteligt. Her er fokus at sikre, at unge ikke får flere nederlag ved at skabe trygge rammer i læringsperioden. Til brobygningsforløbet er der tilknyttet specielle lærer og mentorer for at sikre en progression henimod at få merit til at starte på en erhvervsskole. Brobygningsforløbet har også til formål, at de unge får lov til at snuse til forskellige studieretninger indenfor skolens rammer. Har vi fokus på at klæde virksomhederne på Indsatsbeskrivelse: Samarbejde mellem virksomheder og de kommunale aktører som fx jobcenteret er afgørende for at løfte en god håndholdt indsats. Et tættere samarbejde styrker relationen og øger kendskabet til hinandens behov. Vi har fokus på at gøre det så let for virksomhederne som muligt at tage de unge i praktikforløb, og et tættere samarbejde kan også hjælpe med at klæde virksomhederne på i forhold til bedre at forstå de unges problematikker (fx misbrug) og diagnoser. Et større indbyrdes kendskab og forståelse øger sandsynligheden for, at den unge gennemfører sin praktik Status på indsatsen: Der arbejdes pt. på at skabe relationer til en række virksomheder for at kunne igangsætte denne indsats. Virksomhedskonsulenterne er forsynet med faktaark over alle mulige tilbud for virksomhederne. Virksomhedsindsatsen i UUE har fagfællesskab med jobcenterets øvrige virksomhedsindsats, således der sikret ensformighed i forhold til kontakten til virksomhederne. Via den styrkede virksomhedsindsats sigtes der efter et tættere bånd med eksisterende og nye virksomheder, hvor relationen vil skabe plads og mulighed for udvikling for sårbare unge og unge uden en arbejdsidentitet. 15

16 Kan virksomhedsrettede indsatser åbne muligheder Notat okt Indsatsbeskrivelse: Vi styrker en virksomhedsrettet indsats, idet det giver virksomheden og den unge et kendskab til hinanden og øger muligheden for, at den unge kan komme i uddannelse eller job efterfølgende. På landsplan er der en stigning i antallet af elever, som mangler en praktikplads i en virksomhed, den samme tendens ser vi i Glostrup. Derfor arbejder vi på, at virksomhederne bliver en tæt samarbejdspartner, der kan tilbyde relevante job- og uddannelsesmuligheder. Det vil ske ved at udbygge og styrke samarbejdet med virksomhederne gennem konkrete samarbejdsaftaler, partnerskaber og projekter. Som et led i afklaringen af de unges uddannelsesønsker vil det tættere samarbejde med virksomhederne også bidrage til at skabe mulighed for flere korte praktikforløb, snusepraktikker, så de unge og virksomhederne kan lære hinanden bedre at kende. Andre virksomhedsrettede indsatser som fx virksomhedspraktik eller løntilskud kan også med fordel Status på indsatsen: I august blev der ansat en virksomhedskonsulent til at styrke virksomhedsindsatsten. Konsulentens virksomhedskontakt fokuserer udelukkende på opkvalificering eller afklaring af unges uddannelsesbehov. Der foretages en meget håndholdt indsats, hvor der arbejdes med et match mellem UUE s unge og virksomhedernes mangle på arbejdskraft. UUE er i gang med at få etableret et styrket samarbejde med Region Hovedstaden med henblik på, at de unge kan få afprøvet uddannelsesønsker og jobmuligheder indenfor Regionens arbejdsområde dvs. kontor, køkken, sygepleje m.m. Der er også mulighed for at prøve kræfter med forskelligt ufaglært arbejde. Skaber vi muligheder via en fritidsjobsindsats Indsatsbeskrivelse: - Fritidsjob giver job! Chancen for at finde beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked øges, hvis man som ung har haft et fritidsjob. Samtidig er der en positiv sammenhæng mellem at have et fritidsjob og gennemføre en ungdomsuddannelse, da fritidsjobbet i høj grad medvirker til at skabe netværk og give motivationen til at gennemføre en uddannelse. Vi vil hjælpe med at forberede den sårbare unge på, hvad det vil sige at have et fritidsjob, og hjælpe med at finde et fritidsjob, herunder hjælp til at skrive en jobansøgning, at gå til en jobsamtale m.m. via undervisning, individuel vejledning og kortvarige praktikker. Status på indsatsen: Fritidsjobindsatsen er forankret i UUE. Alle aktører i ungeindsatsen kan henvise til fritidsjobindsatsen og der vil i stueetagen være åben CV-cafe to gange om ugen. Her kan den unge møde op uden aftale og få hjælp til at udarbejde CV og ansøgninger. Fritidsjobindsatsen har primært fokus på de sårbare unge under 18 år. Indsatsten kan hjælpe unge, som har et længere hul i deres kalender inden uddannelsesopstart eller unge, som ønsker fritidsjob ved siden af uddannelse/skole. Der er udarbejdet et koncept for arbejdet med fritidsjobindsatsen og der er udarbejdet en pjece til de unge vedr. fritids- og studiejob. Herudover er der gang i en kontakt og relationsskabelse med forskellige virksomheder, som på sigt vil kunne komme de unge til gode. 16

17 Resultaterne af indsatsen er allerede begyndt at vise sig. Et samarbejde med Mc Donalds i Glostrup, resulterede i, at 12 Glostrup borgere på offentlig forsørgelse kom til samtale, heraf blev fem valgt ud til oplæring med henblik på job i Mc Donalds Glostrup. Dette er samme succesrate, som Mc Donalds normalt har ved rekrutteringer. Samarbejdet har betydet, at der er skabt en god kontakt til Mc Donalds. I alt har 21 unge, både under og over 18 år været i kontakt/forløb med virksomhedskonsulenten. Heraf har 12 fået et ordinært job. Fem er i uddannelse og fem er stadig i gang med forløb. Der er iværksat tre praktikker. Giver vi virksomhederne et incitament til at tage et socialt ansvar Indsatsbeskrivelse: Det er helt centralt, at de lokale virksomheder er medspillere i forhold til at sikre Glostrups unge praktikpladser eller andre virksomhedsrettede indsatser. En gruppe af de unge, der er ude i virksomhederne er sårbare, og der er derfor behov for, at der gøres en ekstra indsats. Mange virksomheder i Glostrup tager et socialt ansvar. At tage et socialt ansvar spiller ikke bare en positiv rolle for medarbejderne på virksomhederne, men også for deres kunder. For at få flere virksomheder til at tage et socialt ansvar vil vi tage initiativ til at gøre det mere attraktivt. Status på indsatsen: Der er indført en erhvervspris, som første gang uddeles til Glostrup Kommunens Erhvervskonference den 25. november Der er opstillet tre kriterier for prisen: 1. Der skal være tale om en virksomhed i fremgang. Fremgang skal forstås bredt og kan fx være: økonomisk vækst, flere kunder, brug af investeringer - med mere. 2. Virksomheden har betydning for at få flere i arbejde. 3. Virksomheden udviser vilje til at ville Glostrup. Herudover vil Vækst- og Beskæftigelsesudvalget i 2016 drøfte mulighederne for at indføre diplomer til virksomheder. Når der foretages udbud i forbindelse med kommunens ejendomme er det politisk besluttet, at fremme anvendelse af sociale klausuler ved kontraktindgåelser, herunder beskæftigelse af lærlinge/praktikanter, i det omfang, det er muligt. Har vi fokus på de unge, der udskrives fra psykiatri og fængsler Indsatsbeskrivelse: Unge, der i perioder er ude af stand til at deltage i samfundet på lige fod med andre, har ret til en mentor, der skal bidrage til at stabilisere den unges livssituation, så en uddannelsesrettet indsats kan komme på tale. Vi kender og er klar til at modtage de unge, der udskrives fra fx en psykiatrisk afdeling, et fængsel eller lignende. Dermed er vi i stand til at give unge, der udskrives fra psykiatrisk afdeling, en mentor umiddelbart efter udslusningsforløbet påegyndes og unge, der er i fængsel, tilknyttes en udslusningskoordinator, når fængslet begynder at planlægge udslusningen. Status på indsatsen: Denne indsats er endnu ikke igangsat. 17

18 Indgår vi i forskellige tværkommunale samarbejder Notat okt Indsatsbeskrivelse: Der er dele af ungeindsatsen, hvor det kan give god mening at løfte opgaverne i samarbejde med andre kommuner. Øget videndeling eller specialisering i opgaveløsningen vil i nogle tilfælde kunne være med til at højne kvaliteten i de tilbud, vi giver til de unge Derudover kan der være fordele forbundet med fælles dialog eller aftaler med eksterne samarbejdspartnere som fx uddannelsesinstitutioner. Derfor vil vi have fokus på at indgå i og opdyrke relevante tværkommunale Status på indsatsen: Som nævnt, under indsatsen Styrker vi samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, er der indgået en række samarbejder omkring brobygningsforløb med CPH West og TEC dette er sket i samarbejde med Albertslund, Glostrup, Brøndby og Hvidovre kommuner Samarbejdet med Region Hovedstaden (se nærmere beskrivelse under indsatsen Kan virksomhedsrettede indsatser åbne muligheder ) er også et samarbejde med syv nabokommuner. Samarbejdet med Produktionsskolen sker i sammen med Albertslund Kommune. Det er også tiltænkt, at frivilligmentor ordningen skal ske i samarbejde med Albertlund Kommune for at kunne favne bredere og for at få flere mulige match mellem mentor/mente. Glostrup Kommune er en del af Vestegnens Sundhedsforum, hvor kommunerne på Vestegnen, Tårnby og Dragør Kommuner arbejder sammen om at løfte forskellige sundhedsopgaver. Der er igangsat en indsats fokuseret på de unges forbrug af tobak og rusmidler, hvor Vestegnenes Sundhedsforum har inviteret alle uddannelsesinstitutioner beliggende i kommunerne til at indgå i samarbejde. Gennem dialogmøder har det vist sig, at især erhvervsskoler og produktionsskoler oplever, at de unges forbrug af rusmidler gør det svært eller umuligt for en del unge at følge undervisningen og gennemføre et uddannelsesforløb. Der er i samarbejde med uddannelserne etableret kursus for lærere og vejledere om, hvordan de bedst kan bidrage til at disse unge får hjælp og støtte til at komme ud af det skadelige forbrug. 18