BORNHOLMS UDVIKLINGSPLAN 2012 REGIONAL UDVIKLINGSPLAN KOMMUNEPLANSTRATEGI AGENDA 21

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORNHOLMS UDVIKLINGSPLAN 2012 REGIONAL UDVIKLINGSPLAN KOMMUNEPLANSTRATEGI AGENDA 21"

Transkript

1 BORNHOLMS UDVIKLINGSPLAN 2012 REGIONAL UDVIKLINGSPLAN KOMMUNEPLANSTRATEGI AGENDA 21

2 Bornholms udviklingsplan er udarbejdet for Bornholms Regionskommune af: Kenth Halfdan Ferning, kommunaldirektør Stine Hansen, projektleder, Strategi og Analyse Niklas Dalsjø, Regional Udvikling Jette Iversen, Teknik & Miljø Bjarne Dreier Christensen, Teknik & Miljø Ulla Fink, Strategi og Analyse i samarbejde med kommunale virksomheder, områdesekretariater og stabe, samt med bidrag fra borgere, borgerforeninger, interesseorganisationer med flere. Fotos: Flyvevåbnets Fototjeneste, Colourbox, Bornholms Regionskommune, Destination Bornholm, Esben Nielsen, m.fl. Illustrationer: Jane Hamilton Kort er gengivet med tilladelse af Kort- og Matrikelstyrelsen Produktion: Hakon Holm Grafisk Journalnummer: P ISBN Bornholms Regionskommune Ullasvej 23, DK-3700 Rønne Telefon

3 Bornholms Udviklingsplan 2012 Bornholms udviklingsplan er kommunalbestyrelsens helt egen betegnelse for et plandokument, der omfatter tre forskellige planelementer. De tre elementer har det tilfælles, at de omhandler øens udvikling og i øvrigt skal offentliggøres samtidig. Bornholms udviklingsplan har således sit formelle udspring i planloven og sit indholdsmæssige udspring i kommunalbestyrelsens visioner om det gode liv på Bornholm. De tre planelementer i Bornholms udviklingsplan er: Den regionale udviklingsplan (planlovens 10a) Kommuneplanstrategien (planlovens 23a) Den lokale Agenda 21-strategi (planlovens 33a) Ved siden af udviklingsplanen er der udarbejdet en særskilt redegørelse for den fysiske planlægning og udvikling, der er sket, siden de tre planer sidst blev revideret og vedtaget. Redegørelsen kan ses på regionskommunens hjemmeside Under den offentlige høringsfase fra den 12. marts til 21. maj 2012 blev der modtaget høringssvar fra 21 borgere, interesseorganisationer, myndigheder, m.fl. Samtlige høringssvar blev drøftet af kommunalbestyrelsen, der vedtog udviklingsplanen på sit møde den 30. august

4 Bornholms udvikling det angår os alle Bornholms udviklingsplan er som navnet antyder en plan for udviklingen af Bornholm. Vi kender formentlig alle de lidt vanskelige rammer for udviklingen; den snævre økonomi, det faldende befolkningstal og den dramatiske nedgang i antallet af børn, der fødes på øen. Bornholms udviklingsplan er kommunalbestyrelsens plan for, hvordan vi imødegår denne udvikling, og hvordan vi skaber et godt og aktivt liv for os, der bor her på øen. Der planlægges overalt i vores samfund. Til tider får planerne skyld for at være dokumenter med fine ord uden handling. Men dybest set er det at planlægge jo bare at blive enige om, hvad vi vil opnå, og hvordan vi vil bruge vores begrænsede ressourcer hvad enten det drejer sig om ressourcer i form af penge, landskaber, energi eller noget helt fjerde og så indrette vores handlinger derefter. I Danmark er mange former for planlægning sat i system gennem lovgivningen. For eksempel reguleres den økonomiske planlægning gennem finansloven og de kommunale budgetter, og den fysiske planlægning gennem plan- og miljølovgivningen. Bornholms udviklingsplan er kommunalbestyrelsens strategiske værktøj, som omfatter og vedrører alle generelle, overordnede aspekter af Bornholms udviklingsmuligheder. Derudover er det vores hensigt at lade udviklingsplanen fungere som inspirationsgrundlag og en samlet paraply for alle vores udviklingsinitiativer. Den nuværende kommunalbestyrelse tiltrådte i begyndelsen af 2010, og noget af det første, vi gjorde, var at formulere fire visioner for Bornholm. Disse visioner er grundlaget for vores ønsker for Bornholms udvikling. 4

5 Den verdensomspændende finanskrise har de seneste år betydet store omvæltninger. I det bornholmske samfund har såvel enkeltpersoner og familier som virksomheder og regionskommunen oplevet, hvordan krisen har medført store og alvorlige udfordringer, som påvirker udviklingsmulighederne. Finanskrisen har på mange måder fjernet vores opmærksomhed fra de klimamæssige udfordringer, som den globale opvarmning har medført overalt. Ikke desto mindre satte de voldsomme nedbørsmængder i sommeren 2011 atter klimaspørgsmålet på dagsordenen, og også på Bornholm står vi over for investeringer i anlæg og metoder, der kan afbøde virkningerne fra de voldsomme regnskyl, nedsætte CO 2 -udslippet og reducere energiforbruget. Med så store udfordringer er det vigtigt at blive enige om, hvad vi har, hvad vi kan, og hvad vi skal satse på, så Bornholm også i fremtiden er et godt sted at bo, arbejde og leve. På samme måde er det nødvendigt at prioritere blandt de mange mulige indsatsområder ud fra de ressourcer, vi har til rådighed. Prioriteringerne vil komme til udtryk gennem årlige handlingsplaner, hvor kommunalbestyrelsen gør rede for, hvad den agter at gennemføre det kommende år. Udviklingsplanen er udarbejdet på baggrund af Bornholms aktuelle vilkår og forudsætninger, som de tegnede sig i efteråret Men verden står ikke stille. Planen vil derfor blive tilpasset løbende, i takt med at forudsætningerne ændrer sig. Hvert fjerde år revideres udviklingsplanen i sin helhed, og i de øvrige år vil eventuelle justeringer og tilpasninger fremgå af den årlige handlingsplan. Jeg håber, at vores udviklingsplan vækker genklang blandt borgere, organisationer og erhvervsliv. Det er vores fælles fremtid på Bornholm, vi har fastlagt grundlaget for i udviklingsplanen, og vi skal også i fællesskab realisere planen. For en udviklingsplan gør det ikke alene. Der skal sættes handling bag ordene, og derfor håber jeg, at borgere, organisationer og erhvervsliv sammen med kommunalbestyrelsen og vores medarbejdere vil engagere sig aktivt i at realisere udviklingsplanens forskellige elementer. Kommunalbestyrelsens fire visioner Et godt og aktivt liv for alle Bornholm som vidensamfund Winni Grosbøll borgmester Grøn bæredygtig ø Økonomisk bæredygtig ø 5

6

7 Indledning 9 Et godt og aktivt liv for alle 16 Bornholm som vidensamfund 24 Grøn bæredygtig ø 36 Økonomisk bæredygtig ø 42 Fokusemner i kommuneplanstrategien 56 7

8 Figur 1. Antal indbyggere pr. 1. januar på Bornholm, Figuren viser antallet af indbyggere på Bornholm den 1. januar de enkelte år i perioden fra 2004 til Kilde: Danmarks Statistik 8

9 Indledning Bornholms udgangspunkt og udfordringer Bornholms væsentligste kendetegn er at være en ø med en helt enestående natur, der som udgangspunkt danner en meget fin ramme om det gode liv for borgerne. Afstanden til resten af landet betyder, at Bornholm på flere områder er en selvbærende eller selvforsynende ø, der sammenlignet med den øvrige del af landet er forholdsvis velforsynet med offentlig service. For eksempel har Bornholm sin egen tv- og radiostation og avis samt udgør sin egen retskreds og politikreds. Vi har eget hospital med tilrejsende specialister og er hjemsted for mange kultur- og uddannelsesinstitutioner, sammenlignet med andre kommuner af samme størrelse. På den anden side betyder det at være en ø, at transport til og fra øen er en barriere for erhvervsudviklingen og dermed også for befolkningsudviklingen. Samtidig er det samlede udbud af blandt andet arbejdspladser, uddannelser og kulturelle oplevelser alligevel begrænset, fordi borgerne ikke som i resten af landet kan benytte sig af nabokommunernes udbud. Rammebetingelser Vi taler ofte om de såkaldte rammebetingelser, altså de rammer, som omverdenen sætter for Bornholms udvikling; det være sig i form af de naturgivne rammer som naturen, ø-beliggenheden og klimaet, eller i form af de menneskeskabte rammer som infrastrukturen, kommunaløkonomien og befolkningens uddannelsesniveau. Det er kommunalbestyrelsens opgave at påvirke de menneskeskabte rammer og i øvrigt at udnytte de muligheder, der er inden for alle rammebetingelserne. I de følgende kapitler har vi forsøgt at folde vores fire visioner lidt mere ud ved at beskrive vores strategiske overvejelser om, hvordan visionen kan blive til virkelighed. Her drejer det sig specielt om, hvilke rammebetingelser der skal udfordres, hvilke indsatser der skal til, og hvad vi allerede har sat i gang. Vejen frem er samarbejde Det er klart, at den ønskede udvikling på flere fronter ikke kan gennemføres af kommunalbestyrelsen alene, men vi vil både målrette vores egen indsats, og den indsats vi udøver gennem vores repræsentation i forskellige sammenhænge, herunder ikke mindst i de kommunalt ejede aktieselskaber. Herudover vil det være nødvendigt dels med et tæt og fokuseret samarbejde mellem alle relevante parter på øen ikke mindst erhvervslivet dels at samarbejdet med og støtten fra statens side fastholdes og udbygges konstruktivt, så vi ved fælles hjælp kan vende udviklingen på Bornholm i en gunstig retning. Samtidig er det vigtigt, at vi på Bornholm fortsætter og udbygger samarbejdet med vores naboregioner i Sverige, Tyskland og Polen samt andre internationale aktører for at styrke vores erhvervsudvikling med henblik på eksport og forretningsudvikling. Befolkningsudviklingen Bornholm har i en årrække været præget af befolkningstilbagegang, og bare de seneste fem år har vi mistet næsten 300 indbyggere om året. 9

10 Figur 2. Befolkningens alderssammensætning i 2007, 2012 og prognose for årige årige årige 0-14-årige Figuren viser den bornholmske befolknings alderssammensætning den 1. januar 2007 og 2012, og som den forventes at blive i Kilde: Danmarks Statistik og egen befolkningsprognose Det ses, at der forventes et fald i antallet af børn og unge samt i arbejdsstyrken frem til 2024, mens antallet af borgere over 65 år forventes at stige. 10

11 Samtidig sker der store forskydninger i befolkningens alderssammensætning i retning af færre børn og flere ældre, og disse tendenser forventes at blive forstærket yderligere de kommende år. Især vækker det bekymring, at arbejdsstyrken ser ud til at blive reduceret med yderligere personer i løbet af de næste ti år medmindre det lykkes at tiltrække nye borgere i den arbejdsdygtige alder. Det fortsat faldende befolkningstal er også en udfordring for regionskommunens økonomi, da vi bliver stadig færre til at finansiere serviceudgifterne. Samtidig vil de færre børn og flere ældre ændre efterspørgselsmønsteret i forhold til den kommunale service, og det medfører, at det bliver stadig vanskeligere at opretholde vores offentlige service, både i det nuværende omfang og med den nuværende geografiske spredning på øen. Trods talrige omstruktureringer og tilpasninger de senere år vil vi derfor også de kommende år skulle gennemføre endnu en række store omstillingsopgaver. Borgerinddragelse Vi står altså over for store forandringer i disse år. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at arbejde mere målrettet med borgerinddragelse, så vi i fællesskab finder løsninger, der tilgodeser flest mulige borgere på Bornholm. Vi har blandt andet iværksat årlige dialogmøder med borgerne, både lokale møder og for hele øen. Formålet er at indgå i en dialog om de lokale udviklingsmuligheder på baggrund af en fælles forståelse for Bornholms rammebetingelser samt de udfordringer og forandringer, Bornholm står over for. Da vi befinder os i en elektronisk tidsalder, vil vi arbejde med at udvikle åbne debatfora samt tage initiativer, der i særlig grad er rettet imod den unge og yngre del af befolkningen. Følg med i, hvad der sker på borgerinddragelsesområdet på regionskommunens hjemmeside: Folkemødet i Allinge, der blev holdt for første gang i 2011, var en stor succes og er derfor kommet for at blive. På Folkemødet kan borgerne blandt andet ud fra lokale problemstillinger drøfte nye ideer og forslag med beslutningstagere på alle niveauer under uformelle former. På den måde er der kommet en helt ny dimension ind i borgerinddragelsen, som vi gerne vil støtte. Læs mere om Folkemødet på hjemmesiden: Agenda 21 Agenda 21 handler om, hvordan kommunen selv arbejder med emner inden for bæredygtighed, samt hvordan kommunen inddrager og motiverer sine borgere til at tage hånd om natur og miljø. Kommunalbestyrelsens Agenda 21-strategi er således en fuldt integreret del af Bornholms udviklingsplan. Agenda 21 Et privat initiativ direkte udsprunget af de nævnte dialogmøder er foreningen Vores Bornholm. Kommunalbestyrelsen ønsker at støtte dette og lignende tiltag gennem dialog og rammer, der kan understøtte deres videreførelse. Desuden har vi oprettet et elektronisk borgerpanel bestående af knap 800 borgere over 18 år, som vil blive hørt om spørgsmål af almen interesse for borgerne, herunder om holdninger og adfærd i forbindelse med de kommunale opgaver. Agenda 21-arbejdet udspringer af en international aftale om at opnå en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Aftalen blev vedtaget i 1992 på FN s konference for miljø og udvikling i Rio de Janeiro, Brasilien. Den blev underskrevet af 179 nationer verden over. En unik tilslutning og udtryk for en global enighed og politisk forpligtelse til samarbejde om udvikling og miljø på højeste niveau. Agenda betyder dagsorden, og tallet 21 henviser til det 21. århundrede. 11

12 Figur 3. Dokumentsammenhænge Vækstpartnerskabsaftale med regeringen Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi Udviklingsaftale med Indenrigsministeriet Politikker, strategier og aftaler BORNHOLMS UDVIKLINGSPLAN Regional udviklingsplan Kommuneplanstrategi Agenda 21 Årlig handlingsplan Kommuneplan Budget og kvalitetskontrakt Sektorplaner og lokalplaner 12

13 Sammenhæng med øvrige styringsdokumenter Bornholms udviklingsplan er det overordnede dokument, som er retningsgivende for den fremtidige planlægning og udvikling i Bornholms Regionskommune, både den fysiske og den økonomiske, regionalt og lokalt. Planen er styrende for såvel de politiske som de administrative beslutninger og skal sikre, at der er sammenhæng, når vi prioriterer ressourcer, økonomi og opgaver. Som illustreret i figur 3 tager udviklingsplanen afsæt dels i Bornholms Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi dels i kommunalbestyrelsens fireårige udviklingsaftale med Indenrigsministeriet. Erhvervsudviklingsstrategien udarbejdes hvert fjerde år af Bornholms Vækstforum. Det vil sige, at erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og kommunalbestyrelsen i fællesskab fastlægger mål og indsatsområder for erhvervsudviklingen. Strategien udarbejdes i det første år af vækstforums funktionsperiode. Vækstpartnerskabsaftalen indeholder de temaer, som regeringen og Bornholms Vækstforum er enige om at fokusere på. Aftalen revideres hvert år. Som en af tre vanskeligt stillede kommuner indgik regionskommunen i 2010 en fireårig udviklingsaftale med Indenrigsministeriet, hvor ministeriet forpligter sig til at yde et særligt tilskud, hvis vi overholder de betingelser, der er fastlagt i aftalen. Tilskuddet i aftalen for var oprindeligt aftalt til i alt 74 mio. kr., men i forbindelse med udligningsreformen fra 2012 er det samlede tilskud nedsat til 55 mio. kr. Bornholms udviklingsplan omfatter som nævnt både den regionale udviklingsplan, kommuneplanstrategien og den lokale Agenda 21-strategi. Disse tre dokumenter revideres/ udarbejdes hvert fjerde år, og forslagene skal offentliggøres midt i valgperioden. Kommuneplanen, der også revideres/udarbejdes hvert fjerde år, tager afsæt i kommuneplanstrategien og den regionale udviklingsplan. Forslaget skal offentliggøres umiddelbart før kommunalvalget, og typisk vil det så være den nye kommunalbestyrelse, der skal vedtage planen. Kommunens budget vedtages hvert år for det kommende år inkl. en treårig overslagsperiode. Budgettet indeholder mål, rammer og økonomi for kommunens virksomhed. Hvert år offentliggør kommunalbestyrelsen, hvilke borgerrettede servicemål der prioriteres det kommende år. Det sker i den årlige kvalitetskontrakt. 13

14 Figur 4. Dokumentcyklus VALGPERIODE VALGPERIODE Visioner Budget Kvalitetskontrakt Regional udviklingsplan Kommuneplanstrategi Bornholms udviklingsplan Agenda 21 Årlig handlingsplan Udmøntning af Bornholms udviklingsplan Kommuneplan Udviklingsaftale Erhvervsudviklingsstrategi Oversigten viser, hvornår de forskellige styringsdokumenter vedtages 14

15 Fordi de mange planer udarbejdes på forskellige tidspunkter og med forskellige intervaller, kommer de sammenhænge, der er vist i figur 3, til udtryk i en vekselvirkning mellem planerne, som vist i figur 4. De årlige handlingsplaner vil indeholde beskrivelser af de konkrete opgaver og initiativer, der sættes i værk for at imødekomme kommunalbestyrelsens ønsker og mål i udviklingsplanen. En stor del af vores arbejde i kommunalbestyrelsen består i at udmønte de overordnede planer og mål i mere konkrete politikker og strategier inden for og på tværs af de enkelte serviceområder og gennem handlingsplaner at sikre, at planerne realiseres. Det gælder også for denne udviklingsplan, hvor der vil blive udarbejdet en ny handlingsplan hvert år. Handlingsplanerne behandles i fagudvalgene og i Økonomiog Erhvervsudvalget og vedtages af kommunalbestyrelsen. Sidst i udviklingsplanen findes en oversigt over de politikker, strategier og aftaler, som koordineres med udviklingsplanen. 15

16 VISION Et godt og aktivt liv for alle Bornholm er øen, hvor der er mulighed for et godt, sundt og aktivt liv for alle. Et aktivt samspil udvikler det gode, sunde og aktive liv på øen. Udvikling af by- og havnemiljøer med blandede bolig- og serviceområder Klare og kendte mål for den offentlige service Med udgangspunkt i borgernes behov skal sagsbehandlingen styrkes Styrke kvaliteten i forebyggelsesindsatsen på alle områder Der skal være en aktiv inddragelse af borgerne 16

17 En sund sjæl i et sundt legeme Juvenal, 10. satire, vers 356 Et godt udgangspunkt Borgernes ve og vel har kommunalbestyrelsens allerhøjeste prioritet, og her tænker vi både på de små og de store borgere, arbejdslivet og fritidslivet, trygheden og sundheden, udfoldelsesmulighederne og den kommunale service. Et af Bornholms største aktiver er vores fantastiske og varierede natur, som indbyder til mange forskellige typer af oplevelser og bevægelsesaktiviteter i løbet af året, og tilmed møder vi den allerede lige uden for vores hoveddør. Imidlertid tilbringer de fleste af os hovedparten af vores hverdag i byerne. Det er derfor lige så vigtigt, at de enkelte bysamfund er inspirerende og indbydende, og her står Bornholm stærkt. Når vi sammenligner med resten af landet, er de bornholmske byer store som små både velholdte og charmerende, og det skal vi værne om uden at sætte tingene i stå. Kommunalbestyrelsen vil i den kommende tid se på mulighederne for at videreudvikle vores by- og havnemiljøer. sagsbehandlingen, når borger og sagsbehandler møder med de samme forventninger til, hvilken service vi kan tilbyde. Herudover skal den enkelte borger inddrages i og have medbestemmelse om alt, der vedrører personen selv, mens borgerne i almindelighed skal inddrages i fastlæggelsen af de fælles løsninger. Sundhed og trivsel for alle Den sociale ulighed i Danmark afspejler sig i en tilsvarende sundhedsmæssig ulighed. Borgere med kort uddannelse og lav indkomst har således typisk et kortere liv og er mere syge end borgere med lang uddannelse og høj indkomst. Bornholm hører desværre til i den første kategori, og vi har derfor besluttet at arbejde målrettet med at forbedre borgernes sundhed. Kommunalbestyrelsens overordnede mål er, at borgerne får mulighed for at leve et længere liv med øget sundhed og trivsel blandt andet gennem at mindske den sociale ulighed i sundhed. Forudsætningen for det gode og aktive liv er at være sund og rask på sjæl og legeme. Sundhedsfremme og forebyggelse af sygdomme og ulykker står derfor højt på listen over kommunalbestyrelsens indsatsområder de kommende år. Kommunalbestyrelsen værdsætter det fællesskab og den læring og identitetsskabelse, som sker gennem de folkeoplysende aktiviteter og voksenundervisning som et væsentligt element i et aktivt liv. Sundhed og trivsel er temaer for alle igennem hele livet. Vi skal derfor skabe vilkår og rammer, der sætter den enkelte borger i stand til at værne om og styrke egen sundhed. De sunde valg skal med andre ord gøres til de lette valg for både børn og voksne ligesom det skal være muligt at holde sig aktiv gennem foreningsliv og deltagelse i kulturlivet. Herudover prioriterer vi en tidlig indsats, især målrettet børn og unge og deres familier samt de socialt udsatte borgere. At blive mødt med respekt og have viden om, hvad man kan forvente, skaber tryghed for de fleste. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at fastlægge klare mål for den offentlige service og at udbrede kendskabet til disse mål. Klare og kendte mål er også med til at forenkle De bornholmske unge har en kedelig danmarksrekord i at drikke, både når det drejer sig om antallet af drukture og mængden af alkohol. Knap hver tredje 15-årige bornholmer har prøvet at være fuld mere end ti gange, mens det i resten af landet kun er hver fjerde. 17

18 Noget af det der sker på fritids- og kulturområdet på Bornholm: Idræt og motion Bornholm Rundt Marchen Bornholm Rundt på Cykel Bornholm Grand Prix-løb Iron Man Handicap Tour de Bornholm Etape Bornholm Høst Open - orienteringsløb Golf Open Folkedanserfestival Sea Challenge Duatlon Trollingmaster Bornholm Rock Climbing Festival Kulturelle og kunstneriske begivenheder Allinge Jazzfestival Østersø Jazz Børnejazzfestival Gudhjem Musikfestival Hasle Musikfestival Fair Trade Koncert på Hammershus Wonderfestiwall Bornholms Musikfestival Bornholms Kulturuge Uden for Sæsonen Bornholmerrevyen Teaterforestillinger Ildnat på Hammershus Musikhuzet Folkemødet Glas- og Keramikbiennaler Kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem Faste udstillinger og museer Svanekegaarden Grønbechs Gård NaturBornholm Gudhjem Museum Nexø Museum Bornholms Kunstmuseum Bornholms Museum Oluf Høst Museet Bornholms Tekniske Samling Melstedgaard Landbrugsmuseum Erichsens Gård Rønne Theater Bornholms Middelaldercenter Forsvarsmuseet på Bornholm Martin Andersen Nexøs Mindestuer Moseløkken Stenbrudsmuseum Hjorths fabrik (arbejdende museumsværksted) Hammershusudstillingen Hasle Museumsrøgeri Bornholms Jernbanemuseum Bornholms Automobilmuseum og meget mere, se 18

19 KRAMS betyder: SUND MINDRE MINDRE MERE MINDRE KOST RYGNING ALKOHOL MOTION STRESS I 2009 blev der nedsat et tværgående alkoholråd med borgmesteren som formand og med en bred repræsentation af kommunens virksomheder og øvrige centrale aktører på alkoholområdet som politi, restauratører, bevillingsnævn, ungdomsuddannelser, detailhandlen og frivillige foreninger. Alkoholrådet skal sikre sammenhæng i og koordination af de mange indsatser på alkoholområdet, herunder arbejdet med at understøtte en afbalanceret alkoholkultur blandt unge. Med henblik på at øge sundheden og trivslen bredt på hele øen har kommunalbestyrelsen besluttet at arbejde målrettet med livsstilsfaktorerne kost, rygning, alkohol, motion og stress de såkaldte KRAMS-faktorer. Indsatsen er rettet mod alle borgere på Bornholm og mod regionskommunens egne arbejdspladser. På lidt længere sigt vil forbedringen af sundheden forhåbentlig føre både til færre sygedage og til mulighed for en senere tilbagetrækningsalder, og på den måde bidrage til at imødegå fremtidens mangel på arbejdskraft. Som nævnt i indledningen er en af Bornholms store udfordringer, at andelen af ældre indbyggere bliver større i de kommende år. Det betyder, at vi vil opleve et større pres på udgifterne til pleje, omsorg og sundhed. Det er kommunalbestyrelsens forventning, at vores prioritering af sund livsstil, tidlig indsats, genoptræning og hjælp til selvhjælp også her vil medvirke til at begrænse den forventede stigning i udgifterne. Kultur for alle Bornholm er en kreativ ø. Det er almindelig kendt, at en lang række dygtige glaspustere, keramikere, kunstmalere og andre kunsthåndværkere gennem århundreder har slået sig ned her sammen med forfattere, musikere og mange andre kunstnere. Dette kreative miljø forplanter sig i hele samfundet og giver grobund for amatørteatre, musikfestivaler, biennaler og mange andre kreative udfoldelser. Kunst og kultur udfordrer borgerne, udvikler samfundet og øger Bornholms samlede attraktionsværdi. Kultur er for alle, børn som voksne, og det betyder, at der skal være kulturtilbud til alle, og alle skal have mulighed for at deltage. Kommunalbestyrelsen ønsker at bringe kunsten og kulturen tættere på hverdagen, for eksempel ved at inddrage kunstnere i undervisningen på folkeskolerne, og også i det almindelige gadebillede har vi brug for kunsten. Kultur er en af de ting, der er med til at forme menneskers livsstil og holdninger. Det er derfor også oplagt at medtænke kulturen i kommunens initiativer for at sikre alle et godt og sundt liv. Kulturen er allerede i dag en af vores vækstkilder, for eksempel i form af events som Etape Bornholm, Hammerhus Fair Trade koncert og Wonderfestiwall samt institutioner som museer og oplevelsescentre. De bornholmske seværdigheder, forlystelser og kulturinstitutioner skal til stadighed fornyes og udvikles for at bevare deres attraktive værdi. Det er derfor en stor udfordring at finde ressourcer til at støtte denne fornyelse og udvikling. Kulturarven i form af kunst, historisk materiale og den 19

20

21 fysiske kulturarv i landskabet og byerne er et væsentligt fundament for en autentisk bornholmsk kultur og turisme, som vi fortsat skal værne om. Et aktivt liv for alle Fritids- og idrætsaktiviteter er en del af et moderne velfærdssamfund og en integreret del af et godt og aktivt liv for alle. Bornholm er i sig selv et gratis fritids- og idrætsanlæg, der holder åbent hver dag året rundt, og på grund af øens specielle natur er der også nogle helt særlige muligheder. Både bornholmere og turister bruger naturens mangfoldighed som baggrund for et aktivt fritids- og idrætsliv. Det udmønter sig blandt andet i en lang række årligt tilbagevendende sportsarrangementer, for eksempel Bornholm rundt på cykel, på rulleskøjter, til vands eller til fods, både løbende og gående. Især er Bornholm kendt som løbe-ø. Der er typisk mere end 80 løb om året for både amatører og eliteløbere, og løbene varierer lige fra motionsløb til ultraog ekstremløb. På handicapidrætsområdet har vi en vigtig tradition med mange dygtige udøvere, og regionskommunen giver særlige tilskud til foreninger med handicappede medlemmer. Senest har handicapidrætskonsulenten i samarbejde med Nyker IF med stor succes dannet et fodboldhold for udviklingshæmmede. Gennem mange år har vi opbygget et tætmasket cykelvejnet af en høj kvalitet, der både fungerer som sikre skoleveje, udflugtsstier og veje for de mange tusinde, der hver dag cykler til og fra arbejde. Cykel- og stinettet er på den måde med til at understøtte det gode og aktive liv for borgere og turister. Det organiserede fritids- og idrætsliv er mest af alt funderet på en enorm indsats fra frivillige i alle aldre. Uden deres medvirken var der ingen klubvirksomhed på Bornholm. Men også her oplever vi i kommunalbestyrelsen et øget pres på udgifterne. Nye, spændende idrætsgrene stiller krav om nye eller ændrede anlæg, og nedslidte haller og idrætsanlæg trænger til en gennemgribende vedligeholdelsesindsats, samtidig med at befolkningsunderlaget falder stærkt i disse år. Det bliver derfor nødvendigt at prioritere indsatsen og træffe nogle svære valg mellem bredde og elite, mellem kvantitet og kvalitet, mellem mangfoldighed og ensartethed samt mellem koncentration og spredning. På samme måde som der findes åbne biblioteker, vil vi arbejde for at udvide brugen af de mange faciliteter, som finansieres eller støttes af regionskommunen (idrætshaller mv.). Det er målet, at fastboende og turister kan booke baner i de perioder, hvor de ikke bruges af foreninger, skoler mv. Vi ønsker derudover at få mere rum og plads til uformelle idrætsaktiviteter i lokalområderne og i tilknytning til havet omkring Bornholm. 21

22 Der skal handling til... Det gør vi allerede (eksempler) Vi har øget indsatsen for at arbejde tværfagligt med gruppen af børn og voksne, som er nødt til at benytte sig af specialtilbud. På ældreområdet har kommunalbestyrelsen iværksat projektet Forenkling på vej, som handler om at fjerne unødvendig dokumentation og kontrol og give vores medarbejdere større frihed og arbejdsglæde for derigennem at øge den service, som borgerne oplever. Her arbejder vi desuden med hverdagsrehabilitering, som handler om at fastholde og styrke den ældres fysiske og sociale evner så den aldersbetingede svækkelse udskydes. Gennem at aktivere borgerens egne ressourcer bliver hans/hendes livskvalitet styrket, samtidig med at tidspunktet for, hvornår han/hun har brug for praktisk hjælp og personlig pleje, udskydes. For at understøtte ældre og handicappedes ret til at leve længst muligt i eget liv fokuserer vi på brug af nye løsninger, blandt andet ved hjælp af velfærdsteknologi. Formålet er dels at respektere den enkelte borgers livskvalitet og værdighed, dels at kunne frigøre ressourcer til omsorg og pleje. Længst muligt i eget liv bygger på den grundholdning, at man som menneske har et ønske om at tage hånd om sin egen tilværelse, træffe egne beslutninger og planlægge sit eget liv. På den måde fastholder man en ligeværdig tilværelse i samfundet. Alle regionskommunens medarbejdere arbejder målrettet med KRAMS-faktorerne, både i relation til arbejdspladsen og i relation til de borgere, de møder gennem arbejdet. Kultur er i sin natur mangeartet og uforudsigelig. Netop derfor er det vigtigt, at man ikke kun støtter det etablerede og eksisterende, men også sikrer at der er midler til nye initiativer og tiltag. Den nyoprettede lokalpulje kan blandt andet støtte kulturelle initiativer i lokalsamfundene. I de senere år har vi prioriteret tilgængeligheden til skovene og andre rekreative arealer højt, blandt andet ved at anlægge nye cykelveje, gang- og ridestier, baner til ridning, hundetræning og skydning, shelters, bålhytter, økobaser, fugletårne, parkerings- og toiletfaciliteter. Formålet er at give borgerne bedre muligheder for et aktivt fritids- og idrætsliv. Kommunalbestyrelsen har udarbejdet en alkoholpolitisk handleplan som det første skridt på vejen mod en helhedsorienteret indsats til fremme af en afbalanceret alkoholkultur. I en erkendelse af, at kommunen ikke kan klare opgaven alene, har kommunalbestyrelsen nedsat Bornholms Alkoholråd, der blandt andet skal koordinere indsatsen på området og styrke samarbejdet mellem de involverede parter. Der er indgået et formaliseret samarbejde mellem regionskommunen og Bornholms Idrætsråd om politikken for idrætsområdet og beslægtede områder. Både og -projektet er et kreativt og nytænkende udviklingsinitiativ for øens havne. Formålet er at udvikle havnemiljøerne ved både at styrke de eksisterende aktiviteter og samtidig udvide kredsen af brugere. Dette skal ske med udgangspunkt i en brugerdreven innovationsproces. Det betyder med andre ord, at det er øens borgere, der skal udvikle visionerne for fremtidens havn. Det handler om at gentænke havnene som 22

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 4 Oversigt over indsatsområder... 4 Målgruppe... 4 Udgangspunkt... 4 Indsatsområder... 6

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Præsentation på workshop om uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 23. april 2014 Agenda

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Klyngekonference Rø d. 1.-2. Nov.

Klyngekonference Rø d. 1.-2. Nov. Kulturvækst Bornholm Klyngekonference Rø d. 1.-2. Nov. Kulturvækst Bornholm Kulturvækst Bornholm Skal knytte udviklingen af kulturlivet til Bornholms Vækststrategi Skal styrke den kvalitative og kvantitative

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Handicap- og Psykiatripolitik

Handicap- og Psykiatripolitik Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889037 Handicap- og Psykiatripolitik Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet opstår først, når det omgivende samfund

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10 Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. juli 2008. Politikken

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Vedtægter for Bornholms Akademi

Vedtægter for Bornholms Akademi Vedtægter for Bornholms Akademi 1. Navn og hjemsted. Bornholms Akademi (herefter benævnt Akademiet) er en uafhængig selvejende institution på Bornholm. Akademiet er oprettet den 11. oktober 2001 af det

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere