TekSam Nyt September 2013

Transkript

1 TekSam Nyt September 2013 Side 3 nye muligheder Ortofon 3D-printede pickupper giver Otte virksomheder får mere glæde af deres Side samarbejds udvalg 10

2 Udvikling og produktion TekSams årsdag Side 2 Printede pickupper Side 3 Ud og hjem igen Side 7 Gevinst for alle Side 10 Værd at vide Side 14 TilMElDinG Til TEKSAMS ÅRSDAG 2013 Udvikling og produktion OnSDAG DEn 2. OKTObER 2013 i ODEnSE COnGRESS CEnTER, ØRbæKvEj 350, 5220 ODEnSE SØ Ja tak, vi deltager med Din titel Der skal stadig produceres i Danmark, og på TekSams årsdag 2. oktober i Odense Tlmelding sendes pr. på teksam@di.dk * angives kun hvis deltageren ønsker at modtage TekSams digitale nyhedsbrev Congress Center fortæller en række forskere og virksomheder, hvordan fremtiden kan komme til at se ud på danske produktionsvirksomheder. En af de gode nyheder kommer professor Jan Stentoft Arlbjørn med. Han fortæller om en ny dansk undersøgelse om outsourcing. Den fortæller, at hver femte af de virksomheder, der har flyttet produktionen til udlandet, kraftigt overvejer at flytte den hjem igen. Professor på DTU, Per Langå Jensen fortæller om forskningsprogrammet MADE, og om hvordan forskere mener, at produktionsjob i industrien kan bevares. En af måderne at konkurrere med udlandet på er ved at automatisere produktionen. Fabrikschef Preben Kristensen og tillidsrepræsentant Kim Johansen, Hardi International, fortæller om, hvordan det er, når den nye kollega er en robot. En anden nyhed i produktionen er 3D-print, som Søren Skov Bording fra Teknologisk Institut vil fortælle om. Virksomheden Ortofon bruger det i praksis og adm. direktør Christen H. Nielsen og medarbejderrepræsentant Kim Petersen forklarer, hvordan det fungerer. Dagen slutter med fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, der forudser, hvordan ledelse og medarbejdere samarbejder om fremtidens teknologi. Samarbejdsudvalg har fokus på produktivitet og vækst og kan på årsdagen hente inspiration til arbejdet i deres eget samarbejdsudvalg både fra oplægsholderne og fra de øvrige deltagere. Årsdagen plejer at samle op mod 800 deltagere, og det er stadig muligt at tilmelde sig. Deltagelse er gtratis for medlemmer af industriens samarbejdsudvalg 1. deltager Din titel 2. deltager Din titel 3. deltager Din titel 4. deltager Din titel 5. deltager Din titel 6. deltager personer Virksomhed Adresse Postnr.: By: Att. person: Hovedtlf. nr.: TekSam et udvalg mellem DI og Co-industri, der administrerer Samarbejdsaftalen. Udover årsdagen arrangerer TekSam en serie temamøder om aktuelle emner, der behandler faktorer i det psykiske arbejdsmiljø, udgiver nye pjecer samt gennemfører projekter. Desuden udgiver vi fire gange årligt et digitalt nyhedsbrev. Ønsker du en mail, hver gang der er nyt om TekSams aktiviteter og tilbud, så tilmeld jer nyhedsbrevet via vores hjemmeside: teksam.dk Co-indUstri vester søgade københavn v (+45) di 1787 københavn v (+45) TEKSAM ÅRSDAG onsdag den 2. oktober 2013 odense Congress Center Udvikling produktion og Danmark som produktionsland Kom til TekSams årsdag 2. oktober i Odense ansvarshavende Udgiver: TekSam sekretariat, DI/CO-industri REDAKTION: Samarbejdskonsulenter Dion Danekilde, DI Peter Dragsbæk, CO-Industri JOURNALIST: Ingrid Pedersen Grafisk tilrettelæggelse: Jannie Jalloh Foto: Palle Peter Skov, Ingrid Riis, Lars Rønbøg, IStock 2

3 Komponenter til Ortofons dyre pickupper bliver printet i 3D. Det giver bedre lyd og store designmæssige muligheder Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Ingrid Riis 3

4 Christen H. Nielsen: Additive Manufacturing eller 3D giver enorme designmuligheder. Man kan tage en Giacometti- skulptur og printe en tro kopi af den. Kunder, der køber Ortofons pickupper til deres grammofon, køber også en helt ny teknologi. En del af komponenterne i firmaets pickupper er nemlig fremstillet ved hjælp af 3D-print - eller AM-fremstilling, som adm. direktør Christen H. Nielsen kalder det. I princippet betyder det, at delen printes ud af en 3Dprinter, der opbygger den ønskede genstand ved at lægge lag på lag. Genstandene kan opbygges i både metal, plast og andre materialer. Hos Ortofon er genstandene komponenter til pickupperne. - Men i praksis er mulighederne uendelige, siger Christen H. Nielsen og nævner, at man også kan tage et billede af en af Giacomettis statuer og printe en nøjagtig kopi. Ortofon printer ikke selv komponenterne til pickupperne, men får dem fremstillet på Teknologisk Institut, der samtidig har brug for kunder, der er interesseret i at afprøve den nye teknik og komme med tilbagemeldinger om den. Overflade I første omgang blev de printede elementer brugt i en helt speciel pickup, der hedder MC A90. Den er designet, så alle delene er synlige de er ikke lukket inde i et hus. Det betød, at forarbejdningen af hvert enkelt del skal være helt i top, og overfladebehandlingen af de første dele var en stor udfordring. Det er dog for længst blevet løst. Til gengæld havde den nye produktionsmetode den fordel, at pickuppen gengav lyden meget bedre. Det var en uforudset gevinst. - Den særlige produktionsproces giver fantastiske akustiske muligheder og er blevet en del af historien om den specielle pickup. På samme måde, som vinentusiaster gerne vil fortælle om jorden, druen og årgangen, vil musikelskere også gerne have en speciel pickup og vide noget om den, siger Christen H. Nielsen. Den specielle pickup blev kun produceret i én serie på 500 stk. og kostede over kroner. Nu bliver komponenter til virksomhedens andre pickupper i den dyre ende også 3D-printet. Christen H. Nielsen fortæller, at 3D-print er langsomt, så det passer godt til mindre produktioner, der ikke har noget tidspres. Både han, teamlederen i montagen og elektrotekniker Kim Petersen siger, at selve monteringsarbejdet ikke har ændret sig nævneværdigt. Fleksible medarbejdere Der er tale om en ny teknologi på linje med så mange andre, men undervejs i hele produktionsgangen er der selvfølgelig forandringer, hver gang de tager en ny teknologi i brug. 4

5 Ortofon Virksomheden Ortofon har hovedkvarter i Nakskov. Den er grundlagt i 1918, og de har altid arbejdet med lyd og lydgengivelse. De fremstiller pickupper til grammofoner i den dyre ende. Hovedparten af produktionen eksporteres. Ortofon har 65 medarbejdere i Danmark og yderligere ti i USA og Japan. Kim Petersen: I løbet af kort tid kan man godt forestille sig, at 3D-print kommer til at fylde meget mere i produktionen. - I montageøjeblikket er det måske ikke så anderledes, men hele produktionsforløbet er. Og heldigvis er vores timelønnede medarbejdere både meget omstillingsparate og fleksible, siger Christen H. Nielsen. Ortofon er en virksomhed, der systematisk prøver at inddrage medarbejdernes ideer, for der er ingen tvivl om, at det er dem, der arbejder i produktionen, der ved, hvad der kan lade sig gøre. - Det er klart, at når der dukker noget bøvl op og det skete også i forbindelse med introduktionen af de 3D-printede komponenter, er produktionsmedarbejderne ofte de første, der kan finde løsninger på dem, siger Kim Petersen. Han forventer, at i løbet af kort tid vil 3D-print komme til at fylde meget mere i produktionen, og det vil også betyde nye arbejdsgange og nye typer hjælpeværktøjer. Både han og Christen H. Nielsen fremhæver, at 3Dprint er meget attraktivt, når der skal fremstilles små serier, specielle reservedele eller fixturer. Det er en stor fordel for Ortofon, at der er et så tæt samarbejde med Teknologisk Institut, der kender virksomheden og ved, hvad de enkelte komponenter skal bruges til. De understreger begge, at 3D- print kan blive en fin produktionsform for danske virksomheder. Der er masser af problemer, som lettere lader sig løse ved hjælp af denne teknik, og Christen H. Nielsen fremhæver, at metoden kan være med til at fastholde produktion i Danmark ved at udvikling og produktion kan ligge op og ned af hinanden. På TekSams årsdag fortæller Christen H. Nielsen og Kim Petersen om Ortofons erfaringer med 3D-print. 5

6 Makers I bogen Makers, der udkom i 2012, forudser Chris Anderson, at internettet, 3Dprint og mikroproduktionsteknikker totalt vil ændre vores produktionsformer og være med til at fastholde produktion i Europa og USA. Hjemmeproduktion vil være så billig, at det ikke kan betale sig at sende produktionen til udlandet. Han forudser, at billige 3D-printere vil blive hvermandseje i løbet af få år på samme måde som computere og printere er blevet det. Bogen nævner, at selve begrebet fabrik er ved at ændre sig. Ligesom world wide web demokratiserede innovationen inden for bit er en ny type hurtige 3Dprintere ved at demokratisere innovationen inden for ting. Synes du, de sidste 20 år har været helt utrolige, så bare vent og se, skriver forfatteren. Han fremhæver også de nye muligheder for at være en lille virksomhed, der selv styrer sin produktion og samtidig ved hjælp af internettet sælger globalt. Han omtaler udviklingen som Maker Movement små, innovative producenter, der ikke er afhængige af at producere i store serier, og som ikke skal have en stor fabrik til at gøre det. Han skriver videre: Det samme gælder for cad-værktøjer, hvor man kan designe 3D-objekter direkte på skærmen. Når du har oprettet noget i et cad-program, kan du vælge, om du vil udskrive lokalt (lave en prototype af et eksemplar på 3D-printeren) eller udskrive globalt. Det betyder at sende det videre til en hjemmeside, hvorfra det kan fremstilledes i større mængder. Produktion på denne måde er utrolig billig. Også det internationale magasin The Economist beskæftiger sig i septembernummeret med print i 3D. Bladet skriver, at produktionsmetoden er ved at blive mainstream. The Economist kalder produktionsmetoden revolutionerende og beskriver, hvordan objekterne bliver bygget op lag på lag af det valgte støbemateriale (stål, plastic eller andet) i modsætning til i dag, hvor komponenter skabes ved at skære eller bore i materialet. Netop metoden med at objektet bygges op lag på lag er grunden til, at metoden også kaldes AM Additive Manufacturing. 6

7 Tekst: Ingrid Pedersen Foto: ISTOCK UD og hjem igen Produktion i udlandet er ikke altid en succes Det er ikke altid lykken at flytte produktionen til udlandet, og omkring en femtedel af de virksomheder, der har besluttet af få produceret i Baltikum, Polen eller Kina, overvejer at flytte produktionen hjem igen. Udflytningen levede simpelt hen ikke op til forventningerne. Jan Stentoft Arlbjørn professor på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet har undersøgt, hvordan det er gået for danske produktionsvirksomheder, der flyttede produktion til udlandet. - En del af produktionen er helt sikkert på vej tilbage, siger han, og tilføjer, at der er meget lidt viden om, hvilke overvejelser virksomhederne gør sig, før de flytter ud og hvad der får dem til at vende hjem igen. To begreber Der er to forskellige begreber om flytning af produktion til udlandet. Det er outsourcing og offshoring. Det første betyder, at varerne produceres hos en udenlandsk leverandør, det andet, at virksomheden bygger sine egne fabrikker eller produktionsfaciliteter i udlandet. - Og der er to tilgange til, om man gør det ene eller det andet, siger han. 7

8 Jan Stentoft Arlbjørn: Omkring procent af de danske virksomheder er små eller mellemstore, og vi har ikke ret meget viden om deres ind- og udflytning. Ved outsourcing er man især drevet af lønomkostningsfordelen og overlader produktionen til fremmede. Ved offshoring bevarer man kontrollen over produktionen, fordi man typisk har bygget sin egen fabrik, og det betyder, at man undgår mange af de problemer, man løber ind i ved outsourcing. De store er færrest Jan Stentoft Arlbjørn undrer sig over, at der er forsket så lidt i ind- og udflytning af arbejdspladser. Og dem, der har undersøgt det, har især fokuseret på de store virksomheder. - Men flertallet, omkring procent af de danske virksomheder er små eller mellemstore, og vi har ikke ret meget viden om deres ind- og udflytning, siger han. For dårligt forberedt Hans undersøgelse består af to trin. Først en undersøgelse, som to studerende foretog af 16 virksomheder sidste år. De foretog kvalitative interviews med repræsentanter fra alle virksomhederne. Den undersøgelse viste, at lønnen naturligvis var afgørende for flytningen, men også nærheden til et nyt marked spiller en rolle. Kina har ikke bare lave lønninger, men også over en milliard potentielle forbrugere. Desuden har det betydning, hvilke varer der produceres, for er der tale om varer, der kræver hurtig omstilling, eller som ofte forandrer sig, vil det ikke være så interessant at flytte til et lavtlønsland. Lønmodtagere i Danmark er meget hurtigere til at omstille sig og indrette produktionen efter kundernes behov. Når de flytter tilbage, har virkeligheden ikke levet op til forventningerne. Der kan være en manglende kulturel forståelse eller et lavt uddannelsesniveau hos de udenlandske medarbejdere, der betyder, at kvaliteten af varen bliver for ringe. En del virksomheder indrømmer i rapporten, at de ikke havde undersøgt forholdene grundigt nok, inden de besluttede sig for at flytte til udlandet. Endelig kan tranporten fra Kina være langsommere eller mere besværlig end forudset. Alle er spurgt I sin egen del af undersøgelsen har Jan Stentoft Arlbjørn brugt virksomhedsdatabasen til at komme i kontakt med alle relevante produktionsvirksomheder med over fem ansatte. Det var 4317 virksomheder, men nogle af dem blev sorteret fra af forskellige grunde. 8

9 Tilbage var 3572 virksomheder, som blev kontaktet af en af de 13 studerende, der foretog opringningerne. De sikrede sig, at de kom i kontakt med den relevante person i virksomheden, og derefter sendte de et link til et spørgeskema. Det sikrede en for denne type undersøgelse høj svarprocent på 23 procent. De blev stillet spørgsmål om, hvad der var drivkraften for at lægge produktionen ud, og hvor sandsynligt det var, at de ville tage produktionen hjem igen. Som forventet var svaret fra de fleste, at de mente produktionen kunne foretages billigere i et andet land, men nogle flyttede også ud, fordi det var svært at låne penge til udvidelse i de danske banker. Nogle virksomheder, der producerer forskellige varer, vælger evt. at flytte den ene til udlandet ud, for så at kunne koncentrere sig om den anden herhjemme. En del har allerede flyttet produktionen hjem igen, andre forventer at gøre det, og de peger på kvaliteten, leveringssikkerheden, fleksibiliteten og de indirekte omkostninger som grunde til at flytte hjem igen. - Det spiller selvfølgelig også en rolle, at der i Kina er store lønstigninger, siger Jan Stentoft Arlbjørn. Han understreger, at produktion i Danmark jo er vigtig, så vi har noget at leve af. - Det her er et nedslag for at se, hvor trenden bevæger sig hen, siger han. Jan Stentoft Arlbjørn uddyber resultaterne af sin undersøgelse på TekSams årsdag i Odense den 2. oktober. 9

10 Tekst: Ingrid Pedersen Foto: IStock, Palle Peter Skov, Lars Rønbøg Otte virksomheder har sat deres samarbejdsudvalg i spil på en hel ny måde, viser fælles projekt fra DI og CO-industri 10

11 De otte virksomheder i samarbejdsprojektet er: BASF i Rødekro Daloon i Nyborg Dantherm Airhandling i Skive Tresu i Bjert ved Kolding RMIG i Ballerup Tican i Thisted Knauf Danogips i Hobro SK Forsyning i Slagelse Adm. direktør Henrik Lundgaard og økonomidirektør Jan Østerskov er enige om, at samarbejdsudvalget er kommet til at spille en aktiv rolle i SK Forsyning, der opstod, da syv virksomheder fra fire kommuner fusionerede. Virksomhedernes samarbejdsudvalg udvikler sin kompetence, når udvalget systematisk og i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere tager initiativer og udfører opgaver, der skaber produktivitet og trivsel overalt i virksomhederne. Og dermed opnås en gevinst for både virksomheder og ansatte. Det viser et projekt, som Dansk Industri og CO-industri har gennemført i samarbejde med otte virksomheder. Projektet har resulteret i forandringer i alle de otte deltagende virksomheder. Og fælles for alle samarbejdsudvalgene i de otte virksomheder er, at de har rykket sig og er kommet i dialog med resten af organisationen. I nogle af de medvirkende virksomheder har samarbejdsprojektet været med til at skabe en helt ny virksomhedskultur med fokus på samarbejde og på at inddrage medarbejdernes viden og erfaringer. I nogle blev leveringssikkerheden forbedret, i andre blev spildet begrænset, og i andre igen var projektet med til at skabe større arbejdsglæde og bedre psykisk arbejdsmiljø. Blandt andet ved at medarbejderne har fået mere indflydelse og hjælper hinanden mere end tidligere. Her følger en kort gennemgang af nogle af resultaterne i de otte virksomheder, der har været med i DI og CO-industri-projektet: Stempelkort afskaffet På slagteriet Tican i Thisted førte projektet til, at samarbejdet blev moderniseret. Man er gået bort fra kun at have én tillidsrepræsentant til at fordele arbejdet på flere. Der er nu flere samarbejdsudvalg og mere lokalt samarbejde. Foruden et hovedsamarbejdsudvalg er der oprettet lokale samarbejdsudvalg på slagtestederne både i Thisted, Fjerritslev og Ansager. De skal løse problemer i det daglige samarbejde. Medlemmerne i de lokale samarbejdsudvalg har lært at håndtere trivselsproblemer, psykisk arbejdsmiljø og problemer med mobning og chikane. I samme proces har medarbejderrepræsentanterne i SU fået samme beskyttelse som tillidsrepræsentan- 11

12 Kvalitetschef Eva Paulsen, tillidsrepræsentant Lene Petersen, 3F, og site manager Hans Henrik Poulsen brugte det nyetablerede SU på BASF til at fokusere på spild. ten. De er med til at udforme politikker og retningslinjer for fx rygning, og de er med til at drøfte, hvordan nye medarbejdere bliver integreret i virksomheden, og de har været med til at formulere en ensartet sygefraværspolitik. Endelig har virksomheden afskaffet stempelkortet, fordi man regner med, at folk kommer på arbejde, fordi de har noget at bidrage med og gerne vil bidrage til at udvikle virksomheden. På ekskursion I Dantherm Airhandling tager samarbejdsudvalget en gang om måneden på ekskursion i virkeligheden. Udvalget besøger en af virksomhedens produktionsafdelinger. Her fortæller de ansatte, hvilke forbedringer der er sket i deres afdeling. Eksemplerne handler om nye metoder, som andre kan blive inspireret af. Virksomheden arbejder helt bevidst med at gøre samarbejdsudvalget mere aktivt og inddrage det i at fremme produktiviteten. Processen har været med til at holde sammen på folk på tværs af afdelingerne og har skabt forståelse for, at virksomheden er en sammenhængende enhed. Samtidig har projektet medvirket til, at lean har været lettere at indføre. Væk med graffiti I metalvirksomheden RMIG blev leveringssikkerheden forbedret gennem projektet, ligesom samarbejdsudvalget bruges til at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø. Det var et stort ønske, at SU skulle være mere opsøgende og nytænkende og også være mere opmærksom på vedligeholdelse af maskinparken og på orden og ryddelighed overalt. Der var fx også problemer med meget krænkende graffiti på toiletterne. Det lykkedes at finde en løsning på at fjerne det og forhindre, at det opstår igen. Daloon lavede en arbejdsmiljøundersøgel- 12

13 Personaleadministrator Lilian Steiner og SU-repræsentant Steen Petersen, 3F, satte gang i en arbejdsmiljøundersøgelse på Daloon og brugte resultaterne. se og agerer på det, der kom frem. Her har projektet været med til, at medarbejderne har fået åbnet øjnene for mulighederne for at være med til at bestemme i stedet for bare at brokke sig over problemerne. Her har det været en del af projektet, at samarbejdsudvalget skal være med til at få de enkelte teams og samarbejdet mellem dem til at fungere bedre. Et af de helt målbare resultater er, at samarbejdsudvalget er blevet mere synligt og mere aktivt, og nu arbejder man aktivt med problemerne. I BASF var samarbejdsudvalget helt nyetableret, da virksomheden besluttede sig for at være med i projektet. Herigennem blev spildtid gjort mere synlig, og medarbejderne har fået mere indflydelse og hjælper hinanden mere end før. Her har medlemmerne fra samarbejdsudvalget også været rundt på fabrikken og samlet input om trivsel og effektivitet og fået sikkerhed og arbejdsmiljø gjort til en del af arbejdet. Sparer flere millioner Hos Knauf Danogips blev samarbejdsudvalget involveret i arbejde med at formindske spildet. Her gik 1-2 procent af gipspladerne til vrag og måtte kasseres, uden at man egentlig var klar over hvorfor. Samarbejdsudvalget fik skabt forståelse for, at en systematisk registrering af fejl var vigtig. Der blev lavet et skema, som skulle udfyldes omhyggeligt, hver gang en plade blev kasseret. Det viste sig, at den hyppigste årsag var, at kanterne var skæve. Derfor kunne de sætte ind på at få alle kanter lige. Det fjernede samtidig ligegyldigheden over for nogle arbejdsopgaver, hvilket gav større arbejdsglæde. De ansatte taler nu mere sammen. Det skønnes, at registrering af fejl sparer firmaet for flere millioner kroner om året. SK Forsyning er en fusion af syv forskellige virksomheder fordelt i fire gamle kommuner. Her har samarbejdsudvalget været med til at skabe en fælles kultur med forståelse for alles bidrag til den fælles opgave i den nye store virksomhed. Og projektet har medvirket til en faglig styrkelse, specialisering og supplerende uddannelse. Her skal der desuden arbejdes med at udjævne lønforskellene. Der har været utilfredshed med, at folk, der laver det samme, kan have op til kroner om måneden i lønforskel. Ingeniører flytter ud I Tresu medførte projektet, at ingeniører og konstruktører i en periode flytter fra deres kontor til produktionslokalet. Det sker fx, når de har tegnet en ny maskine, og smede og maskinarbejdere skal i gang med at bygge den. I stedet for at bruge tid på at opsøge ingeniørerne på kontoret, når de har spørgsmål til tegningerne, kan de bare henvende sig direkte til dem. Det har øget effektiviteten, og ingeniørerne er blevet bedre til at lave forståelige tegninger. Projektet har desuden medført, at alle medarbejdere får en uddannelsesplan og uddannelse. Det sikrer, at nye maskiner bliver betjent rigtigt. Samarbejdsudvalget har her fået en række nye opgaver, som det skal arbejde videre med. Det er fx opsamling af vigtige data omkring kompetencer, uddannelse, projektstyring og virksomhedsudvikling, mere fokus på kommunikation og information, ligesom SU skal kigge på mulige forbedringer, der kan reducere gennemløbstiden væsentligt. Du kan se mere om SU-projektet på TEKSAMs hjemmeside: 13

14 Værd at vide KONTAKT TIL TEKSAM Samarbejdskonsulenterne kan kontaktes via TekSams sekretariat: Dion Danekilde, DI: Telefon: Peter Dragsbæk, CO-industri: Telefon: