Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde"

Transkript

1 Holstebro Kommune Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde Konsekvensvurdering af bilag IV-arter Oktober 2014 Udgivelsesdato : 10. oktober 2014 Projekt : Udarbejdet : Simon Rosenkilde Waagner Kontrolleret : Morten Christensen D M E simonrosenkilde.waagner@grontmij.dk Konsekvensvurdering_af_bilag_IV-arter.docx

2 Side 2 INDHOLD 1 Sammenfatning Baggrund Beskrivelse af områderne Beskrivelse af planens indhold Etableringsfase Driftsfase Afvilkingsfase Eksisterende forhold Relevante bilag IV-arter Pattedyr Padder Øvrige bilag IV-arter Tidligere registreringer Feltundersøgelser i Vurderinger Potentielle påvirkninger Etableringsfasen Driftsfasen Afviklingsfasen Vurderinger af bilag IV-arterne Pattedyr Padder Øvrige bilag IV-arter Konklusion Referencer... 31

3 Side 3 1 SAMMENFATNING Opsætning af vindmøller kan medfører potentielle negative påvirkninger af bilag IV-arter, der enten kan være ødelæggelse af raste- og ynglehabitater, forstyrrelser under arbejde med opstilling af vindmøllerne eller under deres drift eller direkte skader som følge af kollision med møllevingerne. Forekomsterne af bilag IV-arter i Rammeområde nr. 34.T.16 og i vindmølleområderne ved Thorsminde er undersøgt dels ved studier af den eksisterende viden om arternes udbredelse og ved feltundersøgelser foretaget i områderne i Der blev fundet et antal bilag IV-arter, men opsætning af vindmøller i vindmølleområderne kan foretages uden, at det medfører negative påvirkninger på bilag IV-arter, under forudsætning af anvendelse af de beskrevne afværgeforanstaltninger. Odder Odder forekommer i og omkring vindmølleområderne ved Pallisbjerg Enge og Thorsminde. Der er ikke tale om kernehabitater for arten, men snarere om områder som strejfende individer kommer i med mellemrum. Flagermus Alle flagermus i Danmark er omfattet af EU s Habitatdirektiv bilag IV. Vestjylland har generelt mindre forekomster af flagermus sammenlignet med andre dele af landet. Årsagen er sandsynligvis primært manglen på gamle træer, der er vigtigt som raste- og yngleplads for de fleste arter. Der blev fundet fire arter af flagermus i Rammeområde nr. 34.T.16, og flagermusenes aktivitetsniveau i området er på et meget højt niveau ved en af de undersøgte lokaliteter inden for rammeområdet. Padder Der forekommer to arter af bilag IV-padder i området omkring vindmølleområderne. Strandtudse findes kun på så stor afstand til vindmølleområderne, at der ikke vil være negative påvirkninger. Der blev fundet to ynglelokaliteter af spidssnudet frø inden for Rammeområde nr. 34.T.16. Der forekommer ikke øvrige bilag IV-arter i områderne. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forhold til odder. Flagermus forekommer i et omfang der gør det nødvendigt at anvende bufferzoner, med begrænsninger på opsætning og drift af vindmøller, omkring flagermusenes foretrukne fourageringsområder for, at forhindre negative påvirkninger af de lokale bestande. Spidssnudet frø yngler inden for Rammeområde nr. 34.T.16 og det skal sikres at artens raste- og yngleområder ikke beskadiges i forbindelse med opsætning af vindmøller i området. Der må ikke foretages ændringer i de to ynglelokaliteter og de tilstødende naturarealers tilstand.

4 Side 4 2 BAGGRUND Holstebro Byråd vedtog den 21. februar 2012 forslag til tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 (forslag til vindmølleplan). Forlaget var offentligt fremlagt i perioden 29. februar til 25. april 2012 og der fremkom en lang række indsigelser og ændringsforslag. I flere indsigelser fremføres det, at miljøvurderingen i planforslaget ikke er tilstrækkelig i forhold til Rammeområde 34.T.16 nordøst for Husby, da det grænser op til Natura 2000-område 65, Nissum Fjord (Habitatområde H58, Fuglebeskyttelsesområde SPA38) (se Figur 1). I forhold til sådanne områder skal der i henhold til habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 408 af med senere ændringer) udarbejdes en foreløbig vurdering af påvirkningen af Natura 2000-området og af skadevirkninger på Bilag IV arters yngle og rastesteder. Indholdet i indsigelserne drejer sig især om, at vindmøller kan påvirke forskellige former for fugletræk og flagermus og at vindmøllerne kan have en barriereeffekt på indflyvningen af fugle til Natura 2000-området. Der blev i 2013 udarbejdet en Foreløbig Natura 2000 Konsekvensvurdering (Grontmij 2013a) hvori det blev vurderet at eventuelle vindmølleprojekter inden for rammeområde 34.T.16. i Holstebro Kommunes tillæg nr. 14 Kommuneplan 2009 Vindmøller i Holstebro Kommune - Forslag ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 58. Planen vurderedes derimod potentielt, at kunne påvirke forekomsterne af kortnæbbet gås, bramgås og pomeransfugl, som er på udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde SPA38, væsentligt, hvis området udbygges med vindmøller. Holstebro Kommune besluttede i 2013, på baggrund af den foreløbige vurdering, at der skulle udarbejdes en endelig Konsekvensvurdering af bilag IVarter på grundlag af feltundersøgelser af forekomsterne af bilag IV-arter. Konsekvensvurderingen omfatter desuden to mindre vindmølleområder ved Thorsminde, der skal opfattes som alternativer, med plads til hver én vindmølle. De to vindmølleområder ligger grænsende op til den østlige afgrænsning af Natura 2000-området Nissum Fjord, SE Figur 2. 3 BESKRIVELSE AF OMRÅDERNE Rammeområde 34.T.16 som består alt overvejende af dyrkede marker, især af kornarealer, men også frøgræs, majs mv. Rammeområdet ligger i et område der er kendt som Pallisbjerg Enge, opkaldt efter Pallisbjerg Herregård der ligger lidt længere mod syd. Området er meget åbent med et meget begrænset antal læhegn. De tilgrænsende arealer indenfor Natura 2000 område Nissum Fjord består for en stor del af dyrkede arealer. Mod øst grænser vindmølleområdet op til rørskovsdominerede arealer i Natura 2000-området samt områder med pilekrat og kultureng. De to alternative vindmølleområder ved Thorsminde ligger på lysåbne arealer tæt på vestkysten og nær Natura 2000-området. Der er ikke dyrkede arealer inden for vindmølleområderne, men der er slet på en del af det nordøstlige af områderne.

5 Side 5 4 BESKRIVELSE AF PLANENS INDHOLD 4.1 Etableringsfase 4.2 Driftsfase 4.3 Afvilkingsfase Beskrivelsen af Holstebro Kommunes rammeområde 34.T.16 Vindmølleområde nordøst for Husby vedr. omfang og udformning er: Indtil 16 møller med en totalhøjde imellem 140 og 150 m. Placering på 1-3 lige rækker fra nordnordøst til sydsydvest Opstilling af vindmøller kan potentielt påvirke bilag IV-arter direkte og indirekte. De potentielle påvirkninger varierer alt efter den aktuelle fase af afviklingen af et eventuelt mølleprojekt. I forbindelse med opstilling af vindmøller bliver det nødvendigt, at anvende arealer som arbejdsplads i forbindelse med samling af møllerotor og opstilling af mølletårn. Arbejdspladserne kan være midlertidige og kan efterfølgende inddrages i de opdyrkede arealer igen, eller henligge uopdyrkede. Der vil i perioden hvor møllerne opstilles være aktiviteter omfattende arbejde med store maskiner f.eks. kraner. Der skal desuden anlægges køreveje til hver af arbejdspladserne. Disse køreveje vil under normale omstændigheder blive bibeholdt for, at der kan køres til møllerne når de skal serviceres. Vejene vil normalt ikke blive befæstede. Etableringsasen for vindmøller er meget kortvarig i sammenligning med driftsfasen. Gennem møllernes levetid vil de være i drift når vejrforholdene tillader det. Der vil jævnligt blive kørt til og fra møllerne med servicevogne i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse af vindmøllerne. I driftsfasen vil det typisk være arealerne til møllefundamenter samt tilkørselsvejene der er direkte inddraget til projektet. Driftsfasen er tidsmæssigt langt den vigtigste idet vindmøller typisk har en forventet levetid på mere end 20 år. Vindmøller har en forventet lang levetid. Når vindmøllerne er udtjent, skal der anlægges arbejdspladser for nedtagning af møllerotorer og mølletårne. Arbejdspladserne er midlertidige og kan efterfølgende inddrages i de opdyrkede arealer igen, eller efterfølgende henligge uopdyrkede. Der vil i perioden hvor møllerne opstilles være aktiviteter omfattende arbejde med store maskiner f.eks. kraner. Tilkørselsvejene til møllepladserne kan sløjfes når arbejdet er afsluttet, hvis der ikke opstilles nye møller som erstatning for de nedtagne. Afviklingsfasen er meget kortvarig i sammenligning med driftsfasen.

6 Side 6 5 EKSISTERENDE FORHOLD Arter på EF-habitatdirektivets bilag IV er primært knyttet til naturarealer, hvor de finder egnede raste-, yngle- og fourageringslokaliteter. Andre arealer som f.eks. dyrkede marker har lille eller ingen værdi for de fleste bilag IV-arter. Ofte falder bilag IV-arternes levesteder sammen med naturområder der er beskyttet under Naturbeskyttelseslovens 3. På Figur 1 og Figur 2 er de registrerede beskyttede naturområder, også kaldet 3-områder, tegnet ind. Det ses at Rammeområde nr. 34 T. 16 primært består af dyrkede arealer, og at naturarealerne er begrænset til mindre områder med eng, mose og sø. Der er desuden enkelte mindre vandhuller i området, som er for små til at omfattes af 3, men som kan fungere som ynglehabitat for padder. Figur 1 Registrerede 3-områder i og ved Rammeområde nr. 34 T. 16. Det nordøstlige af vindmølleområderne omfatter arealer der er registreret som strandeng. Ved besigtigelser af arealet foretaget af Grontmij i 2013 er det konstateret at disse arealer består af dels let kupperede ruderater og et fladt lavtliggende areal der er kultureng/græsmark hvor der foretages høslæt. En gennemgang af ortofotos viser af der har været høslæt på arealet en længere årrække. Det sydvestlige af vindmølleområderne er et tørt sandet areal. Begge vindmølleområder vurderes ikke at indeholde arealer der er potentielle raste- og ynglehabitater.

7 Side 7 Figur 2 Registrerede 3-områder i og ved Rammeområde nr. 34 T. 16. Vindmølleområderne er indtegnet på kortet fra en tegning og er ikke målfaste. De kendte udbredelse af alle danske pattedyr på EF-habitatdirektivets bilag IV er gennemgået med henblik på at identificere arter, der potentielt kan forekomme i området. Disse arter gennemgås i afsnit 5.1. Flere af bilag IV-arterne er udelukkende kendt fra dele af Danmark der ligger på lang afstand til Holstebro Kommune, og ofte er der tale om arter der har krav til deres levesteder som ikke er opfyldt i det vestlige Jylland. I de tilfælde vurderes det for stærkt usandsynligt, at der kan være ukendte forekomster af disse arter i rammeområdet. 5.1 Relevante bilag IV-arter Pattedyr Odder Efter at den danske bestand af odder var helt nede på få hundrede dyr i midten af 1980 erne, er odder nu, som følge af f.eks. fredning og påbud om brug af odderrist i fiskeruser, blevet vidt udbredt i Jylland (Søgaard, B., Pihl, S. & Wind, P. 2006). Arten er registreret i næsten alle 10 x 10 km UTM-kvadrater i Jylland, på nær i de sydligste dele, og er registreret i kvadraterne der omfatter vindmølleområderne.

8 Side 8 Figur 3 Forekomst og udbredelse af odder i UTM-kvadrater på 10x10 km ved nationale overvågninger i Danmark i 2004, 1996, 1991 og I UTM-kvadrater med udfyldte cirkler med lysegrønt, blev der fundet spor efter odder, og i kvadrater med åbne cirkler blev der ikke fundet spor. I kvadrater med udfyldte cirkler med mørkegrønt, blev der fundet spor ved supplerende undersøgelser i 1996 og 2004 (Søgaard, B., Pihl, S. & Wind, P. 2006). Flagermus På baggrund af den kendte udbredelse af flagermus i Danmark (Søgaard, B. & Asferg, T. 2007), er det sandsynligt at op til 8 arter af flagermus kan forekomme i områderne, særligt i Rammeområde nr. 34.T.16. Vindmølleområderne ved Thorsminde har dog en karakter der gør dem uegnede for flagermus pga. mangel på læ fra vestenvinden og mangel på egnede fourageringsmuligheder som f.eks. områder med løvskov og skovbryn. Damflagermus er registreret i flere 10 x 10 km UTM-kvadrat i Vestjylland, og blandt andet kendt fra Storeåen der løber ud i Nissum Fjord.

9 Side Padder Vandflagermus er ret almindelig i Vestjylland og registreret spredt i flere UTM-kvadrater ved Nissum Fjord, inklusiv i kvadratet i den sydøstlige del af Nissum Fjord, grænsende op til rammeområdet. Brunflagermus er registreret i et UTM-kvadrat mellem Nissum Fjord og Nissum Bredning. Sydflagermus er registreret i flere af UTM-kvadraterne omkring Nissum Fjord og rammeområdet. Troldflagermus er registreret i to kvadrater sydøst for Nissum Fjord, grænsende op til rammeområdet og i et kvadret mellem Nissum Fjord og Nissum Bredning. Der er få registreringer af arten i Vestjylland, men det er sandsynligt at arten yngler f.eks. omkring Nr. Vosborg Øst for Nissum Fjord. Troldflagermus er især udbredt over den østlige del af Danmark inkl. de centrale dele af Jylland. I træktiden optræder troldflagermusen mere hyppigt i alle dele af landet også i Vestjylland. Dværgflagermus er en af Danmarks mest almindelige flagermus og er udbredt over det meste af landet. I Vestjylland kendes arten derimod kun fra få fund. Arten er dog registreret i forbindelse med NOVANA overvågningen ved Nr. Vosborg i kvadratet i den sydøstlige del af Nissum Fjord, grænsende op til Rammeområde nr. 34.T.16. Pipistrelflagermus er registreret i et enkelt 10 x 10 km kvadrat der omfatter udløbet af Skjern Å i Ringkøbing Fjord og ved Tim Kirke ca. 10 km. sydøst for Rammeområde nr. 34.T.16. Arten har sin primære udbredelse i det sydlige Jylland og det er ikke sandsynligt at den forekommer almindeligt i rammeområdet. Langøret flagermus, der forekommer spredt i store dele af Jylland, kan på baggrund af dens udbredelsesmønster potentielt også forekomme i vindmølleområderne. Arten er således registreret i forbindelse med NOVANA overvågningen ved Nr. Vosborg sydøst for Nissum Fjord. Birkemus Birkemus har sin danske udbredelse i det sydlige Jylland samt i området øst for Nissum Fjord samt nord og syd for Nissum Bredning (Søgaard, B. & Asferg, T. 2007), Alle øvrige arter af pattedyr på bilag IV har deres nærmeste kendte forekomster på meget stor afstand af rammeområde 34.T.16. Det vurderes, at det er meget usandsynligt, at der er ukendte forekomster af disse arter i eller nær vindmølleområderne. To arter af padder, spidssnudet frø og strandtudse, er registreret mellem Ringkøbing og Stadil Fjorde. Spidssnudet frø er udbredt i hele Jylland (Søgaard, B. & Asferg, T. 2007), og artens angivne udbredelse omfatter også kvadraterne der omfatter vindmølleområderne.

10 Side 10 Strandtudse er registreret i dele af det vestlige Jylland heriblandt også området omkring Nissum Fjord (Søgaard, B. & Asferg, T. 2007). Øvrige paddearter Alle øvrige arter af padder på bilag IV har deres nærmeste kendte forekomster på meget stor afstand til vindmølleområderne og det vurderes usandsynligt at der er ukendte forekomster af disse arter i nærheden af områderne Øvrige bilag IV-arter Markfirben Markfirben er registreret i det meste af Jylland herunder også i området omkring Nissum Fjord. (Søgaard, B. & Asferg, T. 2007). Grøn kølleguldsmed Grøn kølleguldsmed er registreret i Storå-systemet, der munder ud i Felsted Kog i den sydlige del af Nissum Fjord (Søgaard, B. & Asferg, T. 2007). De resterende arter, såvel dyr som planter, på bilag IV har deres nærmeste kendte forekomster på meget stor afstand af vindmølleområderne, og det vurderes som meget usandsynligt, at der er ukendte forekomster af disse arter nær vindmølleområderne. 5.2 Tidligere registreringer Bilag IV-arter er af stor forvaltningsmæssig interesse. I forskellige datakilder er det muligt at finde registreringer af forekomster af arterne. Dels i offentlige dataregistreringer i forbindelse med f.eks. NOVANA-programmet og kommunale besigtigelser og i de tidligere amtslige data. Dertil kommer data fra atlasprojekter og privatpersoners indsamling af viden om arternes forekomster. Hvis der ikke er registreret bilag IV-arter i et område er det ikke ensbetydende med, at de ikke forekommer i området. Arternes overordnede udbredelsesområder i Danmark er kendt, men det meste af landet er dårligt dækket uden detaljeret kendskab til bilag IV-arternes forekomster. Feltundersøgelser er oftest nødvendige for, at få et tilstrækkeligt kendskab til forekomsterne af bilag IV-arter i forbindelse med vurderinger af et projekts påvirkninger af disse. Registreringer i Danmarks Naturdata er gennemgået for forekomster af bilag IV-arter i områderne i og omkring vindmølleområderne. Besigtigelser, kommunens og de tidligere amtslige samt øvrige offentlige registreringer, f.eks. inden for NOVANA (det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen), er gennemgået. Der er ingen registreringer af bilag IV-arter inden for vindmølleområderne. Registreringerne der ligger nærmest vindmølleområderne er vandranke der er fundet i Felsted Kog og i kanalen der løber til dennes sydlige del, samt markfirben der er fundet ved Spidsbjerg Strand. De to væsentligste databaser der indeholder privatpersoners registreringer foretaget på frivillig basis, er DOFbasen og Fugle og Natur. Registreringer for de seneste 10 år inden for området, der fremgår af Figur 4, er gennemgået. I disse databaser er der, som vist på figuren, et antal registreringer af bilag IVarter.

11 Side 11 Figur 4 Registreringer af bilag IV-arter i de to databaser DOFbasen og Fugle og Natur gennem de seneste 10 år. Prikkerne på kortet er sat i midtpunktet for de i nogle tilfælde store lokaliteter, der er anvendt i de to databaser, og angiver derfor ikke det præcise fundsted, hvilket også forklarer fund placeret i fjorden. Enkelte fund er flyttet marginalt for at undgå overlappende prikker. Observationer af Marsvin er ikke medtaget. Vindmølleområderne er indtegnet med rød farve. Som det fremgår, er der meget få registreringer af bilag IV-arter i området. Fundene nærmest vindmølleområderne er registreringer af odder fra Thorsminde Havn og fra Pallisbjerg Enge, det fremgår ikke af de tilgængelige oplysninger om sidstnævnte observation var inden for eller uden for rammeområdet. Desuden er der fundet strandtudse på en strandeng ca. 1 km. syd for vindmølleområderne ved Thorsminde, og fund af spidssnudet frø fra Husby Klitplantage. 5.3 Feltundersøgelser i På baggrund af de foreløbige vurderinger af bilag IV-arter (Grontmij 2013b) blev der i 2013 og 14 foretaget feltundersøgelser af forekomsterne af padder i de tre vindmølleområder og af flagermus i Rammeområde nr. 34 T. 16. Padder Metode Der blev registreret padder i to runder i hhv. maj og juni. Maj er en god måned for registrering af haletudser af springpadder, fordi haletudserne på det tidspunkt er store nok til at der kan foretages artsbestemmelse. Desuden er der typisk stadig en stor andel af haletudserne der har overlevet, hvorfor sandsynligheden registrering er større end senere på året hvor haletudserne er større men mere fåtallige.

12 Side 12 Registreringsrunden i juni blev foretaget primært mht. registrering af haletudser af strandtudse, der kan være talrige og kan artsbestemmes på dette tidspunkt. Juni er desuden en god måned til registrering af larver af stor vandsalamander. Registreringerne blev foretaget visuelt og ved ketsjning i alle potentielle ynglelokaliteter, det vil sige arealer med stillestående vand som søer og vandhuller, inden for vindmølleområderne. Desuden blev vandrende individer eftersøgt i områderne omkring de potentielle ynglelokaliteter. Ved Rammeområde nr. 34.T.16 blev de nærmeste vandhuller i rørskoven øst for området screenet under første registreringsrunde. Enkelte lokaliteter i rørskoven, der vurderedes at være egnede ynglelokaliteter for bilag IV-padder, blev undersøgt nærmere ved begge registreringsrunder. Antallet af haletudser blev kvantificeret i tre kategorier: få, nogle og mange. Kategorien få blev anvendt når der, selv ved et stort antal ketsjninger blev funder i alt højst 5 haletudser. Kategorien nogle blev anvendt når der flere gange i forskellige dele af lokaliteten blev fanget enkelte eller få haletudser. Kategorien mange blev anvendt når der blev fanget et større antal haletudser flere steder i lokaliteten. Figur 5 Forekomster af padder i og omkring Rammeområde nr. 34.T.16. Lokaliteterne 6 og 8 rummede ynglebestande af bilag IV-arten spidssnudet frø. Der blev ikke fundet potentielle ynglelokaliteter i vindmølleområderne ved Thorsminde. Disse var tørre og uden forekomst af vedvarende stillestående vand. Områderne indeholder desuden ikke arealer der vurderes egnede som rastehabitater for bilag IV-padder.

13 Side 13 Resultater Der blev ikke fundet padder ved Thorsminde. Ved Pallisbjerg Enge blev der fundet tre arter af padder hvoraf en, spidssnudet frø, er en bilag IV-art. Resultaterne af undersøgelserne fremgår af Tabel 1 og Figur 5. Der blev fundet bilag IV-arter på to lokaliteter, hvoraf den ene, lokalitet 8, ligger uden for rammeområdet. Den anden, lokalitet 6, ligger i den yderste vestlige del af rammeområdet. Begge lokaliteter rummer en ynglebestand af spidssnudet frø. Tabel 1 Resultaterne af to runder af paddeundersøgelser i og omkring Rammeområde nr. 34.T.16. Alle fund af padder fremgår af tabellen. Fund af bilag IV-padder er markeret med fed. Lokalitetsnumrene Lokalitet Dato 1. besøg Dato 2. besøg 1. registreringsrunde 2. registreringsrunde Ingen padder. Ingen padder Ingen padder. Ingen padder Butsnudet frø: Få haletudser. Butsnudet frø: Mange haletudser Ingen padder. Ingen padder Ingen padder. Ingen padder Ingen padder. Spidssnudet frø: Nogle haletudser. Butsnudet frø: Nogle haletudser Ingen padder. Ingen padder Spidssnudet frø: Få haletudser Butsnudet frø: Få haletudser, 3 vandrende adulte Butsnudet frø: Få haletudser, 1 vandrende subadult Butsnudet frø: 2 vandrende subadulte. Spidssnudet frø: Nogle haletudser. Butsnudet frø: Få haletudser. Butsnudet frø: Nogle haletudser. Skrubtudse: Mange haletudser. Ingen padder Ingen padder. Ingen padder Butsnudet frø: Mange haletudser Butsnudet frø: Nogle haletudser. Butsnudet frø: Mange haletudser. Butsnudet frø: Mange haletudser.

14 Side 14 Flagermus Metoder Der blev foretaget undersøgelser af forekomsterne af flagermus i og omkring Rammeområde nr. 34.T.16. Vindmølleområderne blev i den foreløbige konsekvensvurdering (Grontmij 2013b) vurderet som uegnede som raste- og ynglehabitat for flagermus. Rammeområdet består primært af store arealer med dyrkede marker uden levende hegn med høj vegetation, der typisk er af meget lav værdi for fouragerende flagermus. Rammeområdet rummer mindre søer og vandhuller samt mindre arealer med høj vegetation, især omkring gårde, der er egnede fourageringsarealer og også har potentiale som yngle- og rastehabitater. Der blev registreret flagermus i tre runder i hhv. i foråret (maj) og flagermusenes yngletid (juni) samt i efteråret (august) der ligger i sprednings- og træktiden, der er perioden fra ungerne bliver i stand til at forlade ynglestederne til flagermusene går i dvale i efteråret. Det kan være store forskelle på flagermusarternes udbredelse i de to perioder. Til undersøgelse og kvantificering af flagermusaktiviteten blev der anvendt fastmonterede flagermusdetektorer af typen Wildlife Acoustics Soundmeter SM2, som optager lydfiler med flagermusenes kald. Optagelserne kan analyseres for alle typer af flagermusaktivitet i en radius af ca. 50 meter omkring detektorerne. Detektorerne begynder automatisk at optage flagermuskaldene, der ligger i ultralydsfrekvensområdet, når de registrerer kaldeaktivitet. Aktivitetsmålet er udtrykt i antal registreringer af flagermusaktivitet per nat. Dette kan ikke omsættes til antallet af flagermus der passere et givent område, da der både kan være tale om forbipasserende flagermus, og flagermus der flyver omkring detektoren i en længere periode i forbindelse med fødesøgning. Også arternes forskellige styrke af skrigene påvirker den relative fordeling, hvor især brunflagermus, der kan høres på lang afstand, bliver registreret lidt hyppigere end øvrige arter. Med disse forbehold er det dog en god måde at sammenligne det pågældende område med andre lignende områder. Alle registreringer er henført til art eller artsgruppe. Alle optagelser af flagermusene fra de fastmonterede flagermusdetektorer blev lagret som 3 sekunders lydfiler, der kan bruges som dokumentation og evt. sendes til andre eksperter, hvis der er tvivl om artsbestemmelserne. Ved hver runde blev der blev opsat tre eller fire fastmonterede flagermusdetektorer, der registrerede al flagermusaktivitet gennem to til tre aftener/nætter, i tidsrummet fra en halv time før solnedgang til en halv time efter solopgang. Undersøgelserne blev gennemført i perioderne juni 2013, august og maj DMI havde vejrmeldinger for aften og nat viste gode vejrbetingelser for flagermusregistreringer, hvilket vil sige høj temperatur og lav vindhastighed (jf. anbefalinger i Hundt 2011, Natural England 2009a,b, Rodrigues m.fl. 2008). Ved første undersøgelsesrunde blev der anvendt tre fastmonterede detektorer, der blev opsat ved potentielt egnede yngle- og rastelokaliteter. Efter denne runde blev det besluttet at opsætte en fjerde detektor centralt i området for at få et billede af aktiviteten i de åbne arealer uden egnede yngle- og rastehabitater. De samme lokaliteter blev anvendt ved alle tre runder, og fremgår af kortene i Figur 6 til Figur 8.

15 Side 15 Lokalitet 1 var ved siden af høje træer der omkranser den store gård i rammeområdets nordlige del. Lokalitet 2 var ved relativt høje træer der støder op til en beboelse hvor der også er en mindre sø og arealer med energipil. Lokalitet 3 var ved den vestlige a afgrænsning af Husby Klitplantage, der primært består af nåletræer. Lokalitet 4 var ved en pilebusk i et meget åbent område med dyrkede marker uden læhegn i den centrale del af rammeområdet. For at sikre en dækkende registrering af flagermusarterne i området blev der foretaget gennemlytning på potentielt gode flagermuslokaliteter i og omkring rammeområdet tre aftener/nætter, en for hver undersøgelsesrunde. Til den manuelle lytning benyttedes to håndbåren detektor, Petterson DX1000 Ultrasound Detector og Wildlife Acoustics EM3. Der blev registreret flagermus på de potentielt bedste lokaliteter ved læhegn, skovbryn, søer og ved store gårde. Resultater Som beskrevet i afsnittet om undersøgelsesmetoden ovenfor, er flagermusaktiviteten i rammeområdet kvantitativt beskrevet, ved brug af fastmonterede flagermusdetektorer placeret tre til fire steder i området. Målet for aktivitet udtrykkes som antal registreringer af flagermus i løbet af natten. Antallet af registreringer de to undersøgelsesrunder fremgår af Tabel 2 til Tabel 4. Der blev registreret i alt fire arter af flagermus. Det største antal registreringer var af sydflagermus i og troldflagermus ved Lokalitet 1. Antallet af registreringer af de to arter var på et meget højt ved denne lokalitet, på et niveau der svarer til rigtig gode flagermuslokaliteter i dele af landet der rummer langt større forekomster af flagermus end Vestjylland. Tabel 2 Resultaterne af registreringer af flagermus med fastmonterede detektorer i maj Lokalitet Dato Vandflagermus Sydflagermus Troldflagermus Dværgflagermus

16 Side 16 Tabel 3 Resultaterne af registreringer af flagermus med fastmonterede detektorer i juni Lokalitet Dato Vandflagermus Sydflagermus Troldflagermus Dværgflagermus Tabel 4 Resultaterne af registreringer af flagermus med fastmonterede detektorer i august Lokalitet Dato Vandflagermus Sydflagermus Troldflagermus Dværgflagermus Vandflagermus blev registreret ved alle fire lokaliteter. Det største antal registreringer var middelstort, 91 på en nat, og blev foretaget ved Lokalitet 1. Dette på trods af at lokaliteten ikke rummer søer og åer, der er artens foretrukne fourageringshabitater. Ved de øvrige lokaliteter var antallet af registreringer lavt med op til 14 registreringer på en nat. Sydflagermus blev registreret på alle lokaliteter. Antallet af registreringer var lavt på lokaliteterne 2, 3 og 4, med op til 31 registreringer pr. nat. I maj og juni var antallet af registreringer meget højt ved Lokalitet 1, der omfatter åbne arealer stødende op til høje træer, som er artens foretrukne fourageringshabitat. Der var meget få registreringer med mere en et kaldende individ. Antallet af registreringer var derimod moderat i august. Troldlagermus blev registreret på alle lokaliteter. Antallet af registreringer var moderat på lokaliteterne 2, 3 og 4, i maj og juni med op til 12 registreringer pr. nat, i august steg antallet til moderat eller højt på de tre lokaliteter, med op til 78 registreringer pr. nat. I maj og august var antallet af registreringer meget højt ved Lokalitet 1, der omfatter åbne arealer stødende op til høj vegetation med løvbærende buske og træer, som er artens foretrukne fourageringshabitat. Et stort antal registreringer var af syngende hanner der var aktive det meste af natten. Der var meget få registreringer med mere en et kaldende individ. Antallet af registreringer var lavere, men højt, i juni.

17 Side 17 Figur 6 Registreringer af flagermus foretaget med håndholdt detektor på potentielle flagermuslokaliteter i og omkring Rammeområde nr. 34.T.16 i juni Enkelte registreringer er flyttet marginalt for at undgå overlappende prikker. Figur 7 Registreringer af flagermus foretaget med håndholdt detektor på potentielle flagermuslokaliteter i og omkring Rammeområde nr. 34.T.16 i august Enkelte registreringer er flyttet marginalt for at undgå overlappende prikker.

18 Side 18 Figur 8 Registreringer af flagermus foretaget med håndholdt detektor på potentielle flagermuslokaliteter i og omkring Rammeområde nr. 34.T.16 i maj Enkelte registreringer er flyttet marginalt for at undgå overlappende prikker. Dværgflagermus blev registreret en enkelt nat i maj ved Lokalitet 1. Antallet af registreringer var moderat. Ved lytning med håndholdt detektor rundt i området blev der ikke fundet arter ud over dem der blev registreret med de fastmonterede detektorer. Selve rammeområdet rummede meget få potentielle fourageringslokaliteter i form af læhegn og skovbryn. I nærheden af rammeområdet blev de fleste registreringer foretaget hhv. ved Husby Klitplantage og ved Udstrup Pumpestation der ligger i et område med kanaler, søer og rørskov umiddelbart øst for rammeområdet. 6 VURDERINGER Habitatbekendtgørelsen rummer, ud over udpegningen af de såkaldte habitatområder, en mere generel beskyttelse af en række arter opført på Habitatdirektivets bilag IV. Disse dyrearter er underlagt en streng beskyttelsesordning i deres naturlige udbredelsesområde. Der er således forbud mod forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer, og forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rastepladser.

19 Side 19 Bekendtgørelsens ordlyd er som udgangspunkt meget restriktiv og siger at der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer m.v. der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rastepladser for visse dyrearter. Kommissionen har udarbejdet en vejledning vedr. denne artikel 12-beskyttelse og i denne forbindelse introduceret en mere fleksibel beskyttelse, som baserer sig på en bredere økologisk forståelse, der stiler mod en opretholdelse af en vedvarende økologisk funktionalitet (Miljøministeriet 2007, Naturstyrelsen 2011). Hvis det er uundgåeligt, at man skader dele af en bilag IV-arts raste- eller yngleområde, er man forpligtet til at sikre, at man gør mest muligt for at begrænse skaderne. Det kan f.eks. være at lave nye naturområder som erstatning for dem, der går tabt. 6.1 Potentielle påvirkninger Opstilling af vindmøller i rammeområde 34.T.16 vil potentielt kunne påvirke bilag IV-arterne i alle faser af projektet Etableringsfasen Driftsfasen Afviklingsfasen Etableringsfasen er meget kortvarig set i forhold til driftsfasen, men der kan være andre former for potentielle påvirkninger f.eks. i form af støj og andre forstyrrelser fra maskiner og mandskab under arbejdet med opstilling af møllerne. Desuden er det i denne fase at der inddrages arealer i forbindelse med opstillingen af møllerne. Der vil dels være permanent inddragelse af arealer til tilkørselsveje og møllefundamenter. Desuden vil der være midlertidig inddragelse af arealer til anlægspladser for hver vindmølle, se afsnit 4. Driftsfasen er langt den vigtigste fase idet den forløber over en periode, der er mange gange længere end etablerings- og afviklingsfasen. De potentielle negative påvirkninger er støj og visuelle forstyrrelser fra møllerne i drift, støj og forstyrrelser i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse af møllerne og potentielle kollisioner med møllerotorerne. Afviklingsfasen er, ligesom etableringsfasen forholdsvis kortvarig, hvor der f.eks. kan være forstyrrelser i form af støj. Afviklingsfasen rummer færre potentielle negative påvirkninger end etableringsfasen, fordi der i forbindelse med denne fase ikke inddrages arealer, som ikke også blev berørt i etableringsfasen. Der vil ikke blive foretaget særskilte vurderinger af afviklingsfasen idet påvirkningerne vurderes at være af mindre omfang end etableringsfasen. 6.2 Vurderinger af bilag IV-arterne Pattedyr Odder Odder er registreret inden for eller tæt på vindmølleområderne, og arten er registreret flere steder ved Felsted Kog og Nissum Fjord.

20 Side 20 Odderen er tilknyttet åer, søer og fjorde, hvor den hovedsageligt lever af fisk. Den er primært nataktiv og kan derfor være vanskelig at observere i naturen. Derimod kan den let registreres ved eftersøgning af ekskrementer langs bredden af åer og søer. Odderen yngler primært sommer og efterår men kan yngle gennem hele året. Ungerne er i den første tid bundet til den hule hvor de er født. Etablerings- og afviklingsfasen Der vil i etablerings- og afviklingsfasen blive inddraget arealer hvilket ikke vurderes, at påvirke odderen negativt idet arten primært er knyttet til åer, søer og deres brinker. Der vil kunne forekomme forstyrrelser i form af støj fra maskiner og mandskab under opstillingen af møllerne. Det vurderes at denne støj ikke vil påvirke odderbestanden negativt, idet der i forvejen er periodisk støj i området pga. landbrugsdriften. Arealerne grænsende op til Felsted Kog er bræmmer på op til meter af strandeng og mose. De øvrige arealer er dyrkede marker, der bearbejdes med landbrugsmaskiner. Odderen er primært nataktiv og anlægsarbejdet vil primært komme til at foregå i dagstimerne, dette medvirker til yderligere at begrænse etableringsog afviklingsfasens påvirkning af odderen. Driftsfasen Vindmøllers potentielle påvirkning af odder er i driftsfasen visuelle forstyrrelser og støj fra selve møllerne, og i forbindelse med kørsel til og fra møllerne ved tilsyn og vedligeholdelse. Området er under de eksisterende forhold påvirket af driften af landbrugsarealerne i rammeområdet. Vindmøller kommer til at øge den samlede mængde af støj og visuelle forstyrrelser i området. Det vurderes at odderen kan tilvænnes den vedvarende støj og visuelle forstyrrelser fra vindmøllerne, således at det ikke vil påvirke deres potentielle anvendelse af Felsted Kog. Det vurderes desuden at kørsel til og fra møller ikke vil påvirke odderen negativt, idet odderen vil være i stand til at fortrække midlertidigt i tilfælde af forstyrrelser. Det vurderes samlet, at projektet vil være uden negative virkninger på odderbestanden og den økologiske funktionalitet af dens yngle- og rasteområder. Flagermus Alle flagermus i Danmark er omfattet af EU s Habitatdirektiv bilag IV. I modsætning til de øvrige pattedyrarter på bilag IV er flagermus, pga. deres evne til at flyve, udsat for risiko for kollision med møllerotorer. Vestjylland har generelt mindre forekomster af flagermus sammenlignet med andre dele af landet. Årsagen er sandsynligvis primært manglen på skovarealer med store gamle træer, der er vigtigt som raste og yngleplads for de fleste arter. Flagermus er følsomme over for vind og næsten al fourageringsaktivitet ophører ved vindstyrker over 6-8 m/s. Flagermusarternes levevis er beskrevet i Baagøe, H. J. & Jensen, T. S. 2007, Søgaard, B. & Asferg, T og Dietz, C. & Helversen, O. von, & Nill, D

21 Side 21 Rammeområde 34.T.16 omfatter primært dyrkede arealer, der generelt ikke er af stor værdi for flagermus, Området indeholder dog læhegn der potentielt kan anvendes af flagermus i forbindelse med fouragering. Områdets vandhuller, søer kanaler og Felsted Kog udgør potentielle fourageringsområder for arter knyttet til vand. Inden for rammeområdet er der gårde med tilhørende udhuse og omkringliggende større ældre træer potentielle yngleområder for flagermus. Vandflagermus er almindelig i det meste af Danmark. Den yngler i løvtræer, og kun sjældent i huse og overvintrer f.eks. i bunkere og kalkminer. De største forekomster af vandflagermus var ved Lokalitet 1, og det vurderes ud fra resultaterne af feltundersøgelserne, at der er en bestand af arten der yngler i de store træer ved Lokalitet 1, og som fouragerer over områdets arealer med åbent vand, formodentlig primært i området omkring Udstrup Pumpestation. Sydflagermus er almindelige over der meste af landet, med undtagelse af Nordvestsjælland hvor den mere eller mindre afløses af skimmelflagermus (Baagøe & Jensen 2007). Arten yngler og overvintrer næsten udelukkende i huse eller andre bygninger. De største forekomster af sydflagermus var ved Lokalitet 1, og det vurderes ud fra resultaterne af feltundersøgelserne, at der er en bestand af arten der yngler i bygningerne ved lokaliteten, og at individerne i ynglebestanden primært fouragerer helt lokalt ved de store træer omkring gården fordi der ikke er tilsvarende gode fourageringslokaliteter i nærheden. Sydflagermus blev registreret ved Udstrup Pumpestation ved en af de tre lytterunder. Det er muligt, at sydflagermus flyver fra gården til området langs kysten af Felsted Kog for at fouragere. Individerne der muligvis flyver mellem gården og kysten skal krydse dele af rammeområdet, men antallet af flyvninger hvert individ gør frem og tilbage vurderes, at være få hver nat. Troldflagermus er generelt knyttet til områder med løvskov og ses kun sjældent fouragerende over åbne områder. Arten foretrækker at yngle og overvintre i hulheder i træer men anvender også bygninger. Troldflagermus er en udpræget trækflagermus og kan således i forårs- og efterårsmåneder forekomme på lokaliteter, der ikke umiddelbart virker egnede til flagermus. De største forekomster af troldflagermus var ved Lokalitet 1, og det vurderes ud fra resultaterne af feltundersøgelserne, at der er en bestand af arten der yngler i træerne eller bygningerne ved lokaliteten, og at individerne i ynglebestanden primært fouragerer helt lokalt ved de store træer omkring gården fordi der ikke er tilsvarende gode fourageringslokaliteter i nærheden. I spredningstiden i august var der moderat til mange registreringer af arten på de øvrige lokaliteter hvilket vurderes, at være et udtryk for der er for mange individer af arten efter afsluttet ynglesæson til at de alle kan finde tilstrækkelig føde omkring Lokalitet 1, og derfor bliver nødt til at sprede sig mere ud i området. Dværgflagermus er relativt strengt knyttet til ledelinjer i landskabet og ses kun sjældent over store åbne marker. Dværgflagermus er fleksibel mht. yngle- og overvintringslokaliteter og har stor præference for både hulheder i træer og i bygninger.

22 Side 22 Dværgflagermus blev kun registeret en enkelt aften ved Lokalitet 1 og der var ingen registreringer i yngletiden i juni hvilket vurderes, at være en tilfældig forekomst af et strejfende individ der har opholdt sig kort tid i området. Det vurderes således at området ikke rummer en ynglebestand af dværgflagermus. De øvrigt potentielt forekomne arter damflagermus, brunflagermus, pipistrelflagermus og langøret flagermus blev ikke registreret ved feltundersøgelserne og det vurderes som usandsynligt at de forekommer i området ud over som sporadisk strejfende individer. Etableringsfasen Det vurderes at støjende aktiviteter i etableringsfasen ikke påvirker flagermus negativt. Flagermus er ikke følsomme over for støj og de er ikke aktive i døgnets lyse timer hvor anlægsarbejdet vil foregå. I forbindelse med etableringen af vindmøllerne skal der inddrages arealer. Dette kan potentielt påvirke flagermus negativt hvis der fældes f.eks. læhegn hvor langs flagermus kan fouragere, eller hvis der fjernes eller ødelæggeles ynglesteder som f.eks. redetræer eller bygninger. Driftsfasen Støj og forstyrrelser fra vindmøller opstillet i åbent agerland, med ringe fouragerings- og spredningsmuligheder påvirker ikke flagermus negativt. Det vurderes at eneste potentielle negative påvirkninger i driftsfasen er kollisioner med møllerne. Kollisionsrisiko for flagermus i driftsfasen Der er generelt kun få studier af hvilken effekt opsætning af vindmøller har på populationer af flagermus i et område. I forbindelse med trækbestande af flagermus har det i flere år været kendt, at man under møller i særlige bjergpas i Nordamerika har oplevet mange døde flagermus. Dette skyldes i særdeleshed, at møllerne uheldigvis er opstillet i områder, hvor store mængder af flagermus trækker igennem på bestemte tider af året. Der ikke noget, der tyder på store mængder af trækkende flagermus ved rammeområdet. Situationer, som de beskrevne Nordamerikanske, er usandsynlige i forbindelse Vestjylland. Nyere undersøgelse i bl.a. Tyskland fokuserer på kollisioner imellem møller og lokale flagermus (Rydell m.fl. 2010). Her er mængden af dræbte flagermus væsentligt lavere. En stor undersøgelse i Sachsen af 26 vindmølleparker med i alt 145 møller fandt man således 114 døde flagermus ved en relativt intensiv gennemgang, med besøg hver uge fra maj til september 2006 (Seiche m.fl. 2007). Det er vanskeligt at vurdere hvordan dette tal skal omregnes til det reelle antal dræbte flagermus per mølle, men undersøgelsen giver et godt overblik over hvilke arter, der er særligt hyppige blandt de dræbte dyr. Rydell m.fl. (2011) konkluderer, baseret på en gennemgang af en lang række studier, at møller udgør en meget forskelligartet risiko for de enkelte arter. Det er derfor er nødvendigt at kende artsammensætningen og de lokale bestande for at kunne vurdere påvirkningen fra et vindkraftanlæg.

23 Side 23 Møllerne der potentielt skal opstilles i rammeområdet vil formodentlig have en størrelse hvor der, afhængig af den nøjagtige type, er ca. 30 m fra jordoverfladen til rotoren. Kollisioner mellem vindmøller og flagermus sker udelukkende med rotoren når denne er i drift. De fleste arter af flagermus fouragerer lavt over vandoverflader eller tæt op ad vegetation, særligt langs læhegn og skovbryn. Disse arter vil derfor kun i sjældne tilfælde flyve i højder hvor de risikerer kollision med møllerotorerne. I situationer hvor vindmøller står nær høje træer, f.eks. ved skovbryn, kan disse arter af flagermus potentielt ledes op langs træerne under fourageringen til højder, hvor flagermusene udsættes for risiko for kollision med møllerne. Enkelte arter, syd-, brun- og skimmelflagermus fouragerer normalt i større højde i det frie luftrum, disse arter er derfor mere udsatte for risiko for kollision med vindmøller. De fire arter af flagermus, der er registreret i og ved Rammeområde nr. 34.T.16, er forskellige mht. kollisionsrisiko. Vandflagermus fouragerer primært lavt over vandoverflader på søer og vandløb, men flyver hver aften noget omkring i området hvor den forlader rastehabitaterne for at flyve ud til fourageringsområderne, hvilket ofte foregår langs læhegn og lignende ledelinjer. I forbindelse med flyvning over land kan arten godt fouragere, men det foregår primært i lav højde. Vandflagermus regnes ikke for sårbar over for vindmøller på grund af den primære tilknytning til vand og den normalt meget lave flyvehøjde. Vandflagermus vil under normale omstændigheder ikke være udsat for kollisionsrisiko med vindmøller, hvilket også vurderes at være tilfældet i rammeområdet. Sydflagermus fouragerer normalt i middel til stor højde og kan potentielt blive påvirket negativt af vindmøller i rammeområdet, idet arten vurderes at være moderat sårbar over for kollision med vindmøller (Natural England 2009a, b). Sydflagermus forekommer primært omkring Lokalitet 1, hvor antallet af registreringer til gengæld er meget højt i yngleperioden. Arten fouragerer ofte i det åbne luftrum langs høj vegetation som f.eks. skovbryn, man sydflagermus fouragerer også over åbne arealer og er mindre stærkt knyttet til vegetationen end f.eks. troldflagermus. Troldflagermus fouragerer ofte langs vegetation og bevæger sig sjældnere rundt oppe i stor højde. Arten angives i litteraturen som moderat sårbar over for vindmøller (Natural England 2009a, b). Dette skyldes primært, at arten under trækket har en anderledes adfærd end på ynglepladserne. Ved opstilling af vindmøller nær f.eks. skovbryn med høje træer øges kollisionsrisikoen, særligt hvis der er store forekomster af arterne, fordi flagermusene kan fouragerer op langs vegetationen og over trækronerne. Dværgflagermus fouragerer normal i relativ lav højde langs levende hegn, i haver og skovkanter og angives derfor i litteraturen som værende ikke særligt sårbar over for vindmøller der står på åbent land (Seiche m.fl. 2007, Natural England 2009a, b). Der er derfor generelt lav risiko for kollision mellem dværgflagermus og vindmøller der står i åbent terræn. Ved opstilling af vindmøller nær f.eks. skovbryn med høje træer øges kollisionsrisikoen.

24 Side 24 Selv om alle danske arter af flagermus er på habitatdirektivets bilag IV har mange af arterne store sunde bestande i Danmark. De registrerede flagermusarter er alle rødlistet som LC (DMU. Rødlisten), dvs. de har store sunde bestande i Danmark. Som allerede nævnt er forekomsterne af flagermus i Vestjylland generelt betydeligt mindre end i andre dele af Danmark målt på både antal arter og niveauet af fourageringsaktivitet. Den målte aktivitet ved Lokalitet 1 ligger på et meget højt niveau. Antallet af registreringer pr. nat ligger på niveau med de bedste lokaliteter i Danmark, hvilket er baseret på et stort antal flagermusundersøgelser foretaget af Grontmij på mange lokaliteter spredt rundt i Danmark. Antallet af registrerede arter er derimod lavt med tre arter der forekommer fast i området. Det vurderes at det meget høje antal registreringer ved Lokalitet 1 dækker over et relativt lavt antal individer der er fløjet forbi detektoren et stort antal gange. Men det vurderes at lokaliteten er af stor betydning for de lokale bestande af flagermus. På europæisk plan (Rodrigues 2008) anbefales en bufferzone på 200 m omkring skovarealer hvor opstilling af vindmøller bør undgås for, at mindske kollisionsrisikoen for flagermus. I England anbefales en mere begrænset bufferzone på 50 m (Natural England 2009a) omkring skovarealer, målt efter metoden illustreret i Figur 9. Argumenterne for en mindre bufferzone i England er feltundersøgelser, der viser at langt den største andel af flagermusenes aktivitet foregår på afstande der er kortere end 50 fra deres foretrukne fourageringshabitater samt at artsdiversiteten er mindre i England end i det kontinentale Europa, og at antallet af arter der fouragerer i stor højde over åbent land er lavere. Forekomsterne af flagermus i Danmark er sammenlignelige med de engelske i den henseende, at antallet af arter i Danmark er langt lavere end i mere sydlige dele af Europa og, at antallet af arter der fouragerer i relativt stor højde over åbent land er ligeledes lavere. Sydflagermus, der også forekommer i England hører til den sidstnævnte gruppe af flagermusarter. I Danmark og Sverige er det blevet anbefalet at undgå opsætning af vindmøller i nærheden områder med stor og konstant flagermusaktivitet, også selv om der er tale om de almindeligt forekommende arter, hvis der er mindst fire arter i området (Ahlén 2014).

25 Side 25 Figur 9 Illustration der viser brugen af en 50 meter buffer omkring møllens bestrøgne areal som anbefalet af myndighederne i England (Natural England 2009a). Insekter kan tiltrækkes af vindmøller og der kan i perioden ca. 15. juli til ca. 15. oktober omkring vindmøller ses store insektansamlinger, der kan tiltrække fouragerende flagermus, Disse ansamlinger forekommer ikke ved vindstyrker over ca. 5-6 m/s (Naturstyrelsen 2013). Ved store forekomster af flagermus i områder med vindmøller kan det være nødvendigt, at justere vindmøllernes cut-in speed, som er den minimale vindhastighed for drift af møllerne, med henblik på at minimere kollisionsrisikoen. Flagermusene selv ophører desuden selv langt den største andel af deres flyveaktivitet ved vindhastigheder på mere end ca. 5-6 m/s, formodentlig på grund af generel vanskelighed ved at finde føde under disse forhold. Etablerings- og afviklingsfasen Støj og kørsel i forbindelse med etablering af vindmøller vurderes ikke at påvirke flagermus negativt. Hvis det er nødvendigt at fælde træer eller fjerne andre potentielle ynglehabitater for flagermus, som f.eks. bygninger, skal det foregå uden for flagermusenes yngletid, der er fra juni til sensommeren, for derved at undgå at unge individer, der ikke er i stand til at fortrække fra området, går tabt.

Teknisk notat. Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk oktober : Bilag 1: Kort med placering af lyttebokse og observationer.

Teknisk notat. Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk oktober : Bilag 1: Kort med placering af lyttebokse og observationer. Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Denmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.com CVR No. 48233511 Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk 2014 6. oktober 2014 Projekt: 30.9969.30 Udarbejdet

Læs mere

Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport. Bilag 3 Flagermusundersøgelse

Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport. Bilag 3 Flagermusundersøgelse Bilag 3 Flagermusundersøgelse Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport For testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Februar 2016 Miljøvurdering Dusager 12 8200 Aarhus

Læs mere

Flagermus i Tolløkke Skov, N a t i onalpark Mols Bjerge

Flagermus i Tolløkke Skov, N a t i onalpark Mols Bjerge Flagermus i Tolløkke Skov, N a t i onalpark Mols Bjerge Waagner, SR (Sweco Danmark a/s) NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 17/2017 Kolofon: Titel: Flagermus i Tolløkke Skov, Nationalpark

Læs mere

Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild

Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild Projektbeskrivelse 9 standpladser (2 nye) Max højde 330 m (+ 80) 2 yderste dog fortsat max 250 m Ny offentlig adgangsvej Yderligere skovrydning

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Udvidelse af Høvsøre Prøvestation

Udvidelse af Høvsøre Prøvestation Projektbeskrivelse 2 undersøgte alternativer Fælles 7 standpladser (2 nye) Totalhøjde 200 m (+ 35) Forskelle: Placering i Natura 2000 og påvirkning af natur Støjudbredelse og antal nedlagte boliger Den

Læs mere

Flagermusundersøgelser og vurdering af sænket vandstand i Allinggård Sø-systemet

Flagermusundersøgelser og vurdering af sænket vandstand i Allinggård Sø-systemet 1 Flagermusundersøgelser og vurdering af sænket vandstand i Allinggård Sø-systemet Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved Alling Sø, Alling Å og Allinggård

Læs mere

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro Side 1/5 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F 7500 Holstebro Att. Bo T. Simonsen Dato: 03-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-148-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805

Læs mere

Tilladelsen er givet på grundlag af oplysningerne i din ansøgning af 24. februar 2016.

Tilladelsen er givet på grundlag af oplysningerne i din ansøgning af 24. februar 2016. Naturstyrelsen, Kronjylland Vasevej 7 8920 Randers NV Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 plan@randers.dk www.randers.dk 11-04-2016 / 01.03.03-P16-34-16 Landzonetilladelse

Læs mere

Etablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro Side 1/5 Kelvin Høj Øgendahl Kalbjergvej 3 7500 Holstebro Dato: 27-10-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-26-12 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb.

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb. Side 1/5 Gert Ørskov Jensen Sdr Hedegårdsvej 9 7570 Vemb Dato: 06-08-2014 Sagsnr.: 01.03.03-P19-82-14 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7500 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro Side 1/6 Amphi Consult v/ Per Klit Christensen Vistelhøjvej 5, Skarrild 6933 Kibæk Dato: 28-09-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-117-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere

Planlovstilladelse til etablering af ny sø ved Kragbækvej 4, 7500 Holstebro

Planlovstilladelse til etablering af ny sø ved Kragbækvej 4, 7500 Holstebro Side 1/5 Else-Marie Kannegaard Olsen Kragbækvej 4 7500 Holstebro Dato: 15-06-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-75-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7557

Læs mere

Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg

Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Rapport udarbejdet for Orbicon af Jan Durinck, Elsemarie Nielsen & Thomas Johansen, november 2015 Dansk Bioconsult Indhold Metode... 3 Undersøgelsesområder

Læs mere

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund...

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund... Notat Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD 29. Oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217667297 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde

Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde Holstebro Kommune Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde Natura 2000 Konsekvensvurdering September 2014 Udgivelsesdato : 15. september 2014 Projekt : 30.8624.01 Udarbejdet :

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7

Kommuneplantillæg nr. 7 Kommuneplantillæg nr. 7 Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Rammer 5 Kommuneplanramme 08.B54 - Boligområde 6 2 Redegørelse Baggrund Planområdet er den nordligste del af rammeområderne i Skørping. Det indsendte

Læs mere

Registrering af flagermus ved Søborg Sø

Registrering af flagermus ved Søborg Sø 1 Baggrund Formålet med denne undersøgelse var at foretage en overordnet vurdering den projekterede Søborg Sø som levested for flagermus. Naturstyrelsen Nordsjælland, som rekvirerede dette notat, ønskede

Læs mere

Teknisk notat. Overvågning af flagermus, juli til december 2010, omkring 2MW vindmølle opstillet ved Widex i Vassingrød. Vedlagt : Kopi til :

Teknisk notat. Overvågning af flagermus, juli til december 2010, omkring 2MW vindmølle opstillet ved Widex i Vassingrød. Vedlagt : Kopi til : Teknisk notat Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T 45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Overvågning af flagermus, juli til december 2010, omkring 2MW vindmølle

Læs mere

VVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE

VVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE Bilag 3 Gunderup Grus- og Stenleje VVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE Natur 1. september 2016 Projekt nr. 218734 Dokument nr. 1220912152 Version 1 Udarbejdet af RBL Kontrolleret af CHG Godkendt

Læs mere

Natur og landskab i vurdering af vindmøller

Natur og landskab i vurdering af vindmøller Natur og landskab i vurdering af vindmøller Henrik Skovgaard Orbicon A/S Miljøvurderingsdag i Aalborg, 18. august 2016 1 VVM bekendtgørelsens krav om vurdering af virkninger på miljøet, jf. 5 stk. 2. 1)

Læs mere

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2 FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

Læs mere

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

- Forbehold for prototypemøller på arealet Opbakning til arealet Forbehold for arealet. forvejen er udlagt til vindmøller. Det bør fuglene og naturen.

- Forbehold for prototypemøller på arealet Opbakning til arealet Forbehold for arealet. forvejen er udlagt til vindmøller. Det bør fuglene og naturen. ID/Kommune Antal møller ID-nr. 100, Ringkøbing Skjern 2-4 møller op til 200 m. Miljømæssige påvirkninger + Uproblematisk påvirkning på det foreliggende grundlag - Risiko for negativ påvirkning, (f.eks.

Læs mere

Tillæg nr. 17. til Kommuneplan 2015 for Aabenraa Kommune

Tillæg nr. 17. til Kommuneplan 2015 for Aabenraa Kommune Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2015 for Aabenraa Kommune AABENRAA KOMMUNE Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2015 for Aabenraa Kommune Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2015 er udarbejdet på baggrund af et ønske

Læs mere

Landzonetilladelse. DJURSLAND LANDBOFORENING Føllevej Rønde / P

Landzonetilladelse. DJURSLAND LANDBOFORENING Føllevej Rønde / P DJURSLAND LANDBOFORENING Føllevej 5 8410 Rønde Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 plan@randers.dk www.randers.dk 05-10-2016 / 01.03.03-P19-13-16 Landzonetilladelse Du

Læs mere

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af råstofindvinding i et foreslået graveområde INDHOLD. 1 Baggrund...

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af råstofindvinding i et foreslået graveområde INDHOLD. 1 Baggrund... Notat Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af råstofindvinding i et foreslået graveområde ved Ejerslev Nord INDHOLD 27. Oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217638510 Version

Læs mere

Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl

Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Planlovstilladelse og dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 til etablering af en ny sø, Rørsgårdsvej 25, 7570 Vemb

Planlovstilladelse og dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 til etablering af en ny sø, Rørsgårdsvej 25, 7570 Vemb Side 1/5 Flemming Helgesen Rørsgårdsvej 25 7570 Vemb Dato: 22-11-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-508-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.: 9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

RESULTATER (STOR VANDSALAMANDER)...3

RESULTATER (STOR VANDSALAMANDER)...3 Mariager Fjord Kommune Teknik og Miljø Østergade 22 9510 Arden Att: Bjarke Jensen NOTAT: Vurdering af lokalplanforslag 49/2011 i forhold til bilag IV arter Tekst og feltarbejde: Rune Sø Neergaard, Jule

Læs mere

VURDERING OG ANBEFALINGER...

VURDERING OG ANBEFALINGER... Hillerød Kommune Trollesmindeallé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Titel: Registrering af bilag IV arter i byudviklingsområdet Ullerød Nord. Feltarbejde: John Frisenvænge. Tekst: John Frisenvænge

Læs mere

Kap Biologiske Interesser

Kap Biologiske Interesser Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård

Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård 13 2013 Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Status Kladde KOMPLAN_ID 1486324 Tillæg nummer 13 2013 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Retningslinje for

Læs mere

Landzonetilladelse: Madumvej 5, 6990 Ulfborg - Husstandsmølle

Landzonetilladelse: Madumvej 5, 6990 Ulfborg - Husstandsmølle Side 1/6 KVA VIND A/S Borrisvej 10 6900 Skjern Dato: 13-01-2017 Sagsnr.: 01.03.03-P19-124-16 Henv. til: Rikke Rasmussen Byggeri og Ejendomme Direkte tlf.: 9611 7811 Afdeling tlf.: 9611 7550 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus

Læs mere

På vegne af Eurowind Project A/S fremsendes hermed VVM anmeldelse af et vindmølleprojekt ved Batum

På vegne af Eurowind Project A/S fremsendes hermed VVM anmeldelse af et vindmølleprojekt ved Batum Viborg Kommune Teknik og Miljø Plan Att: Nina Bødker Prinsens Alle 5 8800 Viborg ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATO 22. november

Læs mere

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til

Læs mere

VEDR. KLAGE TIL NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNET

VEDR. KLAGE TIL NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNET Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV VEDR. KLAGE TIL NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNET 15. AUGUST 2013 Kommunens bemærkninger til retlig klage over Lokalplan 167 og Kommuneplantillæg

Læs mere

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde. Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder Randers kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3B til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

Ansøgers oplysninger Dispensationen er givet på grundlag af oplysningerne i ansøgningen af 11. februar 2018.

Ansøgers oplysninger Dispensationen er givet på grundlag af oplysningerne i ansøgningen af 11. februar 2018. Randers Roklub, Fjordgade 20 8900 Randers V/ Poul Chr. Andersen pcandersen@private.dk Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 1686 hwl@randers.dk www.randers.dk

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 11. Ændring af byvækstsgrænsen for Vemb

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 11. Ændring af byvækstsgrænsen for Vemb Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø DDO, Copyright COWI Regionplan 2005 Tillæg nr. 11 Januar 2006 Datablad Udgiver: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 6950 Ringkøbing Udgivelsestidspunkt: Januar

Læs mere

Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl

Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A127 Version: 1 Oprettet: 27.02.2017 Gyldig

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2008

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2008 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2008 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2008 Udarbejdet af AQUA CONSULT for

Læs mere

Teknisk notat. Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

Teknisk notat. Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage 2010 26. november

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Holstebro Kommune Kirkestræde Holstebro Att. Mette Valentiner Nielsen

Holstebro Kommune Kirkestræde Holstebro Att. Mette Valentiner Nielsen Side 1/6 Holstebro Kommune Kirkestræde 11 7500 Holstebro Att. Mette Valentiner Nielsen Dato: 04-04-2016 Sagsnr.: 01.05.08-P19-21-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805

Læs mere

FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 47. Vindmølleområde ved Tagmark. November Tagmark

FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 47. Vindmølleområde ved Tagmark. November Tagmark FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 47 Vindmølleområde ved Tagmark November 2017 Tagmark Redegørelse Procedure for udarbejdelse af kommuneplantillæg Procedure omkring offentliggørelse af kommuneplantillæg er

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi. Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning

Læs mere

Notat: Eftersøgning af flagermuskolonier i Nordskovvej-tracéet 2015 samt en mindre kortlægning af flagermusaktivitet

Notat: Eftersøgning af flagermuskolonier i Nordskovvej-tracéet 2015 samt en mindre kortlægning af flagermusaktivitet 1 Notat: Eftersøgning af flagermuskolonier i Nordskovvej-tracéet 2015 samt en mindre kortlægning af flagermusaktivitet Hermed fremsendes et notat som beskriver undersøgelserne for ynglekolonier i Nordskovvej-tracéet

Læs mere

Kommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst

Kommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 4-2017 Rekreativt område Gammelbrovej Øst Status Plannavn Vedtaget Rekreativt område Gammelbrovej Øst Plannummmer 4-2017 Dato for offentliggørelse af forslag 11. september 2018

Læs mere

Tillæg 27 til kommuneplan Stevnstrup Fritids- og Idrætsanlæg

Tillæg 27 til kommuneplan Stevnstrup Fritids- og Idrætsanlæg Tillæg 27 til kommuneplan 2017 - Stevnstrup Fritids- og Idrætsanlæg Status: Forslag Offentliggørelse af forslag start: 18. december 2018 Høringsperiode start: 18. december 2018 Høringsperiode slut: 15.

Læs mere

år: 2018 Kommuneplantillæg Tillæg nr 31 til Kommuneplan 2014

år: 2018 Kommuneplantillæg Tillæg nr 31 til Kommuneplan 2014 Kirkestie n Kirke stien Spangåvej Ve ær K d et år: 2018 Kommuneplantillæg Tillæg nr 31 til Kommuneplan 2014 a Forsl g Indledning Redegørelse Kommuneplanen revideres hvert fjerde år. Hvis der i den mellemliggende

Læs mere

Projektområdet omfatter dele af matriklerne 61,79, 632,719, 7000g Nybøl ejerlav, Nybøl.

Projektområdet omfatter dele af matriklerne 61,79, 632,719, 7000g Nybøl ejerlav, Nybøl. Vand og Natur Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Reguleringssag delvist lovliggørende tilladelse Sønderborg Kommune, Vand og Natur, giver hermed tilladelse til regulering af Bredbæk bag ejendommen Præstevænget

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 20. til Kommuneplan Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 20. til Kommuneplan Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted. Forslag Kommuneplantillæg nr. 20 til Kommuneplan 2013-2025 Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted Forslag Kommuneplantillæg nr. 20 Baggrund Forslaget til kommuneplantillæg nr. 20 til Hedensted

Læs mere

Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land T:

Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land T: Notat Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land 10. november 2011 INDLEDNING I november 2008 indgik de partier i folketinget,

Læs mere

Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember

Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember 1 Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember 2013 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den planlagte

Læs mere

Beskrivelse af projektet. Berørte beskyttede naturtyper BY & MILJØ NOTAT

Beskrivelse af projektet. Berørte beskyttede naturtyper BY & MILJØ NOTAT BY & MILJØ NOTAT Sagsnr.: 18/11627 Dato: 07-08-2018 Sagsbehandler: Marianne Brink Sørensen Emne: Etablering af stitunnel under Hillerødvejen - screening i henhold til miljøvurderingsloven Hillerød Kommune

Læs mere

Etablering og udvidelse af søer og regnvandsbassiner i landzone kræver en tilladelse efter planloven.

Etablering og udvidelse af søer og regnvandsbassiner i landzone kræver en tilladelse efter planloven. Viborgvej 303 Korsbakken 7840 Højslev 20. december 2018 Landzonetilladelse til etablering af sø Skive Kommune har modtaget ansøgning fra ejer af ejendommen Viborgvej 303, 7840 Højslev, om tilladelse til

Læs mere

KIRKBI A/S Koldingvej Billund

KIRKBI A/S Koldingvej Billund KIRKBI A/S Koldingvej 2 7190 Billund Afgørelse om ikke VVM-pligt og ændring af vilkår i VVM-tilladelse for LEGO administrationsbygning på Åstvej med P-huse på Højmarksvej samt adgangsvej hertil Dato: 24.

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Titel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl

Titel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl Titel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A175 Version: 1 Oprettet: 14.02.2018

Læs mere

Bilag 2 Samlet oversigt af de indkomne bemærkninger i høringsfasen og kommunens svar herpå.

Bilag 2 Samlet oversigt af de indkomne bemærkninger i høringsfasen og kommunens svar herpå. Bilag 2 Samlet oversigt af de indkomne bemærkninger i høringsfasen og kommunens svar herpå. Thisted Kommune har i forbindelse med høringsfasen for forslag til Lokalplan nr. 200-010 og Kommuneplantillæg

Læs mere

Vurdering af natur og recipienter.

Vurdering af natur og recipienter. 1 of 10 Vurdering af natur og recipienter. Novopan har søgt om etablering af et nyt grundvandskølingsanlæg på 800.000 m3/år. Hertil kommer, at virksomhedens nuværende indvindingstilladelse til proces-

Læs mere

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven

Læs mere

Præsentation af forundersøgelsen Lillebælt Syd 26/

Præsentation af forundersøgelsen Lillebælt Syd 26/ Præsentation af forundersøgelsen Lillebælt Syd 26/27.11.18 1 PROGRAM Første time Velkomst Dagen i dag, projektet og den videre proces Gennemgang af forundersøgelserne Menneskers sundhed, herunder luftbåren

Læs mere

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3A til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

Proaktiv brug af erstatningsnatur i forhold til bilag IV arter

Proaktiv brug af erstatningsnatur i forhold til bilag IV arter Proaktiv brug af erstatningsnatur i forhold til bilag IV arter Oplægget indeholder bidrag fra: Lars D. Bruun (Syddjurs Kommune) Mette Bjerre (Furesø Kommune) Vejdirektoratet Peer Ravn (Amphi Consult) John

Læs mere

Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl

Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A139 Version: 2 Oprettet:

Læs mere

Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl

Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A103 Version: 2

Læs mere

Vedr.: Dispensation fra statsfredningskendelse vedrørende Agger Tange af 27. juni 2016, til fræsning af rynket rose med bioroter

Vedr.: Dispensation fra statsfredningskendelse vedrørende Agger Tange af 27. juni 2016, til fræsning af rynket rose med bioroter Naturstyrelsen Thy Søholt vej 6 Thisted Att. Cornelia Maj Christensen Natur J.nr. nst-352-00005 Ref. MAQUI Den 3. februar 2017 Vedr.: Dispensation fra statsfredningskendelse vedrørende Agger Tange af 27.

Læs mere

Ridecenter i Vestbirk Ridecenter i Vestbirk

Ridecenter i Vestbirk Ridecenter i Vestbirk 2013 18 Ridecenter i Vestbirk Ridecenter i Vestbirk id 1486324 Tillæg nummer 18 2013 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Ridecenter i Vestbirk Nej Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,

Læs mere

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard ne Dokumenttype: Bilag til TA til ekstensiv overvågning af padder Bilag til: TA. Nr.: A17 Version: 1 Oprettet: 9.6.2011 Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard Gyldig fra: 1.5.2011

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder Randers kommune 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Landzonetilladelse. Et vandhul på 800 m 2

Landzonetilladelse. Et vandhul på 800 m 2 TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9828 2828 www.herning.dk Landzonetilladelse Vedr.: Ejendommen Kiersvej 4, 7451 Sunds Matrikel nr.: 1C, Røjen By, Sunds Tilladelse

Læs mere

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet 20. maj 2010 Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet EU s habitatdirektiv udpeger en række

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Titel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl

Titel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl Titel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A166 Version: 1 Oprettet: 26.02.2017

Læs mere

Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl

Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2010

Overvågning af padder Randers kommune 2010 Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune.

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune. Bilag til SMV-screening Navn på plan Spildevandstillæg 6 Dato for screeningen 08.09.16 Screenet af Steen Roed Generelt for flagermus Der er i 2012-2014 udført en omfattende undersøgelse af flagermus i

Læs mere

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for: N O T A T Afdeling Planlægning Direkte telefon 99741392 E-post tine.reimer@rksk.dk Dato 15. august 2016 Sagsnummer 16-018874 Indhold i miljørapport scoping for: Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013-2025,

Læs mere