FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart"

Transkript

1 FRA IDE TIL AFTALE Her finder I inspiration til, hvordan I med udgangspunkt i en løs idé kan arbejde jer hen imod en aftale om resultatløn. I skal blive klar på jeres formål. I skal formulere mål og målemetoder. I skal omsætte det hele til en aftale om resultatløn. I processen fra idé til aftale bliver I præsenteret for forskellige temaer, I bør forholde jer til. I bliver introduceret til et simpelt værktøj, som kan hjælpe jer til at planlægge fra idé til håndfast aftale. Undervejs får I gode råd om, hvad I skal være opmærksomme på. I vil samtidig møde links til relaterede emner på resultatlønshjemmesiden. 1. Gør jeres formål klart Måske har I en idé om, at I på arbejdspladsen kan have fordel af at anvende resultatløn. Måske har I et projekt, I gerne vil koble sammen med en resultatlønsaftale. Inden I arbejder videre med at koble resultatløn til jeres projekt, skal I overveje, hvad I vil opnå. Uanset, hvad idéen omhandler, skal den omsættes til et klart formål. Det er vigtigt, fordi de enkelte elementer i processen fra idé til en resultatlønsaftale vil være bestemt eller afhænge af formålet. Afhængigt af om formålet er at effektivisere, kvalitetssikre, dokumentere, metodeudvikle eller noget helt femte, vil formålet have indflydelse på de mål og målemetoder, der skal arbejdes med senere. Det vil også have betydning for, hvem der skal inddrages i arbejdet med resultatløn og dermed i processen hen imod en resultatlønsaftale. En god start på udformningen af en resultatlønaftale er derfor at formulere et konkret formål for aftalen. Det skal ske på baggrund af de idéer, I har gjort jer i forbindelse med arbejdet med projektet og anvendelsen af resultatløn i relation til arbejdspladsens samlede aktiviteter. Når idéen skal konkretiseres til et egentligt formål, er det vigtigt at overveje, hvordan resultatløn kan bidrage til at understøtte en konkret udvikling i dagligdagen, så formålet efterleves. Vil I indføre en ny arbejdsmetode? Vil I sætte fokus på kompetenceudvikling? Vil I dokumentere værdien af arbejdet? Vil I effektivisere arbejdsprocesser? Formålet kunne udspringe af jeres hovedaktiviteter (jf. virksomhedsplanen) eller andre prioriterede aktiviteter, der via en aftale om resultatløn kan få en øget opmærksomhed i det daglige arbejde. Når idéen konkretiseres i et formål: Bliver I klar på hvorfor og hvad resultatløn skal understøtte og bidrage til? Vil alle kunne forstå, få ejerskab og medvirke til at få udarbejdet en resultatlønsaftale, der sætter fokus på de væsentligste faglige indsatser, der sikrer at I efterlever jeres mål? 1

2 Får I mulighed for gennem dialog at afstemme de væsentligste resultater, som aftalen skal understøtte? Inddrag medarbejderne Der stilles store krav til, hvordan opgaven og processen gribes an, når I skal arbejde med projekter, og især når der kobles en resultatlønsaftale til. Det er alfa & omega at stå med en resultatlønaftale, der giver mening for alle, udpeger retning og har den for alle ønskede effekt. Dette kræver, at processen tilrettelægges og gennemføres med alles aktive medvirken. Uanset hvilken placering, I har i hierarkiet, er det således vigtigt at overveje, hvilken form for inddragelse, der på et givet tidspunkt i processen er bedst at gøre brug af. Der findes mange former, hvorpå I kan sikre inddragelse omkring jeres projekt. I kan anvende: Et opstartsmøde Personalemødet Arbejdsgrupper Hvilken form for inddragelse I anvender, må nødvendigvis afhænge af, hvor I er i processen. I den indledende fase kan et opstartsmøde eller personalemødet være at foretrække. I kan her være fælles om at konkretisere idéer for at sikre, at aftalen får et passende højt ambitionsniveau, der spiller sammen med de øvrige krav/prioriteringer, som er i arbejdet. Nå i senere skal producere skriftlige oplæg, kan arbejdsgruppeformen være bedst. Glem ikke, at det i sidste ende er de medarbejdere/ kolleger, der er omfattet af aftalen, der skal forstå og omsætte målene og efterleve resultatkravene i det daglige arbejde. Gode råd Præciser jeres idé og skriv den ned Arbejd jer frem mod et formål Inddrag alle relevante personer, så det bliver et fælles projekt Test jeres idé med SMART metoden 2. Sæt arbejdspladsens mål og indsatsområder sammen med resultatløn Jeres formål med at arbejde med resultatløn er klart. I skal nu arbejde med koblingen mellem arbejdspladsens mål / indsatsområder og resultatløn. Se illustrationen nedenfor. I skal beslutte, hvordan resultatløn bedst muligt kan kobles til arbejdet med mål og indsatsområder. Det er vigtigt at gøre denne kobling klar, da det udgør grundlaget for, hvordan og til hvad, I ønsker at anvende resultatløn. Resultatløn er ikke er et mål i sig selv, men alene et middel til at understøtte et mål via arbejdet med konkrete resultater. Koblingen mellem et projekt/indsats og resultatløn: 2

3 Projekt / indsats Resultatlønsaftalen I har formuleret: Hvad I ønsker at opnå Hvad jeres input/output er Hvad jeres succeskriterier er Hvad der er særlige kritiske faktorer for at projektet lykkes Hvem der involveres i projektet Formål med aftalen om resultatløn? Hvad skal aftalen særligt sætte fokus på? Særlige kritiske succesfaktorer? Gennem denne fase bliver I præsenteret for nogle spørgsmål, der hjælper jer med at koble mål/indsatsområder sammen med resultatløn. Spørgsmål 1: Hvilke indsatsområder ønsker vi at koble resultatløn til? Hvilke dele af arbejdspladsens projekter og aktiviteter skal en resultatlønsaftale kobles til? Skal aftalen kobles til et særligt projekt omkring arbejdspladsens aktiviteter, eller skal aftalen understøtte aktiviteter, der har forskellige og uafhængige mål? Spørgsmål 2: Hvilke faktorer er afgørende for at nå de indsatsområder, der er særlig vigtige at lykkes med? Vurdér hvor de kritiske faktorer ved at opfylde disse indsatsområder består. En sådan vurdering er vigtig, da koblingen mellem resultatløn og arbejdspladsens mål vil være afgørende for, om arbejdet med resultatløn kan blive en medvirkende faktor, når målene skal opfyldes. Spørgsmål 3: Hvilke mål kan opsættes i resultatlønaftalen, så der måles på de tiltag eller resultater, der er vigtige for opfyldelse af arbejdspladsens mål? Hvad skal der måles på? Når I har besluttet, hvordan resultatløn kan kobles til indsatsområderne, er det vigtigt at afgøre, hvilke faktorer der er væsentlige og mulige at måle på. Knytter målene sig til arbejdsmetoder eller resultater? Gode råd Tag stilling til, hvor jeres fokus er arbejdsmetoder eller resultater. Afklar, hvorledes arbejdet med resultatløn kan kobles til arbejdspladsens øvrige mål. Tag stilling til, hvordan arbejdet med resultatløn skal prioriteres i forhold til andre opgaver. Beskriv projektet, så det kendes af alle. Er der faktorer, der kan mindske succesen? 3 eksempler på forskellige tilgange til arbejdet med resultatløn I det følgende præsenteres I for tre tilgange til arbejdet med resultatløn og hermed tre forskellige 3

4 formål, der hver for sig har fokus på input delen, proces delen eller output delen eller flere af disse. Eksempel 1 Input i fokus Ny arbejdsmetode til at styrke børns sprog og undgå mobning Projektets formål er at opstille klare mål for arbejdet med børn, børns sprog og mobning blandt børn, samt at kunne dokumentere dette. Projektet har primært fokus på kvalitetsprocessen. Det er forudsat, at indførelse af en ny pædagogisk arbejdsmetode fører til en bestemt effekt. Der er opstillet en række aktiviteter, som skal gennemføres af pædagogerne på en institution. Efterfølgende kontrolleres, om de planlagte aktiviteter er gennemført. Der er alene fokus på aktiviteterne. Der er ikke fokus på måling af effekten af input eller de enkelte aktiviteter. En stærk tro på de pædagogiske inputs kvalitet gør, at der alene fokuseres på en måling af input og ikke af output. Input i fokus. I det konkrete projekt indføres en ny arbejdsmetode, hvor der efterfølgende måles på, om en række planlagte tiltag er gennemført. Der sættes fokus på input til processen. Der er ikke fokus på output, da projektet forudsætter, at en bestemt metode fører til et bestemt resultat. Eksempel 2 Proces i fokus Effektivisering af arbejdsgange gennem nye samarbejdsmetoder Projektets formål er dels at fokusere på selve processen (der er et ønske om at effektivisere arbejdsgangene ved at anvende redskaber for nye samarbejdsformer konkret højere grad af medbestemmelse og selvledelse) og dels, at der er fokus på at måle det, der kom ud af processen output (løsning af flere sager). Proces og output i fokus. I det konkrete projekt er der sat fokus på indholdet i processen, hvor der blev sat mål for de samarbejdsformer, der skal arbejdes med, ligesom der blev sat mål for det, der skulle komme ud af processen. Der er således både fokus på, at arbejdsgangene fremadrettet skal være mere effektive, og samtidig skal der løses flere sager. Eksempel 3 Output i fokus En kommune har arbejdet med sagsbehandlingens betydning for antallet af kontanthjælpsmodtagere Projektets formål er at sætte fokus på særlige belastede områder under Kultur og socialforvaltningen. Konkret sættes der fokus på at nedbringe antallet af personer på kontanthjælp. Nedgangen i antal personer på kontanthjælp sker ved at øge motivationen hos de medarbejdere, der behandler kontanthjælpssager. Der er således fokus på output af processen. Output i fokus. I det konkrete projekt er der sat fokus på output af processen, hvor der via et særligt fokus på en administrativ opgave opsættes forventninger om at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere. 4

5 3. Fastlæg resultatmålene I har nu afklaret jeres formål med resultatlønsaftalen. Alle, der er involveret i arbejdet, bør nu have samme opfattelse af, hvad formålet med aftalen er. I skal nu i fællesskab sætte nogle klare resultatmål, der beskriver de resultater/leverancer, der skal realisere aftalens formål. Det er vigtigt, at aftalens resultatmål konkret og præcist understøtter formålet, da disse resultatmål er en forudsætning for at opnå det ønskede formål. Resultatmålene skal beskrives tydeligt. Hvis ikke resultatmålene direkte understøtter aftalens formål, risikerer I, at der opstår en række utilsigtede konsekvenser af aftalen. Det lyder banalt men det er faktisk ikke så let endda at finde de resultatmål, der understøtter aftalens formål. Undgå at resultatmålene bliver beskrevet overordnede og brede. Opsæt klare, specifikke og opperationelle resultatmål. Opstil få overskuelige resultatmål, hvor der er en klar sammenhæng mellem resultatmål og indsats/aktiviteter. Resultatmålene skal være udfordrende, særligt i forhold til udviklingsrelaterede formål, men tillige være realistiske at nå, ellers er der risiko for, at I ikke vil være motiveret til at yde en ekstra indsats eller opnå et nærmere bestemt resultat. Resultatmålene er altså de resultater, som arbejdspladsen skal realisere for at leve op til formålet i og med aftalen om resultatløn. En enkel metode, der kan bringe jer et skridt videre på vejen mod en aftale om resultatløn, er at have en tæt dialog. I er ofte, med jeres omfattende faglige indsigt og kendskab til arbejdsgangene, de bedste til at idéntificere de rette resultatmål på et givent formål. Når I skal opstille resultatmål i tilknytning til aftalens formål, er det vigtigt, at I sammen sikrer, at der er klar sammenhæng hele vejen igennem fra formål over resultatmål, succeskriterier til indsatser/aktiviteter. Denne kæde af begreber kaldes i det følgende målhierarki. Fremgangsmåde: Sådan bruges målhierarkiet Den generelle erfaring er, at når arbejdspladser opbygger målhierarkiet i fællesskab, får de et fælles ejerskab til aftalen/projektets samlede mål og langt større føling med dets strategiske betydning. Dvs. at I skal stille (og besvare) spørgsmålene: 1. Hvorfor bruge resultatløn ift. vores projekt? 2. Hvordan vil vi bruge resultatløn til at realisere vores projekts formål hvad vil vi levere? 3. Hvordan vil vi måle, at aftalen om resultatløn efterleves og projektets effekt er opnået? 5

6 Processen med udarbejdelsen af målhierarkiet vil normalt indebære at I bevæger jer både op og ned i hierarkiet flere gange for at sikre, at I får et helhedssyn på aftalen/projektet. I kan bevæge jer op i hierarkiet (og abstraktionsniveau) ved at spørge 'hvorfor?', og I kan bevæge jer ned i hierarkiet (og konkretiseringsniveau) ved at spørge 'hvordan?' Når I bevæger jer langt op i hierarkiet, når I et højt målniveau f.eks. kommunens/institutionens mission på jeres område. Hvis I derimod bevæger jer langt ned i hierarkiet, når I det helt konkrete aktivitetsniveau, der i dagligdagen skal sikre, at I opnår de resultater, der realiserer jeres formål med aftalen om resultatløn. Formål, resultatmål og succeskriterier 1. Resultatlønsaftalens formål findes ved at svare på spørgsmålet: 'Hvorfor vil vi indgå en aftale om resultatløn og hvad ønskes opnået? Formålet kan herefter beskrives ved at besvare spørgsmålet på formen: 'For at...' 2. Resultatmål er en beskrivelse af de ønskede leverancer (resultater) fra det helhedsprojekt eller andre forskellige aktiviteter, som I ønsker at understøtte/honorere via en aftale om resultatløn. Resultatmålene er de resultater, der er nødvendige at opnå for at realisere formålet for jeres 'projekt' og beskriver hvilke indsatser, der skal bidrage til formålsopfyldelsen. Gode resultatmål er karakteriseret ved at være SMARTe: Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske (men ambitiøse og udfordrende) og Tidsfastsatte. Resultatmål findes ved at spørge: Hvordan vil vi realisere aftalens/projektets formål?' / 'Hvad vil vi levere for at opnå formålet?' Besvar spørgsmålet på følgende form: 'Ved at have (leveret)...' Man kan stille sig spørgsmålet på mange måder, men det vigtige er, at I besvarer spørgsmålet på en måde, der beskriver resultatet og ikke indsatsen! 3. Succeskriterierne beskriver konkrete målbare effekter af aftalens/projektets arbejde/resultat. Succeskriterierne kobler indsatser til interessenter (altså, hvad gøres ift. hvem) og angiver hvordan I kan konstatere eller måle, at effekten er nået. Succeskriterier er målbare. Aftalens/projektets succeskriterier findes ved at spørge: 'Hvordan kan vi måle, at aftalen/projektets effekt opnås?' Besvar spørgsmålet, som med projektmål, på formen: 'Ved at have (gennemført)...' Et succeskriterium kan fx være formuleret som 'At 50 % af alle... er tilfredse eller meget tilfredse med undervisningen'. Når der opstilles mål i tilknytning til formålet, skal I først overveje hvilke succeskriterier, det er muligt at opstille for et givent mål. Når succeskriterierne er fastlagt, er det lettere at fastlægge de indsatser, som I mener, der skal for at opnå succeskriterierne. til 6

7 Endeligt er det muligt at fastlægge hvilke målemetoder, der skal tages i brug for at vurdere, hvorvidt succeskriterierne er opnået på baggrund af de besluttede indsatser. Det har betydning for udformning af aftalen om: indsatser kan måles objektivt (indsatser kan i forskellig grad måles) man kan isolere de faktorer, der påvirker succeskriterierne tidshorisonten for opnåelse af succeskriterier er inden for aftalens tidsramme (ellers skal der findes nye succeskriterier) måleparametre/metoder Når I har formuleret klare og opperationelle mål, skal I tage stilling til, hvilken målemetode der bedst kan anvendes til at opgøre, hvorvidt de opstillede mål er nået. Forsøg så vidt muligt at finde en objektiv målemetode. Dette vil lette vurderingen af, hvorvidt et fastsat mål er opnået eller ej. Ideelt set skal I kunne svare; JA målet er nået, eller; NEJ målet er ikke nået. I visse tilfælde kan det være svært at vurdere, hvorvidt et mål er nået eller ej. Det kan derfor være en god idé, at I forinden har taget stilling til, hvordan en sådan situation håndteres. Det kan ske ved, at der beskrives en konkret procedure for tvivlsspørgsmål. Ved beskrivelsen af målemetoder skal I være opmærksomme på, at der er tydelig sammenhæng mellem resultatlønsaftalens mål og arbejdspladsens overordnede målsætninger og personalepolitik hvis måleopfyldelse vurderes som 'enten eller', kan det få en demotiverende effekt på deltagerne hvis målingen gøres afhængig af opfyldelsesgraden eller opnåelsen af delmål, skal prioriteringen og vægtningen af målene være synlige og gennemskuelige undgå uklarhed omkring måling af 'bløde mål' I det følgende gives et bud på de problemstillinger, der knytter sig til fastsættelse af mål med input i fokus, som understøtter formålet, og som kan gennemføres uden, at der opstår uhensigtsmæssige sideeffekter, og som er accepterede af medarbejderne. Mål om kvalitetsudvikling gennem efterlevelse af pædagogiske metoder I et eksempel på en aftale på daginstitutionsområdet, hvor formålet er kvalitetsudvikling, har man arbejdet med, hvordan det er muligt at opstille mål for kvalitetsudviklingen i erkendelse af, at det vil være vanskeligt at måle effekten inden aftaleperiodens udløb hvis det overhovedet vil være muligt. I den konkrete aftale er der fastsat et overordnet formål om kvalitetsudviklingen for 'at højne sproget børnene imellem'. Dette formål blev konkretiseret til et mål om 'at styrke og udvikle børns 7

8 sociale kompetencer, så de kan begå sig i et fællesskab'. Det kan som sagt være vanskeligt at måle en konkret effekt i forhold til dette mål. I den konkrete aftale har man derfor valgt at formulere en række delmål, som på baggrund af særlige pædagogiske metoder, skal efterleves af pædagogerne. Efterlevelsen af disse delmål udgør samtidig aftalens resultatkrav. Et eksempel på delmål i aftalen er: 'Vi vil lære børnene at kunne udtrykke sig og kunne forstå andres udtryk ved hjælp af det verbale sprog'. Metoden knyttet til efterlevelsen af delmålet beskrives ved at: give børnene ordforråd og begreber gennem samtale, sang, rim og remser, historier og højtlæsning sætte ord på egne og andres handlinger sætte ord på egne og andres følelser Resultatkravene om efterlevelse af delmålene gennem særlige metoder vurderes gennem kollegial observation. Observationen dokumenteres i henhold til aftalen ved at notere, om efterlevelsen har fundet sted ved at give svaret ja eller nej. Sideeffekten er, at der blandt pædagogerne skabes en højere grad af dialog i forbindelse med observationen af hinandens efterlevelse af metoder. Aftalens udformning af mål og målemetoder fungerer ud fra en (faglig) overbevisning om, at de fastsatte delmål og pædagogiske metoder, med tiden vil føre til det overordnede formål 'at styrke og udvikle børns sociale kompetencer, så de kan begå sig i et fællesskab'. Det er således input i form af pædagogiske metoder, der i den pågældende aftale måles på. 8

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Formål. Brug. Fremgangsmåde

Formål. Brug. Fremgangsmåde Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som

Læs mere

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Metode Seniorpraksis

Metode Seniorpraksis Hvad kan en seniorpolitik indeholde? Fokusspørgsmål Hvordan organiseres arbejdet med udformning af en seniorpolitik og seniorpraksis? Foreligger plan for gennemførelse og måling? Kender alle første skridt

Læs mere

3. Glostrups skoleelever skal trives National trivselsmåling

3. Glostrups skoleelever skal trives National trivselsmåling 1. behandlet i Børne- og Skoleudvalget den 22. september 2016 HOVEDMÅL 1. Glostrups skoleelever skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen HOVEDINDIKATOR Afgangskarakterer DELMÅL 1.

Læs mere

Principper for aftalestyring

Principper for aftalestyring Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Det er således ikke hensigten, at kvalitetskontrakten skal udgøre et katalog over samtlige politiske mål i kommunen.

Det er således ikke hensigten, at kvalitetskontrakten skal udgøre et katalog over samtlige politiske mål i kommunen. Kvalitetskontrakt Center for Plan, HR og Udvikling Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 00.22.10-P22-1-10 Ref.: Pernille Müller Direkte

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

MULIGHED FOR RESULTATLØN

MULIGHED FOR RESULTATLØN MULIGHED FOR RESULTATLØN Her sættes der fokus på, hvilke muligheder I har med resultatløn. Vi forsøger at give jer inspiration til at tage de første livtag med resultatløn. I vil kunne finde eksempler

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi? Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

UCN UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND. Ledelsesgrundlag 1.0

UCN UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND. Ledelsesgrundlag 1.0 UCN UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND Ledelsesgrundlag 1.0 Baggrund Forandringer er et grundvilkår for professionshøjskolesektoren; nye kerneopgaver kommer til, der er begrænsede økonomiske rammer, og der

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2017

GUIDE Udskrevet: 2017 GUIDE Øvelse: Sådan opstiller I et målhierarki Udskrevet: 2017 Indhold Øvelse: Sådan opstiller I et målhierarki.............................................. 3 2 Guide Øvelse: Sådan opstiller I et målhierarki

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis. SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Projekttilbud. Vejen til den gode arbejdsplads. Trekløveret. Indledning. Formål

Projekttilbud. Vejen til den gode arbejdsplads. Trekløveret. Indledning. Formål Page 1 of 5 Trekløveret Vejen til den gode arbejdsplads COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Projekttilbud Trekløveret er et døgnbaseret tilbud

Læs mere

Aftale om resultatkontrakt

Aftale om resultatkontrakt Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for og skolens forstander, Jens Munk Kruse (JMK), for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Mellem

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Planlægning er en god idé

Planlægning er en god idé Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTER

EVALUERING AF PROJEKTER EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Indhold side. Formål... 3

Indhold side. Formål... 3 God økonomistyring 2 Indhold side Formål... 3 Styringskultur... 4 Økonomisk ansvarlighed og helhedssyn... 4 Vi stiller spørgsmål og søger forklaring... 5 Vi er altid på omkostningsjagt... 5 Styringsmål...

Læs mere

Evaluering af OPI i praksis

Evaluering af OPI i praksis Evaluering af OPI i praksis Oplæg på workshop om evaluering og effektvurdering af OPI projekter Odense, 11. april 2012 v/stefan Brendstrup, Partner, ph.d. Mit erfaringsgrundlag Eksempler på gennemførte

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT

TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT S I D E 2 A F 8 T R I V S E L S P O L I T I K K U L T U R M I N I S T E R I E T S D E P A R T E M E N T Udgivet i september 2015 af Kulturministeriets Koncern

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer

Retningslinjer for individuelle planer Retningslinjer for individuelle planer Dokumenttype: Lokal tilføjelse til regionale retningslinier for udarbejdelse af individuelle planer for borgere på Kingstrup Anvendelsesområde: Voksne med en erhvervet

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard 1/5 Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard Inden for de seneste år er professionaliseringen af kommunikationsbranchen for alvor kommet på dagsordenen. En af de

Læs mere

Resultatkontrakter i Regional Udvikling

Resultatkontrakter i Regional Udvikling Resultatkontrakter i Regional Udvikling MEA, Innovatorium Herning 31. marts 2009 www.regionmidtjylland.dk Hvorfor resultatkontrakter? Lovgivningen (erhvervsfremmeloven) Regionsrådet (RR) kan efter indstilling

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

STYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI

STYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI STYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE 01 Området er styrbart Vi kan styre fordi vi ved, hvor vi er og hvor vi skal hen! KONOMI- ARBEJDSMARKED Indledning I denne folder

Læs mere

Til: Magistraten til drøftelse. Mål for Aarhus Oplæg til drøftelse i Byrådet og inddragelsesproces. BORGMESTERENS AFDE- LING Aarhus Kommune

Til: Magistraten til drøftelse. Mål for Aarhus Oplæg til drøftelse i Byrådet og inddragelsesproces. BORGMESTERENS AFDE- LING Aarhus Kommune Til: Magistraten til drøftelse 13. januar 2014 Side 1 af 9 Mål for Aarhus Oplæg til drøftelse i Byrådet og inddragelsesproces i 2014 Byrådet skal i 2014 drøfte og fastsætte målene for Aarhus og herunder

Læs mere

kobling af løn og kvalitetsmål

kobling af løn og kvalitetsmål kobling af løn og kvalitetsmål KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune KTO Indledning/forord Formålet med denne publikation er at skitsere nogle af de overvejelser, som ledelse og

Læs mere

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 1 Indledning: Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumenter mål og indsatsområder. Institutionslederen

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Procesplan for cykelhandlingsplan

Procesplan for cykelhandlingsplan Procesplan for cykelhandlingsplan Formålet med cykelhandlingsplanen Cykelhandlingsplanen er det instrument, der skal sikre, at de målsætninger og resultatmål, som er vedtaget i forbindelse med cykelpolitikken,

Læs mere

Kvalitetsmodellens tema 3 "målgrupper, metoder og resultater" med særlig fokus på evidens og effektdokumentation.

Kvalitetsmodellens tema 3 målgrupper, metoder og resultater med særlig fokus på evidens og effektdokumentation. Kvalitetsmodellens tema 3 "målgrupper, metoder og resultater" med særlig fokus på evidens og effektdokumentation. v/ Flemming Trap Højer, sektionsleder i Socialtilsyn Hovedstaden Hvorfor fokus på resultat-/effektdokumentation?

Læs mere

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune 1. Indledning Lønpolitikken er den overordnede beskrivelse af, hvordan vi ønsker at bruge løn i samspil med de øvrige personalepolitiske værktøjer til at indfri

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Sammenhæng i opgaveløsningen

Sammenhæng i opgaveløsningen Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Sammenhæng i opgaveløsningen Processen trin for trin Processen trin for trin Processen trin for trin Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune

Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune 2. udgave, opdateret november 2012 1 Forord Dialogbaseret aftalestyring skal skabe grundlaget for, at de politiske og administrative mål tydeliggøres,

Læs mere

1. projektbesøg - inspirationsslides

1. projektbesøg - inspirationsslides 1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

BUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013

BUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013 1 BUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013 OM AP PENSION Etableret i 1919 Fokus på livs- og pensionsforsikring Kundeejet, selvstændig og uafhængig 240 medarbejdere Aktiver ca. 85 mia. kr. i 2012 Indbetalinger

Læs mere

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER 1 FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER Vejledning til lederen Udarbejdet af HR-afdelingen, Sygehus Sønderjylland, november 2011 Inspiration fra bogen Styrkebaseret ledelse Dansk Psykologisk forlag

Læs mere

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2017 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført

Læs mere

Evaluering af indsatsområder2015/16

Evaluering af indsatsområder2015/16 Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:

Læs mere

gladsaxe.dk Ledelsesgrundlag for ledere i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Ledelsesgrundlag for ledere i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Ledelsesgrundlag for ledere i Gladsaxe Kommune En leder i Gladsaxe Kommune er en ansat, der har selvstændigt personaleansvar og/eller selvstændigt budgetansvar som væsentligste jobfunktion.

Læs mere

1 Glostrups skoleelever opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen

1 Glostrups skoleelever opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Kommunale skolemål 15-11-2016 På en workshop den 7. november 2016 udarbejdede repræsentanter for Glostrup Skoles MED, skolebestyrelse og ledelse følgende kommunale skolemål med udgangspunkt i det 1. behandlede

Læs mere

Status for implementering af handleplanen på arbejdsmarkedsområdet

Status for implementering af handleplanen på arbejdsmarkedsområdet Status for implementering af handleplanen på arbejdsmarkedsområdet Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 18. november 2014 en handleplan for arbejdsmarkedsområdet. Handleplanen omfatter 5 indsatsområder:

Læs mere