Den ideelle bådebyggerelev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den ideelle bådebyggerelev"

Transkript

1 Den ideelle bådebyggerelev

2 November 2014 Den ideelle bådebyggerelev et rids Den ideelle bådebyggerelev... 2 Formål... 2 Mismatch mellem forventninger og jobindhold?... 2 Ikke nok jobs at få?... 4 Tilstrækkelige forudsætninger for at klare arbejdet i bådebygger-branchen? typer bådebyggere... 9 Opsummering Anja Bruun Kristensen Kubix ApS November

3 Den ideelle bådebyggerelev Dette notat beskriver, hvorfor mange bådebyggere forlader branchen forholdsvis hurtigt efter endt uddannelse. Undersøgelsen bygger på interview med ledere fra 5 værfter (som alle er godkendte praktikvirksomheder og som aktuelt har uddannelsesaftaler med elever). 4 af de interviewede ledere er ejere/medejere af bådeværfter og 1 er afdelingschef på Vikingeskibsmuseet. Ligeledes bygger undersøgelsen på interview med 3 elever, der er i gang med bådebyggeruddannelsen og har en praktikplads. Formål Formålet med undersøgelsen er at finde årsager, der kan begrunde, hvorfor så mange færdiguddannede bådebyggere hurtigt forlader branchen igen. Undersøgelsen skal afeller bekræfte to hypoteser om, hvad dette hurtige skift væk fra branchen skyldes: Der er et mismatch mellem forventninger til jobindhold hos de unge, der vælger uddannelsen, og den jobvirkelighed, de møder - eller at der i det hele taget ikke er jobs at få, som uddannelsen kvalificerer til. De unge, der vælger uddannelsen, har ikke de tilstrækkelige forudsætninger, der skal til for at kunne klare de krav til kompetencer, der reelt er nødvendige for at kunne klare arbejdet i branchen. Mismatch mellem forventninger og jobindhold? Som resultat af undersøgelsen kan det til dels bekræftes, at der er et mismatch mellem forventninger til jobindhold hos de unge, der vælger uddannelsen, og den jobvirkelighed, de møder. Nogle af dem, der vælger at påbegynde bådebyggeruddannelsen, har forventninger om, at arbejdet som bådebygger indeholder mere træarbejde, aptering og lignende håndværksmæssige opgaver. Da de moderne både i dag hovedsageligt bliver lavet af glasfiber, består størstedelen af arbejdet på bådeværfterne af glasfiberarbejde, som er mere groft og hårdt arbejde. På Vikingeskibsmuseet bygges der både, men på de fleste andre værfter består arbejdet udelukkende af reparationer, service og vedligeholdelse af både. Nogle af værfterne kan stadigvæk bygge både på bestilling, men det er flere år siden, at de har bygget en båd. Dette er blevet effektiviseret og de mindre danske bådeværfter kan ikke konkurrere med de større værfter og med udlandet. En stor del af arbejdet på værfterne består ligeledes af bådehåndtering dvs. klargøre både og hive dem op og sænke dem ned i vandet. En elev fortæller, at dette arbejde ikke er nært så sjovt eller udfordrende. Mange har forventninger om, at arbejdet som bådebygger består i at bygge træbåde og drømmer derfor om at sidde med en økse og bygge gamle træbåde fra bunden af. Det betyder, at kun få får deres forventninger indfriet og derfor vælger nogle at skifte branche. 2

4 Det sjove og populære arbejde er således træarbejdet, og drømmen for mange er at arbejde på bådeværftet på vikingeskibsmuseet. Vikingeskibsmuseet får over 100 ansøgninger om året, men de har kun en elev ad gangen. Desuden er det primært erfarne bådebyggere, der ansættes på Vikingeskibsmuseet. Grundet dette kan det være svært at få indfriet denne drøm, da der kun findes Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Fregatten Jylland, som stadig arbejder på denne måde. Faget tiltrækker mange eventyrlystne mennesker. Mange vælger uddannelsen, fordi det lyder spændende og eksotisk og fordi de kan godt lide at sejle. Det beskrives som et drømmende job og forklares ved, at unge fyre drømmer om at bygge deres egen båd og sejle ud i verden. Nogle drømmer om at sejle jorden rundt og gør dette efter endt uddannelse. Efter at have fået opfyldt deres drøm, vælger nogle at forlade branchen og arbejde med noget andet. Hård branche Samtidigt er det en hård branche, som meget andet håndværksarbejde. Arbejdet er hårdt fysisk - en af lederne har selv fået dårligt knæ som arbejdsskade. En elev fortæller bl.a., at det kom bag på ham, hvor meget det kræver fysisk: man kan godt mærke det på sin krop. Da han lige var startet i praktikken, var han meget træt i hele kroppen, når han kom hjem. Derudover arbejdes der med kemikalier og giftige stoffer, så håndtering af dette er en del af bådebyggerfaget. Det vurderes, at nogle bådebyggere skifter branche, fordi det er fysisk nedslidende, men det lader ikke til at være flertallet. Der forekommer ikke meget rutinearbejde, fordi det som regel er meget varierende arbejdsopgaver. 3

5 Ikke nok jobs at få? Det kan bekræftes, at der i det hele taget ikke er nok jobs at få, som uddannelsen kvalificerer til. Der er ikke nok kunder til bådeværfterne, så den lave efterspørgsel på lystbåde i Danmark gør det svært at få job som bådebygger. Branchen har været hårdt ramt af krisen - at sejle er en luksushobby og en nichebranche. Faget er meget vigende og følsomt over for konjunkturerne, da det er folks fornøjelser og derfor det første, folk sparer på. I Jylland ser det lidt anderledes ud. På vestkysten er der mere fiskeri og generelt flere jobs, som gør branchen lidt mere stabil i den del af Danmark. Der ses et mønster i dag, hvor den moderne familie køber en båd og efter 3-4 år vil de prøve noget andet, nogle vil fx hellere have et sommerhus. Ikke ligeså mange har lystbåde på samme måde som for 25 år siden. En af eleverne udtaler, at branchen er hårdere ramt, end han havde regnet med. Det gør, at flere elever overvejer at læse videre, blive selvstændig eller blive tømrer. Mange elever samt færdiguddannede bådebyggere har ofte en egeninteresse og passion for både. Det betyder, at en del vender tilbage til faget igen senere hen efter at have prøvet kræfter med noget andet. Mange stopper, men hvad gør de så? På de besøgte værfter har alle lederne haft op til flere elever, der er sprunget fra oftest indenfor det første år. Også alle ledere og elever kender flere bådebyggere, der i dag har skiftet branche, efter de blev færdiguddannede. En leder udtaler endda, at det er et fåtal, der fortsætter i branchen. Flere af deres medstuderende er blevet tømrer eller snedker (og en er blevet gulvlægger). Dette er et nærliggende skift, fordi man lærer meget tømrer- og snedkerarbejde gennem uddannelsen som bådebygger. Det er et alsidigt fag, som giver mange muligheder. Skiftet til byggebranchen skyldes flere jobmuligheder men også akkordarbejdet. Bådebyggere er timelønnede modsat byggebranchen, og akkordarbejdet giver mulighed for mere løn. Andre skifter over til andre brancher, der giver bedre løn, en er fx skraldemand i dag. Det synes dog ikke at være lønnen, der er afgørende for, at mange skifter branche. En anden del af bådebyggerne har valgt at blive lærere på bl.a. produktionsskoler. Det nævnes også, at nogle er blevet kulissebyggere i film- og teaterbranchen og andre skifter til en helt anden branche, her nævnes bl.a. kunster, skolelærer, dagpleje og politimand. Videreuddannelse er også aktuelt for nogle færdiguddannede bådebyggere. Der er eksempler på svende, der har læst videre til arkitekt, bygningskonstruktør, maskinmester samt andre fag, der ligger uden for faget som fx politibetjent. En del af de bådebyggere der bliver i branchen, bliver ofte selvstændige. På et af værfterne er cirka halvdelen af de uddannede elever efterfølgende blevet selvstændige. Den anden halvdel af elever, der er udlært der, er ikke længere i faget. Nogle af de interviewede elever kunne også godt tænke sig at blive selvstændige, dog kræver det bl.a. noget kapital. Derudover er det ofte ikke lige så store opgaver, man kan få 4

6 som selvstændig. Det foregår typisk ved, at man kører rundt til kunder og laver mindre reparationsopgaver. Her er nogle andre vilkår, end hvis man er på et bådeværft. Sidst men ikke mindst tager flere bådebyggere efter endt uddannelse til udlandet. Flere bådebyggere har en drøm om at arbejde i udlandet og mulighederne er desuden langt større. Den danske bådebyggeruddannelse er samtidig en eftertragtet og anerkendt uddannelse i udlandet. En leder har fx været i Frankrig og i Caribien og arbejdet som bådebygger. Andre bådebyggere har arbejdet i Grønland, Norge, Tyskland, USA, Brasilien mv. Arbejdet som bådebygger ved især den franske Riviera beskrives som en stor drøm for mange bådebyggere. Størstedelen af bådebyggerne vil gerne (efter at have været ude at sejle eller arbejde i udlandet) have et job i København eller nær deres bopæl og er ikke villige til at rejse langt væk for at få et job. Derfor vælger mange at skifte branche. Det er som nævnt ikke kun uddannede bådebyggere, der stopper i branchen. Allerede på skolen falder mange elever fra. Omkring 1/3 del falder fra ofte inden for det første år og allerede under grundforløbet på skolen. 5

7 Tilstrækkelige forudsætninger for at klare arbejdet i bådebygger-branchen? Det kan hverken be- eller afkræftes, om de unge der vælger uddannelsen, ikke har de tilstrækkelige forudsætninger, der skal til for at kunne klare de krav til kompetencer, der reelt er nødvendige for at kunne klare arbejdet i branchen. Dette skyldes, at det er meget individuelt, hvilke kompetencer eleverne har erhvervet sig på skolen, alt efter hvor seriøse de har været, deres tidligere erfaring, samt flair og motivation for faget. En leder udtaler eksempelvis, at nogle er naturtalenter ift. arbejdet og andre kan næsten ingenting. På samme måde er det forskelligt, hvad en færdiguddannet bådebygger kan, alt efter hvor han/hun har været i lære. En elev fra Vikingeskibsmuseet bliver eksempelvis dygtig til at bygge gamle træbåde fra bunden af, og en bådebygger, der har været i lære på et bådeværft, hvor arbejdet primært består af mindre reparationer eller groft glasfiberarbejde, har fået nogle andre kompetencer. Branchen spænder bredt og de kompetencer, bådebyggerne erhverver sig, kendetegner dette. Dog mener flere af lederne, at eleverne ikke kan særlig meget efter grundforløbet på skolen. Nogle elever er gode til træarbejdet, efter de har været på skolen, men generelt udtaler flere af lederne, at der er for meget kaffe-hyggeri på skolen. Det nævnes, at eleverne godt kunne have gavn af noget mere praktisk på skolen, inden de kommer ud i praktikken. Det kunne være værktøjshåndtering som fx at holde rigtigt på værktøjet, brug af maskiner osv. Skolen kunne ifølge de interviewede ledere ligeledes forberede eleverne til arbejdslivet, da mange er unge fyre, hvor praktikpladsen bliver deres første rigtige arbejde. Ikke alle kan finde ud af at møde til tiden og tage arbejdet seriøst. Skolen bør overordnet give dem en forståelse af, at arbejdet foregår hurtigere ude på arbejdspladserne end det gør på skolen, da tid koster penge. Skolerne bør forberede dem på, hvordan man færdes på værfterne og lære dem om arbejdsmoral mm. De vigtigste kompetencer for den ideelle bådebygger-elev beskrives af lederne som en person, der er mødestabil og kommer til tiden, er arbejdsom, har gå-på-mod og kan tænke selv. Personen må ligeledes gerne være initiativrig og selvstændig. Derudover skal personen være motiveret og sidst men ikke mindst skal de brænde for det - de skal gerne have en egeninteresse for sejlads og det maritime. Faget kræver også et godt overblik samt perfektion, selvkritik og tålmodighed, da kunderne betaler mange penge for at få deres både lavet. Bådebyggerfaget beskrives som et svært håndværksfag, hvor man skal kunne meget. En leder nævner desuden, at de skal have en realistisk indstilling til faget og ikke være drømmere. Fastholdelse af bådebyggere De interviewede ledere og elever kommer med nogle overordnede bud på, hvad man kan gøre for at fastholde bådebyggerne i branchen. En af lederne på værfterne siger, at det handler om at starte med at forventningsafstemme med eleverne. Han gør meget ud af fra starten af at fortælle eleverne, at de 6

8 ikke skal forvente at skulle stå med træspåner i håret hele dagen, men at arbejdet indeholder meget glasfiberarbejde, som er hårdt arbejde. Derudover prøver han at give dem et varieret og udfordrende arbejde og efterhånden give dem nogle ansvarsområder. Ligeledes foreslår han, at man af og til skal sørge for at sende eleverne og bådebyggerne på nogle kurser for at sikre, at de udvikler sig og lærer mere. På Vikingeskibsmuseet vælger de deres elever efter dem der brænder så meget for faget, at de er villige til at rejse langt for jobbet som bådebygger. På den måde er der mindre risiko for, at de skifter branche kort tid efter endt uddannelse, hvis de ikke lige kan få job i nærheden af deres bopæl. Derudover pointerer lederen af Vikingeskibsmuseets bådeværft, at det er vigtigt, at man som værft ikke tager flere elever ind, end der er kapacitet til. Der skal gerne være 1 svend pr. elev, så eleven får lært det, han/hun skal. Dette er ligeledes vigtigt for at tænde gnisten hos eleven og sikre, at de forbliver tændte og giver dem lyst til at blive i branchen. Ser man på, hvad skolen kan forbedre, er listen, ifølge alle lederne og eleverne, lang. Nogle mener, at skolerne lægger for meget vægt på det boglige Der er mange elever, der er skoletrætte og alle påpeger, at det er ude i praktikken, eleverne lærer mest. Virksomhederne mener for det første, at svendeprøven bør være mere fleksibel, så den passer til det arbejde, der udføres på praktikstedet, dvs. hvis man har været elev på fx Vikingeskibsmuseet, skal svendeprøven ikke handle om glasfiberarbejde. Flere ledere fortæller, at stort set alle klarer svendeprøven, hvilket gør uddannelsen for useriøs. Fx forklarer en leder, at eleverne får længere tid til svendestykket, hvis lærerne synes, den er lidt for svær. Samtidig nævnes det, at skolen ikke bør uddanne generalister. Det ville være mere brugbart for bådebyggerne at lære meget mere om få ting - altså det som der forventes af en bådebygger i stedet for at lære lidt om mange forskellige ting. Fx fortæller en elev, at de bruger 1 uge på at lære om el- og gasinstallationer. Dette er ikke nok tid, men som regel er dette noget, der alligevel udføres af fagpersoner og derfor vurderer han, at det er spild af tid. For at undgå at elever eller bådebyggere forlader faget hurtigt, bør skolen og kommunen, på samme måde som værfterne, forventningsafstemme med de unge og forklare, hvad jobbet indebærer. De bør bl.a. fortælle, at den moderne bådebygger i dag primært arbejder med glasfiber. En leder udtaler, at både skolen og kommunen fortæller eleverne om branchen og arbejdet som bådebygger på en alt for positiv måde, hvilket giver eleverne nogle falske forhåbninger og gør, at nogle elever kan få et chok, når de kommer ud på arbejdspladsen. Der kommer også forslag om at oprette en form for for-praktik i starten af grundforløbet. I for-praktikken skal eleverne ud på 2-3 forskellige værfter i 1 uge hvert sted for at finde ud af, hvad det handler om og hvilke typer arbejde og arbejdspladser, de brænder for. Det vil samtidig give gode ideer og forbindelser til mulige praktikpladser senere hen. 7

9 En elev har en anden idé til, hvordan man kan få et bedre indtryk af branchen og alle de forskellige arbejdspladser og arbejdsopgaver, der er. Han foreslår, at der burde være flere elevpræsentationer i klassen på skolen. Hver elev bør præsentere, hvor han/hun har været i praktik og hvad han/hun har lavet. Det vil på samme måde give et bedre indblik i branchen, fordi der er stor forskel på, hvad man laver alt efter; type og størrelse på værftet og steder i Danmark (om det er Københavnsområdet eller Vestjylland). Det ville give ideer til, hvilke muligheder man har, når man er færdiguddannet bådebygger og hvor man kan søge arbejde. Og man kan få mulighed for at udnytte hinandens kontakter og netværk. Alle værfterne har gennem årene haft flere elever, som har haft tilknytning til kommunen pga. ADHD eller andre psykiske lidelser. Disse lærlinge kræver ekstra hjælp og lederne udtaler, at der bør være mere hjælp og støtte fra kommunen, for at hjælpe disse elever med særlige behov igennem. Eleverne på de besøgte værfter har overordnet været glade for at være der. Trods dette ønsker mange også at prøve nye udfordringer. En elev udtaler, at han kender mange, der prøver kræfter med nye fag og brancher, efter de er færdiguddannede. Han kunne også selv tænke sig at arbejde som tømrer, snedker eller kulissebygger på et tidspunkt. Han har mange drømme og er ikke færdig med at lære. Han kunne også godt tænke sig at komme ud og sejle igen. Generelt vil mange prøve noget andet i en periode, men ofte vender mange tilbage til faget igen senere hen. For denne gruppe er der ikke tale om et permanent brancheskift, men et midlertidigt skift. Der synes at være forskel på, hvor i landet man er. Det vurderes, at der er en tendens til, at bådebyggere fra Københavnsområdet i større grad skifter branche i forhold til i Jylland. En oversigt tilsendt fra Vikingeskibsmuseet viser, hvad deres tidligere uddannede elever beskæftiger sig med i dag. Ud af 12 udlærte elever har 6 elever i dag en stilling som bådebygger. 2 af disse 6 bådebyggere har i mellemtiden lavet noget andet i en årrække, før de igen vendte tilbage til faget. 2 ud af de 12 arbejder i dag i udlandet. 5 har skiftet branche (og 1 ved man ikke, hvad laver i dag). Dette giver et godt billede af bådebyggernes forløb efter endt uddannelse. Dette billede illustrerer fint, hvad de øvrige ledere og elever også har fortalt. Ud fra Vikingeskibsmuseets liste samt fra interviewene med ledere og elever på de besøgte bådeværfter, kan skitseres 4 typer bådebyggere, som de typisk optræder. 8

10 4 typer bådebyggere 1. En, der får arbejde som bådebygger efter endt uddannelse og bliver i faget (en stor del af denne gruppe bliver selvstændige og nogle flytter til udlandet). 2. En, der læser videre (til fx bygningskonstruktør, arkitekt, skibsingeniør, maskinmester, politimand m.fl. hvoraf nogle vender tilbage til faget senere hen). 3. En, der skifter branche til noget, der minder om (typisk til tømrer og snedker, fordi der er flere jobmuligheder, bedre løn/akkordarbejde og mere træarbejde og mere af de fine håndværksmæssige finesser/design). 4. En, der skifter til en helt anden branche (fordi de ikke kunne få job som bådebygger, eller fordi det alligevel ikke var noget for dem). Analysen viser, at cirka halvdelen af de uddannede bådebyggere kan karakteriseres som type 1. De fleste bådebyggere, der forlader branchen, skifter over i byggebranchen - typisk som tømrer eller snedker - kort tid efter de er blevet uddannede (type 3). En stor del skifter branche, læser videre eller tager til udlandet for en periode. Nogle vender tilbage til bådebyggerbranchen efter en række år. 9

11 Opsummering Årsagen til at mange bådebyggere og bådebygger-elever forlader branchen er opsummeret i følgende punkter: Mangel på arbejdspladser (ikke nok efterspørgsel i DK - som bådebygger skal man være villig til at rejse langt for at finde et godt job som bådebygger, og ikke alle er det) Rejser til udlandet Mismatch - når forventninger til jobindholdet ikke indfries (især ønsker mange at bygge både i træ) Faget tiltrækker desuden drømmere og nogle er ikke klar over eller realistiske omkring jobbets indhold Hård branche Den ideelle bådebyggerelevs kompetencer er opsummeret i følgende punkter: Mødestabil Arbejdsom og gå-på-mod Motiveret og brænde for sejlads Selvkritik og tålmodig Have et godt overblik Initiativrig og selvstændig Realistisk indstilling til faget og til den moderne bådebygger Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf

UG7. 27. marts 2015. Indkaldelse til møde i UG 7 den 16. marts 2015 kl. 10.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, blåt mødelokale

UG7. 27. marts 2015. Indkaldelse til møde i UG 7 den 16. marts 2015 kl. 10.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, blåt mødelokale 27. marts 2015 UG7 jbn Indkaldelse til møde i UG 7 den 16. marts 2015 kl. 10.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, blåt mødelokale Der foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse af

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

EUX OPLEVELSESDAG. Roskilde Tekniske Skole

EUX OPLEVELSESDAG. Roskilde Tekniske Skole EUX OPLEVELSESDAG Roskilde Tekniske Skole Hvad er en EUX Oplevelsesdag? En EUX oplevelsesdag er en besøgsdag, hvor 8. 10. klasser kan besøge det nyopførte oplevelsescenter under EUX afdelingen og i løbet

Læs mere

Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det.

Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det. Virksomhedssekretariatet 19.januar 2010 Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det. fag/uddannelser indenfor

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse TEKNISK SKOLE Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse aarhustech.dk/eux AARHUS TECH - TEKNISK SKOLE EUX GIVER DIG OPTIMALE MULIGHEDER EUX er en ambitiøs erhvervsuddannelse

Læs mere

EUX. Til virksomheden

EUX. Til virksomheden EUX Til virksomheden Hvad er en EUX uddannelse? EUX er teknisk skoles ungdomsuddannelse hvor eleverne på ca. 4,5 år bliver både faglærte håndværkere OG studenter i én og samme uddannelse. Fagligheden på

Læs mere

Mido vil være VVS montør

Mido vil være VVS montør Mido vil være VVS montør Af Hanne Brøndum Mido har været i Danmark i snart tre år. Han lærte dansk på Lærdansk i Odense, og han bestod danskuddannelse 2 i december 2012. I januar 2013 begyndte han på Syddansk

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

EUX. en hue, to uddannelser

EUX. en hue, to uddannelser EUX en hue, to uddannelser Hvad er EUX? EUX er en ungdomsuddannelse ligesom STX, HTX og HHX. Men EUX er speciel, fordi den kombinerer en erhvervsuddannelse med gymnasiefag. Tager du en EUX, får du altså

Læs mere

PRAKTIKPLADS. match. Brug dit netværk til at finde praktikplads

PRAKTIKPLADS. match. Brug dit netværk til at finde praktikplads PRAKTIKPLADS match Brug dit netværk til at finde praktikplads Hvordan kan du bruge netværk til at finde en praktikplads? At netværke handler om at lære folk at kende, der gerne vil hjælpe dig videre. Og

Læs mere

TECH LEARNMARK.DK/TECH

TECH LEARNMARK.DK/TECH LEARNMARK TECH LEARNMARK.DK/TECH RESULTATER MULIGHEDER AMBITIONER Har du ambitioner om at tjene en god løn som faglært i en virksomhed, læse videre eller blive selvstændig? Vil du have mange muligheder,

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen

Læs mere

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse.

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse. EUX-uddannelserne Indhold EUX kort fortalt........................................................................................... 4 Byggeriets uddannelser................................................................................

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Bliv håndværker og student på én gang med EUX

Bliv håndværker og student på én gang med EUX Bliv håndværker og student på én gang med EUX hvis du vil være murer eller tømrer EUX er til dig, der vil kunne læse videre efter en erhvervsuddannelse. Tager du en EUX, får du både svendebrev og studenterhue.

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

Veluddannede medarbejdere. nu og i fremtiden

Veluddannede medarbejdere. nu og i fremtiden Veluddannede medarbejdere nu og i fremtiden Indholdsfortegnelse Veluddannede medarbejdere nu og i fremtiden 5 Lærlingeuddannelsen for unge 6 Lærlingeuddannelsen for dine erfarne chauffører Meritvejen 7

Læs mere

Aktiviteter og træning året rundt

Aktiviteter og træning året rundt Aktiviteter og træning året rundt agenda Nicolas erfaring omkring at lykkedes med aktiviteter med trænerens perspektiv Dittes bud på klubaktiviteter i og udenfor sæsonen Refleksion over input til aktiviteter

Læs mere

14. NOVEMBER KL. 10-14 HER SER DU DAGENS PROGRAM BOULEVARDEN 36, 7100 VEJLE

14. NOVEMBER KL. 10-14 HER SER DU DAGENS PROGRAM BOULEVARDEN 36, 7100 VEJLE 14. NOVEMBER KL. 10-14 HER SER DU DAGENS PROGRAM BOULEVARDEN 36, 7100 VEJLE I FØLG SPORET TIL DIN KARRIERE LOI N UNDER UDDANNELSEN FA EN HUEI DU KA I BRUGE TA I EN EUX UDFORDRINGER 50 FORSKELLIGE UDDANNELSER

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Karrieresamtaleguide til ledere og chef

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Karrieresamtaleguide til ledere og chef Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Karrieresamtaleguide til ledere og chef En samtaleguide, som I kan bruge, når I skal navigere igennem karrieresamtalen med den erfarne leder senkarrieresamtalen.

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Ansæt en lærling hvorfor og hvordan

Ansæt en lærling hvorfor og hvordan Ansæt en lærling hvorfor og hvordan Hvorfor skal jeres virksomhed have en lærling? Ved at ansætte en lærling får jeres virksomhed en unik mulighed for at uddanne de faglærte medarbejdere, som I får brug

Læs mere

produktør uddannelsen

produktør uddannelsen produktør uddannelsen Hvad er en produktør? En produktør er industriens fleksible medarbejder. Produktøren klargør anlæg og maskiner og giver en hånd med ved reparationsarbejdet. Produktøren monterer løsdele,

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

ÉN UDDANNELSE. TO VERDENER. FLERE MULIGHEDER. EUX AKADEMIET

ÉN UDDANNELSE. TO VERDENER. FLERE MULIGHEDER. EUX AKADEMIET ÉN UDDANNELSE. TO VERDENER. FLERE MULIGHEDER. EUX AKADEMIET 2 JEG VIL HOLDE MINE MULIGHEDER ÅBNE Bjørg Carstensen, elev på EUX Akademiet 3 HVAD ER EUX? EUX kombinerer en erhvervsuddannelse med gymnasiefag.

Læs mere

Uddannelser. på STYLE & WELLNESS College Aalborg. frisør kosmetiker

Uddannelser. på STYLE & WELLNESS College Aalborg. frisør kosmetiker Uddannelser på STYLE & WELLNESS College Aalborg frisør kosmetiker Mød vores vejleder og praktikpladskonsulenter! Denne brochure giver dig et indblik i vores uddannelser. Hvis du gerne vil vide mere om

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Flere akademikere i job 2016

Flere akademikere i job 2016 Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre

Læs mere

TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK

TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK N I N G g praktik N Y O P BrgYi G mellem teori o mere syne TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK ER SVENDEBREV OG GYMNASIALT NIVEAU I EN UDDANNELSE HVAD ER EN EUX?

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

Danske Malermestre. Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET

Danske Malermestre. Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET Danske Malermestre Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET 2 Ansættelsessamtalen Tekst: Niels Håkonsen Layout: Henrik Terney Forsidefoto: Kirsten Bille 1. udgave, 1. oplag Danske

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

Hvorfor en voksenlærlingeordning?

Hvorfor en voksenlærlingeordning? Voksenlærlingordningen Hvorfor en voksenlærlingeordning? Voksenlærlingeordningen blev startet i 1997 for at modvirke de begyndende balanceproblemer på arbejdsmarkedet mangel på faglært arbejdskraft samtidig

Læs mere

NY OPBYGNING. mere synergi mellem teori og praktik TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK

NY OPBYGNING. mere synergi mellem teori og praktik TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK NY OPBYGNING mere synergi mellem teori og praktik TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK HVAD ER EN EUX? EUX Byggeri og håndværk er en uddannelse, der kombinerer håndværk

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

ÉN UDDANNELSE. TO VERDENER. FLERE MULIGHEDER.

ÉN UDDANNELSE. TO VERDENER. FLERE MULIGHEDER. ÉN UDDANNELSE. TO VERDENER. FLERE MULIGHEDER. HVAD ER EUX? JEG VIL HOLDE MINE EUX kombinerer en erhvervsuddannelse med gymnasiefag. Tager du en EUX, får du både svendebrev og studiekompetence. Det giver

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR:

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» «Aktivitetsoversigt Vejledning» Generelle forhold» Velkommen til dig, som ny lærling på Maskinsnedker

Læs mere

Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene

Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene Siden finanskrisen begyndte er hver tredje nyudlært smed, frisør og tømrer gået direkte ud i ledighed. I foråret 2011 ser det sågar ud til, at

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever

Læs mere

HAR DU OVERBLIK OG TEKNISK SANS?

HAR DU OVERBLIK OG TEKNISK SANS? GRAFISK TEKNIKERUDDANNELSEN HAR DU OVERBLIK OG TEKNISK SANS? SÅ VIS DET SOM Du får det til at ske Som grafisk tekniker står du for produktionen af alle former for trykte og printede produkter. Det er dig,

Læs mere

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur SOSU Sjællands forventninger til placering af hovedudbudssteder i år 215 SOSU Sjælland 1 blev etableret som en ny selvejende erhvervsskole 1. januar 21.

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Praktikpladssituationen generelt 1 Praktikpladsstatistikken for august 2009 viser følgende hovedtendenser: Der er indgået 18.876 uddannelsesaftaler i perioden

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvor svært kan det være. unge, udfordringer og industrien

Hvor svært kan det være. unge, udfordringer og industrien Hvor svært kan det være unge, udfordringer og industrien 2 Så lidt skal der til... Unges holdning til uddannelse og karriere er under forandring. Det viser sig ved en ændring i den måde, de vælger uddannelse

Læs mere

VENTILATIONSTEKNIKER UDDANNELSE TIL VENTILATIONSBRANCHEN BLIK OG RØR

VENTILATIONSTEKNIKER UDDANNELSE TIL VENTILATIONSBRANCHEN BLIK OG RØR BLIK OG RØR VENTILATIONSTEKNIKER UDDANNELSE TIL VENTILATIONSBRANCHEN Uddannelse til VENTILATIONSBRANCHEN Uddannelsen til ventilationstekniker er et speciale på vvs-energiuddannelsen - og er det rigtige

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Obligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse

Obligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse Obligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse Formål: For elever i 8. klasse kan det være vanskeligt at have klare forestillinger om arbejdslivet og de personlige og uddannelsesmæssige kompetencer, som arbejdsmarkedet

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant og stå stærkere Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine kolleger stærkt over for jeres arbejdsgiver. Din TR har

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen.

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen. Partnerskabsattale mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole, Roskilde Tekniske skole, UU-Vestegnen og Høje-Taastrup Kommune 1. november 2011-1. november 2013 Indledning Parterne bag denne aftale

Læs mere

Der er mange eksempler på at en elev efter endt uddannelse vender tilbage til virksomheden.

Der er mange eksempler på at en elev efter endt uddannelse vender tilbage til virksomheden. Guide til skolebesøg Denne guide er til dig, der får en skoleklasse på besøg, som er opdelt i før, under og efter besøget. Bagerst i guiden finder du en praktisk tjekliste til forberedelse og aftaler med

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!? HVORFOR OG HVORDAN!? 2 ENerhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder med praktik. Der er ingen tvivl om, at

Læs mere

Elev hos Vestforsyning...

Elev hos Vestforsyning... Det har været et godt elevforløb. Jeg har fået lov til at komme omkring alle typer af opgaver, og jeg er blevet kastet ud i lidt af hvert. Fagligt har jeg fået meget ud af det, og medarbejderne har været

Læs mere

Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen.

Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen. Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen. I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de

Læs mere

mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk

mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk egu mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk Jeg elsker lugten af våd forårsjord Jeg er ordblind, og derfor var skolen bare ikke lige mig. Men nu laver jeg det, jeg er god til. Hver

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!? HVORFOR OG HVORDAN!? ENerhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder med praktik. Der er ingen tvivl om, at VIRKSOMHEDSPRAKTIKKEN

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning. et LEV-projekt www.projektklap.dk

Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning. et LEV-projekt www.projektklap.dk Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning et LEV-projekt www.projektklap.dk 1 Målgruppen Unge udviklingshæmmede i alderen 16-25 år, som er i gang med et STUforløb. Som har potentiale til ansættelse med løntilskud

Læs mere