Den ideelle bådebyggerelev
|
|
- Rebecca Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den ideelle bådebyggerelev
2 November 2014 Den ideelle bådebyggerelev et rids Den ideelle bådebyggerelev... 2 Formål... 2 Mismatch mellem forventninger og jobindhold?... 2 Ikke nok jobs at få?... 4 Tilstrækkelige forudsætninger for at klare arbejdet i bådebygger-branchen? typer bådebyggere... 9 Opsummering Anja Bruun Kristensen Kubix ApS November
3 Den ideelle bådebyggerelev Dette notat beskriver, hvorfor mange bådebyggere forlader branchen forholdsvis hurtigt efter endt uddannelse. Undersøgelsen bygger på interview med ledere fra 5 værfter (som alle er godkendte praktikvirksomheder og som aktuelt har uddannelsesaftaler med elever). 4 af de interviewede ledere er ejere/medejere af bådeværfter og 1 er afdelingschef på Vikingeskibsmuseet. Ligeledes bygger undersøgelsen på interview med 3 elever, der er i gang med bådebyggeruddannelsen og har en praktikplads. Formål Formålet med undersøgelsen er at finde årsager, der kan begrunde, hvorfor så mange færdiguddannede bådebyggere hurtigt forlader branchen igen. Undersøgelsen skal afeller bekræfte to hypoteser om, hvad dette hurtige skift væk fra branchen skyldes: Der er et mismatch mellem forventninger til jobindhold hos de unge, der vælger uddannelsen, og den jobvirkelighed, de møder - eller at der i det hele taget ikke er jobs at få, som uddannelsen kvalificerer til. De unge, der vælger uddannelsen, har ikke de tilstrækkelige forudsætninger, der skal til for at kunne klare de krav til kompetencer, der reelt er nødvendige for at kunne klare arbejdet i branchen. Mismatch mellem forventninger og jobindhold? Som resultat af undersøgelsen kan det til dels bekræftes, at der er et mismatch mellem forventninger til jobindhold hos de unge, der vælger uddannelsen, og den jobvirkelighed, de møder. Nogle af dem, der vælger at påbegynde bådebyggeruddannelsen, har forventninger om, at arbejdet som bådebygger indeholder mere træarbejde, aptering og lignende håndværksmæssige opgaver. Da de moderne både i dag hovedsageligt bliver lavet af glasfiber, består størstedelen af arbejdet på bådeværfterne af glasfiberarbejde, som er mere groft og hårdt arbejde. På Vikingeskibsmuseet bygges der både, men på de fleste andre værfter består arbejdet udelukkende af reparationer, service og vedligeholdelse af både. Nogle af værfterne kan stadigvæk bygge både på bestilling, men det er flere år siden, at de har bygget en båd. Dette er blevet effektiviseret og de mindre danske bådeværfter kan ikke konkurrere med de større værfter og med udlandet. En stor del af arbejdet på værfterne består ligeledes af bådehåndtering dvs. klargøre både og hive dem op og sænke dem ned i vandet. En elev fortæller, at dette arbejde ikke er nært så sjovt eller udfordrende. Mange har forventninger om, at arbejdet som bådebygger består i at bygge træbåde og drømmer derfor om at sidde med en økse og bygge gamle træbåde fra bunden af. Det betyder, at kun få får deres forventninger indfriet og derfor vælger nogle at skifte branche. 2
4 Det sjove og populære arbejde er således træarbejdet, og drømmen for mange er at arbejde på bådeværftet på vikingeskibsmuseet. Vikingeskibsmuseet får over 100 ansøgninger om året, men de har kun en elev ad gangen. Desuden er det primært erfarne bådebyggere, der ansættes på Vikingeskibsmuseet. Grundet dette kan det være svært at få indfriet denne drøm, da der kun findes Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Fregatten Jylland, som stadig arbejder på denne måde. Faget tiltrækker mange eventyrlystne mennesker. Mange vælger uddannelsen, fordi det lyder spændende og eksotisk og fordi de kan godt lide at sejle. Det beskrives som et drømmende job og forklares ved, at unge fyre drømmer om at bygge deres egen båd og sejle ud i verden. Nogle drømmer om at sejle jorden rundt og gør dette efter endt uddannelse. Efter at have fået opfyldt deres drøm, vælger nogle at forlade branchen og arbejde med noget andet. Hård branche Samtidigt er det en hård branche, som meget andet håndværksarbejde. Arbejdet er hårdt fysisk - en af lederne har selv fået dårligt knæ som arbejdsskade. En elev fortæller bl.a., at det kom bag på ham, hvor meget det kræver fysisk: man kan godt mærke det på sin krop. Da han lige var startet i praktikken, var han meget træt i hele kroppen, når han kom hjem. Derudover arbejdes der med kemikalier og giftige stoffer, så håndtering af dette er en del af bådebyggerfaget. Det vurderes, at nogle bådebyggere skifter branche, fordi det er fysisk nedslidende, men det lader ikke til at være flertallet. Der forekommer ikke meget rutinearbejde, fordi det som regel er meget varierende arbejdsopgaver. 3
5 Ikke nok jobs at få? Det kan bekræftes, at der i det hele taget ikke er nok jobs at få, som uddannelsen kvalificerer til. Der er ikke nok kunder til bådeværfterne, så den lave efterspørgsel på lystbåde i Danmark gør det svært at få job som bådebygger. Branchen har været hårdt ramt af krisen - at sejle er en luksushobby og en nichebranche. Faget er meget vigende og følsomt over for konjunkturerne, da det er folks fornøjelser og derfor det første, folk sparer på. I Jylland ser det lidt anderledes ud. På vestkysten er der mere fiskeri og generelt flere jobs, som gør branchen lidt mere stabil i den del af Danmark. Der ses et mønster i dag, hvor den moderne familie køber en båd og efter 3-4 år vil de prøve noget andet, nogle vil fx hellere have et sommerhus. Ikke ligeså mange har lystbåde på samme måde som for 25 år siden. En af eleverne udtaler, at branchen er hårdere ramt, end han havde regnet med. Det gør, at flere elever overvejer at læse videre, blive selvstændig eller blive tømrer. Mange elever samt færdiguddannede bådebyggere har ofte en egeninteresse og passion for både. Det betyder, at en del vender tilbage til faget igen senere hen efter at have prøvet kræfter med noget andet. Mange stopper, men hvad gør de så? På de besøgte værfter har alle lederne haft op til flere elever, der er sprunget fra oftest indenfor det første år. Også alle ledere og elever kender flere bådebyggere, der i dag har skiftet branche, efter de blev færdiguddannede. En leder udtaler endda, at det er et fåtal, der fortsætter i branchen. Flere af deres medstuderende er blevet tømrer eller snedker (og en er blevet gulvlægger). Dette er et nærliggende skift, fordi man lærer meget tømrer- og snedkerarbejde gennem uddannelsen som bådebygger. Det er et alsidigt fag, som giver mange muligheder. Skiftet til byggebranchen skyldes flere jobmuligheder men også akkordarbejdet. Bådebyggere er timelønnede modsat byggebranchen, og akkordarbejdet giver mulighed for mere løn. Andre skifter over til andre brancher, der giver bedre løn, en er fx skraldemand i dag. Det synes dog ikke at være lønnen, der er afgørende for, at mange skifter branche. En anden del af bådebyggerne har valgt at blive lærere på bl.a. produktionsskoler. Det nævnes også, at nogle er blevet kulissebyggere i film- og teaterbranchen og andre skifter til en helt anden branche, her nævnes bl.a. kunster, skolelærer, dagpleje og politimand. Videreuddannelse er også aktuelt for nogle færdiguddannede bådebyggere. Der er eksempler på svende, der har læst videre til arkitekt, bygningskonstruktør, maskinmester samt andre fag, der ligger uden for faget som fx politibetjent. En del af de bådebyggere der bliver i branchen, bliver ofte selvstændige. På et af værfterne er cirka halvdelen af de uddannede elever efterfølgende blevet selvstændige. Den anden halvdel af elever, der er udlært der, er ikke længere i faget. Nogle af de interviewede elever kunne også godt tænke sig at blive selvstændige, dog kræver det bl.a. noget kapital. Derudover er det ofte ikke lige så store opgaver, man kan få 4
6 som selvstændig. Det foregår typisk ved, at man kører rundt til kunder og laver mindre reparationsopgaver. Her er nogle andre vilkår, end hvis man er på et bådeværft. Sidst men ikke mindst tager flere bådebyggere efter endt uddannelse til udlandet. Flere bådebyggere har en drøm om at arbejde i udlandet og mulighederne er desuden langt større. Den danske bådebyggeruddannelse er samtidig en eftertragtet og anerkendt uddannelse i udlandet. En leder har fx været i Frankrig og i Caribien og arbejdet som bådebygger. Andre bådebyggere har arbejdet i Grønland, Norge, Tyskland, USA, Brasilien mv. Arbejdet som bådebygger ved især den franske Riviera beskrives som en stor drøm for mange bådebyggere. Størstedelen af bådebyggerne vil gerne (efter at have været ude at sejle eller arbejde i udlandet) have et job i København eller nær deres bopæl og er ikke villige til at rejse langt væk for at få et job. Derfor vælger mange at skifte branche. Det er som nævnt ikke kun uddannede bådebyggere, der stopper i branchen. Allerede på skolen falder mange elever fra. Omkring 1/3 del falder fra ofte inden for det første år og allerede under grundforløbet på skolen. 5
7 Tilstrækkelige forudsætninger for at klare arbejdet i bådebygger-branchen? Det kan hverken be- eller afkræftes, om de unge der vælger uddannelsen, ikke har de tilstrækkelige forudsætninger, der skal til for at kunne klare de krav til kompetencer, der reelt er nødvendige for at kunne klare arbejdet i branchen. Dette skyldes, at det er meget individuelt, hvilke kompetencer eleverne har erhvervet sig på skolen, alt efter hvor seriøse de har været, deres tidligere erfaring, samt flair og motivation for faget. En leder udtaler eksempelvis, at nogle er naturtalenter ift. arbejdet og andre kan næsten ingenting. På samme måde er det forskelligt, hvad en færdiguddannet bådebygger kan, alt efter hvor han/hun har været i lære. En elev fra Vikingeskibsmuseet bliver eksempelvis dygtig til at bygge gamle træbåde fra bunden af, og en bådebygger, der har været i lære på et bådeværft, hvor arbejdet primært består af mindre reparationer eller groft glasfiberarbejde, har fået nogle andre kompetencer. Branchen spænder bredt og de kompetencer, bådebyggerne erhverver sig, kendetegner dette. Dog mener flere af lederne, at eleverne ikke kan særlig meget efter grundforløbet på skolen. Nogle elever er gode til træarbejdet, efter de har været på skolen, men generelt udtaler flere af lederne, at der er for meget kaffe-hyggeri på skolen. Det nævnes, at eleverne godt kunne have gavn af noget mere praktisk på skolen, inden de kommer ud i praktikken. Det kunne være værktøjshåndtering som fx at holde rigtigt på værktøjet, brug af maskiner osv. Skolen kunne ifølge de interviewede ledere ligeledes forberede eleverne til arbejdslivet, da mange er unge fyre, hvor praktikpladsen bliver deres første rigtige arbejde. Ikke alle kan finde ud af at møde til tiden og tage arbejdet seriøst. Skolen bør overordnet give dem en forståelse af, at arbejdet foregår hurtigere ude på arbejdspladserne end det gør på skolen, da tid koster penge. Skolerne bør forberede dem på, hvordan man færdes på værfterne og lære dem om arbejdsmoral mm. De vigtigste kompetencer for den ideelle bådebygger-elev beskrives af lederne som en person, der er mødestabil og kommer til tiden, er arbejdsom, har gå-på-mod og kan tænke selv. Personen må ligeledes gerne være initiativrig og selvstændig. Derudover skal personen være motiveret og sidst men ikke mindst skal de brænde for det - de skal gerne have en egeninteresse for sejlads og det maritime. Faget kræver også et godt overblik samt perfektion, selvkritik og tålmodighed, da kunderne betaler mange penge for at få deres både lavet. Bådebyggerfaget beskrives som et svært håndværksfag, hvor man skal kunne meget. En leder nævner desuden, at de skal have en realistisk indstilling til faget og ikke være drømmere. Fastholdelse af bådebyggere De interviewede ledere og elever kommer med nogle overordnede bud på, hvad man kan gøre for at fastholde bådebyggerne i branchen. En af lederne på værfterne siger, at det handler om at starte med at forventningsafstemme med eleverne. Han gør meget ud af fra starten af at fortælle eleverne, at de 6
8 ikke skal forvente at skulle stå med træspåner i håret hele dagen, men at arbejdet indeholder meget glasfiberarbejde, som er hårdt arbejde. Derudover prøver han at give dem et varieret og udfordrende arbejde og efterhånden give dem nogle ansvarsområder. Ligeledes foreslår han, at man af og til skal sørge for at sende eleverne og bådebyggerne på nogle kurser for at sikre, at de udvikler sig og lærer mere. På Vikingeskibsmuseet vælger de deres elever efter dem der brænder så meget for faget, at de er villige til at rejse langt for jobbet som bådebygger. På den måde er der mindre risiko for, at de skifter branche kort tid efter endt uddannelse, hvis de ikke lige kan få job i nærheden af deres bopæl. Derudover pointerer lederen af Vikingeskibsmuseets bådeværft, at det er vigtigt, at man som værft ikke tager flere elever ind, end der er kapacitet til. Der skal gerne være 1 svend pr. elev, så eleven får lært det, han/hun skal. Dette er ligeledes vigtigt for at tænde gnisten hos eleven og sikre, at de forbliver tændte og giver dem lyst til at blive i branchen. Ser man på, hvad skolen kan forbedre, er listen, ifølge alle lederne og eleverne, lang. Nogle mener, at skolerne lægger for meget vægt på det boglige Der er mange elever, der er skoletrætte og alle påpeger, at det er ude i praktikken, eleverne lærer mest. Virksomhederne mener for det første, at svendeprøven bør være mere fleksibel, så den passer til det arbejde, der udføres på praktikstedet, dvs. hvis man har været elev på fx Vikingeskibsmuseet, skal svendeprøven ikke handle om glasfiberarbejde. Flere ledere fortæller, at stort set alle klarer svendeprøven, hvilket gør uddannelsen for useriøs. Fx forklarer en leder, at eleverne får længere tid til svendestykket, hvis lærerne synes, den er lidt for svær. Samtidig nævnes det, at skolen ikke bør uddanne generalister. Det ville være mere brugbart for bådebyggerne at lære meget mere om få ting - altså det som der forventes af en bådebygger i stedet for at lære lidt om mange forskellige ting. Fx fortæller en elev, at de bruger 1 uge på at lære om el- og gasinstallationer. Dette er ikke nok tid, men som regel er dette noget, der alligevel udføres af fagpersoner og derfor vurderer han, at det er spild af tid. For at undgå at elever eller bådebyggere forlader faget hurtigt, bør skolen og kommunen, på samme måde som værfterne, forventningsafstemme med de unge og forklare, hvad jobbet indebærer. De bør bl.a. fortælle, at den moderne bådebygger i dag primært arbejder med glasfiber. En leder udtaler, at både skolen og kommunen fortæller eleverne om branchen og arbejdet som bådebygger på en alt for positiv måde, hvilket giver eleverne nogle falske forhåbninger og gør, at nogle elever kan få et chok, når de kommer ud på arbejdspladsen. Der kommer også forslag om at oprette en form for for-praktik i starten af grundforløbet. I for-praktikken skal eleverne ud på 2-3 forskellige værfter i 1 uge hvert sted for at finde ud af, hvad det handler om og hvilke typer arbejde og arbejdspladser, de brænder for. Det vil samtidig give gode ideer og forbindelser til mulige praktikpladser senere hen. 7
9 En elev har en anden idé til, hvordan man kan få et bedre indtryk af branchen og alle de forskellige arbejdspladser og arbejdsopgaver, der er. Han foreslår, at der burde være flere elevpræsentationer i klassen på skolen. Hver elev bør præsentere, hvor han/hun har været i praktik og hvad han/hun har lavet. Det vil på samme måde give et bedre indblik i branchen, fordi der er stor forskel på, hvad man laver alt efter; type og størrelse på værftet og steder i Danmark (om det er Københavnsområdet eller Vestjylland). Det ville give ideer til, hvilke muligheder man har, når man er færdiguddannet bådebygger og hvor man kan søge arbejde. Og man kan få mulighed for at udnytte hinandens kontakter og netværk. Alle værfterne har gennem årene haft flere elever, som har haft tilknytning til kommunen pga. ADHD eller andre psykiske lidelser. Disse lærlinge kræver ekstra hjælp og lederne udtaler, at der bør være mere hjælp og støtte fra kommunen, for at hjælpe disse elever med særlige behov igennem. Eleverne på de besøgte værfter har overordnet været glade for at være der. Trods dette ønsker mange også at prøve nye udfordringer. En elev udtaler, at han kender mange, der prøver kræfter med nye fag og brancher, efter de er færdiguddannede. Han kunne også selv tænke sig at arbejde som tømrer, snedker eller kulissebygger på et tidspunkt. Han har mange drømme og er ikke færdig med at lære. Han kunne også godt tænke sig at komme ud og sejle igen. Generelt vil mange prøve noget andet i en periode, men ofte vender mange tilbage til faget igen senere hen. For denne gruppe er der ikke tale om et permanent brancheskift, men et midlertidigt skift. Der synes at være forskel på, hvor i landet man er. Det vurderes, at der er en tendens til, at bådebyggere fra Københavnsområdet i større grad skifter branche i forhold til i Jylland. En oversigt tilsendt fra Vikingeskibsmuseet viser, hvad deres tidligere uddannede elever beskæftiger sig med i dag. Ud af 12 udlærte elever har 6 elever i dag en stilling som bådebygger. 2 af disse 6 bådebyggere har i mellemtiden lavet noget andet i en årrække, før de igen vendte tilbage til faget. 2 ud af de 12 arbejder i dag i udlandet. 5 har skiftet branche (og 1 ved man ikke, hvad laver i dag). Dette giver et godt billede af bådebyggernes forløb efter endt uddannelse. Dette billede illustrerer fint, hvad de øvrige ledere og elever også har fortalt. Ud fra Vikingeskibsmuseets liste samt fra interviewene med ledere og elever på de besøgte bådeværfter, kan skitseres 4 typer bådebyggere, som de typisk optræder. 8
10 4 typer bådebyggere 1. En, der får arbejde som bådebygger efter endt uddannelse og bliver i faget (en stor del af denne gruppe bliver selvstændige og nogle flytter til udlandet). 2. En, der læser videre (til fx bygningskonstruktør, arkitekt, skibsingeniør, maskinmester, politimand m.fl. hvoraf nogle vender tilbage til faget senere hen). 3. En, der skifter branche til noget, der minder om (typisk til tømrer og snedker, fordi der er flere jobmuligheder, bedre løn/akkordarbejde og mere træarbejde og mere af de fine håndværksmæssige finesser/design). 4. En, der skifter til en helt anden branche (fordi de ikke kunne få job som bådebygger, eller fordi det alligevel ikke var noget for dem). Analysen viser, at cirka halvdelen af de uddannede bådebyggere kan karakteriseres som type 1. De fleste bådebyggere, der forlader branchen, skifter over i byggebranchen - typisk som tømrer eller snedker - kort tid efter de er blevet uddannede (type 3). En stor del skifter branche, læser videre eller tager til udlandet for en periode. Nogle vender tilbage til bådebyggerbranchen efter en række år. 9
11 Opsummering Årsagen til at mange bådebyggere og bådebygger-elever forlader branchen er opsummeret i følgende punkter: Mangel på arbejdspladser (ikke nok efterspørgsel i DK - som bådebygger skal man være villig til at rejse langt for at finde et godt job som bådebygger, og ikke alle er det) Rejser til udlandet Mismatch - når forventninger til jobindholdet ikke indfries (især ønsker mange at bygge både i træ) Faget tiltrækker desuden drømmere og nogle er ikke klar over eller realistiske omkring jobbets indhold Hård branche Den ideelle bådebyggerelevs kompetencer er opsummeret i følgende punkter: Mødestabil Arbejdsom og gå-på-mod Motiveret og brænde for sejlads Selvkritik og tålmodig Have et godt overblik Initiativrig og selvstændig Realistisk indstilling til faget og til den moderne bådebygger Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf kubix@kubix.dk 10
UG7. 27. marts 2015. Indkaldelse til møde i UG 7 den 16. marts 2015 kl. 10.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, blåt mødelokale
27. marts 2015 UG7 jbn Indkaldelse til møde i UG 7 den 16. marts 2015 kl. 10.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, blåt mødelokale Der foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse af
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der
Læs mereFAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.
Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX
Læs mereOpgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.
Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og
Læs mereEUX OPLEVELSESDAG. Roskilde Tekniske Skole
EUX OPLEVELSESDAG Roskilde Tekniske Skole Hvad er en EUX Oplevelsesdag? En EUX oplevelsesdag er en besøgsdag, hvor 8. 10. klasser kan besøge det nyopførte oplevelsescenter under EUX afdelingen og i løbet
Læs mereEUX. Til virksomheden
EUX Til virksomheden Hvad er en EUX uddannelse? EUX er teknisk skoles ungdomsuddannelse hvor eleverne på ca. 4,5 år bliver både faglærte håndværkere OG studenter i én og samme uddannelse. Fagligheden på
Læs merePartnerskabsaftale 10. juni 2010
Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund
Læs mereSiden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det.
Virksomhedssekretariatet 19.januar 2010 Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det. fag/uddannelser indenfor
Læs mereIngen erhvervsuddannelse uden praktik
Ingen erhvervsuddannelse uden praktik Kære virksomhedsejer, kollega, driftsleder og samarbejdspartner. Jeg vil gerne have lov til at sige dig tak, fordi du er med til at give vores elever noget at se
Læs mereEn skole af elever- For elever
En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget
Læs mereÉN UDDANNELSE TO VERDENER FLERE MULIGHEDER
E S T U R H V D E E N T R V E R S E F A G K S L I G E N A M ÉN UDDANNELSE TO VERDENER FLERE MULIGHEDER DU KAN TAGE EUX SOM: Frisør Kosmetiker Automatik og proces VVS-energi Data og kommunikation Bygningsmaler
Læs mere3/2018. Sydjylland OPRÅB TIL POLITIKERNE: Kom ud i virkeligheden 100 NYE KOLLEGAER HOS ARLA I ESBJERG. Fællesskabet skal genskabes
3/2018 Sydjylland OPRÅB TIL POLITIKERNE: Kom ud i virkeligheden 100 NYE KOLLEGAER HOS ARLA I ESBJERG Fællesskabet skal genskabes Peders leder Tilbagetrækning Noget for noget Arbejdergiverne siger, at de
Læs mereElever og virksomheders perspektiver på merkantile eux-elevers overgang til hovedforløbet. Marie Seliger, Danmarks Evalueringsinstitut
Elever og virksomheders perspektiver på merkantile eux-elevers overgang til hovedforløbet Marie Seliger, Danmarks Evalueringsinstitut Baggrund for undersøgelserne Tog uddannelsen for at få studiekompetencen?
Læs mereTECH LEARNMARK.DK/TECH
LEARNMARK TECH LEARNMARK.DK/TECH DET ER FEDT AT VÆRE HÅNDVÆRKER Har du ambitioner om at tjene en god løn som faglært i en virksomhed, læse videre eller blive selvstændig? Vil du have mange muligheder,
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereStudenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse
TEKNISK SKOLE Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse aarhustech.dk/eux AARHUS TECH - TEKNISK SKOLE EUX GIVER DIG OPTIMALE MULIGHEDER EUX er en ambitiøs erhvervsuddannelse
Læs mereHANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET
HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary De senere års økonomiske krise i Danmark har ført til en stor mangel på praktikpladser,
Læs mereBeskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service
Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service 1 Baggrund Herning Kommune ønsker ved skabelse af småjobs at opprioritere indsatsen over for de borgere, der har svært ved at fastholde eller
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereErhvervs- GrundUddannelsen
Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen
Læs mereMido vil være VVS montør
Mido vil være VVS montør Af Hanne Brøndum Mido har været i Danmark i snart tre år. Han lærte dansk på Lærdansk i Odense, og han bestod danskuddannelse 2 i december 2012. I januar 2013 begyndte han på Syddansk
Læs mereEvaluering af; Obligatorisk Erhvervspraktik i 8. klasse
Evaluering af; Obligatorisk Erhvervspraktik i 8. klasse Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Elevernes oplevelse af obligatorisk erhvervspraktik... 3 Uddannelse og job som timeløst fag... 6 Sammenfatning...
Læs mereTECH LEARNMARK.DK/TECH
LEARNMARK TECH LEARNMARK.DK/TECH RESULTATER MULIGHEDER AMBITIONER Har du ambitioner om at tjene en god løn som faglært i en virksomhed, læse videre eller blive selvstændig? Vil du have mange muligheder,
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereEUX. en hue, to uddannelser
EUX en hue, to uddannelser Hvad er EUX? EUX er en ungdomsuddannelse ligesom STX, HTX og HHX. Men EUX er speciel, fordi den kombinerer en erhvervsuddannelse med gymnasiefag. Tager du en EUX, får du altså
Læs merePRAKTIKPLADS. match. Brug dit netværk til at finde praktikplads
PRAKTIKPLADS match Brug dit netværk til at finde praktikplads Hvordan kan du bruge netværk til at finde en praktikplads? At netværke handler om at lære folk at kende, der gerne vil hjælpe dig videre. Og
Læs mereForpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune
Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Gældende 1. oktober 2014 til 31. december 2016 Aftalens parter Denne forpligtende partnerskabsaftale
Læs mereAnalyse af forsikrede ledige
Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereUddannelser. på STYLE & WELLNESS College Aalborg. frisør kosmetiker
Uddannelser på STYLE & WELLNESS College Aalborg frisør kosmetiker Mød vores vejleder og praktikpladskonsulenter! Denne brochure giver dig et indblik i vores uddannelser. Hvis du gerne vil vide mere om
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereBegrebet. krifa.dk. Jobtryghed. Undersøgelse fra Krifas Videncenter for God Arbejdslyst Side 1
Begrebet krifa.dk Jobtryghed Undersøgelse fra Krifas Videncenter for God Arbejdslyst 2017 Side 1 Overvejelse om jobskifte i 2017 Sp.1 I hvilken grad overvejer du at skifte job inden for det næste år? Slet
Læs mereElevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet
Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,
Læs mereElevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen
Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk
Læs mereTALE TIL VINDERE AF ÅRETS LÆREPLADS 2017
TALE TIL VINDERE AF ÅRETS LÆREPLADS 2017 Kære nominerede virksomheder I er tre meget stærke kandidater Og valget af den endelige vinder af Årets Læreplads har ikke været nemt Derfor vil jeg først fortælle
Læs mereEUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse.
EUX-uddannelserne Indhold EUX kort fortalt........................................................................................... 4 Byggeriets uddannelser................................................................................
Læs mereBilag 8. Interview med Simon
Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:
Læs mereDET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både
Læs mereGuider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Karrieresamtaleguide til ledere og chef
Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Karrieresamtaleguide til ledere og chef En samtaleguide, som I kan bruge, når I skal navigere igennem karrieresamtalen med den erfarne leder senkarrieresamtalen.
Læs mereHandlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010
Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger
Læs mereFokus på job og motivation
Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus
Læs mereSværest at finde praktikplads på Sjælland
Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte
Læs merePraktik i skoletiden hjælper unge med valg af uddannelse
Praktik i skoletiden hjælper unge med valg af uddannelse 45 unge har i år takket ja til tilbuddet om at være med i projekt Fokus på praktik på Ikast-Brande Ungdomscenter (IUC). De er i praktik i en virksomhed
Læs mereEUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse
EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereVirksomhedsinterviews
APPENDIKS Virksomhedsinterviews Interviews med 6 virksomheder om at have udsatte unge i praktik November, 6 www.qvartz.com COPENHAGEN Ryesgade A Copenhagen N Denmark T: + 7 STOCKHOLM Birger Jarlsgatan
Læs mereDanske Malermestre. Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET
Danske Malermestre Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET 2 Ansættelsessamtalen Tekst: Niels Håkonsen Layout: Henrik Terney Forsidefoto: Kirsten Bille 1. udgave, 1. oplag Danske
Læs mereUnge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads
Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever
Læs mereTALENTSPOR PÅ TECHCOLLEGE FOR ELEVER DER HAR LYST OG MOD PÅ MERE
TALENTSPOR PÅ TECHCOLLEGE FOR ELEVER DER HAR LYST OG MOD PÅ MERE TALENT PÅ TECHCOLLEGE Elever, der gennemfører grundforløbet med et godt resultat, kan tage deres hovedforløb på talentspor. Det betyder,
Læs mereTECH LEARNMARK.DK/TECH
LEARNMARK TECH LEARNMARK.DK/TECH RESULTATER MULIGHEDER AMBITIONER Har du ambitioner om at tjene en god løn som faglært i en virksomhed, læse videre eller blive selvstændig? Vil du have mange muligheder,
Læs mereNutidens unge fremtidens sygeplejesker
Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen
Læs mereAktiviteter og træning året rundt
Aktiviteter og træning året rundt agenda Nicolas erfaring omkring at lykkedes med aktiviteter med trænerens perspektiv Dittes bud på klubaktiviteter i og udenfor sæsonen Refleksion over input til aktiviteter
Læs mereUndersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore
Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end
Læs mereMotivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Læs mereAnsæt en lærling hvorfor og hvordan
Ansæt en lærling hvorfor og hvordan Hvorfor skal jeres virksomhed have en lærling? Ved at ansætte en lærling får jeres virksomhed en unik mulighed for at uddanne de faglærte medarbejdere, som I får brug
Læs mereBilbranchen har brug for skarpe hjerner, der kan tænke nyt og innovativt OM BILBRANCHEN
VI ER PÅ VEJ FREM Bilbranchen har brug for skarpe hjerner, der kan tænke nyt og innovativt OM BILBRANCHEN Bilens rolle er under forandring, nye former for mobilitet vinder frem og den teknologiske udvikling
Læs mereUddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske
Læs mereGevinsten ved lærlinge
1 Gevinsten ved lærlinge Afdækning af indtægter og udgifter forbundet med lærlingeforløb i bygge- og anlægsbranchen. De forløbne år er det politiske fokus på nødvendigheden af uddannelsen af faglært arbejdskraft
Læs mereLÆRLING HVORFOR OG HVORDAN?! PRAKTIKCENTER 2017
PRAKTIKCENTER 2017 LÆRLING HVORFOR OG HVORDAN?! WWW.EUCSJ.DK EN erhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder
Læs mereByggeriet uddanner også til andre brancher
Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at
Læs mereUddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job
Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.
Læs mereEUD FOR UNGE & VOKSNE. Erhvervsuddannelse til teknisk isolatør. Isoleringsbranchen mangler kvalificeret arbejdskraft... Vi uddanner dig til jobbet!
Erhvervsuddannelse til teknisk isolatør EUD FOR UNGE & VOKSNE Teknisk isolering Isoleringsbranchen mangler kvalificeret arbejdskraft... Vi uddanner dig til jobbet! Erhvervsuddannelse til teknisk isolatør
Læs mereElevuddannelser i Coop/Butik
Elevuddannelser i Coop/Butik Salgselev Salgselev Praktikvejen Ledertrainee Slagterelev Brødbagerelev Delikatesseelev Salgselev At være salgselev er meget mere end at sidde ved kassen. Det handler lige
Læs mereDer er mange eksempler på at en elev efter endt uddannelse vender tilbage til virksomheden.
Guide til skolebesøg Denne guide er til dig, der får en skoleklasse på besøg, som er opdelt i før, under og efter besøget. Bagerst i guiden finder du en praktisk tjekliste til forberedelse og aftaler med
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE. Tillid Sygefravær. Samarbejde Retfærdighed. Krav Støtte. Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Indeklima Arbejdsstillinger
Antal besvarelser: 5 Svarprocent: 100% GLADSAXE KOMMUNE Krav Støtte Mening Udvikling Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse Samarbejde Retfærdighed Indeklima Arbejdsstillinger Tillid Sygefravær Arbejdets resultater
Læs mereHar din virksomhed en
SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste
Læs mereINVESTER I JERES FREMTIDIGE ARBEJDSKRAFT
INVESTER I JERES FREMTIDIGE ARBEJDSKRAFT INVESTER I JERES FREMTIDIGE ARBEJDSKRAFT Alt for mange unge går ud af folkeskolen uden at være bevidste om, hvad de er gode til. Nogle mangler selvværd, selvtillid
Læs merePSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD
PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels
Læs mereproduktør uddannelsen
produktør uddannelsen Hvad er en produktør? En produktør er industriens fleksible medarbejder. Produktøren klargør anlæg og maskiner og giver en hånd med ved reparationsarbejdet. Produktøren monterer løsdele,
Læs mereDet kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.
HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereBliv håndværker og student på én gang med EUX
Bliv håndværker og student på én gang med EUX hvis du vil være murer eller tømrer EUX er til dig, der vil kunne læse videre efter en erhvervsuddannelse. Tager du en EUX, får du både svendebrev og studenterhue.
Læs mereHvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?
Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,
Læs mereVirksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet
Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer
Læs mereBornholm som praktikplads-test-ø
Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor
Læs mereKlædt på til Network Marketing
Klædt på til Network Marketing Overvejer du at starte i Network Marketing eller er du netop blevet en del af denne spændende branche? Her finder du et par værktøjer til rygsækken - baseret på mine erfaringer
Læs mere#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA
#4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereForside. Indholdsfortegnelse OSO OPGAVE 2016/2017
Forside Indholdsfortegnelse OPGAVE 2016/2017 1. Emne Hvad er dit emne? 2. Indledning Hvor du forklarer, hvorfor du har valgt at skrive om jobbet, og hvilke problemstillinger og emner, som du særligt vil
Læs mereBliv Procesoperatør elev
Bliv elev Start din karriere lige efter 9. eller 10. klasse eller direkte efter Produktionsskolen! Se alle elevpladserne på bagsiden Vi har en spændende uddannelse klar til dig! Lidt om Robert Damkjær!
Læs mereHvorfor en voksenlærlingeordning?
Voksenlærlingordningen Hvorfor en voksenlærlingeordning? Voksenlærlingeordningen blev startet i 1997 for at modvirke de begyndende balanceproblemer på arbejdsmarkedet mangel på faglært arbejdskraft samtidig
Læs mereFremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen
Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel
Læs mereUdviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker
Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97
Læs mereMia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag
Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til
Læs mereTips til at lave en ansøgning
Tips til at lave en ansøgning Det er ikke nemt at skrive en god ansøgning. Det kræver forberedelse og tålmodighed, hvis du skal opnå et godt resultat. Virksomheden kender dig som udgangspunkt ikke og du
Læs mereSocialpædagogers efterog videreuddannelse
Medlemsundersøgelse: Socialpædagogers efterog videreuddannelse Marts 2019 Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel RAPPORT Socialpædagogers efterog videreuddannelse Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel
Læs merePolitik for det rummelige arbejdsmarked. - et arbejdsliv til alle mennesker
Politik for det rummelige arbejdsmarked - et arbejdsliv til alle mennesker Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: skabe vækst i mængden af rummelige job & opgaver, så der bliver mere efterspørgsel
Læs mereDa jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.
Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne
Læs mereAnsøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.
Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed
Læs mereOm skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter
Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Praktikpladssituationen generelt 1 Praktikpladsstatistikken for august 2009 viser følgende hovedtendenser: Der er indgået 18.876 uddannelsesaftaler i perioden
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereFørst og fremmest elsker jeg at arbejde med børn
Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn Nana Vaaben Lektor, ph.d. Pia Rose Böwadt Lektor, ph.d. Rikke Pedersen Lektor Tidsprojektet der ikke var tid til Tak for din henvendelse. Jeg vil imidlertid
Læs mereVirksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig
Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet
Læs mereHvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?
Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,
Læs mereFasthold viden +55 år - en stærk og motiverende ressource!
"Seniorer har skabt et vigtigt fundament for en stærk dansk økonomi Fasthold viden +55 år - en stærk og motiverende ressource! Et godt og langt arbejdsliv Alder er et tabu Virksomhederne frygter diskrimination
Læs mereDen gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge
Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres
Læs mere14. NOVEMBER KL. 10-14 HER SER DU DAGENS PROGRAM BOULEVARDEN 36, 7100 VEJLE
14. NOVEMBER KL. 10-14 HER SER DU DAGENS PROGRAM BOULEVARDEN 36, 7100 VEJLE I FØLG SPORET TIL DIN KARRIERE LOI N UNDER UDDANNELSEN FA EN HUEI DU KA I BRUGE TA I EN EUX UDFORDRINGER 50 FORSKELLIGE UDDANNELSER
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereÉN UDDANNELSE. TO VERDENER. FLERE MULIGHEDER. EUX AKADEMIET
ÉN UDDANNELSE. TO VERDENER. FLERE MULIGHEDER. EUX AKADEMIET 2 JEG VIL HOLDE MINE MULIGHEDER ÅBNE Bjørg Carstensen, elev på EUX Akademiet 3 HVAD ER EUX? EUX kombinerer en erhvervsuddannelse med gymnasiefag.
Læs mereEVALUERING AF BOSÆTNINGSARRANGEMENTER
EVALUERING AF BOSÆTNINGSARRANGEMENTER I forbindelse med modtagelse af Miljøstyrelsen har de fynske kommuner arrangeret en række bosætningsevents, som havde til formål at åbne op for potentialet i at flytte
Læs mere