Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:"

Transkript

1 Lymfekræft

2 Indhold

3 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? 23 Bliver jeg rask? 24 Hvorfor opstår kræft i lymfesystemet? 25 Hvad kan jeg selv gøre? 27 Ordliste 29 Hvor kan jeg læse mere? 30 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 33 Hvordan fungerer lymfesystemet?

4 Indledning For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Der er mange forskellige måder at reagere på. Mange overvældes af angst og tanken om, at de måske dør af sygdommen. For nogle virker diagnosen handlingslammende, fordi alting pludselig synes uoverskueligt og urimeligt. Andre går i gang med at lægge planer for, hvordan de kan håndtere sygdommen og behandlingen. Lymfekræft er en alvorlig sygdom, som dækker over en række undertyper, der udvikler sig meget forskelligt. Der forskes hele tiden i at gøre behandlingen bedre. Også for dem, der ikke kan helbredes, men må leve med kræften som en kronisk sygdom. Denne pjece giver svar på en række spørgsmål om sygdommen og dens behandling. Du kan også læse om, hvor du kan få rådgivning og kontakt til andre i samme situation. Ikke to sygdomsforløb er ens. Derfor er det de læger og sygeplejersker, der behandler dig, der allerbedst kan svare på spørgsmål om netop din sygdom. September LYMFEKRÆFT

5 Hvad er symptomerne på lymfekræft? Symptomerne på lymfekræft (også kaldet malignt lymfom) kan variere. Det mest almindelige symptom er hævede lymfeknuder, der ikke forsvinder efter nogen tid. De er mest synlige på halsen, i armhulerne og i lysken, men findes også i bryst- og bughulen. De hævede lymfeknuder gør sjældent ondt, og det er oftest tilfældigt, at man opdager, at de er hævede. Andre symptomer kan være nattesved over en længere periode, feber, vedvarende hudkløe og vægttab. Hævede lymfeknuder behøver ikke at være tegn på kræft. Lymfeknuderne er en del af vores immunsystem, og de hæver, når kroppen forsøger at bekæmpe infektioner. Også når der er tale om ikke alvorlige sygdomme. HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ LYMFEKRÆFT? 3

6 To typer lymfekræft Der findes mange forskellige undertyper af lymfekræft, men man taler overordnet om to slags: Hodgkin lymfom og non-hodgkin lymfom. Hodgkin lymfom Hodgkin lymfom opstår hos ca. 140 mennesker om året i Danmark. Sygdommen ses især hos to aldersgrupper yngre (15-40 år) og ældre (55 år og frem). Hodgkin lymfom er karakteriseret ved, at der findes såkaldte Reed-Sternberg celler i de hævede lymfe knuder. Disse celler findes ikke i de andre typer lymfomer. Non-Hodgkin lymfom Non-Hodgkin lymfom er den hyppigste form for lymfomer i Danmark med ca nye tilfælde om året. Sygdommen rammer oftest mennesker over 60 år, men den kan forekomme i alle aldersgrupper også hos yngre mennesker og børn. Non-Hodgkin lymfom er en samlebetegnelse for flere forskellige former for lymfekræft. Derfor inddeles sygdommen i en lang række undertyper, hvor symptomer, forløb og behandling varierer meget. To af de hyppigste undertyper er diffust storcellede B-celle lymfomer og follikulære lymfomer. Hos de såkaldt aggressive non-hodgkin lymfomer, som for eksempel Burkitt lymfom, kan sygdommen blusse meget hurtigt op, og symptomerne kan optræde pludseligt. Der er ofte tale om nattesved, vægttab, hurtig vækst af hævede lymfeknuder og generel sygdomsfølelse. Samme symptomer kan ses ved det storcellede B-celle lymfom, mens de såkaldte indolente lymfomer (dvs. langsomt voksende) kan have et meget langsomt forløb med få eller ingen symptomer. Derfor kan diagnosen lymfekræft komme som en stor overraskelse, da mange ikke føler sig syge. 4 LYMFEKRÆFT

7 Hvilke undersøgelser skal der til? Symptomerne på lymfekræft kan ligne symptomerne ved en række andre sygdomme end lymfekræft. Derfor vil lægen først tale med dig for at finde ud af, om der er andre symptomer eller tegn, som tyder på, at der er tale om kræft. Hvis der fortsat er mistanke om lymfekræft, får du foretaget forskellige undersøgelser. Dels for at stille diagnosen og finde ud af, hvilken type lymfekræft der er tale om, og dels for at finde ud af, om sygdommen har spredt sig. Begge dele har betydning for, hvilken behandling du bliver tilbudt. Vævsprøve Ved at tage en vævsprøve (biopsi) af en hævet lymfeknude kan man afgøre typen af lymfekræft. Vævsprøven tages ved en lille operation i lokalbedøvelse. Her fjerner man lymfeknuden, som bagefter undersøges i mikroskop. Med et lille snit tager lægen den hævede lymfeknude ud til undersøgelse - her er det en lymfeknude fra halsen. Hvis lymfeknuderne er hævede på steder, der ikke er umiddelbart tilgængelige, f.eks. i bryst- og bughule, vil vævsprøven som regel blive taget med en nål. Lægen bruger ultralyd for at finde det sted, hvor vævsprøven skal tages. HVILKE UNDERSØGELSER SKAL DER TIL? 5

8 Blodprøve En undersøgelse af blodet giver et indtryk af sygdommens omfang. Her ser man, om antallet af blodceller er normalt, og om lever- og nyrefunktion er normal. Alle blodprøver vil ofte være helt normale. Man måler også blodets indhold af et særligt enzym (LDH). Mængden af dette enzym i blodet kan i mange tilfælde sige noget om, hvor aktiv sygdommen er. Enzymet har også betydning for prognosen. Scanning Ofte vil du også blive scannet, før den endelige diagnose stilles. Der findes forskellige scanninger: CT-scanning, PET-scanning, MR-scanning og ultralydsscanning. De kan bl.a. afklare, om der er flere hævede lymfeknuder end dem, man umiddelbart kan mærke med fingrene. Ved hjælp af scanning kan man også se, om sygdommen findes andre steder i kroppen. Knoglemarvsundersøgelse Knoglemarven er en del af lymfesystemet, og derfor undersøger man ofte også knoglemarven for at se, om sygdommen har spredt sig dertil. Knoglemarven tages ud ved hjælp af en biopsinål. Du vil være lokalbedøvet imens. Du kan mærke, når bedøvelsen bliver lagt, og der kommer en kortvarig smerte, når knoglemarvscellerne bliver suget ud. Ved en knoglemarvsundersøgelse suger lægen knoglemarv ud med en nål. Ofte suges knoglemarvsprøven fra hoftekammen bagtil. Det foregår i lokalbedøvelse. 6 LYMFEKRÆFT

9 Hvor syg er jeg? For at vurdere dine muligheder for at blive rask og kunne tilbyde dig den bedste behandling skal lægerne vide, hvilket stadium din sygdom er i. Lymfekræft inddeles i fire stadier ud fra, hvor i kroppen sygdommen er, og om den har spredt sig til andre organer. Sygdommen kan sidde i og/eller uden for lymfesystemet, og det har også betydning for stadieinddelingen. Desuden opdeles de enkelte stadier i A og B afhængig af, om du har symptomer (feber, vægttab, nattesved). HVOR SYG ER JEG? 7

10 De fire stadier Stadium 1 Kun lymfeknuderne i et enkelt område af kroppen er ramt af sygdom her er det på halsen. Stadium 2 Flere lymfeknuder på samme side af mellemgulvet er ramt af sygdom. 8 LYMFEKRÆFT

11 Stadium 3 Lymfeknuder på begge sider af mellemgulvet er ramt af sygdom. Stadium 4 Sygdommen har spredt sig til andre organer i kroppen. Spredningen er ofte til lunger, lever eller knogler. HVOR SYG ER JEG? 9

12 Forskellige typer lymfomer Inden for de to overordnede typer lymfekræft, non-hodgkin lymfom og Hodgkin lymfom, findes der flere forskellige undertyper. Her er en liste over de forskellige typer: Non-Hodgkin B-celle lymfomer: Prækursor B lymfoblast lymfom Småcellet lymfocytisk lymfom Lymfoplasmacytoidt lymfom Splenisk marginal zone lymfom Ekstranodalt marginal zone B-celle lymfom (MALT-lymfom) Nodalt marginal zone B-celle lymfom Follikulært lymfom Mantle celle lymfom Diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL) T-celle/histiocytrigt storcellet B-celle lymfom Primært mediastinalt storcellet B-celle lymfom Primært kutant DLBCL, leg type Intravaskulært storcellet B-celle lymfom ALK1 storcellet B-celle lymfom Plasmablastisk lymfom Primært effusions lymfom Burkitt lymfom Aggressivt B-celle lymfom Post-transplantation lymfoproliferativ sygdom (PTLD) Non-Hodgkin T-celle lymfomer: Prækursor T-lymfoblast lymfom T-celle lymfom (adult) Extranodalt NK/T-celle lymfom, nasal type Enteropati-associeret T-celle lymfom Hepatosplenisk T-celle lymfom Subkutant panniculitis-lign. T-celle lymfom Mycosis fungoides Sezarys syndrom 10 LYMFEKRÆFT

13 Primært kutant CD30 + T-celle lymfoproliferativ tilstand Perifert T-celle lymfom, uspecificeret Angioimmunoblastisk T-celle lymfom Anaplastisk storcellet lymfom Hodgkin lymfomer Nodulær sklerose, klassisk Hodgkin lymfom Lymfocytrig, klassisk Hodgkin lymfom Mixed cellularity, klassisk Hodgkin lymfom Lymfocyt depleteret, klassisk Hodgkin lymfom Lymfocyt prædominant Hodgkin lymfom Pakkeforløb Du bliver tilbudt et såkaldt pakkeforløb. Det sker for at sikre et hurtigt og sammenhængende forløb. Pakkeforløbene er et forsøg på at koordinere undersøgelser og behandling, så du bl.a. undgår unødig ventetid. Læs mere på HVOR SYG ER JEG? 11

14 Hvilken behandling findes der? Behandlingen af lymfekræft afhænger af en række forhold. Den afhænger især af, hvilken type lymfekræft du har, hvilke symptomer sygdommen eventuelt har givet, hvor udbredt den er, resultatet af blod- og vævsprøver, og om du har andre sygdomme, der kan gøre en mere omfattende behandling vanskelig. Valget af behandling er desuden afhængig af, hvilket mål man stræber efter: Kan sygdommen helbredes, eller kan man opnå en god virkning af behandlingen uden, at egentlig helbredelse er mulig? Behandlingsforløbet er vidt forskelligt for de forskellige typer lymfekræft og for den enkelte patient. Denne pjece skitserer derfor kun i meget store træk nogle af de mulige behandlingsforløb. For de lymfomtyper, der kan helbredes, og hvor det er muligt at gennemføre en behandling med det sigte (især Hodgkin lymfom og aggressivt non-hodgkin lymfom), vil behandlingen typisk strække sig over nogle måneder. Hvis det ikke er muligt at helbrede sygdommen, er det ikke altid nødvendigt med behandling, fordi sygdommen kun giver få eller ingen symptomer. Du vil dog altid blive tilbudt behandling i det omfang, det er nødvendigt. Hvis behandling er nødvendig, kan mild kemoterapi og/eller behandling med antistof komme på tale. Man vil ofte veksle mellem perioder med behandling og perioder uden behandling. Målet med behandlingen er at stoppe sygdomsaktiviteten, så perioden uden behandling kan blive så lang som mulig. Mild kemoterapi Mild kemoterapi er en medicinsk behandling med cellegifte i en relativ lille dosis. Du får det enten som piller eller gennem drop. Et drop er en tynd slange, der bliver lagt ind i en blodåre, så medicinen blander sig med blodet og kommer rundt i kroppen. Det er ofte muligt at opnå god virkning på de hævede lymfeknuder ved mild kemoterapi, evt. kombine- 12 LYMFEKRÆFT

15 ret med antistof. Behandlingen gives især mod de langsomt voksende (indolente) lymfomer, som f.eks. det follikulære non-hodgkin lymfom. Bivirkninger ved mild kemoterapi Der er kun ganske få bivirkninger ved mild kemoterapi. Nogle får dog lidt kvalme og er mere trætte end normalt. Noget af håret kan falde af, men det er sjældent, at alt håret falder af. Håret vokser ud igen, når behandlingen er slut. I meget sjældne tilfælde bliver knoglemarvens funktion hæmmet i en sådan grad, at det medfører lav blodprocent og et nedsat immunforsvar. De fleste kan fortsætte deres sædvanlige dagligdag. Kombinations-kemoterapi Behandlingen består i, at du får forskellige stoffer samtidig ofte i en kombination af piller, drop og antistofbehandling. Du er som regel ikke indlagt under behandlingen, som gives hver anden, tredje eller fjerde uge i alt fra tre til tolv gange. Mange kan derfor i vidt omfang fortsætte deres sædvanlige dagligdag. Bivirkninger ved kombinations-kemoterapi Bivirkningerne ved kemoterapi afhænger af den dosis og de stoffer, du får. Bivirkningerne bliver større, jo større doser og jo flere stoffer der anvendes. Bivirkningerne er på kort sigt især træthed, kvalme, opkastning og hårtab. Knoglemarvsfunktionen kan blive nedsat, hvilket kan medføre en øget tendens til infektioner og blodmangel. Kvalmen kan ofte behandles effektivt, og håret vokser ud igen, når behandlingen er slut. Hvis du får infektioner, skal du i en periode tage antibiotika. Knoglemarven når ikke altid at blive gendannet inden den næste behandling. Derfor kan det være, at du får såkaldt vækstfaktor, som stimulerer immunsystemet, så knoglemarven danner nye celler. Eventuelle blødninger kan behandles med transfusion af blodplader. Nogle måneder efter behandlingen kan hjertet blive påvirket ved, at hjertefunktionen bliver nedsat. Det vil oftest vise sig ved åndenød og træthed. Risikoen for hjertepåvirkning efter kemoterapi afhænger af dosis, og af hvilken type kemoterapi du har fået. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 13

16 Senfølger ved kombinations-kemoterapi Under kemoterapien kan du opleve prikken eller stikken specielt i fingre og tæer pga. irritation af nerverne. Som regel forsvinder irritationen, når behandlingen er slut, men hos nogle går den ikke væk igen. En anden vigtig senfølge er sterilitet, som især kan ramme mænd. Yngre mænd rådes derfor til at deponere sæd forud for behandling. For yngre kvinder undersøges det i øjeblikket, om det er muligt at udtage ægceller til nedfrysning. I sjældne tilfælde kan hjertefunktionen på længere sigt blive varigt nedsat. Det viser sig oftest ved åndenød og træthed. Nedsat hjertefunktion kan behandles med medicin. Kemoterapi kan flere år efter afsluttet behandling i meget sjældne tilfælde medføre leukæmi eller en anden kræftform. Risikoen er dog meget lille og skal ses i forhold til kemoterapiens gavnlige effekt på sygdommen. Antistofbehandling Der er udviklet antistoffer, som virker på specielt de ondartede lymfomceller. Antistofbehandlingen er en del af behandlingen af især non- Hodgkin lymfomer ofte sammen med kemoterapi. Ved de udbredte indolente lymfomer kan antistoffer også gives alene. Nogle patienter får forlænget behandlingsperioden med antistoffer i en såkaldt vedligeholdelsesbehandling. Det gælder især patienter med indolente lymfomer, som har fået kemoterapi. De vil typisk få behandlingen hver anden til tredje måned i ca. to år. Bivirkninger ved antistofbehandling I forbindelse med indsprøjtning af antistoffet kan der opstå en allergisk reaktion, som oftest viser sig ved feber og kulderystelser. Du kan også opleve kvalme, opkastning, udslæt og kløe, træthed og hovedpine. Bivirkningerne forsvinder som regel i løbet af få timer. Ved sværere reaktioner kan der opstå astmaanfald, hævelse i ansigt og hals, høfebersymptomer og fald i blodtrykket i en periode. Du kan 14 LYMFEKRÆFT

17 også opleve rødmen og smerter i de syge lymfeknuder. For at mindske risikoen for den allergiske reaktion får du antihistamin og nogle gange også binyrebarkhormon før indsprøjtningen med antistoffer. Strålebehandling Strålebehandling ødelægger kræftcellerne, og behandlingen har en god virkning på lymfekræft. Selve bestrålingen er smertefri og tager kun nogle få minutter hver gang. Du får strålebehandlingen i flere små doser typisk behandlinger i løbet af to-fire uger. Hvis kræften kun findes i et begrænset område (stadium 1-2), kan patienter med indolente lymfomer ofte nøjes med strålebehandling som eneste behandling. Patienter med aggressive lymfomer og Hodgkin lymfom får strålebehandlingen efter afsluttet kemoterapi på det område, hvor sygdommen var før kemoterapien. Ved udbredte lymfomer (stadium 3-4) er behandlingen først og fremmest kemoterapi og/eller behandling med antistof. Det suppleres i nogle tilfælde med strålebehandling efter kemoterapien. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 15

18 Bivirkninger ved strålebehandling Strålebehandling kan give både bivirkninger og senfølger. De afhænger af, hvilket område af din krop der behandles. Der opstår kun bivirkninger i det område, som er blevet bestrålet. Ved behandling af lymfomer anvender man en relativ lille dosis stråler, så bivirkningerne vil som regel være forholdsvis milde. En meget almindelig bivirkning er, at huden kan blive påvirket som ved en solskoldning, dvs. at den kan blive rød og øm. Er dit hår med i det bestrålede område, vil det oftest falde af. Om det vokser ud igen afhænger af, hvor meget af håret der er blevet bestrålet, og hvor stor stråledosis du har fået. Hvis spytkirtlerne er med i strålefeltet, kan du få vedvarende mundtørhed, som kan øge risikoen for huller i tænderne. Bestråles munden, halsen eller spiserøret, kan slimhinderne blive røde og ømme, og det kan give spisebesvær. Hvis du får strålebehandling mod maven og bughulen, kan du få kvalme og diarré. Er blæren i stråleområdet, kan behandlingen medføre svie og hyppige vandladninger. Hvis dele af lungerne er med i strålefeltet, kan du få hoste. Nogle patienter får strålelungebetændelse nogle uger til få måneder efter behandlingen. Det behandles med binyrebarkhormon. Senfølger ved strålebehandling Ligesom med bivirkningerne afhænger de mulige senfølger af, hvor på kroppen du er blevet bestrålet. Skjoldbruskkirtlen, der regulerer stofskiftet, kan få nedsat funktion ved bestråling af halsen. Det kan dog nemt behandles med skjoldbruskkirtelhormon, som du får som piller. Dine slimhinder kan blive røde og ømme, hvis spytkirtlerne er blevet bestrålet. Bestråling af hjertet kan på lang sigt øge risikoen for nedsat hjertefunktion. Derfor tages der nøje højde for det i planlægningen af behandlingen. Strålebehandling kan flere år efter afsluttet behandling i meget sjældne tilfælde medføre leukæmi eller en anden kræftform. Risikoen er dog meget lille og skal ses i forhold til behandlingens gavnlige effekt på lymfekræften. 16 LYMFEKRÆFT

19 Autolog stamcelletransplantation Denne behandling giver mulighed for at anvende meget store doser kemoterapi. Autolog betyder, at man bruger dine egne stamceller i behandlingen. Da store doser kemoterapi ødelægger stamcellerne i knoglemarven, tager man stamceller fra dit blod inden behandlingen med højdosis kemoterapi. Blodet føres gennem en speciel maskine, og stamcellerne kan bagefter nedfryses, indtil der er behov for dem. Rygning hæmmer effekten af strålebehandling. Hvis du ryger, er det derfor en god idé at holde op inden behandlingen. Se side 25. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 17

20 Efter du har fået højdosis kemoterapi, får du dine egne stamceller tilbage gennem en blodåre. I løbet af et par uger genoprettes knoglemarvsfunktionen. På den måde modvirkes den uheldige virkning fra den stærke kemoterapi på knoglemarven. Stamcelletransplantation anvendes især ved tilbagefald af sygdommen. Du vil være indlagt under hele behandlingen. Bivirkninger ved stamcelletransplantation Bivirkningerne ligner dem, der kan optræde ved kombineret kemoterapi, men de er kraftigere. Du kan opleve hårtab, kraftig kvalme og opkastning. Kvalmen kan ofte behandles effektivt, og håret vokser ud igen, når behandlingen er slut. Knoglemarvens funktion bliver meget nedsat i længere tid, og det øger risikoen for alvorlige infektioner, blødninger og blodmangel. Infektioner kan kræve mere omfattende behandling med antibiotika. Det kan i kortere perioder være nødvendigt at få ernæring gennem en slange i blodåren. Eventuelle blødninger kan behandles med blodtransfusion. Allogen stamcelletransplantation Allogen stamcelletransplantation betyder, at man gennemfører en transplantation med knoglemarvsstamceller fra en donor, ofte en søster eller bror, med identisk vævstype. Behandlingen er sjældnere end den autologe. Den forudsætter, at sygdommen er under kontrol, og den benyttes oftest, når andre behandlingsmuligheder er afprøvet. Transplantation med et andet menneskes immunsystem kan medføre en række komplikationer for eksempel at det gamle og det nye immunsystem bekæmper hinanden. Det er en behandlingsform, som kun foretages enkelte steder i Danmark. Tal om bivirkninger med personalet De vil hjælpe dig med råd og vejledning om, hvordan du mindsker ubehaget ved bivirkningerne. 18 LYMFEKRÆFT

21 Er der andre behandlingsformer? Forsøgsbehandling Forsøgsbehandling er en videnskabelig undersøgelse med en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Inden f.eks. ny medicin kan godkendes, skal den afprøves på et vist antal patienter, der har accepteret at deltage. Der findes ingen generelle regler for, hvem der kan være med i forsøgsbehandling. Det afhænger blandt andet af kræfttypen, og om der er tale om behandling på diagnosetidspunktet eller ved tilbagefald. Det afhænger også af, hvor udbredt sygdommen er. Tidligere behandling kan også have betydning. Ved forsøgsbehandling er der altid en fastlagt plan (protokol) for, hvor mange patienter der skal have behandlingen, hvor længe behandlingen skal vare osv. Læs mere på ER DER ANDRE BEHANDLINGSFORMER? 19

22 Eksperimentel behandling Uhelbredeligt syge patienter, hvis behandlende læge har udtømt alle andre muligheder for behandling, kan få deres sag vurderet af Sundhedsstyrelsens rådgivende panel for eksperimentel behandling. Panelet undersøger, om der andre steder i Danmark eller udlandet findes en behandling, f.eks. en eksperimentel behandling, der med en vis sandsynlighed kan gavne patienten. Der kan f.eks. være tale om behandling med lægemidler, der ikke er færdigtestede endnu. Ved den type behandling kendes virkning og bivirkning endnu ikke i detaljer, og der kan være betydelige bivirkninger forbundet med eksperimentel behandling. Det er hospitalslægen, der tager kontakt til Sundhedsstyrelsens rådgivende panel. Panelet foretager en konkret vurdering af hver enkelt patient. Læs mere på Alternativ behandling Alternativ behandling er behandlingsformer, som lægerne almindeligvis ikke tilbyder på sygehuset. Det kan ikke anbefales at sige nej til de godkendte behandlinger. Hvis du supplerer med alternativ behandling, er det vigtigt, at du taler med din læge. Nogle alternative behandlingsformer kan nemlig påvirke den behandling, du får på sygehuset. Du skal være opmærksom på, at der sjældent er udført videnskabelige forsøg med de alternative behandlinger, og at man derfor ikke ved ret meget om effekten eller bivirkninger. Læs mere på 20 LYMFEKRÆFT

23 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? Det er helt normalt, hvis du ikke har nogen energi og føler dig træt efter behandlingen. En del patienter får desuden senfølger, som de skal lære at leve med. Nogle har stor gavn af at bruge den hjælp og støtte, som Kræftrådgivningen rundt om i landet tilbyder. Se side Kontrol Når behandlingen er slut, skal du gå til kontrol på den afdeling, hvor du er blevet behandlet. Ved kontrolbesøgene bliver du spurgt om symptomer, og der vil nogle gange udover almindelig undersøgelse og blodprøve være behov for kontrolscanninger. Ofte fortsætter kontrollen i 3-5 år, men ved de indolente lymfomer kan kontrollen vare resten af livet. Du bør være opmærksom på følgende symptomer: HVAD SKER DER, NÅR BEHANDLINGEN ER OVERSTÅET? 21

24 En lymfeknude, der er hævet i længere tid Feber Generende nattesved over en længere periode Uforklarligt vægttab Hudkløe over hele kroppen Det behøver ikke være tegn på, at sygdommen er kommet igen, men det bør undersøges nærmere. Selvom du går til regelmæssig kontrol, skal du altid henvende dig til din læge, hvis du opdager nye symptomer eller får bekymringer. Angsten for tilbagefald Selvom du er færdig med behandlingen, kan det være svært at lægge sygdommen fuldstændigt bag dig og fortsætte det liv, du levede før. Mange kræftpatienter er bange for tilbagefald og bliver meget opmærksomme på deres krop. Hvis du har det på samme måde, kan det måske være en hjælp for dig at tale med din egen læge om din bekymring. Du kan også bruge andre kræftpatienters erfaringer. Kræftens Bekæmpelse kan hjælpe med at skabe kontakten til f.eks. samtalegrupper eller patientforeningen LYLE. Se side Behandling af tilbagefald Ved de indolente lymfomer venter man ofte med at starte ny behandling, indtil der er symptomer som for eksempel vægttab, træthed eller nattesved. Nogle gange virker den hidtidige behandling ikke på lymfomet, og det er derfor nødvendigt at skifte til andre behandlingsformer. Man vil i sådanne tilfælde ofte vælge mere intensive behandlinger. Da der findes forskellige behandlinger, kan man ofte finde nye og effektive behandlingsformer, selvom man må erkende, at behandlingsmulighederne er dårligere efter flere tilbagefald af sygdommen. 22 LYMFEKRÆFT

25 Bliver jeg rask? Det er chokerende for de fleste at få at vide, at de har kræft. Mange tænker som noget af det første på, om de skal dø. Lymfekræft er en alvorlig sygdom, og prognosen afhænger primært af, hvilken type lymfekræft du har, samt hvor udbredt sygdommen er. Sygdomsstadiet giver et fingerpeg om dine muligheder for at blive helbredt. Nedenfor kan du læse mere om fremtidsudsigterne for lymfekræftpatienter. Det er vigtigt at huske på, at statistik ikke siger noget om netop din situation. Hvad siger statistikken? Statistik siger noget om grupper af mennesker ikke om enkeltpersoner. Der er en række faktorer, der har betydning for prognosen. Det gælder først og fremmest lymfomets undertype, men også stadiet og resultaterne af flere af blodprøverne. Endelig har tilstedeværelsen af andre sygdomme og alder samt alment velbefindende betydning. Man kigger bl.a. på, om patienten er oppegående, selvhjulpen og hvor stor en del af tiden patienten er sengeliggende. Det kaldes performance status. For de aggressive lymfomer er sandsynligheden for at være i live fem år efter diagnosen ca. 65 procent, men der er stor variation fra over 90 procent til procent. For patienter med indolente lymfomer er ca. 65 procent i live ti år efter, at diagnosen er stillet. Hvis sygdommen er lokal (dvs. der kun er kræft i et enkelt område af kroppen) kan ca. 75 procent helbredes fuldstændig. Patienter med Hodgkin lymfom har generelt set en fem-års-overlevelse på 85 procent, men i alle tilfælde er det resultatet af stadieinddelingen, som danner grundlag for prognosen hos den enkelte. BLIVER JEG RASK? 23

26 Hvorfor opstår kræft i lymfesystemet? I langt de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til lymfekræft. Kun for enkelte undertyper af lymfekræft har det været muligt at påvise en årsag f.eks. det såkaldte MALT-non-Hodgkin lymfom i mavesækken, som skyldes infektion med mavesårsbakterien helicobacter pylori. Der menes at være en sammenhæng mellem udvikling af lymfekræft og tilstande med svækket immunforsvar. Det kan f.eks. være ved en sjælden, medfødt sygdom, organtransplantation (som f.eks. nyretransplantation) eller HIV-infektion. Tilstedeværelsen af andre sygdomme som bindevævssygdomme eller sukkersyge øger også risikoen for at udvikle lymfekræft. Nogle undersøgelser peger på, at en fedtfattig kost og høj indtagelse af frugt og grønt mindsker risikoen for at udvikle sygdommen. 24 LYMFEKRÆFT

27 Hvad kan jeg selv gøre? En kræftdiagnose kan være en stor omvæltning med mange tanker og bekymringer. På kan du finde viden og øvelser om kost, søvn, bevægelse og tanker. Mange kræftpatienter er optaget af, om de kan gøre noget selv. Kost, fysisk aktivitet, tobak og alkohol er områder, hvor du kan sætte ind. Kost og fysisk aktivitet Kræftpatienter taber sig ofte. I perioder lider mange af nedsat appetit, kvalme, synkebesvær og andre problemer fra mave-tarm-kanalen. De skal spise mere nærende mad end raske mennesker dvs. mad med mere protein og fedt. Spørg lægen eller sygeplejersken til råds. Både under og efter behandlingen har mange stor glæde af at være fysisk aktive, fordi det får dem til at føle sig bedre tilpas både fysisk og psykisk. Tal med lægen om, hvad du kan og må. Læs mere på og Ryger du? Ryger du, og har du lymfekræft, er det en god idé at holde op. Rygning påvirker nemlig din strålebehandling og nedsætter behandlingens effekt. Rygning kan også give senfølger efter kemoterapi, f.eks. øget risiko for hjertesygdom og nedsat lungefunktion. Rygning er ofte et stort problem, hvis du skal transplanteres. Det er vigtigt, at du holder op med at ryge, hvis transplantation kommer på tale. Rygning kan nemlig medføre en række svære komplikationer, og nogle rygere vil derfor ikke kunne transplanteres. HVAD KAN JEG SELV GØRE? 25

28 Hjælp til rygestop? Det kan være svært at holde op med at ryge. Særligt midt i et sygdomsforløb. Du kan få gratis rygestopmaterialer og personlig rådgivning til rygestop på Stoplinien, tlf Du kan også sms e teksten rygestop til 1231, så bliver du ringet op. Mange kommuner og apoteker har også tilbud om rygestop. Læs mere på Drikker du for meget? Hos personer, der normalt drikker mere end 4 genstande dagligt, kan behandlingen virke dårligere. Nogle patienter oplever også, at de får det dårligt, hvis de drikker alkohol, mens de er i behandling. Efter behandlingen anbefales det at begrænse alkoholforbruget, dvs. overholde Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Hjælp til at ændre alkoholvaner? Din læge eller sygehuset kan rådgive og støtte dig, hvis du har brug for hjælp til at ændre dine alkoholvaner inden behandlingen. Du kan også få hjælp hos din kommune, læs mere på Du kan også ringe til Sundhedsstyrelsens Alkolinje på tlf og få gratis og anonym rådgivning og støtte. Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (lavrisikogrænser) Højst 7 genstande om ugen for kvinder Højst 14 genstande om ugen for mænd Højst 5 genstande ved samme lejlighed 26 LYMFEKRÆFT

29 Ordliste Biopsi: Vævsprøve. CT-scanning: En speciel røntgenundersøgelse, hvor der tages en serie røntgenbilleder, der bearbejdes på en computer. Follikulære lymfomer: Den næsthyppigste undertype af non-hodgkin lymfom, hvor der sjældent er almensymptomer som træthed, nattesved, vægttab og feber. Hodgkin lymfom: En af de to hovedtyper af lymfekræft. Immunforsvar: Kroppens naturlige system til bekæmpelse af infektioner og unormale celler. Indolente lymfomer: Langsomt voksende lymfomer, der udvikler sig over måneder eller år. Kemoterapi: Behandling med medicin, som dræber kræftceller. Knoglemarvsundersøgelse: Undersøgelse af knoglemarvens celler i mikroskop. LDH: Et enzym ved navn lactat-dehydrogenase, der kan sige noget om sygdommens aktivitet og prognose. Lymfe: Klar væske, som transporteres rundt i kroppens lymfebaner. Lymfeknuder: En del af immunforsvaret. Malignt lymfom: Anden betegnelse for lymfekræft. Metastase: Løsrevne celler fra en kræftknude kan danne nye knuder andre steder i kroppen. Metastaser er af samme type som den oprindelige knude. Der er altså ikke tale om en ny kræftsygdom. MR-scanning: Undersøgelse hvor patienten placeres i et kraftigt magnetfelt. Ved at sende almindelige radiobølger ind i kroppen og registrere ekkoet kan computeren omdanne signalet til et meget præcist billede af kroppens indre dele. Non-Hodgkin lymfom: En af de to hovedtyper af lymfekræft. Performance status: Et begreb, som indgår i vurderingen af prognosen. Man ser på, om patienten er oppegående, selvhjulpen og sengeliggende i henholdsvis over/under 50 procent af tiden. ORDLISTE 27

30 PET-scanning: Billedundersøgelse, som ved hjælp af radioaktivt mærkede sporstoffer kan vise, om der er kræft i kroppen, og hvor den sidder. Reed-Sternberg celler: Speciel celletype, som man finder ved Hodgkin lymfom. Storcellede B-celle lymfomer: Den hyppigste undertype af non-hodgkin lymfom, som kan have et aggressivt forløb. Ultralydsscanning: Undersøgelse af kroppens indre ved hjælp af ikkehørbare lydbølger 28 LYMFEKRÆFT

31 Hvor kan jeg læse mere? Kræftens Bekæmpelse har udgivet en række pjecer, som kan være nyttige at læse i forbindelse med en kræftsygdom. Jeg har fået kræft Hvad kan jeg selv gøre? Et liv som pårørende at være tæt på en kræftpatient Dine rettigheder som kræftpatient Kræft og seksualitet Spis godt når kræft er en del af hverdagen Manglende appetit og vægttab Spørg lægen Overvejer du alternativ behandling? Når far eller mor får kræft en bog til kræftramte familier Kontrolforløb om livet efter endt kræftbehandling Pjecerne er gratis og kan bestilles på eller på tlf Du kan også læse mere om din sygdom på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside har informationer om alt fra behandling og råd til pårørende til forebyggelse og forskning. Udenlandske hjemmesider MacMillan Cancer Support er en af Europas ledende hjemmesider med information om kræft: National Cancer Institute (NCI) er det amerikanske sundhedsministeriums kræftorganisation: HVOR KAN JEG LÆSE MERE? 29

32 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? Kræftens Bekæmpelse har Kræftrådgivninger forskellige steder i landet. Her kan du få personlig rådgivning ved at ringe eller komme forbi. Du kan få råd og vejledning på eller dele erfaringer og viden med andre patienter og pårørende på Du kan også ringe til Kræftlinjen. Det er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning for kræftpatienter og pårørende. Kræftrådgivninger Du finder den nærmeste Kræftrådgivning, på eller ved at ringe til Kræftens Bekæmpelse på tlf Cancerforum er Kræftens Bekæmpelses online forum for kræftpatienter og pårørende. Her kan du oprette din personlige profil og udveksle erfaringer med andre, der har haft kræft tæt inde på livet. Telefonrådgivningen Kræftlinjens åbningstider Hverdage Lørdag - søndag Helligdage lukket Tlf LYMFEKRÆFT

33 LYLE Patientforening for Lymfekræft og Leukæmi Patientforeningen LYLE er til for at støtte kræftpatienter, tidligere kræftpatienter og deres pårørende. Her kan du få kontakt til andre, der er eller har været i samme situation. Du kan læse mere om foreningen på Du kan også kontakte foreningens formand, på adressen HVOR KAN JEG FÅ HJÆLP OG RÅDGIVNING? 31

34

35 Hvordan fungerer lymfesystemet? Lymfesystemet er dannet af et netværk af små kar, som findes overalt i kroppen. I lymfekarrene transporteres forsvarscellerne (lymfocytterne). Lymfekarsystemet transporterer desuden overskydende væske væk fra vævene, så der ikke opstår væskeansamlinger. Lymfesystemet består af milten, mandlerne, brislen, knoglemarven og ca. 400 bønneformede lymfeknuder, som findes flere steder i kroppen for eksempel på halsen, i armhulen, i lysken, i brysthulen og i bughulen. Hvis der kommer fremmede partikler eller mikroorganismer i lymfevæsken, (hvis man for eksempel har en infektion), vil partiklerne passere lymfeknuderne. Her bliver de opdaget af lymfocytterne, som ødelægger de fremmede partikler. Normalt kan du ikke mærke lymfeknuderne, men hvis du har en infektion, og lymfevæsken bliver renset i lymfeknuderne, bliver lymfeknuderne hævede og ømme i op til et par uger.

36 Lymfesystemet: Lymfesystemet består af lymfeknuder og lymfekar. Mandlerne, polypperne, brislen, milten og spredte områder i tarmen er også dele af immunforsvaret. Polypper Mandler Brissel Milt Lymfeknude Lymfekar Tværsnit af lymfeknude: Tegningen viser et tværsnit af en lymfeknude. Lymfeknuden er mellem en halv og to cm stor og virker som et filter, når lymfen løber igennem. Lymfeknuder er en del af immunforsvaret.

37 Om lymfesystemet <<< Beskrivelse og illustration findes på indersiden af flappen. Udgiver: Kræftens Bekæmpelse, 3. udgave, Første gang udgivet i Redaktion: Overlæge Ulla Axelsen og antropolog, mag.art. Ann-Britt Kvernrød i samarbejde med overlæge, ph.d. Peter de Nully Brown Layout: Rumfang.dk Illustrationer: Henning Dalhoff Foto: Scanpix og Tomas Bertelsen Tryk: Svanemærket tryksag - licens nr ISBN-nr:

38 Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Varenr Udgivet i 2016 Oplag 6.000

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude: Lymfekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Varenr Trykt i 2016 Oplag: 1.

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Varenr Trykt i 2016 Oplag: 1. Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Hvad er symptomerne på kræft i struben?

Hvad er symptomerne på kræft i struben? Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Testikelkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne? 16 Hvad med

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan

Læs mere

Kræft i bugspytkirtlen

Kræft i bugspytkirtlen Kræft i bugspytkirtlen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i bugspytkirtlen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne?

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden

Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden Modermærkekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling?

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden

Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden Modermærkekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling?

Læs mere

Modermærker Hudens opbygning Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden

Modermærker Hudens opbygning Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden Modermærkekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling?

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i æggestokkene Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 13 Hvad er bivirkningerne?

Læs mere

Hvide blodlegemer: Røde blodlegemer: Blodpladerne:

Hvide blodlegemer: Røde blodlegemer: Blodpladerne: Myelomatose Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på myelomatose? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Livmoderhalskræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Hvilken rolle spiller blodcellerne?

Hvilken rolle spiller blodcellerne? Leukæmi Indhold 2 Indledning 3 Hvad er leukæmi? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 De fire overordnede former for leukæmi 10 Akut myeloid leukæmi (AML) 14 Akut lymfatisk leukæmi (ALL) 18 Kronisk myeloid

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne?

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i æggestokkene Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 13 Hvad er bivirkningerne

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Mandens anatomi Hvorfor opstår kræft i urinblæren? Hvor mange får kræft i urinblæren? Kvindens anatomi

Mandens anatomi Hvorfor opstår kræft i urinblæren? Hvor mange får kræft i urinblæren? Kvindens anatomi Kræft i urinblæren Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i urinblæren? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 7 Hvordan behandles polypper? 9 Hvordan behandles kræft i urinblæren?

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Prostatakræft. Kolofon

Prostatakræft. Kolofon PROSTATAKRÆFT Kolofon Prostatakræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Livmoderhalskræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 14 Strålebehandling

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Hvide blodlegemer: Røde blodlegemer: Blodpladerne:

Hvide blodlegemer: Røde blodlegemer: Blodpladerne: Myelomatose Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på myelomatose? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Livmoderhalskræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 15 Hvordan behandles

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 18 Hvad med min seksualitet? 20 Er

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet

Læs mere