Indholdsfortegnelse. Version til behandling i økonomiudvalget april Side 2 Befolkningsprognose

Transkript

1 Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 214

2 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune Resume... 3 Forudsætninger... 6 Overordnede prognoseforudsætninger... 6 Boligbyggeri... 6 Boligbyggeprogram... 7 Prognose for befolkningsudvikling... 9 Mænd og kvinder... 9 Fødsler... 1 Eksterne flytninger til og fra Jammerbugt Kommune Aldersprofil for eksterne flytninger i Flytninger til og fra udlandet Interne flytninger Interne flytninger mellem byer i kommunen Udvikling i forskellige aldersgrupper Udvikling i antal børn og unge Udvikling i arbejdsbefolkning Udvikling i årige Udviklingen i ældre Andre kommuners udvikling Datagrundlag og forudsætninger Beregningsmetode Befolkningsbalanceligningen CPR-udtræk Parameterområder i forhold til flytninger og fødsler Fødselsparametre Dødsfald... 3 Tilflytning til nye boliger... 3 Splitfaktor Til- og fraflytning Befolkningsdata pr. 31. december Beregningssikkerhed Resultattabeller Hele kommunen Version til behandling i økonomiudvalget april 214 Side 2 Befolkningsprognose

3 Resume Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Behovet for antal pladser i børnehaver, skoler, fritidsordninger, plejehjem mv. afhænger af befolkningens størrelse og sammensætning. Tilsvarende har befolkningsprognosen også betydning for kommunens indtægtsbudgettering. Befolkningsprognosen for Jammerbugt Kommune skal vise den sandsynlige befolkningsudvikling i perioden Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af folketallet, ud fra en forventning til, at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden. Jammerbugt Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen med en fremskrivning frem til Overordnet viser prognosen at befolkningstallet vil falde med få pct. til ca indbyggere. Boligbyggeriet har været lavt i og vi har fra 28 og frem til i dag set fald i befolkningen. Disse tendenser præger prognosen. Til- og fraflytninger vil påvirke befolkningstallet lidt, og forskellen mellem døde og fødte vil påvirke befolkningstallet i stadig stigende grad. I de sidste 12 år er folketallet faldet med 1%. Prognosen viser, at folketallet i løbet af de næste 12 år vil falde fra personer pr til personer pr Dette svarer til et fald i folketallet på over de næste 12 år eller et fald på 3% Side 3 Befolkningsprognose

4 Aldersfordelingen i 22, 213 og 225 viser et tydeligt fald i børnetal og borgere mellem år, mens der er en vækst i borgere over 66 år. 8+ år år år 4-54 år år år -16 år Ses på den geografiske fordeling af væksten i procent, ses følgende billede: I opdelingen på lokalområder er der fire blå områder, hvor der ventes en positiv udvikling. De grønne områder må forvente en lille nedgang, mens nedgangen vil være større i de gule områder. Ses udviklingen i en anden opdeling, hvor by og land er adskilt som selvstændige områder, fås følgende billede: Side 4 Befolkningsprognose

5 Det især er i Blokhus/Hune (21%), Nørhalne (12%), Aabybro (9%) og i parcelhuskvartererne i Fjerritslev og Brovst (4%), at befolkningstallet forventes at stige. Landområder ser derimod ud til at opleve et fald, også i områder hvor befolkningstallet stiger i byerne. Det er svært at vide, hvad indflydelse en ny hal og skole i Aabybro vil få. Der er i området plads til nyt byggeri i Aabybro, men en markant større udbygning vil dog kræve investeringer i ny infrastruktur. Der er store forskelle på områdernes befolkning, alderssammensætning og flyttemønstre. Det betyder, at eksempelvis væksten i antal ældre ikke er lige udtalt alle steder i kommunen. I det følgende gennemgås forudsætninger, tal for den hidtidige udvikling sammenlignet med fremskrivningen, datagrundlag og en række resultattabeller. Side 5 Befolkningsprognose

6 Tilflyttede nye boliger Forudsætninger Overordnede prognoseforudsætninger De overordnede forudsætninger, som ligger til grund for prognosen , er følgende: Jammerbugt Kommune er opdelt i 115 basisområder, som er små byggeklodser der kan sammenlægges til kommunes plejedistrikter, skoledistrikter, nærområder, planområder mv. Områder med helt særlige befolkningsforhold som fx større plejehjem eller institutioner og sommerhusområder er udskilt fra de øvrige områder og er forudsat konstante over hele prognoseperioden. Boligbyggeri I det følgende ses på sammenhængen mellem boligbyggeri og befolkningsudvikling. Der analyseres alene på nye boliger, der bliver tilflyttet jf. CPR. Boligbyggeriet i Jammerbugt har i varieret fra 72 til 159 boliger pr. år, i gennemsnitligt 117 boliger pr. år. Byggeriet i var meget lavt. I tabellen nedenfor ses, hvordan boligbyggeriet har varieret fra år til år på boligtype. Boligtype Pr år Parcel Tæt/lav Etage Ungdomsbolig Institution Anden boligtype Total Vises udviklingen på en graf fås følgende billede: Parcel Tæt/lav Etage Andre Side 6 Befolkningsprognose

7 Nye boliger Det er tydeligt, at der fra 26 til 28 har været et meget stort parcelhusbyggeri. Ses på den geografiske fordeling af det hidtidige boligbyggeri fås følgende billede, idet opdelingen tager udgangspunkt i de fire hovedbyområder: Aabybro Pandrup Brovst Fjerritslev Det er tydeligt, at nybyggeriet i de senere mange år, har været størst i Aabybro og Pandrup-områderne, mens det falder i den vestlige del af kommunen. Specielt i den vestlige del af kommunen blev der opført mange nye boliger i 22-6, men vi ser på nuværende tidspunkt ikke samme efterspørgsel efter nye boliger i disse områder. Der ventes at blive opført en lidt større andel parcelhuse, idet efterspørgsel efter tæt-lavt og etageboligbyggeri fremover primært forventes i områder i kort afstand af Aalborg. Boligforeninger har en del tomme boliger i de vestlige og nordlige dele af kommunen. Boligbyggeprogram Boligbyggeprogrammet er revideret ud fra ovennævnte tendenser, og det er opdelt på boligtyper og planområder. 55% af de nyopførte boliger ventes at være parcelhuse, 25% rækkehuse og 2% etageboliger Parcel Tæt/lav Etage Side 7 Befolkningsprognose

8 Nye boliger I ventes i gennemsnit opført 11 boliger pr. år. Det er lidt lavere end det antal boliger, der er opført i de år, der ligger til grund for prognosen. Boligbyggeprogrammet er ændret, så boligbyggeriet langsomt kommer op på niveau med boligbyggeriet omkring Ses på fordelingen rent geografisk fås følgende billede: Aabybro Pandrup Brovst Fjerritslev I perioden 214 til 226 rummer boligbyggeprogrammet i alt et byggeri på nye boliger i hele kommunen. Det er især Aabybro, Saltum/Hune, de øvrige hovedbyer og Biersted/Nørhalne, som især forventes at rumme den fremtidige boligudbygning. Side 8 Befolkningsprognose

9 Nettotilflytning i antal personer Antal personer Prognose for befolkningsudvikling Med udgangspunkt i de seneste års befolkningsudvikling samt det fastlagte boligbyggeprogram til og med 225 forventes folketallet i prognoseperioden at falde med ca. 3%. De følgende figurer viser udviklingstendensen i de forskellige nøgletal fremstillet i grafisk form Mænd og kvinder Figuren med mænd og kvinder viser, at der er flere mænd end kvinder, og der ses en svag tendens til at mænd falder med 4% og kvinder med 3% Mænd Kvinder Det er særligt en større andel fraflyttende mænd, som påvirker ændringerne. I 213 er mange mænd flyttet fra kommunen, se figuren over nettoflytning nedenfor. 1 5 Mænd Kvinder Side 9 Befolkningsprognose

10 Antal fødsler pr. 1. kvinder Antal kvinder mellem 18 og 45 år Fødsler Udviklingen i antal kvinder mellem 18 og 45 år påvirker fødselstallet. Prognosen viser, at der i de kommende 12 år ventes et fald på 12% i kvinder i denne aldersgruppe. Det svarer til næsten 65 kvinder. Faldet er dog ikke så stort som i de foregående 12 år Nedenstående figur, viser antallet af fødsler i forhold til kvindens alder. I de senere år er kurven knækket, og nu får kvinder typisk børn som 3 årige - mens det tidligere var omkring 27 år Snit Snit Disse forhold påvirker naturligvis det samlede antal af fødsler i Jammerbugt Kommune. På næste side ses en illustration af det samlede antal fødsler i Jammerbugt Kommune, som stadig ligger pænt over niveauet på landsplan. Side 1 Befolkningsprognose

11 Antal fødsler pr år Fertilitet Årsniveau i Jammerbugt Niveau på landsplan År Illustrationen viser, hvordan fertiliteten varierer år for år. Selv om fertiliteten har været lavere i 213, ligger vi stadig pænt over landsniveauet, og vi er på niveau med situationen 23. Ser vi på antallet af fødsler i Jammerbugt Kommune i et større perspektiv - tilbage fra midten af 197 erne, har der i årene været et pænt fald. Den røde stiplede linje er en tendenslinje De lave fødselstal må derfor ses som en udvikling, som har været i gang gennem flere år. Omkring faldt fødselstallet for så at komme op igen. På næste side er prognosetal for henholdsvis fødte og døde angivet. Side 11 Befolkningsprognose

12 Antal personer Antal personer Fødte Døde Overskud -1-2 I de kommende år forventes det, at fødselstallet vil stabilisere sig på godt 3 fødsler pr. år, mens antallet af døde vil stige svagt. Tilsammen giver det et underskud i fødselsbalancen, som vil påvirke befolkningstallet i negativ retning i de kommende år Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance -5 Flyttebalancen har svinget meget op og ned i de seneste år. Den stærkeste tendens i de seneste år har været en større fraflytning. I prognoseårene ventes der om en årrække at blive en positiv flyttebalance. På de næste sider er der sat særligt fokus på eksterne flytninger. Side 12 Befolkningsprognose

13 Flytninger til/fra andre kommuner i 213 Eksterne flytninger til og fra Jammerbugt Kommune Helt overordnet består den eksterne til- og fra flytningen af følgende tal, idet ind- og udvandringen sker i forhold til udlandet - og til/fraflytning i forhold til andre kommuner Indvandret Udvandret Vandringsbalance Tilflytning Fraflytning Netto Samlet Vi har således typisk et overskud på vandringsbalancen, og et underskud på balancen i forhold til andre kommuner. Ses på de eksterne flytninger i 213, fås følgende billede: Tilflytning Fraflytning Netto -2-5 år 6-17 år år år 4-59 år 6-74 år 75+ årige Tallene bag grafen ovenfor til- og fraflytning er følgende: Alle kommuner i år 6-17 år år år 4-59 år 6-74 år 75+ årige Tilflytning Fraflytning Netto I alt Vi har en lille positiv balance for småbørn og 25-4 årige, mens vi mister de unge i aldersgruppen år. En ret stor del af til- og fraflytningerne sker i forhold til Aalborg Kommune. 4% af tilflytningerne er fra Aalborg Kommune, Side 13 Befolkningsprognose

14 Tilflyttede personer i 213 og 46% af fraflytningerne er til Aalborg Kommune. Specielt blandt de årige er 55% af fraflytningerne til Aalborg Kommune. Ses alene på flytninger til og fra Aalborg Kommune, ses følgende for 213: Aalborg Kommune i år 6-17 år år år 4-59 år 6-74 år Tilflytning Fraflytning Netto år I alt Ses nærmere på, hvor eksempel tilflyttere kommer fra - viser nedenstående figur tilflytningen i 213 fordelt på udland og de forskellige dele af landet: år 6-17 år år år 4-59 år 6-74 år 75+ årige Udland Sjælland/Øerne Midt-sydjylland Nordjylland Tilflyttere kommer især fra Aalborg og nabokommuner i Nordjylland, men det er også bemærkelsesværdigt, at der er en stor indrejse fra udlandet blandt årige. Side 14 Befolkningsprognose

15 Fraflyttede personer i år 6-17 år år år 4-59 år 6-74 år 75+ årige Udland Sjælland/Øerne Midt-sydjylland Nordjylland Fraflytningen viser til gengæld en markant højere fraflytning blandt årige til andre kommuner i Nordjylland. Der er desuden en noget lavere flytteaktivitet i forhold til udlandet. Fraflytning til Sjælland er kun på ca. 65 blandt de unge, og det tolkes, at mange unge først flytter til Aalborg, før springet til en større kultur-/ uddannelsesby tages. Samme tendens var gældende sidste år. Fraflytningen blandt årige i de seneste år er angivet i følgende tabel: Fraflytning for årige Udlandet København/Frederiksberg Århus Thisted/Morsø Brønderslev Frederikshavn/Læsø Hjørring Vesthimmerland Rebild/Mariagerfjord Aalborg Aalborg modtager langt hovedparten af de fraflyttede, og det vurderes at især opførelse af over 2 nye ungdomsboliger i Aalborg by, får stadig større betydning for de unges flyttemønster. Søgningen til København og Århus er næsten konstant, og der ses en svag tendens til, at tilflytningen til udlandet og de øvrige nabokommuner i Nordjylland bliver mindre. De unge flytter også meget internt i kommunen. Ses på de unges flytninger internt i kommunen, har der i 213 været godt 6 flytninger inden for kom- Side 15 Befolkningsprognose

16 Fraflyttede persoenr pr. år i hver aldersgruppe Tilflyttede personer pr. år i hver aldersgruppe munegrænsen - for gruppen af årige. Alene i Aabybro by var der i 213 ca. 13 unge årige som flyttede fra en bopæl i Aabybro by til en anden adresse i kommunen. Aldersprofil for eksterne flytninger i Ses på aldersprofilerne på de borgere der i flyttede til og fra Jammerbugt Kommune, fås følgende billede: Mænd Kvinder Der ses en stor ekstern tilflytning i aldersgrupperne fra 2-3 år, mens den så aftager. Kurverne for mænd og kvinder følger hinanden, idet der er en lille tendens til højere tilflytning af kvinder fra 2-25 år, mens der er flere mænd som flytter til kommunen fra 3-45 år. Ses en tilsvarende profil for ekstern fraflytningen ses et lidt andet billede: Mænd Kvinder Der er i årene år en noget større årlig fraflytning, til gengæld ser vi ikke så store tal for fraflytning for aldersgrupperne over 25 år. Sammenlignes de Side 16 Befolkningsprognose

17 Antal personer to grafer, så er der tegn på, at når man først er flyttet til kommunen som eksempelvis 25 årig, så flytter hovedparten ikke fra kommunen. I bosætningssammenhæng kunne en særlig indsats målrettes mod grupper mellem 2-3 år. Flytninger til og fra udlandet I de seneste år har der været følgende ind- og udvandring i forhold til udlandet for alle aldersgrupper: Indvandret Udvandret Netto Ind- og udvandringen udgør procentmæssig en mindre del af de eksterne flytninger, svarende til ca. 5% af fraflytningerne og ca. 15% af tilflytningerne. Til gengæld giver vandringen til og fra udlandet et positivt resultat, mens flytninger mellem andre kommuner ofte påvirker folketallet negativt. Interne flytninger Foruden ovennævnte flytninger til andre kommuner og udlandet, har der også internt i kommunen været et stort antal flytninger. Det samlede antal interne flytninger er på ca. 3. om året, se variationerne i de seneste år: Interne flytninger i alt Heraf intern flytning til en ny bolig En meget stor del af de interne flytninger sker mellem boliger i den eksisterende boligmasse, idet tilflytningen til nyopførte boliger kun er på 5%. Side 17 Befolkningsprognose

18 Antal personer Næste figur viser tilflytningen til nyopførte boliger fordelt med både interne og eksterne flytninger, samt en fremskrivning baseret på det omtalte boligbyggeprogram Til ny bolig - Intern flytning Til ny bolig - Ekstern flytning Det fremgår, at langt de fleste nye boliger tilflyttes af borgere fra Jammerbugt Kommune. Det er positivt, at der i 213 har været en vækst i tilflytningerne - og den ses både for intern og ekstern tilflytning. Prognosen for de kommende år viser, at væksten i boligbyggeriet især vil give en større intern tilflytning, mens den samlede eksterne tilflytning til nye boliger næsten er konstant. Ønsker Jammerbugt Kommune en højere ekstern tilflytning til nye boliger, har det betydning, hvor de nye boliger opføres. Nye boliger i eksempelvis Nørhalne, Aabybro og Blokhus/Hune er efterspurgte blandt tilflyttere fra Aalborg, og specielt i 213 var vi oppe på 8% tilflyttere fra andre kommuner ved nye boliger i Blokhus. Omvendt viser tal, at den interne flytning flere steder kan frigøre større familieboliger, som er attraktive for aldersgrupperne år / børnefamilier. Den eksterne tilflytning til nye boliger står for ca tilflytninger om året, mens den samlede eksterne tilflytning til alle boligtyper er på omkring Side 18 Befolkningsprognose

19 Interne flytninger mellem byer i kommunen I 212 er de interne flytninger opgjort - mellem kommunens byer. De ses i skemaet nedenfor: Fra Til Aaby bro Brov st Pandrup Fjerritsle v Blok hus/ Nørhalne Biersted Saltum Moseby Birkelse Gjøl Kås Hune Fra Aabybro Halvrimmen Skov sgaa rd Aren tsminde Øvrige land sbye r Landområde Som merhusområde Andre kom muner Pandrup Brovst Fjerritslev Nørhalne Biersted Kås Blokhus/Hune Saltum Moseby Birkelse Gjøl Halvrimmen Arentsmin de Skovsgaard Øvrige landsbyer Landområde Sommerhusområde Andre Kommuner Tabellen ovenfor skal læses således, at den første lodrette kolonne er den lokalitet der flyttes fra, og at den første række er den lokalitet der flyttes, eksempelvis var der i Aabybro 264 interne flytninger, 9 personer er flyttet fra Aabybro til Brovst mv. Det er bemærkelsesværdigt, hvor stor en andel af flytningerne der sker inden for hovedbyerne. Desuden er der også en meget stor flytteaktivitet til og fra landområderne - og ikke mindst mellem landområder og andre kommuner. Med baggrund i opgørelsen er andelen af eksterne flytninger til og fra andre kommuner opgjort for de enkelte byer. Side 19 Befolkningsprognose

20 I skemaet nedenfor er angivet, hvor stor en andel af flytningerne sker til andre kommuner: Høj ekstern tilflytning Lav ekstern tilflytning Andel eksterne flytninger i 212 (Sorteret efter største andel tilflytning) Andel af byens flytninger - til andre kommuner Andel af byens flytninger - fra andre kommuner Sommerhusområde 69% 71% Nørhalne 51% 69% Blokhus/Hune 38% 53% Gjøl 57% 51% Biersted 5% 41% Arentsminde 36% 41% Klim 36% 38% Pandrup 37% 37% Birkelse 42% 36% Aabybro 37% 33% Kås 33% 33% Halvrimmen 25% 32% Moseby 17% 31% Fjerritslev 34% 3% Brovst 3% 27% Skovsgaard 24% 27% Saltum 26% 2% Tranum 2% 15% Tallene illustrerer tydelige forskelle. I sommerhusområder, Nørhalne, Blokhus/Hune, Gjøl og Biersted er der en stor andel eksterne flytninger i forhold til andre kommuner, mens byer som eksempelvis Tranum, Saltum og Skovsgaard ikke i samme grad giver flytninger mellem andre kommuner. Denne viden kan anvendes i forbindelse med design af en bosætningskampagne. Side 2 Befolkningsprognose

21 Antal personer Udvikling i forskellige aldersgrupper I det følgende ses på udviklingen i kommunen, idet der tages udgangspunkt i følgende geografiske opdeling af kommunen i byer og lokalområder: Saltum Pandrup Aabybro Biersted Skovsgaard Brovst Fjerritslev Generelt er tendensen en vækst i Aabybro området. Biersted og Saltum er næsten konstant, mens de øvrige områder ser ud til at opleve en nedgang i indbyggertallet. Se figuren for alle aldersgrupper med tal fra Aabybro Fjerritslev Pandrup Brovst Biersted Saltum Skovsgård Ses på de forskellige aldersgrupper - fås følgende billede: Side 21 Befolkningsprognose

22 Antal årige Antal -16 årige Udvikling i antal børn og unge Ses på udviklingen i - 16 årige - er der sket store ændringer de seneste år. I de kommende år, forventes en lille vækst i Saltum og en stabil udvikling i Aabybro. Aabybro vil være det område med flest børn i prognoseperioden, mens børnetallet fortsat vil falde i Fjerritslev området. I de øvrige områder ses et mindre fald Aabybro Fjerritslev Pandrup Biersted Brovst Saltum Skovsgård Ses på de årige har områder som Fjerritslev, Pandrup og Brovst mistet en del borgere. Der er flere områder som i de kommende år ser ud til at få en ret stabil udvikling, mens andre områder må forvente et fald, eksempelvis Fjerritslev, Pandrup, Brovst og Skovsgård: Fjerritslev Aabybro Pandrup Brovst Biersted Saltum Skovsgård Side 22 Befolkningsprognose

23 Antal 4-54 årige Antal årige Udvikling i arbejdsbefolkning Mange områder har i de senere år haft fald i antallet af årige. I de kommende år vil der ikke være så store fald. Siden 29 har der været en mere konstant udvikling, og det præger de kommende år. I Saltum viser fremskrivningen en positiv udvikling og i Aabybro og Biersted synes udviklingen at stabilisere sig på det nuværende antal personer Aabybro Fjerritslev Pandrup Biersted Brovst Saltum Skovsgård Udviklingen i de 4-54 årige har været konstant de seneste år, men i de kommende år ser der ud til at blive færre i denne aldersgruppe. De mest markante ændringer er en stigning i Aabybro og lidt større fald i Fjerritslev og Pandrup Aabybro Fjerritslev Pandrup Biersted Brovst Saltum Skovsgård Side 23 Befolkningsprognose

24 Antal årige Antal årige Antallet af årige er især faldet i Aabybro og Biersted området i de seneste år. I de kommende år ser udviklingen mere stabil ud, og fremskrivningen viser en stigning i Aabybro og Biersted Fjerritslev Aabybro Pandrup Brovst Biersted Saltum Skovsgård Samlet set ses der en noget mere positiv udvikling for den kommende periode, særligt for Aabybro området. Udviklingen i eksempelvis Pandrup og Fjerritslev kan ændres, i takt med at der etableres flere arbejdspladser i Flextronic og andre tomme erhvervsbygninger. De senere års negative udvikling for 4-54 årige i Fjerritslev og Pandrup påvirker naturligvis fremskrivningen, og såfremt der etableres et større antal arbejdspladser i disse områder, vil fremskrivningen af befolkningen også blive påvirket. Udvikling i årige Ses på udviklingen i årige har der været en stor stigning i de seneste år, særligt i Aabybro, Saltum og Biersted områderne. Prognosen viser, at der fortsat vil være en pæn stigning i Fjerritslev, Brovst og Pandrup, mens den vil aftage eller forblive på nuværende niveau i de fleste andre områder Fjerritslev Aabybro Pandrup Brovst Saltum Biersted Skovsgård 2 Side 24 Befolkningsprognose

25 Antal 8+ årige Udviklingen i ældre Antallet af 8+ årige har været ret stabilt i de fleste områder, med undtagelse af Fjerritslev, hvor det der faldet lidt i de senere år. I de kommende år, vil de fleste områder opleve en stigning i antallet af 8+ årige, særligt i perioden fra 22 og frem Fjerritslev Aabybro Brovst Pandrup Saltum Biersted Skovsgård Mange af ændringerne i aldersgrupperne skyldes markant forskellige alderssammensætninger - områderne imellem. Side 25 Befolkningsprognose

26 Aldersfordelingen i hele kommunen er på nuværende tidspunkt og om 12 år fordelt på følgende måde: 8+ år 4% Hele kommunen i år 15% -16 år 2% år 16% år 8% 4-54 år 22% år 15% Hele kommunen i år 18% 8+ år 7% -16 år 19% år 7% år 16% år 14% 4-54 år 19% Side 26 Befolkningsprognose

27 Andre kommuners udvikling Vi følger også udviklingen i de andre nordjyske kommuner. Da vores flyttemønstre hænger meget sammen med muligheder og udvikling i Nordjylland i øvrigt, vil det være naturligt, kort at notere os udviklingen i de andre nordjyske kommuner. Udviklingen har siden 26 været på følgende niveau i de andre kommuner: Ændring Pct Aalborg % Rebild % Brønderslev % Mariagerfjord % Jammerbugt % Vesthimmerlands % Hjørring % Thisted % Frederikshavn % Morsø % Læsø % I de kommende år, viser fremskrivningen udarbejdet i maj 213 følgende for de nordjyske kommuner: Ændring Pct Aalborg % Rebild % Brønderslev % Jammerbugt % Mariagerfjord % Vesthimmerlands % Thisted % Hjørring % Frederikshavn % Morsø % Læsø % Det fremgår, at Jammerbugt Kommune er blandt de kommuner, som ventes at få et begrænset fald i folketallet. Der forventes en ny fremskrivning fra Danmarks Statistik i maj 214. Side 27 Befolkningsprognose

28 Datagrundlag og forudsætninger Beregningsmetode Ændringer i folketallet er afhængige af en række demografiske komponenter, og dersom der ikke sker udveksling med andre befolkninger, vil balancen mellem fødsler og dødsfald være eneste årsag til ændringer i folketallet. Udveksling med andre befolkninger defineres ved vandringsbalancen. Befolkningsbalanceligningen Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: hvor P t = P + (F D) + (T f F f ) P er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt ( t ) P t er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt ( t ) F er antal fødsler i et delområde i perioden ( t t ) D er antal døde i et delområde i perioden ( t t ) T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden F f er antal fraflyttere i et delområde i perioden. I DemoGrafix prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Antal tilflyttere (T f ) består dels af antal tilflyttere (T f,bevar ) til den bevarede boligmasse og dels af antal tilflyttere (T f,ny ) til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (F f ) i antal fraflyttere (F f,bevar ) fra den bevarede boligmasse samt antal fraflyttere (F f,ned ) fra nedlagte boliger. Befolkningsprognosen er ikke nogen forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling, men den beskriver, hvorledes befolkningen vil udvikle sig, dersom de forudsætninger, den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være knyttet størst usikkerhed til delområder med små folketal. CPR-udtræk Befolkningsprognosen bygger på befolkningsdata fra Det Centrale Personregister (CPR) for årene Udtrækkene indeholder oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). Bestanden og hændelserne blandt befolkningen i de historiske år danner basis for prognosen, idet beregninger af fødselsniveau og flyttemønstre i perioden bruges til udregning af de fremtidige fødsler og flytnin- Side 28 Befolkningsprognose