Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m."

Transkript

1 BEK nr 351 af 07/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. I medfør af 4, 5, stk. 1, 36, stk. 1, 37, stk. 3, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 45, stk. 1 og 2, 50, 51, 54, stk. 5, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014, og 26, 27, stk. 2, 29, 30, stk. 1, 33, stk. 1, 34, stk. 1, 36, 53, stk. 1 og 2, 58, stk. 1 og 2, og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til 7, stk. 1, nr. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 558 af 28. maj 2014 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser: Kapitel 1 Område og definitioner 1. Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser om overvågning af salmonellose og Salmonella i kvæg og alle andre husdyr end svin og fjerkræ. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter primærproduktion samt overvågning, slagtning og slagtemæssig behandling af kød af de i stk. 1 nævnte husdyr. Stk. 3. Bekendtgørelsen omhandler endvidere krav til laboratorieundersøgelse og indberetning af laboratoriefund. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Akkrediteret laboratorium: Et laboratorium, som er akkrediteret i henhold til gældende udgave af ISO/IEC "Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence" af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation (EA) og (International Laboratory Accreditation Cooperation (ILAC) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. 2) Besætning: Ethvert hold af én af de i denne bekendtgørelse omhandlede dyrearter, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person. Definitionen omfatter også samlinger af dyr på steder, hvor der midlertidigt samles levende eller døde dyr, herunder samlesteder, slagterier, forarbejdningsanlæg, køle- og fryseanlæg, afhentningspladser, fælles græsgange, græsningsarealer, dyrskuer, individprøvestationer, dyrehospitaler. 3) Besætningsansvarlig: Den person, der i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) er registreret som bruger af besætningen. Er der ikke registreret bruger, er det ejeren af besætningen. 4) Ejendom: En bestemt geografisk beliggenhed, med en eller flere besætninger. Identificeret ved et unikt nummer i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). 5) Kritisk resistente Salmonella: salmonellabakterier, der er resistente over for antibiotika af typen flurokinoloner eller 3. og 4. generations cephalosporiner, som er kritisk vigtige for behandlingen af mennesker. 6) Nysmittede: Besætninger, der placeres i niveau 2 på baggrund af bakteriologisk eller serologisk positive prøver for Salmonella Dublin. Forud skal besætningen have været i niveau 1 uafbrudt i mere end 12 måneder. 1

2 7) Nyudbrud: Første gang der konstateres salmonellose i en besætning, eller når der, efter at salmonellose er konstateret og efterfølgende ophørt, opstår symptomer hos samme eller andre dyr i besætningen, der gør det overvejende sandsynligt, at der er salmonellose i besætningen. 8) ODC %: En værdi som angiver det relative indhold af antistoffer i prøven. 9) Salmonellose: En smitsom sygdom hos én eller flere af en besætnings dyr, hvor påvisning af salmonellabakterier i materiale udtaget i besætningen eller i dyr fra besætningen gør det overvejende sandsynligt, at bakterien er årsag til et sygdomsbillede præget af ét eller flere af følgende symptomer: Nedstemthed, feber, diarré, luftvejslidelse, abort eller dødsfald. 10) Slagtekalvebesætninger: Besætninger, hvortil der indkøbes dyr til opfedning og slagtning, og hvor minimum 80 % af alle årsdyr udgøres af handyr. 11) Spiseklart produkt: En fødevare, der fra producentens eller fabrikantens side er bestemt til konsum, uden at det er nødvendigt med yderligere tilberedning eller anden forarbejdning, som kan eliminere uønskede mikroorganismer eller reducere dem til et acceptabelt niveau. 12) Valideret metode: En analysemetode valideret mod referencemetoden (EN/ISO 6579) i henhold til standarden ISO Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer - Protokol til validering af alternative metoder eller anden internationalt anerkendt protokol. Valideringen skal foretages af et internationalt anerkendt valideringsorgan, og metoden skal som minimum findes ligeværdig med referencemetoden. Kapitel 2 Salmonella hos kvæg m.m. 3. Den, som i sin varetægt har dyr, som er eller kan mistænkes for at være angrebet af salmonellose, skal tilkalde en dyrlæge, jf. 27, stk. 1 i lov om hold af dyr. Stk. 2. Tilkaldes en dyrlæge i henhold til stk. 1, skal dyrlægen søge mistanken om sygdommen be- eller afkræftet samt søge sygdommens art konstateret, jf. 28, stk. 1 i lov om hold af dyr. Stk. 3. Hvis en dyrlæge efter undersøgelse foretaget i henhold til stk. 2 eller i øvrigt i forbindelse med sit arbejde får mistanke om, at der foreligger sygdom, som omfattet af stk. 1, skal dyrlægen indberette det til Fødevarestyrelsen, jf. 28, stk. 3 i lov om hold af dyr. Stk. 4. Er der ikke konstateret salmonellose i besætningen indenfor de seneste 6 måneder, eller er der tale om nyudbrud, skal dyrlægen udtage og indsende prøver af relevant materiale til undersøgelse for Salmonella til et akkrediteret laboratorium. Stk. 5. Dyrlægen skal efter at have modtaget resultatet af de laboratoriemæssige undersøgelser underrette den besætningsansvarlige om resultatet. 4. Fødevarestyrelsen kan påbyde, at den besætningsansvarlige skal sikre, at der udtages og indsendes materiale til undersøgelse for Salmonella fra besætninger, der som følge af kliniske symptomer mistænkes for at være smittet med salmonellabakterier. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan påbyde, at den besætningsansvarlige skal sikre, at der udtages prøver fra besætninger til undersøgelse af udbredelsen af infektion med salmonellabakterier i dyrepopulationer samt fra besætninger i et nærmere afgrænset geografisk område, hvor en eller flere besætninger er sat under offentligt tilsyn efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan lade prøver, der er udtaget som led i andre sygdomsbekæmpelses- eller overvågningsprogrammer, undersøge for salmonellaantistoffer eller salmonellabakterier. Stk. 4. Den besætningsansvarlige skal sikre, at de i stk. 1 og 2 nævnte prøver skal udtages af en dyrlæge eller efter en dyrlæges anvisninger og under dennes ansvar. 5. Såfremt der ved laboratoriemæssig undersøgelse påvises salmonellabakterier, og såfremt mistanken om salmonellose bekræftes efter reglerne i 3, stk. 2 og 4, kan Fødevarestyrelsen sætte besætningen under offentligt tilsyn i overensstemmelse med kapitel 7 i denne bekendtgørelse, jf. dog

3 Kapitel 3 Overvågning - Salmonella Dublin 6. Ejendomme med besætninger af kvæg placeres i Salmonella Dublin-niveau fra 1 til 3, jf. bilag 1. Stk. 2. Videncentret for Landbrug, Kvæg skal oplyse den besætningsansvarlige om en ejendoms Salmonella Dublin-niveau, jf. bilag 1, kapitel 1, nr. 2. Stk. 3. Den ansvarlige for en besætning skal give meddelelse om ejendommens Salmonella Dublin-niveau til alle, der kommer i kontakt med besætningen. 7. Besætninger, hvis Salmonella Dublin-niveau er ukendt, placeres i niveau 2. Ferskkødsovervågning - Svaberprøver 8. Virksomheder, der foretager slagtning eller slagtemæssig behandling af kvæg, skal udtage svaberprøver fra slagtekroppe (ferskkødsovervågningen) til undersøgelse for Salmonella efter reglerne i bilag 2. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte virksomheder er ansvarlige for, at indsendelse og bakteriologisk undersøgelse af svaberprøver fra slagtekroppe sker efter reglerne i bilag 2, kapitel 3, 4 og 7. Stk. 3. Bedømmelse af resultatet af den i stk. 1 og 2 nævnte ferskkødsovervågning skal foretages af den virksomhedsansvarlige efter reglerne i bilag 2, kapitel 5. Stk. 4. Opfølgning i forbindelse med den i stk. 3 nævnte bedømmelse skal foretages af den virksomhedsansvarlige efter reglerne i bilag 2, kapitel 6. Stk. 5. Den virksomhedsansvarlige skal sikre, at resultatet af overvågningen for den pågældende måned indberettes senest 14 dage inde i den efterfølgende måned. Prøveindsendelsesskemaet i bilag 2, kapitel 7 kan anvendes. Kapitel 4 Undersøgelse for kritisk resistent Salmonella 9. Såfremt der ved laboratoriemæssig undersøgelse af materiale fra en besætning påvises kritisk resistent Salmonella, skal den besætningsansvarlige sikre, at: 1) der gennemføres en smitteopsporing, herunder kortlægning af medicinforbrug, og 2) gødning fra besætningen ikke anvendes ved dyrkning af spiseklar frugt og grøntsager eller til græsningsarealer. Stk. 2. Den besætningsansvarlige skal udover de i stk. 1, nævnte krav: 1) indberette resultatet af den i stk. 1, nr. 1 nævnte smitteopsporing til Fødevarestyrelsen, og 2) give meddelelse herom til alle, der aftager dyr fra besætningen. Stk. 3. En besætning med kritisk resistent Salmonella kan erklæres fri herfor, når: 1) der er foretaget intensiveret prøveudtagning for salmonellabakterier i besætningen i henhold til bilag 5 med negativt resultat for kritisk resistent Salmonella, 2) besætningen er slagtet eller slået ned, samt at og rengøring og desinfektion er godkendt af Fødevarestyrelsen, eller 3) besætningen er i Salmonella Dublin-niveau 1, såfremt det drejer sig om en kritisk resistent Salmonella Dublin. 10. Ved fund af kritisk resistent Salmonella i kød eller produkter heraf skal virksomheden foretage smitteopsporing med henblik på at identificere oprindelsesbesætningen. Stk. 2. Resultatet af den i stk. 1 nævnte smitteopsporing skal indberettes til Fødevarestyrelsen senest 2 måneder efter fundet jf. stk. 1. 3

4 Kapitel 5 Opdeling i Salmonella Dublin høj- og lavprævalente områder 11. Danmark er opdelt i høj- og lavprævalente områder på baggrund af antallet af kvægbesætninger, der er fundet positive for Salmonella Dublin i overvågningen, jf. kapitel 3. Opdelingen fremgår af bilag 4. Besætninger i det lavprævalente område 12. Dyr fra Salmonella Dublin niveau 1-besætninger i det lavprævalente område kan flyttes til besætninger i hele landet. Stk. 2. Ejendomme, der modtager dyr jf. 14, stk. 2 må udelukkende levere dyr til slagtning. 13. Det er udelukkende slagtekalvebesætninger i det lavprævalente område, som kan modtage dyr omfattet af 15, stk. 2. Stk. 2. Slagtekalvebesætningerne må udelukkende levere dyr til slagtning. 14. Fødevarestyrelsen sætter besætninger, der er placeret i Salmonella Dublin niveau 2 i det lavprævalente område under offentligt tilsyn i overensstemmelse med reglerne i 19. Stk. 2. Den ansvarlige for en Salmonella Dublin niveau 2-besætning i det lavprævalente område skal sikre, at dyr fra besætningen udelukkende fraføres besætningen til slagtning. Dyrene skal ved indtransport til slagteriet afhentes som de sidste på ruten. Stk. 3. Undtaget fra stk. 2, er: 1) udførsel af levende dyr til udlandet, 2) flytning mellem ejendomme med samme ejer, 3) flytning til en ejendom, hvor der kun opholder sig kreaturer fra den ejendom, som de tilførte dyr kommer fra, eller 4) flytning eller salg af kalve fra besætninger, som ikke har kapacitet til at opfede kalvene i henhold til gældende miljøregler, til Salmonella Dublin niveau 2-besætninger i højprævalente områder. Stk. 4. Salmonella Dublin niveau 3-besætninger i det lavprævalente område placeres under offentligt tilsyn og dyrene fra besætningen må kun flyttes efter forudgående tilladelse fra og under vilkår fastsat af Fødevarestyrelsen, jf. 19. Besætninger i det højprævalente område 15. Den ansvarlige for en Salmonella Dublin niveau 1-besætning i det højprævalente område skal sikre, at dyr fra besætningen udelukkende flyttes til andre besætninger indenfor det højprævalente område eller udføres levende til udlandet. Stk. 2. Salmonella Dublin niveau 1-besætninger i det højprævalente område kan flytte tyrekalve samt kviekalve af krydsningsrace til opfedning i besætninger, beliggende i hele landet. Derudover kan dyr flyttes til slagtning i hele landet. Stk. 3. Den ansvarlige for en Salmonella Dublin niveau 2-besætning i det højprævalente område skal sikre, at dyr fra besætningen udelukkende fraføres besætningen til slagtning. Stk. 4. Undtaget fra stk. 3, er: 1) udførsel af levende dyr til udlandet, 2) flytning mellem ejendomme med samme ejer, 3) flytning til en ejendom, hvor der kun opholder sig kreaturer fra den ejendom, som de tilførte dyr kommer fra, eller 4) flytning af tyrekalve samt kviekalve af krydsningsrace til opfedning i slagtekalvebesætninger i samme område. Stk. 5. Ejendomme, der modtager dyr efter stk. 4, nr. 4 må udelukkende levere dyr til slagtning. 4

5 Stk. 6. Salmonella Dublin niveau 3-besætninger i det højprævalente område placeres under offentligt tilsyn og dyrene fra besætningen må kun flyttes efter forudgående tilladelse fra og under vilkår fastsat af Fødevarestyrelsen, jf. 19. Græsningsaftaler 16. Dyr kan flyttes i forbindelse med opfyldelse af kontrakter om naturpleje af Natura 2000-områder, der er indgået før den 15. juli Stk. 2. Dyrene skal holdes fysisk adskilte fra dyr fra andre besætninger under transporten og under græsningen. Stk. 3. Dyrene skal have opholdt sig vedvarende i Salmonella Dublin niveau 1-besætninger de seneste 9 måneder forud for flytningen. Stk. 4. Alle prøver, som indgår i niveauberegningen af Salmonella Dublin-niveau skal i de seneste 12 måneder før flytningen være udtaget i overensstemmelse med bekendtgørelsens anvisninger. Stk. 5. Hvis der flyttes dyr fra det højprævalente område til det lavprævalente område i henhold til stk. 1, skal salmonellastatus hos de besætninger, som dyrene flyttes fra, være kontrolleret ved en stikprøve højst 1 måned før flyttedato. Stikprøven skal som minimum svare til den, der kræves for at opnå Salmonella Dublin niveau 1, og resultatet af stikprøveundersøgelsen skal foreligge før flytningen af dyrene. Kriterier for deltagelse i dyrskue eller individprøvning til avlsbrug 17. Dyr kan deltage i dyrskue eller individprøvning i hele landet. Stk. 2. Dyrene skal have opholdt sig vedvarende i Salmonella Dublin niveau 1-besætning de seneste 9 måneder forud for flytningen. Stk. 3. Alle Salmonella Dublin niveaugivende prøver fra besætninger i det højprævalente område, skal være udtaget indenfor 12 måneder før flytning. Stk. 4. Deltager der dyr fra både det højprævalente og det lavprævalente område i et dyrskue eller individprøvning, skal salmonellastatus hos besætninger fra det højprævalente område højest 6 mdr. før flytning, være kontrolleret ved en stikprøve i henhold til følgende: 1) Stikprøven skal indeholde blodprøver fra samtlige dyr, der skal flyttes. 2) Stikprøven skal dog som minimum svare til den der kræves for at opnå Salmonella Dublin niveau 1, jf. bilag 1, kapitel 5, nr ) Svaret på stikprøveundersøgelsen skal foreligge før flytningen af dyrene. Stk. 5. Dyr kan efter deltagelse i dyrskue/individprøvning flyttes tilbage til oprindelsesbesætningen eller til en anden niveau 1-besætning, beliggende i samme område som oprindelsesbesætningen Kapitel 6 Bekæmpelse af Salmonella Dublin 18. Den besætningsansvarlige for en besætning i niveau 2 eller 3 skal inden 3 uger efter niveauplaceringen have indgået aftale om salmonellabekæmpelse med en dyrlæge og i samarbejde med denne have udarbejdet en besætningsspecifik, aktiv og tidsbegrænset handlingsplan for bekæmpelse af Salmonella Dublin. Salmonellabekæmpelsen skal sikre besætningsspecifikke tiltag i smittede besætninger. Stk. 2. Den besætningsansvarlige skal sikre, at handlingsplanen gennemføres. Stk. 3. For besætninger i niveau 2 skal den besætningsansvarlige sikre, at der udtages blodprøver til undersøgelse for antistoffer mod Salmonella Dublin jf. bilag 1, kapitel 5, nr. 37. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte blodprøvning skal gentages med 3 måneders mellemrum, indtil besætningen er placeret i niveau 1. Stk. 5. Hvis en eller flere af de i stk. 3 og 4 nævnte blodprøver er positiv jf. bilag 1, kapitel 2 nr. 9, skal der senest 2 uger efter, at blodprøvens resultat foreligger, foretages intensiveret prøveudtagning for salmonellabakterier i besætningen i henhold til bilag 5. 5

6 Stk. 6. Hvis der findes Salmonella Dublin-bakterier i den intensiverede prøveudtagning, placeres besætningen i niveau 3 og sættes under offentligt tilsyn jf. 19. Stk. 7. I besætninger, der er nysmittede, skal de i stk. 3 nævnte blodprøver ikke udtages, før besætningen har været i niveau 2 i 12 måneder. Stk. 8. Dyrlægen skal, efter at have modtaget resultatet af den intensiverede prøveudtagning, straks underrette den besætningsansvarlige herom. Kapitel 7 Offentligt tilsyn 19. Den ansvarlige for en besætning under offentligt tilsyn, skal: 1) sikre, at syge dyr fra besætningen holdes isoleret, 2) sikre, at transport af dyr til slagteri sker efter reglerne i bilag 6, kapitel 2, samt at dyr eller produkter heraf på anden vis kun flyttes fra ejendommen efter forudgående tilladelse fra og under vilkår fastsat af Fødevarestyrelsen, 3) sikre, at gødning fra besætningen behandles efter Fødevarestyrelsens anvisning, 4) iværksætte smittebegrænsende tiltag ved gødningshåndtering og anvendelse af redskaber, der også benyttes af andre besætninger, 5) sikre, at fjernelse af gødning, redskaber, maskiner og lignende, der anvendes i besætningen kun sker efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen og på nærmere fastsatte vilkår, 6) sikre, at dyrs opholdssteder, redskaber, maskiner og lignende rengøres og desinficeres efter Fødevarestyrelsens anvisninger, 7) begrænse eksterne kontakter til besætningen, 8) iværksætte en effektiv skadedyrsbekæmpelse, og 9) straks give meddelelse om det offentlige tilsyn til alle, der kommer i kontakt med besætningen. 20. Et slagteri, der modtager dyr fra de i 5 og 18, stk. 6, nævnte besætninger, skal sikre, at slagtemæssig behandling, herunder eventuel varmebehandling, sker efter reglerne i bilag 6 samt bilag 7, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte dyr stammer fra en besætning, der er testet positiv for Salmonella Dublin, skal dyrene efter slagtning tillige enkeltvis undersøges for Salmonella efter retningslinjerne i bilag 3. Ved fund af Salmonella Dublin skal kødet varmebehandles eller destrueres. Ophævelse af offentligt tilsyn 21. Fødevarestyrelsen ophæver det offentlige tilsyn i de i 5 nævnte besætninger, når: 1) Fødevarestyrelsen erklærer, at der er gået 2 måneder siden tegn på salmonellose i besætningen, eller 2) besætningen er slagtet eller slået ned og rengøring samt desinfektion er godkendt af Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Besætninger, der er placeret i Salmonella Dublin niveau 3 efter 18, stk. 6, skal placeres i niveau 2, når: 1) blodprøver fra de 10 yngste kalve over 3 mdr. er negative jf. bilag 1, kapitel 2, nr. 9, eller 2) besætningen har negative tankmælksprøver, jf. bilag 1, kapitel 3, nr. 12. Stk. 3. Besætninger, der har været i niveau 3, skal placeres i niveau 2 i minimum 6 måneder, før besætningen kan placeres i niveau 1. Stk. 4. Fødevarestyrelsen ophæver det offentlige tilsyn i de i 14 nævnte besætninger, når besætningerne kommer i niveau 1. 6

7 Kapitel 8 Håndtering og indsendelse af prøver samt afholdelse af undersøgelsesudgifter 22. Mejeriet skal sikre, at prøver af leverandørmælk (tankmælksprøver) udtages i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 1 og 4, samt at de undersøges for antistoffer mod Salmonella Dublin efter de i bilag 1 anførte retningslinjer. Stk. 2. Slagteriet skal sikre, at blodprøver udtages på slagteriet i overensstemmelse med bilag 1, samt at de undersøges for antistoffer mod Salmonella Dublin efter de i bilag 1 anførte retningslinjer. Stk. 3. Den besætningsansvarlige, som leverer mælk eller slagtedyr til udlandet, skal sikre, at leverandørmælk (tankmælksprøver) eller blodprøver undersøges for antistoffer mod Salmonella Dublin efter de i bilag 1 anførte retningslinjer. 23. Den som er ansvarlig for indsendelse af prøver til bakteriologisk undersøgelse i henhold til 3, stk. 4, 4, 8, stk. 1 og 3 og 18, stk. 5, skal sikre, at prøverne analyseres efter den seneste version af EN/ISO 6579 eller NMKL nr. 71. Der kan desuden anvendes validerede metoder. Valideringen skal være foretaget på relevant prøvemateriale. Stk. 2. Alle salmonellasuspekte isolater undersøges med henblik på serotypning og resistensbestemmelse foretages med de antimikrobielle stoffer, der fremgår af Kommissionens beslutning 2007/407/EF af 12. juni 2007 om harmoniseret overvågning af antimikrobiel resistens hos Salmonella i fjerkræ og svin. 24. Prøver udtaget efter reglerne i denne bekendtgørelse skal indsendes til undersøgelse på et akkrediteret laboratorium. Stk. 2. Laboratorier, der undersøger prøver for antistoffer udtaget efter reglerne i 4, stk. 3 og 22, skal desuden være godkendt hertil af Fødevarestyrelsen. 25. Den besætningsansvarlige skal sikre, at laboratoriet meddeler resultatet af de laboratoriemæssige undersøgelser af prøver udtaget efter reglerne i denne bekendtgørelse til den, der har indsendt prøven. Stk. 2. Indsender skal sikre, at laboratoriet overfører resultatet af undersøgelser af prøver udtaget efter reglerne i 3, stk. 4, efter Fødevarestyrelsens anvisning. Stk. 3. Den besætningsansvarlige skal sikre, at laboratoriet overfører resultatet af undersøgelser af prøver udtaget efter reglerne i 4, stk. 1 og 2, efter Fødevarestyrelsens anvisning. Stk. 4. Den besætningsansvarlige skal sikre opbevaring af resultater af undersøgelser af prøver udtaget efter reglerne i denne bekendtgørelse i mindst 3 år. 26. Indsender skal sikre, at laboratoriet straks indberetter enhver bakteriologisk eller serologisk påvisning af salmonellabakterier eller antistoffer mod Salmonella i prøver udtaget efter reglerne i 3, stk. 2 og 4, til Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Den besætningsansvarlige skal sikre, at laboratoriet straks indberetter enhver bakteriologisk eller serologisk påvisning af salmonellabakterier eller antistoffer mod Salmonella i prøver udtaget efter reglerne i 4, til Fødevarestyrelsen. Stk. 3. Den besætningsansvarlige skal sikre, at laboratoriet indberetter både positive og negative bakteriologiske salmonellaresultater fra besætninger af kvæg til Kvægdatabasen senest den førstkommende arbejdsdag efter, at resultatet af alle dyrknings- og serotyperesultater foreligger. Eventuel fagtype- og resistensbestemmelse indberettes straks efter, at resultatet foreligger. Stk. 4. Den besætningsansvarlige skal sikre, at laboratoriet indberetter resultatet af de i 22 nævnte salmonellaundersøgelser til Kvægdatabasen senest den førstkommende arbejdsdag efter, at resultatet foreligger, med angivelse af de i bilag 8 nævnte oplysninger. 27. Udgifter til bakteriologisk undersøgelse af prøver udtaget efter reglerne i 3, stk. 4, afholdes af Fødevarestyrelsen. 7

8 Stk. 2. Alle øvrige udgifter, der afholdes i forbindelse med denne bekendtgørelse, er Fødevarestyrelsen uvedkommende. Kapitel 9 Straffebestemmelser og ikrafttræden 28. Med bøde straffes den, der: 1) overtræder 3, 4, stk. 4, 6, stk. 3, 8, 9, stk. 1 og 2, 10, 12, 14, stk. 2 og 4, 15, stk. 1, 3 og 5, 16, 17, stk. 2-4 og 5, 18, stk. 1-5, 7 og 8, 19, nr. 1, 3, 4 eller 6-9, 20, eller 22-26, eller 2) undlader at efterkomme påbud eller forbud udstedt efter 4 og 19, nr. 2 eller 5. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 29. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. april Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. ophæves. Stk. 3. For slagtekalvebesætninger finder bestemmelserne i 18, stk. 3-7, om bekæmpelse af Salmonella Dublin først anvendelse den 15. juli Fødevarestyrelsen, den 7. april 2015 ESBEN EGEDE RASMUSSEN / Annemarie Legart Bisgaard 8

9 Overvågning af Salmonella Dublin i kvægbesætninger Bilag 1 Kapitel 1 Opgaver og forpligtelser 1) Overvågningsprogrammet placerer ejendomme med kvægbesætninger i Salmonella Dublin niveauer, der beskriver sandsynligheden for, at der er smitte med Salmonella Dublin blandt ejendommens kreaturer. 2) Videncentret for Landbrug, Kvæg varetager administrationen af programmet, herunder af udtagning af mælke- og blodprøver til undersøgelse, registrering af laboratorieresultater, beregning af Salmonella Dublin-niveau samt underretning af ejeren eller den, der er ansvarlig for besætningen, om dennes Salmonella Dublin-niveau. Fødevarestyrelsen har delegeret afgørelsen om tildeling af niveau til Videncentret for Landbrug, Kvæg. Videncentret for Landbrug, Kvæg sikrer, at niveautildelingen overføres til CHR. 3) Et mejeri skal udtage tankmælksprøver fra de mælkeleverende ejendomme, som udpeges af Videncentret for Landbrug, Kvæg. 4) Et slagteri skal ved slagtning af kreaturer udtage blodprøver fra de dyr, som udpeges af Videncentret for Landbrug, Kvæg. 5) Dyrlægen, som udtager blodprøver på levende kreaturer i besætningen, skal sikre, at blodprøverne udtages i overensstemmelse med reglerne i nr ) Den besætningsansvarlige skal sikre, at analyseresultatet overføres til Videncentret for Landbrug, Kvæg. Kapitel 2 Grænseværdier 7) Ved undersøgelse af prøver for Salmonella Dublin-antistoffer angives værdien som ODC %. 8) En tankmælksprøve er positiv, når ODC % er 40 eller derover. 9) En blodprøve er positiv, når ODC % er 50 eller derover. 10) En mælkeleverende besætning med en ODC % under 40 i tankmælksprøver kan udtage blodprøver i overensstemmelse med reglerne i nr. 34 og 35 med henblik på placering i Salmonella Dublin niveau 1. Kapitel 3 Salmonella Dublin niveauer Niveau 1 11) En ejendom placeres i Salmonella Dublin niveau 1, når kreaturbesætningen på ejendommen antages at være fri for infektion med Salmonella Dublin. 12) En mælkeleverende kreaturbesætning anses at være fri for infektion, når gennemsnittet af de sidste fire målinger af antistofniveau i tankmælken er under grænseværdien for positiv reaktion (ODC % 25). 13) Der må samtidig ikke være en stigning i antistofniveauet i seneste tankmælksprøve på over ODC % 20 i forhold til gennemsnittet af de foregående tre målinger. 14) En kreaturbesætning anses at være fri for infektion, når antistofniveauet for Salmonella Dublin i samtlige de krævede blodprøver, jf. nr. 36, ligger under grænseværdien for blodprøver (ODC % 50). 9

10 Niveau 2 15) En ejendom placeres i Salmonella Dublin niveau 2, når: a) kreaturbesætningens niveau er ukendt, b) kreaturbesætningen antages at have en infektion med Salmonella Dublin. Det gælder, når: I) der i tankmælksprøver eller i en blodprøve fra et kreatur påvises antistofniveau over grænseværdien for de pågældende prøver, II) besætningen ikke kan placeres i noget andet Salmonella Dublin niveau, eller III) der i materiale fra en niveau 1-besætning påvises Salmonella Dublin-bakterier uanset det fundne antistofniveau i prøver fra besætningen, eller c) en kreaturbesætning i det lavprævalente område har haft kontakt med en niveau 2 besætning. Niveau 3 16) En ejendom placeres i Salmonella Dublin niveau 3 og sættes under offentlig tilsyn, når prøverne udtaget i henhold til 18, stk. 6, er positive for Salmonella Dublin. 17) En ejendom placeres i niveau 3, når dens besætning er pålagt offentlige restriktioner på grund af salmonellose forårsaget af Salmonella Dublin. Salmonella Dublin niveauplacering ved kontakt (indenfor det lavprævalente område) 18) Hvis en kreaturbesætning på en ejendom i det lavprævalente område modtager dyr fra en besætning i det højprævalente område, der ikke er omfattet af 15, stk. 2 placeres besætningen i niveau 2. Salmonella Dublin niveauplacering ved kontakt (indenfor det højprævalente område) 19) Hvis en kreaturbesætning på en ejendom placeret i Salmonella Dublin niveau 1 ved handel, skuer, græsning eller på anden måde har kontakt med en besætning i niveau 2 eller 3, placeres ejendommen i niveau 2. 20) Hvis det godtgøres, at kontakten ikke udgør nogen smitterisiko, jf. nr. 20, bliver ejendommen igen placeret i sit oprindelige Salmonella Dublin niveau. Det anses for godtgjort, at kontakten ikke udgør nogen smitterisiko, hvis der i en blodprøve (udtaget tidligst 3 uger og senest 6 uger efter, at kontakten indledtes) fra hvert af de dyr, der har udgjort kontakten, ikke konstateres antistofniveau over grænseværdien for blodprøver. Ejendomme med nyoprettede besætninger 21) Ejendomme, der har været tomme for dyr i minimum 12 måneder, kan placeres i henhold til det højeste salmonellaniveau, som de indflyttede dyr har ved indflytning. Hvis ejendommen har stået tom i mindre end 12 måneder, opretholdes det eksisterende Salmonella Dublin niveau. Kapitel 4 Mælkeprøver 22) Salmonella Dublin-niveauet beregnes hver gang, der foreligger et resultat af en tankmælksprøve. 23) Ved Salmonella Dublin niveauberegning for en mælkeleverende ejendom anvendes resultaterne fra de seneste 4 tankmælksprøver. Disse 4 prøver skal være udtaget indenfor en periode på 18 måneder, og der skal være mindst 3 uger mellem hver prøve. Er der ikke 4 tankmælksprøver tages gennemsnittet af resultaterne fra de seneste. 24) Hvis en tankmælksprøve udløser et Salmonella Dublin niveauskift til Salmonella Dublin niveau 2, udtages der hurtigst muligt en ny prøve med henblik på at bekræfte resultatet. Resultatet af den sidste prøve anvendes ved genberegningen af Salmonella Dublin niveauplaceringen i stedet for det første resultat. 25) Ejeren eller den ansvarlige for en besætning kan rekvirere mælkeprøver udtaget. 10

11 Kapitel 5 Blodprøver Generelt 26) Blodprøver kan udtages enten på slagteriet i forbindelse med slagtningen eller på levende dyr i besætningen. 27) Blodprøver af levende dyr skal udtages af kreaturer, som er født og opvokset på ejendommen. Hvis dette ikke er muligt, skal de dyr, der udtages prøver af, have opholdt sig på ejendommen i mindst 3 måneder og have haft kontakt med besætningens øvrige kreaturer. 28) Blodprøver, som udtages på levende kreaturer, skal udtages af de dyr, som har størst risiko for at være smittede med Salmonella Dublin. Blodprøvning til overvågning 29) Undersøgelse for antistofniveau mod Salmonella Dublin i prøver, der er udtaget i henhold til 6, gennemføres med et interval på mindst 6 måneder. Undersøgelsen gennemføres ikke, hvis der i besætningen har været foretaget undersøgelser for Salmonella Dublin-antistoffer indenfor de sidste 180 dage, eller hvis der er undersøgt mindst 8 blodprøver indenfor de seneste 24 måneder. Blodprøvning med henblik på placering i niveau 1 30) En ejendom i Salmonella Dublin niveau 2 kan gennemføre en blodprøvning med henblik på placering i niveau 1. 31) En blodprøvning med henblik på placering i niveau 1 kan tidligst gennemføres 6 måneder efter, at ejendommen er skiftet fra niveau 3 til 2. 32) Hvis der i blodprøver fra en besætning påvises antistofniveau over grænseværdien, eller hvis besætningen har haft smittefarlig kontakt, kan blodprøver med henblik på placering i niveau 1 tidligst udtages 3 uger senere. 33) Besætninger der er placeret i niveau 2 pga. påvisning af Salmonella Dublin bakterier jf. kapitel 3, nr. 15, 2, litra c, kan placeres i niveau 1, hvis der i blodprøver af de pågældende dyr eller i henhold til kapitel 5, nr. 34 eller 35 udtaget tidligst 3 uger og senest 6 uger efter påvisningen, ikke konstateres antistofniveau over grænseværdien for blodprøver. Mælkeleverende ejendomme 34) Hvis de sidste fire målinger af antistofniveau i tankmælken har haft en ODC % mindre end 40 kan en mælkeleverende ejendom i Salmonella Dublin niveau 2 vælge at gennemføre en blodprøvning med henblik på placering i Salmonella Dublin niveau 1. 35) For at en mælkeleverende ejendom således skal kunne placeres i Salmonella Dublin niveau 1 skal der udtages blodprøver fra de 10 yngste kalve over 3 måneder. Samtlige blodprøver skal have en ODC % mindre end 50. Antistofniveau i tankmælken skal til stadighed være mindre end ODC % 40. Ikke mælkeleverende ejendomme 36) En ikke mælkeleverende ejendom kan placeres i Salmonella Dublin niveau 1, hvis blodprøver fra besætningen opfylder de i kapitel 3, nr. 14 nævnte betingelser. Blodprøverne skal tages af samtlige dyr i besætningen, minus 2. Mindst 4 og højst 8 dyr skal undersøges. Hvis der er under 4 dyr i besætningen, skal samtlige dyr testes. Der indgår kun dyr, der er over 3 måneder i beregningen af antal prøver. Måling af effekt af salmonellabekæmpelse 37) Der skal udtages blodprøver fra de 10 yngste dyr over 3 mdr. Effekten vurderes som tilstrækkelig, hvis alle de undersøgte blodprøver har en ODC % under 50. Hvis de 10 yngste dyr i besætningen er 11

12 ældre end 2 år som følge af, at kalve er fraflyttet besætningen (fx. i forbindelse med opdræt på kviehotel) og påtænkes at blive flyttet tilbage til besætningen igen, kan blodprøver fra dyr fraflyttet indenfor de seneste 3 måneder indgå. 12

13 Ferskkødsovervågning Bilag 2 Kapitel 1 Udvælgelse af slagtekroppe 1) Prøver til undersøgelse for Salmonella skal udtages i kølerummet efter minimum 12 timers nedkøling. Udvælgelsen skal foregå tilfældigt over en dags slagtninger. 2) Såfremt der på virksomheden er flere slagtelinjer eller såfremt der slagtes i flerholdsskift, skal slagtekroppe fra alle slagtelinjer og alle skiftehold have lige stor mulighed for at blive valgt. Udvælgelsen skal foregå, således at begge halvdele af slagtekroppen har lige stor mulighed for at blive valgt. 3) Prøveudtagningssteder: Kapitel 2 Prøveudtagning Der skal svabres fra 4 udvalgte steder på slagtekroppen. Prøverne udtages fra slag, bryst, halestykke og hals. For hvert prøveudtagningssted svabres i et område på cm. 4) Prøveudtagningsfrekvens: a) Slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet 7500 eller flere kreaturer, skal udtage prøver af 5 slagtekroppe pr. slagtedag. Prøverne analyseres som 1 samleprøve. b) Slagterier der i det seneste kalenderår har slagtet 2500 eller flere kreaturer men færre end 7500 kreaturer, skal udtage prøver af 5 slagtekroppe hver anden måned. Prøverne udtages samme dag hvis det er muligt og ellers indenfor en uge. De analyseres som enkeltprøver. c) Slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet 250 eller flere kreaturer men færre end 2500 kreaturer, skal udtage prøver af 5 slagtekroppe pr. halvår. Prøverne udtages samme dag hvis det er muligt og ellers indenfor en uge. De analyseres som enkeltprøver. d) Slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet færre end 250 kreaturer, skal ikke udtage prøver. 5) Prøveudtagning - afsvabring af slagtekroppe: a) Under afsvabringen skal der anvendes en skabelon b) Afsvabringen af slagtekroppens 4 steder skal foretages med en og samme sterile gazetampon, og afsvabringen skal startes på det sted, som forventes at være mindst kontamineret. c) Efter afsvabring og indtil analyseringen påbegyndes, skal prøverne opbevares ved en temperatur på højst 5 ºC. Kapitel 3 Forsendelse af prøver 6) Prøverne skal være mærket så de entydigt kan identificeres. 7) Yderemballagen, der anvendes ved forsendelse, skal være hel og fremstillet af isolerende materiale, så det sikres at prøverne ved ankomst til laboratoriet stadig er nedkølede (0-10 ºC). Kapitel 4 Prøveundersøgelse m.v. 8) Prøverne skal analyseres hurtigst muligt efter prøveudtagningen. 9) Indberetning af analyseresultater skal ske til Fødevarestyrelsen. Ved indberetning kan prøveindsendelsesskemaet i kapitel 7 anvendes. Resultaterne kan dog også indberettes elektronisk efter aftale med Fødevarestyrelsen. 13

14 Kapitel 5 Bedømmelse af resultater 10) På slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet flere end kreaturer, skal evaluering af analyseresultater foretages løbende på baggrund af de seneste 16 prøvedages resultater, dvs. 16 samleprøver. Slagteriet skal dagligt følge resultaterne og vurdere disse i henhold til reaktionsgrænserne i nr ) På slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet flere end kreaturer, må der i perioden på 16 på hinanden følgende prøvedage højst forekomme 1 positiv samleprøve, uanset salmonellatype. Såfremt der findes 2 eller flere positive samleprøver, skal der reageres efter reglerne i kapitel 6. 12) På slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet færre end kreaturer, skal hvert analyseresultat evalueres for sig og ethvert positivt resultat, uanset salmonellatype, skal udløse en reaktion efter reglerne i kapitel 6. Kapitel 6 Opfølgning på fund 13) Såfremt de i nr. 11 og 12 nævnte grænseværdier overskrides, skal der foretages en vurdering af forhold på virksomheden, som kan være medvirkende til overskridelsen. Denne vurdering skal omfatte: a) tilbagesporing og gennemgang af oprindelsesbesætningers salmonellastatus, b) gennemgang af virksomhedens egenkontrolresultater for slagtehygiejnen, herunder evt. resultater af andre mikrobiologiske undersøgelser, og c) gennemgang af virksomhedens slagteprocesser og slagtehygiejne herunder HACCP plan. 14) Resultatet af vurderingen skal registreres og meddeles Fødevarestyrelsen. 15) Såfremt der ved vurderingen findes en sandsynlig årsag til overskridelsen, skal der iværksættes korrigerende handlinger for at sikre fjernelse af årsagen. 16) Såfremt årsagen til overskridelsen ikke kan identificeres, eller såfremt det vurderes, at der kan være tale om en gentagen kontamination, kan der iværksættes udvidet prøvetagning for at afdække årsagen til problemet, således at: a) det vurderes for hver enkelt situation, hvori en eventuel udvidet prøvetagning skal bestå, og b) virksomheden beskriver en procedure for udvidet prøveudtagning samt opfølgning ved overskridelse. Proceduren godkendes af Fødevarestyrelsen. 17) Den rutinemæssige overvågning fastholdes under den udvidede prøveudtagning. Kapitel 7 Prøveindsendelsesskema - salmonellaovervågning af slagtekroppe Slagteriets navn Aut. nr. Udtagningsdato Slagteriets optegnelser Etiket påsættes her KVÆG Slagtedato CHR- og CKR-nr. Analysedato Prøve nr. Resultat Serotype 14

15 Dato Slagteriets stempel Underskrift 15

16 Svaberprøver - særslagtningsbesætninger med Salmonella Dublin Bilag 3 Kapitel 1 Udvælgelse af prøveenheder 1) Dette bilag omhandler udtagning og bedømmelse m.m. af svaberprøver af slagtekroppe af kvægbesætninger, der på baggrund af klinisk sygdom og påvisning af salmonellabakterier er fundet smittet med Salmonella Dublin. 2) Prøverne skal udtages i kølerummet efter minimum 12 timers nedkøling. Kapitel 2 Prøveudtagning 3) Prøveudtagningssteder a) Både på udvendig og indvendig side af slagtekroppen skal der afsvabres en ca. 10 cm bred bane fra kanten af den halve slagtekrop og hele vejen rundt efter reglerne i kapitel 4. b) Afsvabring skal endvidere omfatte andre steder på slagtekroppen, som mistænkes for at være inficeret. Kapitel 3 Mærkning og opbevaring af prøver 4) Prøverne skal mærkes således at de slagtedyr, hvorfra prøverne er udtaget, entydigt kan identificeres. 5) Prøverne skal opbevares ved ºC indtil analyse. Kapitel 4 Afsvabring af slagtekroppe 6) Ved afsvabring inddrages bækkenindgangen til og med endetarmsåbningen. 7) Mellemgulvets tilhæftningssted og området omkring nyrerne inddrages også i afsvabringen. 8) Ligeledes afsvabres for- og bagskanke. 16

17 Opdeling i Salmonella Dublin høj- og lavprævalente områder Bilag 4 1) Fyn, Sjælland og Bornholm samt øerne er lavprævalente områder og omfatter følgende kommuner: Assens Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Kerteminde Kommune, Langeland Kommune, Middelfart Kommune, Nordfyn Kommune, Nyborg Kommune, Odense Kommune, Svendborg Kommune, Ærø Kommune, Faxe Kommune, Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune, Odsherred Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Vordingborg Kommune, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Kommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Gibskov Kommune, Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Hillerød Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ishøj Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Tårnby Kommune og Vallensbæk Kommune. 2) Jylland er højprævalent område og omfatter følgende kommuner: Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Rebild Kommune, Thisted Kommune, Vesthimmerland Kommune, Aalborg Kommune, Favrskov Kommune, Hedensted Kommune, Herning Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Ikast-Brande Kommune, Lemvig Kommune, Norddjurs Kommune, Odder Kommune, Randers Kommune, Ringkjøbing-Skjern Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Struer Kommune, Syddjurs Kommune, Viborg Kommune, Aarhus Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Haderslev Kommune, Kolding Kommune, Sønderborg Kommune, Tønder Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune og Aabenraa Kommune. 17

18 Intensiveret prøveudtagning Bilag 5 1) I den intensiverede prøvetagning tager en autoriseret dyrlæge prøver i besætninger, som ikke har dokumenteret effekt af den iværksatte handlingsplan. 2) Den intensiverede prøveudtagning består af gødningsprøver fra i alt 15 dyr: a) 5 mælkefodrede spædekalve, b) 5 kalve mellem 3-6 måneder gamle, c) 5 nykælvere (alternativt kvier/køer, der snart skal kælve, hvis der ikke er nok nykælvere i besætningen), og d) 2 gylleprøver udtaget fra ulagret gylleopsamling, fx fortank. Hvis ikke der opsamles gylle fra besætningen udtages prøverne af frisk gødning/dybstrøelse. 3) Hvis der ikke findes de i nr. 2, litra a, b og c nævnte kategorier af dyr på ejendommen, skal der udtages gødningsprøver af de 5 yngste dyr samt 5 gødningsprøver af dyr fra hver af henholdsvis 2 andre aldersgrupper. 4) Hvis der samlet er under 15 af de i nr. 2 nævnte dyr på ejendommen, skal der udtages gødningsprøver af alle dyr. 5) Prøverne undersøges ved dyrkning for bakterier (BU). På laboratoriet samles prøverne fra dyrene i 3 pools af 5 dyr og to gylleprøver. Gylleprøverne analyseres hver for sig. Der undersøges dermed 5 prøver fra hver besætning. 18

19 Særslagtning Bilag 6 Kapitel 1 Særslagtningsbesætninger 1) Dette bilag omhandler særslagtning af dyr fra følgende besætninger: a) Kvægbesætninger, der på baggrund af klinisk sygdom og påvisning af salmonellabakterier er fundet smittet med Salmonella Dublin. b) Kvægbesætninger, der er sat under offentligt tilsyn på grund af salmonellose, der ikke er forårsaget af Salmonella Dublin. c) Kvægbesætninger, der er placeret i niveau 3 på baggrund af fund af Salmonella Dublin jf. 18, stk. 6. Kapitel 2 Transport til slagteri 2) Dyr med lavere salmonellastatus (niveau 1 eller 2) må i forbindelse med transport ikke komme i smittefarlig kontakt med de i kapitel 1, nr. 1, nævnte besætninger. 3) Virksomheden skal overfor vognmænd indskærpe ekstra omhyggelig rengøring og desinfektion med egnet desinfektionsmiddel af transportmidler og anvendt fodtøj efter transport af dyr fra særslagtningsbesætninger. Kapitel 3 Modtagelse af slagtedyr 4) Dyr fra særslagtningsbesætninger må kun slagtes på slagterier med permanent kødkontrol. 5) Dyr fra den enkelte særslagtningsbesætning skal opstaldes særskilt, således at kontakt med dyr fra andre besætninger undgås. 6) For at mindske smittespredningen under aflæsning og opstaldning, skal dyr fra særslagtningsbesætninger indtransporteres og modtages til slagtning så tæt på slagtetidspunktet som muligt. 7) Staldafsnit, der har været anvendt til opstaldning af dyr fra særslagtningsbesætninger, skal rengøres og desinficeres, inden de tages i brug igen. Kapitel 4 Slagtning 8) Slagtning skal ske så sent på dagen som muligt og så vidt muligt sidst på ugen. Ingen af de omhandlede dyr må stå over til næste dag. 9) Dyr, der ønskes anvendt til fri omsætning efter reglerne i kapitel 5, 19 og 20 skal slagtes før andre særslagtningsbesætninger. 10) Uanset bestemmelsen i kapitel 4, nr. 9, skal kvægbesætninger, der på baggrund af klinisk sygdom og påvisning af salmonellabakterier er fundet smittet med Salmonella Dublin, altid slagtes efter besætninger, som ikke er underlagt krav om særslagtning på grund af Salmonella Dublin. 11) Virksomheden skal sikre, at slagteprocessen udføres under skærpet hygiejneovervågning således at: a) slagtehastigheden afpasses på en sådan måde, at risici for hygiejnemæssig brist minimeres, og b) at virksomhedens opmærksomhed især er rettet mod specielt kritiske punkter på slagtelinjen, eks. eksviceration, plucksudtagning og afhudning. 12) Slagtekroppene skal overvåges for forekomst af gødningsforurening. Gødningsforurenede slagtekroppe skal registreres og udtages til efterkontrollen, hvor forureningen skal fjernes. Såfremt det viser sig umuligt at fjerne forureningen, skal slagtekroppene kasseres. 19

20 13) Slagtekæde samt anvendt udstyr skal rengøres og desinficeres grundigt efter slagtningens afslutning. Kapitel 5 Disponering af slagtekroppe 14) Slagtekroppe og kød skal underkastes en behandling, der sikrer inaktivering af Salmonella. Dette kan enten ske ved varmebehandling, der sikrer en centrumtemperatur på minimum 75º eller ved anden kombination af tid og temperatur, der har tilsvarende effekt på salmonella. 15) Varmebehandlingen skal foretages på en autoriseret kødproduktvirksomhed. 16) Kødet kan endvidere anvendes til saltning efter reglerne i kapitel 7. Undtagelser for besætninger med Salmonella Dublin 17) Varmebehandling af slagtekroppe fra kvægbesætninger, der er sat under offentligt tilsyn på grund af Salmonella Dublin, kan undlades, såfremt: a) slagtekroppene underkastes enkeltvis mikrobiologiske undersøgelser, og findes fri for Salmonella spp. Udtagning, indsendelse og undersøgelse af svaberprøver skal foregå efter reglerne i bilag 3. b) slagtekroppene tilbageholdes indtil analyseresultatet foreligger, og skal holdes adskilt fra andre slagtekroppe og andet kød. Håndtering af slagtekroppe må endvidere ikke ske førend analyseresultatet af svaberprøverne foreligger. Undtagelser fra krav om varmebehandling eller saltning 18) Kravet om varmebehandling eller saltning efter reglerne i kapitel 7 kan fraviges, såfremt: a) slagtekroppene underkastes mikrobiologiske undersøgelser som beskrevet i bilag 7. Slagteriet vælger i den forbindelse, om en dagsleverance af kvæg til særslagtning skal: I) kontrolleres samlet med henblik på disponering som fersk kød, II)opdeles i delleverancer, der kontrolleres hver for sig med henblik på disponering som fersk kød, eller III)opdeles i delleverancer, hvoraf en eller flere disponeres til varmebehandling eller saltning uden forudgående kontrol, og andre kontrolleres med henblik på disponering som fersk kød. b) analyseresultaterne opfylder kravene i bilag 7, kapitel 3, c) slagtekroppe og kød fra særslagtningsbesætninger opbevares og håndteres, herunder køles, lagres, udbenes og opskæres, adskilt fra andre kroppe og andet kød, indtil laboratorieresultatet foreligger, og d) virksomheden giver Fødevarestyrelsen meddelelse om disponering af kvæg til særslagtning senest dagen før slagtning. 19) Et slagteri, som over 5 på hinanden følgende undersøgelsesdage, har kunnet frigive slagtekroppe fra kvægbesætninger, der er sat under offentligt tilsyn på grund af salmonellose, der ikke er forårsaget af Salmonella Dublin til fri omsætning efter reglerne i kapitel 5, nr. 18, litra b, kan af Fødevarestyrelsen meddeles skriftligt tilladelse til umiddelbar disponering af slagtekroppene til fri omsætning. 20) Såfremt kriterierne for umiddelbar disponering til fri omsætning af slagtekroppe ikke længere overholdes, skal samtlige slagtekroppe varmebehandles eller saltes, og der skal iværksættes foranstaltninger til begrænsning af forureningen af slagtekroppe. Kapitel 6 Disponering af slagteaffald m.v. 21) Spiselige slagtebiprodukter fra de slagtede dyr skal kasseres (nedgraderes til animalsk biprodukt ikke til konsum) eller: a) underkastes en varmebehandling, der sikrer eliminering af salmonella, b) holdes adskilt fra andre spiselige slagtebiprodukter, 20

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m.

Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad handler vejledningen om... 4 2. Definition af besætning, bedrift og ejendom... 4 3. Overvågningsprogram

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 28. december 2011 16. december 2011. Nr. 1350. Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark Økonomisk analyse 30. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen og Udkantsdanmark De seneste år har danske udkantsområder

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere