Notat fra arbejdsgruppen om fredning af Flyvestation Værløse

Transkript

1 22. august 2007 Notat fra arbejdsgruppen om fredning af Flyvestation Værløse Arbejdsgruppen I arbejdsgruppen har deltaget: Birgitte Bang Ingrisch, Danmarks Naturfredningsforening Anna Bodil Hald, Danmarks Naturfredningsforening Mads Ellegaard, Friluftsrådet Lars Stubkjær Nielsen, Friluftsrådet Hans Jørgen Mortensen, Furesø Kommune Lene Christiansen, Furesø Kommune Ellen Bjarnø, Furesø Kommune Dan B. Hasløv, Hasløv og Kjærsgaard Arkitektfirma I/S Baggrund Udgangspunktet for arbejdsgruppen har været, at Fredningsnævnet har besluttet at frede Flyvestation Værløse. Det er endnu ikke afgjort, hvordan fredningen vil blive afgrænset, og hvordan fredningsbestemmelserne vil blive formuleret. Arbejdsgruppens opgave har været at klargøre de tre parters ønsker til den fremtidige udvikling og anvendelse af Flyvestation Værløses arealer til brug for Fredningsnævnet i den videre behandling af sagen. Nærværende notat binder ikke parterne i forhold til, hvordan man senere vil agere, efter at fredningskendelsen er offentliggjort. Om notatet Notatet er opdelt i forskellige temaer, der er drøftet i arbejdsgruppen. For hvert tema dokumenteres enigheder og uenigheder mellem Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Furesø Kommune i relation til Flyvestation Værløse. Under nogle temaer beskrives lovgivning eller myndighedsansvar, som ikke er til debat, men som har betydning for områdets fremtidige anvendelse. 1. Opdeling af flyvestationen i delområder. Der er enighed om, at flyvestationen bør betragtes som flere delområder med hvert deres karakteristika med hensyn til eksisterende værdier og fremtidige anvendelsesmuligheder. De væsentligste delområder omfatter: - et mose- og overdrevsområde mod vest og nordvest - et område mod nord omkring de store hangarer, der skal udvikles som grønt støttepunkt for kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter jævnfør Regionplan den vestlige del af den store slette, der er karakteriseret ved store asfalterede arealer og åbne græsarealer 1

2 - den østlige del af sletten, der er mere naturpræget, med hede, overdrev, dødishuller, vandløb og Baunebakken - Bringeslugten med natur- og græsarealer langs Jonstrup Å i syd - et delvist bebygget område mod syd, hvor to afgrænsede arealer er holdt uden for Danmarks Naturfredningsforenings fredningsforslag. Der er enighed om, at en opdeling i delområder bør lægges til grund for den fremtidige planlægning af flyvestationen og indarbejdes i en kommende fredningskendelse. Der kan formuleres forskellige fredningsformål og bestemmelser for de enkelte delområder Den grove opdeling forfines, efterhånden som planlægningen konkretiseres i kommuneplanrammer, lokalplaner og drifts- og plejeplaner. 2. Behovet for en fredning. Der er ikke enighed om, hvorvidt det er nødvendigt at frede flyvestationen. Danmarks Naturfredningsforening mener, at hele flyvestationen undtagen to afgrænsede områder i sydlejren - skal fredes. Baggrunden for foreningens indstilling er, at love og planer erfaringsmæssigt alt for let vil kunne ændres, og at en fredning er nødvendig for bl.a. at sikre området mod byudvikling, støjende aktiviteter og lys på lang sigt. Dertil kommer, at området syd for de to afgrænsede områder i Sydlejren (Bringeslugten) ikke er inkluderet i Kileplanen. Furesø Kommune mener, at de nye kilebestemmelser, der fra 2007 er optaget i planloven, et kommende landsplandirektiv, naturbeskyttelsesloven samt de kommende kommune- og lokalplaner tilsammen vil sikre området tilstrækkeligt. Skulle lovgivningen blive ændret, kan der rejses en fredningssag til den tid. Friluftsrådet ser gerne området fredet, men kan ikke støtte det fredningsforslag, der er fremsat af Danmarks Naturfredningsforening, da bestemmelserne ikke åbner mulighed for den bredde i anvendelsen af området, herunder mere støjende aktiviteter, som Friluftsrådet ønsker. Der er enighed om, at en fredningskendelse bør indeholde et minimum af detaljerede bestemmelser, og at disse fastlægges i en drifts- og plejeplan. Der er enighed om, at en sådan drifts- og plejeplan kan revideres jævnligt, f.eks. med 3 års mellemrum. 3. Offentlighedens adgang. Der er enighed om, at området som udgangspunkt holdes åbent og tilgængeligt for offentligheden. Det omfatter også arealer, som er hegnede af hensyn til græssende dyr. For at beskytte plante- og dyreliv bør der etableres kanaliseret færdsel. Der kan i helt særlige tilfælde fastsættes regler for begrænsning af offentlighedens færdsel i afgrænsede dele af området. Arealer kan afspærres på grund af forureninger, fare for nedstyrtning af bygninger eller for at beskytte bygninger og anlæg mod hærværk. 2

3 4. Regionalt friluftsområde med flersidet anvendelse. Der er enighed om, at flyvestationen både skal fungere som dagligt fritidslandskab for områdets beboere og som udflugtslandskab for hele storbyens befolkning. Der skal være plads til brugere og besøgende med forskellige behov og interesser. Arealplanlægningen skal ske ud fra et princip om flersidet anvendelse. Det vil sige, at der udenfor de bebyggede/bymæssige områder ikke planlægges for arealer eller anlæg, som forbeholdes enkelte foreninger eller anvendelser, men at det samme areal eller anlæg kan bruges til forskellige formål på forskellige tidspunkter. Gennem planlægningen tilstræbes, at de forskellige aktiviteter ikke generer men gerne beriger - hinanden. Der udarbejdes aftaler/regler for hvordan aktiviteter, der ikke kan forenes med anden samtidig anvendelse, arealmæssigt og tidsmæssigt afgrænses. 5. Eksisterende bygninger, vej og anlæg. Der er delvis enighed om, i hvilket omfang eksisterende bygninger og anlæg bevares. Alle er enige om, at de bygninger og anlæg, der i SAVE-registreringen er karakteriseret som bevaringsværdige, søges bevaret. Furesø Kommune ønsker endvidere, at bygninger og anlæg, der har en bygnings- eller brugsmæssig værdi bevares. I det omfang, at det ikke udgør en sikkerhedsmæssig eller miljømæssig risiko, kan anlæg, der ikke skal bruges fremover, overlades til et naturligt forfald, hvor de over tid bliver indtaget af naturen. Danmarks Naturfredningsforenings udgangspunkt er, at bygninger og anlæg, der ligger inden for fredningen, og som ikke har en kulturhistorisk bevarings- eller fortælleværdi, bør nedrives/opgraves og fjernes. 6. Byudvikling Der er ikke enighed om afgrænsningen og omfanget af nye byudviklingsområder. Danmarks Naturfredningsforening ønsker mulighederne for nybyggeri gerne med en forholdsvis høj bebyggelsesprocent - begrænset til de to områder i sydlejren, der er holdt uden for fredningsforslaget. Foreningen lægger vægt på, at der sikres to brede naturmæssige sammenhænge med fri fladefærdsel mellem Sletten og Bringeslugten, nemlig 1) øst om Sydlejr Øst og 2) mellem de to byområder, Sydlejr Øst og Sydlejr Vest. Danmarks Naturfredningsforening har i forhold til sit oprindelige fredningsforslag tilbudt at udtage delområder ved Sydlejr Øst og Sydlejr Vest af fredningsforslaget, jf. vedlagte kortbilag. Furesø Kommune ønsker at indpasse nyt byggeri i Sydlejren i et omfang svarende til masterplanskitsen. Denne mulighed er essentiel af hensyn til projektets økonomi, men har også betydning for at få bolig-, og erhvervsområder og publikumsrettede aktiviteter til at hænge sammen visuelt og funktionelt jævnfør masterplanskitsens aktivitetsstrøg, der er et bærende element i idégrundlaget. Aktivitetsstrøget binder de bebyggede områder sammen, så der skabes velfungerende bymiljøer, og det fungerer som bindeled mellem bebyggelsen og friluftsaktiviteterne på sletten. 3

4 Kommunen er helt enig i princippet om, at der skal friholdes grønne passager gennem byområdet, og masterplanskitsen peger på flere vigtige forbindelser mellem den centrale slette og de omliggende naturområder, der ikke skal bebygges. 7. Biltrafik Der er enighed om, at der ikke planlægges med gennemkørende biltrafik på tværs af sletten (nord/syd). Dette er i overensstemmelse med Fredningsnævnets beslutning, jf. referat af møde 22. marts Der er ikke enighed om, hvordan den vestlige bebyggelse (Filmbyen) trafikbetjenes. Furesø Kommune ønsker adgang til den vestlige bebyggelse ad to eksisterende veje. Fra Ballerup Kommune ad Bringevej (indgangen ved Gammelvadbro) og fra Jonstrup/ Værløse ad Perimetervej. Dog skal tung trafik alene have adgang ad Bringevej. Danmarks Naturfredningsforenings holdning er, at der ikke skal være biltrafik mellem de to sydlejrområder (ud over varer og anlæg, der skal hentes eller bringes). 8. Bilkørsel i øvrigt Der er overvejende enighed om i hvilket omfang, der skal tillades bilkørsel på området med særlige formål. På arealer, hvor der normalt ikke tillades bilkørsel, skal der undtagelsesvist være mulighed for ærindekørsel (varer og anlæg, der skal hentes eller bringes) samt kørsel i forbindelse med områdets drift og vedligeholdelse. I forbindelse med enkeltstående arrangementer skal afvikling af trafik og parkering aftales konkret med arrangørerne. Furesø Kommune ønsker, at der tillades kørsel med invalidebiler og kørsel i forbindelse med udflugter for gangbesværede. Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at dette vil være i overensstemmelse med Fredningsnævnets beslutning, jf. referat af møde den 22. marts 2007 hvoraf det fremgår, at fredningen skal indeholde bestemmelse om, at motorkørsel alene må finde sted i det omfang, det er nødvendigt for at pleje området. 9. Bustrafik. Der er ikke enighed om en eventuel busforbindelse på tværs af sletten. Furesø Kommune vil gerne undersøge fordele/ulemper/passagerunderlag/omkostninger mv. ved en busforbindelse mellem Kirke Værløse/Nordlejren og Jonstrup. Danmarks Naturfredningsforening og Friluftrådet kan under ingen omstændigheder acceptere, at der tillades buskørsel på tværs af sletten. 4

5 10. 3-områder og fredskov Parterne har taget til efterretning, at Flyvestationen omfatter flere områder, der skal respekteres i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 eller skovloven. Det drejer sig om søer, moser, biologiske overdrev, en mindre hede og skovområder. Områderne kan ikke uden dispensation bebygges eller anvendes til bymæssige formål. Der er i 1999 gennemført en komplet registrering af naturarealerne på området. Fra 2007 er kommunen ansvarlig for at holde registreringen ajour og for at sikre de beskyttede områders bevaring. Kommunen kan dispensere fra beskyttelsesreglerne, og dispensationer kan påklages til Naturklagenævnet. 11. Generelt om anlæg Der er enighed om, at følgende typer af anlæg kan etableres i området efter en nøjere planlægning: - gang- og cykelstier - ridestier i eget tracé (evt. med indlagte spring o.lign.) - borde, bænke og bålpladser - primitive overnatningspladser (evt. med shelters og vandforsyning) - fugletårne - informationstavler Der er endvidere enighed om, at der i begrænset omfang kan etableres andre rekreative anlæg, hvis de passes ind i landskabet og ikke strider mod princippet om offentlig tilgængelighed. Eksempler kan være: - naturlegepladser - legebakker - agility anlæg (der også kan bruges som legeredskaber) - mobile boldmål Midlertidige anlæg kan sættes op i forbindelse med særlige aktiviteter. Det kan f.eks. være afmærkning og advarselsskilte i forbindelse med flyvning, bueskydning og lignende, rollespil eller andre lege, kegler til afmærkning af boldbaner, kulisser, scener og andre anlæg, der bruges i forbindelse med filmoptagelser, teater, musikarrangementer mv. Grundreglen for de midlertidige anlæg er, at de nedtages/fjernes, når man forlader området. I forbindelse med særlige arrangementer aftales omfang og placering af de nødvendige anlæg med arrangøren i hvert enkelt tilfælde. Danmarks Naturfredningsforening og Furesø Kommune er enige om, at der ikke må placeres anlæg, som kræver større terrænreguleringer, større lukkede indhegninger, større lysanlæg eller andre installationer, som i væsentlig grad påvirker den landskabelige helhed i området. Eksempler på anlæg, der ikke kan etableres udendørs i området er: - permanent indhegnede boldbaner - rigtige golfbaner - ridehaller og større rideanlæg 5

6 - anlæg til Go-cart, knallert, speedway og lignende, støjende motorsport - campingplads. Friluftsrådet ønsker, at asfalten i udvalgte områder kan benyttes til mere støjende aktiviteter. Ønsket er begrundet nærmere i notatets sidste afsnit på side10. Der er enighed om, at friluftsanlæg, der vil være meget synlige i landskabet, som klatrevægge, større skateboard anlæg og lignende, fortrinsvis skal placeres i tilknytning til de bebyggede områder mod syd eller til det grønne støttepunkt mod nord. Mere bymæssige aktiviteter som street-basket, opmalede skak-brædder, petanquebaner, minigolf og lignende, samt eventuel udeservering, salg mv. lokaliseres i tilknytning bebyggelse eller til de asfalterede arealer i tilknytning til de bebyggede områder. Pladsen, der ligger centralt i filmby-området, kan anvendes til filmforevisninger og andre kulturelle arrangementer. 12. Særligt omkring Bringe mose Der er enighed om, at naturinteresserne har højeste prioritet i moseområdet mod vest. Området skal udvikles som vådområde. Der kan opsættes fugletårne og informationstavler, og der kan åbnes for en begrænset adgang ad anlagte stier og gangbroer. Området er særlig velegnet til vandreture, picnic, fuglekiggeri og fiskeri. Der kan udpeges små græsarealer til primitiv teltning. 13. Særligt omkring den vestlige del af sletten Der er enighed om, at det har høj prioritet at fastholde slettens åbne karakter. Området er særlig velegnet til pladskrævende ikke-støjende aktiviteter, der foregår på asfalt eller græs. Her tillades bl.a.: - alle former for ikke-motoriseret kørsel på landingsbanen og rullebanerne (cykel, rulleskøjter og ski, skateboard, kørestole, vinddrevne køretøjer, sæbekassebiler osv.) - alle former for spil og leg (boldspil, løb, frisbee, rollespil, osv.) - svæveflyvning med spiloptræk - DC3-klubbens flyvning - opsætning af luftballoner - måske modelflyvning og modelbiler (afhængigt af en nærmere støjvurdering) - hundelydighedstræning For de aktiviteter, der udelukker anden samtidig anvendelse af et større areal, skal der indgås aftale med arrangørerne om en passende tidsbegrænsning. 6

7 Særlige interesser: Friluftsrådet ønsker fortsat, at der (som beskrevet i Regionplan 2005) udlægges et område omkring den vestligste del af landingsbanen til mere støjende friluftsaktiviteter. Det kan f.eks. være motorflyvning, faldskærmsudspring og kørsel med bo-cars, der ikke kræver baneanlæg. Furesø Kommune og Danmarks Naturfredningsforening mener som generelt princip ikke, at der skal gives mulighed for skydning og motoriserede friluftsaktiviteter, herunder flyvning med motor på sletten. DC3-klubben undtages fra det generelle princip, da der er tale om en etableret aktivitet af både lokal og kulturhistorisk interesse. Danmarks Naturfredningsforening lægger vægt på, at svæveflyveklubben og DC3-klubben ikke tillades en øget flyveaktivitet i forhold til det hidtidige niveau. Med hensyn til svæveflyvning og andre aktiviteter, der udelukker en samtidig anvendelse af et givet areal, må der indgås konkrete aftaler med de aktuelle foreninger/brugere om, hvordan aktiviteterne reguleres. Oplæg til regler for de enkelte aktiviteter har endnu ikke været behandlet i Furesø Kommunes udvalg og byråd. Det forventes, at reguleringen må gøres dynamisk da der formentlig vil blive behov for at indskrænke eller udvide rammerne for de enkelte aktiviteter hen ad vejen. 14. Særligt omkring den østlige del af sletten Der er enighed om, at den østlige del af sletten skal udvikles, så den bliver mere naturpræget. Her er rørlagte åløb, som kan frilægges og flere områder, der gennem afgræsning eller høslet formentlig vil kunne udvikle sig til overdrev. Dele af landingsbanen kan brydes op, så de efterladte stykker passer bedre til mindre pladskrævende aktiviteter. 15. Særligt omkring det grønne støttepunkt mod nord I den nordlige del af flyvestationen ligger knapt m 2 eksisterende bygninger, hvoraf godt m 2 forventes bevaret. I Regionplan 2005 er området udlagt som grønt støttepunkt for kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter. Det betyder, at bygningerne søges udnyttet til aktiviteter med et rekreativt formål. Eksempler kunne være: Museum, udstillinger, natur- og friluftsformidling, arbejdende værksteder, teater, musik, undervisning, sport og idræt, legeland, restaurant el.lign. Da kommunen ikke kan stå for istandsættelse, ombygning og drift af den omfattende bygningsmasse, må området planlægges, så det bliver muligt at sælge eller leje ud til offentlige eller private virksomheder, der kan finansiere driften gennem entré-, salgs- og/eller medlemsindtægter. Det betyder bl.a., at der i kommende lokalplaner skal være mulighed for at udlægge mindre private udearealer i direkte tilknytning til bygningerne i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til den konkrete anvendelse. 7

8 Danmarks Naturfredningsforening mener, at arealerne i givet fald højst må være 50 meter ud fra bygningen. Furesø Kommune mener, at det kan blive nødvendigt at tillade et begrænset nybyggeri i tilknytning til de eksisterende bygninger (f.eks. til toiletter, garderober, administration, støttefunktioner, lagerformål mv.), hvis de skal kunne anvendes. Danmarks Naturfredningsforening mener, at dette bør kunne ske inden for den eksisterende bygningsmasse. Der er ikke enighed om adgangen til området: Furesø Kommune ønsker adgangen etableret som vist i masterplanskitsen for at skåne det nye boligområde Laanshøj for uvedkommende trafik. Den daglige parkering koncentreres på eksisterende parkeringspladser vest for Herkules-hangaren og i området omkring brandstationen, hvor parkeringspladserne eventuelt kan afskærmes med beplantning el.lign. Ved større arrangementer eller store besøgsdage kan flere af de asfalterede arealer inddrages til parkering. Danmarks Naturfredningsforening mener, at adgangen til området bør ske mere direkte langs Nordlejrens primære adgangsveje. Ved enkeltstående, større arrangementer kan masterplanskitsens forslag inddrages. 16. Brugerråd Der er enighed om, at der bør etableres et brugerråd for flyvestationen med repræsentanter for grønne foreninger og friluftsorganisationer, herunder Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, lokale kulturorganisationer, beboere/virksomheder i området, naboer og andre, der har interesse i eller er brugere af flyvestationen.. Brugerrådet skal fungere som inspirator til områdets udvikling og som høringspart i forbindelse med drift, pleje og anvendelse af arealerne. 17. Drifts- og plejeplan Der er enighed om, at Furesø Kommune udarbejder et administrationsgrundlag for området og en drifts- og plejeplan for naturområderne. Der er endvidere enighed om, at forsvarets driftsog plejeplan fra 2003 er et godt udgangspunkt for den fremtidige naturplanlægning, der skal tilpasses områdets civile anvendelse. En revideret plan vil blive sendt i høring i bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, inden den vedtages. En fredningskendelse vil formentlig indeholde krav om, at kommende pleje- og udviklingsplaner forhandles på plads i samarbejde med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, og at uenigheder om planernes indhold skal forelægges Fredningsnævnet. 8

9 18. Erfaringer fra andre Skov- og Naturstyrelsen (skovdistrikterne) har mange års erfaring med drift af offentligt tilgængelige naturområder (skove, søer mv.), herunder hvordan man styrer færdsel, aktiviteter, anlæg osv. Disse skal bruges i forbindelse med flyvestationen. Andre erfaringer kan indhentes fra Amager Strandpark, Køge Bugt Strandpark, Hedeland, Kongsholmparken og Herstedhøje i Albertslund mv. 19. Om støj og sikkerhed Spørgsmålet om støj har været et tilbagevendende emne for debat i arbejdsgruppen. Det drejer sig om støj fra trafikken, fra erhvervsområdet og fra diverse fritidsaktiviteter (de forskellige former for flyvning, modelbiler, hundetræning osv.) Da oplevelsen af støj er meget individuel forskellige former for lyd i forskellige styrker vil virke forskelligt generende på forskellige mennesker er der enighed om, at spørgsmålet om støj skal søges løst og reguleret gennem regler og vejledninger i miljølovgivningen, hvor der for de fleste støjende aktiviteters vedkommende findes vejledende grænseværdier og tilhørende anbefalede målemetoder. Furesø Kommune vil udarbejde en oversigt over relevante regler og vejledninger. Friluftsrådet anbefaler som supplement hertil, at der gennemføres en demonstrationsdag, hvor byrådsmedlemmer, interesseorganisationer, naboer mv. inviteres til en praktisk demonstration af forskellige former for flyvning og kørsel på flyvestationen. Det bemærkes også, at nogle af de aktiviteter, der er foreslået muliggjort på flyvestationen, kan indebære en potentiel sikkerhedsrisiko for områdets øvrige besøgende/brugere. Dette aspekt skal ligesom støjen behandles mere indgående i det videre planlægningsarbejde. 9

10 Supplerende begrundelser og synspunkter: Furesø Kommune vedr. punkt 7: Hvis Perimetervejen mellem de to sydlejrområder lukkes for biltrafik, som ønsket af Danmarks Naturfredningsforening, vil den vestlige sydlejr (med boliger og erhverv) blive isoleret og alene få adgang fra Ballerup Kommune. Det er ikke acceptabelt. Kommunen vil aftale med Ballerup Kommune om Bringevej på længere sigt skal opretholdes eller om der etableres en ny forbindelse fra Filmbyen til Jungshøjvej. Furesø Kommune vedr. punkt 9: På kort sigt kan en busforbindelse mellem Kirke Værløse/Nordlejren og Jonstrup/Sydlejren give mulighed for en forbedret kollektiv betjening af området. På længere sigt kan det efter kommunens opfattelse blive afgørende for at opretholde en busbetjening af begge lokalsamfund. Friluftsrådet vedr. punkt 11 og punkt 13: Friluftsrådet begrunder ønsket om plads til mere støjende aktiviteter i den vestligste del af sletten med, at der specielt efter lukning af flyvepladsen i Allerød er meget begrænsede muligheder for disse aktiviteter i Hovedstadsområdet, og at der på flyvestationen allerede er anlæg, der umiddelbart kan anvendes. Mht. støjbelastningen vil Miljøministeriets vejledende støjgrænser for udearealer i boligområder (55 db) formentlig kunne overholdes i forhold til de omliggende boligområder, og der udvikles fortsat mere støjsvage flymotorer. 10