Sankt Hans Hospitals

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sankt Hans Hospitals"

Transkript

1 Beretning om Sankt Hans Hospitals og Claudi Rossets Stiftelses forflytning til Bidstrupgaard Disse Stiftelsers Velyndere og Velgjørere især tilegnet af Hospitalets specielle Direction Malling. Pontoppidan. Jessen Kjøbenhavn 1808 Trykt hos Direkteur Johan Frederik Schulz Kongelig og Universitets -Bogtrykker St. Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse/ som dermed er forbunden, havde i sidstafvigte Sommer en haard Skjebne, hvortil Stedet, det ligger paa, gav den nærmeste Anledning. Fienden søgte Skjul bag dets Mure, for derfra at udføre endeel af hans Brandkrig imod Staden. Skjulet var ham gunstigt. Voldenes Kanoner maatte derfor rettes imod Hospitalet, for at forurolige eller fordrive ham, endog medens dets usle Syge, dets ulykkelige Afsindige, dets andre ynkværdige Almisselemmer der endnu opholdt sig. Kuglerne gjennemstreifede deres Vaaninger og satte dem i vedholdende Forbauselse, fordi de idelige truedes med Qvæstning og Død. Alt blev forsøgt for at formaae de fiendtlige Høistcommanderende til en Foreening om Vaabenstille paa denne Punct i saa lang Tid som udfordredes for at flytte de Ulykkelige andensteds hen; men alle Begjeringer derom vare forgieves, indtil 4

2 Fienden selv fandt, at de vare ham i Veien. Nu besluttedes deres Flytning; men Beslutningen udførtes paa en Maade, som caracteriserer Beleirerne. Pludseligen gaves Befaling til Flytningen. I 4 Timer skulde mere end 400 Personer, alle gamle eller syge, de fleste sengeliggende eller afsindige, være borte. Under Paaskud, at alt maatte være færdigt naar Vognene kom, blev befalet, at alle Sengeklæder og andre Inventarier skulde samles i Gaarden for i Hast at paalæsses, men ikke engang kom saa mange Vogne tilstæde som kunde modtage Personerne. Endeel maatte udvandre til Fods. Sengeklæder, linned og andet Inventarium, som fra et Hospital ere uadskillelige, og hvorpaa især i de senere Aaringer var anvendt betydelig Bekostning, maatte lades i Stikken, og bleve siden deels bortranede, deels anvendte til Skandser, eller til Strøelse under Heste Fra Hospitalet dreves de ulykkelige Huusvilde til Frederichsbergs Kirke, hvor de alle, paa nogle faa Syge nær, som henvistes til Slottets Stalde, bleve tilligemed Hospitalets Opsigtsbetjente indspærrede i omtrent 40 Timer, og nøde imidlertid intet eller kun lidet til Vederqvægelse, men vare færdige at vansmægte i den bedærvede 5 luft, som maatte blive en Følge af Indspærringen. Da denne Tid var saaledes forløben, gaves Befaling til ny Flytning til Frederichsborg. Til denne Flytning tilveiebragtes ikke flere Vogne, end til den første. Mange maatte derfor ogsaa vandre denne Vei, eller det meste af Veien, til Fods; og da intet i Frederichsborg kunde være forberedet for dem, maatte de der fordeles, nogle til Frederichsværk, nogle til den gamle Badstuebygning ved Frederichsborg, de fleste til Slotsstaldene sammesteds, hvor de forbleve indtil i Begyndelsen af November S. A., da de bragtes tilbage til Hospitalet. Til alt hvad der kunde skee for at lindre Nøden, medvirkede de kongelige Embedsmænd Hr. Amtmand Archtander, Hr. Major Tschierning, Hr. landsdommer Nansen, Hr. Stutmester Nielsen, med ædel Velvillie, og mange Omegnes Beboere understøttede deres Bestræbelser; men det fordrede Tid, at indrette taalelige lejligheder for saa mange, og at anstaffe endog kun utilstrækkeligt nyt Inventarium for dem, imidlertid kunde ikke alle de Ulykkeliges Lidelser, i det mindste ikke strax, afhjelpes. Nogle maatte blive uafhjulpne indtil de kom tilbage til deres forrige Bolig, og 6 man der kunde forsyne dem med flere Klæder og andre Inventarier; hvortil af Directionen hverken blev sparet Flid eller Bekostning. Tabet, som Hospitalet ved denne Omtumling har lidt, kan beregnes imellem 20 og Rdlr. Et Uheld af den Beskaffenhed, og forbunden med saadant Tab har ikke kunnet andet end opvække Beklagelse over, at Hospitalet er i de ældre Tider blevet anlagt inden Stadsvoldenes Skudlinie, og paa et Sted, hvor Erfarenhed nu viste, at det i høi Grad kunde gavne en beleirende Fiende. Men Danmark havde havt Fred i omtrent et heelt Aarhundrede. Der var ikke gjort Regning paa, at Kjøbenhavn atter skulde blive beleiret fra landsiden, allermindst at det skulde skee med den Lumskhed og den Grusomhed som nu. Man har derfor ikke anseet det betænkeligt at bygge trindt om Staden, derfor ei heller at anlægge og udvide denne Bygning, som i andre Henseender var beqvem til Hospital. Et Held blev det imidlertid i alt dette Uheld, at Udvidelsen ikke var gaaet videre. Ved ædle Velgjøreres Goddædighed var det gjort muligt, og efter Overlæg af en dertil anordnet Commission var det bragt i Forslag, at en 7 ganske ny og beqvem Bolig skulde bygges for Afsindige ved Siden af det nuværende gamle Hospital. Planen dertil var af Hans Majestæt approberet, Plads var bleven kjøbt dertil, Underretninger om de fleste og bedste Galehuse i Europa vare indhentede, Tegninger og Overslage, ved hvilke disse Underretninger benyttedes vare med lige Flid og Smag affattede af een af Hospitalets specielle Directeurer, afgangne Jusiitsraad og Borgemester Bang, hvis Architect-Kundskaber vare bekjendte som hans øvrige Fortjenester. Adskillige Materialier vare indkjøbte, og visse forberedende Indretninger paa

3 Pladsen iværksatte. For at gaae videre manglede kun, allerunderdanigst at fremlægge Tegningerne og Overslagene for Hans Majestæt, Kongen, til Bedømmelse, og efter Allerhøistsammes Befaling at lægge Haand paa Bygningen. Var dette skeet, og Bygningen blevet opført, vilde denne have været et Skjul mere for Fienden, et Værksted mere for Anlæg imod Staden og et desto større Tab været lidt. Den eneste trøstende Tanke, der gaves ved at see den nuværende Hospitals-Bygning plyndret og dens Beboere mishandlede, var altsaa den: at paa den nye Bygning endnu ikke var begyndt, og 8 med denne Tanke maatte nødvendigen forbinde sig den Beslutning: aldrig at begynde eller fuldføre den paa dette Sted. Gjerne havde man endog maattet ønske, at nedlægge den gamle Bygning strax, og ved Flytningen fra Frederichsborg og Frederichsværk at finde anden Leilighed paa andet Sted. Men Vinteren var forhaanden. Der var i Hast ingen anden leilighed at faae; man udbedrede altsaa den nuværende Bygning paa ny, forsynede den med nyt Inventarium, og samlede de adspredte Patienter og Lemmer til den Roe, som nu var at erholde, uden dog at opgive Ønsket, om at forsikkre Stiftelsen paa et andet Sted en tryggere Roe i nærværende og tilkommende Tider. Medens dette Ønske næredes, og man overlagde om hvad der kunde være at udtænke, og, om ikke nu, da i Tiden, at foreslaae i den Henseende, modtog Fattigvæsenets Direction under 27 April d. A. en Skrivelse fra det kongelige danske Cancellie, som meldte: at, da de Forandringer, som skulde foretages ved Stadens Kjøbenhavns Fortification, fordrede, at St. Hans Hospitals lemmer stulde forflyttes derfra, saa havde Hans Majestæt be- 9 falet Canselliet, snart at føie den fornødne Anstalt dertil. Cancelliet begjerte derfor Fattigvigvæsenets Directions Betænkning om, hvorledes denne allerhøieste Befaling, paa hurtigste og meest passende Maade kunde efterkommes, og henstillede til Directionens Overveielse, om det ikke maatte ansees for rettest, at der strax kjøbtes en Bygning i Nærheden af Staden, eller længere borte paa Landet, hvori bemeldte Hospitalslemmer kunde indlægges. Herpaa begjertes Svar det snareste muligt. Det, som altsaa hidtil havde været blot Ønske, blev nu Nødvendighed. Nye Bolig for Hospitalets Personale skulde, efter den kongelige Befaling, strax foranstaltes, og til denne Foranstaltnings Udførelse var intet Øieblik at tabe, da Hospitalet paa samme Tid, da den kongelige Befaling modtoges, blev underrettet om, at det maatte være bereed paa, ufortøvet at lade nogle af Bygningerne nedrive, hvis Værdi til den Ende blev taxeret. Fattigvæsenets almindelige Direction samlede sig derfor uopholdelige«, for nøie at overlægge baade om Stedet hvortil, og om Maaden hvor- 10 paa Flytningen kunde blive mulig med meest Sparsomhed, i rigtigst Orden, og saaledes at til Hospitalets Varighed og Roe for endog den fjerne Fremtid kunde eengang for alle lægges en fast Grundvold. St. Hans Hospital har et tredobbelt Personale, som hver for sig fortjener den opmærksomste Omhu. Det er: a) Afsindige og Tossede, som, formedelst den Fare, Skræk og Ulejlighed, de kunde forvolde i Borgersamfundet, bør afsondres fra samme, og være under hensigtsvarende Bevogtning, til Cuur forsaavidt det er muligt at bringe dem tilbage til Forstandens Brug, og til Forsørgelse naar Cuur ikke kan hjelpe. Af disse er der nu 73. b) Almisselemmer med ulægelige Sygdomme, saasom Slag, Kræft o. desl. hvilke ligeledes bør afsondres og gives Underhold af det Offentlige. Deres Antal er nu 274.

4 c) Veneriske eller med ondartet Udsigt beladte Patienter, hvis Helbredelse er vigtig baadefor dem selv, og for andre, som ellers ved dem kunde smittes. For disse ere nu 174 Pladser. 11 Det var længe indseet, at Sammenblandingen i een Stiftelse eller under eet Tag for Saa forskjellige Classer var upassende og uhensigtsmæssig. Det var derfor ved kongelige Resolutioner befalet, at den i det Foregaaende ommeldte særskilte Bygning for Afsindige skulde opføres, og denne ikke indeholde andre end denne Classe. Men da Overslaget paa Bekostningen løb op til circa 160,000 Rdlr., og vilde vist, efter de seners Tiders Priser paa Materialier og Arbeidsløn, have steget til 200,000 Rdl., havde man holdt tilbage med at forelægge det til allerhøieste Bedømmelse, indtil enten Priserne bleve lættere, eller flere Udveie til Bekostningen kunde, om muligt, udfindes. Til lykke er denne kostbare Bygning ikke bleven opført. Arbeidet derpaa vilde have været forgjeves, og de Midler været optagne, som nu kunne anvendes. Det var ligeledes indseet, at, efter den større Udbredelse af den veneriske Smitte, og det forøgede Antal af Patienter af dette Slags, hvilke Hovedstaden afgiver, vilde det være bedre at have dem i særskilt Sygehuus for sig eller i Forbindelse med et andet Sygehuus, end at lade dem blive i Forbindelse med et Hospital for Almisselemmer, Men da nu Forbindelsen eengang var bleven til 12 imellem St. Hans's i den seenere Tid meget udvidede og forbedrede Syge-Hospital og dets Lemmehuus, havde man troet, at det for det første derved kunde forblive, naar de Afsindige og Tossede afsondredes fra Stiftelsens nuværende Bygninger. Hvad Almisselemmerne angaaer, da havde man fundet, at disse enten kunde udgjøre et Selskab for sig, og deres Antal forøges, eller og være i Forbindelse med Stiftelsen for Afsindige, dog saaledes at hver Classe havde sin særskilte Bygning i saadan Nærhed af hinanden, at de stode under een Opsigt og een Oeconomie. Samtlige disse Bemærkninger maatte paa ny komme under Overveielse nu da der handledes om en Hovedforandring i Henseende til Bolig, og nu antog Directionen som Grundsætninger: a) at de veneriske Patienter burde frastilles fra Hospitalet og gives Sygehuus for sig, eller indlemmes i et andet allerede værende Sygehuus. b) at de Afsindige burde ligeledes have deres Boepælsleiligheder for sig; men at med samme kunde forbindes, under fælles Oecomie, og tildeels fælles Bestyrelse, dog i særskilte Bygninger, en Indretning for 13 Almisselemmer især af den Classe som de, Hospitalet nu har. Dette forudsat gik man over til det Spørgsmaal: om man nu helst skulde søge Lejlighederne for St. Hans Hospitals nuværende Personale i Staden og inden dens Volde, eller i Nærheden af samme, eller ude i Landet i en vis Frastand fra Staden. Directionen blev af den Formening: at for de veneriske Patienter burde Sygehuset være enten i Staden eller meget nær samme. Der er idelig Tilgang og Afgang til og fra disse Sygestuer. Patienterne ere, naar de melde sig, undertiden saa svage, at de ikke vel kunne transporteres; og for unge Læger som opholde sig i Hovedstaden, og som siden fordeles til Embeder omkring i Landet, hvor veneriske Patienter kunne falde under deres Hænder, er det gavnligt, at have Adgang til en Stiftelse, hvor de kunne lære den rette Behandling, ligesom de ved Fødselsstiftelsen have Adgang til practisk at lære Accouchements-Videnskaben. Derimod fandt man, at Afsindige bedre kunde være uden for Staden paa et afsondret Sted, hvor der er Rolighed og frisk Luft, end i Staden, hvor de forurolige og foruroliges, og hvor den indspærrede Luft selv kan lægge nogen Hin- 14 dring i Veien for deres Helbredelse eller deres Beroligelse.

5 Ligeledes at de incurable Almisselemmer, som hidtil have været og ere i St. Hans Hospital, ligesom og andre deres Lige, der nu maae indlægges i det almindelige Hospital, eller ligge i Staden som exspecterende Hospitalslemmer, kunde bedre være uden for Staden end i Staden; thi det kan aldrig af mange Aarsager være tilraadeligt at samle flere uarbeidsføre Mennesker i Staden end høist nødvendigt, og hellere derfor, end at drage saadanne Mennesker derind, maatte man søge at forlægge dem og visse andre Næringsløse, som søge Almisse, ud derfra, og da langt hellere i nogen Frastand ud i landet, end nær Staden, i hvilken Nærhed Hospitalet, som i sidste Sommer leed saameget ved Krigsuroligheder, kunde muligen, blev det endog først i den fjerne Fremtid, atter komme i Veien og maatte da atter flytte og lide Til at vælge Sted ude i Landet kom i nærværende Tid ogsaa den Omstændighed i Betragtning: at efter de Ildebrande som Staden ere overgangne, og efter de Bygningsmaader som ved de nye Bygninger ere fulgte, ere Huusleiligheder for Fattige her baade blevne sjeldnere og kostbarere 15 end forhen. Dette trykker ikke alene Almisse-Classen selv, for hvilken Fattigvæsenet nu maa udbetale i Huusleiehjelp omtrent 28,000 Rdlr. aarlig, som er Renten af 700,000 Rdlr., men ogsaa de fattige Haandværks- og andre Familier, som stræbe for at ernære sig selv, men ikke kunne indvinde den kostbare Huusleie, og derfor desto tidligere nedtrykkes til den Armod, som Fattigvæsenet maae gribe under Armene. Denne Uleilighed vilde formildes for Fattige i Almindelighed, og for Haandværks- og andre næringsdrivende Familier i Særdeleshed, naar Concurrencen til de smaa Værrelser her i Staden blev mindre, og dette gav Anledning til den Idee, at anlægge en Fattig-Colonie uden for Staden, hvor baade Huusleilighed og Forplegning kunde være mindre kostbar end i den ved Ildebrande og andre Uheld trykte Hovedstad, og hvorhen man da fra Fattigvæsenets Side kunde ikke allene forlægge ganske afkræftede Almisselemmer, men ogsaa henvise til Boepæl og Arbeide nogle saadanne arbeidsføre Fattige, som enten ikke, eller ikke tilstrækkeligen, kunde finde Arbeide og Næring her i Staden. Ved at bygge saadanne Huuse, som de fleste endog velhavende Bondefamilier bruge, nemlig 16 med Leervægge, Leergulve og Straatage, kunde man vist skaffe Huusleiligheder for Fattige med langt ringere Bekostning end her i Staden. Til Arbeidsføre kunde gives Fortjeneste ved Jordarbeide om Sommeren, og ved Spinden, Væven o. desl. om Vinteren. Ogsaa Brændsel kunde, naar Stedet valgtes derefter, erholdes for Hospitalet og for Colonien, naar en saadan dermed efterhaanden kunde forbindes, til lettere Kjøb end nu, og derved spares. End videre kunde man der muligen gjøre Indretning for, og give Jordarbejde til, saadanne Fattige som betle her i Staden, og dermed formindske Antallet af dem som nu inddømmes i Forbedringshuset. Men dog var Udvidelsen til et Slags Colonie ikke noget der skulde eller kunde iværksættes strax ved Hospitalets Flytning. Kun efterhaanden kunde dette skee, og efter Plan, hvorom nærmere blev at overlægge. For først maatte Hospitalet for Afsindige og for afkræftede Almisselemmer være Hovedsagen. Efter disse Betragtninger antog Directionen med fuld Overbeviisning, at, naar St. Hans Hospital nu skulde flyttes, det da var rigtigst i Princip, at forlægge de veneriske Patienter til Staden selv eller nær ved samme, og derimod at udsee for dets Afsindige og dets øvrige Lemmer et sikkert og roligt Sted ude i Landet. 17 Til saadant Locale fandt man at intet kunde bedre passende, letteligere erholdeligt, og snarere lediggjort, end en Hovedgaard paa Landet, som eiedes af een Familie, som Bønderne vare adskilte fra, og som havde endnu sine store Bygninger og sine Hovedgaards-Jorder, alle, eller for størstedelen, tilbage. Som nødvendige Egenskaber for et saadant Sted bestemte man, at det maatte have: a) Stor Masse af Bygninger, som strax kunde

6 bruges som de vare, eller som, forsaavidt Ombygning var fornøden, indeholdt en Mængde af gode Materialier til Ombygningen. b) Gode Jorder og overflødigt Tørveskjer, eller egen Skov, eller andre Skove i Nærheden, hvorfra Brænde til lettere Priis end her i Staden kunde erholdes. c) At dertil var god Vei, saa langt muligt Landevei. d) At der var godt Vand og sund Luft. e) At Eieren vilde fratræde strax jo før jo hellere. f) At Stedet laae jo nærmere jo Kjerere en anden Kjøbstad end Kjøbenhavn, paa det at man i al Fald, og saalænge det fandtes 18 tjenligt, kunde ved Accordter faae Brød, Kjød, Øll og andre Fødemidler og Ting, som fra Kjøbstæd maatte behøves. Efter Undersøgning og indhentede Efterretninger om Steder af saadan Beskaffenhed, fandt man Bidstrupgaards Hovedgaard, som forhen har til hørt Staden, men i den senere Tid er solgt derfra, efter at alt Bøndergodset er forbeholdt Staden, beqvemmest, fordi der forener sig det meste, om ikke alt, det man fordrede. Gaarden ligger 1/4 Miil fra Roeskilde, ved Siden af Roeskilde Fjord, 41/4 Miil fra Kjøbenhavn. Den har gode Jorder, 647 Tdl. land, overflødigt Tørveskjer, Skove i Nærheden, Fiskene i Roeskilde Fjord; den ligger sundt og har ypperligt Vand. Dens Bygninger vare: a) en Hovedbygning, nyligen opfort, lang 51 Alen, breed 20 Alen. Denne ligger særskilt paa en Banke, hvor Sidefløie for de meest Urolige blandt de Afsindige kunde tilføies, da disse Vaaninger fordre andre Indretninger og Beqvemmeligheder end noget andet Huus har. b) en Meierie-Bygning, lang 63 Alen, breed 151/4 Alen, for størstedeelen Grundmuur. 19 c) en Forvalter- eller Forpagterbygning, lang 68 Alen, bred 121/2 Alen, for en stor Deel ny Bindingsværk. d) en Staldbygning, lang 99 Alen, breed 121/2 Alen; ny Bindingsværk, let at indrette til Fattigvaaning. e) en ny Lade, Grundmur, lang 57 Alen, breed 20 Alen; kan ligeledes indrettes, f) en ældre lade, som indeholder en stor Mængde Tømmer, som til anden Bygning kan anvendes, lang 116 Alen, breed 20 Alen. g) en Qvægstald, lang 135 Alen, breed 111/4 Alen. h) paa en udlagt Parcel en ladebygning, bygt i sidste Sommer; lang 64 Alen, breed 11 1/2 Alen. i) paa Gaardens Jord Huse for fire Familier. Bygningerne ere assurerede i Brandcassen for 27,300 Rdlr.: Jorderne ere ved lovlig og eedeligen afhjemlet Syns- og Taxationsforretning d. d. 5 May l806, foretagne af Hr. Birkedommer Nørager og Hr. Landvæsens-Commissair Müller, taxerede efter Loddernes forskjellige Beskaffenhed, fra 100 til 225 Rdlr. á Tønde Land, i alt 20 til 104,212 Rdlr. 48 sk: de 4 Huse paa Gaardens Grund til 1700 Rdlr.t altsaa den hele Taxations-Sum for Bygninger og Jorder 133,212 Rdlr. 48 sk. Den nedlagte Sæd hvis Afgrøde indhøstes i Aar er:

7 Hvede 42 tdr. Rug 18 - Byg 58 - Havre 74 - Bælgsæd 18 - Kartofler Tdr. Med Gaarden Besætning af 120 Kiør 24 Heste, complet Meierie- og Agerdyrknings-Inventarium, hvoriblandt Tærskemaskine, Hakkelse maskine o. s. v., samt en betydelig Deel nyt Tømmer, indkjøbt til den udseete Parcelbygning, Sædekornet, Besætnng og Inventarium blev efter billig Taxation anslaaet til circa 10,000 Rdlr. Ved Underhandling og Mellemhandling lod Gaardens Eier, som har betydeligt Jordegods andensteds, og derfor i al Fald ikke kunde blive forlegen for Bopæl, sig bestemme til at ville overdrage Eiendommen til St. Hans Hospital som 21 offentlig Stiftelse, og at fratræde strax, imod at ham fra Hospitalet betaledes den samme Sum, som han ved Skjøde, fremlagt for Directionen, har beviist at han selv har givet for 2 Aar siden som var 95,000 Rdlr., tillagt den Sum, han i sin Eiendoms Tid har anvendt til vedvarende Forbedring paa Jord og Bygning, hvilken Sum han anslog til 3 á 4000 Rdlr.; saa at Kjøbesummen for Gaard, nedlagt Sæd, Besætning og Inventarium blev i rund Sum henved 100,000 Rdlr. Det maa herved anmærkes: at paa Ejendommen, hvis Jorder ere fri Hovedgaards Taxt, hæfter derimod en Staden Kjøbenhavn forbeholdt aarlig Canon af 1000 Rdlr., men ansloges denne endog til Rente, svarede den til Capital 25,000 Rdlr., og altsaa kunde Eiendommen beregnes til at koste 125,000 Rdlr., hvorimod dens Værdie efter Taxation for Gaardens Bygninger Rdlr. Huse 1700 Jorder , 48 sk Besætning Rdlr. 48 sk. Saaledes erholdt altsaa Directionen Udsigt til for en rimelig Priis, at kunne erholde tilkjøbs 22 en Eiendom, saadan som den kunde ønske samme, og til fuld Disposition strax ved Kjøbets Slutning. Denne og samtlige øvrige foranførte Omstændigheder androg Directionen under 5 May d. A. for det Kongelige danske Cancellie, hvorfra den under 21 Maj modtog følgende Skrivelse: Den Kongelige Direction for Kjøbenhavns Fattigvæsen har under 5 May sidstleden meddeelt dette Collegium dens Betænkning om, hvorledes Hans Majestæts allerhøieste Befaling, angaaende St. Hans Hospitals Lemmers Forflyttelse, formedelst de Forandringer der skal foretages ved Kjøbenhavns Fortification, og Hospitalets dermed forbundne Nedbrydelse, paa den hurtigste og meest passende Maade kunde efterkommes, samt angaaende Kjøbet af en Bygning, hvori Hospitalets lemmer kunne indlægges. Da Cancelliet har fundet velbemeldte Directions Forslag, saavel med Hensyn til Kjøbet af Bidstrupgaard, og den for samme bestemte Priis, som i Henseende til den foreslaaede Afsondring af de veneriske Patienter fra Hospitalet saavel udarbeidet og de derfor talende Grunde saa nøiagtigen udviklede, at man ikke har kunnet andet end være aldeles enig med de af Direktionen gjorte Indstil- 23

8 linger, saa har dette Collegium i Overensstemmelse dermed allerunderdanigst foredraget Hans Majestæt denne Sag; hvorpaa det under 19 May sidstleden har behaget Allerhøistsamme allernaadigst at resolvere saaledes: Vi ville allernaadigst have Directionen for Kjøbenhavns Fattigvæsen authoriseret til at kiøbe Bidstrups Hovedgaard for en Sum af henved 100,000 Rdlr. til Brug for St. Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse; hvornæst bemeldte Direction kan indkomme med nærmere allerunderdanigst Forslag til: a) De veneriske Patienters Afsondring fra Stiftelsens øvrige Lemmer, og hines Anbringelse her i Staden eller i Nærheden af samme, b) Indretningen af Bidstrup-Gaard for de Afsindige samt Almisselemmerne, efter derom at have confereret med Commissionen for St. Hans Hospitals ny Bygning, c) Anlæg af Bolig m. v. for flere af Stadens Fattige naar saadant efter Tid og Omstændigheder kan skee. Vi ville derhos allernaadigst bevilge, at Bidstrups Hovedgaard, saalænge den til ovennævnte Stiftelse bruges, maa nyde. Frihed for Ind- 24 qvartering, Rytterhestes Hold, samt for Skatters og Afgivters Udredelse af de Bygninger og Jorder, som anvendes til Stiftelsens eget Brug. Endelig ville Vi og understøtte Hospitalets Flytning ved dertil at forunde Befordring ved Artillerie-Heste, eller anden fri Befordring efter Omstændighederne, og Directionens nærmere Forslag. Denne allerhøieste Resolution skulde Cancelliet herved tjenstligst tilmelde den Kongelige Direction for Københavns Fattigvæsen til behagelig Efterretning. Det er altsaa Nødvendighed der har foranlediget, og Hans Majestæts, Kongens, Befalinger der have afgjort, at St. Hans Hospital flyttes, og at det forlægges til en landligere og roligere Egn, end den, hvor det i den seneste Tid, formedelst, dets Nærhed ved Stadens Fæstningsværker, har havt saa stort et Uheld. Da Hospitalet i sin Tid flyttedes fra den gamle forfaldne saakaldte Pesthuusbygning ved Kalleboedstrand til Krigs-Hospitals Ladegaarden vandt det allerede meget. End flere Fordele kunne ved dets nye Flytning nu vindes. Disse Fordele, til hvilke Udsigter aabne sig, ere især følgende: 25 I. De veneriske Patienter afsondres fra Hospitalet. Dette kan ikke andet end være til Gavn for dem, for Hospitalet og for det Almindelige. Det Slags Patienters Cuur, der i lang Tid var anseet som en Bisag ved en Indretning, der havde andre Hoved-Øjemed, men siden dog er der behandlet med meer Opmærksomhed, kan nu blive Hovedgjenstanden for een eller flere Læger, som især kunne og ville beskæftige sig med denne Sygdom, istedet for at St. Hans Hospitals Læge har maattet dele sin Opmærksomhed imellem Cuur og Behandling af Veneriske og Afsindige, hvilke tvende Classers Cuur-Methode er saa aldeles forskjællig, og kan fordre hver for sig særegne Studier og Iagttagelser. Hospitalet er særdeles tjent med den Simplification i sine Indretninger, naar dets Personale faaer kun tvende Classer, istedet for at det hidtil har havt tre, om endog Antallet i de tvende tilbageblivende Classer bliver mærkeligen forøget. Det Almindelige, for hvis Betryggelse imod en Smitte, der svækker og udmarver hele Slægter, ikke noksom kan sørges, vinder ved enhver Indretning, 26 hvor Medicinal-Pleien er ordnet for denne Sygdom alene eller især, og hvor unge Læger, som siden ansættes i Statens forskjellige Dele, kunne vinde practisk Kundskab i Sygdommens Behandling, hvilket ikke, efter St. Hans

9 Hospitals Beliggenhed og indskrænkede Huusleiligheder, har kunnet skee hidindtil. At paa denne Sag nu meer end forhen haves besynderlig Opmærksomhed, ogsaa med Hensyn til Provindserne: dertil give Omstændigheder, som ligge i Tidernes og Tingenes Gang, en ny Anledning. Hvorledes en ny Indretning i den Henseende ordnes, dertil skal efter Hans Majestæts Befaling nærmere Forslag afgives. For de Afsindige og Vanvittige, hvis sørgelige Lod det blev at maatte afsondres fra Familie- og Borgerselskab, for stedse eller for en Tid at bevogtes, og for hvis Helbredelse, eller blideste Forsørgelse, det paaligger deres lykkeligere Medmennesker paa muligste Maade at sørge, tilbyder Bidstrupgaard et af de behageligste og sundeste Opholdssteder, som for dem kunde udfin-des. Paa en ophøiet Banke, i den frieste 27 og reneste Luft, beskyttet fra Nord- og Vestsiden ved skyggende Træer, staaer allerede et nybygt Vaaningshuus, som med liden Forandring kan blive til Bolig for de mindre Urolige, og har anstændige, lyse og smukke Kammere, endogsaa for Personer, som i deres forhenværende Stilling have været vante til de beqvemmeligere Vaaninger. Paa Banken er en viid Plads til Sidebygninger for de Urolige, hvilke ville blive opførte med Hensyn til den Betryggelse, som udfordres, og tillige til al den Beqvemmelighed som kan gives. Neden om Banken ere eller kunne blive skjønne beskyggede Spadseregange og Bevægelsespladser. I Nærheden er Lejlighed baade for Ferskvands- og Strandvands-Bade. Denne Bolig ligger afsondret fra de øvrige Bygninger, som ere bestemte for Almisselemmer, dog ikke i større Afstand end at begge Indretninger kunne staae under fælles Oeco(no)mie Regnskabsføring o. desl. Til Bespiisningen kan Gaardens Produkter, hvad enten Avlingen drives for Regning eller ved Forpagtning, afgive gode og sunde Fødemidler fra. første Haand, af hvilke man 28 fornemmelig maae sætte Priis paa den gode ubeblandede Mælk, især til Sommer-Føde. Ogsaa kunne Have-Urter der gives i Mængde, ved blot at dyrkes. Hvad Medicinal-Pleien og de Afsindiges eller Vanvittiges Behandling angaaer, da maa det ansees som afgjort, at, naar den Læge, som forestaaer samme, kan indskrænke sin Opmærksomhed og sine Iagttagelser til denne Classe af Syge etter Sindssvage alene, uden, saaledes som hidtil i St. Hans Hospital, at dele sin Omhu ogsaa til en anden Classe af et ganske forskjelligt Slags Patienter, og naar han har Tid og Roe til blot at studere hvad som vedkommer Afsindiges og Vanvittiges Cuur og Behandling, da vil han deri kunne bringe det videre end ellers, og altsaa desto flere kunne helbredes, forsaavidt de ere helbredelige, eller lindres i deres haarde Skjebne naar Helbredelse ikke er mulig. Men det er ikke nok at den, som paa Stedet har øverste Opsyn over Afsindige og Vanvittige, selv har Duelighed og Lyst til at forestaae denne Post, han behøver sædelige og. velskikkede Paapassere, som 29 han til Opsynet og Pleien kan fordeele, og sætte lid til. Det har været og er særdeles vanskeligt, i St. Hans Hospitals nuværende Forfatning, at faae saadanne Personer, Og at beholde dem naar man fandt dem skikkede. Det maatte, efter Hospitalets Leiligheder, være ugifte Folk eller ogsaa de maatte have deres Koner og Børn uden for Hospitalet, og da sædvanligst her i Staden. Dette har havt og har Uleiligheder, hvilke kunne forebygges ved den ny Indretning. Man vil blive istand til, der at anlægge smaae Huse i Nærheden af de Afsindiges Vaaninger, og til ethvert af disse Huuse at henligge Haveplads og nogen Jord til Græsning og Foder for en Koe, til Kartoffel-Avl o. desl. En

10 saadan Bopæl, tillagt den faste Løn, som Hospitalet giver, vil sætte en Huusfader istand til der at leve i ordnet Huusstand, og følgeligen hæfte ham saaledes til hans Bolig og Tjeneste, at man kan være desto sikkrere paa at beholde ham, naar man er fornøiet med ham. Med Udsigten til saaledes at forbedre de ynkværdige Afsindiges og Vanvittiges 30 Kaar, forbindes endnu en anden, denne nemlig: at man kan udvide Indretningen, til flere Personer, Hidtil var den Afdeling af St. Hans Hospital, som husede Afsindige, egentlig kun for Staden Kjøbenhavn, Herefter kan den blive tillige i det mindste for hele Sjælland, naar derfra bidrages til Omkostningerne, hvorom allerede fra nogle Steder er søgt, og hvortil nu gives Leilighed. Hvad som Hospitalets Afsindige og Vanvittige under den nye Indretning kunde vinde ved landlig smuk Egn, ved gode Fødemidler fra første Haand, ved sund Luft og ved godt Vand til Drik og til Badning: dette vil ogsaa kunne komme Hospitalets Almisselemmer, som udgjøre den anden Classe af dets Personale, tilgode. Af saadanne har Hospitalet, som i det Foregaaende meldt, for nærværende Tid 274. Forøger man disses Antal endog kun med ligesaa mange som der nu ere Pladser for veneriske Patienter, altsaa med 174, hvilket uden Vanskelighed kan skee naar de Veneriske ere frasondrede, da bliver Antallet 448, eller med rundt Tal 450. Alle ere de for- 31 medelst Svækkelse eller Sygdomme Gjenstande for offentlig Forsorg. De fleste faae Forsørgelse i afsondret Vaaning, fordi de ved epileptiske Sygdomme, Kræftsaar o. s. v. kunde i det daglige Liv ængste andre; men mange blandt dem ere dog derhos unge og arbeidsføre, ligesom adskillige af de Vanvittige. Naar nu disse kunne om Sommeren beskjæftiges med Jordarbeide efter deres Kræfter og derved tilvirke Producter til desto bedre Forplegning, da vinder man derved, baade at deres Helbred og Kræfter forfriskes, og at deres bedre Forplegning, formedelst det Arbeide hvortil de bruges, gjøres mindre kostbart. Om Vinteren kunne de beskjæftiges med andet Industrie-Arbeide, som efter deres Evner kunde afvexle, og hvortil Stedet selv kunde frembringe visse raae Materialier, saasom af Hør og Hamp til Lærreder, Pilequiste og Halm til Kurveflætninger og desl.; til hvilke Arbeider de saa meget stadigere kunne henvende sig, som de ikke da, saaledes som nu, kunne tragte efter ideligen at gaae til Byen, hvorom de nu hver Øieblik anholde. 32 Ved at nævne Hør og Hamp som raae Product til Forarbeidning ved Hospitalet ledes man til at bemærke, at aarligen maa Fattigvæsenet indkjøbe af disse Vare for omtrent 5000 Rdlr. for at beskæftige dets Fattige med Spind, og for at tilveiebringe saa meget muligt Linned til Brug og Beklædning for dets Lemmer i Hospitalerne og i Byen, Al denne Hør og Hamp kommer nu fra Udlandet, hvor Fattigvæsenet altsaa betaler de Arbeidere, som frembringe disse Vare, og som oparbeide dem til Handelsvare. I en lang Rad af Aar har det kongelige Land-Huusholdnings-Selskab, understøttet af Hs. Majestæt Kongen, søgt at bringe Hør- og Hampeavlen i udvidet Drivt her i Riget. Noget er derved udrettet, men ikke nær saameget, som er ønsket, for endnu i klækkeligere Grad at formindske Indførselen fra og Penge-Udførselen til Udlandet. Sagkyndige have bemærket, og med megen Grund, at denne vigtige Avl ikke kan ventes noksom udvidet, naar Landmændene, hver for sig, ikke alene skulle saae og indavle Hør og Hamp, men ogsaa, hver for sig, give den igjennem alle Behandlings- 33

11 Grader den Tilberedning, som udfordres, for at bringe den til at blive Handelsvare; men at dette vilde bedre opnaaes, naar hist og her i Landet vare Anlæg, som med nogen egen Dyrkning af Hør og Hamp forbandt Indretninger og Maskinerier, hvor Hørren og Hampen kunde modtages naar den i Høsttiden er oprykket, og da betales til landmanden, samt derefter endvidere tilberedes, til hvilken Tilberedning han formedelst andet Jordarbeide hverken har Tid eller Leilighed, om han endog dertil havde Kundskab. Et saadant Anlæg lader sig beqvemmeligen indrette ved Bidstrupgaard. Der ere Jorder i Mængde, hvorpaa at dyrke ogsaa Hør og Hamp til Afvexling. Der kan bygges, paa den sparsommelige Maade som Bøndervaaninger indrettes, Huse til Opbevaring og Tilberedning, ikke allene af den Hør og Hamp, som Gaarden selv kan frembringe, men endogsaa af den som landboer i Omegnen formodentligen kunne opmuntres til at dyrke, naar de kunne sælge den fordeelagtigen i dens raaeste Tilstand. Hænder til Bearbeidningen kan Hospitalet ikke mangle, 34 da det altid kan forøge sit Antal af Fattige her fra Staden, og nyttigere kunne disse Hænder ikke beskæftiges. Heller ikke kan der mangle Afsætning, naar Fattigvæsenet selv behøver saa meget som i det Foregaaende er ommeldt; og kunde da nogen mærkelig Deel spares af den Arbeidsløn, som nu for Hør og Hamp betales til Fremmede, og denne Deel indvindes for Landet og for de herværende Fattige selv, da vilde den paa saa nyttigt et Anlæg anvendte Umage være vel anvendt. Ogsaa til Lærreds Vævning for Fattigvæsenet gaves lejlighed ved Bidstrupgaard, naar man der for fattige Vævere vilde oprette smaae Huse med Tillæg af Jord; og til Blegning saavel af nye Lærreder, som af det Linned, der bruges til Hospitalerne, hvilken nu af Fattigvæsenet maa dyrt betales, kan ikke være bedre Leilighed end der, hvor rindende Vand løber Gaardens Bygninger tæt forbi, og hvor betydelig Strækning af Plads til Blegning kan blive anvendt uden at savnes. 5 Endnu en anden Industrie-Green som ved Stiftelsen, efter at den er forlagt til Bid- 35 strupgaard kan drives, man troer med Held, og til Besparelse, først og fornemmelig for Fattigvæsenet selv, og siden for Landet, er Dyrkning og Indsamling af de medicinske Urter, som henhøre til vort Clima. Det er bekjendt, at en stor Deel af disse Urter forskrives fra Udlandet. Det er ogsaa vitterligt, at endeel af dem ere vildtvoxende, som behøve kun at indsamles, og at en simpel Dyrkningsmaade frembringer andre. Ogsaa ved at indsamle og dyrke saadanne Urter kunne altsaa Fattige beskæftiges, især en Egn, der, som den omkring Roeskilde, er, ogsaa i botanisk Henseende, al Opmærksomhed værd. Kunde altsaa ved saadanne Urters Indsamling og Dyrkning noget ikke ubetydeligt vindes for Stiftelsen, hvortil der er megen Sandsynlighed, da vilde dette være et Bidrag til at bøde paa de betydelige Bekostninger, som Fattigvæsenets Medicinalvæsen nu aarlig medtager. Men End større kan Besparelsen blive for Stiftelsen paa de tvende Nødvendigheds-Artikler, Brænde og Halm. Af Brænde har den forbrugt i de senere Aar, aarlig, circa 250 Favne af Halm til Sen- C ge og Sengemadratser omtrent 2500 Rdlr. Bekostningen herpaa under nuværende Priser lader sig let beregne, men af Fattigvæsenet vanskeligen udrede. Derimod kan Bidstrupgaards Tørvemoser afgive al den Brændsel Stiftelsen behøver, blot mod Arbeidslønnen for at grave eller sammentræde Tørve-Massen, til hvilken Gravning og Sammentrædning adskillige af Stiftelsens Fattige selv kunne bruges, ligeledes kunne Gaardens Marker afgive

12 den fornødne Halm til langt mindre Bekostning end naar Halmen saaledes som nu maa kjøbes af Landboer i Omegnen af Kjøbenhavn Til denne Besparelse kommer en anden endnu vigtigere. Det er allerede i det Foregaaende anført, at den Bygning som skulde have været opført for Afsindige og Vanvittige paa Hospitalets nuværende Grund vilde have kostet omtrent 200,000 Rdlr. at opføre i denne Tid. Lægger man hertil den gamle men i den senere Tid meget udvidede Hospitalsbygnings Værdie, der er ansat ved Assurance-Taxation til 68,000 Rdlr., udkommer en Bygningssum af 268,000 Rdlr., hvis aarlige Rente á 4 pcento er 10,720 Rdlr. Derimod koster Bidstrupgaard med samtlige dens Bygninger, Jorder og Besætning, 100,000 Rdlr. Anvendes derpaa ved ny Bygning og Indretning for et lige Antal Personer som det Hospitalet nu har, alt hvad som udkommer af Hospitalets nuværende Bygning, hvilket man anslaaer til en Sum, lige med Assurance-Summen, koster den nye Indretning i alt Rdlr., hvoraf Renten er 6,720 Rdlr., og her er endnu den mærkelige Forskjæl, at til Hjelp til Rentesummen haves ved det gamle Hospital ikkun Productet af 6 Tdr. land, naar derimod ved det nye faaes Productet af 647 Tdr. Land, Dyrknings-Omkostninger og Jordafgifter fradragne. Af hvilket Værd dette Product aarligen kan blive, ville kyndige Landmænd bedst kunne bedømme efter det som i det Foregaaende,er anført om Udsæd, Besætning o. s. v. Man vil her alene tiløie: at i den afvigte Junii Maaned har Indtægten af Mælk og Smør, solgt fra Bidstrupgaard til Kjøbenhavn, været 596 Rd., og at i samme Tid er der gravet imellem 500 og 609 Læs Tørv. 38 Alt dette betragtet haves den meest grundede Anledning til at formode, at Hospitalet og dets lemmer, hvortil man for først regner et lige Antal med det som der hidtil har nydt Ophold og Pleie, vil ved Forflytningen vinde betydeligt. Men ikke Hospitalet allene, ogsaa Fattigvæsenet i Almindelighed, kan have Gavn af Forandringen; thi naar først er sørget for et Antal, lige med det som Hospitalet nu har, hvilket er Forandringens Hoved-Øiemed, da kan man ved den Leilighed, som Bidstrupgaards vidt udstrakte Grunde frembyde til nye lidet bekostelige Bygninger, og ved den Afvexling af Jord- og Fabrik-Arbeide, som der kan gives, kunne komme det almindelige Fattigvæsen til Hjelp, og derfra modtage deels flere afkræftede hjelpeløse Mennesker, som nu udsees til Hospitals-Pleie, men ikke kunne nyde den i rette Tid formedelst Mangel af Plads, deels saadanne Arbeidsføre, som nu søge Fattigvæsenet, under Foregivende, at de ikke her kunne ernære sig ved Arbeide, og endelig Pleiebørn, hvoraf Fattigvæsenet nu har 708 under dets Forsorg, hvilke man ofte er forlegen for at faae udsatte for Betaling til gode PleieForældre, og hvilke man i Almindelighed hellere maatte see opfostrede i sund Luft og rummelig Vaaning paa Landet, end indsluttede i snevre usunde Rum her i Staden. 39 Dette er og det andet Øiemeed, som ved Kjøbet af saa stor en Eiendom er tilsigtet, og af Hans Majest. med allernaadigst Bifald anseet. Jo mere det efterhaanden kan opnaaes, jo mere kunne gamle afkræftede Fattige nyde fuld og sikker Forsørgelse i det forflyttede og udvidede Hospital, jo lættere kan man tilbyde Arbeide til de Arbeidsføre, som nu, med eller uden Grund, klage over Mangel paa samme, jo friere Valg har man, naar der er Spørgsmaal om Pleiebørn at udsætte, jo mere kan man skille Staden ved Betlere, uden at indslutte dem i Forbedringshuus, hvilket mange af saadanne neppe forlade førend de uleilige med deres Betlen paa ny, fordi Betlerie er bleven dem til Vane, og fordi de dertil her i Staden finde den beqvemme Leilighed, som de i 4 1/4 Miils Afstand ville savne.

13 Overalt er det en Bemærkning, som fortjener Opmærksomhed, at til Kjøbenhavn søger aarligen deels fra Rigernes Provindser selv, deels fra Udlandet, et betydeligt Antal unge Folk, for her at finde Næring og Tjeneste. Af disse blive mange efterhaanden, deels ved Sygdomme, deels ved Vanheld, deels ved Uordener, tidligen eller sildigen afkræftede, og søge Fattigvæsenet tilligemed lige saadanne af Kjøbenhavns Indfødte selv. Man har 40 nyligen beregnet Forholdet imellem de Fattigvæsenets Almisselemmer, som ere fødte i Kjøbenhavn, og de som ere hidkomne fra Steder uden for Staden, og man fandt da Forholdet saadant. a. fødte i Kjøbenhavn 3305 b. fødte udenfor Kjøbenhavn: i Sjelland og paa Bornholm 1614 i Fyen 247 i Lolland og Langeland 71 i Falster 18 i Jylland 798 i Hertugdømmene 243 i Norge 345 i Sverrig 451 i Tydskland, og nogle Enkelte i andre udenrigske Lande og herunder ere dog ikke indbefattede de allerede indkomne Hospitalslemmer i Almindelig-Hospital, St. Hans Hospital, Vartov og flere af Fattigvæsenets Pleiestiftelser. Det er, og vil end mere blive, for Staden høist vanskeligt at skaffe Huusleilighed til taalelig Priis for de Afkræftede, ogsaa af det Folketal, som 41 aarligen andensteds fra hidkommer, og det var derfor ønskeligt, at Veie kunde aabnes til aarligen at afgive nogle saadanne fra Staden. Dertil frembyder Forandringen med St. Hans Hospital en Leilighed, og gavnligt kan det blive for Staden, naar den benyttes. Der er imidlertid neppe nogen ny vidtomfattende Indretning, af hvilket Slags den end er, som jo, naar den fra alle Sider betragtes, kan, i det mindste i visse enkelte dens Dele, fremkalde Tvivl og Betænkeligheder. De som have mødt ved denne Leilighed kunne især indbefattes under følgende Spørgsmaale: om et vidtløftigt Jordbrug i 4 Miles Afstand fra Staden kan oversees af Fattigvæsenets Direction her i Staden? om Stiftelsen selv ikke fjærnes for langt bort fra Over-Opsynet? om Transporten af Afsindige og af afkræftede Hospitalslemmer ikke er alt for vanskelig? om ikke nogle af de Legater, som af Private ere givne, kunne være Flytningen imod? om det ikke var haardt for de Fattige, som bortflyttes, at afsondres fra deres Bekjendte og Venner, og for disse at savne Leilighed til at see de Bortflyttede? om det ikke for dem, som ville gjøre Bemærkninger over de Afsindige, især i medicinsk Hensigt, var bedre at Hospitalet laae i 42 Staden, eller ved samme? og endelig: om det ikke kunde svække den offentlige Goddædighed mod Fattige, naar den deres Tilstand, som opvækker Medynk, ikke sees nær ved? Directionen har under dens Forhandlinger, denne Sag angaaende, taget samtlige disse fremstillede Spørgsmaal under Overvejelse, og berørt dem i sin allerunderdanigste Forestilling til Hans Majestæt Kongen, tilligemed de

14 Bemærkninger som derved og derimod kunde gjøres. Og ingen af dem er da fundet af den Vigtighed, at samme kunde opveie imod Fordelene i det Hele, eller gjøre Beslutningen om Hospitalets Forlæggelse til det udseete Sted betænkelig. Jordbruget er vidtløftigt, det er sandt; men man er ikke i Nødvendighed til selv at lade det Heelt eller for endeel drive for Regning. I det første Aar maa det skee, og kan skee, ved at fortsætte samme Drift, med samme Arbejdere, som i de næstforegaaende Aar; men imidlertid fuldføres Bygningerne paa den Jordlod som til Parcelgaard har været udlagt, og som faaer omtrent 3oo Tdr. Land, hvis Product vel skal blive Hospitalet forsikret til dets lemmers Forplegning, men som i al Fald kan blive bortforpagtet under Vilkaar, ved hvilke dette Øiemed opnaaes. Flere 43 mindre Parcelgaarde kunne indrettes, og deres Bestemmelse blive den samme, eller Jorderne indtil videre bortleies. Over-Opsyn umidlerbar nær ved Hospitalet er ikke af uomgjængelig Nødvendighed, naar paalidelige Mænd føre den daglige Bestyrelse paa Stedet. Et overtydende Beviis herom er den militaire fra Kjøbenhavn til Eckernförde forflyttede Pleie-Stiftelse, hvis Bestyrelse af de daglig opsynførende Betjente, i lang Afstand fra Over-Opsynet, fortjener i høi Grad enhver Menneskevens Høiagtelse. Af og til ville dog Directionens Medlemmer kunne finde Leilighed til at besøge Stiftelsen, for at lade sig alt forevis og eftersee hvad de finde fornødent; og ugentligen kunne Rapporter derfra gives. Og skulde Erfaringer vist, at et Overtilsyn i nærmere Forbindelse med Stiftelsen var nødvendigt, da tvivler Directionen ikke om, at i Roeskilde eller dens nærmeste Omegn ville findes Mænd, villige til i saa Henseende at medvirke med Directionen, især naar Stiftelsen, for saavidt Afsindige og Vanvittige angaaer, udvidedes til at kunne i fornødent Fald benyttes ogsaa for saadanne ulykkelige fra Sjelland. Det er ved mange Leiligheder viist, at Velvillie til at virke til Gavn for Trængende og Li 44 dende ikke er indskrænket til Hovedstaden, men udbredet over hele Landet. Transporten her fra Staden anseer man ikke Vanskelig. Afsindige og Vanvittige ere tilførte St. Hans Hospital paa det Sted, hvor det nu ligger, fra alle Danmarks Provindser, fra Hertugdømmene, fra Norge, endog fra de danske vestindiske Øer. Meget lettere kunne de føres fire Mil paa god banet Landevej. En beqvem og hensigsmæssig Vogn kan til saadan Transport blive indrettet. Til Kjørselen imellem Hospitalet og Staden kunne Material-Hestene ved Bidstrup nyttes. Hyppig Transport for Afsindige kan ikke forefalde; thi naar de eengang ere didkomne, maae de der forblive, med mindre de helbredes, i hvilket Fald deres Afsendelse fra Hospitalet ingen Vanskelighed har. Gamle afkræftede Almisselemmer føres letteligen did, og da de der forblive, er deres Transport kun for eengang. For dem som ere saa svage, at de end ikke i god Aarstid kan føres derhen, kan sørges ved Stiftelserne her i Stande. I Henseende til Legaters Anvendelse efter deres Ord og Øiemeed, gjør Forandringen af Stedet ingen Forskjel. Hospitalet og den dermed forbunde Claudi Rossets Stiftelse beholde deres 45 Navn, deres Indretninger, uden anden Forandring end til Forbedring. Ethvert Legats Bestemmelse vil, ogsaa da, blive punctligen iagttaget. Og man er forvisset om, at Legaternes Stiftere have ikke havt Hensigt til Sted, men til Personer og disses Vel. At de Fattige ere i længere Afstand fra Slægt og Venner, maae ikke komme i Betragtning, Naar de nyde offentlig Forsorg, maae de modtage den paa hvilket Sted det Offentlige anviser den. Overalt, dersom Slægt og Venner ville tildele

15 dem noget, vil det være dem let at tilstille dem det, ogsaa i 4 Miles Afstand, og gjør de dem intet got, er det dem til ingen Nytte, at see dem; ligesom og de Fattige til ingen Nytte at sees af dem. Hidtil have Tilfældene været sjeldne eller ingen, da nogen har søgt de Afsindiges Boelig for i gavnende Hensigt at gjøre Iagttagelser. Nysgjerrighed har lokket de Fleste, og med Roe ere de Afsindige bedre tjente end med Nysgjerriges Besøg. Vil nogen desuden studere sig ind i Afsindiges Behandling og Cuurmethode, fordres dertil daglig Omgang med dem, og denne kan kun den eller de have, som staae i fast Tjeneste eller have stadigt Ophold i Stiftelsen. At det skulde svække Goddædigheden imod 46 Fattige og Lidende, at de ikke haves for Øine, har Man ikke Anledning til at formode. Adskillige af St. Hans Hospitals største Velgjørere kjendte Stiftelsen allene af Beskrivelser. De vidste deraf, at i Stiftelsen var Kummer og Nødlidenhed at afhjelpe, og deres ædle Hjerter tilsagde Hjelpen. Det samme tør man haabe for Stiftelsen i Fremtiden. Man griber med Tillid denne Lejlighed for at anbefale den til goddædige Menneskevenners vedvarende Opmærksomhed og Omhu. Af den sande Beskrivelse, vi i det Foregaaende have givet over dens Lemmer, vil enhver skjønne, at, er der nogen, hvis Kaar fortjener Medlidenhed, og opfordrer til lykkeligere Medmenneskers Hjelp og Bistand, da er det de Sindssyge og de afkræftede Almisselemmer, som denne Stiftelse huser og pleier. I lige Grad som ædle Giveres Goddædighed dertil herefter, som hidtil, vil bidrage, kan flere Trængende i Stiftelsen blive optagne, og Pleien der forbedres. Direktionen vil derfor omhyggeligen sørge, og selv Stedet hvortil Stiftelsen flyttes, vil Hertil give Leilighed.

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Hospital i skudlinjen - Sct. Hans Hospital flytter til Roskilde

Hospital i skudlinjen - Sct. Hans Hospital flytter til Roskilde Hospital i skudlinjen - Sct. Hans Hospital flytter til Roskilde Af Anne Dorthe Suderbo I dag ligger Sct. Hans Hospital i skønne skovrige omgivelser ved Roskilde fjord, men i begyndelsen af 1800-tallet

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Tilbud paa. Oversat af Henry Ammitzbøll. Byrådssag 1871-unr-01. Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage. successive i Løbet af Vinteren.

Tilbud paa. Oversat af Henry Ammitzbøll. Byrådssag 1871-unr-01. Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage. successive i Løbet af Vinteren. Byrådssag 1871-unr-01 Tilbud paa Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage successive i Løbet af Vinteren. Pr 1 Potte 1½ Pd Steenolie 19½ sk. Frederikshavn den 22 de Septbr. 1871. I. B. Iisager Til

Læs mere

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige Stortinget 1822 Register: Aall, Jernværkseier, Repræsentant. - Vota for at optage et undelandsk Laan til Udredelse af Gjelden til Danmark I. 162 (votum) II. 230 (tale) [162] I. Hr. Præsident! Blandt de

Læs mere

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014]

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014] 1 Kommercekollegiet Tyske sekretariat Diverse Linned- og Sejlmanufaktur 1773-97 nr 89 1) Niels Rybergs ansøgning 7/11 1786 2) Voelkers efterretning om Køng Fabrik 31/12 1786 Rigsarkivet [Teksterne transskriberet

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE 1 REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE RENDSBORG DEN 14. SEPTEMBER 1807 Vi Christian den Syende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant.

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16 Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. - Bemærkninger angaaende Storthingets Medlemmers Tilstædeværelse under Odelsthingets Forhandlinger... Juli

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven.

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Allerede ved Forordn, af 21de Mai 1845 gjordes betydelige Forandringer

Læs mere

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Justitiarius og øvrige Tilforordnede i den kongelige Landsoverret i Wiborg. Oversigtsbilleder Gjøre vitterligt: at Aar 1851 Mandagen den

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark.

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. 10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. Justits-Min. Rigsdags-Tid, f. 1853, 5te Session. Landsth. Tid. S- 20-22, 30. 35, 1161-96. 1281-1372, 1394-1431. 1434-87, 1493-1571, 1589-1640. 1712-63. Folketh.

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 Register: Votum ang. Fortolkningen af Grundlovens. 75 Litr. i... Marts 151. [151] 14) Efter at have taget den vigtige Sag, som nu er forelagt Storthinget til Afgjørelse,

Læs mere

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark,

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, 25. marts 1791. Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, fornemmelig i Hensigt til Tienestefolk, hvis Rettigheder og Pligter bestemmes nøiagtigen, saavelsom Rettergangsmaaden,

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen

ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ vxi kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen l^c»' op I/s ni UZE!' om opiiavz^ oz bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'izlilis, please consul^

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Forsvar for Hans Christian Hansen

Forsvar for Hans Christian Hansen Forsvar for Hans Christian Hansen Oversigtsbilleder KJØBENHAVNS POLITI Fremlagt i Commissionen den 21/4 68 Politikammeret P.L. Skau d. 24de Marts 1868 Hr Procurator Nellemann bliver herved beskikket til

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark.

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. 25 Mart. 1791 Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. R. kammer p. 56 See Hoverie- Fr. 6 Dec. 1799 og Fr. om Huusbeboeres Pligtsarbeide 30 Jan. 1807 (**).

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v.

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. 23 Febr. 1866 Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. (Indenrigsministeriet). Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts.

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts. Udskrift af Auktionsforretning over Riberhus Ladegårds Jorder samt Fanø, Sønderho og Mandø 1741. (Rigsarkivet. Rentekammeret. Danske Afdeling. 2. Jyske Renteskriverkontor. Journalsager. 1833. Arkivnr.

Læs mere

Christian 9. i Frederikshavn Stadsarkiv

Christian 9. i Frederikshavn Stadsarkiv Christian 9. i Frederikshavn Stadsarkiv Et vaskeægte historisk dokument, autentisk og underskrevet af Europas svigerfar, selveste Christian IX, i det herrens år 1890, er at finde i Stadsarkivets gemmer.

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Philiatriens Fremstilling af DAAREVÆSENETS BEHANDLING den jydske og roeskildske Stænderforsamling.

Philiatriens Fremstilling af DAAREVÆSENETS BEHANDLING den jydske og roeskildske Stænderforsamling. Philiatriens Fremstilling af DAAREVÆSENETS BEHANDLING den jydske og roeskildske Stænderforsamling. Aftrykt af Selskabets Forhandlinger. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri, 1845 Det er charakteristisk for

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

Edward Carstensen. Af Maria Kristiansen

Edward Carstensen. Af Maria Kristiansen Edward Carstensen Af Maria Kristiansen Edward Carstensen (1815-1898) blev den sidste danske guvernør på Guldkysten. Han var en retskaffen mand, der bl.a. gjorde en stor indsats for at bekæmpe den illegale

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Circulaire. Christiania, den 14 de Januar 1832. Fra Den Kongelige Norske Regjerings Finans-, Handels- og Told-Departement.

Circulaire. Christiania, den 14 de Januar 1832. Fra Den Kongelige Norske Regjerings Finans-, Handels- og Told-Departement. . Departementet skulde herved tjenstlig meddele, at Betalingen for Folkebladet bliver for Fremtiden, istedetfor som i Departementets Circulaire til Postcontoiret af 29 de September f.a. fastsat, at erlægge

Læs mere

XX. Anstalter, Stiftelser og Selskaber, hvis Formaal have Interesse for de Sogneraadene underlagte Forhold. *)

XX. Anstalter, Stiftelser og Selskaber, hvis Formaal have Interesse for de Sogneraadene underlagte Forhold. *) XX. Anstalter, Stiftelser og Selskaber, hvis Formaal have Interesse for de Sogneraadene underlagte Forhold. *) *) De i nærværende Afsnit indrykkede Oplysninger om de forskjellige Anstalter m. v. ere for

Læs mere

Historien om Ole Overuhre!

Historien om Ole Overuhre! Historien om Ole Overuhre! Ole Madsen, eller mange steder i kirkebogen for Haderup kaldet Ole Uhr eller Ole Overuhre. Herunder indførslen fra Haderup kirkebog: Her er teksten oversat til noget læsbart:

Læs mere

Octroy for det Vestindiske Kompagnie

Octroy for det Vestindiske Kompagnie 1671 udstedte Christian 5. en aftale mellem Danmark og Det Vestindiske Kompagni: Oktroj: http://www.vgskole.net/prosjekt/slavrute/general/octroi_dk.htm Octroy for det Vestindiske Kompagnie Vi Christian

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Afgangne obelveierog maaler sal. Boe Boiesen

Afgangne obelveierog maaler sal. Boe Boiesen Nyborg Byfoged Skifte 1747-1789. Fol. 219 b. 223 b. Odense Landsarkiv. Afgangne obelveierog maaler sal. Boe Boiesen Anno 1764 dend 27 september indfandt skifte folvalterensig i StelVboet, efter afgangne

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Knuths relation til kongen 27. oktober 1764

Knuths relation til kongen 27. oktober 1764 Knuths relation til kongen 27. oktober 1764 Eggert Christopher Knuth, (1722-76) blev i 1764 udnævnt til Stiftamtmand over Sjællands Stift og dermed Bornholm. I sommeren 1764 rejste han til Bornholm, hvor

Læs mere

Høiestretsadvocat Brock

Høiestretsadvocat Brock Trykt hæfte Modtaget den 2. Decbr 1868. Afsendt d 16. Decbr.? Høiestretsadvocat Brock contra 1) Arrestanten Peder Pedersen Schjødte, 2) Arrestantinden Ane Pedersen, Mads Hansens Enke og 3) Hans Christian

Læs mere

Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne,

Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne, 24. september 1708. Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne, Khavn undtagen, Cancel. p. 37. I de fleste Poster nøiere bestemt og forandret v. begge Regl. f. Landet og Kiøbstederne

Læs mere

A64. Andrae, Poiil Georg. De Dansk-Vestindiske ^er

A64. Andrae, Poiil Georg. De Dansk-Vestindiske ^er F 2136 A64 Andrae, Poiil Georg De Dansk-Vestindiske ^er "^ J/.

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

Læsning 1860erne-70erne

Læsning 1860erne-70erne Læsning 1860erne-70erne Introduktion Retningslinjerne for 1800-tallets undervisning i almueskolen fulgte de tre anordninger, der i 1814 var blevet udstedt for skolesystemerne i købstæder, København og

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse REVISIONSREGULATIV 1. Den sagkyndige revision og revisionens virksomhed I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse antaget Deloitte & Touche Statsautoriseret

Læs mere

Lenvik Sognepræsts Kopibok 1776 1830.

Lenvik Sognepræsts Kopibok 1776 1830. Lenvik Sognepræsts Kopibok 1776 1830. ( Statsarkivet i Tromsø) sd. 535 Skrivelser Embedet vekomende. NB! I min Formands S.T. hr. Proest Schielderups Tid er ialt heranført, men da Bogen ogsaa hertil er

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

en Ordbog over det norske Almuesprog Ivar Aasen

en Ordbog over det norske Almuesprog Ivar Aasen Om en Ordbog over det norske Almuesprog samt en dertil hørende Grammatik af Ivar Aasen Henta frå Det Kongelige Norske Videnskabers-Selskabs Skrifter i det 19de Århundre. Fjerde bind. Throndhjem, 1846-1859.

Læs mere

$ 1. Fundats for Øbjerggaards Hospital.

$ 1. Fundats for Øbjerggaards Hospital. Fundats for Øbjerggaards Hospital. Jeg Niels Ryberg til Frederiksgave og Øbjerggaard, Hans Kongelige Majestæts Konferentsraad, gør hermed vitterligt, at jeghar stiftet og indrettet, ligesom jeg og herved

Læs mere

Skifte Forretning 20/4 1785 efter Afgl. Universitets Gaardmand Lars Jensen i Faxøe

Skifte Forretning 20/4 1785 efter Afgl. Universitets Gaardmand Lars Jensen i Faxøe Kilde: Vallø Lokalhistoriske Arkiv, Hårlev Københavns Universitetsgods i Præstø Amt Skifteprotokol 1755-1818 Film 472 Side 287 Skifte Forretning 20/4 1785 efter Afgl. Universitets Gaardmand Lars Jensen

Læs mere

Indtægt. A. Told- og Consumtions-Indtrader. 650,000 Species. 868,280 Sp. 86,828 Sp. 1,301,400 Rd.D.C. 887,310 Spec.

Indtægt. A. Told- og Consumtions-Indtrader. 650,000 Species. 868,280 Sp. 86,828 Sp. 1,301,400 Rd.D.C. 887,310 Spec. Hans Kongelige Majestæts naadige Propostiton til Norges Riges Storthing, angaaende af Statens aarlige Indtægter og Udgifter for Aarene 1816, 1817 og 1818. Endskjøndt Hans Kongelige Majestæt fuldkommen

Læs mere

Mødet derpaa hævet. H. Christensen A. Winther Jens Chr. Hansen S. Sørensen Mads Jensen

Mødet derpaa hævet. H. Christensen A. Winther Jens Chr. Hansen S. Sørensen Mads Jensen Side 41 A Formue og Leilighed, 6150 Rdlr. Til dette Beløb vedtog Commissionen i Henhold til Vedtægtens 13 at tillægge 313 Rdlr 5 mk 4 sk eller lidt over 5%, altsaa i det hele 6463 Rdlr 5 mk 4 sk. Ved Opsummeringen

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve.

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve. n r*-0 Min Afsked som falneniilieilsiiræsi paa lors belyst navnligt ved tjenstlige Breve. at Rasmus Lund. i^gi ft,! ^gpll ff^ ^^^^^^r- Kolding. Konrad Jørgensens Foilag. Hovedkommission hos Å'arl Sc/tenberg,

Læs mere

1 BREVE FRA DANSKE SKUESPILLERE OG SKUESPILLERINDER den nyere tid dr. ryges selvbiografi emilie wiehes erindringer BREVE FRA DANSKE SKUESPILLERE OG SKUESPILLERINDER den nyere tid. Dr. ryges selvbiografi

Læs mere

Skifte 20/6 1752 efter Gårdmand Peder Nielsen, Vr. Egede:

Skifte 20/6 1752 efter Gårdmand Peder Nielsen, Vr. Egede: Skifte 20/6 1752 efter Gårdmand Peder Nielsen, Vr. Egede: Ao 1752 dend 2 Juni er efter foregaaende holdte Registrerings og Vurderings Forretning saavelsom lovlig skedte Tillysning til Gisselfelt Birke-Ting

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

CATALOG samunc", / anden og sidste Afdeling af Malerier og Tegninger. tilhørende Boet efter afdøde. Landskabsmaler HANS FISCHER, /

CATALOG samunc, / anden og sidste Afdeling af Malerier og Tegninger. tilhørende Boet efter afdøde. Landskabsmaler HANS FISCHER, / D m. 3728. P rivat E ftersyn: T orsdag den 27. October Kl. 11 3. STATENS KUNSTHISTORISKE FOTOGRAFI )\ CATALOG samunc", / f / anden og sidste Afdeling af Malerier og Tegninger tilhørende Boet efter afdøde

Læs mere

Frederiksværkske Etablissement

Frederiksværkske Etablissement Nogle fortællinger betræffende det Frederiksværkske Etablissement i den Tid Sl. Hs. Excellence Generalmajor Classen bestyrede og eiede det, opsatte af Peder Falster Inspecteur ved Frederiksværk Aar 1793.

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist Sakprosatekst Sakprosatekst KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist derfra modtaget en blivende

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier,

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, 15. maj 1747 Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, saavel for dem, som allerede have nedsat sig i Kongens Riger og Lande, som dem, hvilke agte sig derind at begive (*). [Cancell]. p. 159. (*) See

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

FRA FAMILIEARKIVET Breve og optegnelser fra Alvilda Levinsen og Agnete Thorborgs brevgemmer 1856-1903

FRA FAMILIEARKIVET Breve og optegnelser fra Alvilda Levinsen og Agnete Thorborgs brevgemmer 1856-1903 FRA FAMILIEARKIVET I Breve og optegnelser fra Alvilda Levinsen og Agnete Thorborgs brevgemmer 1856-1903 Udskrevet af Karsten Thorborg 1998 Forlovelsesbrev fra en veninde til Alvilda Bøttger i Barrit Præstegaard:

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Særskilte Kvitteringer for Fangens Penge og private Klædningsstykker m.v. vedlægges.

Særskilte Kvitteringer for Fangens Penge og private Klædningsstykker m.v. vedlægges. Albert Simmonds eller Albert Gabriel Simmonds Dom 1869 Oversigtsbilleder Kjöbenhavns Politi Politikammeret d. 26de juli 1872 De övrige Dokumenter medfulgte Fangen til Horsens d 11/3 74 I Henhold til Justitsminsteriets

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

Afhøring Anna Sofie Jensen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 5056)

Afhøring Anna Sofie Jensen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 5056) 1 Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Januar 1904 Afhøring af Anna Sofie Jensen der er mistænkt

Læs mere

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat.

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. Utskrift Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane, 2004, HKL. Nordre Bergenhus Amtstidende, 18.09.1874 I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. (af Overrettssagfører L. Smitt.) I Nordre Bergenhus

Læs mere

CHRISTIAN VIII. III f (71:, )'. E. 1880.

CHRISTIAN VIII. III f (71:, )'. E. 1880. CHRISTIAN VIII. III f (71:, )'. E. 1880. SILKEBORG 1840-1880. Med nogle Oplysninger om dens Fortid, samt 10 Billeder og Kort. En historisk-statistisk Fremstilling af V, JDRECHSEL, Kammerjunker og Birkedommer.

Læs mere

Næs Jernverk betræffende. Innholdsfortegnelse. Ite Gruberne Vedkommende. Transkribert av Amund Pedersen

Næs Jernverk betræffende. Innholdsfortegnelse. Ite Gruberne Vedkommende. Transkribert av Amund Pedersen Næs Jernverk betræffende Transkribert av Amund Pedersen Innholdsfortegnelse Ite Gruberne Vedkommende... 1 IIdet Kulle Leverancen Vedkomende... 3 IIIdie Tømmer Leverancen Vedkommende... 6 IVde Kull og Malms

Læs mere