Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit Y2 er et Mor-Barn Afsnit, der varetager observation, pleje og behandling af svangre- og barselspatienter samt af nyfødte børn. Y1 er normeret til 20 indlagte patienter, og afsnittet har udelukkende enestuer, hvor der er plads til, at faderen/pårørende kan overnatte på stuen sammen med mor og barn. Adresse: Århus Universitetshospital Skejby Mor-Barn afsnit Y2 Brendstrupgårdsvej Århus N Hjemmeside: Afsnit Y2 er en del af Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Y. Du finder afsnittet ved indgang 11, 1. sal, loftskilt 20. Samarbejdsrelationer Til afdeling Y knytter sig flere afsnit. Det drejer sig om Mor-Barn Afsnit Y1,Y2 og Y3, Svangreambulatorium, Gynækologisk Afsnit Y5 og Y6 med gynækologiske ambulatorier, Fødeafdeling, Operationsafsnit, Ultralydsafsnit og Fertilitetsklinik. Afsnittet samarbejder med bl.a. Patienthotel, Fysioterapien, Billeddiagnostisk Afdeling, Klinisk Biokemisk Afdeling, diætist og hospitalspræst. Der er et tæt samarbejde med Børneafdelingen samt eksterne institutioner som f.eks. Vuggestedet, Betesda, Psykiatrisk hospital og socialforvaltningen. Der samarbejdes med primær sundhedstjeneste herunder sundhedsplejerske og patientens egen praktiserende læge. Patient/borger kategorier Patienterne er yngre kvinder og nyfødte børn. Afsnit Y2 er et Mor-Barn Afsnit, hvor patienterne modtages til planlagt indlæggelse til eksempelvis sectio. Patienterne kan også blive indlagt akut fra Svangreambulatoriet, Fødeafdelingen, Akut Børnemodtagelse eller fra praktiserende læge. I afsnit Y2 er de hyppigste patientkategorier: Patienter med diabetes med problemer tidligt i graviditeten (præ-partum) eksempelvis: blødning, smerter, opkast og kvalme (hyperemesis gravidarum) unormale blodsukkerværdier og behov for regulering af insulin Patienter i kategorien sårbare gravide - følges i familieambulatoriet Patienter med komplicerede fødselsforløb som eksempelvis: relateret til sectio caesarea ruptur i perineum, som er sutureret. Rupturen kan helt eller delvist medinddrage musculus sphincter Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9

2 ani blødning over 1000 ml post partum vandladningsproblemer post partum flerfoldsfødsler (oftest tvillinger) kendt GBS (gruppe B-streptokokinfektion) Mødre til nyfødte syge børn, hvor barnet er indlagt på Børneafdelingen Mødre til nyfødte børn, hvor barnet har problemstillinger, der kræver indlæggelse eksempelvis: asfyksi under fødslen læbe-ganespalte gulsot og behov for lysbehandling risiko for hypoglycæmi forløsning ved hård cup og eller væksthæmmede ved fødslen observation for infektion Patienter, der har en kendt immunisering i graviditeten og som blodtypemæssigt reagerer mod sit eget foster Centrale kliniske problemstillinger I afsnit Y2 ønsker vi at sætte fokus på de overgange i barselsforløbet, som kan have afgørende indflydelse på kvaliteten af behandlingen og plejen. Her tænkes specielt på samarbejde og kommunikation med Svangreambulatoriet, Fødeafsnit, Børneafdelingen og primærsektoren. Dette har betydning, for at familien kan opleve fødslen som et sammenhængende forløb. Det er vores vision, at patienten/familien opfatter afsnittets indsats som en naturlig del af den samlede indsats i svangre- og barselsomsorgen. Y2 har patienter i både korte og lange indlæggelsesforløb, og der vil være mulighed for at observere og indsamle data i forhold til de normale funktioner, samt hvilke tiltag der iværksættes for at udvikle, bevare og styrke disse funktioner. Indsatserne skal ses i forhold til, at det generelt er raske kvinder, der er blevet gravide og som gennemfører en graviditet og fødsel. Observationer og pleje er også rettet mod det nyfødte barn for at understøtte barnets normale funktioner og sætte ind, hvor der er afvigelser fra det normale. Opholdet i Y2 vil være præget af følgende sygeplejefaglige problemstillinger: Observation og pleje af svangerpatienter med diabetes, som har komplikationer i graviditeten. Det kan eksempelvis være ernæringsproblemer, diabetesregulering eller truende for tidlig fødsel Kvinder med diabetes til igangsættelse af fødsel. Forløbet postpartum og ammeetablering Information og vejledning til familierne i deres nye rolle som forældre herunder til psykiske og socialt belastede familier Observation og pleje af den komplicerede barselspatient. Det kan være i forhold til blødning, vandladning, amning (ex brystopererede), smerter, infektion og eller eksisterende medicinsk sygdom hos mor Ammevejledningen ud fra Ammepolitikken og WHO 10 skridt mod vellykket amning Observation og pleje af patienten efter sectio. Det kan være i forhold til mobilisering ernæring, udskillelse, kateter, smerter og eventuelle infektionsproblemer. Observation og pleje af patienten med fødselskomplikationer. Det kan eksempelvis være læsion, der Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9

3 inddrager mellemkød og endetarmsmuskel (ruptur af musculus sphincter ani), andre bristninger, syninger og store blødninger Information og vejledning til patienten om hygiejne i forhold til blødning og syninger Vejledning af forældrene om omsorg til det nyfødte barn herunder ernæring, udskillelser og hygiejne omkring barnet, som er modtagelig for infektioner (anbefalinger fra sundhedsstyrelsen og miljøministeriet) Observation, pleje og behandling af det nyfødte barn Vejledning til forældre med anden etnisk baggrund end dansk under hensyntagen til forskelle både i sprog, kultur og sygdomsopfattelse (Udlændingepolitikken for Aarhus Universitetshospital) Pleje af familier med traumatisk fødselsforløb Medicinering af mor og/eller barn eksempelvis postoperativ smertebehandling Observation, pleje og behandling af det neonatale barn i forhold til: præmaturitet væksthæmning infektion mor med diabetes pleje af familier med sociale og/eller psykiske problemer, herunder vurdering af forældreevnen ud fra centrale forældrefunktioner, beskrevet af Kari Killen (2000), Omsorgssvigt er alles ansvar Tværfaglige og tværsektorielle forhold Plejegruppen samarbejder med en række andre faggrupper og tværgående afsnit om at identificere og yde målrettet pleje og behandling til afsnittets patienter. Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling Jordemoderens hovedansvar er svangreomsorg, CTG-kurve (cardiotocografi) for at følge barnets tilstand og fødsel Børneafdelingen varetager pleje og behandling af nyfødte syge børn, som har brug for intensiv behandling og elektronisk overvågning Fysioterapien medvirker i patientens mobilisering og genoptræning Klinisk diætist varetager ernæringsvejledning til patienter med særlige ernæringsbehov Klinisk biokemisk afdeling tager blodprøver og analyserer disse Billeddiagnostisk afdeling udfører røntgenundersøgelser, CT-scanninger, ultralydsscanning, MRscanninger og lignende Serviceassistenter der eksempelvis varetager rengøring og madservering fra afsnittets patientkøkken Portørtjeneste varetager praktiske forhold herunder transport af patienter mellem afsnittene, afhenter journaler, mad og lignende I samarbejde med familien og primærsundhedstjeneste planlægges udskrivelse med henblik på en god oplevelse af fødselsforløbet og støtte i den første tid i hjemmet Socialforvaltning varetager hjælp/støtte/tilsyn i forbindelse med familier, der har specielle behov i forhold til familiedannelse. Dette iværksættes som en sikring af, at det nyfødte barn/børn får tilgodeset de basale behov Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9

4 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Eksempler på patientforløb Et patientforløb kan være en patient, der har fået foretaget planlagt eller akut sectio. Mor og barn er normalt indlagt et døgn i sengeafsnittet, men indlæggelsestiden ændres ved komplikationer. Sygeplejen er både præ- og postoperativ. Plejen er planlagt udfra kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb (Enhed for Perioperativ Sygepleje DSR). Det postoperative forløb kan være kompliceret af manglende kontraktion af uterus, hvilket vil medføre kraftig blødning. Plejen vil i dette tilfælde rette sig mod den cirkulatorisk påvirkede patient. Da patienten har været bedøvet, kan der være påvirket blærefunktion. Det medfører observation af patientens udskillelse. Ved mangelfuld blæretømning kateriseres for at sikre blæretømning. Indgrebet vil medføre risiko for infektion, derfor vil plejen altid indebære observation af infektionstegn. Et patientforløb kan være en patient med infektion i efterforløbet, som genindlægges til spaltning af cikatricen på operationsafdelingen og efterfølgende IV antibiotikabehandling. Sygeplejen vil indledningsvis være klargøring af patienten til operation. Postoperativt varetages den ordinerede antibioticabehandling. Der observeres for klinisk infektionstegn og der foretages kontrol af biokemiske værdier. Sygeplejen vil rette sig mod sårhelingsprocessen samt behandling af sårkomplikationer. Sygeplejen vil desuden være rettet mod at støtte patienten i at være genindlagt herunder at finde ressourcer i patientens netværk. Der vil også være fokus på rollen som nybagt mor og på familiedannelse. Sygeplejen vil foregå i samarbejde med den behandlende læge og patienten. Det ambulante efterforløb skal organiseres, og der skal ydes psykisk støtte til kvinden med det komplicerede barselforløb. Et patientforløb kan være et barn født af kvinde med diabetes. Barnet vil ofte være født prætemt, med høj fødselsvægt, ustabile blodsukre og ustabil temperaturregulering samt risiko for ickterus og infektion. Plejen vil rette sig mod barnets umodenhed og indebærer observation og pleje knyttet til ernæring med udregning af næringsbehov, blodsukkermåling og eventuelt sondeanlæggelse. Der foretages kontrol af temperatur og ickterus. Ved behov iværksættes behandling med varmetilskud og fototerapi. Barnet observeres for tegn på infektion og ved infektionstegn påbegyndes intravenøs behandling med antibiotika. Sygeplejen vil have fokus på at styrke forældrekompetencen og støtte moderen ved ønske om amning, som ofte vil være kompliceret i starten, da barnet ernæres via sonde. Moderen skal derfor hjælpes til at starte amningen ved hjælp af malkemaskine. Barnet vil ofte være indlagt på afsnit A6, da det er et præmaturt og umodent barn. Udviklingen går lige nu i retning af, at barnet skal komme hurtigere sammen med forældrene på Y2. Sygeplejen vil rette sig mod hele familien, for at give dem viden om barnets reaktioner og dermed styrke deres forældrekompetence. Plejen i forløbet koordineres i tæt samarbejde med pædiater og pædiatriske sygeplejersker på A6. Det fælles mål er at samle familien. Da hospitalet er center for gravide patienter med diabetes, kan familiedannelsen være præget af, at Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9

5 familien kommer langvejs fra. Kvinden med diabetes har igennem graviditeten været til hyppige kontroller i svangreambulatoriet hos fødselslæge, medicinsk læge og diætist. Udskrivelse koordineres personale fra ambulatoriet og det lokale hospital som kvinde og barn eventuelt overflyttes til. Sygeplejefaglige opgaver Generelt er patienterne i øvrigt raske personer, der indlægges for at gennemføre en graviditet og fødsel. Det er personer med stor egenomsorgskapacitet. Det er en patientgruppe der har klare forventninger til opholdet og som har søgt viden om den forestående fødsel. Samarbejdet med patienten har høj prioritet. Det er et vigtigt mål at afklare patientens forventninger og hjælpe patienten med at tage beslutninger på det rette grundlag. Sygeplejen er med stor vægt på de forebyggende og sundhedsfremmende aspekter og har fokus på alle de fire virksomhedsfelter. At udføre Dataindsamling baseret på og knyttet til patientens helhedssituation. Patientens problemstilling klarlægges med udgangspunkt i patientologien. Den professionelle rolle og etik er vigtig i de komplicerede forløb, hvor det psykiske og sociale spiller en stor rolle i forhold til den samlede problemstilling. Observation og handling til den akutte patient herunder samarbejde med kolleger og andre samarbejdspartnere (læge, bioanalytiker med flere). Pleje af den præ- og postoperative patient med fokus på de fysiologiske behov som mobilisering, smertebehandling, hygiejne, udskillelse og ernæring. Håndtering af intravenøs væske og medicingivning herunder smertebehandling Udførelse af ordinationer ved den cirkulatorisk påvirkede patient. Evaluering og dokumentation af plejeforløbet. At forholde sig til og handle efter faglige instrukser og rammeordinationer jf. e-dok Ved det præmature barn arbejdes i tæt samarbejde med forældrene, som vejledes i det umodne barns behov og signaler. Sygeplejen er anerkendende og baseret på at styrke forældrenes kompetence og mestringsevne. Hos patienter med misbrug eller sociale problemer samarbejdes med de sociale myndigheder for, at sikre barnets tarv. At formidle Information og vejledning til patienten ud fra dennes forudsætninger eventuelt med inddragelse af pårørende. Opmærksomhed på betydningen af det relationelle og kommunikative i patientkontakten. Opmærksom på overordnede retningslinier. Underrette de sociale myndigheder, hvor familiens ressourcer ikke er tilstrækkelige til at tilgodese barnets behov. Formidle viden til patienter i krise (f.eks. svangrepatienter der føder præmaturt barn) Samarbejde med andre personalegrupper med udgangspunkt i det forebyggende og sundhedsfremmende aspekt i forhold til patient og familie. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9

6 At organisere og lede Organisere et operationsforløb fra patienten indlægges. Som del af dette give besked til involverede afdelinger og samarbejdspartnere, klargøre patienten med undersøgelser, forberedelse med hygiejne, medicinering, faste og følge patienten til operationsafdelingen. Sikre at relevante instanser er informeret før socialt belastede familier sendes hjem, og at dette er dokumenteret. At udvikle Anvende og forholde sig til ny viden og eventuelle ændringer af instrukser. Søge ny viden og være parat til at diskutere denne i forhold til praksis. Det kan eksempelvis være i forhold til accelererede patientforløb. Følge med og ændre i forhold til nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Det kan være ammevejledning, vitaminer til børn eller vaccinationer. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Du skal have kendskab til afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer ved pleje og behandling, der relaterer sig til det/de patientforløb, som du er involveret i. Du skal desuden have kendskab til følgende fælles retningslinjer for Aarhus Universitetshospital: Kliniske retningslinjer vedrørende håndhygiejne og uniformshygiejne Klinisk retningslinje vedrørende ernæringsscreening Klinisk retningslinje vedrørende tryksårsscreening Klinisk retningslinje for sukkervand som smertebehandling til spædbørn Fælles sygeplejejournal og plejeplaner Afsnittets tjeklister (findes i e-dok) Afdelingens retningslinjer og instrukser E-learning (f.eks. hygiejne og hjerte-lungeredning) Du skal holde dig orienteret om afsnit Y2 s indsatsområder: Kvalitetssikring indenfor amning Livsstil og graviditet er et forskningsprojekt om graviditet og overvægt Udviklingsprojekt om amning Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder På modul 11 skal du arbejde med følgende metoder: Kliniske metoder Sygeplejeprocessen herunder dataindsamlings, analyse og evaluering Patientologisk metode med optagelse af anamnese og kontaktkort. Monitorering/akkreditering. Der gennemføres audit specifikt på dokumentation og i forhold til kravene i Den Danske Kvalitets Model - hjemmeside er Måleprocedurer i afsnittet Observationsskema TOKS (BT, vægt m.v.) Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9

7 Ernæringsscreening Væskeskema Trykskadeforebyggelse Vækstkurve specielt til det præmature barn Blodsukkerskema til diabetespatienter Refleksionsmetoder Fagligt forum Supervision for det faste personale Refleksionssamtaler med elever og studerende Didaktiske metoder Anerkendende tilgang for at styrke forældrekompetencen Patientologisk aspekt i forhold til relationelle og kommunikative tilgange Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra princippet om situeret læring. Princippet om situeret læring indebærer, at du lærer ved at deltage i afsnittets opgaver og efter aftale følger afsnittets dagsrytme som fuldgyldigt medlem af personalet. Du vil have mulighed for at arbejde undersøgende og reflektere over patientforløb, sygdomsforløb, patientfortælling og seminar, som indholdsmæssigt er relevante i forhold til modulets tema, beskrevet læringsudbytte og bedømmelseskrav. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at du kommer til at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne patientfænomener og sygeplejefaglige opgaver. I løbet af undervisningsperioden tildeles du et gradvist større ansvar for plejen med det sigte på at nå det forventede læringsudbytte. Den kliniske undervisning tilrettelæggelses således, at du gennem deltagelse i og refleksion over sygepleje arbejder med at opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, at formidle, at lede og at udvikle sygepleje til 2-4 patienter. Den kliniske undervisning tilrettelægges i samarbejde med dig i perioder af ca. 1 uges varighed, hvor det sygeplejefaglige fokus aftales. Planlægning af de sygeplejefaglige foci finder sted ved modulets start, men afhænger i øvrigt af afsnittets patientsammensætning på det pågældende tidspunkt. Din individuelle kliniske studieplan er et fælles redskab i planlægningen og opfølgning af dit studieforløb. Den kliniske undervisningsperiode planlægges med 30 timers fremmøde i afsnittet. Timerne planlægges, så du følges mest muligt med din vejleder/vejledere, og så du følger afsnittets dagsrytme med hensyntagen til, hvornår der er læringsmuligheder i forhold til dit fokusområde. Der er tid og rum til fordybelse og til at finde litteratur forud for studiedage, opgaver og lignende. Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv., med mindre det er begrundet i ferielukning af afsnittet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9

8 Læringsmiljø /Studiemiljø Afsnittet ønsker at fremme en atmosfære, der anerkender og tager hensyn til dig som studerende, hvor du får mulighed for at arbejde undersøgende, afprøvende. Der er respekt for, at du er midt i en læreproces. Gennem positive forventninger stilles krav til dig om at være motiveret, være engageret, have vilje til at samarbejde og tage medansvar for din læring. Vi forventer, at du aktivt anvender din e-portfolio og arbejder med deltagelsespligt og fastlagte studieaktiviteter. Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder drøfter planlægningen af sygeplejen og deltager i plejen sammen med dig i et omfang, der svarer til dit vejledningsbehov. Den kliniske vejleder drøfter og giver dig tilbagemelding på dine sygeplejehandlinger, dine begrundelser herfor og dit samarbejde med patienten. Det sker løbende og ved de fastlagte ugesamtaler. Ugesamtalerne indeholder vejledning og evaluering af ugen der gik og fælles planlægning af den kommende uge. Den kliniske vejleder samarbejder med dig i forhold til udformning af din individuelle kliniske studieplan, det skriftlige patientforløb og det udviklingsbaserede temaforløb. Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen deltager i seminar og den afsluttende interne kliniske prøve. Som afslutning af studieforløbet afholdes en fælles evalueringssamtale med evaluering af den kliniske undervisning på. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er sygeplejerske, der er uddannet som klinisk vejleder til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Det vil sige, at den kliniske vejleder har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse. Den kliniske vejleder er en sygeplejerske med klinisk erfaring og med lyst og motivation for at varetage rollen som klinisk vejleder. De kliniske vejledere indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder i Y2 hedder Jytte Thomsen. Jytte har arbejdet med børn gennem mange år og er specialeansvarlig for sårbare børn. Jytte har været klinisk vejleder siden 2001 og har en sundhedsfaglig diplomuddannelse i klinisk undervisning og formidling. Klinisk vejleder kan kontaktes via mail: jyttthom@rm.dk Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i e-portfolioen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9

9 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Det er en forudsætning for at kunne indstille dig til den kliniske prøve, at du har opfyldt deltagelsespligten og gennemført nedenstående fastlagte studieaktivitet. Deltagelsespligt og fastlagt studieaktivitet på indebærer at du: Deltager i den kliniske undervisning, som er planlagt for dig. Mødetider vil fremgå af velkomstbrevet fra afsnittet, som du modtager inden start i klinisk undervisning Deltager i og er skriftligt forberedt ved planlægningssamtalen, som finder sted i løbet af den første uge Udarbejder og ajourfører den individuelle kliniske studieplan, hvor du i samarbejde med den kliniske vejleder planlægger og dokumenterer studier af sygeplejefænomener, sygeplejefaglige opgaver og kliniske metoder Deltager i de aftalte ugesamtaler Arbejder inden for følgende metoder, som udarbejdes og efterfølgende drøftes med den kliniske vejleder: et patientforløb en patientfortælling et sygdomsforløb Deltager i fastlagt seminar sammen med den kliniske vejleder Erhverver indblik i pensum og dokumenterer den selvvalgte del af pensum Deltager i den afsluttende evalueringssamtale, og sender evalueringsskema til Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Bedømmelse Med henblik på at få godskrevet dine kliniske ECTS-point, skal du ved afslutning af det kliniske undervisningsforløb til en intern klinisk prøve. I prøven vurderes din handlekompetence i relation til et kendt patientforløb, samt din evne til at begrunde de valgte handlinger. Som forudsætning for at blive indstillet til prøven skal modulets studieaktiviteter godkendes. Prøven afholdes i henhold til gældende kriterier. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9