INFRASTRUKTUR I UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INFRASTRUKTUR I UDVIKLING"

Transkript

1 Fælles indspil til Infrastrukturkommissionen 2007 Anbefalinger fra Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen INFRASTRUKTUR I UDVIKLING Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 589 Offentligt

2 INFRASTRUKTUR I UDVIKLING Anbefalinger fra Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen Region Midtjylland ISBN: Region Midtjylland, Grafisk Service, , Billederne i indspillet er stillet til rådighed af: Sund & Bælt Karup Lufthavn Århus Kommune Århus Havn Grenaa Havn Region Midtjylland

3 Forord Dette indspil indeholder anbefalinger til Infrastrukturkommissionen til statslige investeringer i infrastruktur i den midtjyske region. Kontaktudvalget i den midtjyske region nedsatte i november 2006 en arbejdsgruppe til at forestå udarbejdelsen af et fælles indspil til Infrastrukturkommissionen. Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter for de 19 kommuner og Region Midtjylland. Til at underbygge og inspirere processen har arbejdsgruppen indhentet analyser og anden ekstern rådgivning. På en workshop med deltagere fra erhvervslivet, organisationer, trafikoperatører og andre myndigheder samt kommuner og region, blev foreløbige resultater og synspunkter præsenteret som oplæg til efterfølgende drøftelser om mulige indspil. På baggrund af de indkomne ønsker og forslag har arbejdsgruppen formuleret anbefalingerne i dette indspil til Infrastrukturkommissionen. Indspillet er vedtaget på møde i Kontaktudvalget den 1. juni Anders G. Christensen Borgmester i Favrskov Kommune Formand for Kommunekontaktrådet Bent Hansen Regionrådsformand i Region Midtjylland 3

4

5 Indhold 1 Anbefalinger til INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN, 6 2 Infrastrukturen i dag, 9 3 De store udfordringer, 25 4 Fremtidens MIDTJYSKE REGION, 28 Bilag og referencer, 34 5

6 1 Anbefalinger til Infrastrukturkommissionen I den midtjyske region skal infrastrukturen bidrage til en fortsat og styrket regional vækst og udvikling. 6 Dette udviklingsperspektiv er udgangspunkt for anbefaling af infrastrukturprojekter, som skal sikre, at den midtjyske region som en del af Danmark udvikler sig positivt i forhold til følgende tre hensyn: Forbindelser med omverdenen Den midtjyske region vil fortsat være en international vækstregion. Det kræver adgang til, fra og gennem regionen for varer og personer. Fremkommelighed Store dele af vejnettet er i dag belastet og vil i de kommende år blive udsat for et voksende trafikalt pres. Der er behov for løsninger for den midtjyske region, som sikrer fremkommelighed og mobilitet. En region i balance Den midtjyske region omfatter både en storby, større og mindre byer og yderområder med forskellige vilkår for udvikling. Der er behov for løsninger, som understøtter udviklingen i hele regionen og skaber en region i balance. De tre hensyn er afgørende i visionen om en midtjysk region og et Danmark, som hænger sammen, har fremkommelighed, har balance i væksten og i udviklingen, og hvorfra en global udvikling kan tage sit afsæt. I dette oplæg indgår således en vision for udvikling med fem anbefalinger til Infrastrukturkommissionen. Forudsætninger Som grundlag for anbefalingerne fra Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen forudsættes følgende allerede besluttede projekter gennemført snarest: Færdiggørelse af motorvejen Århus-Silkeborg-Herning (Trafikaftale, okt. 2006). Færdiggørelse af motorvejen Herning-Vejle (Trafikaftale, okt. 2006). Etablering af det nordlige motorvejshængsel ved Randers, Sdr. Borup-Assentoft (overdraget fra Århus Amt til staten som følge af Strukturreformen). Tunnel under Marselis Boulevard og udvidelse af Åhavevej i Århus (aftale om finansiering mellem Århus Kommune og staten, okt. 2004). Modernisering af de eksisterende hovedjernbanestrækninger (Trafikaftale, okt. 2006). Anbefalinger Oplægget prioriterer fire projekter med klar reference til forbindelser med omverdenen, fremkommelighed og en region i balance. Af hensyn til den samlede vækst og sammenhængskraft i Danmark anbefales endvidere, at der etableres en fast forbindelse over Kattegat til hurtigtog og biler.

7 Region Midtjylland og de 19 kommuner anbefaler således: Forbindelser med omverdenen Fremkommelighed En region i balance Kattegatforbindelse Fast forbindelse over Kattegat til hurtigtog og biler Rute 18 Motorvej mellem Herning og Holstebro Nord Letbane Letbane i Århus-området med mulighed for senere udbygning E45 Motorvejen mellem Kolding og Randers udvides til seks spor Rute 26 Højklasset vej/motorvej mellem Århus og Viborg Lufthavnene og havnene i den midtjyske region er en væsentlig del af infrastrukturen, og det er vigtigt, at adgangsforholdene hertil forbedres i de kommende år. Anbefalingerne skal ses i sammenhæng med ønsket om en generel udvikling og opgradering af hovedvejene i regionen, som kan binde udviklingen sammen i syd-nord og østvest gående retninger. Der bør i særlig grad sættes fokus på udbygningen af transportvejene til og fra erhvervsvirksomhederne i yderområderne (dele af Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Skive og Norddjurs kommuner). Her tænkes især på ruterne 11, 13, 15, 16, 21 og 34. 7

8 Figur 1 Overordnet strategi for statsvejnettet i den midtjyske region Illustration Kilde: Viborg Kommune 8

9 2 Infrastrukturen i dag Infrastrukturen i den midtjyske region binder regionen sammen både internt og med omverdenen. Infrastrukturen skal sikre høj mobilitet for virksomheder og borgere. Infrastrukturen i den midtjyske region vil i de kommende år blive udsat for et stigende trafikpres, og det vil have betydning for den midtjyske regions forbindelser med omverdenen, fremkommeligheden på vejnettet og den regionale balance. Baggrunden for at fremsætte anbefalinger til Infrastrukturkommissionen er at sikre, at den midtjyske regions infrastruktur også om år giver virksomheder og borgere mulighed for høj mobilitet. Borgerne har behov for at komme på arbejde eller til uddannelse, ligesom det i fritiden skal være muligt at købe ind, deltage i fritidsinteresser, komme ud i naturen osv. Erhvervslivet har behov for at kunne transportere varer samt at kunne hente arbejdskraft fra et stort opland. Kun ved at have en infrastruktur, der sikrer høj mobilitet, kan den midtjyske regions og Danmarks vækst og udvikling fastholdes. Danmarks TransportForskning har fremskrevet trafikken til I et højvækstscenarie, hvor trafikarbejdet på statsvejnettet vokser med 91% i alt, og i et lavvækstscenarie, hvor trafikarbejdet på statsvejnettet vokser med 68% i alt. På hovedfærdselsårerne i den midtjyske region bliver mobiliteten begrænset af trængsel i den østlige del af regionen og ved en række trafikale knudepunkter samt rundt om de større byer (figur 2 og 3). Ligeledes vil der være tiltagende trængsel på de hovedfærdselsårer, som skal sikre regionens borgere og virksomheder forbindelser med omverdenen. 9

10 Figur 2 Kapacitetsudnyttelse, timer ved begyndende trængsel eller mere, timer E E timer timer timer timer timer 28 E45 10 Over 2000 timer Kilde: Infrastrukturkommissionen/ Danmarks TransportForskning Vejnet: Copyright Vejdirektoratet, rutenumre indsat af Region Midtjylland Note: Figur 2 og 3 viser, hvor mange timer i løbet af året trafikanterne oplever trængsel på statsvejnettet i mindre eller højere grad. Der skelnes mellem tre grader af trængsel: Begyndende trængsel, stor trængsel og kritisk trængsel. Begyndende trængsel defineres som en trafiksituation, hvor belastningen på vejnettet er på mellem 70% og 80% af vejens kapacitet. Trafikanterne oplever begyndende trængsel ved, at det bliver sværere at overhale, og at de må køre langsommere end normalt. Ved stor og kritisk trængsel sænkes hastigheden markant. Eksempelvis svarer intervallet timer (gul) til, at trafikanterne oplever trængsel 1-2 timer dagligt i hver retning i myldretiden. Den største trafikbelastning ses på rute E45. Det skal bemærkes, at graden af trængsel ikke kan aflæses af kortene.

11 E E Figur 3 Kapacitetsudnyttelse, timer ved begyndende trængsel eller mere, 2030 høj vækst 0-29 timer timer timer timer 28 E timer timer Over 2000 timer Kilde: Infrastrukturkommissionen/Danmarks TransportForskning Vejnet: Copyright Vejdirektoratet, rutenumre indsat af Region Midtjylland 11

12 For at forstå karakteren og omfanget af infrastrukturen i den midtjyske region beskrives her, hvilke hovedfærdselsårer og transportmuligheder der i dag binder regionen sammen internt og i forhold til omverdenen (figur 4). Vejnettet: Rute E45 den nord-syd gående motorvej fra landegrænsen til Frederikshavn. E45 forbinder de østjyske byer og er regionens vigtigste forbindelse til Europa. Rute 15 forbinder Ringkøbing i vest med Herning, Silkeborg, Århus og Grenaa i øst, hvorfra der er forbindelse til Sverige. Rute 15 er under udbygning til motorvej Herning-Århus. Rute 18 forbinder Struer med Holstebro, Herning, Brande og E45 ved Vejle. Rute 18 er under udbygning til motorvej Herning-Vejle. Rute 26 fra Århus over Viborg, Skive og videre til Hanstholm. Rute 13 forbinder E45 ved Vejle over Viborg til E45 syd for Aalborg. Rute 13 er et alternativ for fjerntrafikken til motorvejen. Rute 16 forbinder Ringkøbing i vest med Holstebro, Viborg, Randers og Grenaa i øst med færgeforbindelse til Sverige. Rute 11, som forbinder byerne langs Vestkysten fra Aalborg i nord over Thisted, Struer, Holstebro, Skjern og videre sydpå til landegrænsen. Rute 34, som forbinder rute 26 ved Skive i nord med rute 18 ved Herning i syd. Rute 34 er en vigtig forbindelse fra Salling, Mors og Thy mod Europa. Rute 21 forbinder Ebeltoft med Aarhus Lufthavn og E45 ved Randers. Fra Ebeltoft er der færgeforbindelse til Sjælland. Rute 12 forbinder Viborg med Karup Lufthavn, Herning og Esbjerg. Rute 28 forbinder Lemvig med Ringkøbing, Skjern, Billund Lufthavn og slutter sig til E45 ved Vejle. Jernbanenettet: Den østjyske længdebane fra Fredericia over Vejle, Horsens, Skanderborg, Århus, Randers og videre mod Aalborg. Strækningen betjenes af IC-tog, lyntog og regionaltog og er den vigtigste kollektive trafikforbindelse mellem Jylland og København. 12

13 Den vestjyske længdebane fra Struer, over Holstebro, Ringkøbing, Skjern og videre mod Esbjerg. Strækningen betjenes af regionaltog. Tværbanen Skjern, Herning, Silkeborg, Skanderborg, som forbinder den østjyske og vestjyske længdebane. Strækningen betjenes af regionaltog. Tværbanen Struer, Skive, Viborg, Langå, som forbinder den østjyske og den vestjyske længdebane. Strækningen betjenes af IC-tog og regionaltog. Diagonalbanen Struer, Holstebro, Herning, Vejle. Strækningen betjenes af IC-tog, lyntog og regionaltog. Grenaa-banen fra Grenaa til Århus. Dele af strækningen indgår i planerne om et letbanesystem i Århus-området. De to privatbaner: Odderbanen fra Odder til Århus og Lemvigbanen fra Thyborøn over Lemvig til Vemb på den vestjyske længdebane. Odderbanen indgår i planerne om en letbane i Århus-området. Lufthavne: Karup Lufthavn med flere daglige indenrigsforbindelser til København samt enkelte internationale forbindelser. Aarhus Lufthavn med flere daglige indenrigs- og udenrigsforbindelser. Syd for regionen ligger Billund Lufthavn med daglige afgange til en række europæiske storbyer. Havne: Regionens største havn, Århus Havn, som samtidig er Danmarks største containerhavn. Trafikhavne, hvoraf følgende har en godsomsætning på mere end tons pr. år (2006): Randers, Grenaa, Thyborøn og Horsens. Færgeforbindelser: Færgeforbindelse til Sverige (Grenaa-Varberg). Færgeforbindelser til det øvrige Danmark (Ebeltoft-Odden, Århus-Odden, Århus-Kalundborg, Samsø-Kalundborg, Agger-Thyborøn og Hvalpsund-Sundsøre). Der er derudover en række færgeforbindelser, som dels binder regionens øer sammen med resten af regionen og dels går tværs over fjorde. 13

14 Figur 4 Infrastrukturen i den midtjyske region 2007 Kilde: Region Midtjylland

15 Analyser og udredninger Som baggrund for arbejdet med dette indspil til Infrastrukturkommissionen har COWI udarbejdet en tilgængelighedsanalyse i form af en kortlægning af rejsetider med henholdsvis bil og kollektiv trafik. Til belysning af forhold om godstransport med lastbil, tog, fly og skib har Institut for Transportstudier udarbejdet en redegørelse. Endelig har Aalborg Universitet udarbejdet et notat om sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur. Tilgængelighed i den midtjyske region Kortlægningen af tilgængelighed underbygger erkendelsen af, hvor de store infrastrukturudfordringer for den midtjyske region ligger, og hvor det vil være vigtigt at gennemføre nye infrastrukturinvesteringer. Grundlaget for analysen af tilgængelighed er dels en inddeling af den midtjyske region i 241 zoner, svarende til takstzonerne i den kollektive trafik, dels 37 udvalgte rejsedestinationer (større byer, lufthavne, havne, mv.). For hver rejsedestination er der beregnet rejsetider til samtlige zoner med bil og kollektiv trafik (bus og tog). Alle rejsetidskort indgår som bilag til indspillet til Infrastrukturkommissionen, og kan ses på I det følgende vises eksempler på kort for nogle få udvalgte destinationer (figur 5, 6 og 7). Bilen hurtigst interne rejser Generelt gælder det for den midtjyske region, at bilen næsten uden undtagelse er betydelig hurtigere end den kollektive trafik. Inden for regionen kan man i bil nå fra et hvilket som helst sted til et andet sted på under 3 timer øerne undtaget. Fjernrejser Der er i det meste af regionen kun små forskelle mellem rejsetiderne med bil til de undersøgte fjernrejsemål uden for regionen. Fra det nordvestlige hjørne af regionen er rejsetiden med bil til København mere end 4 timer, mens der er mellem 3 og 4 timers rejsetid fra den øvrige del af regionen. Rejsetiden til Hamburg er på under 3 timer fra den sydligste del af regionen, mens den er over 4 timer fra de nordligste zoner samt fra det yderste af Djursland. 15

16 16 Kollektiv trafik bedst mellem knudepunkter og i de største byer For den kollektive trafiks vedkommende er billedet langt mere broget. Rejsetiden afhænger meget af nærheden til et knudepunkt for den kollektive trafik. På enkelte rejser i regionen kan toget være hurtigst, f.eks. er toget det hurtigste transportmiddel på en rejse til Struer fra Skive, Viborg eller Langå. For en rejse til København er toget stort set lige så hurtigt som bilen, men kun fra knudepunkter på den østjyske længde bane. Så snart rejsen involverer skift, er bilen hurtigst. Fra det meste af den midtjyske region tager en togrejse til København under 5 timer. I en lang række tilfælde er det ikke muligt at anvende kollektiv trafik om morgenen. Fra flere lokaliteter i den vestlige del af regionen er det f.eks. ikke muligt at nå til Århus kl. 8:00, og fra størstedelen af den midtjyske region er det heller ikke muligt at nå til København kl. 8:00 med kollektiv trafik (figur 6 og 7). Forskelle i rejsetid mellem bil og kollektiv trafik er mindre jo større byen er. I og omkring de største byer er der dels en mere udbygget kollektiv trafik, dels er bilen forsinket af begyndende trængsel i morgentrafikken. F.eks. kan forskellen være op til 10 minutters forsinkelser i Århus-området mod op til 15 minutter omkring København.

17 Støvring Nykøbing Mors Figur 5 Rejsetider med bil til Århus, ankomst kl. 8:00 Hobro Lemvig Skive Struer Viborg Randers Grenaa Holstebro Bjerringbro Hadsten Ringkøbing Skjern Herning Ikast Brande Silkeborg Hammel Hinnerup Lystrup Århus Hørning Skanderborg Odder Ebeltoft Rejsetid med bil til Århus Ankomst kl. 08:00 Kilde: COWI Ikkemuligtmedafgangsammedag Over 2 timer 1½til 2 timer 1 til1½ time 45 til 60 min Vej Under 15 min 30 til 45 min 15 til 30 min Jernbane Til: Århus Vej Horsens Jernbane Til: Århus rtb. Billund Vejle Hedensted Kalu Note: Køretiderne er baseret på hastighedsmålinger på udvalgte strækninger. Den faktiske køretid kan i praksis godt være højere. 17

18 Støvring Figur 6 Rejsetider med kollektiv trafik til Århus, ankomst kl. 8:00 Nykøbing Mors Hobro Lemvig Skive Struer Viborg Randers Grenaa Holstebro Bjerringbro Hadsten Rejsetid med kollektiv trafik til Århus Ankomst kl. 08:00 Kilde: (COWI) Ringkøbing Herning Ikast Silkeborg Hammel Hinnerup Lystrup Århus Hørning Skanderborg Ebeltoft Ikke muligt med afgang samme dag Over 2 timer 1½til 2 timer 1 til1½ time 45 til 60 min Vej 30 til 45 min 15 til 30 min Jernbane Under 15 min Vej Jernbane Til: Århus rtb. Til: Århus r Skjern Brande Billund Vejle Horsens Hedensted Odder Ka 18

19 Thisted Nykøbing Mors Aalborg Støvring Hobro Figur 7 Rejsetider med kollektiv trafik til København, med ankomst kl. 8:00 Lemvig Skive Struer Holstebro Viborg Bjerringbro Randers Hadsten Grenaa Hammel Lystrup Herning Silkeborg Århus Ikast Ebeltoft Ringkøbing Hørning Skanderborg Odder Skjern Brande Horsens Hedensted Billund Vejle Varde Esbjerg Bramming Vejen Kolding Middelfart Kerteminde Odense Ribe Nyborg Vojens j Haderslev d l Assens Hundested Nykøbing S Holbæk Kalundborg Gilleleje Hellebæ Helsinge Hillerød Esperg Trørød Frederikssund Værløse Jyllinge København Roskilde D Køge Sorø Ringsted Slagelse Korsør Haslev Skælskør Næstved Rejsetid med kollektiv trafik til København Ankomst kl. 08:00 Kilde: (COWI) Ikke muligt med afgang samme dag Over 6 timer 5 til 6 timer 4 til 5 timer Vej 3 til 4 timer 2 til 3 timer Jern 1 til 2 timer Under 1 time Til: Køb Vej Jernbane Til: København H 19

20 Infrastruktur, pendlingsmønstre og boligpriser I kortlægningen af de regionale pendlingsmønstre og deres kobling til individuel og kollektiv trafik fremgår det, at de større byer er i stand til at trække arbejdskraft fra et stort opland. Især Århus og Herning tiltrækker således arbejdskraft fra størstedelen af regionen. Figur 8 viser pendlingsmønstre i forhold til Århus. Der er en tendens til, at alle byer tiltrækker arbejdskraft jævnt fordelt på et mindre næropland, mens kun de større byer udveksler arbejdskraft over længere afstande. Ofte fremhæves en»smertegrænse«på ca. 1 times rejsetid dette princip dokumenteres af pendlingen til flere af de større byer i regionen. Her hentes klart den overvejende del af arbejdskraften inden for en afstand svarende til en rejsetid på op til 1 time med bil, som det fremgår ved at sammenholde figur 5 med figur 8. Over længere afstande giver den kollektive trafik primært støtte til pendlernes rejsemuligheder langs den nord-syd gående hovedbanelinje, der forbinder byerne i det østjyske bybånd, og mellem Århus og de nærmeste oplandsbyer (jf. figur 6). I regionen i øvrigt vurderes den kollektive trafik at have en mere lokal funktion for pendlingen. De højeste boligpriser findes omkring Århus og Skanderborg. Fra Århus udgår et sammenhængende område med høje boligpriser i retninger mod Djursland, Randers og Silkeborg. Der er således et sammenfald mellem boligpriser og de korridorer, hvor der både er effektive forbindelser for biltrafik og kollektiv trafik. Der findes også relativt høje prisniveauer på boliger omkring Viborg, Holstebro og Horsens (jf. figur 9). 20

21 21 Figur 8 Pendlingsmønstre i forhold til Århus Lemvig Lemvig Lemvig Lemvig Lemvig Lemvig Lemvig Lemvig Lemvig Nykøbing Mors Nykøbing Mors Nykøbing Mors Nykøbing Mors Nykøbing Mors Nykøbing Mors Nykøbing Mors Nykøbing Mors Nykøbing Mors Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Skive Skive Skive Skive Skive Skive Skive Skive Skive Viborg Viborg Viborg Viborg Viborg Viborg Viborg Viborg Viborg Støvring Støvring Støvring Støvring Støvring Støvring Støvring Støvring Støvring Hobro Hobro Hobro Hobro Hobro Hobro Hobro Hobro Hobro Randers Randers Randers Randers Randers Randers Randers Randers Randers Grenaa Grenaa Grenaa Grenaa Grenaa Grenaa Grenaa Grenaa Grenaa Ringkøbing Ringkøbing Ringkøbing Ringkøbing Ringkøbing Ringkøbing Ringkøbing Ringkøbing Ringkøbing Struer Struer Struer Struer Struer Struer Struer Struer Struer Skjern Skjern Skjern Skjern Skjern Skjern Skjern Skjern Skjern Holstebro Holstebro Holstebro Holstebro Holstebro Holstebro Holstebro Holstebro Holstebro Ikast Ikast Ikast Ikast Ikast Ikast Ikast Ikast Ikast Brande Brande Brande Brande Brande Brande Brande Brande Brande Herning Herning Herning Herning Herning Herning Herning Herning Herning Silkeborg Silkeborg Silkeborg Silkeborg Silkeborg Silkeborg Silkeborg Silkeborg Silkeborg Bjerringbro Bjerringbro Bjerringbro Bjerringbro Bjerringbro Bjerringbro Bjerringbro Bjerringbro Bjerringbro Hammel Hammel Hammel Hammel Hammel Hammel Hammel Hammel Hammel Hedensted Hedensted Hedensted Hedensted Hedensted Hedensted Hedensted Hedensted Hedensted Horsens Horsens Horsens Horsens Horsens Horsens Horsens Horsens Horsens Hadsten Hadsten Hadsten Hadsten Hadsten Hadsten Hadsten Hadsten Hadsten Hinnerup Hinnerup Hinnerup Hinnerup Hinnerup Hinnerup Hinnerup Hinnerup Hinnerup Hørning Hørning Hørning Hørning Hørning Hørning Hørning Hørning Hørning Odder Odder Odder Odder Odder Odder Odder Odder Odder Skanderborg Skanderborg Skanderborg Skanderborg Skanderborg Skanderborg Skanderborg Skanderborg Skanderborg Lystrup Lystrup Lystrup Lystrup Lystrup Lystrup Lystrup Lystrup Lystrup Århus Århus Århus Århus Århus Århus Århus Århus Århus Ebeltoft Ebeltoft Ebeltoft Ebeltoft Ebeltoft Ebeltoft Ebeltoft Ebeltoft Ebeltoft Billund Billund Billund Billund Billund Billund Billund Billund Billund Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Ka Ka Ka Ka Ka Ka Ka Ka Ka Ingen Under Over 500 Vej Jernbane Til: Århus rtb. Antal pendlere personer pr. dag Kilde: COWI

22 Støvring Figur 9 Boligpriser Nykøbing Mors Hobro Lemvig Skive Struer Viborg Randers Grenaa Holstebro Bjerringbro Hadsten Fast ejendom, kr./kvm i 2006 Vægtet gennemsnit af villaer, rækkehuse og lejligheder Kilde: COWI Vej Jernbane Ringkøbing Skjern Herning Ikast Brande Billund Hammel Silkeborg Hinnerup Lystrup Århus Hørning Skanderborg Odder Horsens Hedensted Vejle Ebeltoft 22

23 Stigende godstransport Godstransporten i den midtjyske region er karakteriseret af vejtransporter til og fra regionens relativt mange produktionsvirksomheder. Det betyder, at de midtjyske virksomheders konkurrenceevne er stærkt afhængig af effektive transport- og logistiksystemer. Den midtjyske region vil i de kommende årtier opleve en stigning i godstransporten, hvilket vil give en udfordring i forhold til at sikre fremkommeligheden på regionens vejnet. Ifølge Danmarks TransportForsknings trafikprognose for»høj vækst«vil lastbiltrafikken i Danmark i 2030 være mere end fordoblet, og den internationale lastbiltrafik vil stå for hovedparten af stigningen. Der vil derfor være behov for en generel opgradering og etablering af ekstraspor på belastede veje for at sikre fremkommeligheden ved en stigende godstransport. I de senere år har der tillige været en tendens til, at en lang række virksomheder har placeret sig langs motorvejene. Placeringen ved motorvejen i Østjylland vil forstærke udviklingen af et funktionelt byområde fra Kolding til Randers, hvilket giver en stærkere koncentration af både forbrugere, arbejdstagere og trafik i dette område. Den samlede godsomsætning over havnene i den midtjyske region er vokset over den seneste 10-års periode, hvilket vel at mærke er sket parallelt med, at den samlede godstransport over danske havne har været faldende. Udviklingen i godsomsætning over havnene har dog været noget ujævn. Godsomsætningen over Århus Havn er steget, og havnen er i dag Danmarks største containerhavn. Set under ét har der været en mindre vækst for de øvrige havne i regionen, men blandt disse har Randers og især Thyborøn haft vækst i godsomsætningen. Endelig har luftfragt af gods fået en stigende betydning de senere år. Efter København er Billund den største lufthavn i Danmark for godstransport med fly. 23

24 Infrastrukturudbygning og regional udvikling Studier af danske og udenlandske erfaringer viser, at der er sammenhæng mellem investeringer i infrastruktur og erhvervsudvikling og dermed regional udvikling. Studierne viser kort sagt, at områder, hvor der allerede sker en erhvervsudvikling, styrkes, når der foretages investeringer i infrastrukturen. Derimod kan investeringer i infrastrukturen være med til at svække de områder, hvor der ikke i forvejen er udvikling. Infrastruktur er ikke altid nødvendig for, at der kan ske en udvikling i et område, men det kræver andre typer af investeringer. Når der investeres i infrastruktur koncentreres erhvervsudviklingen i området, hvor investeringerne placeres, men investeringerne får også markant indflydelse på de omkringliggende områder. Mange virksomheder lokaliserer sig langs hovedfærdselsårerne, fordi det giver let tilgængelighed for medarbejdere og kunder. For den enkelte virksomhed er den fysiske synlighed også af stor betydning. Investeringer i infrastruktur (vej) skaber mere biltrafik og dermed på sigt et højere bilejerskab. Det betyder, at andre former for trafik, f.eks. kollektiv trafik får et reduceret kundegrundlag, hvilket igen vil få konsekvenser for f.eks. landområder, der i forvejen er tyndt befolket, men også for tyndt befolkede byområder. 24

25 3 De store udfordringer Den midtjyske region står over for store udfordringer på infrastrukturområdet. Alt tyder på, at der i de kommende år vil være en fortsat stigning i trafikmængderne med trængsel og fremkommelighedsproblemer til følge. Et ønske om øget økonomisk vækst skærper kravene til et effektivt transportsystem. skabe sammenhæng mellem byområder være en løftestang for yderområderne sikre mobilitet for en veluddannet arbejdskraft muliggøre en bred bosætning og lokalisering af virksomheder sikre adgang til uddannelse, hospitaler og andre institutioner forbedre trafiksikkerheden og miljøet Den midtjyske region er stor, og mange forskellige interesser og hensyn skal koordineres. For at imødekomme behovet for fortsat udvikling og vækst i hele regionen er udfordringerne anskuet ud fra de tre hensyn: Målet er at sikre borgernes og virksomhedernes behov for effektiv mobilitet samtidig med, at der tages højde for de uheldige effekter, den stigende trafik kan medføre. Det bliver derfor en udfordring at indrette infrastrukturen, så den bidrager til at: understøtte den regionale udvikling og vækst 1. Forbindelser med omverdenen 2. Fremkommelighed 3. En region i balance Ved at anskue infrastrukturen ud fra de tre hensyn sikres, at regionen ikke betragtes som en isoleret ø, men ses i sammenhæng med omverdenen. Ligeledes erkendes, at der må findes en løsning på den stadigt voksende trængsel, som kan forudses i den østlige del af regionen omkring det østjyske 25

26 bybånd og omkring de øvrige større byer i regionen. Endelig fastholdes fokus på ønsket om en balanceret udvikling i regionen. Forbindelser med omverdenen Den midtjyske region er en international vækstregion, derfor er forbindelserne mellem regionen og omverdenen vigtige. Det skal være muligt at komme med hurtige forbindelser både til og fra regionen, hvad enten det er mod øst til hovedstaden, sydpå til det øvrige Europa eller nordpå til det øvrige Skandinavien. Landsdelene i Danmark skal kædes yderligere sammen for at sikre udvikling og vækst. De to største vækst- og videnscentre i landet, Århus og København, vil sammen kunne udvikle sig stærkere end hver for sig. Ved at udnytte og udvikle specialer og potentialer både i Vestdanmark og i Østdanmark vil landet samlet stå meget stærkere internationalt. Derfor skal der etableres en fast forbindelse til hurtigtog og biler over Kattegat, som forbinder Jylland og Sjælland. Der er desuden behov for en snarlig opgradering af det nuværende jernbanenet fra Aalborg til København for at sikre hurtigere og stabile togforbindelser. Fra hele den midtjyske region skal der være nem adgang til det europæiske motorvejsnet. For godstransporten er det især vigtigt, at kapaciteten på det overordnede vej- og banenet er tilstrækkelig, og at der er gode omladningssteder i regionen. Århus Havn er Danmarks største containerhavn med store muligheder for udvikling. Også inden for andre godstyper står Århus Havn stærkt. Udvikling af et samlet effektivt havnesystem baseret på udvikling af Århus Havn og de mellemstore offentlige trafikhavne i regionen er samlet set en vigtig udfordring. Det er ligeledes en udfordring at flytte mere lang distancegods fra vej til sø og bane. For at kunne understøtte brugen af intermodale transporter (brug af flere transportformer til én transportopgave, f.eks. lastbil, skib og tog) skal forbindelserne over land til havnene forbedres. Der er to lufthavne med ruteforbindelser i regionen, Karup Lufthavn og Aarhus Lufthavn. Syd for regionsgrænsen ligger Billund Lufthavn. Muligheden for at komme til og fra lufthavnene skal forbedres. 26

27 Fremkommelighed Prognoser viser, at trængsels- og fremkommelighedsproblemer omkring det østjyske bybånd og især i Århus vil vokse så meget over en års horisont, at det kan bremse udviklingen. Udfordringen er at sikre en infrastruktur, som kan løse trængselsproblemerne i Østjylland, men som også forbedrer fremkommeligheden i resten af regionen og især omkring de øvrige større byområder. Den østjyske motorvej og andre overordnede vejforbindelser har ikke kapacitet til den forventede stigning i trafikken. Derfor skal vejene udbygges. Som supplement hertil skal mulighederne i intelligente transportsystemer udnyttes. Især i Århus-området er det vigtigt, at der er effektive kollektive trafiktilbud. Etablering af en letbane med hyppige afgange vil gøre det kollektive trafiksystem mere attraktivt. På sigt planlægges letbanen udbygget til Odder, Skanderborg, Favrskov, Randers og Djursland og endnu længere ud. i samarbejde med et aktivt lokalt erhvervsliv skaber de bedst mulige betingelser for både erhvervsliv og bosætning. Det er en udfordring at sikre et tidssvarende net af veje (hovedlandeveje, motortrafikveje og motorveje), som forbinder regionens bysamfund og landområder. Behovene retter sig i særlig grad mod en trafikplanlægning, der fortsat understøtter mulighederne for at etablere og udvikle erhvervsvirksomheder i regionens yderområder. Det gælder i særdeleshed den vestlige og nordvestlige del af regionen. Infrastruktur er imidlertid ikke kun veje. Også den kollektive trafik skal udbygges, så den bliver et reelt alternativ for de, som ikke har bil, eller som overvejer at anskaffe bil nummer to. Den kollektive bus- og togtrafik skal være attraktiv for de, som pendler mellem byer over længere afstande til såvel job som uddannelse. Derfor ligger der også en udfordring i, at det kollektive trafiktilbud bliver attraktivt og sammenhængende. En region i balance En tidssvarende infrastruktur over hele regionen er nødvendig for at sikre balance i regionen. I en region i balance er der samspil mellem land og by, vækstområder og yderområder, bosætningsområder og erhvervsområder. Det betyder, at det ikke kun er trafikmængderne på vejene, der er afgørende for, hvor der skal bygges nye veje. En forbedret infrastruktur skal være med til at styrke udviklingen i byområderne og skabe rammer for, at yderområderne får optimale udviklingsbetingelser. En god infrastruktur er ikke alene tilstrækkelig til at skabe regional udvikling. Det er nødvendigt, at kommunerne 27

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser baggrunden er VIDSTE DU? Transportministeriet peger på, at der på langt sigt er to forskellige strategier for vejkapaciteten i

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Visioner for de jyske baner

Visioner for de jyske baner Visioner for de jyske baner Banekonferencen København d. 21. maj 2013 Anders H Kaas, Afdelingschef Planlægning & Arkitektur Fortid og nutid 1929 2013 Visionsoplæg Banestrategi KKR MIDTJYLLAND Tuliplanen

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Demografi Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi Regionshuset Viborg Regional Udvikling Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Takstgrænserne er markeret med en rød streg på DSB zonekortet.

Takstgrænserne er markeret med en rød streg på DSB zonekortet. Gyldig fra 0. januar 0 Om priser og rabatter DSB Zonekort DSB Pendlerkort til og fra Hovedstadsområdet Om priser og rabatter Priserne for billetter og kort til rejser med DSB s tog afhænger af, om du på

Læs mere

2004/2005 Listen Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppen.dk Hjemmeside: www.revisorgruppen.dk Andersen Hübertz Kirkhoff, statsautoriseret

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Vogntype 6 (med trappetjener) Pris køretid i kr.: mandag - Opstartsgebyr / 60 kr. fredag 06.00-18.00. Antal vogne

Vogntype 6 (med trappetjener) Pris køretid i kr.: mandag - Opstartsgebyr / 60 kr. fredag 06.00-18.00. Antal vogne Midttrafik og Sydtrafiks 1. udbud af koordineret kollektiv trafik i Region Midtjylland og Region Syddanmark (minus Fyn) Tilbud med vogngrupper Der tages forbehold for eventuelle ændringer samt endelig

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele.

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele. NOTAT Plankontoret Flakhaven 2 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 65908978 E-mail bmf@odense.dk De fynske ønsker til Landsplanredegørelse 2009 Fyn er et vækstområde med mange potentialer vi

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Særkøreplan 20. juni - 12. juli 2015

Særkøreplan 20. juni - 12. juli 2015 Særkøreplan Tegnforklaring Hvor intet er anført under køredage, kører toget alle dage. 1 Mandag 1 2 Tirsdag 1 3 Onsdag 1 4 Torsdag 1 5 Fredag 1 6 Lørdag 1 7 Søndag 1 b g i 1 eller nat efter... (for de

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TV 2 REGIONALT REGIONALT

TV 2 REGIONALT REGIONALT REGIONALT PRISER 25 REGIONERNE 26 TILLÆG 35 RABAT 36 GARANTIER 37 PROVISION/GODTGØRELSE 38 BESTILLING AF REKLAMETID 39 BETALINGSBETINGELSER 40 JURIDISK RÅDGIVNING 83 GENERELLE BETINGELSER 84 24 1 PRISER

Læs mere

TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN

TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN Udarbejdet af: Jens Egdal, Direktør for infrastruktur og transport Stig Grønning Søbjærg, Projektchef Anders Aagaard

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Vejchef Michael Kirkfeldt Brabrand Erhvervsforening 13. marts 2014 Udredningens formål er at klarlægge: kommende udfordringer

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune 8370 Hadsten 8472 Sporup 8850 Bjerringbro 8380 Trige 8881 Thorsø 8641 Sorring 8450 Hammel 8860 Ulstrup 8382 Hinnerup 8471 Sabro 8870 Langå 8940 Randers SV 8960 Randers SØ 8882 Fårvang 7100 Vejle 7171 Uldum

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0 !""# $ % $!""# & !!" # $% & #' ( ) *+,-,. 0 + 1#11% %. 2 3 1 1.4 1 1-15 16 1 17 +++89 http:www.rm.dkfilesregional%20udviklinganalyser%20og%20publikationerinnovationsanalyse_subregioner.pdf ' (% ( )(*(

Læs mere

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre.

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Vækstens Anatomi er kompleks. Resultater fra REG LABs projekt om vækstkilder i de mellemstore byer viser overraskende konklusioner. Knap

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere