BILER. En guide til skat, moms og afgifter

Transkript

1 BILER En guide til skat, moms og afgifter

2

3 BILER 3 FORORD Interessen for biler er stor. Meget stor. Det gælder både personbiler og varebiler. Det gælder, uanset om de anvendes privat, erhvervsmæssigt eller begge dele. I denne guide finder du praktisk viden om de skatte-, moms- og afgiftsregler, der knytter sig til biler. Målet har været at beskrive hovedreglerne. Det vil sige de regler, der gælder i de fleste tilfælde. Der er altså ikke tale om en udtømmende beskrivelse. Enkelte særregler og undtagelsesbestemmelser er udeladt, ligesom nogle regler bevidst er beskrevet i overordnede vendinger. Dette er gjort for at gøre teksten så læsevenlig som muligt. Guiden kan ikke erstatte konkret rådgivning. Hvis du har specifikke spørgsmål, anbefaler vi, at du søger rådgivning. God læselyst. BDO Redaktionen er sluttet den 1. marts Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ændringer efter redaktionens afslutning.

4

5 BILER 5 BESKATNING AF FRI BIL Hvornår sker der beskatning?... 7 Dagsbeviser til biler på gule plader... 7 Kørsel mellem hjem og arbejde... 8 Den skattemæssige værdi... 9 A-skat og indberetning SKATTEFRIE KØREPENGE Egen bil Erhvervsmæssig kørsel Ulønnet arbejde Kørsel til skoler, kurser og lignende Modregningsforbud Acontobeløb Arbejdsgiverens kontrol Satser Indberetning SELVSTÆNDIGE Virksomhedsordningen anvendes Virksomhedsordningen anvendes ikke Krav til kørebøger BEFORDRINGSFRADRAG Kørsel mellem hjem og arbejde Erhvervsmæssig kørsel MOMS OG AFGIFTER Personbiler på hvide plader Varebiler Privat kørsel Moms ved salg af person- eller varebiler...20 Registreringsafgift...20 Ejerafgift Privatbenyttelsesafgift... 21

6

7 BILER 7 BESKATNING AF FRI BIL Hvornår sker der beskatning? Hvad koster det? Der sker kun beskatning, når og hvis en firmabil anvendes til privat kørsel. Til gengæld er skatten den samme, uanset om der køres km eller km privat i bilen. Der sker ikke beskatning, hvis en medarbejder og en arbejdsgiver i fællesskab leaser en bil. Såkaldt deleleasing. Dette gælder dog kun, hvis: Priser på dagsbeviser Virksomheden har fratrukket den fulde moms ved anskaffelsen Totalvægt højst kg 225 kr. pr. døgn Totalvægt kg 185 kr. pr. døgn Medarbejderen fører kørebog for al kørsel i bilen og ikke kun for den private kørsel. Driftsudgifterne i øvrigt fordeles mellem medarbejderen og arbejdsgiveren efter forholdet mellem den private og den arbejdsmæssige kørsel i bilen. Se side 15 om kravene til kørebøger. En række øvrige formalia skal være opfyldt. Dagsbeviser til biler på gule plader Som udgangspunkt sker der ikke beskatning af medarbejdere, der kører i en firmabil på gule plader, hvis arbejdsgiveren har fratrukket momsen ved anskaffelsen. I så fald gælder der nemlig en formodning om, at kørslen er lovlig efter momsreglerne og dermed erhvervsmæssig. Der skal derfor heller ikke føres kørebog for bilen. Der sker dog beskatning, hvis de faktiske forhold tyder på, at bilen også anvendes til privat kørsel. Det er imidlertid muligt at frikøbe biler på gule plader til egentlig privat kørsel ved at benytte de særlige regler om dagsbeviser. I så fald beskattes den private brug af bilen ikke, ligesom denne som udgangspunkt heller ikke har momsmæssige konsekvenser for arbejdsgiveren. Hvilke biler? Reglerne gælder for biler på gule plader med en totalvægt til og med 4 ton. Virksomheden har ikke fratrukket hele momsbeløbet ved køb/leje 185 kr. pr. døgn 185 kr. pr. døgn Hvor mange kan der købes? Der kan købes 20 dagsbeviser pr. bil pr. kalenderår (fra den 1. januar til den 31. december). Dagsbeviserne kan købes for enkelte dage eller for flere dage i træk. Der gælder ingen restriktioner i den retning. Hvor længe gælder et dagsbevis? Et dagsbevis gælder i ét døgn fra kl til Hvis en medarbejder tager en varebil med hjem fra arbejde fredag eftermiddag og først afleverer den igen mandag morgen, skal den pågældende købe 4 dagsbeviser, selv om bilen reelt kun er til rådighed lidt over 2,5 døgn. Hvis der er tale om et specialkøretøj, det vil sige en værkstedsvogn eller lignende, og kørslen fredag og mandag kun omfatter kørsel mellem arbejdet og bopælen, skal der dog kun betales for 2 dage, da kørslen fredag og mandag i så fald er lovlig. Hvornår skal det købes? Et dagsbevis skal købes senest 1 time før, bilen skal bruges til privat kørsel, og det kan tidligst købes 45 dage før. Ubrugte dagsbeviser kan ikke refunderes og kan ikke flyttes til andre dage.

8 8 BILER Dagsbeviset skal medbringes i bilen Ved privat kørsel i en gulpladebil skal føreren medbringe dokumentation for køb af dagsbevis. Enten i en printet eller i en elektronisk version. Hvad må bilen bruges til? Når dagsbeviset er købt og betalt, må bilen bruges til hvilken som helst type privat kørsel. Altså ikke blot til en flytning eller til bortkørsel af affald, men også til fx feriekørsel. Det skal blot ske med ejerens tilladelse. Hvem kan bruge reglerne? Reglerne gælder ikke kun for almindelige lønmodtagere, men også for ledende medarbejdere, herunder hovedaktionærer. En direktør må gerne anvende firmaets 4-hjulstrækker på gule plader til en skitur til Østrig eller en sommerferie i Frankrig, hvis blot der købes dagsbeviser for det antal dage, som ferien varer. Også selvstændige kan anvende reglerne. Hvem skal betale? Tanken med reglerne er, at dagsbeviset skal købes og betales af den, som bruger bilen til privat kørsel. Der er imidlertid intet til hinder for, at en virksomhed som et generelt personalegode kan tilbyde at betale dagsbeviser for medarbejderne. I så fald har virksomheden skattemæssigt fradrag for udgiften, mens medarbejderen skal betale skat af værdien. Eventuel egenbetaling Hvis arbejdsgiveren kræver, at medarbejderen ikke blot betaler dagsbeviset, men også for brændstof under den private kørsel fx i forbindelse med feriekørsel i udlandet, kan medarbejderen ikke få nedsat prisen på dagsbeviset. Det samme gælder, hvis medarbejderen betaler et beløb direkte til arbejdsgiveren for den private kørsel fx en kilometergodtgørelse. Arbejdsgiveren er tværtimod skattepligtig af en sådan godtgørelse. Moms Der er ikke momsfradrag for udgiften til dagsbeviser. Ved køb af dagsbeviser til biler med en totalvægt på mellem 3 og 4 ton skal virksomheden beregne en såkaldt udtagningsmoms og bogføre denne som salgsmoms. Sådan købes et dagsbevis Dagsbeviser købes ved at bruge TastSelv på Betaling skal ske med dankort, og kvitteringen skal som nævnt medbringes i bilen. Privat kørsel uden dagsbeviser Konsekvenserne ved at køre privat i en gulpladebil uden dagsbeviser kan være ganske alvorlige. For det første vil brugeren som udgangspunkt blive beskattet efter reglerne for firmabiler. Det vil i det fleste tilfælde koste en ekstraskat på kr. som minimum. For det andet risikerer ejeren at skulle tilbagebetale hele eller dele af den moms, som er fratrukket ved anskaffelsen af bilen samt eventuelt en del af momsen af de løbende driftsudgifter. Det kan blive dyrt. Hertil kommer risikoen for bøder. Kørsel mellem hjem og arbejde Kørsel mellem den private bopæl og en arbejdsplads er privat kørsel. Hvis en firmabil tages med hjem, vil det derfor som udgangspunkt udløse beskatning. Der gælder kun følgende fem undtagelser: 1. Bilen kun undtagelsesvis tages med hjem Der kan være tilfælde, hvor det af arbejdsmæssige årsager er hensigtsmæssigt at tage firmabilen med hjem, fx hvis man skal på kundebesøg næste morgen. I så fald sker der ikke beskatning, hvis ellers følgende tre betingelser er opfyldt: Den undtagelsesvise kørsel må kun finde sted højst 25 gange om året. Medarbejderen skal have underskrevet en erklæring om, at bilen ikke anvendes til privat kørsel. Der føres kørselsregnskab for bilen.

9 BILER 9 2. Sælgere Medarbejdere med kundeopsøgende arbejde (sælgere m.fl.) må gerne anvende firmabilen til kørsel mellem den private bopæl og arbejdspladsen, hvis blot denne kørsel højst forekommer én dag om ugen eller 60 gange inden for en løbende 12 måneders periode. 3. Medarbejdere med tilkaldevagt Det udløser ikke beskatning, hvis en medarbejder med tilkaldevagt tager firmabilen med hjem. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Der skal være tale om kørsel til mindst én adresse, som ikke er det faste arbejdssted. Kørsel udelukkende til det faste arbejdssted udløser derfor beskatning. En fabrikschef, der tilkaldes ved enhver form for maskinstop på fabrikken, kan derfor ikke undgå beskatning, selv om han har tilkaldevagt, fordi kørslen altid sker til den faste arbejdsplads. Derimod udløser det ikke beskatning, hvis en elektriker med tilkaldevagt tager firmabilen med hjem, fordi tilkaldet i givet fald sker til en vilkårlig kunde. Firmabilen må kun tages med hjem på de dage, hvor medarbejderen reelt har tilkaldevagt. Hvis firmabilen tages med hjem hver dag, vil det normalt udløse beskatning, medmindre der er tale om kørsel i et specialkøretøj, jf. nedenfor. Det anerkendes ikke, at en medarbejder reelt kan have tilkaldevagt hver dag året rundt. 4. Chauffører Medarbejdere, der er ansat som chauffører, beskattes ikke, selv om de tager firmabilen med hjem. Reglen gælder kun for personer, hvis hovedopgave er at transportere personer, materialer eller værktøj. Personer, der får en firmabil med hjem, og som er pålagt at hente og bringe kollegaer, beskattes dog ikke, selv om chaufførjobbet ikke er den primære arbejdsopgave. Skattefriheden er bl.a. betinget af, at der føres kørselsregnskab. 5. Kørsel i specialkøretøjer Det udløser ikke beskatning, hvis kørslen mellem bopælen og arbejdspladsen sker i en bil, der ikke kan anses for et egnet alternativ til en privat bil. Det vil i første række sige lastvogne og kassevogne (værkstedsvogne), der er indrettet med fastmonterede hylder, og som anvendes til transport af værktøj og/eller materialer. Der skal være et konkret arbejdsmæssigt behov for indretningen. Almindelige stationcars og 4-hjulstrækkere anses kun for specialkøretøjer, hvis de er indrettet og anvendes på samme måde som værkstedsvogne. Hvis et specialkøretøj anvendes til anden privat kørsel end transport mellem hjem og arbejde, skal der som udgangspunkt ske beskatning. Blot ikke efter de almindelige firmabilregler. I stedet sker beskatningen normalt med et beløb svarende til, hvad det ville have kostet at leje en tilsvarende bil. Der sker dog ikke beskatning, hvis den private kørsel har været helt ubetydelig. Det vil sige, at den private kørsel ikke har oversteget km på et år og er sket i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel. Den skattemæssige værdi Beskatningen sker efter helt firkantede regler. Den skattepligtige værdi af fri bil udgøres af summen af to beløb: Dels af et beløb, der beregnes som 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger kr. og 20 % af resten. Dels af et beløb svarende til 150 % af den årlige ejerafgift/vægtafgift for bilen. Bilens værdi er et teknisk begreb, der blandt andet afhænger af bilens alder. Bilens værdi sættes altid til mindst kr., også selv om købsprisen for bilen er mindre.

10 10 BILER Eksempel: For en bil med en værdi på kr. og en årlig ejerafgift på kr. kan den skattepligtige værdi opgøres således: 25 % af kr kr. 20 % af kr. ( kr kr.) kr. 150 % af kr kr. Skattepligtig værdi kr. Biler under 3 år For nye biler og biler, der på anskaffelsestidspunktet er under tre år gamle, sættes bilens værdi til nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75% af nyvognsprisen. Som nævnt dog ikke til et beløb under kr. Nyvognsværdien Nyvognsværdien er bilens fakturapris inkl. registreringsafgift, moms og leveringsomkostninger. Ekstraudstyr, der ikke er betalt registreringsafgift af, skal ikke medtages i beregningsgrundlaget. Det omfatter alt det udstyr, som ikke er monteret af bilfabrikken eller importøren. Biler over 3 år Hvis arbejdsgiveren anskaffer bilen senere end 3 år (36 måneder) efter dens første indregistrering, er bilens værdi identisk med arbejdsgiverens købspris. Denne værdi anvendes som beregningsgrundlag i hele den periode, hvor den stilles til rådighed for medarbejderen. Leasede biler Ved leasede biler opgøres beskatningsgrundlaget efter samme regler, men der tages udgangspunkt i leasingselskabets faktiske købspris for bilen. Da leasingselskaber almindeligvis opnår betydelige flåderabatter, vil beskatningsgrundlaget for sådanne biler derfor i mange tilfælde være lavere end for helt identiske biler, som arbejdsgiveren køber. Kun firmabil en del af året Har firmabilen kun været til rådighed en del af året, beskattes medarbejderen kun for denne periode. Der regnes kun med hele måneder. En medarbejder, som har firmabil til rådighed i perioden 1. januar april, beskattes således af fri bil i 4 hele måneder. Flere biler til rådighed Har man rådighed over flere biler på samme tid, skal der i princippet ske beskatning af hver enkelt bil. Dette vil dog sjældent forekomme. Når en firmabil udskiftes, beskattes medarbejderen i den pågældende måned af den dyreste af de 2 biler som regel den nye uanset at denne kun har været til rådighed i nogle få dage. Den ansattes egenbetaling Hvis det er aftalt, at medarbejderen skal betale et fast beløb på fx kr. om måneden for den private brug af firmabilen, kan dette beløb modregnes i den skattepligtige værdi af denne. Dette gælder dog kun, hvis betalingen sker af beskattede midler. Nedsættes medarbejderens bruttoløn med kr. om måneden, kan beløbet ikke modregnes i værdien af den frie bil. Brobizz, parkeringsbøder mv. Den skattepligtige værdi af en firmabil dækker kun sædvanlige udgifter vedrørende bilen. Hvis arbejdsgiveren også dækker udgifter til garage, p-afgifter, p-bøder, færgebilletter, broafgifter mv., skal de skattemæssige konsekvenser heraf bedømmes særskilt. Hvis udgifterne knytter sig til udførelsen af arbejdet, er medarbejderen som udgangspunkt ikke skattepligtig heraf. Eneste undtagelse herfra er p-bøder. En arbejdsgivers betaling af sådanne er altid skattepligtig.

11 BILER 11 Fri brobizz, der også anvendes ved kørsel mellem hjem og arbejde, beskattes derimod ikke, hvis blot medarbejderen undlader at tage brofradrag, jf. afsnittet Over Storbælt eller Øresund side 17. Fri brobizz i forbindelse med øvrig privat kørsel udløser derimod beskatning. A-skat og indberetning Værdi af fri bil er A-indkomst. Det betyder, at arbejdsgiveren løbende skal indeholde såvel A-skat som AM-bidrag af værdien, som i denne forbindelse derfor skal opgøres månedsvis. Opfylder arbejdsgiveren ikke sin indeholdelsespligt, hæfter virksomheden for den ikke indeholdte skat. Hvis en medarbejder uden arbejdsgiverens vidende benytter en firmabil til privat kørsel, hæfter arbejdsgiveren i princippet for den ikke indeholdte skat. Den frie bil skal indberettes til e-indkomstregistret i rubrik 19. Er der tale om fri bil til en direktør eller en anden med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal der tillige anføres en kode i rubrik 68: Kode 60 for direktører og kode 61 for hovedaktionærer.

12

13 BILER 13 SKATTEFRIE KØREPENGE Når en lønmodtager kører i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste, koster det ham penge. Dels til brændstof og dels i form af slid på bilen. Når arbejdsgiveren skal dække disse udgifter, kan det kun ske skattefrit på én måde. Nemlig ved udbetaling af skattefrie kørepenge eller skattefri befordringsgodtgørelse, som det hedder i fagsprog. Er de typisk beskæftiget med kortvarige jobs under 60 dage (ca. 3 måneder) kan arbejdsgiveren altså udbetale skattefrie kørepenge for alle ture mellem den faste bopæl og de skiftende arbejdspladser. Er der derimod tale om længerevarende jobs, kan der kun udbetales for de første 60 arbejdsdage. Egen bil Der kan kun udbetales skattefrie kørepenge, hvis medarbejderen kører i sin egen bil. Ægtefælles og samlevers bil betragtes som egen bil, dog skal samlevende have fælles økonomi. Biler indregistreret i forældres navn kan i konkrete tilfælde anses for egen bil. Det skal dog kunne sandsynliggøres, at medarbejderen afholder alle udgifter vedrørende bilen. Erhvervsmæssig kørsel Det er en forudsætning for udbetaling af skattefrie kørepenge, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel. Det defineres sådan: Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder (60-dagesreglen). Befordring mellem arbejdspladser. Befordring inden for samme arbejdsplads. For lønmodtagere med fast arbejdsplads betyder 60-dagesreglen, at de ikke kan få udbetalt skattefrie kørepenge for kørslen mellem deres faste bopæl og arbejdspladsen. Eneste undtagelse herfra gælder ved jobskifte. Her giver reglerne mulighed for, at der kan udbetales skattefrie kørepenge for de første 60 arbejdsdage. Overskrides 60-dagesreglen betragtes kørslen som privat kørsel. For håndværkere og andre med skiftende arbejdspladser gælder 60-dagesreglen for hver byggeplads, de møder på. Ulønnet arbejde Normalt er det en betingelse for udbetaling af skattefrie kørepenge, at kørslen sker i tilknytning til lønnet arbejde. Bestyrelsesmedlemmer og lignende kan dog få skattefrie kørepenge, selv om de er ulønnede. Det samme gælder ulønnede frivillige ledere i idrætsforeninger mv., som heller ikke er omfattet af 60-dagesreglen. Kørsel til skoler, kurser og lignende Et uddannelsessted anses for et arbejdssted. Hvis medarbejderen kører til uddannelsesstedet fra arbejdspladsen, anses det for kørsel mellem to arbejdspladser. Hvad enten medarbejderen kører til uddannelsesstedet fra sin private bopæl eller fra en arbejdsplads, kan der udbetales skattefrie kørepenge på en af to måder: Enten efter de almindelige regler, jf. ovenfor. Eller med den lave km-sats, der i 2015 udgør 2,05 kr. pr. km, jf. afsnittet Satser side 14. I så fald gælder 60-dagesreglen ikke. Modregningsforbud Skattefrie kørepenge skal udbetales som tillæg til den faste løn. Det er altså ikke tilladt at aftale, at den faste løn løbende skal reduceres med udbetalte kørepenge.

14 14 BILER Acontobeløb Der er intet til hinder for, at en arbejdsgiver kan udbetale skattefrie acontobeløb, herunder afrundede beløb. Den endelige afregning af de skattefrie kørepenge skal dog i givet fald være foretaget ved udgangen af den måned, som følger efter den måned, hvor kørslen har fundet sted. Overholdes dette ikke, er hele det udbetalte beløb skattepligtigt. Arbejdsgiverens kontrol Arbejdsgiveren har pligt til at kontrollere, at medarbejderen er berettiget til at modtage skattefrie kørepenge. Bilag for udbetaling af kørepenge skal indeholde følgende oplysninger: Modtagerens navn, adresse og personnummer. Kørslens erhvervsmæssige formål (anledningen). Datoen for kørslen. Kørslens mål (adresse) med eventuelle delmål (den kørte rute). Det kørte antal kilometer. De anvendte satser. Beregning af godtgørelsen (det udbetalte beløb). Det er en god ide at anføre registreringsnummeret på den bil, der køres i. Bilaget skal attesteres af arbejdsgiveren. Satser I 2015 kan der skattefrit udbetales et beløb på 3,70 kr. pr. km. Hvis den ansatte på årsbasis kører mere end km, kan der for den overskydende del kun udbetales 2,05 kr. pr. km. Grænsen gælder for den enkelte arbejdsgiver. En lønmodtager, der kører km for en arbejdsgiver og km for en anden, rammes altså ikke af loftet. For kørsel foretaget i december, men afregnet i januar, anvendes satserne for december. Der er intet til hinder for at anvende lavere satser. Der kan for så vidt også godt anvendes højere satser, men i så fald skal der betales skat og indeholdes kildeskat af den del af godtgørelsen, som ligger ud over satsen, ligesom der på forhånd skal være sket en opdeling af godtgørelsen. Indberetning Udbetalte skattefrie kørepenge skal indberettes til e-indkomstregistret i rubrik 48. Hvis der er tale om kørsel til et uddannelsessted, og den lave sats er anvendt, skal der i rubrik 68 anføres kode 49. Manglende kontrol medfører, at medarbejderen skal betale skat af kørepengene. For arbejdsgiveren kan uberettiget udbetaling af skattefrie kørepenge medføre strafansvar, ligesom arbejdsgiveren hæfter for den manglende A-skat mv. Hvis SKAT ved et kontrolbesøg konstaterer, at der ikke er ført den fornødne kontrol, eller hvis arbejdsgiveren har misforstået reglerne, så har arbejdsgiveren under visse betingelser mulighed for at indbetale et beløb svarende til 56 % af de udbetalte godtgørelser til SKAT til fuld og endelig afgørelse af sagen. I så fald afkræves medarbejderen ikke skat af godtgørelserne. Arbejdsgiveren har ikke skattefradrag for det indbetalte beløb.

15 BILER 15 SELVSTÆNDIGE Reglerne for selvstændige erhvervsdrivende, altså personer, der driver virksomhed i personligt regi, afhænger i første række af, hvorvidt de bruger den særlige virksomhedsskatteordning eller ej. Virksomhedsordningen anvendes Hvis bilen indgår i virksomheden, kan samtlige biludgifter inklusive afskrivninger fratrækkes i virksomhedens resultat. Til gengæld beskattes indehaveren af den private kørsel i bilen efter reglerne om fri bil, jf. side 7. Krav til kørebøger SKAT stiller strenge krav til førelse af kørebøger. Følgende betingelser skal opfyldes: Det kilometertælleren viser, såvel ved dagens begyndelse som slutning, skal angives. Datoen for kørslen skal angives. Det samlede antal kørte kilometer på dagen skal fordeles mellem privat og erhverv. For den erhvervsmæssige kørsel skal det angives, hvilken rute der er kørt, og hvilke forretningsforbindelser (kunder, leverandører mv.), der er besøgt, herunder disses adresser. Holdes bilen uden for virksomhedsordningen, kan udgifter til erhvervsmæssig kørsel fratrækkes i virksomhedens regnskab efter de regler, der er omtalt nedenfor. Det er muligt at skifte princip, men kun én gang vedrørende den samme bil. Principskiftet skal i givet fald ske ved begyndelsen af et indkomstår. Virksomhedsordningen anvendes ikke Udgifter til erhvervsmæssig kørsel kan fratrækkes i den personlige indkomst efter to regelsæt: Enten som en forholdsmæssig andel af de faktiske biludgifter inklusive afskrivninger. Eller ved anvendelse af satserne for skattefrie kørepenge, jf. side 14. Uanset hvilken af mulighederne der vælges, skal der i princippet føres en kørebog for bilen, så den erhvervsmæssige kørsel kan opgøres. Mulighederne gælder også for honorarmodtagere.

16

17 BILER 17 BEFORDRINGSFRADRAG Lønmodtagere kan foretage befordringsfradrag for to typer kørsel. Dels for kørsel mellem hjem og arbejde. Dels for kørsel i arbejdsgiverens tjeneste altså erhvervsmæssig kørsel når arbejdsgiveren ikke har udbetalt skattefrie kørepenge. Kørsel mellem hjem og arbejde Der kan tages befordringsfradrag, uanset om der køres i egen bil, i en andens bil, på cykel, knallert, scooter, motorcykel eller med bus eller tog. Fradragets størrelse er i alle tilfælde det samme. Der kan ikke opnås fradrag, hvis arbejdsgiveren betaler for befordringen fx i form af en firmabil. Fradragets størrelse Størrelsen af befordringsfradraget afhænger af afstanden mellem hjemmet og bopælen og beregnes efter Skatterådets satser således: Befordringsfradraget udgør i 2015 pr. dag: 0-24 km Intet fradrag 25 km 120 km 2,05 kr. Over 120 km 1,03 kr. Afstanden beregnes fra den sædvanlige bolig. Ikke fra et sommerhus eller anden midlertidig bolig. Fradraget skal ikke nødvendigvis beregnes efter den korteste rute mellem bopælen og arbejdspladsen. Hvis det er hurtigere at køre en lille omvej, kan fradraget beregnes efter den faktiske kørselsrute. Personer med en arbejdsindkomst under kr. får et ekstrafradrag i 2015 på 42 % af det normale befordringsfradrag. Ekstrafradraget kan dog maksimalt udgøre kr. Fradraget beregnes automatisk af SKAT. Personer, med bopæl i visse udkantskommuner, og som dagligt pendler mere end 120 km, kan også anvende den høje sats for kørslen over 120 km. Over Storebælt eller Øresund Lønmodtagere, der tager over enten Storebæltsbroen eller Øresundsbroen for at komme på arbejde, er berettiget til et særligt fradrag ved siden af det almindelige befordringsfradrag: Over Storebælt udgør fradraget 180 kr. pr. dag (90 kr. pr. passage) ved kørsel i bil og 30 kr. pr. dag (15 kr. pr. passage) ved anvendelse af kollektiv transport. Over Øresund udgør fradragene henholdsvis 50 kr. og 8 kr. pr. passage. I begge tilfælde er fradraget betinget af, at pendleren kan dokumentere at have betalt for transporten selv. Med færge eller fly Lønmodtagere, der anvender færge eller fly for at komme på arbejde, kan fratrække de faktiske udgifter hertil. Erhvervsmæssig kørsel Hvis en lønmodtager anvender egen bil i arbejdsgiverens tjeneste, men ikke får dækket udgifterne herved efter reglerne om skattefrie kørepenge, jf. afsnittet Skattefrie kørepenge side 13, kan medarbejderen i stedet foretage fradrag efter reglerne for befordring mellem hjem og arbejde.

18

19 BILER 19 MOMS OG AFGIFTER Moms- og afgiftsreglerne afhænger af bilens art og anvendelse. Personbiler på hvide plader Reglerne er ganske enkle. Hverken købsmomsen eller momsen af de løbende driftsudgifter kan fradrages. Dette gælder, uanset om bilen kun anvendes i tilknytning til momspligtige aktiviteter. Der findes dog særlige regler for bilforhandlere, køreskoler og leasingselskaber. Leasing af personbiler Der kan under visse betingelser opnås delvist momsfradrag ved leasing af personbiler i Danmark. Det er et krav, at leasingperioden udgør en sammenhængende periode på mindst seks måneder, og at mindst 10 % af den årlige kørsel med bilen sker som led i virksomhedens momspligtige aktiviteter. Der er tale om et teknisk beregnet fradrag. I de første tre år af bilens levetid udgør det 2 % pr. måned af registreringsafgiften. Derefter udgør fradraget 1 % af registreringsafgiften. Der er ikke adgang til momsfradrag for de løbende driftsudgifter på leasingbiler (personbiler). Ved leasing af personbiler betales der ofte en førstegangsydelse. Momsen på denne førstegangsydelse kan som udgangspunkt ikke fradrages, medmindre specielle forhold taler herfor og giver ret til et delvis momsfradrag. Betaler du en meget stor førstegangsydelse bør du tage fat i din rådgiver med henblik på vurdering af om en del af momsen kan fradrages. Blandet kørsel Anvendes bilen både til erhvervsmæssig og til privat kørsel, afhænger fradragsmulighederne af bilens størrelse. For biler med en totalvægt til og med 3 ton kan ingen del af købsmomsen fradrages, mens der til gengæld er fuldt fradrag for momsen af de løbende driftsudgifter. Er bilen leaset, kan 1/3 af momsen af leasingydelsen fratrækkes. For biler med en totalvægt over 3 ton er der delvist fradrag for såvel købsmomsen som momsen af de løbende driftsudgifter. Fradraget fastsættes efter et skøn. Både momspligtige og momsfrie aktiviteter Også i tilfælde hvor bilen anvendes i tilknytning til både momspligtige og momsfrie aktiviteter, afhænger fradragsmulighederne af bilens størrelse. Ved en totalvægt op til 3 ton er reglerne de samme som ved blandet kørsel, jf. ovenfor. Ved en totalvægt over 3 ton er der delvist momsfradrag med den sats, som anvendes i virksomheden og efter fradrag for eventuel privat anvendelse. I forhold til momsreglerne er de skattemæssige dispositioner for selvstændig erhvervsdrivende helt uden betydning. Det vil sige, at der er momsfradrag for driftsudgifterne efter de ovenfor beskrevne regler uanset om varebilen er med i virksomhedsordningen eller holdes udenfor. Varebiler For varebiler, der udelukkende anvendes i forbindelse med momspligtige aktiviteter, er der fradrag for såvel købsmomsen som for momsen af de løbende driftsudgifter. Det gælder også selv om bilen en gang imellem anvendes til privat kørsel, hvis blot der er købt dagsbeviser for denne kørsel, jf. side 7. Privat kørsel Privat kørsel defineres som al kørsel, der ikke sker i forbindelse med virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter. Det omfatter også indehaverens eller medarbejdernes kørsel mellem hjem og arbejde. Visse typer af privat kørsel er dog tilladt.

20 20 BILER Tilladt privat kørsel i specialkøretøjer på maksimalt 4 ton Specialkøretøjer defineres som biler, der ikke er egnet som alternativ til en privat bil, jf. afsnittet Kørsel i specialkøretøjer. Følgende privat kørsel i specialkøretøjer er tilladt: Kørsel mellem hjem og arbejde. Såkaldte svinkeærinder på op til km årligt, når kørslen sker i tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde. Private indkøb på vejen eller aflevering/afhentning af børn. Kørsel mellem skiftende arbejdspladser og det faste forretningssted. Kørsel til spisested eller til afhentning af mad i arbejdstiden. Afhentning/afsætning af kolleger i tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde, når det sker efter aftale med arbejdsgiveren. Tilladt privat kørsel i varebiler under 3 ton, der ikke er specialindrettede Følgende privat kørsel i den slags biler er tilladt: Kørsel til spisested eller til afhentning af mad i arbejdstiden. Afhentning/afsætning af kolleger i tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde, når det sker efter aftale med arbejdsgiveren. Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde, når bilen den efterfølgende dag skal anvendes erhvervsmæssigt dog højst 25 gange inden for en løbende 12 måneders periode. Såkaldt svinkeærindekørsel er ikke tilladt. Kørsel mellem hjem og skiftende arbejdspladser for at supplere med værktøj, hente tegninger mv. Kørsel mellem skiftende arbejdspladser og det faste forretningssted. Kørsel mellem hjem og arbejdspladsen eller til virksomhedens kunder som led i vagtordning, når varebilen er udstyret med værktøj eller lignende. Varebiler over 3 ton, der ikke er specialindrettede Varebiler over 3 ton, der ikke er specialindrettede, er dækket af momslovens almindelige regler. Anvendes bilen til privat kørsel, begrænses fradragsretten for moms af anskaffelses- og driftsudgifterne efter et skøn, jf. ovenfor. Moms ved salg af person- eller varebiler Har virksomheden haft helt eller delvist momsfradrag ved køb af bilen, skal der også beregnes moms ved salg af bilen. Registreringsafgift Der skal som udgangspunkt betales fuld registreringsafgift, når en bil indregistreres i Danmark. Flexleasing For en bil, der kun befinder sig i Danmark i en begrænset periode, skal der kun betales forholdsmæssig registreringsafgift. Denne regel har i de senere år gjort det meget populært at lease biler, og især dyrere biler og såkaldte sæsonkøretøjer, herunder autocampere og motorcykler. For køretøjer, der omfattes af denne ordning, skal der ikke betales registreringsafgift med 180 % ved indregistreringen. I stedet betales en afgift, der beregnes som mellem 0,5 % og 2,0 % af den fulde registreringsafgift pr. påbegyndt måned for den periode, som leasingkontrakten løber over. Den faktiske procentsats afhænger af bilens alder, idet ordningen gælder for såvel nye som brugte biler. Den særlige betalingsform betyder en væsentlig mindre finansieringsbyrde for leasingselskaberne i forhold til biler, der indregistreres på normal vis. Dette medfører, at selskaberne kan tilbyde relativt lave leasingydelser.