DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY"

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 ^Vv j /Vt/> 04\^^v(twwvv^ pcux ou^-u -bouwc u. (Sotr- l^/g,

4 jmpenskrigen 1814* 1? DET KONGELIGE BIBLIOTEK O /é>5~

5 Grundrids ved folkelig Universitetsundervisning. Nr Krigens Indvirkning paa den sociale Lovgivning. Al C. V. Bramsnæs. Udgivet af Uaiversitetsudvalpt. v Kommission hos Jacob Erslev Bogladepris 20 Øre.

6 Literaturfortegneise til Grundrids Nr. 254: H er k n er: Die Arbeiterfrage. 6. Aufl. Berlin Friedrich Zahn: Deutsche Sozialpolitik und der Krieg. Annalen des Deutsches Reichs Emil Lederer: Zur Soziologie des Weltkrieges. Archiv für Sozialwissenschaft und Sozialpolitik H u t c h i ri s: The position of the woman worker after the war. The Economic Journal T h e o f i 1 Andersson: Tvängssjukförsäkringen i Tyskland, England og Norge. Stockholm C. V. Br amsnæs: Tysklands Socialforsikring under Krigen. Nationalokonomisk Tidsskrift S. L. Møllers Bogtrykkeri. København.

7 Grundrids ved folkelig (Jniversitetsundervisninp. Nr Krigens Indvirkning paa den sociale Lovgivning. Af C. V. Bramsnæs. Udgivet a! UniversitetsudvaigeL 1 Kommission hos Jacob Erslev

8 I. Socialpolitiken er i vor Tidsalder et af de vigtigste Omraader for Staternes Lovgivning og Administration. Det bryder og gærer med nye Tanker og Ideer overalt, og man kan uden Overdrivelse sige, at der i de senere Tiaar har været en Kappestrid mellem de fleste Stater i Evropa med Hensyn til at naa længst frem paa den sociale Lovgivnings Bane. Den Verdenskatastrofe, som den nuværende Krig er, vil paa mangfoldige Punkter faa varige Følger for Samfundenes og Staternes Udviklingslinjer, politisk, økonomisk og socialt. Vi skal her begrænse Undersøgelsen til de sociale Følger og snævrere set til Indvirkningerne paa den sociale Lovgivning. For at vurdere de allerede indtrufne Forandringer og de sandsynlige fremtidige Indvirkninger af Krigen i denne Henseende er det nødvendigt at se sociologisk paa Sociallovgivningen. Man maa betragte denne Art Lovgivning ikke som et mere eller mindre tilfældigt Udslag af humane Stemninger hos Lovgiverne, men som et Led i Samfundets Udvikling. Paa et vist Trin i den økonomiske og politiske Udviklingslinje optræder den sociale Lovgivning, betinget og bestemt af de Samfundsforhold, der er herskende. Denne Betingethed maa naturligvis ikke opfattes rent mekanisk, men paa samme Maade som Nutidens Sociologer og Samfundsforskere i Almindelighed ser den ene Samfundsform og -institution opstaa som en Konsekvens af den forudgaaende Udvikling. Det 19. Aarhundrede karakteriseres almindeligvis at Nationaløkonomer som Kapitalismens Tidsalder, og Sociallovgivningens egentlige Væksttid begynder 1 Slutningen af dette Aarhundrede. Som Helhed betragtet staar det 19 Aarhundredes økonomiske Ideer og Samfundsopfattelse i Modsætning til social Lovgivning. Den»klassiske«Nationaløkonomi, som prægede Aarhundredets økonomiske Tankegang, udvikledes i England 1 Begyn

9 3 delsen af Aarhundredet og bredte sig derfra sammen med Industrialismen over Evropas Lande. Kærnen i denne engelske Nationaløkonomi var Hævdelsen af den videst drevne økonomiske Individualisme. Det offentlige, Staten, maatte ikke gribe ind paa noget Omraade, de økonomiske Interesser skulde have deres fri og uhindrede Spil, og den Tanke, at man paa en eller anden Maade skulde regulere f. Eks. Forholdet mellem Arbejder og Arbejdsgiver, stod for de fleste Statsmænd og Økonomer som absurd, urimelig og samfundsskadelig. Individet skulde staa frit i den økonomiske Kamp, men som Konsekvens heraf ogsaa ubeskyttet. Man forstaar, at et fremblomstrende industrielt Samfund som det engelske havde let ved at se det ideelle i en saadan Tingenes Tilstand. Fortiden havde paa saa mangfoldige Omrader lagt Hindringer i Vejen for den økonomiske Udvikling, og nu gjaldt det om at faa fri Bane overalt. Teori og Praksis i det økonomiske Liv svarede derfor fuldt til hinanden. (Eksempler paa Modstand mod Arbejderlovgivning i. det 19. Aarh. De første engelske Fabriklove. Ti-Timersloven 1847). Men Industrialismen skabte ved sin Vækst Klassedelinger i Samfundet med langt skarpere Skel end tidligere. Arbejdernes Stilling bliver usikrere, og langsomt og under megen Modstand arbejder da den Tanke sig frem, at Samfundet ikke alene havde Pligt til, men ogsaa Interesse i at gribe ind for at skabe socialt tryggere Forhold for Arbejderklassen. Social Forsorg bliver en Samfundssag, og derfor maa Staten og Lovgivningen tage fat, selvom det enkelte Individ derved paalægges Byrder eller Indskrænkninger. Man kan paa ingen Maade underkende den Rolle, som en abstrakt Retfærdighedsidé og virkelig Medfølelse for uforskyldt Nød har spillet i de sidste 25 Aars Sociallovgivning, men det bærende Element er dog i stadig stærkere Grad blevet Forstaaelsen af selve Samfundets egen Interesse i Udviklingen af den sociale Lovgivning. Ikke mindst under Krigen har denne Tankegang vundet frem, og i de kommende Aar vil den sikkert yderligere blive stillet i Forgrunden. Samtidig kan man spore en Tendens i Sociallovgivningen til at lægge større Vægt paa de forebyggende, opretholdende Foranstaltninger i Stedet for de blot understøttende.

10 4 Som Grundlag for den nærmere Undersøgelse af Krigens Indvirkning vil vi i det følgende betragte Hovedlinjerne i den sociale Lovgivnings Udvikling i Evropas to Hovedlande og i de skandinaviske Lande. II. Ser man bort fra den egentlige Arbejderbeskyttelse i snævrere Forstand (Fabriklovgivningen), er Tyskland det Sted, hvor man først planmæssigt og med et bestemt Maal for Øje tager fat paa Sociallovgivningens Problem. Det sker i 1880'erne. Paa dette Tidspunkt er Tyskland paa ingen Maade det mest fremskredne Industriland i Evropa, England staar endnu ubestridt paa Førstepladsen. Men Tysklands Industri har netop begyndt paa sin vældige L T dvikling, og de sociale Følger af Industrialismen begynder at vise sig. Særlige indrepolitiske Konstellationer spillede ogsaa en Rolle. Bismarck, der i 1878 havde indledet sin Kamp mod Socialdemokratiet ved Undtagelseslove, vilde vise sig som Arbejderven. Arbejderne skulde hjælpes i deres Nødssituationer, derved haabede han at skaffe indrepolitisk Ro. Med Hensyn til den nationaløkonomiske Tankegang var Tyskland paa dette Tidspunkt ved at svinge bort fra de engelske Teorier. Saaledes indledes Tysklands protektionistiske Toldpolitik ligeledes i disse Aar. I 1881 udstedtes et kejserligt Budskab, der lovede positiv Lovgivning til»fremme af det arbejdende Folks Vel«. Der skulde skaffes Arbejderne Hjælp i Sygdomstilfælde, ved Bedriftsulykker og Arbejdsuduelighed paa Grund af almindelig Invaliditet eller Alderdom. I 1883 gennemførtes derefter Sygeforsikringsloven, i 1884 Ulykkesforsikringsloven og i 1889 Invaliditets- og Alderdomsloven. Alle tre Love hvilede paa Forsikrings- og Tvangsprincipet. Sygeforsikringen organiseredes paa den Maade, at alle Arbejdere fik Pligt til at være Medlem af en Sygekasse. Arbejderne betaler selv de to Tredjedele af det nødvendige Kontingent, den resterende Tredjedel betales af Arbejdsgiverne. Kasserne ledes af en Bestyrelse, der sammensættes af Arbejdere og Arbejdsgivere i samme Forhold, som er fastsat ved Bidragsydelsen. Arbejderne har altsaa selv Hovedindflydelsen. Sygekasserne skal yde: Lægehjælp, Medicin, Sygepenge, Hospitals

11 5 behandling, Begravelseshjælp, Barselhjælp. (1913: ca. 18 Mill. Medlemmer, Udgift 447 Mill. Mark.) Ulykkesforsikringen bæres af tvungne Arbejdsgiversammenslutninger (Berufsgenossenschaften), fagligt og delvis territorialt delt. Hele Udgiften, ogsaa til Administration, bæres af Arbejdsgiverne, der ogsaa selvstændigt leder Sammenslutningerne, dog under Statens Tilsyn. Ved Ulykkestilfælde faar den Tilskadekomne fra den 14. Uge (de første 13 Uger træder Sygekasserne til) nødvendig Sygebehandling og Dagpenge, to Tredjedele af Arbejdsfortjenesten ved fuld Arbejdsudygtighed. Ved varig Invaliditet betales samme Beløb som Livrente. Medfører Ulykkestilfældet Død, ydes der Begravelseshjælp og en aarlig Rente til de Efterladte paa indtil tre Femtedele af Forsørgerens Arbejdsfortjeneste. (1913: 25 Mill, forsikrede Arbejdere, Udgifter 173 Mill. Mark). Alders- og Invaliditetsforsikringen bæres af Statsforsikringsanstalter. Alle Arbejdere er tvungent forsikrede fra det 16. Aar. Forsikringspræmierne bæres halvt af Arbejderne og halvt af Arbejdsgiverne. Ved Invaliditet ydes der den Forsikrede en Livrente i Forhold til de indbetalte Præmier, og desuden giver Staten et aarligt Tilskud paa 50 Kr. til hver Rente. Fra det 70. Aar (nu 65.) faar den Forsikrede Livrenten udbetalt, selv om han ikke er Invalid. Dør den Forsikrede, ydes der (siden 1912) en aarlig Rente til Børnene og ligeledes til Enken, hvis hun selv er arbejdsudygtig. Mange Helbredelsesanstalter oprettet. (1913: 16 Mill, forsikrede Arbejdere, Udgift 220 Mill. Mark). _ Tyskland har endnu ingen almindelig Ordning af Arbejdsanvisning eller Forsikring mod Arbejdsløshed. I Englandf varede det længere, før man kom ind paa en planmæssig Udvikling af Sociallovgivningen. Den gamle individualistiske Tankegang holdt igen. Fra ældre Tid bestod der en Del Syge- og Understøttelsesforeninger, de saakaldte Friendly societies, ofte i Tilknytning til Fagforeningerne. Disse frivillige Organisationer fik i sidste Halvdel af 19. Aarh. en ret kraftig Udvikling, men der var ikke Tale om Støtte fra Statens Side, kun en vis Kontrol begyndte man at gøre Arbejdsgiverne ansvarlige for Driftsulykker, og i følgende Love, den sidste fra 1906(Workmen's compensation act) er det

12 6 te Ansvar udvidet, men der bestaar stadig ingen Pligt for Arbejdsgiverne til at forsikre Ulykkesrisikoen. Der skal ydes de Tilskadekomne en aarlig Rente paa indtil 50 pct. af Arbejdsfortjenesten, og ved Død faar de efterladte udbetalt en Kapital en Gang for alle. I Begyndelsen af dette Aarhundrede satte en kraftig social Bevægelse ind i England, og de foreløbige Resultater blev i 1908 en Alderdomsunderstøttelseslov efter Forsørgelsesprincippet (Aldersgrænse 7 Aar, faste Takster) og i 1909 en mønsterværdig statsorganiseret Arbejdsanvisning gik man videre, idet Lloyd George gennemførte den store National insurance act, der paa en Gang tog Spørgsmaalene Syge-, Invaliditets- og Arbejdsløshedsforsikring op. Man gik nu over til det tyske Tvangsforsikringsprincip. Alle Arbejdere over 16 Aar er tvungent forsikrede mod Sygdom og Invaliditet, æsentlig dog i de tidligere Friendly societies, der har Ret til at overtage Forsikringen. I dgifterne bæres af Arbejderne, Arbejdsgiverne og Staten. Ved lave Lønninger bliver Arbejderens Del af Præmien mindre, og Arbejdsgiverens Del forøges. Der ydes: Lægehjælp, Medicin, Svgepenge, Sygehus- og Sanatoriepleje, Barselhjælp (ikke Begravelseshjælp). Varer Sygdommen over 26 Uger, gaar Sygepengene over til Invalidehjælp, der kan nydes fortsat til det 70. Aar, da Retten til Alderdomshjælp indtræder. Ogsaa Forsikringen mod Arbejdsløshed blev tvungen. Foreløbig omfatter den dog kun bestemte Fag, særlig Bygnings- og Maskinindustri. Præmien betales af Arbejderne (37^ pct.), Arbejdsgiverne (37^ pct.) og Staten (25 pct.). De Arbejdsløse faar 7 sh pr. Uge. Melding til de offentlige Arbejdsanvisningskontorer. in. Af de skandinaviske Lande har Danmark i hvert Fald indtil de seneste Aar haft den bedst udviklede Sociallovgivning. Løsningen af de enkelte Spørgsmaal er kommet stykkevis, der har ikke været en stor samlet Reform, som "paa en Gang søgte at skabe et System af Sociallovgivningens forskellige Afdelinger, saaledes som i Tyskland i i88o'erne og i England i Naar vi fraregner den specielle Fabriklovgivning (Danmark fik en Fabriklov i 1873), er Alderdomsunder-

13 7 støtteise sloven, som kom i 1891, vor første egentlige Sociallov. At vi fik denne Lov saa forholdsvis tidlig, skyldes særlige politiske Forhold, Udsoningspolitiken mellem Højre og en Del af Venstre efter Firsernes Provisoriekampe. Tilblivelsesmaaden har ogsaa præget Loven. Der var ikke Lejlighed til at opstille indviklede Forsikringsregler. Loven giver kort og godt Personer, som er over 60 Aar, ikke kan forsørge sig selv og ikke har modtaget Fattighjælp i de sidste 10 Aar (1908 ændret til 5 Aar) Ret til nødtørftigt l nderhold. Kommunerne administrerer Loven, og Staten refunderer Kommunerne Halvdelen af Udgifterne. ( : Samlet Udgift 14 Mill. Kr.). I 1892 vedtoges Sygekasseloven, der giver Statstilskud til anerkendte Sygekasser. Sygeforsikringen er i Danmark fuldstændig frivillig, men alligevel er Tilslutningen meget stor. (1914: Medl.). Ydelser: Lægehjælp, Medicin, Hospital, Sygepenge, Barselhjælp, Begravelseshj ælp. Temmelig sent, i 1898, fik Danmark sin første Ulykkesforsikringslov, omfattende Industrien. I 1900 blev Fiskeriet inddraget under Ulykkesforsikringen, i 1905 Søfarten og i 1908 Landbruget. Loven af 1898 indførte kun Arbejdernes Erstatningspligt ved Ulykkestilfælde, ikke som Søfarts- og Landbrugsloven Forsikringspligt. Ydelser: Dagpenge, Kapitaludbetaling ved Invaliditet eller Dødsfald fik vi Loven om offentligt Tilskud til Arbejdsløshedskasser. Staten skal, Kommunerne kan yde Tilskud. Forsikringen er frivillig. ( : 57 Kasser, Medl., Udgift 3 Mill. Kr., Tilskud 1,4 Mill. Kr.) lovfæstedes en stats- og kommuneorganiseret Arbejdsanvisning. Kommune og Stat bærer Udgifterne. 1907: Hjælpekasseloven (frivillige Fattigkasser), I 9 I 3 : Lov om Hjælp til Enkebørn. (Faste Takster.) De karakteristiske Træk i dansk Sociallovgivning er Frivilligheds- og Forsørgelsesprincipet. Der mangler Forsorg for Invalider under 60 Aar. Man søger at raade Bod herpaa ved»fattighjælp uden Fattighjælps Virkning«(Fattiglovens 61 og 63). Invaliditetskommissionens Betænkning. I Norge kom der ret tidligt Planer frem om en Arbejderforsikring efter tysk Mønster. Der blev i 1885

14 8 nedsat en Kommission, som skulde forberede en tvungen Sygeforsikring og en Ulykkesforsikringslov. Det gik dog langsomt med Gennemførelsen af Planerne. De gamle liberale Ideer om Individets Pligt til at sørge for sig selv var endnu fremherskende. Stortinget skød navnlig den tvungne Sygeforsikring til Side; man haabede paa, at den frivillige Forsikring vilde løse Opgaven. I 1894 gennemførtes Lov om Ulykkesforsikring for Industriarbejdere. Arbejdsgiverne paalagdes Pligt til at forsikre deres Arbejdere, og Forsikringen blev overtaget af en Statsanstalt, Rigsforsikringsanstalten. Staten betaler Administrationsudgifterne, men iøvrigt bærer Arbejdsgiverne hele Udgiften. Ved Ulykke ydes den Tilskadekomne Sygebehandling og Dagpenge (fra den 5. Uge). Ved Invaliditet ydes der en aarlig Rente og ved Død ligeledes en aarlig Rente til de Efterladte og Begravelseshjælp. I 1908 udvidedes Forsikringen til Skovarbejdere og Fiskere og i 1911 til Sømænd. Sygeforsikringsloven gennemførtes først i Den organiseredes efter tysk Mønster med tvungent Medlemsskab for Arbejderne. I hver Kommune skal oprettes en Sygekasse, der administreres af en af Kommunalbestyrelsen valgt Ledelse. Dog bestaar der endnu enkelte private Sygekasser, som kan erstatte de offentlige Kasser. Præmierne betales med 6 Tiendedele af Arbejderne, i Tiendedel af Arbejdsgiverne, 2 af Staten og 1 af Kommunerne. Ydelser: Lægehjælp (ikke Medicin), Dagpenge, Barselhjælp, Begravelseshjælp. (1914: Medl. Udgifter 8 Mill. Kr.). I 1906 lovordnedes en offentlig Arbejdsanvisning, væsentlig kommunal, og samtidig vedtoges en Lov om Tilskud til anerkendte Arbejdsløshedskasser. Nærmest samme Princip som den danske Lov, men lavere Tilskud (en Tredjedel af Ydelserne). Tilskudet bæres med en Tredjedel af Staten og to Tredjedele af Kommunerne. Alderdoms- og Invaliditetsforsikring findes endnu ikke i Norge, men der ligger udarbejdet et Forslag om en almindelig Folkeforsikring. (Bidragspligt for alle Mænd og Kvinder fra 16 Aars Alderen). I Sverige begyndte man i sidste Fjerdedel af det 19. Aarhundrede at drøfte Spørgsmaalet om social Lovgivning paa forskellige Omraader, Kommissioner blev ned-

15 9 sat osv., men først i indeværende Aarhundrede er der gennemført virkelige Reformer. Sygeforsikringen har udviklet sig under frivillige Former som i Danmark, men langt fra i samme Grad. Fra 1891 kunde Sygekasserne registreres og derved opnaa et mindre Tilskud fra Staten. Ved en ny Lov af 1910 blev der dannet et Centraltilsyn, og Statstilskudet blev forøget, men mange Kasser holder sig stadig udenfor Registreringen. De fleste svenske Sygekasser yder kun Pengehjælp, ikke Lægehjælp eller Medicin. For Tiden overvejer man Indførelse af tvungen Sygeforsikring. Sverige fik sin første Ulykkesforsikringslov i Den indførte Arbejderes Erstatningspligt ved Ulykkestilfælde, men ikke Forsikringspligt. Der oprettedes en Rigsforsikringsanstalt, hvor Arbejdsgiverne, hvis de vilde, kunde forsikre Arbejderne. Ydelserne var meget lave, baade Dagpenge og Erstatning ved Dødsfald, og for de første 60 Dage skulde der slet ikke gives Erstatning. Fagforeningerne har dog ofte tarifmæssig Aftale om bedre Forsikringsvilkaar. I 9 I 3 gennemførtes i Sverige en Alderdoms- og Invaliditetsforsikring, indrettet efter Principet: tvungen Folkeforsikring. Enhver Mand eller Kvinde betaler Præmie fra det Aar; fra 3 til 13 Kr. aarlig efter Indtægtens Størrelse. "Ved Invaliditet eller efter det 67. Aar ydes en Pension, beregnet efter de ydede Præmier, og for invalide Personer, hvis Aarsindkomst ikke naar 300 Kr. (Kvinder 280 Kr.) ydes et Pensionstillæg af Stat og Kommune paa Halvdelen af det Beløb, Indtægten er under de nævnte Beløb. Forsikringen administreres af en Centralledelse for hele Landet, Pensionsstyrelsen og en Mængde lokale Pensionsnævn. Offentlig Arbejdsanvisning begyndte i Sverige i 1902 af Kommunerne. Den er siden udviklet ret stærkt, og fra 1907 ydes der Bidrag af Staten, som ligeledes udøver en vis kontrollerende Virksomhed. Arbejdsløshedsforsikring findes ikke i Sverige. IV - Socialpolitiken er Fredens Værk. Dens Institutioner er skabt for et arbejdende, fredeligt Samfund. Krigen er Ødelæggelse og Forstyrrelse af alle økonomiske og sociale Forhold. Hvorledes er det da gaaet de bestaaende social-

16 IO politiske Institutioner under Verdenskrigens Ragnarok? Hvis man før Krigen havde stillet et lignende Spørgsmaal, vilde de fleste sikkert have besvaret det meget pessimistisk, og Pessimismen vilde ikke have været uberettiget, om end mangt og meget ogsaa paa Socialpolitikens Omraade har faaet et andet Forløb under Krigen, end man havde ventet. At Krigstilstanden maatte øve betydelig øjeblikkelig Indflydelse overalt var givet. (Virkningerne forskellige i krigsførende og neutrale Lande. Endvidere forskellige, eftersom Socialforsikringen er ordnet i de forskellige Lande). For de krigsførende Landes Vedkommende ligger Forholdene bedst belyste for Tyskland, men iøvrigt kan man ved Sammenligning nogenlunde gøre sig klar over Virkningerne ogsaa i andre krigsførende Lande. I Tyskland, hvor det egentlige Forsikrings- og Tvangsprincip er mest konsekvent gennemført i Sociallovgivningen, danner de forskellige Forsikringsinstitutioner et i sig selv hvilende Hele, og voldsomme Forstyrrelser i Samfundets normale Liv paavirker derfor disse Institutioner meget stærkt. De tyske Sygekasser led ved Krigens Udbrud et Medlemstab paa ca. 30 pct. Dette skyldtes dels Mobiliseringen og dels Arbejdsløsheden. (Under tvungen Sygeforsikring vil Medlemsskabet saa godt som altid ophøre, naar Arbejdsløshed indtræder). Denne Svækkelse i Sygekassernes Stilling var forudset, og allerede 4 Dage efter Krigens Udbrud vedtog Rigsdagen en Lov, der dels gjorde Bevarelsen af Medlemsskabet lettere, dels indskrænkede Kassernes Ydelser og satte Bidragene op. Men med sejg Energi arbejdede Sygekasserne sig hurtigt op imod deres tidligere ^ delser, ja tog endogsaa helt nye Opgaver op til Løsning. Krigen trykker dem stærkt, men deres Livskraft er ikke svækket. Invaliditets-Forsikringsanstalterne lider i Tyskland store økonomiske Tab under Krigen, dels ved formindskede Indtægter og dels ved stærkt forøgede Udgifter til Invalider og forsørgerløse Børn. Men alle Ydelser opretholdes, og man har endogsaa under Krigen (Juni 1916) nedsat Grænsen for Ret til Aldersrente fra 70 til 65 Aar og udvidet Retten til Hjælp for efterladte Børn. I Krigens første Aar, da Arbejdsløsheden var særlig stor i Tyskland, tog man øjeblikkelig den Opgave op at yde særlig organiseret Arbejdsløshedshjælp.

17 II I England kom Krigens Virkninger ikke saa pludseligt over Forsikringsinstitutionerne som i Tyskland. Krigstjenesten har først lidt efter lidt lagt Beslag paa større Dele af Befolkningen. Sygekasserne har vist sig at kunne løse deres Opgaver trods en ikke ringe Nedgang i Medlemstal, men Invaliditetsforsikringen vil muligvis kræve en Omorganisering for at kunne bære den særlige Belastning, som Krigen medfører. Den stærke Arbejdsløshed i Krigens Begyndelse tvang til en Udvidelse af Arbejdsløshedsforsikringen, og man anvendte der Former, som ligner det danske System, nemlig Statstilskud til Fagforeninger, der yder Arbejdsløshedshjælp. I de nevtrale Lande har først Arbejdsløsheden og dernæst Dyrtiden stillet Krav om Indgriben. I Danmark er der ved midlertidige Love bevilget fortsat Hjælp til Medlemmer af Arbejdsløshedskasser og ligeledes er Understøttelsesbeløbet forhøjet ved offentlige Tilskud. I de norske Arbejdsløshedskasser er Understøttelsen ligeledes forhøjet, og desuden er ved ny Lov af 1915 det offentliges Tilskud som varig Foranstaltning forøget fra en Tredjedel til Halvdelen af Kassernes Udgifter til Understøttelse. De nordiske Lande har desuden netop under Krigen og i mange Tilfælde under Tryk af Krigssituationens Virkninger foretaget betydningsfulde Fornyelser og Fremskridt med Hensyn til allerede bestaaende Sociallove. Norge: Ny Sygekasselov, Fabriklov og Ulykkesforsikringslove. Sverige: Ny Ulykkesforsikringslov, Forbedring af Pensionsloven. Danmark: Ny Ulykkesforsikringslov og Sygekasselov. En særlig Gren af den sociale Lovgivning, den specielle Fabriklovgivning, syntes stærkt truet i de krigsførende Lande. Adskillige Bestemmelser blev ophævede af Frygt for, at de skulde hindre»krigsindustriens«fri Udfoldelse. V. Vi har set, at de bestaaende Sociallovgivnings-Institutioner i de krigsførende Lande er opretholdt under Krigen, og at der endogsaa har fundet Videreudvikling Sted. T Virkeligheden er disse Institutioner blevet et saa betydningsfuldt Led i hele Samfundsbygningen, at deres Bevaring og Udvikling anses for en af Statens vigtigste

18 12 Opgaver selv under saa frygtelige Forhold, som Krigen bringer. Hvorledes vil det nu gaa efter Krigen? Til Belysning heraf maa det først undersøges, om ikke selve Krigstilstanden og de til Krigen knyttede Omvæltninger og Forstyrrelser i det normale Samfundsliv medfører Forhold, der vil kunne faa Betydning for Sociallovgivningen efter Krigen. Med andre Ord: Vil Krigen efter Krigen skabe nye Problemer for den sociale Lovgivning eller stille de tidligere Problemer skarpere frem, saa Kravet om Foranstaltninger nødvendigvis maa forstærkes? Paa adskillige Omraader vil dette blive Tilfældet, og man kan allerede under Krigen spore Nydannelser, som vil kræve fortsat Udvikling netop i Fredens Tider. Ft meget alvorligt socialt Problem umiddelbart efter Krigens Ophør bliver Arbejdsløshedsspørgsmaalet. Det dukkede frem i Krigens første Tid, men traadte atter tilbage. (Produktionens Omlægning til Krigsindustri. Tilbagevenden til normale Forhold efter Krigen vil sikkert gaa langsomt). I Lande, hvor man allerede havde Arbejdsløshedsforsikring, blev denne udviklet eller fik særlig Støtte. (England, Danmark, Norge). Man kommer sikkert til at gaa videre eller i det mindste gøre foreløbige Foranstaltninger varige. I Tyskland har hele Arbejdsløshedsproblemet i Forbindelse med Spørgsmaalet om en rationel Ordning af Arbejdsanvisningen under Krigen været Genstand for en alvorlig og interesseret Drøftelse, og der er al Grund til at vente positive Resultater efter Krigen. I Sverige drøftes det samme Problem. Holland har faaet Arbejdsløshedsforsikring under Krigen. Et andet socialt Problem, som vil skyde sig stærkt i Forgrunden efter Krigen, er Forsorgen for Børn, taget i Begrebets videste Betydning. Paa intet andet socialt Omraade kommer Samfundets Interesse saa stærkt frem som ved Børneforsorg. Børnene er den næste Slægt, og Menneskematerialets fysiske og aandelige Beskaffenhed er af største Betydning for Samfundets Bestaaen og Udvikling. Humane Synspunkter har vel altid spillet en stor Rolle, naar der har været Tale om sociale Foranstaltninger til Gavn for Børnene, men Samfundssynspunktet ligger umiddelbart nær, og saa snart man gaar over fra den ne-

19 i3 gative, d. v. s. blot beskyttende til den positivt fremmende Omsorg for Børnene, er det sikkert Samfundsmomentet, der er den egentlige Drivkraft. I de krigsførende Lande vil Krigens Ødelæggelse af Mennesker føles som en af de tungeste Byrder, ikke blot personligt for de enkelte Individer, men ogsaa for Samfundet. Dette vil anspore til Menneskeøkonomi paa mangfoldige Omraader, men det Omraade, hvor der rnest virkningsfuldt vil kunne øves Paavirkning, er netop Børneforsorg. Foruden Staternes direkte Mennesketab ved Krigen medfører Krigstilstanden en meget stærk Nedgang i Fødslernes Antal. Undersøgelser i Tyskland har vist en Tilbagegang i Fødslernes Antal paa ca pct. Da Tysklands normale Fødselstal før Krigen var ca. 2 Mill, aarlig, betyder det et aarligt Fødselstab paa ca I de andre krigsførende Lande er Forholdet et lignende. Den Tanke ligger nu ikke fjærn at søge at fremme Fødslernes Antal ved at gøre de økonomiske Byrder ved Børnefødsler og Børneopfostring lettere, men selv om man ikke direkte vil tage Sigte paa at øge Fødslernes Antal ved sociale Foranstaltninger, vil man i hvert Fald sikkert udvikle de offentlige Bestræbelser for at bevare Menneskeliv, navnlig ved at søge Børnedødeligheden formindsket. Som Foranstaltninger med dette Formaal for Øje kommer navnlig i Betragtning Hjælp til Moder og Barn under og i den første Tid efter Fødslen. Barselhjælp er som omtalt tidligere ikke noget ukendt Begreb for Sociallovgivningen; i de fleste Lande findes den knyttet til Sygeforsikringen. I et enkelt Land, Italien, er der i 1910 som speciel Foranstaltning indført tvungen»moderskabsforsikring«for alle kvindelige Arbejdere. (Danmark: Fabriklovens 29). Som Helhed maa det dog siges, at den Hjælp, der hidtil er ydet, er ringe. Hvis man vil vente særlige Virkninger, maa der væsentlige Udvidelser til. Kvindernes stærke Deltagelse i industrielt Arbejde vil yderligere skærpe Trangen til Forholdsregler. I Tyskland har man under Krigen gjort et betydeligt Skridt fremad med Hensyn til Barselhjælp. Ved betydelige offentlige Tilskud er Sygekassernes Ydelser til fødende Kvinder sat op, og man er gaaet langt ud over den Kreds af Kvinder, der hidtil har tilhørt Sygekasserne. For saa vidt er man gaaet over fra Forsikrings- til Forsørgelsesprincipet. Der ydes særlig Hjælp, hvis Moderen

20 14 selv ammer Barnet. Maksimumshjælp er 133 Mark. Man betegner vel i Tyskland de trufne Foranstaltninger som»krigsbarselhjælp«, men det betragtes som givet, at man vil fortsætte ogsaa efter Krigen. Forsorgen for Børn kan paa forskellig Vis udstrækkes til Tiden efter den spæde Alder. Bespisning, særlig Skolebespisning. I det hele vil økonomisk Opfostringshjælp sikkert blive udvidet i de kommende Aar. (Norsk Lov af 1915 om Forsorg for Børn. Forandret Samfundssynspunkt overfor Børn født udenfor Ægteskab). VI. Sociallovgivning er Samfundets Regulering af Forholdet mellem Individerne. Berettigelsen af saadan Regulering eller»indgriben«benægtedes af den liberale Nationaløkonomi som Princip, omend man selv i den liberale Økonomis Blomstringstid maatte gøre Nødvendigheden visse Indrømmelser. Sociallovgivning har altid og vil ogsaa i Fremtiden møde Modstand, fordi der er Interessemodsætninger mellem Samfundsklasserne. Krigen vil intet forandre deri. Men Krigen har givet Statsmaskineriet større Raaderum, baade i krigsførende og nevtrale Lande, fordi Nødvendigheden bød. Statens Funktioner er udvidede, i det store og hele selvfølgelig kun som foreløbige Foranstaltninger, men Samfundet er saa meget Organisme, at en saadan Tilvænningsproces til nye Former næppe undgaar at sætte Spor for Fremtiden. Individets Indordning under Statshensyn er i de krigsførende Lande, selv i England, gennemført med saa haard Konsekvens, at man knapt kan tænke sig en fuldstændig Tilbagevending til tidligere Former. Bortset fra alle andre Følger af Krigen for den fremtidige Samfundsudvikling er der Grund til at antage, at Statens Indgriben paa økonomiske og sociale Omraader vil forstærkes. Fremtidens Sociallovgivning vil sikkert i endnu stærkere Grad end før bæres frem ikke af humane Stemninger og Følelser hvor værdifulde disse end kan være for Udviklingen men af Statens A ilje til at regulere Samfundsforholdene, hvor man mener, at Samfundets Vel kræver en saadan Regulering. Der er derfor ikke ringe Grund til at antage, at Sociallovgivningen vil udvide sig til Omraader, der ligger udenfor den egentlige Socialforsikring eller -forsorg. Der

21 15 kan være økonomiske Forhold, hvis sociale Betydning- er saa stor, at man mener det forsvarligt at gribe ind med Samfundsregulering. Som Eksempler kan nævnes det rent økonomiske Forhold mellem Arbejdere og Arbejdsgivere og Forholdet mellem Producenter og Forbrugere. I Virkeligheden er Samfundets Indgriben paa disse Omraader allerede praktiseret før Krigen, og for saa vidt er det ikke helt Nyland for Socialpolitiken. Forholdet mellem Arbejdere og Arbejdsgivere har allerede i snart en Menneskealder været Genstand for offentlig Regulering i Australien. Arbejdstid og Arbejdsløn fastsættes ved særlige Domstole. Motivet til denne offentlige Regulering har her været Ønsket om at skaffe»arbejdsfred«. I de fleste af Evropas Stater findes der offentlige Institutioner, hvis Formaal er det samme, men som Hovedregel har Bestræbelserne hidtil gaaet ud paa at fremme frivillig Forstaaelse mellem de to Parter. Eksempler paa Tvangsindgriben fra Statens Side findes dog ogsaa, saaledes i England under den store Kulstrejke i Et andet Motiv for Statens Indgriben kan være, at man vil sikre Arbejderne en rimelig Løn. I denne Henseende kan man pege paa den engelske Lov af 1909 om offentlig Fastsættelse af Hjemmearbejderes Løn. Under Krigen har Statsmagtens Indgriben i Forholdet mellem Arbejdere og Arbejdsgivere taget stærk Fart, særlig i de krigsførende Lande. Begge de ovennævnte Motiver: at skabe»arbejdsfred«og at sikre Arbejderne en nødvendig Løn har rimeligvis virket sideløbende. Hyppigst er de trufne Foranstaltninger vel kun foreløbige, men selv dette medfører Sædvaner, som kan faa fremtidig Betydning. Ogsaa positiv Lovgivning har Krigen medført. I Frankrig er der saaledes i 1915 vedtaget en varig Lov om Fastsættelse af Løn for Hjemmearbejdere (efter det engelske Mønster). I Norge er der i 1916 vedtaget Lov om tvungen Voldgift i Lønkonflikter. Norges vigtigste Industrier arbejder for Tiden med statsfastsatte Løninger. Den norske Lov er foreløbig kun bestemt til at gælde under Krigen, men skønt baade Arbejdere og Arbejdsgivere er Modstandere af Loven, slipper man næppe bort fra den. Tilsyneladende er Springet langt fra offentlig Regulering af Lønforholdet til offentlig Regulering af Prisforhold. Men alligevel er der Berøringspunkter. Dette er

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

SOCIALREFORMEN K. K. STEINCKE FORLAGET "FREMAD" KØBENHAVN 1933 SOCIALMINISTER 2;. OPLAG

SOCIALREFORMEN K. K. STEINCKE FORLAGET FREMAD KØBENHAVN 1933 SOCIALMINISTER 2;. OPLAG SOCIALREFORMEN EN KORTFATTET OVERSIGT AF SOCIALMINISTER K. K. STEINCKE 2;. OPLAG FORLAGET "FREMAD" KØBENHAVN 1933 Dansk Andels Trykkeri. I i INDHOLD Lovkompleksets 01nraade 5 Den nuværende Lovgivnings

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 Sag 196/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab NFT 1/1993 Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab Indlæg på Nordisk Seminar om Forbrugerforsikring, Stockholm 1992 af landsdommer Preben Lyngsø, Danmark Den bærende ide bag det regelkompleks,

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1

Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1 Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet Alka CVR-nr. 31 45 23

Læs mere

førerpladsforsikring Forsikringsbetingelser version 01-02 Juli 2012 Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst

førerpladsforsikring Forsikringsbetingelser version 01-02 Juli 2012 Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst førerpladsforsikring Forsikringsbetingelser version 01-02 Juli 2012 Administration Vestervænget 6, 8381 Tilst Telefon: 70 228 448 Email: mail@prosam.dk Web: prosam.dk Cover underwritten 100% by Qudos Insurance

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II Afsnit S. (sygeløn) (S.I.K.) OVERENSKOMST mellem Naalakkersuisut, Finansministeriet og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat om løn under sygdom.

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående Cirkulære om Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående 2002 1 Cirkulære om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående (Til samtlige ministerier mv.)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv

RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv 88/357/EOEF, som begge angaar samordning af love og

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Orientering om Gruppeliv. for ansatte hos. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Orientering om Gruppeliv. for ansatte hos. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Orientering om Gruppeliv for ansatte hos Mejeribrugets Arbejdsgiverforening INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Hvornår bliver jeg tilmeldt? 3 2. Hvad omfatter gruppeordningen? 3 3. Regulering af forsikringen

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 9901-1 Juni 2011 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Topdanmark Forsikring A/S, i det følgende kaldet Topdanmark. Personoplysninger

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Miniguide for grænsependlere i Norden

Miniguide for grænsependlere i Norden Miniguide for grænsependlere i Norden Til dig der søger arbejde/ arbejder inden for hotel, restauration, catering og turisme Side 1 I Norden er der følgende forbund som overenskomstdækker og organiserer

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Nr. 94 14 Indhold 1. Aftalegrundlag... 2 2. Antagelse og ikrafttræden... 2 3. Præmiebetaling... 2 4. Pristalsregulering... 3 5. Dækning ved død...

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN

Læs mere

Orientering om ændringer i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner."

Orientering om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. marts 1998 Kontor: 1. Økonomiske kontor J. nr.: 1997/1561-3 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I: orientering marts 1998 Orientering om ændringer i "Budget- og

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark.

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. På job i udlandet Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. FORORD Mange metallere tager på arbejde i udlandet enten fordi de bliver udstationeret af deres danske virksomhed,

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

BETÆNKNING FRASKILTE HUSTRUERS PENSIONSRET DET AF FINANSMINISTEREN UNDER 31. MAJ 1938 NEDSATTE UDVALG KØBENHAVN AFGIVET AF ANGAAENDE

BETÆNKNING FRASKILTE HUSTRUERS PENSIONSRET DET AF FINANSMINISTEREN UNDER 31. MAJ 1938 NEDSATTE UDVALG KØBENHAVN AFGIVET AF ANGAAENDE BETÆNKNING AFGIVET AF DET AF FINANSMINISTEREN UNDER 31. MAJ 1938 NEDSATTE UDVALG ANGAAENDE FRASKILTE HUSTRUERS PENSIONSRET KØBENHAVN A/S J. H. SCHULTZ BOGTRYKKERI 1939 BETÆNKNING AFGIVET AF DET AF FINANSMINISTEREN

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Forsikringsbetingelser for Kollektiv ulykkesforsikring. (udgave per. 1.12.2008)

Forsikringsbetingelser for Kollektiv ulykkesforsikring. (udgave per. 1.12.2008) Forsikringsbetingelser for Kollektiv ulykkesforsikring (udgave per. 1.12.2008) Indholdsfortegnelse Forsikringens omfang. 1. Hvem er dækket af forsikringen? 2. Hvor gælder forsikringen? 3. Hvilke skader

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling. i NOV, 2014. Serie C-II. Afsnit S. (sygeløn) (S.I.K.)

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling. i NOV, 2014. Serie C-II. Afsnit S. (sygeløn) (S.I.K.) NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II Afsnit S. i NOV, 2014 (S.I.K.) OVERENSKOMST mellem Naalakkersuisut, Finansministeriet og Sulinermik Inuussutis sarsiuteqartut Kattuffiat om løn under sygdom.

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. 20-04- 2007 De har ved mails af 4. og 5. december 2006 klaget over Esbjerg Kommunes anvendelse af skattemidler til afskedsfest m.v. Deres henvendelse

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972R0574 DA 25.02.2008 016.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse

Læs mere

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair N O T A T 23. januar 2012 Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair J.nr. 12/005066 Erhvervsenheden 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets og Udlændingeservices

Læs mere

Mod livets afslutning

Mod livets afslutning Mod livets afslutning i eget hjem Indholdsfortegnelse Forord... 3 Etablering af en plejeordning... 4 Særlige betingelser for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet... 5 Særlige betingelser for personer

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Vækstindustrier er maskiner, transportmidler, mejerier & slagterier, samt cement.

Vækstindustrier er maskiner, transportmidler, mejerier & slagterier, samt cement. 5. lektion: Byerhvernes udvikling og statens rolle fra 1890 erne til 1914 (Pensum: Ole Hyldtoft, Danmarks økonomiske historie 1840-1910. Århus 1999, kapitlerne 13 og 14. vedr. byerhvervenes udvikling og

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere Arbejdsgivers rettigheder og pligter Orientering til udenlandske arbejdsgivere Indhold INDLEDNING... 2 ARBEJDSSKADESIKRING... 3 TEGNING AF FORSIKRING FOR ARBEJDSULYKKER... 3 SIKRING FOR ERHVERVSSYGDOMME...

Læs mere

Gratis Biltur til Skolen.

Gratis Biltur til Skolen. Omtale 3/1 (fuldt gengivet) Direktørskiftet ved Odsherred Slagteri. Fra og med den 31. December fratraadte Direktør P. Chr. Pedersen sin Stilling som Slagteridirektør i Nykøbing og har fra i Gaar overtaget

Læs mere

KJØBENHAVNS PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR

KJØBENHAVNS PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR KJØBENHAVNS OG PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR 1872 1922 1 ET MINDESKRIFT KJØBENHAVNS GLAS- OG P O RCELAINS HANDLER FORENING I ANLEDNING AF DENS 50 AARS JUBILÆUM VED C. V. KJÆR OG VILH. HOLM KØBENHAVN

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 Sag 177/2012 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod HK som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) I tidligere instans

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Side l af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING... 3 2 HVEM ER OMFATTET AF FORSIKRINGEN?... 3 3 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. PRÆSIDIET 545. møde 11. marts 2008 TIL ORIENTERING

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. PRÆSIDIET 545. møde 11. marts 2008 TIL ORIENTERING Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Punkt 7 a) PRÆSIDIET 545. møde 11. marts 2008 Ang.: Dagsordenens punkt 7 a) Medlemmernes forsikringsordning TIL ORIENTERING På mødet i oktober 2007 principgodkendte

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

FORSIKRINGS- KOMMISSIONENS

FORSIKRINGS- KOMMISSIONENS FORSIKRINGS- KOMMISSIONENS BETÆNKNING II hovpligtig ulykkesforsikring BETÆNKNING NR. 579 1970 Statens trykningskontor Ha 00-354 ISBN 87 503 1007 0 Indholdsfortegnelse side I Indledning 5-8 II Den lovpligtige

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for

Forsikringsbetingelser. for Betingelser nr. 202806 Forsikringsbetingelser for Kollektiv ulykkesforsikring for studerende under social- og sundhedsuddannelsens indgangsår samt den videregående uddannelse til sygeplejerske inkl. tandskadedækning

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Side 1 af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVEM ER OMFATTET AF FORSIKRINGEN?... 3 3 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. TELEFONEN DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Liv baade Dag og Nat. Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring

Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring Forsikringsoplysningen Indholdsfortegnelse Arbejdsskadeforsikring en lovpligtig forsikring 2 Erhvervsansvarsforsikring

Læs mere

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler 6606-5 Oktober 2010 Fortrydelsesret Du har ret til at fortryde din bestilling Ifølge forsikringsaftalelovens 34 i, kan du fortryde, at du har

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere