Betinget positiv akkreditering af eksisterende udbud af professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift

Transkript

1 Svendborg International Maritime Academys Att.: Torben Jessen Sendt pr. Betinget positiv akkreditering af eksisterende udbud af professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift Akkrediteringsrådet har på rådsmøde d. 17. juni 2010 behandlet anmodning om akkreditering af det ansøgte udbud i Svendborg af professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift. Udbuddet akkrediteres af Akkrediteringsrådet, jf. 12, stk. 4 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Udbuddet er akkrediteret betinget positivt, jf. 1 i bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i: Akkrediteringsrådet finder det kritisk, at udbuddets tilrettelæggelse på centrale områder ikke understøtter de studerendes mulighed for at nå uddannelsens mål for læringsudbytte. (kriterium 7) Akkrediteringsrådet finder det problematisk, at aftagerkontakten ikke er dækkende for udbuddet. (kriterium 2) Akkrediteringsrådet 23. juni 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Allan Hermansen Telefon Telefax E-post allh@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 Endvidere er det problematisk, at godkendelsen af den enkelte praktikvirksomhed beror på subjektive vurderinger, og at de studerendes evaluering af praktikforløbene ikke foregår systematisk. (kriterium 10) Endelig er det problematisk, at kvalitetsarbejdet er præget af manglende opfølgning mellem ledelsen og underviserne. (kriterium 14) Akkrediteringsrådet bemærker, at professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift (maskinmester) ikke er omfattet af Undervisningsministeriets regler, men at der er indgået aftale mellem Økonomi- og erhvervsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om, at de maritime professionsbacheloruddannelser akkrediteres i overensstemmelse med Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, kap. 4, 15 og 17, og således akkrediteres efter Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser mv.

2 Ansøger gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal ansøger indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold. EVA vil i særskilt brev orientere institutionen om den konkrete tidsplan for den kommende akkrediteringsproces. EVA afgiver en supplerende akkrediteringsrapport med en indstilling til akkrediteringsrådet om, hvorvidt de kriterier, som rådet har angivet, er opfyldt. Akkrediteringsrådet træffer endelig afgørelse på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport efter udløbet af den fastsatte periode. Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt uddannelsesinstitutionen. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Uddannelsesinstitutionen er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på ssb@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Økonomi- og Erhvervsministeriet (Søfartsstyrelsen) og til Undervisningsministeriet til orientering.

3 Uddannelsen til professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift (maskinmesteruddannelsen) ved Svendborg International Maritime Academy i Svendborg Akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud Indstilling til Akkrediteringsrådet Maj 2010 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4 Uddannelsen til professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift (maskinmesteruddannelsen) ved Svendborg International Maritime Academy i Svendborg Akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud

5 Uddannelsen til professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift (maskinmesteruddannelsen) ved Svendborg International Maritime Academy i Svendborg 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

6 Indhold 1 Indstilling 5 2 Indledning 7 3 Oplysninger om udbuddet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 14

7 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Svendborg International Maritime Academys (SIMAC s) udbud af uddannelsen til professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift (maskinmesteruddannelsen) i Svendborg. EVA indstiller udbuddet til: Betinget positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet delvist opfylder kriteriet om: Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) fordi aftagerkontakten ikke er dækkende for udbuddet Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) fordi godkendelsen af den enkelte praktikvirksomhed beror på subjektive vurderinger, og fordi de studerendes evaluering af praktikforløbene ikke foregår systematisk Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) fordi kvalitetsarbejdet er præget af manglende opfølgning mellem ledelsen og underviserne. Ikke opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet ikke opfylder kriteriet om: Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) fordi udbuddets tilrettelæggelse på centrale områder ikke understøtter de studerendes mulighed for at nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Kriterium 12 er ikke vurderet Ekspertpanelet har ikke vurderet kriterium 12 om internationalisering, da dette kriterium først gælder ved akkrediteringer som sættes i gang efter 1. august 2009, i overensstemmelse med lov 5

8 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, nr. 207 af , 39, stk. 2. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 6

9 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af det eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift (maskinmesteruddannelsen) ved Svendborg International Maritime Academy (SIMAC) som udbydes i Svendborg. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbuddet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Søfartsstyrelsen som er en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Økonomi- og Erhvervsministeren beslutter på den baggrund om udbuddet kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at udbuddet er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af et uddannelsesudbud er en faglig vurdering af om udbuddet lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbuddet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består for det første af SIMAC s skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for hvordan udbuddet opfylder kriterierne. Bemærk at de bilag der er anført her i rapporten under kriterierne, er identiske med institutionens egne bilagsangivelser og desuden omfatter alle de bilag institutionen har angivet. For det andet består det af den information som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på udbuddet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbuddet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt. Alle ekspertpaneler der medvirker i akkreditering af udbud af de maritime professionsbacheloruddannelser, har sammen med EVA været med til at fastsætte de vejledende grænseværdier på et indledende ekspertmøde. Der gælder derfor samme vejledende grænseværdier for alle udbud af disse uddannelser. Hvis et eller flere kriteriers nøgletal for udbuddet ligger over den vejledende grænseværdi, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende dokumentation, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring 7

10 Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Nicolaj Brinkmann, maskinmester, afsnitsleder ved Statens Serum Institut, tidligere rederiansat, herunder opgaver på værft, i teknisk afdeling og under sejlads, tidligere underviser på Københavns Maskinmesterskole og Elinstallatørskole (KME). Projektleder på CTS-entrepriser. Censor på afgangsprojekter ved KME. I gang med en teknisk diplomuddannelse i vedligehold. Indlægsholder om LCC i bl.a. Den Danske Vedligeholdsforening. Sverri Hammer, cand.scient.pol., direktør i rådgivningsfirmaet Hammer & Glahn, tidligere leder i erhvervsskolesektoren, tidligere rektor for Haslev Seminarium. P.t. rådgiver for undervisningsinstitutioner på folkeskole- til universitetsniveau. Jan Hammel, maskinmesterstuderende på 4. semester ved Københavns Maskinmesterskole og Elinstallatørskole (KME), tidligere formand for studieforeningen på KME, medlem af De Studerendes Landsråd, medlem af Uddannelsesrådet for de Maritime Uddannelser, politisk aktiv i ungdomspolitik gennem flere år, bestyrelsesmedlem i Bogfondens Forlag og Heinrich Gilles Mindefond. Lars A. Brøbecher, maskinmester, rekrutteringschef i GADE search & selection, tidligere sejlende maskinmester, tidligere salgschef, forretningsudvikler og daglig leder i større kølekoncern. Censor ved MARTEC siden Har gennemført diplomuddannelsen Ingeniørernes Lederuddannelse EBA inden for generel ledelse og management ved Vitus Bering og Ingeniørhøjskolen i Århus. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Martin Sørensen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Martin Sørensen har også haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra juni 2009 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. 8

11 Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen De maritime professionsbacheloruddannelser akkrediteringsvurderes efter Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. I den står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 9

12 3 Oplysninger om udbuddet Udbudsadresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Svendborg International Maritime Academy (SIMAC) Graaesvej Svendborg Præsentation af udbuddet For at give et overordnet indtryk af udbuddet gengives her i afsnittet institutionens egen præsentation af udbuddet fra institutionens redegørelse. Bemærk at institutionernes egne stillingsbetegnelser for udbuddets og praktikvirksomhedernes ansvarspersoner anvendes i rapporten, hvilket gør sig gældende i kriterium 9 (Praktik) og kriterium 10 (Kvalitetssikring af praktik). Stillingsbetegnelserne kan derfor variere fra udbud til udbud. Udbuddets struktur Udbuddets centrale fagområder Termiske maskiner og anlæg; Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr; Management økonomi, ledelse og sikkerhed; Procesanalyse og automation; Tværfaglige projekter; Maritime/generelle valgfag; Virksomhedspraktik; Bachelorprojekt. Antal studerende og undervisere ved udbuddet Antal indskrevne studerende aktuelt: 82. BM 1 Optag af studerende på værkstedsskolens 1. semester 10

13 BM2: Optag af studerende på den teoretiske del af uddannelsens 1. semester. Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 51 Antal årsværk Udbuddets centrale praktiksteder Metalproduktionsvirksomheder, større tekniske proces- eller produktionsanlæg, teknisk industri inklusive energisektoren. Øvrige oplysninger/særlige forhold/etc. Dagens maritime maskinmester skal være forberedt på, at drift og håndtering af tekniske anlæg fortsat ændrer karakter. Højteknologiske hjælpemidler samt ledelsesværktøjer er emner, der hører til en moderne maskinmesteruddannelse. Hos SIMAC foregår uddannelsen i procesanalyse og automation i en form, hvor undervisningen integreres i praktisk anvendelse af automationsudstyr. Der er mulighed for integration af programmering, netværkskommunikation, signalbehandling og procesudstyr. F.eks. kan der afvikles et projekt, hvor der indgår en ferskvandsgenerator, eller der kan arbejdes med overordnet kontrolanlæg. Ledelsesværktøjer er vigtige elementer i maskinmesterens arbejde. Som det seneste er der kommet mere fokus på undervisning i miljøledelse hos SIMAC. Maskinmesteren skal kunne deltage i arbejdet med virksomhedens miljøansvar. Driftsoptimering og reduktion af miljøbelastning er også centrale emner. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for udbuddet. Mål for læringsudbytte er udarbejdet i et samarbejde mellem institutionen og Søfartsstyrelsen i forbindelse med akkrediteringen. Læringsudbytte for maskinmesteruddannelsen Læringsudbytte omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer som en professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift (maskinmester) har opnået i uddannelsen. Viden En professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift (maskinmester): 1) kan redegøre for metoder og teorier inden for ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering, der anvendes i maskinmesterprofessionen, samt deres sammenhænge 2) kan beskrive centrale kundskabsområder inden for maskinmesterprofessionen samt de områder inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, som er relevante for professionen 3) kan beskrive og forklare centrale faglige handlemuligheder i forhold til forskellige kontekstuelle vilkår 4) kan beskrive principper for opbygning af maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer samt de sikkerhedsmæssige, optimeringsmæssige og ledelsesmæssige områder, der knytter sig til anlæggene og installationerne, og redegøre for samspillet mellem disse 5) har viden om håndværksmæssige metoder til at drive og vedligeholde maskin-, proces og el-tekniske anlæg og installationer 6) har forståelse af baggrunden for den personlige sundhed og sikkerhed i professionen 7) kan redegøre for og reflektere over generelle dokumentationsstrategier, klassifikationssystemer og standarder 8) kan redegøre for lovgrundlaget for professionsudøvelsen 9) kan redegøre for det maritime erhvervs organisation, herunder ansvarsfordelingen mellem de forskellige sektorer, afdelinger og aktører 10) kan forstå professionsudøvelsen i lyset af organisatoriske og administrative rammer og samfundsmæssige vilkår 11) kan redegøre for og reflektere over metoder, processer og barrierer, der er knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde og implementering af resultater fra forsknings- og 41½ 11

14 udviklingsarbejde i professionspraksis. Færdigheder En professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift (maskinmester): 1) kan udøve professionen i overensstemmelse med nationale og internationale krav og bestemmelser 2) kan planlægge og udføre arbejde på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde 3) kan analysere konkrete faglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse 4) kan vurdere økonomiske beregningsmodeller på tekniske anlæg og installationer 5) beregne og analysere driftsøkonomiske data med henblik på energi- og driftsoptimering og tage hensyn til miljømæssige forhold herved 6) udvælge og udføre relevante tekniske beregninger på maskin-, proces- og eltekniske anlæg og installationer 7) betjene, drive og vedligeholde maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer 8) foretage målinger på og fejlfinde på maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer 9) anvende tekniske tegninger, processkemaer, elektriske kredsskemaer og styringsdiagrammer 10) kan anvende dataindsamlingsmetoder knyttet til professionen og kan anvende dem til at analysere empiriske data 11) kan anvende principper for udarbejdelse og opdatering af faglige løsninger 12) behersker professionens centrale handlinger, metoder og standarder 13) behersker almindelig dokumentationspraksis og administrative procedurer, 14) kan anvende it i skibsofficerens virksomhed 15) kan læse og forstå international faglitteratur og forskningsresultater på engelsk 16) kan anvende relevant videnskabelig metode til analyse af problemstillinger af betydning for professionen 17) kan søge, sortere og vurdere relevante forsknings- og udviklingsarbejders anvendelse i skibsdrift 18) behersker den projektorganiserede problemorienterede arbejdsmetode Kompetencer En professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift (maskinmester): 1) anvender engelsk som arbejdssprog ved både skriftlig og mundtlig kommunikation 2) arbejder i en internationaliseret og globaliseret profession under hensyntagen til kollegaers og samarbejdspartnernes uddannelsesmæssige og kulturelle baggrund og værdier 3) Samarbejder med andre faggrupper om løsning af de faglige problemstillinger i professionen, og tager ansvar for driftsoptimering 4) udvikler løsninger til drifts- og energioptimering på maskin-, proces- og el-tekniske anlæg anlæg og installationer 5) tage ansvar for drift og vedligehold ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn, 6) varetager selvstændigt tværfaglige opgaver som arbejdsleder under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds-, sundheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold indenfor de givne rammer 7) medvirker aktivt i et demokratisk samfund og diskuterer udøvelsen af professionen indenfor de givne rammer og samfundsmæssige vilkår 8) tager ansvar for planlægning og gennemførelse af arbejdet, og kan reflektere over eget kompetenceniveau 9) er bevidst om egen læringskompetence og sin rolle for professionens videns- og teoriudvikling, og kan arbejde for at der kan etableres ligeværdige samspil mellem forskning, uddannelsesmiljøer og praksis 10) er innovativ og medvirkende til at skabe og integrere ny viden og teknologi 11) kan tilegne sig og vurdere viden herunder ny national og international forskningsbaseret 12

15 viden med relevans for professionsområdet 12) behersker grundlæggende akademiske metoder, der er en forudsætning for kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau. 13

16 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 0 % af udbuddets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er under den vejledende maksimumgrænse på 4 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af alle de ekspertpaneler som er med til at vurdere udbud af de maritime professionsbacheloruddannelser, og EVA og gælder for alle udbud af disse uddannelser. Kriteriet er vurderet på baggrund af Danmarks Statistiks eksisterende oplysninger om nyuddannede maskinmestres og juniorskibsofficerers aktivitet for Disse data indeholder ikke oplysninger om beskæftigelsens relevans, og denne dimension er derfor ikke indgået i vurderingen. Det skal bemærkes at skibsførernes beskæftigelsesfrekvens ikke er medtaget i beregningen, da de første dimitterede fra denne uddannelse i oktober Dokumentation: Statistik fra Søfartsstyrelsen over aktiviteter for nyuddannede professionsbachelorer i maritim maskinteknisk ledelse og drift og for nyuddannede professionsbachelorer i maritim transport og skibsledelse baseret på data fra Danmarks Statistik. 14

17 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer at udbuddet har en tilfredsstilende kontakt med de maritime aftagere af udbuddets dimittender, og at viden herfra anvendes af udbuddet til at understøtte dets relevans. Ekspertpanelet vurderer dog at kontakten til udbuddets aftagere ikke er dækkende, da kontakten til den landbaserede industri er utilstrækkelig, og derfor vurderer ekspertpanelet at kriteriet er delvist opfyldt. Ekspertpanelet vurderer at udbuddets kontakt til dimittenderne er tilfredsstillende. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet har systematiseret kontakt til de maritime aftagere af udbuddets dimittender. Udbuddet mødes med cadetadministrationen en gang om måneden. Derudover har udbuddet uformel løbende kontakt til andre rederier. Ekspertpanelet vurderer at denne kontakt til aftagerne inden for de maritime beskæftigelsesområder er tilfredsstillende. Ekspertpanelet vurderer det som en svaghed at udbuddet ikke har en systematiseret kontakt til aftagerne i den landbaserede industri, da langt de fleste maskinmestre får ansættelse her, nemlig %. Ekspertpanelet har ikke fundet det tilstrækkeligt dokumenteret at den uformelle kontakt som udbuddet trods alt har, er dækkende for udbuddet. Den uformelle kontakt består primært i kontakt til virksomhederne via de studerendes projekter og praktikophold. I den forbindelse har udbuddet eksempelvis kontakt til Alfa Laval, C.C. Jensen og ABB, men idet kontakten er uformel er det ikke dokumenteret at den bidrager med den viden som er nødvendig for at udbuddets relevans sikres. Institutionen redegør for at den viden som udbuddet indhenter fra cadetadministrationen, drøftes og omsættes i konkrete forbedringer. Eksempelvis har udbuddet indført mere montagearbejde på værkstedsskolen til fordel for bearbejdningen. Ekspertpanelet vurderer at udbuddets kontakt til dimittenderne har en tilfredsstillende karakter og bidrager til at sikre udbuddets relevans. Ekspertpanelet vurderer at det er positivt at udbuddet hvert år gennemfører en dimittendanalyse. Dimittendanalysen foregår ved at dimittenderne sammen med deres eksamensbevis får udleveret et spørgeskema og en svarkuvert som de bedes besvare efter tre måneder. I spørgeskemaet bliver der bl.a. spurgt om hvor relevant undervisningen opleves at være i forhold til dimittendernes nuværende arbejdsopgaver, og om der er områder inden for det nuværende job som uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad har forberedt dimittenderne på. Spørgeskemaet sendes til studievejlederen som efter hvert semester samler svarene i rapporter, en for hvert hold. Studievejlederen sender rapporterne til kvalitetskoordinatoren som analyserer 15

18 dem og giver resultaterne videre til ledelsen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1.3 Bilag 1.4 Bilag

19 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. : Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Underviserne er den primære kilde til ny viden på udbuddet. Udbuddet deler underviserkorps med SIMAC s udbud af skibsføreruddannelsen og juniorofficersuddannelsen, og på den måde kan udbuddene styrke hinandens vidensbase. Ekspertpanelet vurderer at udbuddets kontakt til de forskellige aftagere er med til at sikre at udbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra de beskæftigelsesområder som udbuddet retter sig mod. Udbuddet har ud over den kontakt til aftagere som er beskrevet under kriterium 2, hyppig kontakt med DFDS og TORM, hvilket ekspertpanelet vurderer positivt. Udbuddet har en ganske bred, om end i mange tilfælde uformel kontakt til aftagerne. Ekspertpanelet vurderer dog at kontakten har en sådan karakter at den bidrager med ny viden om centrale tendenser fra beskæftigelsesområderne. Af interviewene med underviserne og ledelsen under besøget fremgik det at et af de tiltag som udbuddet har gjort for at sikre sig ny viden om centrale tendenser i erhvervet, er at underviserne deltager i seminarer og møder med repræsentanter for branchen. Desuden er der tradition for at flere undervisere tager på medsejlads, hvorigennem de kommer helt tæt på erhvervets praksisser. Medsejlads har dog siden 2009 været sat i bero pga. den økonomiske krise. Tidligere var der tre faste pladser hos A.P. Møller Mærsk hvert år i august. Desuden deltager de studerende i virksomhedsbesøg. Ekspertpanelet vurderer at flere af de projekter som udbuddet er involveret i, bidrager med relevant ny viden fra erhvervet. Eksempelvis kan nævnes projektet Green Ship of the Future hvor forskere, erhvervsrepræsentanter og undervisere er involveret. Projektet knytter viden fra forskningen til viden fra erhvervet og er dermed en stor vidensbase for udbuddet, samtidig med at det knytter nautisk og mere maskinteknisk viden sammen. Ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed at aktiviteterne, ud over kontakten til cadetadministrationen, i nogen grad er tilfældig og individbåret. Udbuddet har ikke på et strategisk niveau sikret sig at der løbende tilgår det dækkende og opdateret viden, og derfor er en del af erhvervs- og professionsbaseringen afhængig af at den uformelle kontakt fortsætter på minimum samme niveau. 17

20 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, supplerende dokumentation samt interview med ledelse og undervisere. 18

21 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. I vurderingen af dette kriterium inddrager ekspertpanelet institutionens oplysninger om udbuddets beskæftigelsesområde(r) fra kriterium 3. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Underviserne er den primære kilde til ny viden på udbuddet. Udbuddet deler underviserkorps med SIMAC s udbud af skibsføreruddannelsen og juniorofficersuddannelsen, og på den måde kan udbuddene styrke hinandens vidensbase. Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for en række aktiviteter der bidrager til at sikre tilførslen af relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde. Udbuddet får løbende viden fra store projekter såsom Green Ship of the Future og Projekt Skib. Green Ship of the Future er et samarbejde mellem mange forskellige maritime interessenter, herunder firmaer og forskere, undervisere og studerende fra SIMAC. Formålet med projektet er at reducere CO 2 -, SO X - og NO X -udledningen fra skibe med op til 90 %. Projekt Skib er et joint venture-samarbejde hvor der på SIMAC er bygget en 1:1-model af et moderne skibs kontrolrum med tilhørende motor. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med virksomheden ABB i Odense og giver studerende kendskab til et skib, mens virksomhederne benytter projektet til at teste nyt udstyr. Ud over de ovenfor nævnte projekter tilgår der viden til udbuddet fra andre aktiviteter. Eksempelvis har SIMAC et samarbejde med Skibsteknisk Selskab hvor undervisere og studerende flere gange om året deltager i aften- og heldagsarrangementer hvor ny viden fra maritim erhvervsforskning og udvikling præsenteres. Derudover står SIMAC som forfatter af European Standards of Excellence for Maritime Education and Training. Dette er frivillige akkrediteringsstandarder som indeholder supplerende mål til STCW-konventionen (STCW konventionen er en international konvention med minimumsstandarter for uddannelse af søfarende, sønæring og vagthold for søfarende), og som fokuserer på protection of the environment, sea service and onboard training og affiliation with the maritime industry. Viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde om udbuddets beskæftigelsesområder tilgår underviserne og de studerende via deres deltagelse i projekterne og via gæsteforelæsninger, konferencer og seminarer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag

22 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. I vurderingen af dette kriterium inddrager ekspertpanelet institutionens oplysninger om udbuddets fagområder fra den indledende præsentation af udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Underviserne er den primære kilde til ny viden på udbuddet. Udbuddet deler underviserkorps med SIMAC s udbud af juniorofficersuddannelsen og maskinmesteruddannelsen, og på den måde kan udbuddene styrke hinandens vidensbase. Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis har redegjort for at der løbende tilgår udbuddet relevant forskningsviden. Institutionen redegør bl.a. for at en af SIMAC s lektorer er i gang med et ph.d.-studium. Derudover har SIMAC et samarbejde med Syddansk Universitet, og flere forskere herfra har holdt gæsteforelæsninger på SIMAC og stiller sig desuden til rådighed som vejledere for de studerende i forbindelse med bachelorprojekter. SIMAC indgår også sammen med Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) og Copenhagen Business School (CBS) i styregruppen og som vært for et internationalt seminar for ph.d.- studerende. De ph.d.-studerende der alle er maritime økonomer, vil her via sparring og coaching med forskere fra MFI og CBS opnå større viden om god formidling af forskningsresultater. De af SIMAC s undervisere som er i gang med en masteruddannelse, vil ligeledes deltage i seminaret. Ekspertpanelet vurderer det positivt at SIMAC indgik i styregruppen for en anerkendt konference for maritime økonomer i regi af International Association of Maritime Economists. Konferencen blev gennemført i juni 2009 med deltagelse af omkring 200 nationale og internationale forskere. Derudover holder SIMAC årligt en konference om ny maritim forskning og maritime udviklingsprojekter hvor bl.a. de studerende er oplægsholdere. Udbuddet sikrer sig også via foredrag at udbuddet er baseret på forskning. Eksempelvis har Dansk Center for Maritim Teknologi holdt oplæg hos SIMAC. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og supplerende dokumentation. 20

23 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for udbuddet, er på professionsbachelorniveau. Panelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for maskinmesteruddannelsen som er udarbejdet af repræsentanter for udbudsinstitutionerne og i samarbejde med Søfartsstyrelsen i 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelor i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for de praktiske og teoretiske undervisningselementer som indgår i uddannelsens ni semestre. Institutionen beskriver undervisningselementernes læringsmål, indhold og vægtning af de centrale fagområder, udtrykt i ECTS-point for henholdsvis teoretisk og praktisk undervisning. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bekendtgørelse nr af , bekendtgørelse om maskinmesteruddannelsen Bilag

24 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer at udbuddets udmøntning af tilrettelæggelsen af uddannelsen på centrale områder har en manglende faglig kvalitet. Dette gælder både den indholdsmæssige tilrettelæggelse, valget af undervisnings- og arbejdsformer og den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen. Ekspertpanelet vurderer at den manglende faglige kvalitet i tilrettelæggelsen på centrale områder ikke understøtter de studerendes mulighed for at nå målene for læringsudbytte, og vurderer derfor at kriteriet ikke er opfyldt. Institutionen redegør gennem henvisning til udbuddets studieordning og studieplaner for det faglige indhold i de enkelte fag ved bl.a. at beskrive formålet med det enkelte fag og den litteratur fagene er baseret på. På den baggrund vurderer ekspertpanelet at udbuddets fag formelt set har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til udbuddets mål for læringsudbytte. På baggrund af interview med ledelsen og underviserne finder ekspertpanelet dog at udbuddets tilrettelæggelse i praksis ikke lever op til studieordningens og studiebeskrivelsernes formuleringer. Tilrettelæggelsen er på flere måder mangelfuldt pædagogisk og didaktisk funderet, hvilket ekspertpanelet finder er en afgørende svaghed. Fx benytter udbuddet sig i flere tilfælde af samlæsning af hold fra forskellige uddannelsesudbud. Under besøget fortalte ledelsen at man vælger at gennemføre samlæsninger for maskinmesteruddannelsen og juniorskibsofficersuddannelsen da en række af fagene ifølge bekendtgørelsen har enslydende læringsmål. Desuden fortalte ledelsen at samlæsningerne foregår på tværs af semestre. Ekspertpanelet vurderer at samlæsning for studerende fra forskellige semestre kræver et særligt fokus på de forskellige studiemæssige kompetencer som de studerende møder faget med. Ekspertpanelet finder ikke at dette fokus er til stede på udbuddet, og vurderer at denne form for tilrettelæggelse i praksis negligerer den nødvendige studiemæssige progression, hvilket betyder at de studerende får vanskeligt ved at nå de fastsatte læringsmål. Ekspertpanelet ser det også som et eksempel på at undervisningen ikke altid planlægges med udgangspunkt i at understøtte den studerendes læring bedst muligt. Desuden finder ekspertpanelet det problematisk at ledelsen planlægger at flere fag fremover skal foregå ved samlæsning, da dette blot vil medføre yderligere svagheder. 22

25 Institutionen redegør ligeledes ved brug af studieplanerne for hvilke undervisnings- og arbejdsformer udbuddet benytter. Af undervisningsplanerne fremgår det at institutionen planlægger en høj grad af variation i undervisnings- og arbejdsformerne, hvilket omfatter konfrontationsundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, selvstudium, forelæsninger, laboratorieøvelser, simulator mv. Ekspertpanelet vurderer som udgangspunkt at det er positivt at udbuddet arbejder på at understøtte de studerendes læring via variation i undervisnings- og arbejdsformerne for derved at imødekomme de studerendes forskellige læringsstile. Ekspertpanelet vurderer at udbuddets tilrettelæggelse af undervisnings- og arbejdsformer i flere tilfælde bliver begrænset af samlæsning. Samlæsningen er besluttet forud for den konkrete planlægning af undervisnings- og arbejdsformerne så det ikke er muligt for den enkelte underviser at vælge andet. Intentionerne, som fremgår af undervisningsplanerne, om at der skal være en høj grad af variation i undervisnings- og arbejdsformerne, bliver derfor i praksis ikke realiseret. Derfor finder ekspertpanelet at udmøntningen af undervisningsplanernes beskrivelser af undervisningsog arbejdsformer ikke er tilfredsstillende. Ekspertpanelet vurderer på den baggrund at de studerendes forskellige læringsstile ikke i tilstrækkeligt omfang understøttes. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, supplerende dokumentation, interview med ledelsen og de studerende og følgende bilag: Bilag 1.5 Bilag 1.7 Bilag 1.8 Bilag 2.0 Bilag

26 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer det tilfredsstillende at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige og pædagogiske og professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer som følger af reglerne for uddannelsen. En del af underviserne har enten en mastergrad eller en kandidatgrad. Nogle undervisere har eksempelvis en kandidatgrad i markedsføring, navigation eller engelsk. Andre har en mastergrad i bl.a. IKT og Transport og Maritimt Management eller voksenuddannelse. Desuden har alle undervisere som minimum første del af voksenunderviseruddannelsen eller Søfartsstyrelsens pædagogiske grundkursus. Ekspertpanelet vurderer at underviserne i tilfredsstillende grad holder sig ajour med den nyeste viden om centrale tendenser fra erhvervet og professionen og fra relevant forskning. Flere undervisere er eksempelvis ved at videreuddanne sig. En er ved at gennemføre en masteruddannelse i projektledelse, en anden en diplomuddannelse i stærkstrømsteknologi, og en tredje er i gang med en masteruddannelse i fysik. Derudover deltager nogle undervisere i forskellige relevante projekter, som bidrager med viden fra erhvervet. Her kan fx nævnes at flere undervisere deltager i Green Ship of the Future. Det er en målsætning at 20 % af undervisernes tid skal afsættes deltage i udviklingsopgaver, herunder lektorkvalificering og andre kompetenceudviklingsopgaver. Ekspertpanelet vurderer at vidensdeling foregår på tilfredsstillende vis ved at det enkelte underviserteam selv prioriterer hvem der deltager i konferencer og kurser af kortere varighed, og herigennem sikres en vis spredning af viden. Derudover deler underviserne viden via nyhedsbreve og på personalemøder. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1.1 Bekendtgørelse nr af , bekendtgørelse om maskinmesteruddannelsen. 24

27 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2) at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at praktikkens omfang og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og sikrer en god vekselvirkning mellem teori og praksis. Ifølge udbuddet udgør praktikken 60 ud af uddannelsens 270 ECTS-point. Den første virksomhedspraktik udgør 45 ECTS-point og ligger i umiddelbar forlængelse af den indledende håndværksmæssige uddannelse. Den anden virksomhedspraktik udgør 15 ECTS-point og er indlagt som første del af 9. semester. Ekspertpanelet vurderer at praktikken på tilfredsstillende vis er tilrettelagt og gennemføres så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. De studerende bliver forberedt til praktikken gennem udbuddets teoretiske undervisningselementer. Institutionen redegør for at de studerende bliver forberedt til den første virksomhedspraktik igennem teoretisk og praktisk undervisning i værkstedsskolen. Den viden og de kompetencer de opnår i dette forløb, anvender de i forbindelse med første praktik. Den første praktik kan ikke påbegyndes inden værkstedsskolen og værkstedsskoleprojektet er gennemført med tilfredsstillende resultat, og derved sikrer udbuddet sig at den studerende er klædt på til praktikken. I praktikken inddrages teori i den daglige opgaveløsning, og praktikkens indhold dokumenteres i henholdsvis uddannelsesbogen for maskinmestre med sønæringsrettigheder eller logbog og i en projektrapport for maskinmestre uden sønæringsrettigheder. Ekspertpanelet vurderer at de studerende på tilfredsstillende vis forberedes på den første praktik. Under praktikforløbet arbejdes der løbende med at de studerende skal kunne reflekter teoretisk og derved styrkes de studerendes kompetencer til at løse de opgaver som de møder i praktikken. I forbindelse med den anden praktikperiode bliver de studerende forberedt teoretisk igennem hele den teoretiske del af uddannelsen. Inden den afsluttende praktik får de studerende en introduktion til bachelorprojektet, der udpeges en vejleder, og der aftales en foreløbig problemformulering. Ideen med den foreløbige problemformulering er at det afsluttende praktikforløb kan bruges til dataindsamling. Med denne kobling mellem praktikken og bachelorprojekter integreres den teoretiske undervisning med den praktiske, og derigennem sikrer udbuddet sig at teori og praksis integreres, hvilket ekspertpanelet finder positivt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1.8 Bilag 2.6 Bilag 2.7 Bilag

28 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer at udbuddet på et overordnet plan kvalitetssikrer praktikken løbende. Det trækker dog bl.a. ned i vurderingen at godkendelsen af de landbaserede virksomheder beror på de praktikansvarliges subjektive vurderinger, og at de studerendes mundtlige evaluering af deres praktikophold består af en ustruktureret samtale, og derfor vurderes kriteriet som delvist opfyldt. Institutionen redegør for at første og andet praktikforløb på udbuddet kan foregå både til søs og til lands. For praktikken til søs vurderer ekspertpanelet generelt at udbuddet på tilfredsstilende vis stiller krav til praktikvirksomhederne. Udbuddet stiller fx krav om at praktikken skal gennemføres i et søgående handelsskib med et fremdrivningsmaskineri på 750 kw eller derover. Derudover skal det enkelte rederi godkendes af SIMAC, og den studerende skal have en vejleder om bord som er maskinofficer. Ekspertpanelet vurderer at de overordnede krav som Søfartsstyrelsen stiller til rederierne, som udgangspunkt er tilfredsstillende for at bidrage til at sikre kvaliteten af praktikken. Det trækker dog ned i vurderingen at udbuddet ikke godkender den enkelte praktikplads, men en hel og ofte meget stor virksomhed, fx A.P. Møller Mærsk eller DFDS. Institutionen redegør for at en virksomhed på land skal godkendes af SIMAC før den kan benyttes som praktikvirksomhed af studerende, og at der skal indgås en skriftlig aftale mellem den studerende og praktikvirksomheden om praktikforløbet. Det fremgik af interview med de praktikansvarlige at godkendelsen af en virksomhed beror på de praktikansvarliges subjektive vurdering. Der er ingen nedskrevne, foruddefinerede kriterier som praktikvirksomhederne skal leve op til for at kunne blive godkendt. Under interviewet med de praktikansvarlige fremgik det dog at en virksomhed kun kan godkendes, hvis der er en uddannet maskinmester i virksomheden som kan fungere som en praktikansvarlig. Ekspertpanelet vurderer at det er en svaghed i kvalitetssikringen af praktikken at godkendelsen beror på et subjektivt skøn, da et sådant skøn implicerer en vis tilfældighed i forhold til hvad der vægtes i vurderingen af en praktikvirksomhed. Institutionen redegør for, og det fremgik også af interviewet med de praktikansvarlige, hvilke krav der konkret stilles til praktikstederne i forbindelse med første praktikperiode, alt efter om praktikken foregår til lands eller til søs. Til søs stilles de ovenfor nævnte krav til praktikvirksomheden og krav om at den studerende følger den uddannelsesbog der er godkendt af Søfartsstyrelsen. For praktikken til lands stilles der ikke krav til hvilke typer af opgaver de studerende skal igennem. Der stilles dog krav om at praktikvirksomheden skal udpege en kompetent person som skal kunne agere som praktikansvarlig i virksomheden. Ekspertpanelet vurderer at det er en svaghed at der ikke stilles særlige indholdskrav til praktikvirksomheden til den første praktik på land, da det derved ikke sikres at den studerende anvender sin praktiktid på relevante opgaver. 26

29 For anden praktikperiode stiller udbuddet flere og uddybende krav til det enkelte praktiksted, hvad enten der er tale om praktik til lands eller til søs. Der stilles eksempelvis krav om at det enkelte praktikforløb planlægges og aftales skriftligt mellem den studerende og virksomheden under tilsyn af SIMAC. I forbindelse med denne aftale om praktikopholdet beskrives de arbejdsopgaver som den studerende skal gennemgå under praktikforløbet. For praktikken til søs er arbejdsopgaverne foruddefineret i uddannelsesbogen for anden praktikperiode. Ud over en beskrivelse af arbejdsopgaverne rummer aftalen en række krav som den enkelte virksomhed forpligter sig til at overholde. Eksempelvis skal praktikstedet være informeret om og deltage i informationsmøder om formål og mål med praktikmodulerne i maskinmesteruddannelsen, de skal informere SIMAC hvis grundlaget for godkendelse som praktiksted ændres, der skal udpeges en praktikansvarlig, og i forbindelse med praktik på land skal virksomheden acceptere et besøg af den praktikansvarlige fra SIMAC. For at den studerende kan dokumentere at vedkommende har nået praktikkens læringsmål, benyttes til søs de såkaldte uddannelsesbøger. Uddannelsesbøgerne udgives af Søfartsstyrelsen og indeholder en række obligatoriske opgaver som den studerende skal gennemføre på tilfredsstillende vis for at kunne få sit praktikophold godkendt. Praktikvejlederen på udbuddet gennemgår efter praktikkens afslutning uddannelsesbogen med henblik på at sikre at der er dokumentation for at hver opgave er løst. Praktikperioderne bliver afslutningsvist godkendt af udbuddet ved at den studerende for hver periode fremviser en udfyldt uddannelsesbog. Ekspertpanelet finder at uddannelsesbøgerne på tilfredsstillende vis sikrer rammerne for at den studerende kan nå praktikperiodernes læringsmål. Når praktikken foregår til lands, skal den studerende dokumentere sin læring gennem en logbog og gennem en afsluttende rapport. Ekspertpanelet vurderer at det er en svaghed, som den praktikansvarlige fortalte under besøget, at de praktikvirksomheder som benyttes til første praktikperiode ikke kender de studerendes læringsmål, hvilket ifølge udbuddet er en af grundene til at de studerende skal anvende logbogen, idet den netop kan give de studerende mulighed for selv at følge med i og tage ansvar for om de beskæftiger sig med noget relevant i praktikken. Ekspertpanelet finder at uddannelsesbøgerne i forbindelse med praktikken til søs på tilfredsstillende vis kan bruges til at kvalitetssikre at de studerende når læringsmålene både i forhold til at praktikvirksomheden kan følge med i om den studerende lærer det der forventes, og i forhold til at udbuddet kan se om den studerende har haft passende arbejdsopgaver mv. Ekspertpanelet finder det derimod ikke tilfredsstillende at praktikvirksomhederne til lands i forbindelse med første praktikperiode ikke kender de studerendes læringsmål, og at de studerende selv skal kunne overskue om de når læringsmålene gennem de forskellige arbejdsopgaver. Ekspertpanelet vurderer at det trækker ned at den studerende i første og anden søpraktik kun evaluerer sin praktik sammen med det enkelte rederi, og at resultaterne af evalueringerne ikke efterfølgende videreformidles til udbuddet. Det betyder at udbuddet ikke får viden om kvaliteten af de enkelte praktikforløb og praktiksteder, og derfor bidrager evalueringen ikke til at udbuddet kvalitetssikrer praktikken løbende. Institutionen redegør dog for at de studerende evaluerer praktikken i deres studentertrivselsundersøgelse, men ekspertpanelet tillægger ikke evalueringen megen værdi. Dette skyldes at evalueringen ikke er rettet mod det enkelte praktiksted og dermed det enkelte praktikforløb, hvilket betyder at den ikke kan bruges til at indsamle viden om kvaliteten af de enkelte praktikpladser og praktikforløb, men kun kan sige noget om den generelle tilfredshed med praktikken. Desuden har udbuddet ikke løbende kontakt med praktikstedet, og udbuddet sikrer sig altså heller ikke ad den vej at praktikforløbet har en tilfredsstillende kvalitet. Institutionen redegør desuden for at første og anden landbaserede praktik evalueres af den praktikansvarlige på udbuddet ved at vedkommende er i løbende kontakt med praktikvirksomhederne. Derudover redegør institutionen også her for at studentertrivselsundersøgelsen anvendes til at evaluere praktikken, men ekspertpanelet har de sammen indvendinger her som ovenfor. Under interviewet med de praktikansvarlige blev der dog redegjort for at de enkelte landbaserede praktikperioder ved deres afslutning evalueres via en mundtlig samtale mellem den studerende og de 27

30 praktikansvarlige på udbuddet. I disse samtaler blev der taget udgangspunkt i de arbejdsopgaver som den studerende har haft i praktikken, hvilket ekspertpanelet vurderer som tilfredsstillende, da det giver viden om de enkelte praktikforløb. Det vurderes dog som en svaghed at de studerendes vurderinger ikke skrives ned, da det betyder at viden om hvilke virksomheder der er henholdsvis gode og mindre gode som praktikvirksomheder kun tilgår den enkelte praktikansvarlige. Hvis den enkelte praktikansvarlige siger sin stilling op, mister udbuddet vigtig viden om praktikvirksomhedernes egnethed som praktiksted, hvilket ekspertpanelet finder problematisk. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10, supplerende dokumentation, interview med praktikansvarlige og følgende bilag: Bilag 1,5 Bilag 1.8 Bilag 2.7 Bilag

31 Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at faciliteterne og ressourcerne er tilstrækkelige til at det er muligt for de studerende at nå uddannelsens mål for læringsudbytte, og at forholdet mellem antallet af studerende og de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er passende. Eksempelvis har udbuddet et bibliotek med en uddannet bibliotekar i en 32-timers stilling. Yderligere har de studerende adgang til en række elektroniske databaser, herunder leksika, ordbøger og over elektroniske internationale tidsskrifter. Derudover har udbuddet en række moderne laboratorier og simulatorer som ekspertpanelet vurderer til fulde understøtter de studerendes mulighed for at nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11 og følgende bilag: Bilag 1.5 Bilag 2,3 Bilag 2.4 Bilag

32 Kriterium 12: Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet finder anvendelse efter den 1. august Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering: Kriteriet vurderes ikke. Begrundelse for vurderingen: Kriteriet finder først anvendelse efter 1. august 2009 i overensstemmelse med lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, nr. 207 af , 39, stk

33 Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2) at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3) at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Kriteriet finder kun anvendelse hvis udbuddet har studerende der har studeret i udlandet, da udbuddet ikke skal sikre kvaliteten af udbud i udlandet som ikke benyttes af udbuddets studerende. Udbuddet har på tidspunktet for redegørelsen ikke nogen studerende der har studeret eller studerer i udlandet, og derfor er kriteriet vurderet opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 13 31

34 Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2) at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3) at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og - udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Det er ekspertpanelets vurdering at kvalitetsarbejdet på udbuddet aktuelt kan bruges til systematisk og kontinuerligt at sikre kvaliteten på udbuddet, men udbuddets udmøntning af det systematiske kvalitetsarbejde er præget af manglende opfølgning hos ledelsen og undervisere, og derfor vurderes kriteriet som delvist opfyldt. Institutionen redegør for at kvalitetsarbejdet foregår med udgangspunkt i kvalitetssystemet QMS, hvilket lever op til Søfartsstyrelsens standard for kvalitetsstyring af de maritime uddannelser. Søfartsstyrelsen godkender og verificerer udbuddets kvalitetssystem ved afholdelse af audit en gang om året, hvilket ekspertpanelet vurderer som et positivt element i udbuddets arbejde med kvalitetssikring. Ekspertpanelet vurderer det positivt at relevante interne og eksterne interessenter bliver inddraget i kvalitetssikringen af centrale forhold på udbuddet. Institutionen redegør for at udbuddets centrale forhold er omfattet af løbende og systematisk evaluering, Cadetadministrationen inddrages som ekstern interessent og repræsenterer den nautiske del af aftagerfeltet og ikke den landbaserede industri, hvilket gør at dele af det samlede aftagerfelt ikke er involveret i at sikre udbuddets kvalitet. Dette trækker ned i den samlede vurdering af kriteriet. Som interne interessenter inddrages de studerende ved at SIMAC fra centralt hold udsender et elektronisk spørgeskema hvor de studerende skal evaluere alle undervisningsforløb med en varighed på mere end to uger. Ud over evalueringen af undervisningen foretager udbuddet en årlig studentertrivselsundersøgelse. Her har de studerende mulighed for at vurdere undervisningen og aspekter af den på et overordnet niveau. Studentertrivselsundersøgelsen omhandler bl.a. udbyttet af de forskellige undervisningsformer, undervisningens progression og variation og undervisernes formidling. Af institutionens redegørelse fremgår det at udbuddet har faste procedurer for hvordan de forskellige evalueringsresultater følges op. Under besøget fortalte de studerende at de oplever at underviserne følger op på undervisningsevalueringerne, og at dette motiverer de studerende til at deltage i disse evalueringer, hvilket ekspertpanelet finder positivt. De studerende fortalte dog at de oplever at udbuddet ikke følger op på studentertrivselsundersøgelsen, og ekspertpanelet vurderer at dette er en svaghed, da der dermed er centrale dele af udbuddets kvalitet som de studerende oplever at der ikke bliver fulgt op på, eksempelvis faciliteter og ressourcer samt tilrettelæggelse af undervisningen. 32

35 Underviserne fortalte at de oplever en utilstrækkelig opfølgning på undervisningsevalueringerne. Ifølge procedurerne for opfølgning skal ledelsen følge op på resultaterne af undervisningsevalueringen for den enkelte underviser i forbindelse med den enkelte undervisers MUS-samtale. Nogle undervisere fortalte dog at de ikke har haft en MUS-samtale i flere år, hvorfor ekspertpanelet vurderer at denne del af opfølgningsprocedurerne ikke fungerer systematisk. Ekspertpanelet vurderer det som en svaghed, da udbuddet dermed ikke sikrer at underviserne får den nødvendige ledelsesmæssige sparring og støtte til at udvikle undervisningens kvalitet. Ekspertpanelet vurderer det også som en svaghed at ledelsen dermed ikke påtager sig ansvaret for opfølgningen og for at kvalitetssikringssystemet i sin helhed bidrager til sikring og udvikling af udbuddets kvalitet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 14, supplerende dokumentation, interview med underviserne og de studerende og følgende bilag: Bilag 3.0 Bilag 3.1 Bilag 3.2 Bilag 3.3 Bilag 3.4 Bilag 3.5 Bilag 3.6 Bilag

36 Kriterium 15: Gennemførelse Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2) at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 10,5 % af udbuddets studerende i 2008 har afbrudt uddannelsen uden at fuldføre den. Frafaldstallet for udbuddet er dermed over den vejledende maksimumgrænse på 7 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor ikke tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af alle de ekspertpaneler som er med til at vurdere et udbud af de maritime professionsbacheloruddannelser, og EVA, og den gælder for alle udbud af disse uddannelser. Institutionen har haft mulighed for at indsende supplerende redegørelse og bilag som belyser og begrunder særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på frafaldstallet, og som derfor skal tages i betragtning ved ekspertpanelets vurdering af om udbuddet opfylder kriteriet. Institutionen har i den forbindelse redegjort uddybende for at den har viden om årsagerne til frafaldet, og for hvilke tiltag som er iværksat for at hindre frafaldet. Institutionen redegør eksempelvis for at studievejlederne yder en introducerende, opsøgende og rådgivende studievejlederindsats, og derudover foretager studievejlederne en individuel vurdering af de studerende der dumper et fag. Hvis studievejlederen ser et behov for særlig støtte (ekstra ressourcer), informeres studierektor som kan afsætte ressourcer til de specifikke studerende. Studievejlederen anbefaler nogle studerende at deltage i et kursus i studieteknik eller få rådgivning i forbindelse med eksamensangst. SIMAC har endvidere arrangeret en tutorcafe hvor ældre studerende assisterer og vejleder yngre medstuderende i opgaveløsning mv. Alt i alt vurderer ekspertpanelet at initiativerne til at nedbringe frafaldet hænger godt sammen med årsagerne til frafald, og at der dermed arbejdes tilfredsstillende med at nedbringe frafaldet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 15 og kriterium 2, nøgletal for kriterium 15, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 3,8 Bilag 3.9 Bilag

37 Kriterium 16: Vurdering af læringsudbytte Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2) at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de valgte prøver og eksamensformer på udbuddet er velegnede til at belyse om de studerende har nået uddannelseselementernes læringsmål. Prøverne er tilrettelagt så de afprøver de centrale læringsmål i de pågældende undervisningselementer. Ekspertpanelet vurderer at det er sandsynliggjort at prøver og eksaminer vil giver et tilstrækkeligt dækkende billede af om den studerende har nået målene for læringsudbytte efter endt studieforløb. Redegørelsen viser for hvert fagemne hvad formålet er med de enkelte elementer, og hvordan de prøves. Ekspertpanelet vurderer at der er god sammenhæng mellem og bredde i de forskellige fagelementers indhold og form og den prøve- eller eksamensform som er valgt til at vurdere om læringsudbyttet er realiseret. Som eksempel på denne sammenhæng kan nævnes at den studerende skal opnå færdigheder og kundskaber inden for fagemnerne elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr. Den studerende bedømmes ved en intern skriftlig prøve på to timer på 4. semester, ved løbende bedømmelse på 5. semester, hvor undervisningsforløbet kan godkendes hvis opgaver der er kategoriseret som afleveringsopgaver i undervisningsplanen, er afleveret. Endvidere prøves disse fagemner ved en skriftlig eksamen på fire timer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 16 og følgende bilag: Bekendtgørelse nr af , bekendtgørelse om maskinmesteruddannelsen Bilag 1,5 Bilag

38 Kriterium 17: Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 12,5 % af karaktererne som fremgår af eksamensbeviserne for udbuddets dimittender, udgøres af karakteren 02 eller lavere. Nøgletallet for udbuddet er dermed over den vejledende maksimumgrænse på 12 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor som udgangspunkt ikke tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af alle de ekspertpaneler som er med til at vurdere udbud af de maritime professionsbacheloruddannelser, og EVA og gælder for alle udbud af disse uddannelser. Institutionen har haft mulighed for at indsende supplerende redegørelse og bilag som belyser og begrunder særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på karakterfordelingen, og som derfor skal tages med i betragtning ved ekspertpanelets vurdering af om udbuddet opfylder kriteriet. Institutionen redegør for at der er stor spredning i fordelingen af karakteren 02 eller lavere. Eksempelvis opnås disse karakterer i engelsk, i elektriske maskiner og anlæg samt i tværfagligt projekt. Dette peger på at udbuddet ikke har et problem i enkelt fag, men at karakterfordelingen skal ses som et udtryk for de variationer og udsving i de studerendes kompetencer og prioriteringer som naturligt vil findes over tid. Ekspertpanelet vurderer derfor at kriteriet er opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 17, nøgletal for kriterium 17 og supplerende dokumentation. 36