JAZZ Live POLITIKEN 5/10 HAN FÅR SCNERNE. Tirsdag 5. juli 2011 OP AT STÅ SIDE 3 JAZZ AIN T DEAD, IT JUST... SIDE 4-5 NOGET AF EN BACK-

Transkript

1 HAN FÅR SCNERNE OP AT STÅ SIDE 3 TLF: MAIL: JAZZLIVE@POL.DK 5/10 Tirsdag 5. juli 2011 JAZZ AIN T DEAD, IT JUST... SIDE 4-5 NOGET AF EN BACK- ING-GRUPPE SIDE 7 JAZZ Live POLITIKEN MANDAG 4. JULI 2011, BACK STAGE COPENHAGEN JAZZHOUSE, INDRE BY, KØBENHAVN, KL To medlemmer af britiske Hidden Orchestra får sig en skraber i musikerrummets chesterfieldsofaer, inden de skal på scenen. Hidden Orchestra spiller filmisk, triphopagtig musik. Foto: Per Folkver

2 2 JAZZLIVE TIRSDAG 5. JULI 2011 POLITIKEN GUIDE GUIDE GUIDE GUIDE GUIDE GUIDE For natteravne Ved vandet Med blæs på The White Nothing Hele ni musikere går på scenen for at dele deres fascinationen af den frit improviserede musiks muligheder. Forvent avantgarde jazz med både ro og vildskab. Kl. 24, Musikcafeen i Huset i Magstræde. Entré. Magnus Hjorth Trio with special guests Igen i år er den svenske pianist klar til at styre de sene løjer på JazzHouse, hvor der er gode chancer for, at festivalens stjerner dukker op for at jamme med. Kl i Copenhagen JazzHouse. Entré. Michael Heise Trio Lige ved kanalen på Christianshavn kan man slå sig ned og lytte til Duke Ellington- og Thelonious Monk-kompositioner i afrocubanske udgaver. Kl. 16 på Sofiekælderen. Gratis. Quartetto Tristeza + 1 Den nye havneservering byder ikke kun på mad. Få en bid af Argentina med guitaristen Jacob Gurevistchs projekt, hvor Francesco Cali gæsteoptræder på harmonika. Kl. 19 på Toldboden, Restaurant Julian. Gratis. Jesper Thilo Den danske saxofonist, der i øvrigt også kan håndtere klarinet og basun, er garant for en swingende eftermiddagskoncert i den lille pladebar ved Nørreport. Kl i JazzCup. Entré. Wonderbrazz Det flittigt turnerende blæserband, der gerne boltrer sig i soul, funk og rap, trutter løs udendørs på Amager. Kl. 16, Kvarterhuset. Gratis. Hess, AC, Hess Acoustic Spacelab Pianisten Nikolaj Hess skifter over til orgel og giver sammen med sin bror Mikkel og bassisten Anders Christensen en funky omgang nattemusik. Kl på KafCafeen. Entré. DET SKER I DAG Tirsdag d. 5 Juli Rasmus Kjær Trio Ofelia Beach Uffe Steen & Richard A- ndersson Duo Bartof Café Ok Nok Kongo Frue Plads Maylen Rusti Band Zoologisk Have Barefoot Records presents: Pistol nr. 9 + secret guest Studenterhuset Barefoot Records presents: Torben Snekkestad, Hasse Poulsen, Adam Melbye Barefoot KLUBfisk Lacy/Løvdal KafCaféen August Rosenbaum Trio Kunstforeningen Gl. Strand BodaBoda Duo Homemade Records The Spirit of New Orleans Højbro Plads v/kant Bar Kostcirkeln ILK sessions på 5e Wonderbrazz Amagerbro Kultur, Kvarterhuset Marilyn Mazur Trio w. Krister Jonsson & Josefine Cronholm Sankt Jakobs Kirke Music Service w. Lars Emil TrioTrinitatis Kirkeplads Janus Rønn Lind Trio Zoologisk Have Michael Heise Trio Sofiekælderen/Sofies Jazz Klub Trio Tristeza Tears & Love from Argentina J.Q. Whitcomb, Sinne Eeg, Martin Schack, Janus Templeton Ingolfs Kaffebar Christian Alvad & Nikolaj Busk Christians Kirke / Kirkehaven Søndergaard Sørensen Quintet Vandkunsten Mads la Cour & Im Beruf Gråbrødre Torv Nina Baum + Mean, Thorn, Fryland Metropolitain Jakob Lundbak Trio Huset i Magstræde, Gårdscenen Mette Juul, Nikolaj Hess og Morten Ramsbøl Det Lille Musikhus Don Immel & Niels Præstholm Quartet PH-Caféen Music Service w. Kristian Borring Quartet Trinitatis Kirkeplads Ginman Blachman Dahl Gentofte Hovedbibliotek Open air swing dance lessons - for everyone... Copenhagen Jazzhouse - Outdoor Mikkel Ploug Group feat. Loren Stillman Frue Plads Music Service w. Abe Baggage Trinitatis Kirkeplads Paolo Russo solo & Jazztrio Zoologisk Have Trio Puente Del Este Huset i Magstræde, Gårdscenen Uffe Steen/Richard Andersson duo KafCaféen Six City Stompers Krøgers Familiehave Peruna Jazzmen M.G. Petersens Familiehave Jacob Karlzon Trio Det Kongelige Danske Haveselskab Marie Carmen Koppel & Benjamin Koppel Quartet Drop Inn Barefoot Records presents: Susanne Arnesen, Morten Pedersen Barefoot KLUBfisk Classic Jazz Tributes: Celebrating Stan Getz with Hans Ulrik Jazz & Mambo Carlsbergs Gårdhave, Visit Carlsberg Alex Sipiagin & Ben Monder w. Kenny Werner Quartet Prøvehallen Birgitte Soojin s Soul jazz Guided Jazz Running Tours (5,5 km) Running Copenhagen Katrine Madsen & Great Danes Big Band Experimentarium Morten Schantz Trio Custom House Skipper - Just - Frost Sebastopol Michael Vitten Trio Metropolitain Kansas City Stompers Nyhavns Ankeret Steen Rasmussen Brazil Poul Dissing Trubaduren synger sørgmodige kærlighedshistorier og skæbnefortællinger fra albummet Smertefulde Sange på scenen ved havnen. Kl. 20 ved Kulturhuset Islands Brygge. Entré. POUL DISSING. Kulturhuset Islands Brygge, 5. juli, kl. 20 Foto: Martin Lehman Jazz feat. Josefine Cronholm Tranquebar Rejseboghandel og Verdensmusikcafé Johanna Elina Group (FI/ NO/IT/SE/DK) Studenterhuset Aske Jacoby Trio Mojo Guitar Galla IX: Jacob Fischer & Per Gade JazzCup The Grand Beat KaffeSalonen Bentzon Brotherhood Karens Minde Kulturhus Dánjal Københavns Hovedbibliotek Tuznik/Kadziela Quartet Husets Teater, Halmtorvet Quartetto Tristeza + 1 Toldboden (Restaurant Julian) Ole Sterndorff s Orkester Højbro Plads v/kant Bar Street Barbeque + Dj Concert Warm Up Copenhagen Jazzhouse - Outdoor Hanne Boel w. trio Det Kongelige Danske Haveselskab Moonlight Jazz Cruise DFDS Canal Tours Søren Dahl Trio Homemade Records Stefan Pasborg & Liudas Mockunas Duo ILK sessions på 5e Busk Metronomen Mads Vinding Trio feat. Jean-Michel Pilc & Billy Hart Jazzhus Montmartre Deborah Herbert, Marko Martinovic & Arnold Ludwig Kind of Blue Thorkil Jacobsen/Simon Toldam LiteraturHaus Jazz by the Sea: Povl Dissing "Smertefulde Sange" Kulturhuset Islands Brygge / Jazz By The Sea Gitte Henning w. pianist Christians Kirke / Kirkehaven The Swinging Bast Bros GIANT JAZZ: Bobby McFerrin (US) Koncerthuset DR Torben Waldorff PH-Caféen Schackmates La Fontaine Christina Dahl Trio Krudttønden Kendra Lou sings Peggy Lee Dansk Arkitektur Center Looter Beats Metropolitain Alex Sipiagin & Ben Monder w. Kenny Werner Quartet Prøvehallen Czeslaw Mosil Øksnehallen The Sound Of Africa: Oumou Sangaré (ML) Pressen, Politikens Hus Celebrating 40 Years of Live- Evil : Miles Davis KB 18 kødboderne Kaya Brüel sings Bacharach Café Den Blå Hund Hass, Frost, Heise, Vestergård Organ Xtracktions KafCaféen George Garzone, Frank Tiberi, Rasmus Ehlers Sofiekælderen/Sofies Jazz Klub Barefoot Records presents: Pesonen/Bigoni/Melbye/Berre Studenterhuset Hans Ulrik Jazz & Mambo celebrating Stan Getz Saxofonisten Hans Ulrik giver sammen med et særligt latinensemble en hyldestkoncert til den verdensberømte tenorsaxofonist og bossa nova-mester Stan Getz. Kl. 18 i Carlsberg Gårdhave. Entré Mark Solborg Trio + Evan Parker Huset i Magstræde, Husets Café Jan Kaspersen Saxchase Huset i Magstræde, Paradise Jazz/ToneArt Nikolaj Hess Trio feat. Marc Mommaas Café Blågårds Apotek Ongo Bongo Jam! Husets Teater, Halmtorvet Cubea Quartet Fat Tuesday Nina Baun & GUMA Nørrebro Bryghus Pierre Dørge, Irene Becker, Morten Carlsen Trio Bartof Café st Century Jazz: Bunky Green w. Osgood, Anderskov & Davidsen (US/DK) Copenhagen Jazzhouse Three Beautiful Johns Metronomen Lotte Anker, Peter Friis-Nielsen, Claus Bøje ILK sessions på 5e Hess/Dayyani feat. Jørgen Emborg Christians Kirke / Kirkehaven Marianne Møller Jazz clusive Jazz Remixed: Lulu Rouge vs. Billie Holiday DGI-byen at The Red Roof Anders Mørck Trio feat. Jacob Fischer & Hugo - Rasmussen Café Bopa Esben Just w. Fessor Band Mojo Band of the Universe Huset i Magstræde, Musikcaféen Abe Baggage Literatur- Haus Bardeleben & Bremer presents Jammin Jazz Nights Jazzhus Montmartre Solar Plexus Studenterhuset As Good Acid Gets Drop Inn Lars Møller Quartet Christiania Jazz Club Mames Babegenush Husets Teater, Halmtorvet Novablue Jazz Quartet Hess, AC, Hess acoustic Spacelab Salon 00:30 KafCaféen La Fontaine Nights La Fontaine Jacob Anderskov feat. Herb Robertson & Tom Rainey Huset i Magstræde, Husets Café The White Nothing Huset i Magstræde, Musikcaféen Magnus Hjorth Trio with special guests Copenhagen Jazz- House Herluf Onsdag d. 6 Juli Jazz for Kids: Lige i Øret Det Kongelige Danske Haveselskab Babymusik: Line Gaardmand Det Lille Musikhus Lindberg Hemmer Foundation Sweet Treat Jazz for Kids: Muserella & Muserole Østre Anlæg v. Statens Museum for Kunst KrontraDiction Metropolitain Jazz for Kids: Cirkus Panik Østre Anlæg v. Statens Museum for Kunst MGK Jazzkvartet Det Kongelige Danske Haveselskab Babymusik: Line Gaardmand Det Lille Musikhus Street Parade w. Orion Brass Band Street Parade w. Orion Brass Band Jazz for Kids: WonderBrazz Østre Anlæg v. Statens Museum for Kunst Dødens Garderobe Det Kongelige Danske Haveselskab Dobbeltkoncert: Johansson, Vaht, Dynnesen & Strange Kvartet (15.00) Huset i Magstræde, Gårdscenen Upcoming jazzamagerbro Kultur, Kvarterhuset Choro Vivo: Rio de Janeiro Street Music Argentinsk Vinbar Tango y Vinos Secret Love / Analogue Afternoons: Lotte Anker Sort Kaffe og Vinyl (Skydebanegade) Ulla Phil & Casper Nyvang Metropolitain George Garzone w. Rasmus Ehlers Trio + special guest: Frank Tiberi JazzCup Redaktionen: Pressen, Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V. Tlf: Mail: jazzlive@pol.dk Layout: Peter Dollerup Redaktør: Kim Faber Ansvarshavende redaktør: Bo Lidegaard

3 POLITIKEN TIRSDAG 5. JULI 2011 JAZZLIVE 3 Festivalens cirkushelt Cirkusartisten Poul Panik er festivalens måske mest farverige medarbejder. Han har selv designet og syet flere af scene- og cirkusteltene - og det er ham, der sørger for, at de bliver stående - også når uvejret rammer. TRINE BIRK Poul Panik, med det borgerlige navn Poul Steen, skulle egentlig have været arkitekt. Men det var netop på Arkitektskolen, hans fascination for cirkustelte opstod. Nogle af vennerne skulle lave et projekt, hvor de skulle bruge nogle gamle arkivtegninger af cirkustelte - og Poul var tryllebundet med det samme han så tegningerne af de gammeldags telte:»det var så smukt, det her, at det gjorde ondt«. Teltene var gamle sejldugstelte. Fra dengang, hvor man ikke havde lys på scenen, men det var heller ikke en nødvendighed om sommeren, fordi solen kunne trænge gennem stoffet i modsætning til nutidens plastiktelte. Og med særligt synlige, naturlige og dekorative forstærkninger, der skulle sikre teltet mod tryk og træk. Nu står vi så i Kirkehaven ved Christianskirken i Christianshavn. Den svenske sangerinde Marie Bergman er begyndt at øve til aftenens koncert med cirka 100 tomme plastikstole som tilskuere og kirken bag sig. Teltet hun står i er et halvt cirkustelt, der er lavet om til scenetelt, og Poul Panik har designet og syet både det og flere andre telte på jazzfestivalen. Teltene stod deres prøve under skybruddet lørdag aften, hvor Poul Panik og hans trup måtte fare byen rundt for at sikre sig at pløkker og duge holdt.»det regnvejr var SÅ imponerende. Vi kunne se, vi ville blive stinkevåde. Men vores holdning var, at det bliver spændende det her«, siger teltmageren. Fra arkitekt til akrobat Før Poul Panik fik råd til at sy sit første telt, blev han selv suget ind i cirkusverdenen. Han begyndte at lave gadeteater og balancerede rundt på sin ethjulede cykel, som han havde fået foræret af en alkoholiker på Nørrebro, der havde opgivet at få det lært. Og så, en dag, midt på Strøget og med halvandet år tilbage af sit studium, blev han kuppet af sit store idol, artisten Dr. Hermann, der ville have ham med på landevejen - på turné med Cirkus Tusindben, hvor han blandt andet lærte Det regnvejr var SÅ imponerende. Vi kunne se, vi ville blive stinkevåde at optræde som fakir. I dag har han fået sit eget cirkus, Cirkus Panik, og i cirkusverdenen mødte han sin kone. Hun er 2. generations akrobat, og som rutinerede springakrobater lærte svigerforældrene ham disciplineret akrobatik. I 94 syede den cirkusgale arkitekt sit første telt, og siden da er der som minimum blevet syet et telt hver vinter.»så tager jeg over til min gode ven Jan, der bor rigtig langt ude på landet i en lille by på Djursland. Han har indrettet en gammel svinestald som systue, og fra den ene side har man udsigt ind over skoven, fra den anden kigger ud over markerne. Så står jeg op klokken otte om morgenen og syer til klokken om aftenen. Det er sindssygt afstressende at tage en måned til Jylland og så bare sy igennem«. Det er det eneste sted i Danmark, man laver telte sådan, fortæller Poul Panik, som har designet og syet omkring telte af bomuldssejlgarn. Staldtelte, scenetelte og cirkustelte. Et telt er jo ikke bare et telt. Det handler om feeling Vi møder Poul Panik under et af hans daglige rutinetjek af telt og scene. På dette års jazzfestival har han telte her ved Christianskirken, i Østre Anlæg og i Kongens Have. Normalt er det dog primært cirkusforestillinger, han lægger telt til. Han tjekker, at alting står, som det skal. Tager trappen op til scenen og hopper på den for at se, om gulvet stadig står stabilt.»den herovre skal måske strammes«han bevæger sig over i venstre side af teltet og skubber til en af træstolperne, der holder teltet oppe. En af bardunerne skal også strammes. Han kan både mærke og høre, når de er præcis så stramme, de skal være. Efter næsten 30 år i branchen får man en vis feeling. Han bryder sig ikke om nutidens bolsjestribede plastiktelte.»når du er inde i teltet, kan du ikke ånde i det, og den akustiske effekt er også meget ødelæggende for lyden. Annisette er helt vild med at spille i de telte her. Men det er faktisk kun, når man snakker med jazzmusikere, at de virkelig forstår at værdsætte det«det gør Marie Bergman da også.»er det en god lyd?«, spørger Poul Panik, da den svenske sangerinde kommer ned fra scenen.»ja, ja, det er fint. Absolyt«, siger hun og smiler. I dag står solen ned i Kirkehaven, men da lørdagens skybrud ramte, fik han travlt:»de ringede både herfra og fra Kongens Have. I Østre Anlæg lagde TELTTJEK. Cirkusartist og teltdesigner Poul Panik kom på overarbejde under lørdagens skybrud. Foto: Per Folkver vi bare teltet ned, da der ikke var flere koncerter. Man må altid vurdere: kan vi holde på teltet, eller er vi nødt til at gå ned? Her ved Christianskirken sikrede vi, at teltet blev stående for at redde klaveret - og så måtte vi videre til Kongens Have«Hele pladsen var dækket af vand, og publikum havde søgt læ inde under teltet og kunne hverken bevæge sig frem eller tilbage.»vi vidste, at hvis der kom for meget vind, ville det rive pløkkerne op, så vi måtte tilbage efter de store, lange pløkker.«men skybruddet var dog langt fra den værste opgave. Når der er storm eller orkan, kan det kræve sine mænd at holde pløkker og telt i jorden, fortæller han.»ikke noget panik i dag?«, spørger en kvinde, mens hun passerer forbi. Og nej, der er ingen panik i dag ifølge Panik. Jazzlive@pol.dk Copenhagen Jazz Festival July 1-10, 2011 Tickets & info: Main contributor: Sponsors: Media partner: Oumou Sangaré, Terence Blanchard, Gary Burton, Eskmo, Raul Midón & Richard Bona, Juhani Aaltonen Quartet, Gretchen Parlato, Sonny Rollins, Keith Jarrett w. Gary Peacock & Jack DeJohnette, Lyle Lovett, Bunky Green, Marilyn Mazur, Charles Lloyd, Dave Douglas, Sidsel Endresen, Brad Mehldau, Joshua Redman, Jakob Bro, Bobby McFerrin, Sing The Truth, Larry Graham Central Station, Sleep Party People, Abdullah Ibrahim, Randy Brecker & Bill Evans Soulbop feat. Medeski, Martin & Wood, Charles McPherson, Fred Frith, Leon Russell, Mats Gustafsson, Lotte Anker, Enrico Pieranunzi, Terje Rypdal, Hidden Orchestra + many others

4 4 JAZZLIVE TIRSDAG 5. JULI 2011 POLITIKEN Unge kan lide jazz, men Det lugter, og de fleste unge vil hellere høre pop og rock. Men der er håb for genrens fremtid, flere unge hører det faktisk. Jazz skal blot ikke lugte af gamle jazzværtshuses piberygende tapeter, men serveres knapt så...ja, jazzet DAVID WEDEGE Ad, hvor du lugter. Nej, det kan du selv gøre. Jazz lugter fælt, synes de fleste unge. Det oplever deres jævnaldrende, de yngre jazzmusikere, på stribe, og at det derfor er svært at trænge ind hos et større publikum. Og selv om jazz og rock i tidernes løb har rakt ud mod hinanden, er der tale om et tussegammelt modsætningsforhold. Da rocken kom i halvtredserne, syntes jazzfolket også, at rocken stank. Af pop, plat og penge. Mange betragtede det som en dårlig afart af jazz, man måtte fnyse ad. Eller som Politikens årbog Hvem- Hvad-Hvor skrev i 1961-udgaven:»Den allertarveligste form for bluespræget musik er dog den såkaldte Rock n Roll...som både farvede og hvide artister fryder et ukritisk publikum med og har tjent formuer på. Den synes dog nu at være ved at uddø«. Musikerne: Unge udøvere er grænseløse Men er grænsen trukket hårdt op i publikums bevidsthed, er den nærmest forsvindende hos de yngre jazzmusikere, som rask væk skifter fra rock til jazz eller spiller noget midt imellem. Den yngre saxofonist Johns Lund spiller under jazzfestivalen på koncertstedet Mayhem, som han er medejer af. Helst kalder han al sin musik for eksperimenterende lydkunst. Genrer som rock og jazz holder han sig helst fra, men kan lidt værgende indrømme, at han spiller begge dele. Under festivalen optræder han solo med frie improvisationer på sin stærkt basforstærkede barytonsaxofon. Men når han spiller såkaldt bøllerock med sin duo Yoke & Yohs, er lyden egentlig den samme, uanset genre. Forskellen er bare, meget groft sagt, at det er jazz, når det er baseret på improvisation, og rock, når det er planlagt.»når jeg kalder min musik for jazz, er det næsten kun for at provokere. Folk bliver nærmest frastødt og reagerer som om, det er Dexter Gordon, de skal høre, og så er det jo noget helt andet, jeg spiller«, siger han. For Johns Lund er de gamle genrer ikke vigtige, og han tror heller ikke, der er grænser for, hvor både rock- og jazzmusikere får deres inspiration fra. Tit fra samme kilder:»var man ung i 50 erne og spillede jazz, lyttede man måske kun til jazz som Charlie Parkers. Sådan er Man kan ikke tage varemærket jazz, tilsætte lidt lemon, og så tro, at de unge piger derfor pludselig gider drikke det. Johns Lund det ikke i dag, hvor man tit også har hørt rock som Sonic Youth eller den klassiske musiks avantgarde som John Cage«. Det samme gælder for den yngre kvartet SoftWar, som har optrådt under festivalen. De nævner selv rockbands blandt de fremmeste inspirationskilder. For eksempel Sonic Youth og Pavement fra toppen af amerikansk rockundergrund.»vi er jo lige så meget vokset op med rock, som vi er opvokset med jazz, og vi har også selv spillet i flere rockorkestre, som har dyrket disse inspirationer«, siger trompetist Claus Højensgaard. Derfor værgrer de sig ved at betegne sig som enten rockeller jazzmusikere.»softwar vil jeg dog helt klart kalde jazz. Det er instrumentalt og med trompet og saxofon, så det er jazz, det læner sig mest op ad. Alligevel er det svært at skelne helt. Nogle af vores numre har egentlig et meget enkelt rocksprog«, nævner han. Pladehøkeren: Jazz sælger bedre med kaffe Så måske er det selve ordet jazz, der er frastødende.»det er et temmelig belastet begreb«, siger Niels Lyhne Løkkegaard, medejer af pladeselskabet og pladebutikken Homemade Records, hvor SoftWar netop har optrådt. Det er en af flere nye, uafhængige selskaber, som i de senere år er startet i København, og som flere andre er selskabet et fladt struktureret kollektiv af yngre artister, som konstellerer sig på kryds og tværs. Homemade Records er til»for sjov«, og er i hvert fald intet tykt profitforetagende, fastslår han.»kan man sælge mere end 1000 eksemplarer af en jazzalbum, er det en kæmpe succes,«svarer han forsigtigt på et spørgsmål om salgstal. I det lille kælderbutikslokale i Jægersborggade har han oplevet, at de med jazz kunne fange jazzfordomsfulde jævnaldrende, som ikke troede, de kunne lide jazz. Nærmest på det forkerte ben.»de drikker måske lidt kaffe derovre (red. i kaffebaren på den anden side af gaden), sidder og hygger sig til den musik, som kommer fra vores butik og tænker det lyder godt hvad hedder det?, og først senere går det så op for dem, at ups, jeg kom vist til at købe en jazzplade! «, fortæller han. Sådan mener Johns Lund også, at jazzen skal sælges:»man skal lade være med at hænge sig i, hvad det hedder, men blot koncentrere sig om, hvad der er god musik. Jeg tror ikke, man kan tage varemærket jazz, tilsætte lidt lemon, og så tro, at de unge piger derfor pludselig gider drikke det. Som man gør med øl«, siger han. Reklamedirektøren: Fordomme bekræftes Helt så dårligt et varemærke er jazz nu heller ikke, mener Frederik Preisler, jazzinteresseret direktør ved reklamebureauet Mensch. Han tror, det vil hjælpe, hvis aktører omkring jazzen som musikere og musikpresse holder op med at bekræfte visse fordomme. Som at jazz kun er den klassiske jazz. Den som kendes fra jazzværthusene med piberygende, sandal- og brillebærende mænd i 50 erne.»når Politiken i en artikel sidste uge opstiller nogle arketyper for, hvem som tager på Roskilde Festival og hvem som tager på jazzfestival, så er I med til at fastholde den stigmatisering!«, formaner han. Han ser det også som et problem for jazz, at det betragtes som en intellektuel og selvhøjtidelig kunstart, der udøves og kommenteres af en lukket og indforstået gruppe. Og dog, påpeger han. Paraoksalt nok er det som frastøder også en af jazzens fremmeste tiltrækningskræfter:»unge leder efter måder, de kan differentiere sig fra hinanden på. Siger andre zig, siger man selv zag, og der kan jazz have noget at byde på. Lige som film. De fleste ser amerikanske blockbusters, og så vælger nogle at interessere sig for dokumentarfilm«. Professoren: Drop andægtigheden Johannes Andersen, samfundsforsker ved Aalborg Universitet, er mangeårig iagttager af ungdomsog musikkultur. Også han er optimistisk på jazzen vegne, men i modsætning til Frederik Preisler, mener han at jazzens mystik er en hæmsko for genrens udbredelse blandt yngre. Han mener, jazzen har for støvede ritualer, når en solo skal afspilles med publikums ører

5 POLITIKEN TIRSDAG 5. JULI 2011 JAZZLIVE 5 vil helst ikke have jazz Det unge, det skæve og det hippe på stilke, hvorefter det strengt obligatoriske bifald skal komme.»det er sådan en andægtighed, der får især avantgardejazz til at virke lukket, og det bliver man nødt til at give slip på, hvis man vil have, at de Siger andre zig, siger man selv zag, og der kan jazz have noget at byde på. Frederik Preisler unge skal kunne se sig selv i det«. Men jazzmusik i sig selv kan sagtens appellerer til ungdommen, tror Johannes Andersen.»Vejen er i princippet helt åben. Formerne er i disse tider i opløsning, og opfattelserne af, hvad der er rock, hip-hop og elektro er i forandring. Det åbner ufattelig meget for, at jazzens principper kan indfinde sig i den musik, som ungdommen hører, og det hører man allerede i meget musik, især den elektroniske«, siger han. Men mener også, at genren må flytte sig for at komme de yngre mere i møde.»i sin mest kendte form bliver jazz aldrig populær hos en bred skare af unge. Ikke hvis den bliver stående, som den blev skabt i 50 erne og til 70 erne.«hvad SKER DER? Publikum på 5e lytter bjergtaget til duoen Hasse Poulsen/Torben Snekkestad. Foto: Per Folkver Musikchefen: Jazz breder sig Ifølge Lennart Ginman, musikchef ved Copenhagen Jazzhouse, går det allerede godt. Der dukker klart flere unge op end tidligere.»vi dyrker også det unge vækstlag, hvor der virkelig sker en masse for tiden. Vi oplever, at de får deres venner med, som igen tager venners venner med. Og så har vi prøvet at give unge rabatter til andre typer koncerter. Det giver pote.«så ungdommen synes måske ikke, at jazz lugter så slemt. Hvis bare de stikker næsen i. Skråt over for den velduftende kaffebar i Jægersborggade forsøger Niels Lyhne Løkkegaard i sin jazzbutik at sætte ord på, hvad jazz nu lugter af:»tja, det er svært. En dyb og mangfoldig duft?...ja!«jazzlive@pol.dk Hermed David Wedeges og T.S. Høegs bud på, hvor du undgår ram lugt af gammel jazzcigar, men i stedet får frisk lugt af nyere jazz: 5e Et gammeldaws forsamlingshus i Kødbyen, kalder de det selv. I en nedlagt slagtehal, gemt i et hjørne af området, huserer cremen af den yngre avantgarde. 7. juli med fem stærke eksperimenterende konstellationer. Slagtehusgade 5e (Kødbyen på Vesterbro). Det kan volde besvær, at finde en uafspærret port til den gade, huset ligger i. Café Bopa Fire aftener med vægt på svedigt, sjæleligt og funky. Både bands og dj s. Tao Højgaard DJazZ Exp. Den respekterede jazzguitarist flirter med både rap og elektronika. Bopa Plads, Løgstørgade 8, Østerbro. FISK (genbrugsbutik) Festivalens mest politiske korrekte spillested, hvor du kan krydre musikken med fairtradekaffe og secondhand-indkøb til fordel for ulandene. Pladeselskabet Barefoot Records arrangerer 23 koncerter fra mandag til søndag. De fleste i genbrugsbutikken FISK på hjørnet af Skt. Peders Stræde og Nørregade. Torben Snekkestad / Adam Melbye / Hasse Poulsen, 5. juli. Tre eksperimentører. På hjørnet af Skt. Peders Stræde og Nørregade. Homemade Records Pladeselskab med egen ganske lille pladebutik i en af Jægersborggades små kælderbutikker. Det består af to små rum, som hver kan rumme max fire ustablede ølpaller. Vandrør hænger under det lave loft og strejfer håret på artisterne. Borderline, 9. juli. Oplev soundpainting, Orkestret dirigeres ved hjælp af cirka 800 håndtegn. Jægersborggade 13 i kælderen, Nørrebro. Lille Vega Nomadearrangementet Jazz Club Loco er under festivalen flyttet ind på Lille Vega med sin vanlige mission om at spille vovet jazz. Lørdag den 9. juli præsenteres seks navne. Fra klokken 20 og cirka til solen står op. Kasper Tranberg s Fluidity er et transnordisk møde, skabt til lejligheden. Ikke bare grænse-, men også genreoverskridende. Enghavevej 40, Vesterbro. Du kender Vega. Lygten (kulturhus) Her holder pladeselskabet Mom Eat Dad en såkaldt Copenhagen Trashzzfestival. I to dage, tirsdag og onsdag, spilles der fra 21 og til midnat, og man slipper med en 50 er for hele aftenen. Frisk Frugt 6. juli. Dansk muld møder afrikansk savanne. Eneste chance for at opleve Anders Melgaards fabulerende univers parret med big band. Lygten 2, Nordvestkvarteret. Kør under højbaneviadukten ved Nørrebro Station, hvis du kommer sydfra via Nørrebrogade og drej til højre. Mayhem Et kollektiv af musikere, blandt andet med tilknytning til pladeselskabet Yoyooyoy, har åbnet dette koncertsted, som findes i en af Ragnhildgades mange nedlagte fabrikshaller. En af verdens vægtigste avantgardesaxofonister, Mats Gustafsson, som i år modtog Nordisk Råds Musikpris. Ragnhildgade 1. Egentlig på Nørrebro, lige på trekantsgrænsen til Østerbro og Nordvest. Metronomen Det lille hus midt i Axel Møllers Have med det diamantformede kuppeltag er normalt dedikeret til kammerkoncerter. Men to anarkistiske unge jazzbands rykker ind lørdag 9. juli. De hedder Surf in Stereo og Interfoam og kan begge anbefales. Godthåbsvej 33, Frederiksberg. Secret Love Tre dj-arrangementer i tre pladebutikker. Lotte Anker, 6. juli i Sort Kaffe & Vinyl. T.S. Høeg, 7. juli i Homemade Records i Jægersborggade. Nikolaj Hess, 8. juli i Blå Records i Blågårdsgade. Skydebanegade 4, Vesterbro. Jægersborggade 13 og Blågårdsgade 2, Nørrebro.

6 6 JAZZLIVE TIRSDAG 5. JULI 2011 POLITIKEN FLIMMER Arkivfoto: Thomas Borberg Pressen er blevet tørlagt Skybruddet lørdag aften lukkede Pressen i Politikens Hus, så koncerten med Abdullah Ibrahim og Ekaya måtte aflyses. Men nu er vandet væk, og sporene fjernet, så Pressen slår i aften klokken dørene op for en koncert med Oumou Sangaré fra Mali. Jazzfestivalens ledelse melder, at de øvrige spillesteder, som fik problemer på grund af den voldsomme regn, også er klar igen. (ø.) Bebop Det kan være svært at finde vej i jazzens vildnis af sub-genrer. Politikens jazzanmelder Christian Munch-Hansen hugger sig hver dag under festivalen gennem junglen. Beboppen kaldes den revolutionerende jazzstil, der udviklede sig i jazzmiljøet i New York i midten af 1940 erne. Den hektiske, rastløse musikform indledte en egentlig jazzmodernisme. Beboppen blev anført af pionerer som trompetisten Dizzy Gillespie, altsaxofonisten Charlie Parker, trommeslageren Max Roach og pianisterne Bud Powell og Thelonious Monk. Musikken signalerede en ny, stærk selvbevidsthed og moderne storbyidentitet. Det kom til udtryk i de hvirvlende temaer, hidtil uhørt komplekse (og mange) akkorder, en friere måde at spille sammen på og et nyt teknisk mesterskab på instrumenterne. Intet var det samme efter beboppen, som flåede jazzmiljøerne over på midten i dem, der var for, og dem, der var imod. Også i Danmark var beboppen en stærk inspirationskilde for den musikergeneration, som bragte jazzen videre igennem 1950 erne, blandt dem Max Brüel, Jørgen Ryg, Atli Bjørn, Bent Axen, Erik Moseholm og Bent Jædig også selvom det i højere grad var beboppens aflægger, cool jazz, som de var inspireret af. Bebop har været grundlag for senere stilformer som hardboppen, der i 1950 erne og 60 erne blev bannerført af pladeselskabet Blue Note, og neoboppen eller nykonservatismen, der i 1980 erne fik unge musikere til at genopdage de akustiske jazzdyder efter et årti domineret af elektrisk jazzrock. Aktive danske musikere med bop i blodårerne er for eksempel Henrik Bolberg, Søren Kristiansen, Bob Rockwell, Niels Lan Doky, Søren Lee, Benjamin Koppel og Marius Neset. CHRISTIAN MUNCH-HANSEN 1927 Var året for premieren på det første fuldt besatte danske big band. Det blev ledet af Kai Ewans ( ), og premieren fandt sted i Tivoli Arena 5. maj. Gratis på Gl. Strand I det trykte program er koncerterne i Kunstforeningen Gl. Strand markeret med et A for admission, som om man skal betale entre. Det skyldes en misforståelse, oplyser Pernille Fonnesbech fra Kunstforeningen.»Vores gård er altid åben, når kunstforeningen er åben, og det ville være ærgerligt, hvis vi skulle til at lukke den af for at tage entre«, siger hun. Derfor er koncerterne gratis, ligesom tilfældet har været tidligere. Kunstforeningen har samarbejdet med jazzfestivalen i flere år. Den første koncert finder sted i dag kl. 15 og er med August Rosenbaum Trio. (ø.) Tegning: Jørn Villumsen Krøllet og beskidt Dagens jazzcover Kjeld Lauritzen: Hammondorgan 7. Omslag: Heibergdesign.dk DER ER UDMÆRKEDE grafiske ideer på spil til at peppe det lidt kedsommeligt sammenstykkede bandfoto op i dette omslag til Kjeld Lauritzens Hammondorgan 7. Her er brugt et grumset, let forskudt tofarvetryk på en baggrund af krøllet papir. Som var det en gammel beskidt og slidt flyer, der er samlet op fra gaden eller fundet i en kiste på loftet. Men der er ikke konsekvens i den grafiske udførelse, og det trækker ned. Ideerne er stablede ovenpå hinanden, der er ingen forbindelse mellem lagene. Det havde været sjovere, hvis billede og tekst virkelig var krøllet. karsten.ifversen@pol.dk Jazzet bryllup SØD MUSIK. I går for præcis et år siden blev Politiken-journalist Mona Samir Sørensen bedt om at lave et interview med trommeslageren Søren Frost for JazzLive. Søren Frost, der spiller i DR Big Bandet og som har sin egen trio, Skipper-Just-Frost, inviterede Mona ud til noget mere jazz. Og i går blev de to gift på Københavns Rådhus. (ming). Foto: Per Folkver 5.7: 21: M. Solborg trio Feat. Evan Parker 5.7: 21: Kaspersen s Sax Chase 22.30: Band of The Universe/The White Nothing 24: J. Anderskov Feat. Robertson & Rainey Rådhusstræde 13, 1466 Kbh. K, , 6.7: 20.30: P. Danstrup: Reptiles/ M. Kargaard Iki 21: Jesper Zeuthen Trio 24: H. Sundh & Jonas Struck + 80 andre lækre koncerter

7 POLITIKEN TIRSDAG 5. JULI 2011 JAZZLIVE 7 Lidt flere af de samme gamle nye ting Trioen Medeski, Martin & Wood har i årevis med deres blanding af groovy hiphop-rytmer og avantgardistiske improvisationer været et af de største navne på New York-scenen. I København lægger de bund under Randy Brecker og Bill Evans. KIM FABER, NEW YORK Det er meget nemt at komme til at føle sig som en bonderøv i New York. Altså, jeg kendte jo godt Medeski, Martin & Wood. Vidste, at de var et pænt stort navn, som havde huseret på new yorker-scenen i en del år. Og så var det, at jeg faldt over en helsides annonce i magasinet Jazz Inside for den store Blue Note-festival i anledning af selskabets 30 års jubilæum. Den så ud, som den slags annoncer ser ud: Øverst de helt store kanoner. Derunder med lidt mindre typer mortererne og nederst, med småt, automatgeværerne. Jeg læste fra toppen: Dave Brubeck. Brian Wilson. Bobby McFerrin, Nancy Wilson, Youssou N Dour. Og så: Medeski, Martin & Wood. What! Længere nede på plakaten stod så navne som Milton Nascimento, McCoy Tyner, Lee Konitz, Bill Frisell, Joe Lovano, Christian McBride og Dee Dee Bridgewater (gud ved, hvordan divaen har tacklet den placering?). Og så var det ligesom sat på plads: MMW, som de kaldes i daglig tale, er et af de store navne på firmamentet. Jeg er blevet bedt af deres manager om at møde op i Central Park, ved Summer Stage, hvor der sommeren igennem afholdes en stribe Når man opdager noget gammelt for første gang, så er det jo nyt for dig John Medeski gratis koncerter. Det er sidst på eftermiddagen, MMW er netop blev færdig med lydprøven inden aftenens gig, og nu har de en lille halv time til et interview. De sidder og slapper af i en skurvogn, der er indrettet med et par sofaer, lænestole og køleskab og kaffemaskine. På det lave sofabord står den obligatoriske frugtskål. John Medeski, Billy Martin og Chris Wood er cool, men på den tilbagelænede venligt imødekommende måde, der kommer af at være så store i verdens hovedstad, at man ikke behøver at gøre højlydt opmærksom på, at man er stor. De spørger, hvor jeg kommer fra. Jeg svarer.»copenhaaagen...«, reflekterer bassisten Chris Wood ud i luften, med meget åbent a og tyk tysk accent, og jeg kan se, at han sidder og prøver på at huske et eller andet, han af høflighed kan sige om den der lille by et eller andet sted i Skandinavien, hvor han faktisk har været flere gange.»copenhæigen«, retter jeg ham.»copenhaaagen, det lyder nærmesk tysk, og det skal du nok skrue lidt ned for, hvis ikke du vil fornærme de indfødte«.»okay. Tak«. Han griner med munden fuld af sandwich.»i har jo efterhånden været sammen i ganske mange år...«, indleder jeg den officielle del af interviewet.»20«, siger Wood.»Næsten præcis på dagen«.»og hvordan holder man den så kørende så længe?«.»ved ikke at have en sanger og en fucking guitarist med i orkestret«, siger keyboardspilleren og pianisten John Medeski, der sidder ovre i sofaen.»det er hemmeligheden ved at have et band, der kan blive ved så længe og stadig være venner«.»for det er ret usædvanligt for et jazzband i hvert fald i Danmark at holde sammen så længe«, siger jeg. Uanfægtet.»Ja. Men alvorligt talt: Vi arbejder alle tre sammen med mange forskellige kunstnere, og når vi så mødes, føles det nyt. Også når vi spiller de samme gamle ting. De samme gamle nye ting, kan du sige«. Arkivfoto: Jan Person, POLFOTO Illustration: Peter Dollerup Chris Wood afbryder sin makker:»der har du din overskrift: De samme gamle nye ting «. Masser af improvisation Da Medeski, Martin og Wood begyndte at spille sammen i 1991, var trioen blandt de første, der blandede hiphop og avantgardejazz til et helt nyt lydbillede: Tung rytme som basis for kaskader af improvisationer. Siden har gruppen spillet sammen med at hav af meget forskellige kunstnere, fra Lounge Lizzard-saxofonisten John Lurie over rock-ikonet Iggy Pop til den canadiske countrysangerinde K.D. Lang. På turneen, som bringer MMW til København, skal de for første gang spille sammen med trompetisten Randy Brecker og saxofonisten Bill Evans.»Jeg hørte en masse Randy Brecker som ung«, siger John Medeski.»Og jeg så Bill Evans, da han var med på Miles turne, dengang jeg gik i high school. Det bliver sjovt at spille sammen med dem«.»hvad skal I spille?«.»det finder vi ud af«, siger MMW s trommeslager Billy Martin.»Nyt materiale, som vi udvikler sammen«, supplerer John Medeski.»Det har de i hvert fald sagt, at de gerne vil have. Og Chris skriver på en masse sange..«.»hvad...?«. Chris Wood er ved at få sandwichen galt i halsen. Billy Martin bryder ind:»vi kan jo altid falde tilbage på vores gamle materiale«.»og forhåbentlig med en masse improvisation. Det er i hvert fald tanken«, siger John Medeski. Billy Martin nikker.»vi ved ikke ret meget om det, men sådan som jeg forestiller mig det... altså, Brecker og Evans kalder deres projekt Soulbop, og jeg ved, at de kan groove og improvisere, og det er også vores sprog. Jeg ved ikke præcis, hvordan det kommer til at lyde. Men hvis man blander det, de kommer fra: Miles-traditionen, og det, vi laver, skal det nok blive godt«, siger han. Twenty more years»da I begyndte at spille sammen, var det hiphoppen, der inspirerede jer. Hvad er det i dag?«, spørger jeg. Tavshed. Billy Martin rykker frem i sofaen:»jeg synes jo, at det, der var populært dengang, var mere interessant end det, der er populært er i dag«.»jep«, siger jeg.»og hvad er det så, der kan inspirere i dag?«.»vi bevæger os rundt i så mange genrer, vi er ikke fast forankrede i noget bestemt«, siger Billy Martin.»Og vi kan lige så godt blive inspirerede af musik, der opstod for 50 år siden, men som vi først opdager nu«. John Medeski nikker:»når man opdager noget gammelt for første gang, så er det jo nyt for dig«.»ja, og der er jo nok at tage fat på. Så 20 år mere..?«, spørger jeg.»no way. Vi er færdige«, siger John Medeski og griner.»og hvis ikke I kan finde ud af at gå fra hinanden, så kan I jo altid finde en guitarist og en sanger, så går det hele i opløsning af sig selv«, siger jeg.»men vi vil jo også gerne tjene penge«, siger Medeski.»Og guitarister og sangere tjener alle pengene. Det er vores store fejl. Vi er sammen i dag, fordi vi ikke har en sanger og en guitarist med. Men det er også derfor, vi ikke kan trække os tilbage«. Han ryster på sit skaldede hoved.»det er altså ikke cool«. kim.faber@pol.dk Randy Brecker & Bill Evans Soulbop feat. Medeski, Martin & Wood, 6. juli, kl. 20, Kulturhuset Islands Brygge

8 8 JAZZLIVE TIRSDAG 5. JULI 2011 POLITIKEN Frederiksbergs jazzsted numero uno Cafe Bartof opfylder de fleste basale behov i et menneskes liv: Et godt jazzprogram, god mad og et stort udvalg af god øl. Mit hjerte, hvad vil du mere? Søndre Fasanvej kl. 15. Cafe Bartof er noget nær stuvende fyldt. Og så er det, med al respekt, ikke engang et kæmpestort navn, men ret ukendte JazzaBrasil, der står på plakaten. Der er som ind i hede hule helvede varmt. Der er også hyggeligt, hvad hyggeligt så end betyder. Eller sagt på en anden måde: Bartof er et sted, hvor man føler sig hjemme. Hvad hjemme så end betyder. Der er ikke så mange steder i København (og på Frederiksberg, hvor vi jo faktisk befinder os), som året rundt byder på levende jazz. Bartof er et af dem, og det kan man jo næsten ikke løfte nok på hatten ad. Og så bærer man jgladelig over med, at udluftningen er en by i det ydre Sibirien, og at vi sidder som islandske langtidsmørnede sild i en tønde. Også fordi Bartof (som tilfældet i øvrigt også var med Drop Inn, som vi besøgte forleden) er indrettet på musikkens betingelser: Man kan se og høre musikerne, uanset hvor og hvor mokket man sidder. Stedet er slidt til uden at være uhumsk. Gardinerne bag scenen er rødt velour. Rasende lummert, men også fuldstændig som det skal være. Og så er der hvilket selvfølgelig intet har med jazz at gøre og så alligevel et forrygende stort udvalg af kvalitetsøl på drinkskortet, både på flasker og haner, og man kan få noget ordentligt at spise, hvis man ikke har lyst til at drikke på tom mave. Hvis man skal supplere med yderligere superlativer, må det være, at Bartof udover at være et af hovedstadens førende jazzsteder også er et stamsted for de lokale beboere. Hvilket blot øger fornemmelsen af at være hjemme. Uanset at man faktisk kommer fra Nørrebro. Undskyld. KIM FABER BOSSA. Da JazzLive var på besøg på Bartof, stod JazzaBrasil med den dygtige sangerinde Camilla Simplicio på programmet. Foto: Lars Hansen JAZZ HAWK DOWN Banan, kaffe... og bare de ikke fucker op Dyt gerne, bus. Men snak for alt i verden ikke til Høeg en inden en koncert. Og er der i øvrigt en læge til stede? Hvis jeg, og en del andre, skal spille koncert om eftermiddagen, er der mange faktorer, der gør sig gældende udi forberedelser. Selvfølgelig at have øvet praktisk eller oralt, alt efter modenhedsgraden og sammenholdet med ens kumpaner. Og så er der lige: Hvordan var det lige, du kom hjem om natten og i hvilken tilstand? Nåh, klokken er jo kun 03, så den er ikke helt slem. Men nattetimer og diverse grader af indtagelse er en kun kamp med ens viljestyrke, der kan optræde som det stolte egetræ eller et vagt siv for vinden. Men godt hjemme kan blodet stadigvæk koge, så der skal lige hænges, indtil brædtet endelig rammer baghovedet. Søvn er godt, men ikke med stressdrømme om sløje musikere, der skal med på job, eller hvor er mit instrument? I Timbuktu, som så skal spores. Et bad, måske morgenmad, tjekke instrument, og noder, hvis det er med den på, eller i hvert fald flere hukommelsestjeks. Og sørg altid for en funky påklædning og skiftetøj. At sørge for at intet kommer Åh nej, nu ikke død og ødelæggelse bagfra. Fordi: freeze, jeg glemte vist dit/dat. Af sted i helst god tid. Og også at ankomme likewise. Snak ikke til mig (om andet end praktikaliteter), fordi jeg er allerede wired up. Højst en banan og kaffe og masser af vand, også på scenen inden start. Jeg kender mange, som har deres helt egne pekulariteter, og de må gøre, hvad de vil, bare de ikke fucker op. Ved Dane TS Hawk 3 s koncert på Vandkunsten meldte rådhusklokken sin tid, Krestens tom røg udover scenen i hele to omgange, en af hjernehalvdelene, trompet-dyret Kasper Tranberg, spillede med på vores Miles-medley fra den forbudte periode: Mayisha/Black Satin, bussen dyttede, og til allersidst måtte koncerten afbrydes:»sig i mikrofonen: Er der en læge til stede?«. Men det var kun et epileptisk tilfælde, som blev klaret. Ligesom Neil Youngs. Vi spillede lidt igen i åndetlet-op-hed. Hvad gør man så, når man har spillet: Hænger, men der skal jo også pakkes ned, og dem, der skal videre, kan slet ikke hænge. Men hvor vidt rækker ens kunstneriske virke, hvis man ikke igen skal vågne med anger af en slags? Nå, efter jobbet hang jeg med kumpaner, som heldigvis bare skulle spille lige overfor i Huset: Den anden af hjernehalvdelene, basunisten Mads Hyhnes gruppe med pianisten Simon Toldam, der alligevel skal nå at få et punch herfra, den fine, nå ja, blinde bassist fra Odense, Richard Andersson, og trommis Jacob Høyer. Og så min ældgamle kumpan fra Sods/Sort Sol, Steen B. Jørgensen, som altså lige sang St.James Infirmary med dem. Yeah. Anbefaler: Jazz for KIDS. Dagens oneliner: (som den 3. af hjernehalvdelene, tenorsaxofonisten Jakob Dinesen, står for):»jeg har fået et afrohold i nakken«. T.S. HØEG Politiken og Copenhagen Jazz Festival præsenterer: JazzLive i Pressen PROGRAM I DAG JAZZLIVE I PRESSEN Oplev også 6. juli kl Ebo Taylor & Afrobeat Academy (Gha) 9. juli kl. 22 Celebrating Afrobeat: The Music of Fela Kuti (Dk) 5. juli kl KONCERT Oumou Sangaré (Ml) Oumou Sangaré (voc), Souleymane Sidibe (Caleb), Sekou Bah (b), Hamane Toure (g), Cheick Oumar Diabaté (djembe), Amadou Traore (fl), Dandio Sidibe, Djelika Fatoumata (voc), Brehima Diakite (kamalen koni), Zoumana Tereta (vl), Aliou Dante (dr). (Entré) Den malinesiske sangerinde Oumou Sangaré har rang af superstjerne i sit hjemland og har i øvrigt begejstret publikummer verden over med sine stærkt socialt engagerede sange og en fuldstændig unik stemme, som har givet hende tilnavnet Sangfuglen fra Wassoulou. 8. juli kl Ibrahim Electric møder Majid Bekkas & Abdelfattah Houssaini (Dk/Ma) Pressen, Politikens Hus, Rådhuspladsen 37, København V. Køb billetter på politikenbillet.dk/jazz og hold dig opdateret på ibyen.dk/jazzfestival + Forbehold for trykfejl og udsolgte koncerter.