PINIARNEQ 2007 AALLAANIARTUNUT ATASSUTEQAAT PISANILLU NALUNAARSUIFFIIT JAGTINFORMATION OG FANGSTREGISTRERING

Transkript

1 PINIARNEQ 2007 AALLAANIARTUNUT ATASSUTEQAAT PISANILLU NALUNAARSUIFFIIT JAGTINFORMATION OG FANGSTREGISTRERING NUTAAQ: Isumannaallisaanermut siunnersuutit NYT: Sikkerhed til søs Nunatsinni nerlerit assigiinngitsut assigiinngissutaat ilisimakkit qupp. 5-6 Pisat nalunaarsorneri / Fangststatistik qupp Forord på dansk, s. 24. Kend forskel på de grønlandske gåsearter, s Hunting seasons page 34-36

2 PINIARNEQ 2007 PINIARNERMI 2006-imeersumi allappugut, piniarnermut tunngatillugu paasissutissanik toqqortaasivipput nutarterniarlugu. Tamanna maanna ingerlapparput, pisanillu nalunaarsuinermi PINIARNERMI ukiumoortumik immersuiffissamit pissarsiarineqartunit periarfissanik nutaanik amerlasuunik misissueqqissaarnissamut periarfissiisoqarpoq. Atuisut ilisimasaannik ukiumoortumik nalunaarutiginnittarnertigut pissarsiarisartakkagut aqutsinermi atugassatut pingaaruteqartorujussuupput, taakkunatigummi piniakkat amerlassusiisa ineriartornerisa malinnaaviginissaat periarfissaavoq. Pisanik nalunaarutiginnittarnernik tigusartakkagut pingaarteqaagut taakkununnga qujanaq. Ukioq kingulleq pisanik nalunaarutiginninnerit 80%-pput. Tassalu 5-i piniartoq/pinialuttartoq pisami amerlassusiinik nalunaarutiginnittarsimanngilaq taamaattumik tamanut kaammattuutigerusupparput ukiumoortumik immersuiffissiamik sapinngisamik piaarnerpaamik 1. oktoberip kingornagut nassitsisarnissaq tamanut kajumissaarutigaarput. Aamma naak pisaqarsimanngikkaluaraanniluunniit. PINIARNERMI normumi matumani allaatigaarput, nunatsinni nerlerit assigiinngitsut qanoq immikkoortitaarsimanersut. Ukioq manna kingumut nerlernik nujuartanik pisavit sorliuneri nalunaarutigissavatit, ataatsimoortinnagit. Tamatumunnga pissutaavoq uumasunik ataasiakkaanik pisaqartarnerup ineriartornera malinnaavigerusukkatsigu. Aamma eqqaamajuk miternik siorartuunik, siorakitsunik aamma appanik pisat imaluunniit pisarisuukkat (qassutinik) ukiumoortumik immersuiffissiami taaneqartussaammata. Miternik siorartuunik/siorakitsunillu aalajangiussiniarnermut ilitsersuut PINIARNEQ 2005-imeersumi takuneqarsinnaavoq. Mappersagaq PINIARNEQ siusinnerusukkut saqqummersoq assigalugu, takuneqarsinnaavoq. PINIARNEQ 2006-imi qasigissap, natsiup aamma aataarsuup assigiinngissutaasa qanoq takuneqarsinnaanerat allaaseraarput. Qasigissanik pisanik kisitsisit aamma ukioq manna qaffasingaatsiarput. Taakku amerliartussangatinnarput tamannali erseqqissumik paasissagutsigu, paasissutissat eqqortuunerat qulakkeertariaqarparput. Taamaattumik kajumissaarusuppassi puisit assigiingitsut immikkoortinnissaannut immikkut eqqumaniaqqullusi. Nalorniguit ikinngutivit imalunniit ilaqquttavit arlaat qulanngilluinnarluni puisip sorliuneranik aalajangiisinnaasoq aperiuk imi aarrit eqqissisimatitaanerat piniagaanerallu pillugit nalunaarut nutaaq atulerpoq. Allannguutit pingaarnerit ilaat tassaavoq arnavissanik inersimasunik aamma piaqqanik ingerlaqateqartunik eqqissisimatitsineq, naalitsinissamik piumasaqaat, kiisalu pisassiisutinik atuutilersitsineq, taamalu piniarnermi akuersissuteqarnissamik aamma immikkut nalunaaruteqarnissamut immersuiffissamik immersuinissamik piumasaqaat. Maannakkut inuussutissarsiutigalugu piniartut kisimik aaffanniarnissamut akuersissummik pisinnaapput. Pinngortitaleriffimmit ilisimatuussutsikkut siunnersuinermi maanna takuneqarsinnaavoq, kitaani tuttoqarfissuarmi Nuup kujataani Ameralik -mi tuttut ikileriarsimasut. Naliliinermi tuttoqassutsip maanna amerlassutsikkut kissaatigineqartoq uumaffigisamullu naleqquttoq (1,2 tuttu per km 2 ) assigaa aamma 2001-imiit norraat amerleriarsimammata, tuttut maanna amerlassuserissaannut naleqquttumik maanna neriniarfissaqartoq. Taamaattoq tuttut arlallit Ameralimmit kujasinnerusumut ukiullu tamaasa suli kujavarnerullutik nikittalersimapput Qeqertarsuatsiaallu tuttoqarfianut qanillilluinnarsimallutik. Siunissami tuttoqatigiit taakku imminnut akuleruunnissaat naatsorsuutigineqarpoq. Umimmaat Kitaani amerliartorput. Kangerlussuup eqqaani umimmaat ima amerlatigilersimapput ( umimmaat), Sisimiut Kommuniannut aamma Maniitsup Sermiliata kujataanut ingerlaalersimallutik. Aamma Nuup Kommuniani umimmannik ataasiakkaanik takusoqartalerpoq. Aallaaniarluarisi! Namminersornerullutik Oqartussat Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfik Piniarnermut Aallaaniarnermullu Immikkoortortaqarfik 1

3 Uumasut piniagaasarfii Eqqaamajuk piniagaasarfiit taagorneqartut missiliuutaannaammata ilinnulli ikiuutissatut isigineqarlutik. Kommunit ilaanni uumasut ilaasa piniagaasarfii kommunip ileqqoreqqusaatigut allanngortitaasimasarput. Nalorniguit taava kommunit saaffigisinnaavat. Piniarnermut tunngatillugu aalajangersakkat atuuttut mappersakkami quppernermi allami takusinnaavatit (qupp. 8). Aammami mappersakkap aaqqissuunnera imi augustimi naammassinikuuvoq taamaattumillu allannguutinik uaniinngitsunik ilaqalersimasinnaapput. Taamaattumik tusagassiorfiit nittartagarpullu /piniarneq arajutsinaveersaakkit. TIMMISSAT Paasissutissanut annertunerusunut innersuunneqassaaq timmissat pillugit nalunaarut. Timmissat killilersugaasut upernaakkut piniarneq Timmissat killersukkat katillugit tallimat ullormut pisarineqarsinnaapput. Ittoqqortoormiit kommuniat: Appa, appa sigguttooq, miteq siorartooq, miteq siorakitsoq Qaanaap kommunia: Appa, appa sigguttooq, miteq siorartooq, miteq siorakitsoq Timmissat killilersugaanngitsut Tuullik: Nerleq, Canadap nerlia: Qeerlutooq, alleq, serfaq, taateraaq, tulugaq: Timmissat killilersugaasut ukiuunerani piniarneq Inuussutissarsiutigalugu piniartut timmissat killilersukkat katillugit amerlanerpaamik ullormut 30-t pisarisinnaavaat, sunngiffimmili aallaaniartartut ullormut tallimat pisarisinnaallugit. Sineriak Nunap Isuaniit Kangaatsiap kommuniata avannamut killinganut: Appa, appa sigguttooq, miteq siorartooq, miteq siorakitsoq Sineriak Kangaatsiap avannamut killinganiit Qaanaap kommuniata avannamut killinganut Tunumullu: Appa, appa sigguttooq Miteq siorartooq, miteq siorakitsoq Naajarnaq, naajarujussuaq, naajarluk, aqisseq: Nerleq siggukitsoq, nerlernaq: aammalu Ittoqqortoormiit kommuniani: ingerlaat pisarineqarsinnaapput tikillugu. Qaqulluk: Oqaatsoq: Appaliarsuk: Qaanaap Ittoqqortoormiillu kommuniini appaliarsunniarneq piaraanillu katersineq ukioq naallugu ajornanngilaq. Mannissarniarneq Mannissarniarneq inerteqqutaavoq. Taamaakkaluartoq qaqulluit (malamuit), naajarluit, naajarujussuillu inunnit atuuttumik aallaaniarnermut allagartalinnit nammineq atugassaannarnik mannissarneqarsinnaapput 31. maj ilanngullugu.

4 Ittoqqortoormiit Qaanaallu Kommuniini najugallit nammineq atugassaminnik appaliarsuit manniinik katersisinnaapput. Inuussutissarsiortutut piniarnermut allagartallit naajarujussuit naajarluillu manniinik 31. maj ilanngullugu katersisinnaapput najukkaminni taamaatiinnarlugit tunisinnaasaminnik. Mannissarniarnermi ningittaarneq, tummeqqat innartornermilu atortut allat atornissaat inerteqqutaavoq. Malugiuk Timmissat piniutini allanut naatsorsuussani pisarisuukkat tuniniaqqusaanngillat. MILUUMASUT NUNAMIUT Nanoq Nanuaqqat arnavissallu ataatsimik amerlanerusunilluunniit piaqqisartut nunami imaanilu aalisarnikkut Kalaallit Nunaata oqartussaaffigisaani eqqissisimatitaalluinnarput. Nanuaqqat tassaapput nanuaqqat utoqqaassusiat apeqqutaatinnagu arnaminnik pinngitsuuisinnaanngitsut. Nannut apissiminniittut akornusersornissaat tassunga ilanngullugu apissiinik assaanissaq inerteqqutaavoq. Naalakkersuisut nannunik ukiumut. Pisassiissutit qaammatisiutit ukiui tamaasa aalajangersarneqartarput. Nannut pisassiissutigineqartut taamaallaat piffissami septembarip ulluisa aallaqqaataanniit juunip ulluisa 30-annut, ullut taaneqartut ilanngullugit, piniarneqarsinnaapput. Tamatumanili pineqanngillat Ittoqqortoormiit Ammassaliullu Kommunii, taakkunani nannut pisassiissutigineqartut taamaallaat piffissami oktobarip ulluisa aallaqqaataannit juulip ulluisa 31-annut, ullut pineqartut ilanngullugit, piniarneqarsinnaapput. Ukiumut pisassiissutit tamatumunngalu atatillugu atugassarititaasut tusagassiorfinnut nalunaarutikkut Namminersornerullutik Oqartussat mappersagaanni www. nanoq.gl/piniarneq tamanut nalunaarutigineqassapput. Inuit inuussutissarsiutigalugu piniarnermut atuuttumik allagartallit kisimik nannunniarnermi peqataasinnaapput. Avannaarsuani Tunumilu Nunamut Allanngutsaaliukkamut kiisalu Qimusseriarsuarmi Uumasunik eqqissisimatitsivimmut appakaassinnaanermut, tassunga ilanngullugu sumiiffinni pineqartuni piniarsinnaatitaasut piniarnerannut, immikkut aalajangersakkat atuupput. Terianniaq: Eqqissisimatitaanera kommunini arlalinni atuutinngilaq perlerortoqarnera pissutigalugu. Ukaleq: Kommunini arlalinni piniagaasarnera assigiinngisitaarpoq. TUTTUT UMIMMAALLU Kitaani tuttorpassuaqarnerata aamma Kangerlussuarmi umimmappassuaqarnerata kingunerisaanik, ukiuni kingullerni marlunni nalunaarutini piffissanit piniarfiusussanit atuuttunit immikkut akuersissuteqartarpugut. malinnaagit uumasullu taakku marluk piniagaanerat pillugu Naalakkersuisut aalajangiisarneri atuakkit. MILUUMASUT IMARMIUT Puisit* *Qasigissat inersimasut piaqqiortut Aaveq Arnavissat arnavissallu piaqqisartut ukioq naallugu eqqissisimatitaapput. Inuussutissarsiortutut piniarnermut atuuttumik allagartallit kisimik aaffassinnaapput. Kitaani allorniusap sanimukartup 66 N 3

5 kujataani: Ukioq kaajallallugu eqqissisimatitaavoq. Kitaani allorniusat 66 N aamma N akornanni: Kitaani allorniusap N avannaani Tunumilu Pinngortitamik Eqqissisimatitsiviup kujataani: Nalunaarut nutaaq 2006-imi atuutilerpoq. Qilalukkat qaqortat qernertallu Piaqqat arnavissallu piaqqisartut ukioq tamaat eqqissisimatitaapput. Piffissaq taaneqartoq tassa Kitaani killilersukkamik piniarfiusussaq Naalakkersuisut ukiumut pisassiissutinik aalajangiisarput. Tunumi, qilalukkat qaqortat qernertallu atuuttumik inuussutissarsiortutut sunngiffimmilu aallaaniartartutut atuuttumik allagartallit qilalugarniarsinnaaffianni, pisassat killiligaanngillat. Taamaakkaluartoq immikkut ittunik Tunumi Pinngortitamik Eqqissisimatitsivimmut Qimusseriarsuarmilu pinngortitami eqqissisimatitamut tunngasunik nalunaaruteqarpoq. Arferit mikisut allat Niisa, Anarnaq, Aarluarsuk, Niisarnaq ammalu Aarluk. Arferit angisuut: Tikaagulliusaaq Tikaagullik Arfernut taakkununnga marluusunut ukiut tallimakkuutaarlugit Arfanniartarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuarmiit ( pisassiisoqartarpoq. Arferit angisuut taamaallaat inuussutissarsiutigalugu piniartutut aallaaniarnermut allagartalinnit najukkaminnilu kommunimut qinnuteqarsimasunit piniarneqarsinnaapput. 4

6 Nunatsinni nerlerit Carsten Egevangimit, Pinngortitaleriffik Kalaallit Nunaanni nerlerit assigiingitsut arfinillit piaqqiortarput miit kikkut tamarmik nerlermik pisaqartut nerleq sorleq pisarisimanerlugu PINIARNEQ-mut nalunaarutigisussaavaat. Nunatsinni nerlerit taartunut, qasertunut aamma qaqortunut agguataarneqarsinnaapput (takuuk mappersakkap matuma tunua), Kalaallit Nunaannilu tamarmi nerlerit siumorneqartartut tamakkerlugit ilanngunneqanngimmata assigiinngissutaat takulertorneqarsinnaavoq. Nerleq qinngoqutilik Nunatsinni nerleq qinngoqutilik nerlernut immikkuullarissunut ilaavoq taamaallaat Kitaani siumugassaasoq. Nerleq qinngoqutilik nerliuvoq qasertoq akunnattumik angissusilik sigummi qinnguagut qaqortortalik. Niui sigguilu aappalungersut timmitillugu suluisa saavisa killingi (isarui) taartut/qasertut. Nerleq qinngoqutilik Nuup eqqaaniit Upernaviup kujasissuani piaqqiortarpoq. Aammattaaq nerlerit piaqqiunngitsut eqqimattakkaarsuullutik isasarput. Nerleq qinngoqutilik piffissami 1. septemberimit 15. oktoberimut piniarneqaqqusaavoq. Canadap nerlia Canadap nerlia angisuujuvoq taartoq Kitaani tamangajammi nalinginnaasoq. Ilisarnaqutigineruai kiinnami talloqutai qaqortut qungatsinillu qernertoq. Canadap nerlia nunatsinni timmissat akornanni nutaajuvoq ikkut aallartinnerat tikillugu qaqutigoortorujussuupput Qeqertarsuarmilu piaqqiortalersoq. Tamatuma kingornatigut sukkasuumik siaruaappoq ullumikkullu nalinginnaasumik sumiiffinni arlalippassuarni piaqqiortarpoq. Canadap nerlia piffissami 1. septemberimit 15. oktoberimut piniaqqusaavoq. Nerleq siggukitsoq Nerleq siggukitsoq Tunumi siumugassaavoq piaqqiortarlunilu. Aamma amerlasoorsuullutik Tunup avannaanut isajartortarput. Nerlerup taassuma qasertup ilisarnaatiginerusai tassaapput, niui aappaluttut qaamasut, siggui arlariinnik qalipaatillit (qernertunik/aappaluttunik qaamasunik) aamma timmitilluni suluisa saavisa killingi (isarui) qasertut qaa- Tunumi Kitaanilu nerlernik Qasertunik aamma Taartunik aalajangiussiniarnermi najoqqutassaq. Aamma mappersakkap tunuani titartakkat takukkit. Sorleq Kitaa Tunu Nerleq qasertoq Nerleq qinngoqutilik Nerleq siggukitsoq imaluunniit Nerleq qinngoqutilik upernaakkut ukiakkullu Tasiilap eqqaatigut ingerlaartartoq Nerleq taartoq Canadap nerlia (qaqortunik uluaqutilik) Nerlernarnaq (ilisarnartumik niaimaluunniit qaqutigoornerusoq Nerlernaq qua qaqortoq) Tunup avannaani, Qeqertarsuup Tunua aamma Uummannap Tasiilalli eqqaatiugunartoq nerleq eqqaa aqqusaarlugit upernaakkut siggukitsoq canadami ukiakkullu ingerlaartartoq. piaqqiortarfinnut ingerlaartarpoq. Nunatsinni (Kalaallit Nunaanni) nerleq qaqortutuaq siumugassaasoq tassaavoq Kangoq, nunatta avannaarpiaaniittartoq. 5

7 masut. Nerleq siggukitsoq piffissami 1. septemberimit 30. aprilimut piniaqqusaavoq aamma Ittoqqoortoormiit Kommunianni ingerlaartut 31. maj tikillugu pisarineqarsinnaapput. Nerlernaq Nerlernaq nerleruvoq mikisoq taartoq taamaallaat Tunup avannaani siumugassaasoq. Canadap nerliatut qaqortumik kiinaqarpoq kisianni Nerlernap kiinaata qaqortortaa anneruvoq qaavanullu atalluni. Nerlernat ikittunnguakkuutaarlutik piaqqiorsinnaasarput innartaniunerusorlu inissitanik ulloqartarput uumasunut kiisortunut isumannannginnerusuni. Nerlertut siggukitsutulli nerlernarnat Tunup avannaani amerlasoorsuullutik isasarput. Nerlernat piffissami 1. septemberimit 30. aprilimut piniaqqusaapput aamma Ittoqqortoormiit Kommunianni ingerlaartut 31. maj tikillugu pisarineqarsinnaapput. Nalunaarsuisarit! 6 Immap nerlera Immap nerleri ikittuinnaallutik Tunup avannarpiaani piaqqiortarput. Ukiat upernaallu tamaasa Europami Candamilu piaqqiortarfimmik akornanni ingerlaartarput, ingerlaanerminnilu nunarput aqqusaartarlugu. Immap nerlera mikisunnguuvoq qernertumik niaqoqarluni qungaseqarlunilu. Immap nerlera nunatsinni tamarmi piniaqqusaanngilaq. Kangoq Kangoq taamaallaat Kalaallit Nunaata avannarpiaani (Qaanaami Upernavimmilu) siumugassaavoq, tamaanilu piaqqiortarluni, piaqqiortuunngitsullu ataatsimoorlutik isasarput. Qaqortuugami sulummilu isui qernertuummata nunatsinni nerlernit allanit immikkooruteqarluarpoq. Kangoq Kalaallit Nunaanni eqqissisimataalluinnarpoq. Piniagassat malittarinerannut pisannik nalunaarsuisarnerit pingaaruteqarpoq. Pisaasimasummi uumasoqatigiit amerliartornersut ikiliartornersulluunniit takussutissittarpaatigut. Taamaassappalli PINIARNEQ-mi pisanik nalunaarutit eqqortuullutillu tamakkiisuunissaat pisariaqarpoq, taamaattumik piniartut aallaaniartullu tamakkerlutik PINIARNEQ-mik tapersersuisariaqarput. Pisaasimasut ukiumiit ukiumut allanngorarnerata takutissinnaasarpaa uumasoqatigiit amerlassusiata allanngorarnera, taamatullumi aamma nunap ilaani assigiinngitsuni pisat assigiinngisitaarnerat kommunini assigiinngitsuni uumasoqatigiit qanoq innerannut takussutissaasarpoq. PINIARNEQ-mi kisitsisit uppernarpata Pinngortitaleriffik siunnersuusiornissaminut kisitsisitigut paasissutissanik pitsaanerpaanik tunngavissaqassaaq. Uumasoqatigiit ikilitillugit Namminersornerullutik Oqartussat pisassiissutinik, piniarfinnik, piffissanik piniarfiusunik il.il. allannguisinnaassapput, taamaaliornermikkullu uumasoqatigiit ima amerlatigilerseqqillugit pisassat amerlanerulersillugit. Taamaalilluni PINIARNEQ Kalaallit Nunaanni piniagassat nujuartat nakkutiginerannut kinguaassattalu ullumi isumalluutigisatsinnik iluaquteqarumaarnerannut qularnaarinissamut peqataasinnaavoq. Taamaattumik angalareernitit tamaasa nalunaarsuisarit pisarisimasatit tamaasa takusinnaaniassagatsigit. Ukiumoortumik nalunaaruteqarfissaq (mappersakkap qeqqaniittoq) kingusinnerpaamik 15. oktober nassiuttaruk. Pisaqarsimassanngikkaluaruit 0, cpr-normut atsiornerillu nalunaarfissamut allaannassavatit. Nuussimassagaluaruillu najugartaat allakkumaarpat qarasaasiami sumi najugaqarnerit iluarsiniassagatsigu. Nammineerlunimi allanngortitsinissani saperpaa.

8 Immikkut nalunaaruteqarnermi immersugassaq eqqaamajuk November 2000-mi naalakkersuisut aalajangerput, qilalukkanik qaqortanik, qilalukkanik qernertanik, nannunik aavernillu aqutsinermi allanngortitsisoqassasoq, ilaatigut pisassiissutinik atulersitsinikkut. Taamaalilluni nalunaarutit nutaat tunngavigalugit 1. juli 2004-miit qilalukkanik qernertanik qaqortanillu pisassiissuteqartarneq atulersinneqarpoq kiisalu nannunik 1. januar 2006-imiit. Nalunaarut nutaaq taamalu pisassiissuteqartarneq 2006-imi aavernut atuutilersinneqarpoq. Piniakkanut taakkununnga pisassiissuteqartarnerup atulersinneqarnerata siornatigut immikkut nalunaarutiginnittarmik immersukkanik nassitsinngitsoortarneq ajornartorsiutaasarsimavoq. Taamaattumik nalunaarutini nutaani immersukkamik taassuminnga kommunimut tunniussisarnissamik piumasaqaat atulersinneqarpoq. Piniartut tamarmik immikkut immersuiffissat atorlugit piniakkanik pisassiissuteqarfigineqarsimasunik pisaminnik nalunaarutiginnittuussaapput, imaluunniit kommunimit aaneqarsinnaapput. Immikkut nalunaaruteqarnermi immersuiffissani paasissutissat atorlugit uumasoqatigiinni ataasiakkaani amerliartorneq malinnaavigisinnaavarput, aamma aqutsinermi suliniutit ingerlassinnaallugit piujuaannartitsinermik tunngaveqarluni aamma uumasunik nujuartanik peqqissunik piniarnermut tutsuviginartumut tapersiisinnaalluta. Immersukkanik tigusaqartarnerput pingaarteqaarput tassami taamaallaat ilissi ikiorsiinissigut uumasoqatigiinnik ataasiakkaanik pitsaasumik sunniuteqarluartumillu aqutsineq qulakkeersinnaavarput. Taamaattumik pingaaruteqarpoq uumasunik killilersugaasunik pisaqartut tamarmik, kommunimut angerlarsimaffigisamut immikkut nalunaaruteqarnermi immersuiffissanik tunniussisarnissaat. Tamanna ukioq manna atuuppoq tikaagulliusaanut, tikaagullinnut, qilalukkanut qernertanut, qilalukkanut qaqortanut, nannunut, aavernut, umimmannut tuttunullu. Maanna kommuni immikkut nalunaaruteqarnermik immersuiffissiamik tunniussisimasoqartinnagu, akuersissummik tuniniaanissamut siunertalimmik naqissusiisoqarsinnaajunnaarpoq. Ataatsimoorluni piniarnermi pisanik kina PINIARNEQ-mut nalunaarutiginnissava? Immikkut nalunaaruteqarmik immersuiffissat amerlassusiat aamma pisanik nalunaarutiginnittarnerit ukiumoortumik immersuiffissat atorlugit mappersakkami matumani tamatigut naapertuunneq ajorput aamma kisitsisit takutippaat inuit arlallit pisanik assigiinnik PINIARNEQ-mut nalunaaruteqartarnerat ajornartorsiutaasinnaasoq. Taamaattumik piniartut/aallaaniartartut qinnuigaagut tamatigut qulakkeertaqqullugu, pisanik assigiinnik arlaleriarlutik nalunaaruteqartaqqunagit, assersuutigalugu isumaqatigiissutigisarlugu, niaqquanik pinnattup kisimi PINIARNEQ-mut pisamik nalunaarutiginnittarnissaa. 7

9 Namminersornerullutik Oqartussat piniarneq aallaaniarnerlu pillugit nalunaarutaat inatsisillu atuuttut (1. august 2006) -mi inatsisiliorneq naniuk inatsisiliorneq -up ataani ukioq naqiguk inatsisip imaluunniit nalunaarutip normua naniuk. Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit inatsit Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 12, 29. oktober imeersoq Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaat nr. 11, 12. november 2001-imeersoq Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik. Inatsisartut inatsisaat nr. 9, 15. april 2003-meersoq Miluumasut imarmiut Nannunik illersuineq piniarnerlu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 21, 22. september imeersoq Arfernik angisuunik piniarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 10, ulloq 13. april imeersoq Qilalukkanik qaqortanik qernertanillu illersuineq piniarnerlu pillugit nalunaarut nr. 2, 12. februar 2004 Arfattat pissatallu nalunaarutigineqartarnerat pillugu nalunaarut nr. 13, 3. april 1998 Aarrit eqqissisimatitaanerat piniagaanerallu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 9, 5. juli meersoq. Kasigissat eqqissisimatinneqarnissaanik 31. august 1959-imi landsrådip ileqqoreqqussanngortitaa 12. februar 1960-imi aalajangersarneqartoq. Tuttu Tuttut illersugaanerat pillugu nr. 8, 8. februar 2001 Tuttut piniagaanerat pillugu nr. 6, 8. februar 2001 Tuttut piniagaanerat pillugu nalunaarutip (nr. 6, 8. februar 2001) allannguutaa nr. 19, 16. juli 2002 Umimmak Umimmaat illersugaanerat pillugu nr. 9, 8. februar 2001 Umimmaat piniagaanerat pillugu nr. 7, 8. februar 2001 Umimmaat piniagaanerat pillugu nalunaarutip (nr. 7, 8. februar 2001) allannguutaa, nr. 24, 9. september 2002 Nunami uumasut allat Kukiffaajuup eqqissisimatitaanera pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 13, 13. september meersoq Kalaallit Nunaanni teriannissanik eqqissimatitsineq pillugu nalunaarut nr. 20, 17. maj 1989 Kalaallit Nunaanni ukallinik eqqissisimatitsineq pillugu nalunaarut nr. 19, 17. maj 1989 Kalaallit Nunaanni amaqqut eqqissisimatinneqarnissaat pillugu nalunaarut nr. 9, 5. maj

10 Timmissat Timmissat illersorneqarnerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 1, 21. januar 2004-imeersoq Piniarnermut allagartaq Sunngiffimmi aallaaniarsinnaanermut allagartat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 21, 28. november 2003-meersoq Inuussutissarsiutigalugu piniarnermut allagartat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 20, 27. november 2003-meersoq Piniarmik nakkutilliisut Piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut suliassaat pisinnaatitaaffiilu pillugit nalunaarut nr. 28, 30. oktober 1998 Tamajuitsussarsiniarluni aallaaniarneq Akiliuteqarluni aallaaniarneq aalisarnerlu pillugit nr. 22, 19. august 2002 Qimmit qimuttut Qimmit qimuttut kiisalu qimmeqarneq qitsuuteqarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 18, 30. oktober 1998-imeersoq Aalisarneq Eqalunniarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 20, 25. august 2005-imeersoq Nipisanniarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 13, 13. maj 2005-imeersoq Kapisilinniarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 21, 10. august 2002-imeersoq Aallaasit Våbenlov for Grønland nr af 19/ (takkuuk: 9

11 Nunat eqqissisimatitat Qinnguata Qooruata, Qinngup Kujalliup, Tasersuup, Kuussuup kiisalu Kuussuarmiit Qasigeernermi orpeqarfiup tungaanut nunatap eqqissisimatitaanissaat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat siunnersuut nr. 12, 19. april 2005-imeersoq Qeqertap Uunartup ilaata, Nanortallup Kommunianiittup, eqqissisimatitaanissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 11, 19. april imeersoq Ilulissat Kangerluata, Kangiata, eqqissisimatitassanngortinnera pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 7, 25. marts 2003-meersoq Kalaallit Nunaata avannaarsuani kangianilu Nuna Allanngutsaaliugassatut Immikkoortitaq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 7, 17. juni 1992-imeersoq Arnangarnup Qooruata allanngutsaaliorneqarnera pillugu nalunaarut nr. 31, 20. oktober 1989 Qimusseriarsuarmi uumasunik eqqissisimatitsivik pillugu nalunaarut nr. 21, 17. maj 1989 Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsit Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 29, 18. december 2003-meersoq Uumasunik illersuineq pillugu inatsit Uumasunik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut nr. 25, 18. december 2003-meersoq Assartuutit Uummannap Upernaviullu eqqaanni assartuutit motorinik ingerlatillit atorneqarneri pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 16, 13. juli 2000-imeersoq 10 Sisimiut, Kangerlussuup Maniitsullu eqqaanni assartuutit motorinik ingerlatillit atorneqarneri pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 5, 25. maj 1999-imeersoq Aallaaniarnermi angallatit ilaasa inerteqqutaanerat pillugu nalunaarut nr. 241, 2. juni 1972 Inuussutissat pillugit inatsisiliorneq Suliffeqarfiit inuussutissaleriffiusut pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 21, 27. juli imeersoq Inuussutissanik nersutillu nappaataannik inunnut tunillaassorsinnaasunik nakkutilliineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutaat nr. 7, 2. maj 1996-imeersoq Inuussutissanik nersutillu nappaataannik inunnut tunillaassorsinnaasunik nakkutilliineq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 17, 28. oktober 1993-imeersoq Tunisineq Aalisakkanik, piniakkanik savaateqarnermillu tunisassianik tunisaqarnermi nalunaaruteqartarneq pillugu nalunaarut nr. 14, 25. maj 1987 Kommunimi ileqqoreqqusat Kommunini ileqqoreqqusaliat arlallit pigineqarput piniarnermik malittarisassaqartitsinerulersitsisut. Taamaattumik kommunimut angerlarsimaffigisannut saaffiginnigit ileqqoreqqusat sorliit kommuninni atuunnersut paasiniarlugu. Assersuutigalugu nunatsinni kommunit ilaanni makkununnga tunngasuni ileqqoreqqusaqartitsisoqarpoq: puisinniarnermi, puisinut qassusersornermi, timmiarniarnermi, eqaloqarfinni eqqissisimatisinerni, qilalukkanut qaqortanut qassusersornermi, qilalukkanut qernertanut, arfernik pilannermi, assartuutinut.

12 Pisanik nalunaarutit kingusinnerpaamik 15. oktober 2007 nassiunneqartussaapput Piffissami 1. oktober 2006-imiit 30. september 2007-imut piniakkanik pisatit, inatsisit atuuttut malillugit kingusinnerpaamik 15. oktober 2007-imi uagutsinnut nassiunneqassapput. Tamanna amerlaqisunit eqqortinneqarneq ajorpoq. Taamaattumik inuussutissarsiutigalugu piniartut aamma sunngiffimmi aallaaniartartut tamaasa kajumissaarumavavut pisamik kisitsisitaannik piffissaq eqqorlugu nassiussisarnissaannik. Piniarnermut allagartanik nutaanik tunniussisarneq piffissartornartarpoq aamma pingaartumik ukiup nikinnginnerani inuussutissarsiutigalugu piniartut, piniakkanik pisassiissuteqartoqartillugu piniarnermut allagartamik nutaamik atorfissaqartitsigaangata. Taamaattumik piffissaq piniarfiusoq 30. september 2007-imi naaniariarpat ukiumoortumik immersuiffissaq (mappersakkami uani quppernerit qeqqaniittoq) nassiuguk, taava pissusissamisoortumik piniarnermut allagartassat nutaaq mappersagaq PINIARNEQ ukiumoortumik saqqummersoq ilanngullugu nassiutissavarput. Allamik najugaqalersimaguit nalunaarutiginissaa eqqaamajuk. Nassiunnera akilerneqarpoq. Eqqaamajuk piniarnermut allagartat taarsissagakku kingusinnerpaamik 1. maj 2007 aasaanerani 2007-imi umimmanniarnermi tuttunniarnermilu peqataassinnaaqqullutit. Tamanut kajumissaarutigissavarput PINI- ARNEQ-up normuani matumani ukiumoortumik immersuiffissamik piffissaq eqqorlugu nassiussisoqarnissaa, tassalu kingusinnerpaamik 15. oktober 2007, uumassusilinnik pisuussutitta pitsaanerpaamik aqunneqarnissaat aamma nunaqqatitsinnik pitsaasumik sullissinissaq qularnaarsinnaajumallugit. Tamanut paasissutissat 11 Namminersornerullutik Oqartussat (www. nanoq.gl) pisuussutinik uumassusilinnik aqutsineq avissimavaat, taamaalilluni taakkuninnga isumaginnittut pisortaqarfiit marluupput. Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfimmat saaffiginnissaatit makku pineqartillugit: Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsit, CITES (nunat tamat akornanni uumasut nujuartat aamma nunami naasut nungutaanissamut ulorianartorsiortitaasut niuerutigineqartarnerat pillugu isumaqatigiissut), timmissat, terianniat, ukallit, amaqqut kukiffaajoorlu. Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfimmut saaffiginnissinnaavutit (APNP) makku pineqartillugit: Arferit, nannut, aarrit, puisit, Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit imaluunniit piniarnermik nakkutilliisut. Tuttunut umimmannullu tunngatillugu saaffiginnissuteqarninni sumik saaffiginnissuteqarnerit piareersimaffigissavat, tassami uumasut taakku marluk Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfiup aamma Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfiup akornanni avinneqarsimammata. Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfiup isumagisarai piffissanik piniarfiusunik aalajangersaanerit, sumiiffiit piniarfiusut aamma pisassiissutit, Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfiup piffissat piniarfiusut imaluunniit sumiiffiit piniarfiusut agguataarsimanerannik aalajangersaanerit kiisalu kommuninut pisassiissutinik agguassisarneq. Naggataatigut Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Kalaallit Nunaanni Takornariaqarnermut Inuussutissarsiutinullu Siunnersuisoqatigiiffik suleqatigalugu (www. gt.gl) akiliuteqarluni tuttunnik umimmannillu kiisalu puisinik aamma uumasunik mikisunik nujuartanik aallaaniartitsisarnernik isumaginnittuuvoq.

13 Pisat nalunaarsorneri Fangststatistik for * Miluumasut nunamiut / Landpattedyr Tuttu / Rensdyr Umimmak / Moskusokse Ukaleq / Polarhare Terianniaq / Polarræv Nanoq / Isbjørn Arferit / Hvaler Niisa / Marsvin Aarluk / Spækhugger Niisarnaq / Grind Tikaagulliusaaq / Finhval** Tikaagullik / Vågehval (sildepisker)** Qil. Qaqortaq / Hvidhval*** Qil. Qernertaq / Narhval***

14 Pisat nalunaarsorneri Fangststatistik for * Timmissat / Fugle Tuullik / Islom Oqaatsoq / Skarv Timmiakuluk / Mallemuk mannii / Mallemukæg Nerleq / Gås Qeerlutooq / Gråand Miteq siorakitsoq / Kongeedderfugl pisarisuugaq / bifangst Miteq / Edderfugl pisarisuugaq / bifangst Alleq / Havlit Appa / Lomvie pisarisuugaq / bifangst Serfaq / Tejst Appaliarsuk / Søkonge mannii / Søkongeæg Naajarluk / Svartbag mannii / Svartbagæg Naajarujussuaq / Gråmåge mannii / Gråmågeæg Taateraaq / Ride Aqisseq / Rype Puisit / Sæler Qasigiaq / Spættet Sæl Natseq / Netside Allattooq / Blåside Aataaq / Sortside Natsersuaq / Klapmyds Ussuk / Remmesæl Aaveq / Hvalros * Malugiuk kisitsisit 2005-meersut januarimiit septemberimoormata. / Bemærk, 2005 er kun fangsttal fra januar til september. ** 2005-mi tikaagulliusaartat tikaagullittallu ukioq 2005 tamakkerlugu pisaapput. / Fangsttal i 2005 for fin- og vågehval er for hele år Kisitsisit paasissutissanik toqqortaasivitsinnit 28. juni 2006-imi anillatsitat. / Tal trukket fra jagtdatabasen pr. 28. juni *** Kisitsisit utaqqiisaagallarput. / Tal for er foreløbige. 13

15 Piniarnermit nalunaarsuiffik 1. oktober september 2007 Jagtjournal Tuttu / Rensdyr Umimmak / Moskusokse Ukaleq / Polarhare Terianniaq / Polarræv Niisa / Marsvin Anarnaq / Døgling Aarluarsuk / Hvidskæving / Hvidnæse Niisarnaq / Grindehval Natseq / netside (Ringsæl) Natseq qassutinik / Netside m / garn Aataaq / Sortside Allattooq / Blåside (Ung Grønlandssæl) Natsersuaq / Klapmyds Ussuk / Remmesæl Taateraaq / Ride Tulugaq / Ravn Appa / Lomvie pisarisuugaq / bifangst Aqisseq / Fjeldrype Appaliarsuk / Søkonge mannii / Søkongeæg 14

16 Serfaq / Tejst Miteq siorart. / Edderfugl pisarisuugaq / bifangst Alleq / Havlit Miteq sioraki. / Kongeedderfugl pisarisuugaq / bifangst Qeerlutooq / Gråand Nerleq / Blisgås Canadap nerlia / Canadagås Nerleq siggukit. / Kortnæbet gås Nerlernaq / Bramgås Oqaatsoq / Skarv Tuullik / Islom Naajaannaq / Hvidvinget Måge Naajarluk / Svartbag mannii / Svartbagæg Naajarujussuaq / Gråmåge mannii / Gråmågeæg Timmiakuluk / Mallemuk mannii / Mallemukæg Nanoq / Isbjørn Aaveq / Hvalros Qilalugaq qernertaq / Narhval Qasigiaq / Spættet sæl Aarluk / Spækhugger Qilalugaq qaqortoq / Hvidhval 15

25 PINIARNEQ 2007 I 2006 udgaven af PINIARNEQ skrev vi, at vores jagtdatabase skulle fornyes. Den er nu i drift, og giver mange nye muligheder for at analysere de fangstindberetninger, der kommer fra årsskemaet i dette hæfte. Den brugerviden vi får via de årlige fangsttilbagemeldinger, er et forvaltningsredskab, der giver mulighed for at følge udviklingen i fangstdyrenes antal. Vi sætter stor pris på de tilbagemeldinger vi får tak for dem. Sidste år var tilbagemeldingen på 80%. Det vil altså sige, at hver 5. fanger/jæger ikke indberettede deres fangsttal vi vil derfor opfordre alle til at indsende årsskemaet så hurtigt som muligt efter 1. oktober. Også selv om du ikke har fanget noget. I dette nummer af PINIARNEQ bringer vi en artikel om, hvordan man skelner de grønlandske gåsearter fra hinanden. Du skal igen i år sende dit vildtudbytte af gæs på artsniveau, i stedet for som én samlet gruppe. Årsagen er, at vi gerne vil følge udviklingen i fangsten af de enkelte arter. Husk også at fangst af alm. edderfugl, kongeedderfugl og lomvie skal angives som fangst eller bifangst (netfangst) på årsskemaet. Bestemmelsesnøgle til edderfugl/kongeedderfugl findes i PINIARNEQ Hæftet kan, i lighed med tidligere udgaver af PINIARNEQ, ses på I PINIARNEQ 2006 bragte vi en artikel om, hvordan man kender forskel på spættet sæl, ringsæl og grønlandssæl. Fangsttallene for spættet sæl er også i år relativ høje. Det kunne tyde på at bestanden vokser, men for at kunne vide det med sikkerhed, skal vi være sikre på, at informationerne er korrekte. Vi vil derfor gerne opfordre jer til at være ekstra opmærksomme, når I skal skelne mellem arterne. Er du i tvivl, så spørg en ven eller et familiemedlem, som med stor sikkerhed kan bestemme, hvilken art der er tale om. I løbet af 2006 er der kommet en ny bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af hvalros. Blandt de vigtige ændringer er fredning af voksne hunner og unger i følgeskab med hunner, krav om harpunering, samt indførelse af kvoter, og dermed krav om licens og udfyldelse af særmeldingsskema ved fangst. Det er nu kun erhvervsfangere, der kan få licens til hvalros. Den biologiske rådgivning fra Grønlands Naturinstitut viser, at antallet af rensdyr i den store vestgrønlandske bestand Ameralik syd for Nuuk er gået ned i antal. Vurderingen er, at bestanden nu er nede på en tæthed, som ligner den ønskede tæthed (1,2 dyr per km 2 ), og da andelen af kalve er steget siden 2001, antyder det at, græsningsgrundlaget kan tåle det nuværende antal dyr. Alligevel har en del dyr fra Ameralik bevæget sig længere og længere mod syd for hvert år og er tæt ved Qeqertarsuatsiaat bestanden. Der forventes blanding af disse to bestande fremover. Moskusokserne trives i Vestgrønland. I Kangerlussuaq-området er bestanden så stor ( dyr), at de er begyndt at udvandre til Sisimiut Kommune og syd for Maniitsoq Iskappe. Der er også enkelte observationer af moskusokser i Nuuk Kommune. God Jagt! Grønlands Hjemmestyre Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Fangst- og Jagtafdelingen 24

26 Jagttider 2007 Husk at nedenstående jagttider kun er vejledende, og ment som en hjælp til dig. I visse kommuner er jagttiden på nogle af arterne ændret ved kommunale vedtægter. Ret derfor henvendelse til din bopælskommune hvis du er i tvivl. Yderligere er redaktionen afsluttet august 2006, og der kan derfor forekomme ændringer, som af den grund ikke er med her. Hold derfor øje med dagspressen eller vores hjemmeside En oversigt over de gældende bestemmelser på jagtområdet finder du på side 30. FUGLE Der henvises til fuglebekendtgørelsen for nærmere forklaring. Kvoterede fuglearter vinterjagt Erhvervsfangere må højest skyde 30 fugle pr. jagtdag, mens fritidsjægere må skyde 5 pr. jagtdag. Området fra Kap Farvel til Kangaatsiaq kommunes nordlige grænse: Polarlomvie, Atlantisk Lomvie, Alm. Edderfugl, Kongeedderfugl Området fra Kangaatsiaq kommunes nordlige grænse til Qaanaaq kommunes nordlige grænse samt Østgrønland: Polarlomvie, Atlantisk Lomvie Alm. Edderfugl, Kongeedderfugl Kvoterede fuglearter forårsjagt Der må højest skydes 5 fugle af de kvoterede arter pr. jagtdag. Ittoqqortoormiit Kommune: Polarlomvie, Atlantisk Lomvie, Alm. Edderfugl, Kongeedderfugl Qaanaaq Kommune: Polarlomvie, Atlantisk Lomvie, Alm. Edderfugl, Kongeedderfugl Fuglearter uden kvotering Islom: Blisgås, Canadagås: Gråand, Havlit, Tejst, Ride, Ravn: Hvidvinget Måge, Gråmåge, Svartbag, Fjeldrype: Kortnæbbet Gås, Bramgås: I Ittoqqortooqmiit Kommune må trækkende fugle skydes indtil Mallemuk: Skarv: Søkonge: I Qaanaaq og Ittoqqortooqmiit kommuner er fangst af søkonger og indsamling af unger af søkonger tilladt hele året. Ægindsamling Ægindsamling er ikke tilladt. Dog kan æg fra mallemuk, svartbag og gråmåge indsamles til privat forbrug til og med 31. maj i indsamlingsåret af personer med gyldigt jagtbevis. Personer bosiddende i Ittoqqortoormiit og Qaanaaq Kommuner kan til privat forbrug indsamle æg fra søkonge. Personer med erhvervsjagtbevis kan indsamle æg af gråmåge og svartbag til og med 31. maj i indsamlingsåret til salg i bopælskommunen i rå og uforarbejdet tilstand til den endelige forbruger. Ved ægindsamling er det ikke tilladt at anvende reb, stiger, klatretov eller andet klatreudstyr. BEMÆRK! Salg af fugle fanget som bifangst er forbudt. 25

27 LANDPATTEDYR Isbjørn Unger og hunner med en eller flere unger er totalfredet på Grønlands land- og fiskeriterritorium. Med unger forstås unger, der uanset deres alder, er i et afhængighedsforhold til moderen. Det er forbudt at forstyrre, herunder udgrave, isbjørne, der ligger i hi. Landsstyret fastsætter en årlig kvote for fangst på isbjørne. Kvoten fastsættes for hvert kalenderår Det er kun tilladt at drive kvoteret jagt på isbjørne i perioden 1. september til 30. juni begge dage inklusive. Undtaget herfra er Ittoqqortoormiit og Ammassalik Kommune, hvor det er tilladt at drive kvoteret jagt på isbjørne i perioden 1. oktober til 31. juli, begge dage inklusive. De årlige fangstkvoter, samt de fastsatte vilkår herfor, offentliggøres via pressemeddelelse og på Grønlands Hjemmestyres hjemmeside www. nanoq.gl/fangst. Kun personer med gyldigt erhvervsjagtbevis kan deltage i isbjørnefangsten. Der gælder særlige bestemmelser om adgang til Nationalparken i Nord- og Østgrønland, samt Naturreservatet i Melville Bugt, herunder bestemmelser om fangstudøvelse i områderne. Polarræv Fredningen er suspenderet i flere kommuner pga. rabies. Polarhare I flere kommuner er jagttiden anderledes. RENSDYR OG MOSKUSOKSER Som følge af de store bestande af rensdyr i Vestgrønland, og den store bestand af moskusokser i Kangerlussuaq har vi de sidste par år dispenseret fra de gældende jagttider i bekendtgørelserne. Følg med på /fangst, og læs her om Landsstyrets beslutninger for jagten på disse to arter. HAVPATTEDYR Sæler* * Voksne og ynglende sæler af Spættet Sæl (spraglet sæl) Hvalros Hvalrosfangst er forbeholdt personer med gyldigt erhvervsjagtbevis. Hunner og hunner med unger er fredet hele året. I Vestgrønland syd for breddegrad 66ºN: Totalt fredet hele året. I Vestgrønland mellem 66ºN og 70º30 N: I Vestgrønland nord for 70º30 N, samt i Østgrønland syd for Nationalparken: OBS! Ny bekendtgørelse trådt i kraft i Hvidhvaler og Narhvaler Unger og hunner ledsaget af unger er fredet hele året. Landsstyret fastsætter en årlig kvote for Vestgrønland. Kvoteåret for Vestgrønland er Erhvervsfangere har adgang til jagten i Vestgrønland, mens de enkelte kommuner bestemmer hvorvidt fritidsjægere skal have adgang. Der fastsættes ikke kvoter for Østgrønland, hvor personer med gyldigt erhvervs- eller fritidsjagtbevis kan drive fangst på hvid- og narhvaler uden kvotebegrænsning. Der findes en særskilt bekendtgørelse for Nationalparken og også for naturreservatet i Melville Bugt. Øvrige små hvaler Marsvin, Døgling, Hvidskæving, Hvidnæse, Grindehval samt Spækhugger. Store hvaler: Finhval Vågehval (sildepisker)

28 For begge arter gælder, at der fastsættes en 5-årig kvote af Den Internationale Hvalfangstkommission ( Fangst er forbeholdt erhvervsfangere, der ansøger hos deres bopælskommune. Carsten Egevang, Grønlands Naturinstitut I Grønland findes der seks arter af ynglende gæs. Fra og med 2005 skal alle, som nedlægger gæs, rapportere hvilken art man har skudt til PINIARNEQ. De grønlandske gåsearter kan opdeles i mørke, grå og hvide arter (se bagsiden af dette jagthæfte), og da det ikke er samtlige arter, der forekommer i hele Grønland, er det i virkeligheden ikke så svært at kende forskel på arterne. Blisgås Den grønlandske blisgås tilhører en særlig race, der kun forekommer i Vestgrønland. Blisgåsen er en mellemstor grå gås med en hvid plet ved næbbet. Ben og næb er orange, mens forvingen er mørk/grå på en flyvende fugl. Blisgåsen yngler i området mellem Nuuk og det sydlige Upernavik. Desuden samles ikke ynglende fugle i store flokke for De grønlandske gåsearter at fælde deres svingfjer. Jagttiden for Blisgås er 1. september til 15. oktober. Canadagås Canadagåsen er en stor mørk gåseart, der findes i det meste af Vestgrønland. De bedste kendetegn er de hvide kinder og den sorte hals. Canadagåsen er et nyt indslag i den grønlandske fugleverden. De var meget sjældne indtil starten af 1980 erne, hvor den begyndte at yngle på Disko. Siden da har den bredt sig hurtig og er i dag en almindelig ynglefugl mange steder. Jagttiden for Canadagås er 1. september til 15. oktober. Kortnæbbet gås Den kortnæbbede gås findes i Østgrønland, hvor den yngler. Den kommer desuden i stort antal til Nordøstgrønland for at fælde svingfjerene. De bedste kendetegn for denne grå gås er, at den har lyserøde ben, næbbet er tofarvet (sort/lyserødt) og forvingen på en Tommelfingerregel til bestemmelse af Grå og Mørke gæs i Øst- og Vestgrønland. Se desuden tegninger på bagsiden af hæftet. Type Vestgrønland Østgrønland Grå gås Blisgås Kortnæbbet gås, eller alternativt en Blisgås på træk gennem Tasiilaqområdet forår og efterår. Mørk gås Canadagås (hvide kinder), eller alternativt Bramgås (lyst område omkring den mere sjældne Knortegås, der trækker øjne) i Nordøstgrønland, mens det gennem Disko Bugt- og Uummannaq- i Tasiilaq-området sandsynligvis området forår og efterår. er en Knortegås på træk til de canadiske yngleområder. Den eneste hvide gås man træffer i Grønland er Snegåsen, der findes i de allernordligste egne af landet. 27

29 flyvende fugl er lysegrå. Jagttiden for Kortnæbbet gås er 1. september til 30. april, og trækkende fugle må også skydes indtil 31. maj i Ittoqqortoormiit Kommune. Bramgås Bramgåsen er en lille mørk gåseart, der kun forekommer i Nordøstgrønland. Ligesom Canadagåsen er kinderne hvide, men det hvide felt hos Bramgåsen er større og udbredt til fuglens pande. Bramgåsen kan yngle i små kolonier, og reden placeres oftest på en klippevæg i sikkerhed for rovdyr. Ligesom den kortnæbbede gås benytter Bramgæs i stort antal de Nordøstgrønlandske områder til at fælde svingfjerene. Jagttiden for Bramgås er 1. september til 30. april, og trækkende fugle må også skydes indtil 31. maj i Ittoqqortoormiit Kommune. Knortegås Knortegåsen yngler fåtalligt i det nordligste Nordøstgrønland. Den trækker mellem Europa og yngleområderne i Canada hvert efterår og forår, og passerer på deres trækrute gennem Grønland. Knortegåsen er en lille mørk gåseart med både sort hoved og hals. Knortegåsen er totalfredet i Grønland. Snegås Snegåsen forekommer normalt kun i de nordligste egne af Grønland (Qaanaaq og Upernavik), hvor den yngler, og hvor ikkeynglende fugle samles for at fælde svingfjerene. Den hvide fjerdragt og de sorte vingespidser gør, at den ikke ligner nogle af de andre grønlandske gåsearter og er således nem at kende. Snegåsen er totalfredet i Grønland. Før journal! Dine fangsttal, også kaldet vildtudbytte, er vigtige for at følge udviklingen i vildtbestandene. Fangsten giver os et fingerpeg om bestanden er på vej op eller ned i antal. Dette kræver en tro på at tallene i PINIARNEQ er korrekte og fyldestgørende, og derfor er der behov for at alle fangere og jægere bakker op omkring PINIARNEQ. De årlige svingninger i vildtudbyttet vil ofte afspejle svingninger i bestandenes størrelse fra år til år, ligesom geografiske forskelle i udbyttet ofte afspejler forskelle i bestandsniveauet fra kommune til kommune. Hvis tallene i PINIARNEQ er troværdige, vil Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) få den bedste statistik at udarbejde sin rådgivning ud fra. Ved nedgang i en bestand vil forvaltningen i Hjemmestyret kunne ændre kvoter, jagtområder, jagttider, m.m. og på den måde hjælpe bestanden med igen at hvorvidt nå et niveau, hvor der kan tillades en større fangst. På den måde er PINIARNEQ med til at sikre overvågningen af vores vildtbestande i Grønland, og sikre at vi passer på disse så vores børn og børnebørn også kan tage på fangst og jagt efter de samme arter som os. Før derfor journal efter hver tur du har været på, så vi får alle dine fangster. Husk at sende årsskemaet ind til os (findes midt i hæftet) senest 15. oktober hvert år. I tilfælde af, at du ikke har fanget noget, så skriv 0 på skemaet, dit cpr.nr. og din underskrift. Skriv også din nye adresse hvis du er flyttet, ellers så sender vi til den gamle som stadig står i jagtdatabasen. Den opdateres ikke automatisk, når du skifter folkeregisteradresse. 28

Vis mere