Udvidelse af Hanstholm Havn

Transkript

1 Udvidelse af Hanstholm Havn VVM Teknisk Baggrundsrapport nr. 13 Fugle Oktober 2012 Udgivelsesdato : 3. oktober 2012 Projekt : Udarbejdet : Simon Waagner og Bjarke Laubek Kontrolleret : Kim Aaen

2 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING Formål med baggrundsundersøgelsen 4 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Plan- og lovgivningsmæssige forhold Beskyttede områder for fugle Metodebeskrivelse Radarundersøgelser Laseroptiske målinger af flyvehøjder Transekttællinger Rastefugletællinger Resultater Radarundersøgelser Laseroptiske målinger og estimering af flyvehøjder i dagtimerne Transekttællinger Opsummering af fugletrækregistreringer Rastefugletællinger Miljøpåvirkninger Potentielle påvirkninger af fugle Påvirkninger af fugle i anlægsfasen Påvirkninger af fugle i driftsfasen Afværgeforanstaltninger Kumulative effekter Manglende oplysninger 19 3 PLAN- OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD Beskyttede områder for fugle 20 4 METODEBESKRIVELSE Radarundersøgelser Horisontal radar Vertikal radar Laseroptiske målinger af flyvehøjder Transekttællinger Rastefugletællinger Ynglefugle 30

3 Side 3 5 EKSISTERENDE FORHOLD Radarundersøgelser Horisontal radar Vertikal radar Laseroptiske målinger og estimering af flyvehøjder i dagtimerne Transekttællinger Opsummering af fugletrækregistreringer Rastefugletællinger Ynglefugle 56 6 MILJØPÅVIRKNINGER Potentielle påvirkninger af fugle Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkninger af fugle i anlægsfasen Etablering af havn Opstilling af møller Påvirkninger af fugle i driftsfasen Etablering af havnen Opstilling af møller Afværgeforanstaltninger 66 7 KUMULATIVE EFFEKTER 67 8 MANGLENDE OPLYSNINGER 68 9 REFERENCER 69 BILAG 1: RASTEFUGLE 71 BILAG 2: TRÆKFUGLES FLYVERUTER 80 BILAG 3: OVERSIGT OVER FLYVEHØJDER 85 BILAG 4: OVERSIGT OVER RESULTATER AF TRANSEKTTÆLLINGER 89

4 Side 4 1 INDLEDNING Hanstholm Havn ønsker at udvide havnen til cirka tre gange nuværende størrelse. Udvidelsen omfatter: 1700 m nordvestlig dækmole samt østlig dækmole ved forlængelse på 800 m af Roshage Mole Etablering af indsejling mod nordøst og lukning af eksisterende indsejling Uddybning af indsejling og havnebassiner Etablering af nye landarealer ved opfyldning med rene uddybningsmaterialer Opsætning af vindmøller. Infrastruktur i havnen dimensioneret til store transporter Havneudvidelsen vil blive realiseret ved en etapevis etablering over en periode på ca. 9 år. Kystdirektoratet og Thisted Kommune har besluttet, at der skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplaner og kommuneplantillæg samt en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) af det konkrete projekt, inden havneudvidelsen realiseres. Miljøredegørelsen skal give tilstrækkelig viden til, at borgere og politikere kan vurdere projektets virkninger på mennesker, natur og miljø samt ligge til grund for myndighedernes beslutning om, hvorvidt der kan gives tilladelse til, at projektet gennemføres. Endvidere skal redegørelsen sikre, at projektet bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne, så miljøet ikke påvirkes unødigt. Til VVM-redegørelsen er der udarbejdet en række tekniske baggrundsrapporter, som dokumenterer de undersøgelser og beregninger, der ligger til grund for vurderingerne af havneudvidelsens virkninger på miljøet. Denne tekniske baggrundsrapport omhandler fugle. Opstilling af møller Der opstilles 10 vindmøller, som forventes at have en totalhøjde på 150 m, rotordiameter 112 m og tårnhøjden er 94 m. Vindmøllerotorernes samlede bestrøgne areal vil være enten m Formål med baggrundsundersøgelsen Formålet med denne baggrundsrapport er at dokumentere området for havneudvidelsens betydning som raste- og fourageringsområde for fugle. Da Hanstholmområdet med sin placering som et af landets nordvestligste punkter gennem årtier har været kendt som en betydende trækfuglelokalitet har formålet med fugleundersøgelserne tillige været at tilvejebringe dokumentationsgrundlag for vurdering af hvorledes opstilling af vindmøller på den fremtidige havn evt. påvirker fuglelivet herunder vurdering af kollisionsrisici for yngle- og trækfugle i området.

5 Side 5 Fugleundersøgelserne er således tilrettelagt og udført med henblik på at belyse problemstillingerne, der følger af havneudvidelsen med opstilling af møller på havnearealet.

6 Side 6 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 2.1 Plan- og lovgivningsmæssige forhold Beskyttede områder for fugle Der er etableret en række områder i Danmark med det særlige formål at beskyttede træk- og ynglefugle. Disse områder omfatter bl.a. de såkaldte EFfuglebeskyttelsesområder, Ramsarområder, vildreservater samt jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder. Projektområdet er ikke omfattet af denne type områder. Det nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområde er Hanstholm Reservatet. Det vurderes, at Hanstholm Reservatets placering på kilometers afstand til projektområdet gør, at projektet potentielle påvirkning, af arterne på udpegningsgrundlaget, er begrænset til uvæsentlige påvirkninger. Der vil derfor ikke blive foretaget en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering i forhold til dette eller andre af EFfuglebeskyttelsesområderne. Danmark har tilsluttet sig såvel Bern-konventionen, som forpligter landene til at beskytte migrerende dyrearter. Desuden fastlægger EF-fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4 en række generelle beskyttelser af yngle- og trækfugle også udenfor de ovennævnte Natura 2000-områder. Der vil derfor blive foretaget vurderinger af projektets virkning på arterne af trækfugle, der forefindes i projektområdet. 2.2 Metodebeskrivelse Hanstholm er med sin placering på Danmarks nordvestligste hjørne kendt som et vigtigt område for trækfugle. Dette gælder både ledelinjetrækket langs kysten af en række land- og vandfugle og Hanstholm som rastelokalitet og springbræt for nattrækkende fugle. Havfuglefugletrækket ved Roshage om efteråret samt de mange (og sjældne) rastende småfugle i krattene ved Hanstholm er således velkendte i ornitologiske kredse. Med henblik på at tilrettelægge feltarbejdet hensigtsmæssigt er der foretaget en sammenstilling af eksisterende viden om fugletrækket ved Hanstholm. Sammenstillingen af eksisterende data fra DOF-basen er lavet af firmaet Ornit.dk og foreligger som en selvstændig baggrundsrapport til VVM-redegørelsen /1/. Med baggrund i sammenstillingen af den eksisterende viden blev der identificeret behov for dedikerede undersøgelser af trækket gennem bestemte perioder af året.

7 Side 7 Feltundersøgelserne, der er foretaget, har omfattet følgende elementer: Rastefugletællinger i området mellem havnen og Roshage foretaget på 28 datoer. Radarundersøgelser til kortlægning af trækruter og måling af flyvehøjder. Undersøgelserne er udført i 11 perioder fra efteråret 2010 til foråret 2012, se afsnit 4.1. Der er i alle perioderne foretaget indsamling af såvel horisontale som vertikale radardata. Transekttællinger er udført i forbindelse med radarundersøgelserne. Laserkikkertmålinger af flyvehøjder foretaget løbende i forbindelse med det øvrige feltarbejde. Metoderne anvendt i forbindelse med feltundersøgelserne har hver deres styrker og svagheder. Kombination af metoder giver samlet et solidt grundlag for vurderinger af mulige virkninger på fuglelivet som følge af havneudvidelsen med tilhørende mølleprojektet. Dette gælder både for rastende og trækkende fugle Radarundersøgelser For at få et billede af yngle- og trækfuglenes flyveruter og flyvehøjder i området omkring Hanstholm Havn blev der foretaget radarobservationer i 11 perioder fra efteråret 2010 frem til foråret Horisontal radar I døgnets lyse timer blev der kontinuerligt arbejdet horisontalt med radaren. De horisontale bevægelser af fugle i området omkring Hanstholm Havn kunne observeres og registreres. Horisontalradarmetoden har den styrke at den præcist kan angive, hvor fuglene flyver. Vertikal radar I forbindelse med arbejde med vertikal radar er det muligt at registrere fugle til siden for og over radaren i et vertikalt plan. Ved brug af vertikal radar var det muligt at registrere flyvehøjder for fugle der bevæger sig over området om natten, hvilket ikke er muligt med laserkikkert Laseroptiske målinger af flyvehøjder I forbindelse med feltarbejdet blev der i de lyse timer foretaget målinger af flyvehøjder af fugle med en laserkikkert. Metoden er bedst egnet til fugle der passerer relativt tæt på. I modsætning til vertikalradarmetoden er resultaterne skævvredet i retning af de lave flyvehøjder under 200 m. Dette kan i vindmøllesammenhæng ses som en styrke, da man opnår en forsigtighed i vurderingerne Transekttællinger Der blev foretaget standardiserede transekttællinger af trækkende fugle for at opsamle data til beskrivelser af i hvilke afstandsintervaller fra kysten, der trækker flest fugle og af hvilke arter. Der blev udført transekttællinger på i alt 51 dage gennem undersøgelsesperioden fra efteråret 2010 til foråret 2012.

8 Side 8 Denne metode supplerer kortlægningen af trækspor med horisontal radar godt, da den har en god dækning i det område, der er tættest på kysten (ca. 500 m fra kysten), hvor den horisontale radar har en blind zone Rastefugletællinger Fra land blevet der foretaget rastefugletællinger af firmaet Ornit.dk. Rastefugletællingerne var tilrettelagt med fokus på, at dokumentere hvor stor betydning området mellem den gamle havn og Roshage Mole har som rastefuglelokalitet. Dette er vigtigt at dokumentere, da det er denne del af søterritoriet, der vil blive inddraget til et nyt havneområde. 2.3 Resultater Kombinationen af feltundersøgelser har resulteret i et meget omfattende datamateriale om fugles anvendelse af området ved Hanstholm Havn. Datamaterialet omfatter arealanvendelse og størrelser af rasteforekomster af fugle. Trækforekomster både forår og efterår er beskrevet ud fra antallet af trækkende fugle og deres rumlige fordeling i området. Helt overordnet kan de væsentligste resultater af undersøgelserne i forhold til etablering af havnen sammenfattes til: Hanstholm passeres i nattimerne af massive mængder af nattrækkende fugle i forårsog efterårsperioden. Fuglene, som vurderes primært at være spurvefugle /12/, krydser typisk området i højder højere end 200 meter. De nattrækkende fugle vurderes derfor kun i meget begrænset omfang at risikere kollision med vindmøller på ydermolerne (se også kapitel 1 for beskrivelse af møllehøjder mv.). Flokke af grågås og kortnæbbet gås blev registreret ind- og udtrækkende på kysten, se Bilag 2. En væsentlig del (> 40 %) (se Figur 18) af disse er observeret i højdeintervallet m. Hanstholm passeres både i foråret og efteråret af store antal hav- og vandfugle, som bevæger sig ind i og ud af Skagerrak. Særligt stor betydning har området for arterne rødstrubet lom, sortand og fjordterne, der ses i betydende antal. Alle tre arter bevæger sig langt overvejende i afstande fra kysten, som medfører, at trækket vil gå udenom den fremtidige havn. For sortand og fjordternes vedkommende er trækket næsten udelukkende (ca. 99 %) registreret i højder under 40 m. For lommernes vedkommende er op mod 20 % registreret i møllernes rotorhøjde Radarundersøgelser Horisontal radar Vurderet ud fra radartræksporerne alene ser det ud til at de fleste fugle flyver udenom den eksisterende havn samt det areal, der ligger mellem den eksisterende havn og Roshage Mole. For at supplere horisontal radar-metoden er der også foretaget transekttællinger af trækkende fugle for at få et bedre billede af trækket tæt på kysten

9 Side 9 Vertikal radar Med den vertikale radar er der foretaget registreringer af fugle, der passerer i et vertikalt plan på tværs af kysten. Antallet af registreringer var, som det normalt ses ved denne type studier, meget stort om natten sammenlignet med om dagen. Frekvensfordelingen af flyvehøjder fordelt på højdeintervaller En meget stor procentdel af de registrerede fugle forekommer i intervallerne over 200 meters højde. En markant undtagelse er i efteråret om dagen over land, hvor der er store procentvise forekomster i nogle af de laveste intervaller. Det vurderes, at disse observationer primært er lokale måger, der bevæger sig rundt over land. Gennemsnitsflyvehøjder i løbet af døgnet Gennemsnitsflyvehøjden varierer gennem døgnet. Gennemsnitsflyvehøjderne var over 200 meter for alle perioder af døgnet på nær kort efter solnedgang i foråret, hvor gennemsnitsflyvehøjden var 190 meter Laseroptiske målinger og estimering af flyvehøjder i dagtimerne Der blev i alt registreret flyvehøjder med for fugleflokke. Alle disse flyvehøjder er registreret i løbet af døgnets lyse timer. For alle arter samlet i ét datasæt flyver ca. 92 % af individerne i højdeintervallet 0-40 m over havet. Den resterende del af fuglene flyver stort set i intervallerne fra 51 m op til 150 m over havet. Flere arter afviger dog væsentligt fra dette billede Transekttællinger På baggrund af transekttællingerne kan fordeling af trækket beskrives mht. trækretning (øst eller vest) og afstand fra kysten i foråret (januar til juni) og efteråret (juli til december). Transekttællingerne viser, hvor mange fugle der paserer per tidsenhed, men giver også et rumligt billede af, hvor fuglene passerer i forhold til nuværende og fremtidig havn. Resultaterne viser, at langt hovedparten af havdykænder, lommer og suler flyver udenom havnen og dermed udenfor arealerne for det fremtidige havneområde. For gæs, svaner, vadefugle, rovfugle og terners vedkommende er tendensen den samme dog med en lidt større andel, der passerer området indenfor havneområdet.

10 Side Opsummering af fugletrækregistreringer En sammenstilling af resultaterne fra observationerne af fugletrækket tabellen viser hvilke fuglegrupper, der potentielt kan være problematikker med i forhold til havneudvidelse opstilling af møller. Artsgruppe Flyvehøjde % i rotorhøjde Afstand Max % IH Havdykænder % 2,0 % 4,8 Måger % 0,7 + 46,7 Lommer + 19 % 5,5 Gæs, svaner ,4 Vadefugle ,6 Terner % ,4 Rovfugle ,8 Sule % 0,3 + 11,1 Tabel 1 Sammenstilling af resultaterne af laseroptiske målinger og transekttællinger for 8 artsgrupper og arterkolonnerne. I kolonnerne Flyvehøjder og Afstand angiver +, at observationerne er potentielt problematiske i forhold til havneudvidelse og/eller mølleprojekt. % angiver, at der ikke er problematikker i forhold til projektet. Flyvehøjderne er vurderet potentielt problematiske når forekomsterne i rotorhøjde er højere end 5%. Afstand er vurderet potentielt problematisk for værdier højere end 10 % i Max % IH. % i rotorhøjde angiver procentdele af observationer inden for de højdeintervaller, der stemmer overens med rotorhøjden. Max % IH angiver den maksimale procentvise forekomst for forår eller efterår af observerede individer af fugle, der blev registreret inden for den eksisterende havn. Havdykænder passerer næsten udelukkende i lav højde over havet på afstande fra kysten, der ligger uden for de kommende havnearealer. Måger benytter havneområdet flittigt, men flyver generelt lavt. Lommer har en kritisk flyvehøjde i forhold til potentielle kollisioner, men langt hovedparten af de observerede lommer passerer uden for havnen. En del af ternerne og sulerne passerer havneområdet, men i en højde der ikke er kritisk. Gæs og svaner samt vadefugle og rovfugle har en problematisk flyvehøjde (andele på mere end 5 % i rotorhøjde) samtidig med, at en andel på mindst 10 % passerer inden for havnen.

11 Side Rastefugletællinger Selve havneudvidelsesområdet rummer, for en række arters vedkommende, en relativt stor del af områdets rastende/fouragerende fugle. Dette vurderes, at skyldes en kombineret effekt af områdets relativt beskyttede beliggenhed mellem de to eksisterende moleanlæg, lav vanddybde (af betydning for dykænderne) samt et relativt rigt småfiskeliv over den eksisterende kalkgrund (af betydning for Skarv og Rødstrubet lom). Hvis der ses på det faktiske antal fugle, der forekommer på arealet for havneudvidelsen, har området dog kun begrænset betydning for rastende og fouragerende fugle. 2.4 Miljøpåvirkninger De potentielle påvirkninger af fuglelivet er forskellige i dels projektets anlægsfase og i den efterfølgende driftsfase. I oversigtsform er projektets potentielle påvirkninger af fugle følgende: Potentielle påvirkninger af fugle Anlægsfasen Etablering af havn: Indirekte påvirkning af fødesøgningsmuligheder i et større område pga. sedimentspredning og -aflejring. Midlertidige forstyrrelser. Opstilling af møller: Midlertidige forstyrrelser. Driftsfasen Etablering af havn: Inddragelse af søterritorium kan medføre tab af fouragerings- og rasteområde. Havnen og møllerne kan have en barriereeffekt for trækkende fugle, som må tage en omvej med øget energiforbrug til følge Nye moleanlæg giver plads til flere overvintrende individer af sortgrå ryle. Den undersøiske del af ydermolerne kan have en positiv reveffekt, som kan give nye fødesøgningsmuligheder for især fiskespisende fuglearter (terner, skarv mfl.) Opstilling af møller: Møllevinger og mølletårne kan medføre en direkte påvirkning i form af kollisioner Møllerne kan have barriereeffekt for trækkende fugle, som må tage en omvej med øget energiforbrug til følge. Forstyrrelse fra møller kan medføre at nogle fuglearter foretrækker at fouragere i en vis afstand fra disse. Denne effekt er især kendt for gæs og havdykænder /17/. De ovenfor nævnte potentielle påvirkninger af områdets fugle vurderes nærmere i de efterfølgende afsnit.

12 Side Påvirkninger af fugle i anlægsfasen Etablering af havnen Uddybningsarbejdet forventes i meget begrænset omfang midlertidigt at kunne føre til spredning af sediment (sand og kalk) lokalt uden for havnens ydermoler. Mængden af føde kan midlertidigt mindskes grundet denne påvirkning, men der er dog tale om lokale påvirkninger, der vurderes at være en mindre påvirkning af vedvarende karakter, idet uddybningsarbejdet er planlagt til at strække sig over 6 år. Påvirkningen ophører efter endt arbejde med uddybningen af havnen Forstyrrelser i form af f.eks. støj, der opstår som følge af anlægsarbejdet kan afholde rastende og fødesøgende fugle i at benytte bestemte områder på langt sigt i anlægsfasen. Rasteforekomsterne lokalt er imidlertid generelt meget små (se afsnit 5.5). Forstyrrelserne vurderes at være ubetydelig for populationer af alle de berørte arter, da de berørte områder ikke er af væsentlig betydning for bestande af rastefugle. Da der ikke er ynglefugle af betydning i området (se afsnit 5.6), vurderes de lokale forstyrrelser at være ubetydelige for. Opstilling af møller Opstillingen af vindmøller kan i lighed med etableringen af selve havnen medføre forstyrrelser af rastende og fødesøgende fugle. Disse midlertidige og lokale forstyrrelser vurderes udelukkende at medføre ubetydelige forringelser af fuglenes udnyttelse af havområder i anlægsfasen. Kollisioner med møller/tårne samt kraner og andet udstyr, som benyttes i forbindelse med opstilling af møllerne, regnes normalt ikke som problematiske ift. trækkende fugle. Forstyrrelser f.eks. i form af støj under anlægsarbejdet vurderes som ubetydelige, idet trækkende fugle kun udsættes for forstyrrelserne kortvarigt, mens de passerer havnen under trækket Påvirkninger af fugle i driftsfasen Etablering af havn Den vedvarende inddragelse af relativt lavvandede områder til havneområde betyder, at fødeudbuddet og fødesøgningsmulighederne ændrer sig lokalt. Det betyder, at en forholdsvis lille andel af eksempelvis dykænder herunder edderfugle og sortænder ikke kan benytte området som raste- og fourageringsområde i samme omfang som tidligere. De omtalte arter er imidlertid udbredt over store dele af de danske og europæiske farvande /13/ og har meget gode muligheder for at fortrække til andre egnede havarealer. Der er desuden tale om en forsvindende lille andel af den danske rastebestand af dykænder, se Tabel 12, hvorfor denne potentielt negative påvirkning vurderes ubetydelig. Terner, måger, vadefugle og skarver raster og vil også søge føde i det kommende havneområde. Hvorvidt disse arter påvirkes negativt eller positivt af ændrede fødebetingelser er ikke entydigt. Den vedvarende inddragelse af relativt lavvandede områder til havneområde betyder, at fødeudbuddet og fødesøgningsmulighederne ændrer sig lokalt. Ydermolerne kan have en såkaldt reveffekt, da deres størrelse og opbygning kan sidestilles med naturlige rev, hvor det er velkendt, at fødeudbud i form af alsidighed og mængde er større end i områder med ensartede bundforhold.

13 Side 13 Der forventes en direkte positiv virkning på antallet af overvintrende sortgrå ryler, da denne art har for vane at overvintre på blandt andet moler. Det vurderes, at møller på dækmolen ikke vil bortskræmme rylerne, der ikke er særligt sky fugle. Etableringen af den fremtidige havn vil med det væsentligt forøgede moleareal potentielt forøge havnens værdi som rasteområde for sortgrå ryle. Som beskrevet foroven kan visse arter således forventes at drage fordel af en større havn, mens andre arter muligvis må fortrække til andre tilsvarende nærtliggende raste- og fødesøgningsområder. De arter, der vurderes i størst grad at blive fortrængt fra området ved havnen, er dykænderne. Forekomsterne ved havnen er meget små sammenlignet med de samlede danske bestande, se Tabel 12, og de kan fortrække til andre egnede havarealer, der udgøres af store dele af Nordsøen og Kattegat. Ingen ynglefugle eller rastende fugle optræder i mængder, der fordrer en særlig bevågenhed. Konklusionen er derfor at eventuelle negative påvirkninger vurderes som uvæsentlige. Rastefugle Der optræder ingen ynglefugle eller rastende fugle i mængder, der fordrer en særlig bevågenhed (se afsnit 5.5 og 5.6.). Samlet set vurderes eventuelle negative påvirkninger på rastefugle således som ubetydelige. Området, hvor den fremtidige havn kommer til at ligge, rummer hverken lokalt, regionalt eller internationalt betydende rastefugleforekomster. En undtagelse er sortgrå ryle, som beskrevet foroven, samt mindre flokke af sortand og edderfugl, der må søge føde andetsteds. Denne påvirkning er vedvarende, men vurderes som ubetydelig, da der er mange egnede fødesøgningssteder for arterne i Nordsøen (langs den jyske vestkyst) og i Kattegat /2/. Opstilling af møller Driften af møller vil potentielt påvirke fuglene. Påvirkninger på fuglelivet kan dels være indirekte, hvor fuglene forstyrres af møllerne, og direkte hvor fugle kolliderer med møllerne. Kollisionsrisikoen er den mest direkte påvirkning, som fuglene udsættes for, når de passerer møller. Antal kollisioner i en given møllepark afhænger af antallet af passerende fugle, og hvor mange af disse, som vil passere rotorernes bestrøgne areal, samt hvor god arten er til at undvige enten parken, den enkelte rotor eller begge dele. Rastefugle Effektundersøgelser af havmølleparkerne ved Horns Rev og Rødsand har vist, at havdyk-ænderne sortand og fløjlsand ikke bryder sig om at søge føde tæt ved vindmøller. På denne baggrund vurderes det, at disse arter mister fødesøgningsområder /4/. Det fremtidige havneområde rummer hverken lokalt, regionalt, eller internationalt betydende rastefugleforekomster (se afsnit 5.5). Der er dog mindre flokke af f.eks. sortand og edderfugle, der fremover må søge føde andetsteds. Denne påvirkning er vedvarende, men vurderes som ubetydelig, da der er mange egnede fødesøgningssteder for arterne i Nordsøen (langs den jyske vestkyst) og i Kattegat /2/.

14 Side 14 Kollisionsrisikoen for fugle, der raster i længere perioder i området, er generelt større end for trækfuglene, da rastefuglene potentielt passerer møllerne flere gange end trækfuglene. De hyppigste rastefugle på selve Hanstholm Havn er hovedsageligt mågefugle og vadefugle. Både måger og vadefuglene har generelt meget talrige bestande. Ved de havnenære arealer flyver de typisk ved lave højder under rotoren på vindmøllerne (se afsnit ). Derudover vil en stor del af de fugle, der kommer til at flyve med kurs direkte mod rotoren undvige og flyve udenom. For nogle arter kender man denne undvigefrekvens, som typisk ligger på omkring 98% /11/ og /19/. De ubetydelige negative påvirkninger af rastefugle vurderes udelukkende at være af lokal betydning. De samlede danske rastebestande af fuglearterne vurderes ikke at blive påvirket negativt af projektet. Dagtrækkende fugle Kollisionsrisikoen er den største direkte påvirkning, som fuglene udsættes, for i forbindelse med driften af vindmøllerne. Andelen af individer af en fugleart, der kolliderer med en given møllepark, afhænger af flere faktorer. De vigtigste faktorer er antallet af individer, der passerer vindmølleparken, hvor mange af disse, der potentielt vil passere rotorernes bestrøgne areal, samt hvor god arten er til at undvige enten parken, den enkelte rotor eller begge. Kollisionsrisikoen kan modelleres med disse faktorer /7/. Den mest kritiske dagtrækfugleart ved Hanstholm ift. vindmøllerne er rødstrubet lom, der forekommer i store antal om foråret, når de på vej mod ynglepladserne mod nord. I forårene 2011 og 2012 er der på transekttællingerne registreret hhv og 612 individer østtrækkende ud for havnen. Samlet er der registreret trækspor med radar for hhv og 695 individer de pågældende to forår. Begge metoder repræsenterer et udsnit af de rødstrubede lommer, der kommer trækkende. Reelt vil antallet af rødstrubet lom, der passerer Hanstholm hvert forår derfor være større end registreret. Ved Skagen, hvor der nærmest er konstant optælling af trækfugle om foråret, registreres der typisk rødstrubet lom på en forårssæson /5/. Ud fra de indsamlede data estimeres forårstrækket forbi Hanstholm af rødstrubet lom at ligge på fugle. Den for Danmark relevante trækvejsbestand estimeres til at være på individer. 1% kriteriet for internationalt vigtige forekomster opgøres til fugle /6/. Baseret på radartræksporene (som bekræftes af transekttællingerne) trækker 100% af de forårstrækkende rødstrubet lom uden om den eksisterende havn. Ca. 99% trækker udenom området hvor den kommende Nordvestmole anlægges. Ca. 18% af de rødstrubet lom flyver i højder, hvor de vil være i risiko for at ramme en møllerotor. Den undvigerate, hvorved fugle undviger vindmøller, er ikke eftervist for rødstrubet lom. I kollisionsberegningen er der derfor anvendt en konservativ undvigerate på 98% for rødstrubet lom /11/. På baggrund heraf er det beregnet, at der sker 1-3 kollisioner pr. år af rødstrubet lom, hvis flokkene ikke ændrer deres kurs ift. deres nuværende flyverute.

15 Side 15 Resultatet af beregningerne er konservativt, og det vurderes, at det reelle antal kollisioner af rødstrubet lom vil være sjældnere end én gang årligt. Baggrunden for denne vurdering er, at det vurderes mest sandsynligt, at flokkene vil justere deres flyveruter, så de flyver udenom den fremtidige havn med møller. Observationerne med radar viser, at rødstrubet lom i meget høj grad (100 % af fuglene) flyver uden om den eksisterende havn og arealet for havneudvidelsen. Desuden ses det på træksporene (se Figur 6), at arten tilsyneladende aktivt flyver uden om havnearealerne, idet disse oftest ikke passeres i en lige linje, men derimod i en bue, der leder fuglene uden om. Det vurderes, at radarobservationerne med stor sikkerhed kan tolkes således, at rødstrubet lom aktivt vælger at flyve uden om havneanlægget. På baggrund af ovenstående vurderes rødstrubet lom ikke at blive påvirket negativt af projektet. Hanstholm passeres både forår og efterår af betydelige mængder af grågås og kortnæbbet gås. Den almindeligst forekommende er kortnæbbet gås, der blev registreret med 3,45 individer pr. time ved transekttællingerne. De registrerede træk af gæs krydser selve det planlagte havneområde. For op mod halvdelen af gæssene sker passagen i møllernes rotorhøjde, hvorfor de potentielt er i risiko for kollisioner. Det vurderes imidlertid, at kollisionsproblematikken har en karakter, som er ubetydelig for bestandene af gæs. Dette skyldes følgende forhold: De to primære arter (grågås og kortnæbbet gås) er begge arter i fremgang og med særdeles gunstig bevaringsstatus /20/ og /21/. Et lavt antal kollisioner vil derfor ikke udgøre noget bestandsmæssigt problem. Begge arter er jagtbart med et årligt dansk jagtudbytte i 2011 på grågås og kortnæbbet gås /23/, Det registrerede træk syntes overvejende at foregå i klart vejr i dagtimerne, hvor gæssene har let ved at se møllerne og forventeligt vil flyve udenom disse. Et britisk studie af kortnæbbet gås ved en offshore vindmøllepark viste, at trækkende gæs undveg vindmølleparken både horisontalt og vertikalt. Således undveg 94,46 % af gæssene i dette studie helt mølleparken. Dertil vil der forekomme yderligere undvigerespons på de enkelte møller, som ikke blev undersøgt i det britiske studie /10/. I et nyt dansk studie beregnedes undvigerespons for de to gåsearter til 97,89 % for grågås og 97,75 % kortnæbbet gås /22/. Gæssenes undvigerespons ved Hanstholm Havn vurderes at være sammenlignelig med de ovenfor nævnte. Der er generelt få kendte eksempler/problemer med kollisioner mellem gæs og vindmøller /8/. På den eneste lokalitet med flere kendte kollisioner står møllerne på marker nær gæssenes overnatningspladser, og flyvning gennem mølleparken sker ofte i skumringen i perioder med dårlig sigt /22/ Terner: Kollisioner mellem terner og vindmøller kendes fra en række studier i Holland, Belgien og England (f.eks. /9/), hvor uheldigt placerede vindmølleparker har haft betydelig negativ effekt på kolonier af ynglende terner (hav- split- og dværgterne).

16 Side 16 Transekttællingerne, radarregistreringerne og højdemålingerne viser, at størsteparten af ternerne flyver udenfor de eksisterende havnemoler, og at 99,3% flyver under rotorhøjde. Det er desuden indtrykket fra feltundersøgelserne, ud fra de samme betragtninger som beskrevet under rødstrubet lom ovenfor, at fuglene tilpasser deres trækkorridor i forhold til de eksisterende elementer på kysten. Det formodes derfor, at der vil ske en tilsvarende tilpasning af de fremtidige trækkorridorer i forhold til havneudvidelsen. På den baggrund vurderes at de foreslåede mølleplaceringer ikke vil have væsentlig negativ effekt på de trækkende bestande af terner. Rider: Ride yngler i perioder på Hanstholm Havn. Ride er en sjælden/fåtallig ynglefugl i Danmark, og der er de senere år sket store bestandsnedgange i den danske ynglebestand, der de seneste år haft stærkt begrænset ynglesucces pga. stor nedgang i bestandene af fisken tobis, der er ridens vigtigste fødegrundlag. Arten yngler kun regelmæssigt i Danmark ved havnene i Hirtshals og Hanstholm samt på Bulbjerg. Ride blev senest registreret som ynglende i på Hanstholm Havn i 2008 med op til 40 par /18/, Den danske ynglebestand er på par /13/. Artens lille yngleforekomst i Danmark skyldes dels, at det er i den yderste rand af artens yngleområde og den før omtalte nedgang i tilgængelig føde. Rider opholder sig uden for yngletiden udelukkende på åbent hav f.eks. i Nordsøen og Atlanterhavet. Ride er stærkt knyttet til havet, og det vurderes, at en større procentdel (for tilsvarende arter op til %) af de voksne individer ikke yngler alle år. Disse ikke-ynglende individer kaldes floaters /24/. Omend der de seneste årtier er sket store bestandsnedgange er bestanden af rider, der er udbredt over store dele af den nordlige halvkugle, som helhed ikke truet /16/. / I områder med lokal øget mortalitet kan floaters være en stabiliserende faktor for bestandsudviklingen, idet de udgør et grundlag for rekruttering til ynglebestandene /24/. I perioder med kraftig vestenvind kan store forekomster af rider presses ind mod de mere kystnære havneområder ud for Danmarks vestkyst. Selv under disse forhold er langt de fleste rider adskillige kilometer fra kysten. Rider flyver i lav højde, når de er nær havnearealet ved Hanstholm. Af de 426 højdemålinger af arten var 100 % under rotorhøjde med en gennemsnitlig flyvehøjde på 11,8 meter. Det vurderes på baggrund af observationerne, at kollisioner med møllerne ikke vil påvirke trækbestandene af ride. Kollisioner med møller kan ikke udelukkes at få betydning for den lokale ynglebestand, idet lokale ynglefugle vil færdes dagligt omkring møllerne, Det er ikke muligt at kvantificere antallet af kollisioner af ride i den danske ynglebestand og vindmøllerne. Der har de seneste år ikke været yngleforekomster i Hanstholm Havn, hvorfor det ikke har været muligt at registrere relevante data vedr. flyvehøjder og trækruter på havnen. På baggrund i resultaterne af højdemålingerne foretaget ved havnen vurderes det dog, at antallet af potentielle kollisioner vil være meget lavt. Hanstholm Havn har i enkeltstående år rummet en stor procentdel af den danske ynglebestand. Dette skal dog ses i sammenhæng med at arten har hovedynglebestandene i andre dele af Europa med f.eks par i Storbritannien /13/.

17 Side 17 Det vurderes, at potentielle tab af individer af den danske ynglebestand, som følge af kollisioner med møllerne, vil modvirkes effektivt af tilgang af floaters til ynglebestanden, og at nedgangen i tilgængelig føde i form af tobis også i fremtiden vil være den primære begrænsende faktor for størrelsen af den danske ynglebestand. Andre måger: Der er et ganske betydeligt dagligt træk af rastende og ynglende måger til og fra Hanstholm Havn og omkring i denne. Størsteparten (99,3 %) af fuglene bevæger sig under rotorhøjde. Det forventes dog, at der vil ske fåtallige kollisioner mellem måger og møller. Da de forekommende arter af måger på havnearealerne alle er i gunstig bevaringsstatus vurderes en vis mortalitet at være ubetydelig for bestandene. Skarver og suler: Skarver ses især fouragerende i de kystnære dele af området. Størstedelen af året er trækbevægelserne af meget lokal karakter. Det lille antal rastende fugle på maksimalt 57 (se Tabel 12) (lille i sammenligning med den danske bestand på individer /13/) flyver dagligt til og fra havnen. Skarverne flyver generelt lavt med 85 % af observationerne af flyvehøjder under rotorhøjde, og de resterende 15 % inden for rotorhøjde. Der er potentiale for et lavt antal kollisioner med møllerne, men den danske skarvbestand vurderes ikke at påvirkes negativt som følge af opstilling af møllerne. Sulernes forekomst ved Hanstholm er meget vindafhængig, men arten kan forekomme i store koncentrationer i Nordsøen /2/. Arten er ligesom ride knyttet til åbent hav uden for yngletiden. Det er dele af disse atlantiske forekomster, den europæiskes ynglebestand er på individer /13/, der i træk og vinterperioden kan forekomme på havet omkring Hanstholm. Data fra radar- og transekttællinger viser, at sulerne overvejende ses udenfor den kommende havns indfatninger. Heraf er en større andel registreret umiddelbart udenfor den kommende havns afgrænsning, se afsnit 5.3 Der skal derfor ikke ske store forskydninger, før fuglene under f.eks. særlige vindforhold vil kunne drive ind over en ny havnefront med møller. Sulernes respons på vindmøller er endnu dårligt kendt, men arten er knyttet til de åbne havområder og bevæger sig kun ind over land ved ynglepladserne. Det vurderes, at de vil tilpasse deres flyveruter uden om de nye havnearealer. Arten bevæger sig lavt over havoverfladen. Af de 982 målte flyvehøjder af sule er de 99,7 % under rotorhøjde. Forekomsten af suler ved Hanstholm Havn er ca. halvt så stor som for rødstrubet lom, se afsnit 5.3. Det vurderes på baggrund af det ovenstående, at bestanden af sule, selv om der er en ret stor forekomst på havet uden for Hanstholm, ikke vil blive påvirket negativt af havnen og potentielle kollisioner med møllerne. Ingen af de samlede danske bestande af dagtrækkende fuglearter vurderes at blive påvirket negativt af projektet. Nattrækkende fugle De nattrækkende fugle er primært vandfugle og spurvefugle /25/.

18 Side 18 Det er kendetegnende for disse arter, at de trækker bredfrontet /25/, dvs. de følger ikke specielle ledelinjer i landskabet, f.eks. langs kysten. Deres trækruter er desuden ikke påvirket af, om de bevæger sig over land eller vand. Dette betyder, at disse arter vil forekomsten meget jævnt fordelt i et større område som f.eks. Danmark. Udledt deraf er deres påvirkning af vindmøller uafhængig af møllernes placering. Det er desuden muligt at konkludere, at ingen af arterne vil kunne påvirkes negativt af en enkelt vindmøllepark, idet det kun vil være en ekstremt lille procentdel af bestandene, der trækker over en given møllepark. Området passeres af meget betydende mængder af nattrækkende fugle herunder især spurvefugle (sangere og drosler) f.eks. på deres vej til/fra de norske ynglebestande (afsnit 5.1.2). De indsamlede radardata viser et betydeligt træk af større hurtigtgående fugle, som tolkes som vadefugle, vandhøns og svømmeænder. Disse store vandfugle vurderes at være træk rettet mod britiske overvintringsområder. Bortset fra en kort periode omkring solnedgang og solopgang, hvor fuglene passerer rotorhøjde i forbindelse med landing efter træk eller afgang fra vådområder i baglandet, så foregår trækket i så stor højde, at risikoen for kollisioner vurderes begrænset. Ingen af de samlede danske bestande af nattrækkende fuglearter vurderes at blive påvirket negativt af projektet. 2.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes at der er to anvendelige afværgeforanstaltninger, der kunne vælges i forhold til vindmølleparken på Hanstholm Havn, i tilfælde af at der havde været væsentlige potentielle problemer med kollisionsrisiko for dagtrækkende fugle. Reduktion i antallet af vindmøller. Begrænsninger på drift af møller i form af periodisk standsning af møller. Rødstrubet lom, gæs og ride er de fuglearter hvor der er størst potentielle problemer mht. kollisioner mellem fuglene og vindmøllerne, se afsnit På baggrund af de gennemførte registreringer af trækruter og flyvehøjder vurderes, at der højst vil være tale om ubetydelige påvirkninger af bestandene af disse arter. Der vurderes ikke at være behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger i forhold til dagtrækkende fugle og lokale ynglefugle. Langt de fleste nattrækkende fugle er almindeligt forekommende arter med meget store bestande, se afsnit Mølleparken vurderes at påvirke disse fuglearter i ubetydelig grad. Der skal dog alligevel vælges en metode til lysafmærkning af møllerne med henblik på, at minimere nattrækkende fugles kollisionsrisiko. Hvide og røde lysafmærkninger distraherer og tiltrækker nattrækkende fugle og kan være medvirkende årsag til kollisioner. Grønne og blå afmærkninger tiltrækker i mindre grad de nattrækkende fugle. Konstant lys tiltrækker fugle i større grad end blinkende lys, og stroboskoplys har den laveste tiltrækning /26, 27, 28, 29/. Der kan af hensyn til lufttrafik være begrænsninger på hvilke farver af lys der kan mærkes med.

19 Side 19 Selv om nattrækket generelt går højt og havnen også fremover må antages at rumme meget anden hvid belysning, der også tiltrækker nattrækkende fugle, så anbefales at lysafmærkningen af møllerne begrænses mest muligt, og at afmærkningen sker med så lav intensitet som muligt. Lysafmærkningens negative påvirkning af nattrækkende fugle kan minimeres ved justering af flere parametre: Lysafmærkning af møllerne skal begrænses til det lavest mulige antal møller, f.eks. til yderpunkterne af mølleopstillingen eller f.eks. hver anden mølle. Lyset skal være af lavest tilladelige intensitet. Lysafmærkningen skal være grøn eller blå, alternativt rød eller hvid. Lysafmærkningen skal ikke være konstant. Lyset skal blinke med det længst mulige interval mellem blinkene og med den kortest mulige varighed af hvert lysglimt. Der vurderes, at de nattrækkende fugle ikke er årsag til yderligere behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger. Der har på baggrund af vurderingerne af de eksisterende forhold ikke været basis for, at anbefale reduktion af antallet af møller. Der desuden heller ikke været basis for, at anbefale begrænsninger på drift af møller, i form af periodisk standsning af møller. 2.6 Kumulative effekter Flere af fuglearterne observeret ved Hanstholm tilhører samme fly-way som de øvrige bestande i Nordsøen. Der er derfor basis for, at projektet sammen med f.eks. de planlagte vindmølleprojekter i Nordsøen kan medføre kumulative effekter. På eksisterende vidensgrundlag er det dog endnu ikke muligt at give kvalificerede bud på evt. kumulative effekter, da kendskabet til kritiske parametre omkring undvigerespons og grundlæggende populationsparametre er mangelfuldt for mange af arterne. 2.7 Manglende oplysninger Se under kumulative effekter.

20 Side 20 3 PLAN- OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD 3.1 Beskyttede områder for fugle Der er etableret en række områder i Danmark med det særlige formål at beskyttede træk- og ynglefugle. Disse områder omfatter bl.a. de såkaldte EFfuglebeskyttelsesområder, Ramsarområder, vildreservater samt jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder. Projektområdet er ikke omfattet af denne type områder. Det nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområde er Hanstholm Reservatet. Udpegningsgrundlaget for Hanstholm Reservatet, EF-fuglebeskyttelsesområde 22, fremgår af Tabel 2. Figur 1 Oversigt over de EF-fuglebeskyttelsesområder der ligger i nærmest Hanstholm. Det vurderes, at Hanstholm Reservatets placering på kilometers afstand til projektområdet gør, at projektet potentielle påvirkning, af arterne på udpegningsgrundlaget, er begrænset til uvæsentlige påvirkninger. Der vil derfor ikke blive foretaget en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering i forhold til dette eller andre af EFfuglebeskyttelsesområderne.

21 Side 21 Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 Arter, jf. artikel 4, stk. 2 Ynglende i.h.t. DMU s database Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier Rørdrum Y F3 Nord. lappedykker Sangsvane T F2 Trane Y F1 Hjejle Y F1 Tinksmed Y F1 Mosehornugle Y F1 Sædgås T F4 Kortnæbbet T F4 gås Tabel 2 Arter på udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde 22, Hanstholm Reservatet. Tn F2 For at en art kan indgå i udpegningsgrundlaget, skal arten være angivet på EFfuglebeskyttelses-direktivet bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 eller regelmæssigt forekomme i antal af international eller national betydning, jf. artikel 4, stk.2. For de arter der opfylder betingelser efter artikel 4, stk. 1 og/eller stk. 2 er det angivet i hvilke perioder af artens livscyklus denne forekommer i de udpegede beskyttelsesområder: Y: Ynglende art T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser: F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. natravn og rødrygget tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten.

22 Side 22 Danmark har tilsluttet sig Bern-konventionen, som forpligter landene til at beskytte migrerende dyrearter. Desuden fastlægger EF-fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4 en række generelle beskyttelser af yngle- og trækfugle også udenfor de ovennævnte Natura2000-områder. Der vil derfor blive foretaget vurderinger af projektets virkning på arterne af trækfugle der forefindes i projektområdet.

23 Side 23 4 METODEBESKRIVELSE Hanstholm er med sin placering på Danmarks nordvestligste hjørne kendt som et vigtigt område for trækfugle. Dette gælder både ledelinjetrækket langs kysten af en række land- og vandfugle og Hanstholm som rastelokalitet og springbræt for nattrækkende fugle. Havfuglefugletrækket ved Roshage om efteråret samt de mange (og sjældne) rastende småfugle i krattene ved Hanstholm er således velkendte i ornitologiske kredse. Etableringen af selve havnen blev i forbindelse med den tidlige screening af projektets mulige miljøpåvirkninger vurderet til alene at have potentielle negative effekter på rastende vandfugle i områderne mellem den eksisterende østmole og Roshage Mole. På denne baggrund er der gennemført kortlægningsundersøgelser af rastefugle i dette område. Planerne om etablering af vindmøller på molerne rummer imidlertid risiko for potentielle negative påvirkninger af træk- og rastefuglebestandene i form af kollisioner mellem fugle og møller. Med henblik på at beskrive og vurdere størrelsesordenen af denne problemstilling har det været nødvendigt med et større undersøgelsesprogram for at dokumentere omfang og rummelig fordeling af trækket omkring Hanstholm. Med henblik på at tilrettelægge feltarbejdet hensigtsmæssigt er der foretaget en sammenstilling af eksisterende viden om fugletrækket ved Hanstholm. Dette har primært omfattet sammenstilling af data fra DOFbasen, men også integreret data fra en række lokale feltornitologer som hyppigt har talt fugle i området ved især Roshage. Sammenstillingen af eksisterende data fra DOFbasen er lavet af firmaet Ornit.dk og foreligger som en selvstændig baggrundsrapport /1/. Med baggrund i sammenstillingen af den eksisterende viden blev der identificeret behov for dedikerede undersøgelser af trækket gennem bestemte perioder af året. Feltundersøgelserne, der er foretaget, har omfattet følgende elementer: Rastefugletællinger i området mellem havnen og Roshage Mole foretaget på 28 datoer. Radarundersøgelser til kortlægning af trækruter og måling af flyvehøjder. Undersøgelserne er udført i 11 perioder fra efteråret 2010 til foråret 2012, se afsnit 4.1. Der er i alle perioderne foretaget indsamling af såvel horisontale som vertikale radardata. Transekttællinger er udført i forbindelse med radarundersøgelserne. Laserkikkertmålinger af flyvehøjder foretaget løbende i forbindelse med det øvrige feltarbejde. Undersøgelserne er udført med henblik på at beskrive størrelserne af fugleforekomsterne og den rumlige fordeling af trækket omkring Hanstholm. Desuden blev undersøgelsesmetoderne og undersøgelsesperioderne tilrettelagt med fokus på arter, der vurderedes potentielt at kunne påvirkes af projektet.

24 Side 24 Metoderne anvendt i forbindelse med feltundersøgelserne har hver deres styrker og svagheder. Kombination af metoder giver samlet et solidt grundlag for vurderinger af mulige virkninger på fuglelivet som følge af havneudvidelsen med tilhørende mølleprojektet. Dette gælder både for rastende og trækkende fugle. Arterne for hvilke det ud fra de eksisterende data vurderedes vigtige at få gode data angående rasteområder, flyveruter og flyvehøjder i området ved Hanstholm Havn er primært de fiskespisende ternearter (split- dværg-, hav- og fjordterne), ride og lommer. Dette skyldes, at der er kendte dokumenterede konflikter mellem disse arter og mølleprojekter, og at de kan forekomme i ret store antal ved Hanstholm. 4.1 Radarundersøgelser For at få et billede af yngle- og trækfuglenes flyveruter og flyvehøjder i området omkring Hanstholm Havn blev der foretaget radarobservationer i 11 perioder fra efteråret 2010 frem til foråret Fordelingen af radarperioderne fremgår af Tabel 3. Perioderne omfatter både indsamling af horisontale og vertikale radardata. Fra Periode Dato Tid Dato Tid Antal timer : :10 28, : :25 9, : :39 15, : :05 23, : :34 36, : :48 39, : :35 16, : :51 40, : :35 17, : :32 26, : :52 2,8 Total 254,9 Tabel 3 Perioder hvor der er foretaget radarundersøgelser ved Hanstholm Havn. Til Der anvendtes to marine radarer af typen Furuno FRA-21x7(-BB) serien. Begge radarer var koblet til en PC, hvorved radarbilledet kunne importeres ind i GIS-programmet MaxSea. Fugles positioner og flyvehøjder kunne registreres, når der blev arbejdet hhv. horisontalt og vertikalt. Radarerne var monteret med specielle beslag oven på en kassetrailer, hvorved de både kunne anvendes horisontalt oven på traileren og vertikalt, når de blev tippet ud over siden af traileren (se Figur 2).

25 Side 25 Figur 2 Radarvogn med horisontal og vertikal radar. Radartraileren blev placeret på den optimale position med henblik på at dække den størst mulige del af havområdet ud for Hanstholm Havn, når der blev arbejdet horisontalt (Figur 3). Figur 3 Kort over området omkring Hanstholm Havn med radarpositionen (rød prik), radar rækkevidde på 3 sømil og placeringen af havneudvidelsen og de foreslåede mølleplaceringer.

26 Side Horisontal radar I døgnets lyse timer blev der kontinuerligt arbejdet horisontalt med radaren. De horisontale bevægelser af fugle i området omkring Hanstholm Havn kunne observeres og registreres. Radaren var indstillet til rækkevidde på 3 sømil. Radarspor af bevægelser af de væsentligste fugleflokke blev optegnet og registreret i GIS-programmet, som radaren var tilsluttet. I forbindelse med hvert radarspor blev art, antal, dato, tidspunkt og koordinater registreret. Placeringen af radaren på Hanstholm Havn fremgår af Figur 3. Alle registrerede radarspor blev eksporteret til GIS-programmet MapInfo og gengivet på kort ift. havneprojektet inklusive mølleplaceringer således, at træksporene kan sammenholdes med projektets elementer. Radarsporene blev grupperet efter art, og der blev fremstillet kort for hver art/artsgruppe i de tilfælde, hvor oplysningen var tilgængelig. Horisontalradarmetoden har den styrke, at den præcist kan angive, hvor fuglene flyver. Effektiviteten mht. at registrere fuglearter med horisontal radar afhænger af faktorer såsom fugleartens størrelse, flokstørrelse og flyvehøjde. Metoden er desuden afhængig af vejret, idet f.eks. regn vanskeliggør registreringer af fugletræk. Store fugle i flokke (f.eks. gæs) kan under optimale vejrforhold registreres på op mod ca. 20 km afstand. Vejret kan genere den horisontale radarkortlægning over havområder meget, da selv ret små bølger giver et massivt ekko på radarskærmen, som kan maskere især fugle, der flyver lavt over havoverfladen. Der var i perioder en del bølger på havet, hvilket, på grund af kraftige udslag på radaren, vanskeliggjorde optegnelser af radarspor af enkeltfugle og småflokke. Større flokke af fugle kunne uhindret registreres i det meste af arbejdsperioden. Horisontal radar har typisk en blind zone omkring radarplaceringen, hvor registrering af fugle ikke er mulig. Ved Hanstholm var denne blinde zone ud til ca. 500 meters afstand til radaren. Under visse omstændigheder kan der, under registreringer af fugle med radar, forekomme ekkoer af andre flyvende organismer f.eks. flagermus og insekter. Radaroperatøren vurderede kvaliteten af de enkelte radarekkoer i forbindelse med registreringen, og fik i dagtimerne radarobservationerne verificeret af en ornitolog, der samtidig observerede fuglene visuelt med optisk udstyr. Det vurderes, at der i forbindelse med dette projekt udelukkende er foretaget registreringerne af radarekkoer af fugle Vertikal radar I forbindelse med arbejde med vertikal radar er det muligt at registrere fugle over radaren i et vertikalt plan. Radaren var placeret således, at det vertikale plan lå ca. vinkelret på tværs af kysten, hvorved både området over vand og land var dækket. Der blev arbejdet med vertikal radar både i døgnets mørke og lyse timer. Ved brug af vertikal radar var det muligt at registrere flyvehøjder for fugle, der bevæger sig over området om natten, hvilket ikke er muligt med laserkikkert. Fugles flyvehøjder blev registreret gennem 15-minutters perioder, hvor der blev foretaget totale registreringer af alle flyvehøjder. For hver højdemåling blev dato og tid registreret, og det blev desuden registreret, om fuglene bevægede sig over vand eller land.