Analyse og forbedring af uheldsbelastede strækninger fra teori til praksis
|
|
- Poul Bech
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse og forbedring af uheldsbelastede strækninger fra teori til praksis Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Baggrund Denne artikel er primært lavet på baggrund af afgangsprojektet; Grå strækninger i åbent land Hvordan de skal udpeges og analyseres (Sørensen 2002) udarbejdet ved civilingeniøruddannelsen i trafikplanlægning ved Aalborg Universitet i Artiklen skal også ses som en del af et igangværende ph.d.-projekt påbegyndt august 2003 omhandlende samme problemstilling. Projektet laves i et samarbejde mellem Ringkøbing og Viborg amter og Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet. Som det fremgår af afgangsprojektets titel, blev der i dette projekt både opstillet en metode til udpegning, analyse og forbedringer af uheldsbelastede strækninger, også kaldet grå strækninger. Denne artikel vil dog kun omhandle de opstillede metoder til analyse og forbedring af grå strækninger, idet denne del i modsætning til den mere teoretiske udpegningsmetode er direkte rette mod det daglige og praktiske arbejde i vejbestyrelserne. De konkrete analyser, der blev foretaget i projektet af grå strækninger i Ringkøbing Amt og de på denne baggrund opstillede løsningsforslag, vil ikke blive præsenteret i denne artikel, idet der her foretages en mere generel præsentation af de opstillede metoder. For oplysninger om den opstillede udpegningsmetode og den konkrete udpegning, analyse og forbedringer af grå strækninger i Ringkøbing Amt henvises til paperet; Udpegning af grå strækninger i det åbne land (Sørensen 2003b) henholdsvis artiklen; Grå strækninger i åbent land Metode til udpegning og analyse (Sørensen 2003a). Fra teori Siden antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Danmark toppede i begyndelsen af 1970 erne med årligt ca tilskadekomne og dræbte, har der generelt været en reduktion i antallet af trafikuheld således, at der i 2002 kun blev registreret tilskadekomne og 463 dræbte. Dette fald kan bl.a. forklares ved, at der siden 1988 har været opstillet nationale handlingsplaner indeholdende mål og virkemidler til forbedring af trafiksikkerheden, hvilket har medvirket til løbende effektivisering af trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark. Færdselssikkerhedskommissionen I Danmark bliver nationale målsætninger for en given sektor normalt formuleret af regeringen og folketinget. Med hensyn til trafiksikkerhed forholder det sig dog anderledes, da det her er Færdselssikkerhedskommissionen, der opstiller de nationale målsætninger. Færdselssikkerhedskommissionen blev nedsat af Justitsministeriet i 1986 med det kommissorium at fremkomme med forslag til trafiksikkerhedsmæssige initiativer, der kan nedbringe antallet af trafikuheld, hvilket bl.a. skal gøres ved at sætte overordnede mål for trafiksikkerheden, der kan virke som rettesnor for øvrige aktørers indsats samt pege på initiativer, der kan fremme trafiksikkerheden. Selvom Færdselssikkerhedskommissionens målsætninger ikke officielt vedtages af folketinget har Vejdirektoratet, amterne og kommunerne, der er vejbestyrelserne for stats-, amts- henholdsvis kommunevejene, stort set accepteret disse, og lagt dem til grund for deres egen indsats. Målsætninger Siden Færdselssikkerhedskommissionen blev nedsat har de fremlagt to handlingsplaner. I 1988 fremlage Færdselssikkerhedskommissionen den såkaldte Grønne Betænkning (Færdselssikkerhedskom- 1
2 missionen 1988) gældende for perioden; , og i 2000 blev denne efterfulgt af handlingsplanen; Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig (Færdselssikkerhedskommissionen 2000), der omhandler trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark for perioden: Den Grønne Betænkning (1988) Hver ulykke er én for meget (2000) Færdselssikkerhedskommissionen forslår, at man fastlægger en målsætning med en opdeling på 3 tidshorisonter, således at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal nedsættes med mindst 15 % over 3 år, yderligere mindst 15 % i løbet af de følgende 3 år og yderligere mindst % i løbet af de følgende 6 år svarende til i alt mindst % i løbet af 12 år. Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i Danmark skal reduceres med mindst 40 % i løbet af de næste 12 år. Udgangspunktet er ulykkestallet for Det svarer til, at vi i år 2012 højst må have 300 dræbte i trafikken og alvorligt tilskadekomne. Tabel 1. Målsætning i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplaner (understregning er lavet af forfatter). Målsætningerne i de to handlingsplaner ses i tabel 1. Selvom målsætningerne umiddelbart ligner hinanden er der en væsentlig forskel, hvilket ses af det understregede. Mens målsætningen i den første handlingsplan omhandlede alle tilskadekomne, er målsætningen i den nyeste handlingsplan kun rettet imod de dræbte og alvorligt tilskadekomne. Strategiskifte Ændringen i målsætningen markerer et skifte på strategisk niveau i forhold til, hvordan det trafiksikkerhedsmæssige arbejde skal praktiseres i fremtiden. Karakteren og betydningen af dette skifte kan forklares ved hjælp af den såkaldte Haddon-matrice, der ses som tabel 2 (Madsen 2003a). At der sker trafikuheld kan ud fra et teoretisk synspunkt anses som et udtryk for, at der er svigt i et system bestående af trafikant, køretøj samt vej og dens omgivelser, hvor svigtet i 95 % af tilfældene skyldes trafikanten, 8 % skyldes svigt i køretøjet og 28 % skyldes, at der er fejl med vejen og dens omgivelser. Der kan godt være svigt i flere elementer på en gang, hvorfor den samlede procent er over 100. I Haddon-matricen er systembetragtningen sat sammen med, at uheldhændelser kan opdeles i tre faser: Pre-crash phase, crash phase og post-crash phase. Herved er der fremkommet ni forskellige overordnede indgangsvinkler til trafiksikkerhedsarbejdet. Trafikant (a) Køretøj (b) Vej (c) Pre-crash phase (1) Kampagner/kontrol Aktiv sikkerhed Sorte pletter Crash prevention Uddannelse Trafiksanering Crash phase (2) Personligt værneudstyr Passiv sikkerhed Vejudstyr Loss reduction (cykelhjelm) Hastighed Post-crash phase (3) Førstehjælpsuddannelse Brandslukning Redningstjeneste Damage control Tabel 2. Haddon-matricen, der er opkaldt af den amerikanske trafikforsker William Haddon Jr. (Haddon 1970). De ni felter angiver ni forskellige indgangsvinkler til trafiksikkerhedsarbejdet. I hvert felt er der angivet eksempler på trafiksikkerhedsarbejde for den givne indgangsvinkel. Indgangsvinklen i den Grønne Betænkning er at forebygge, at der overhovedet sker uheld (crash prevention), idet det her anses som værende tilfældigheder, der afgør, hvor alvorlige uheld bliver, hvorfor det er nødvendigt at sætte ind overfor alle uheld. Eksempelvis kunne et uheld, der resulterede i let personskade ligeså godt have endt med alvorligere personskade. Indsatsen under denne strategi koncentreres især om at gøre vejen og dens omgivelser mere sikker vha. vejomlægninger, trafiksanering, vejbygning og lignende, svarende til felt 1c i Haddon-matricen. Derudover rettes indsatserne i form af kampagner, politikontrol og uddannelse mod selve trafikanten, svarende til felt 1a. Fokuseringen på disse felter hænger især sammen med, at det er indenfor disse felter, at de forskellige vejbestyrelsers virkemidler findes. Dette er suppleret med, at der fra statens side i form af f.eks. påbud om kørelys på biler i dagtimerne er foretaget en række initiativer til forbedring af køretøjers aktive sikkerhed, svarende til 1b. I den nyeste handlingsplan er målsætningens fokus flyttet fra alle uheldstyper til kun at omhandle de alvorligste trafikuheld med enten dræbte eller alvorligt tilskadekomne. I denne strategi betragtes det ikke som værende tilfældigheder, der afgør om trafikuheld ender med dødsfald, alvorlig personskade, 2
3 let personskade eller blot materielskade. Dette åbner således mulighed for at forsøge at minimere konsekvenserne ved trafikuheld ved at foretage initiativer, der har betydning i uheldsforløbets crash phase og post-crash phase (loss reduction og damage control). Dette kan eksempelvis gøres ved forbedring af køretøjers passive sikkerhed, svarende til 2b, ved at benytte stødabsorberende vejudstyr svarende til 2c eller ved at forbedre redningstjenesten svarende til 3c. Det skal bemærkes, at strategiskiftet ikke er sket fra den ene dag til den anden i forbindelse med fremlæggelsen af Færdselssikkerhedskommissionens nyeste handlingsplan, men er sket gradvist, hvor handlingsplanen blot har gjort skiftet eksplicit. Betydning af strategiskiftet Strategiskiftet giver en række nye muligheder i det daglige trafiksikkerhedsarbejder, idet man går fra en enstrenget strategi med forebyggelse som primære virkemiddel til en flerstrenget strategi, hvor der både kan arbejdes med forebyggelse og konsekvensminimering. Selvom de fleste vejbestyrelser har vedtaget den samme målsætning som formuleret af Færdselssikkerhedskommissionen, gælder det ofte, at de enkelte vejbestyrelser og de forskellige afdelinger under de enkelte vejbestyrelser ikke har overvejet betydningen af skiftet for det daglige trafiksikkerheds- og driftsmæssige arbejde på trods af, at arbejdet bør gribes anderledes an, end det hidtil er blevet gjort grundet de nye mål og mulige virkemidler. Til praksis I tidens løb er der foretaget mange analyser og forbedringer af uheldsbelastede lokaliteter og opstillet metoder til dette. I dette projekt er det forsøgt at sammenligne og indsamle erfaringerne fra de forskellige projekter, og på denne baggrund opstille en systematisk metode, hvor der som noget nyt tages hensyn til muligheden for at supplere det forebyggende arbejde med konsekvensminimering i henhold til det beskrevne strategiskifte. Metoder til analyse Efter at de grå strækninger er lokaliseret efter eksempelvis metoden beskrevet i Udpegning af grå strækninger i det åbne land (Sørensen 2003b) skal disse analyseres med henblik på at kunne opstille løsningsforslag til forbedring af trafiksikkerheden på den givne strækning. Analysen består af to dele: En analyse på baggrund af registrerede uheld og en besigtigelse. Uheldsanalysen omfatter uafhængigt af udpegningsmetode alle uheld, både personskade- og materielskadeuheld og om muligt ekstrauheld således, at der bliver flest mulige uheldsdata at arbejde med. Normalt benyttes en 5-årig uheldsperiode. Her kan det for at få flere data overvejes at benytte en længere periode. Uheldsperioden må dog ikke være for lang, da det kan medføre, at de ældste uheld er mere eller mindre uaktuelle, hvis der f.eks. er foretaget nyere ændringer på den givne strækning. Uheldsanalysen kan både bestå af en specifik og en generel analyse. I den specifikke analyse gennemgås de enkelte uheld på samme måde som i sort plet metoden i forhold til den lokalitet, de er sket på. Her er det dog erfaret fra gennemførte analyser af grå strækninger i Ringkøbing Amt, at det er svært og ofte umuligt at komme med løsningsforslag på denne baggrund, da der på en grå strækning ofte kun er sket få uheld på de enkelte lokaliteter. Analysen er dog et godt supplement til besigtigelsen. I modsætning til den specifikke analyse er den generelle analyse meget brugbar. Her fås et billede af, hvilke generelle problemer der er på strækningen, og derfor hvilke generelle løsningsmuligheder, der vil være relevante. I tabel 3 ses det, hvad en generel uheldsanalyse kan omfatte. For at konkretisere hvilke af de analyserede forhold, der er de væsentligste problemer, bør analyserne sammenlignes med gennemsnitlige værdier for lignende strækninger (Madsen 2003b). For at forbedre uheldsanalysen kan den om muligt suppleres med andre uheldsdata end dataene fra den officielle uheldsstatistik. Her kan uheldsdata fra skadestuer og spørgeskemaer overvejes. Desuden kan det overvejes, hvordan vejmændenes kendskab til vejnettet kan inddrages på en systematisk måde. 3
4 - Variation over tid, hvor antallet af uheld fordeles over døgnet, over ugen og over året - Uheldstype, hvor uheld og personskader fordeles på hovedsituation og situation - Sted, hvor uheld og personskader fordeles på randbebyggelse og vejudformning - Omstændigheder, hvor uheld og personskader fordeles på lysforhold, vejr og føre - Transportmiddel, hvor uheld og personskader fordeles på element henholdsvis køretøj - Personkarakteristik, hvor uheld og personskader fordeles på parternes promille, køn og alder Tabel 3. Forhold som er omfattet af den generelle uheldsanalyse. Den anden del af analysen omfatter en besigtigelse, hvor temaerne angivet i tabel 4 kan gennemgås. Besigtigelsen bør foretages af flere personer med forskellig viden inden for trafiksikkerhed og lokalområdet, som gennemkører strækningen og her diskuterer problemer og mulige løsninger. For at bevare overblikket anbefales det, at strækningen gennemkøres flere gange, og at hver gennemkørsel koncentreres om et eller nogle få bestemte temaer. Er der sket mange mørkeuheld bør strækningen også gennemkøres i mørke. For at sætte sig ind i forskellige trafikantgruppers situation bør strækningen, eller dele heraf, eksempelvis også gennemkøres på cykel. - Uheldslokaliteter, besigtigelse af lokaliteter, hvor der er registreret uheld - Faste genstande, herunder master, tavler, træer, sten, bygværker mm. indenfor sikkerhedszonen - Kurver, afmærkning og forløb - Knudepunkter, kryds, indkørsler og markoverkørsler antal og problemer - Vejens tværsnit, herunder vejens rabat og grøfter - Skiltning og afmærkning, fejl og mangler - Tid og transportmiddel, besigtigelse i mørke og på cykel/gående Tabel 4. Forhold som besigtigelsen kan omfatte. I analysefasen kan andre parter med fordel inddrages for at få et mere nuanceret billede af problemerne og ideer til løsninger. Eksempelvis kan politiet inddrages som en aktiv part i besigtigelsen, og der kan etableres samarbejde med andre vejbestyrelser om besigtigelser af hinandens grå strækninger. Desuden kan borger, der benytter strækningen, inddrages igennem spørgeskemaer eller interviews. Sidst bør der tages stilling til, om analysen skal suppleres med dels andre målinger som hastighedsmålinger og sidevejstrafiktællinger, dels resultater fra andre analyser som skolevejsanalyser, tryghedsanalyser, analyser af gennemfartsbyer og kurveprojekter. For hver strækning, der skal analyseres, bør det grundet ofte begrænsede ressourcer i de enkelte vejbestyrelser overvejes, hvor omfattende analyserne skal være, da det ikke er selve analysen, der forbedrer sikkerheden, men derimod de gennemførte tiltag. På den anden side betyder de begrænsede ressourcer, at det er særdeles vigtigt at bruge dem på de rigtige foranstaltninger, hvilket kan retfærdiggøre en grundig analyse af de eksisterende forhold. Metoder til forbedring På baggrund af uheldsanalyserne og besigtigelsen skal der opstilles forskellige forslag til forbedring af trafiksikkerheden på strækningen. I tabel 5 ses eksempler på forskellige principper til løsning af de fundne problemer. Her skal det understreges, at flere af principperne i henhold til strategien ikke går ud på at forebygge uheld, men derimod at minimere konsekvenserne ved indtrufne uheld således, at de ikke resulterer i dræbte eller alvorligt tilskadekomne. Efter opstilling af løsningsforslag bør disse forhåndsvurderes. Dette gøres som ved andre tiltag vha. overslag over anlægsomkostninger og forventede antal sparede uheld og personskader. Vurderingen skal foretages samlet for hele strækningen og ikke for de enkelte tiltag og lokaliteter. Dette er nødvendigt, da flere af tiltagene kan være generelle tiltag, som også retter sig mod steder, hvor der ikke er registreret uheld, og derfor er det ikke altid umiddelbart muligt at udregne en besparelse for tiltagene på de enkelte lokaliteter. Endelig bør der foretages en trafiksikkerhedsrevision af de foreslåede tiltag. 4
5 Faste genstande Kurver Knudepunkter Tværsnit - Fjernes - Afskærmes med autoværn (der selv er en fast genstand, men mindre påkørselsfarlig) - Forsynes med brudled (kan gøres primitivt ved at bore huller eller fjerne skruer) - Jordarbejde (fladere skråninger og hæve jordoverfladen omkring f.eks. brønde) - Nedlæg overkørsler og indkørsler (frontmurer og private vejsten bliver overflødige) - Få holdende lastbiler, sættevogne mm. væk fra sikkerhedszonen ved f.eks. skiltet forbud - Udretning - Ændring af overhøjde - Skiltning og afmærkning, f.eks. forvarsling eller retningspile og baggrundsmarkering i kurve - Overkørsler nedlægges (dog minimum en overkørsel pr. matrikel) - Indkørsler nedlægges og slås sammen med andre eller føres ud til mindre veje - I kryds: Lukning af sideveje, venstresvingsforbud, kanalisering (afh. af omvejskørsel) - Skiltning og afmærkning, f.eks. fuld stop, rumlestriber eller trekanter påmalet på sidevej - Lokal hastighedsbegrænsning - Bredere rabatter - Erstatte grøfter med trug eller anlæg fladere skråninger - Påfyld høje kanter mellem befæstede areal og rabat - Skiltning og afmærkning, f.eks. ny tydelig midter- og kantbaneafstribning Tabel 5. Løsningsprincipper til forbedring af trafiksikkerheden på grå strækninger igennem forebyggelse og konsekvensminimering. Afrunding Ifølge målsætningen i Færdselssikkerhedskommissionen nyeste handling, som ligger til grund for flertallet af de danske vejbestyrelsers trafiksikkerhedsarbejde, skal det fremtidige arbejde koncentreres om de alvorligste uheld. Vedtagelsen af denne strategi på overordnet niveau og i de enkelte amtslige og kommunale vejbestyrelser er generelt sket uden, at det er overvejet, hvilken betydning den ændrede strategi har for det daglige trafiksikkerhedsarbejde. Det er vigtigt at gøre sig betydningen af dette skifte bevidst, hvis målsætningen skal opfyldes. I denne artikel er det således overvejet, hvilken betydning det har ved analyse og forbedring af grå strækninger, når konsekvensminimering er en mulighed. Udover at strategiskiftet har betydning ved analyse og forbedring af uheldsbelastede lokaliteter, har det også betydning for den førliggende udpegning, hvor uheldenes alvorlighed også bør indgå. I det igangværende ph.d.-projekt arbejdes der udover konkretisering af den beskrevne analysemetode også med opstilling af en metode til udpegning af grå strækninger, hvor uheldenes alvorlighed indgår. Litteratur Færdselssikkerhedskommissionen 1988: Færdselssikkerhedspolitisk handlingsplan, Færdselssikkerhedskommissionen, Betænkning nr. 1157, december 1988, ISBN: Færdselssikkerhedskommissionen 2000: Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig Mod nye mål , Trafikministeriet, april 2000, København, ISBN: Haddon 1970: A Logical Framework for Categorizing Highway Phenomena and Activity, Haddon, William Jr., Tenth International Study Week in Traffic and Safety Engineering, World Touring and Automobile Organisation/Permanent International Association of Road Congresses, Rotterdam, Madsen 2003a: Identifikation af uheldsbelastede lokaliteter Antal eller alvorlighedsgrad?, Madsen, Jens Christian Overgaard, Trafikdage på Aalborg Universitet, august Madsen 2003b: Trafikuhelds normalfordeling, Madsen, Jens Christian Overgaard; Lahrmann, Harry, Vejforum i Nyborg, december Sørensen 2002: Grå strækninger i åbent land Hvordan de skal udpeges og analyseres, Sørensen, Michael, afgangsprojekt, Aalborg Universitet, juli Sørensen 2003a: Grå strækninger i åbent land Metode til udpegning og analyse, Sørensen, Michael, Dansk Vejtidsskrift nr. 1, side 21-24, januar Sørensen 2003b: Udpegning af grå strækninger i det åbne land, Sørensen, Michael, Trafikdage på Aalborg Universitet, august
Studieophold hos TØI
Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den
Læs mereUdpegning af grå strækninger i det åbne land
Udpegning af grå strækninger i det åbne land Michael Sørensen, civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet, 25. august 2003 Baggrund
Læs mereAnalyse og besigtigelse af grå strækninger i Viborg Amt
Analyse og besigtigelse af grå strækninger i Viborg Amt - Metode og resultater Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen, AAU Adjunkt Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen på AAU
Læs mereEffekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt
Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,
Læs mereTrafikuheld i det åbne land
Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet
Læs mereAnalyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt
Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU AVF-seminar, Vejle Onsdag den 2. nov. 2005 Side
Læs mereSortpletudpegning på baggrund af skadestuedata
Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20
Læs mereUdpegning af grå strækninger i det åbne land
Udpegning af grå strækninger i det åbne land Af civilingeniør Michael Sørensen Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Udpegning af grå strækninger i det åbne land Dette paper er lavet på baggrund af
Læs mereTrafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger
Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk & Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk
Læs mereUheldsrapport 2012 Uheldsperiode
Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse
Læs mereTrafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune
Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mereUheld. Uheldsanalyse
Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere
Læs mereSkadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet
Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU Trafiksikkerhedsseminar Århus Kommune Århus Rådhus, værelse
Læs mereFremtiden for sortpletarbejdet
Fremtiden for sortpletarbejdet Udpegning af risikolokaliteter på 2-sporede veje i åbent land på baggrund af vejkarakteristika Camilla Sloth Andersen Ph.d. studerende csa@plan.aau.dk Camilla Sloth Andersen,
Læs mereUheldsrapport
Thisted Kommune Uheldsrapport 27-211 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Marts 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i
Læs mereInddeling af vejmyndighedens vejnet Vejmyndighedens vejnet skal opdeles i passende strækninger, så det er muligt at udpege de farlige strækninger.
Metode til forbedring af trafiksikkerheden i åbent land Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk og Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk Sortpletudpegning har hidtil været et vigtigt
Læs mereUheldsrapport Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan
Uheldsrapport 13-17 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 776 Hurup Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde
Læs mereUdvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode
Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen, AAU Trafikdage på Aalborg Universitet Mandag den 28. august 2006
Læs mereTEMA trafiksikkerhed. Systematisk uheldsanalyse. af strækninger 44 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2007 JANUAR
TEMA trafiksikkerhed Systematisk uheldsanalyse og besigtigelse af strækninger Forskning og udvikling i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde har i mange år især omhandlet udpegningsfasen, mens der har
Læs mereIndstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2013 Offentlig fremlæggelse af Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020 1. Resume Forslag til Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012
1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje
Læs mere1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...
NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane
Læs mereTil Helle og min mor
Ph.d.-afhandling af Michael Sørensen Aalborg Universitet, august 2006 Til Helle og min mor 1 Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Sektion for Byplanlægning, Veje og Trafik
Læs mereTrafiksikkerhedsplan for København
Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereAnalyse af grå strækninger og temaanalyse. Ny håndbog på vej
Analyse af grå strækninger og temaanalyse Ny håndbog på vej Håndbog om analyse af grå strækninger og temaanalyse Grå strækningsanalyser og temaanalyser kan begge medvirke til at nedbringe ulykker, der
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2018 Sags nr. EMN-2018-00019_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, der er lavet i handlingsplanen
Læs mereCopyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan
Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang
Læs mereHerning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11
Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker
Læs mereUheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse
Uheld 11-13 Uheldsanalyse Kortlægning og analyse Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse
Læs mereMetodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene
Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte
Læs mere3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6
RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling
Læs mereHandlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune
Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2015 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-04-23 Til Fra Peter Sandell Brian Jeppesen og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af
Læs mereAABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND
Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2012-2014
Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning
Læs mereBedre veje for motorcyklister
H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Bedre veje for motorcyklister HVU Motorcykelulykker Formålet med arbejdet i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) er at
Læs mereVejdirektoratets handlingsplan for trafiksikkerhed.
Vejdirektoratets handlingsplan for trafiksikkerhed. Vejene skal være tilgivende og selvforklarende i bestræbelserne for at nå Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for trafiksikkerhed. Af Henrik S.
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,
Læs mereEvaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed
Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund
Læs mereThisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon
Uheldsrapport 8 Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 77 Hurup Telefon 997 77 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Sweco Danmark A/S, marts 9 Indholdsfortegnelse GRUNDLAGET FOR
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2017
Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereHastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK
Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,
Læs mereTrafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro
Læs mereDetailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata
Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Civilingeniør Michael Fjorback, Aalborg Kommune, michael-fjorback@stofanet.dk Lektor Harry Lahrmann, Aalborg Universitet,
Læs mereUheld. Uheldsanalyse
Uheld 2015 Uheldsanalyse 2015 Indledning Rudersdal kommune arbejder målrettet og systematisk med at minimere antallet af trafikulykker og personskader i trafikken. Dette gøres både ved forebyggelse gennem
Læs mereRådet for sikker trafik undersøger årligt kommunernes kampagneaktiviteter og resultater fra dette bliver der også refereret til i dette notat.
N O TAT Trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne I sommeren 2012 lavede KL med hjælp fra Københavns Kommune en spørgeskemaundersøgelse af trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne. Formålet var at se i hvor stort
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2011
Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli
Læs mereUheldsstatistik
Uheldsstatistik 12 1 Herunder ses en uddybende uheldsstatistik for de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden fra 1-1-12 til 31-12-1. Der er medtaget uheld på alle offentlige veje, både
Læs mereReferat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde
Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereLejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse
Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4
Læs mereTeknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015
Teknisk Forvaltning Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 2 Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og mål... 5 Kommunens indsats fra 2011 til 2015... 7 Trafikuheld på kommunens
Læs mereOdense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds
Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3
Læs mereVejforum Sikkerhedsanalyse af 2-1 veje. Der er etableret mange 2-1 -veje i de seneste år rundt om i danske kommuner
Vejforum 2015 Belinda la Cour Lund bl@trafitec.dk Sikkerhedsanalyse af 2-1 veje Der er etableret mange 2-1 -veje i de seneste år rundt om i danske kommuner 2-1 veje Der eksisterer ikke noget nationalt
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune
Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereTrafiksikkerhed. December 2015
Trafiksikkerhed December 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede
Læs mereHANDLINGSPLAN FOR TRAFIKSIKKERHED
BILAG 5 VEJPLAN 24 HANDLINGSPLAN FOR TRAFIKSIKKERHED STATUSREDGØRELSE 24 VEJKONTORET - FEBRUAR 24 BAGGRUND I 1994 tilsluttede hus Kommune sig Færdselssikkerhedskommissionens mål om at mindske antallet
Læs mereFAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET
Til Faxe Kommune Dokumenttype Notat Dato Februar 2012 FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER
Læs mereIngeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax
Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer
Læs mereSTATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
FAXE KOMMUNE STATUS FOR TRAFIKULYKKER 2010-2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antal personskade-
Læs mereGlostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO
NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter... 6 3.1 Analyse... 10
Læs mereForord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.
Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen
Læs mereTrafiksikkerhedsprioritering Kerteminde Kommune. Borgerhenvendelser
Trafiksikkerhedsprioritering Kerteminde Kommune Borgerhenvendelser 2013-2014 Trafikulykker koster det offentlige dyrt Udgifter pr. personskade registreret hos politiet udgør i gennemsnit ca. 600.000 kr.
Læs mereGladsaxe COWI Kommune
Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,
Læs mereSvendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan
Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan 2015-2019 Oktober 2015 Indhold Hvorfor en trafiksikkerhedsplan... 3 Baggrund... 3 Visioner og mål... 4 Færdselssikkerhedskommisionens nationale handlingsplan...
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Indledning 3. Kortlægning og baggrundsmateriale 4. Målsætning og vision 5. Temaer og indsatsområder 6
ldsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kortlægning og baggrundsmateriale 4 Målsætning og vision 5 Temaer og indsatsområder 6 Virkemidler 7 Projekter og økonomi 10 Realisering af Trafiksikkerhedsplan
Læs mereInspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED
Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde Velkommen Erik Basse Kristensen 1 Program Velkomst og nye mål - hvad betyder de? Erik Basse Kristensen, COWI Hvad koster ulykkerne kommunerne? Svend
Læs mereMotorcykelulykker. Velkommen
Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne
Læs mereNotat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej
Til: Ballerup Kommune Center for Miljø og Teknik Hold-an Vej 7 DK-2750 Ballerup BALLERUP KOMMUNE Dato: 9. november 2017 Tlf. dir.: 24294910 E-mail: herb@balk.dk Kontakt: Herdis Baierby Notat Evaluering
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mere40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune
40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets
Læs mereTrafi ksikkerhed 2009
Trafi ksikkerhed 2009 November 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord Denne rapport beskriver trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen i 2009, hvor formålet er at reducere antallet
Læs mereEffektundersøgelse af vejudvidelser i Nordjyllands Amt 9. semesters praktikprojekt ved Nordjyllands Amt
Effektundersøgelse af vejudvidelser i Nordjyllands Amt 9. semesters praktikprojekt ved Nordjyllands Amt Rolf Sode-Carlsen, Rambøll Nyvig Vagn Bech, Nordjyllands Amt Indledning Nordjyllands Amt er vejbestyrelse
Læs mereHvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?
Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen
Læs mereTrafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø
Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright
Læs mereFærre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?
Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Rie Hultqvist Visby, Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling Vejforum 2016 Færdselssikkerhedskommissionen Kommissionen er sammensat
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereTRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser
TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Forfattere: Civilingeniør Trine Fog Nielsen, Grontmij Carl Bro, tfn@gmcb.dk Civilingeniør Marie Thesbjerg, Rambøll Danmark, met@ramboll.dk
Læs mere1.1. Målet med trafikplanerne
1. Stevns Kommune har besluttet, at der skal udarbejdes en samlet trafikplan for kommunen, en lokal trafikplan for Strøby Egede sideløbende med den igangværende udviklingsplan for Strøby Egede samt en
Læs mereDetailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata
Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg
Læs mereHver ulykke er én for meget et fælles ansvar
Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereTrafiksikkerhedsplan
Frederikshavn Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Frederikshavn Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Forsiden illustrerer politiregistrerede ulykker i Frederikshavn kommune i årene 2003-2007
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2007-2012
Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Januar 2008 Forord I 2006 kom 169 personer til skade eller mistede livet i trafikken på vejene i den nuværende Esbjerg Kommune, hvoraf 137 personskader forekom på kommunevejene
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole
Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereScreening af sikre og usikre landevejsstrækninger
Screening af sikre og usikre landevejsstrækninger Jesper Mertner, COWI A/S Nordisk Trafiksäkerhets Forum København 19-20 November 2009 # 1 Præsentation Baggrund for oplæg Metode Eksempel på resultater
Læs mereUlykkesanalyse maj 2017
Ulykkesanalyse maj 17 Dataene i analysen er trukket fra Vejdirektoratets database, der indeholder alle politiregistrerede uheld. Politiet får ikke kendskab til alle trafikuheld. Sammenligninger mellem
Læs mereStevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024
Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og
Læs mereAjourføring af Trafiksikkerhedsplan
Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan 216 22 Antal ulykker Ulykkesudvikling 5 Ulykkesudvikling i Helsingør Kommune i perioden 1985-215 45 4 35 3 25 2 15 1 5 År Person Materiel Ekstra Antal personskader 16
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune
Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS
Læs mereNVF-seminar Færøerne maj 2009
NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?
Læs mereTrafi ksikkerhedsplan 2009
Trafi ksikkerhedsplan 2009 Juni 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord xx xx Indholdsfortegnelse 1. Indledning 7 2. Ulykkesbilledet i Brønderslev Kommune 9 2.1 Ingen sorte
Læs mere