Dimittendundersøgelse 2015

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2015 Bachelor- og kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Cæcilie Saul Thomas Thalund Signe Thydal Pia Lassen Afdeling for Uddannelse og Studerende September 2015

2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 Datagrundlag... 4 Læsevejledning SAMMENFATNING RESULTATER - DEL 1. KANDIDATDIMITTENDUNDERSØGELSE KANDIDATDIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSE Dimittendernes nuværende jobsituation Overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelse Fakta om dimittendernes nuværende job Dimittendernes nuværende job lever i høj eller nogen grad op til deres karriereforventninger Dimittendernes første job Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse SAMMENHÆNG MELLEM KANDIDATUDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Har uddannelsen rustet dimittenderne til arbejdsmarkedet? DIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF KANDIDATUDDANNELSEN Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Vurdering af indre sammenhænge i kandidatuddannelsen Dimittendernes vurdering af mulighederne for udlandsophold, praktik o.l. uden forsinkelser Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE BLANDT KANDIDATDIMITTENDER RESULTATER DEL 2. BACHELORDIMITTENDUNDERSØGELSE BACHELORERS BESKÆFTIGELSE 1 ÅR EFTER DIMISSION DIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF BACHELORUDDANNELSEN Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Dimittendernes vurdering af mulighederne for udlandsophold, praktik o.l. uden forsinkelser Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer METODE OG DATAGRUNDLAG Fakta om dataindsamling Frafald Repræsentativitet på baggrundsoplysninger BILAG A: ÅBNE SVAR OM STILLINGSBETEGNELSE OG ARBEJDSPLADS... 43

4 Kapitel 1. Indledning 1. Indledning På Københavns Universitet (KU) gennemføres dimittendundersøgelser for alle professionsbachelor-, bachelor-, kandidat- og masteruddannelser. Der er udviklet et fælles koncept for dataindsamling på tværs af fakulteterne. Dimittendundersøgelserne gennemføres for at indsamle viden om dimittendernes beskæftigelsesforhold efter dimission, og om hvordan forskellige forhold omkring dimittendernes studieforløb har indflydelse på deres beskæftigelse. Via dimittendundersøgelserne opnår KU desuden viden om dimittendernes vurdering af i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de job, de får efter endt uddannelse. Dimittenderne vurderer også hvorvidt der er forhold omkring uddannelsen, dens opbygning og indhold, der kan tilpasses, så uddannelsen i endnu højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet. Dimittendundersøgelser er således et væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling af uddannelser. For kommende og nuværende studerende kan viden om f.eks. karriereveje også give vigtige input i forbindelse med karrierevejledning. Datagrundlag Denne rapport bygger på data fra folkesundhedsvidenskabsbachelorer fra perioden 1. oktober september 2013 og kandidater i folkesundhedsvidenskab fra perioderne 1. oktober september 2013 (kandidat+1) og 1. oktober september 2010 (kandidat+4). Data er indsamlet i perioden 24. november december 2014 som en del af pilottesten af KU s fælles dimittendspørgeskema. Der har beklageligvis været en fejl i Uddannelses Service Analyses datatræk i KU s studieadministrative system, der danner baggrund for undersøgelsens populationer fra folkesundhedsvidenskab, det betyder, at det ikke er alle dimittender i de valgte perioder, der er blevet inviteret til undersøgelsen. Der mangler 14 bachelordimittender, 14 kandidat+1 og 24 kandidat +4 dimittender. De manglende dimittender har alle fødselsdag mellem den 1. og 9. i måneden. I alt har 79 af de 132 inviterede dimittender fra Folkesundhedsvidenskab besvaret dimittendundersøgelsen, 5 af disse har dog kun delvist besvaret spørgeskemaet. Det svarer til en samlet svarprocent på 60 % (beregnet inkl. delvise besvarelser). Svarprocenten for bachelordimittender er 51 %, mens den for kandidat+1 er 48 % og for kandidat+4 er 72 %. Tabel 1 viser en oversigt over dataindsamlingen fordelt på dimittendstatus. Tabel 1. Oversigt over dataindsamling folkesundhedsvidenskab. Fordelt på dimittendstatus. BA + 1 KA+1 KA+4 Fuldstændig besvarelse 51% (19) 49% (29) 72% (26) Delvis besvarelse 0% (0) 9% (5) 0% (0) I alt 51% (19) 58% (34) 72% (26) Ønsker ikke at deltage 0% (0) 3% (2) 11% (4) Har ikke svaret 49% (18) 39% (23) 17% (6) Antal inviterede i alt (N) Anm.: Antal dimittender er markeret i parentes efter procentangivelser. Ifølge KU s officielle studiestatistik på produktion er der 51 bachelorer i perioden 1. oktober september 2013, 74 kandidater i perioden 1. oktober september kandidater i perioden 1. oktober september

5 Kapitel 1. Indledning At svarprocenten er markant højere for kandidat+4 kan skyldes, at kandidatforeningen har været særdeles aktive i forhold til at gøre opmærksom på undersøgelsen på både LinkedIn og Facebook, og at særligt en KA+4 dimittend fra kandidatforeningen har været god til at aktivere sit netværk. Tabel 2 viser en overblik over fakta om respondenterne fordelt på dimittendstatus. Tabel 2. Fakta om respondenterne fordelt på dimittendstatus BA + 1 (n=19) KA+1 (n=34) KA+4 (n=26) Andel kvinder 100% 97% 92% Andel udenlandske statsborgere 0% 3% 4% Gennemsnitsalder ved dimission Gennemsnitsalder ved studiestart Gennemførselstid (gennemsnit) 24 år (min=22/max=26) 21 år (min=19/max=23) 2,9 år (min=2,8/max=3,8) 28 år (min=25/max=34) 25 år (min=22/max=30) 3,0 år (min=1,8/max=4,8) 29 år (min=26/max=37) Andel kvote 2 ved BA-optag 16% n/a n/a Antal år fra adgangsgivende eksamen til 1,7 år n/a n/a studiestart (gennemsnit) (min=0/max=3) Andel BA-uddannelsen søgt med førsteprioritet 95% n/a n/a Anm.: n/a angiver, at data ikke er tilgængelige som baggrundsoplysninger dimittendundersøgelsesdatabasen i SurveyXact. Dimittender, der har besvaret dimittendundersøgelsen er repræsentative for de, der er inviterede til undersøgelsen på gennemsnitsalder ved både studiestart og dimission samt gennemførselstid. Der ses en mindre underrepræsentativitet af dimittender med udenlandsk statsborgerskab for grupperne kandidat+1 og kandidat +4 (3 og 2 procentpoint). Ligeledes er mænd underrepræsenteret i alle grupper med 2-5 procentpoint. Af ressourcemæssige hensyn er det ikke undersøgt, om dimittendernes køn eller statsborgerskab påvirker deres svar, og data fremstillet i denne rapport er derfor ikke korrigeret for de nævnte skævheder. Der er desuden ingen eller kun 1-2 svar fra de underrepræsenterede grupper, hvilket besværliggør en korrigering via vægtning. Læs mere om datagrundlag og repræsentativitet i det afsluttende kapitel 4: Metode og datagrundlag. Læsevejledning Rapporten er opdelt i to dele: den første omhandler alene kandidatdimittender og deres vurderinger af kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab, den andel del omhandler bachelorer fra Folkesundhedsvidenskab og deres vurdering af bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af rapportens hovedkonklusioner, Kapitel 3 beskriver resultaterne opdelt i de to dele, kapitel 4 beskriver metode og datagrundlag og Kapitel 5 indeholder bilag. Indholdet i resultatkapitlet uddybes nedenfor: n/a n/a 5

6 Kapitel 1. Indledning Kapitel 3 Resultater: Resultatdel 1. Kandidatdimittendundersøgelse I kandidatdelen af dimittendrapporten fokuseres, hvor det er muligt via det indsamlede data, på eventuelle udviklinger i kandidatdimittendernes vurderinger og situationer 1 år efter afsluttet kandidatuddannelse (kandidat+1) og 4 år efter afsluttet kandidatuddannelse (kandidat+4). I Kapitel 3.1 redegøres for kandidatdimittendernes nuværende beskæftigelsessituation, herunder ledighed og fakta om dimittendernes nuværende job. Heri ses også på overgangen til ph.d.-uddannelse. I Kapitel 3.2 ser vi på kandidatdimittendernes vej til job, hvor hurtigt de kommer i job og hvilken betydning studiejob, praktik, udlandsophold og studenterpolitisk arbejde o.l. har haft for dimittendernes beskæftigelse. Kapitel 3.3 præsenterer kandidatdimittendernes vurdering af sammenhæng mellem kandidatuddannelsen og arbejdsmarkedet. Herunder om dimittenderne mener at uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarkedet, og i hvilken grad dimittenderne vurderer, at de mestrer forskellige typer af kompetencer, samt om disse kompetencer opleves som relevante på arbejdsmarkedet. Kapitel 3.4 viser dimittendernes retrospektive vurdering af kandidatuddannelsen, bl.a. den faglige progression på uddannelsen, undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlaget, arbejdsbelastningen, undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, muligheder for udlandsophold og praktik uden studieforlængelse m.fl. Kapitel 3.5 ser kort på, hvordan kandidatdimittenderne har tilegnet sig nye kompetencer efter dimission, herunder efter- og videreuddannelse. Resultatdel 2: Bachelordimittendundersøgelse Kapitel 3.6 redegør for bachelorernes uddannelses- og beskæftigelsessituation 1 år efter dimission. Kapitel 3.7 præsenterer bachelordimittendernes retrospektive vurdering af bacheloruddannelsen, bl.a. den faglige progression på uddannelse, undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlaget, arbejdsbelastningen, undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, muligheder for udlandsophold og praktik uden studieforlængelse m.fl. Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger Antallet af respondenter på de enkelte spørgsmål afrapporteret i denne rapport varierer, hvilket skyldes flere forhold. For det første har ikke alle respondenter fået vist alle spørgsmål, og i anmærkningerne til rapportens tabeller er anvist hvilke respondentgrupper, der har/ikke har fået vist spørgsmålet. Antallet af respondenter varierer også som følge af at delvist gennemførte besvarelser er medtaget i analyserne i denne rapport. Derudover har der kun været svartvang på udvalgte nøglespørgsmål i spørgeskemaet, og respondenter, der har gennemført spørgeskemaet, kan have sprunget spørgsmål over undervejs. I figurer i denne rapport angives antallet af respondenter ved tallet til højre for stakkede søjler, mens dataetiketterne i hver søjlestak viser procentandelen. 6

7 Kapitel 1. Indledning For at opretholde respondenternes anonymitet har Københavns Universitet besluttet, at der skal være minimum 3 svar fra en respondentgruppe (fx kandidat +1 år) før data fra udvalgte spørgsmål må offentliggøres. Kun to af disse spørgsmål indgår i SUNDs koncept for afrapportering af dimittendundersøgelser. Det drejer sig om følgende spørgsmål til ledige dimittender: Q1.32 Har du efter endt uddannelse haft et eller flere job og Q1.36 Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?. I dimittendrapporten for Folkesundhedsvidenskab vises ingen resultater fra disse to spørgsmål, da der alene er svar fra én respondent. I tabel- og figuroverskrifter indgår spørgsmålsnummeret (markeret med fx Q1.0) for det formidlede data. Ved hjælp af spørgsmålsnumrene kan man slå spørgsmålsformuleringer, svarkategorier og betingelser op i spørgeskemaet. Spørgeskemaet kan tilgås via dette link. I kandidatdelen af denne rapport ses en række sammenligninger af svarene fra kandidat+1 og kandidat+4 gruppen. Der er af ressourcemæssige hensyn ikke gennemført statistiske test for at undersøge hvorvidt evt. forskelle i procentandele er statistisk signifikante. Hvor forskelle trækkes frem, beror disse alene på observation af procentandele. 7

8 Kapitel 2. Sammenfatning 2. Sammenfatning I dette kapitel gennemgås hovedresultaterne af dimittendundersøgelsen. Sammenfatningen følger todelingen af rapporten og er opdelt i en selvstændig sammenfatning omkring kandidatuddannelsen og en tilsvarende sammenfatning vedrørende bacheloruddannelsen. Den samlede svarprocent på dimittendundersøgelsen i folkesundhedsvidenskab er 60 %, hvilket indebærer at konklusionerne i denne sammenfatning bygger på data fra lidt ca. halvdelen af de inviterede bachelor- og kandidatdimittenderne i de udvalgte populationer (bemærk, at der ved en fejl ikke har været tale om totalundersøgelser). Del 1: Resultater fra kandidatdimittender Dimittenderne er hurtigt i job inden for uddannelsens traditionelle fagområder Beskæftigelsen for kandidatdimittenderne i undersøgelsen er høj: 91 % af kandidat+1 og 96% af kandidat+4 dimittenderne er i beskæftigelse. Af disse er forholdsvis mange projektansatte eller ansatte i en anden form for tidsbegrænset stilling. Dette er tilfældet for henholdsvis 40% og 42% af kandidat+1 og kandidat+4 dimittenderne. Undersøgelsens resultater peger på, at en stor del af disse er ph.d.-studerende. Dette er ikke overraskende. Dimittenderne kommer relativ hurtigt i job. 29 % af kandidaterne havde sikret sig et job før de var færdige med kandidatuddannelsen og yderligere 61 % var i beskæftigelse indenfor seks måneder efter dimission. Da dimittenderne begynder at søge job forholdsvis tæt på afslutningen af uddannelsen eller efter afsluttet specialeeksamen, er disse tal ganske positive. Dimittenderne finder i høj grad beskæftigelse inden for uddannelsens traditionelle fagområder. 94 % af kandidat+1 og 72 % af kandidat+4 dimittenderne vurderer, at deres nuværende job ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområder eller i direkte forlængelse af deres speciale. Som tidlige nævnt er forholdsvis mange ph.d.-studerende, men stillinger som akademisk medarbejder, konsulentstillinger og projektlederstillinger er også godt repræsenteret. Hovedparten af dimittenderne er ansat indenfor kommuner, regioner, universiteter og andre forskningsinstitutioner. Høj overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelsen Undersøgelsens resultater viser, at mange dimittender fra kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab fortsætter som ph.d.-studerende. Det præcise antal kan desværre ikke opgøres, men dimittendernes angivelse af stillingsbetegnelse viser en tydelig tendens til høj overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelsen. Denne tendens forstærkes yderligere af det faktum at hele 47% af kandidat+1-dimittenderne og 44% af kandidat+4-dimittenderne har fundet beskæftigelse indenfor branchen forskning og udvikling. Dimittendernes nuværende job lever op til deres karriereforventninger 39 % af kandidatdimittenderne i undersøgelsen svarer, at deres nuværende job i høj grad lever op til de karriereforventninger, de havde under uddannelsen, og 43 % svarer, at jobbet i nogen grad møder deres forventninger. Kun to dimittender (svarende til 7 %) oplever slet ikke at det nuværende job lever op til karriereforventningerne. Studiejob og praktik spiller en væsentlig rolle for dimittenderne og deres jobsituation Udover de traditionelle måder at finde job på, herunder anvendelsen af jobportaler, finder en del kandidater fra folkesundhedsvidenskabsuddannelsen job gennem mere uformelle netværk 8

9 Kapitel 1. Indledning som kontakter opnået gennem uddannelsen eller gennem studiejob og praktik. Hele 28% af kandidat+1-dimittenderne og 16% af kandidat+4-dimitttenderne angiver f.eks. at have fundet job gennem kontakter på uddannelsen, mens henholdsvis 14% af kandidat+1 og 16% af kandidat+4-dimittenderne angiver at have fundet job gennem studiejobbet. Praktik og det erhvervsorienterede projektforløb ser også ud til at spille en rolle for beskæftigelsen. Studienævnet har tidligere besluttet at udvide muligheden for praktikophold til at kunne strække sig over et helt semester (30 ECTS) i stedet for som før kun en del af semesteret (op til 20 ECTS), og dette vil formentlig styrke de nyuddannedes jobmuligheder hvis denne tendens fortsætter, da det fremmer muligheden for at integrere praktikophold som en del af studiet. Ikke mindst i lyset af studiefremdriftsreformen kan dette vise sig at udgøre en væsentlig ændring. Uddannelsen har generelt rustet dimittender godt til arbejdsmarkedet, men mere samarbejde til erhvervslivet vil, ifølge dimittenderne, ruste dem endnu bedre Henholdsvis 59% af kandidat+1 og 62% af kandidat +4-dimittenderne svarer, at kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab i høj grad har rustet dem godt til arbejdsmarkedet, mens henholdsvis 41% og 35% af de samme grupper angiver, at uddannelsen i nogen grad har rustet dem godt til arbejdsmarkedet. Blot en enkelt dimittend svarer, at uddannelsen kun i mindre grad har rustet vedkommende til arbejdsmarkedet. Dimittenderne peger dog på tre forhold, der vil kunne ruste de fremtidige folkesundhedsvidenskabsstuderende endnu bedre til arbejdsmarkedet: 1. Mere/bedre muligheder for praktik, projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med virksomheder og organisationer 2. Øget grad af opgaveløsning i samarbejde med virksomheder / organisationer 3. Flere valgfag, der retter sig direkte mod virksomhederne. Uddannelsen har gode erfaringer med at udbyde enkelte kurser, f.eks. valgfagskurser, i samarbejde med uddannelsens aftagere, og på samme måde kan der måske udbydes andre valgfag, der i øget grad vil ruste dimittenderne til deres kommende arbejdsliv. Ligeledes vil den tidligere omtalte ændring af rammerne for at indtænke praktik som en del af uddannelsen formentlig også kunne ændre på denne oplevelse. Samspil mellem de på uddannelsen tilegnede kompetencer og kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet Kandidatdimittenderne har vurderet 16 kompetencer i forhold til i hvilken grad de har tilegnet sig disse på uddannelsen og om de bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet. Generelt ses en god overensstemmelse mellem dimittendernes selvvurdering af de på studiet tilegnede kompetencer og deres oplevelse af hvad der efterspørges på arbejdsmarkedet. En række kompetencer har både en høj vurdering af relevans og tilegnelse blandt begge dimittendgrupper. Disse er: - Evnen til at arbejde selvstændigt - Evnen til at formidle skriftligt - Evnen til at analysere og opstille løsningsmodeller - Evne til at arbejde projektorienteret - Evnen til at arbejde på tværs af faggrupper 9

10 Kapitel 1. Indledning Andre kompetencer vurderes af kandidat+1-dimittenderne markant højere på relevans end på tilegnelse. Dette er: - Evnen til at formidle mundtligt - Evnen til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer - IT-færdigheder - Evnen til at arbejde kreativt og innovativt - Fremmedsprogsfærdigheder - Generel forretningsforståelse - Praktisk eksperimentelt arbejde Kandidat+4-dimittenderne har 5 af ovenstående kompetencer med i vurdering af kompetencer, hvor graden af relevant vurderes højere end graden af tilegnelse. Der er dog ikke på samme vis diskrepans mellem fremmedsprogsfærdigheder samt kompetencer ud i praktisk eksperimentelt arbejde for denne gruppe af dimittender. Af fritekst-kommentarerne kan det ses, at det i forbindelse med IT-færdigheder især er udbuddet af statistik-programmer på uddannelsen, der vurderes som problematisk. Her efterspørges det at SAS udbydes i stedet for SPSS. Dette udbyde på nuværende tidspunkt udelukkende som et valgfagskursus. De kompetencer, som kandidat+1-dimittenderne i højere grad oplever at have tilegnet sig end hvad der efterspørges på arbejdsmarkedet, er: - Metodisk viden indenfor fagområdet - Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger - Evne til at tilegne sig ny viden - Teoretisk viden indenfor fagområdet Her er kandidat+4-dimittenderne primært enige. De oplever dog i højere grad at have behov for evnen til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger, hvilket kan forklares med udvikling i stillingsindhold alt afhængig af anciennitet i ansættelsen. Positiv vurdering af den faglige progression på uddannelsen Lidt over halvdelen af dimittenderne (55 %) oplever, at der i høj grad er faglig progression på kandidatuddannelsen. Dimittenderne er dog på ingen måde utilfredse med det faglige niveau på uddannelsen, idet samtlige dimittender mener at undervisningen på uddannelsen i høj grad eller nogen grad er tilrettelagt på passende niveau i forhold til adgangsgrundlag. Mere end halvdelen (60%) af dimittenderne finder i høj grad, at alle kandidatuddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbytte. Blandt de dimittender, der ikke oplevede den fornødne faglige progression eller at uddannelsens elementer ikke i tilstrækkelig grad bidrager til det samlede læringsudbytte, peger flere på det faglige niveau på nogle af valgfagene er for lavt. Dimittenderne ønsker generelt en mere jævnt fordelt arbejdsbelastning henover de enkelte semestre og særligt første kandidatsemester fremhæves som værende for arbejdstungt Der er forholdsvis mange dimittender, der mener at arbejdsbelastningen på kandidatuddannelsen har været ujævnt fordelt over tid. Kun 17 % af dimittenderne angiver således at have oplevet en jævn fordeling. Det er især 1. semester på kandidatuddannelsen, der står for skud, og adskillige respondenter har kommenteret at det at have samtlige 10

11 Kapitel 1. Indledning obligatoriske metodefag samlet på ét semester er meget hårdt. Dette er en problematik, der allerede er blevet taget hånd om af studienævnet, og semesteret er således blevet omstruktureret, ligesom der også er sket en revurdering af ECTS-vægtningen af kurserne på hele uddannelsen for at sikre en mere jævn arbejdsfordeling. Dimittenderne finder det svært at gennemføre virksomhedssamarbejde og at tage på udlandsophold uden studieforlængelse Henholdsvis 22 % af KA+1-dimittenderne og 21 % af KA+4-dimittenderne mener slet ikke at kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab er tilrettelagt, så de kan tage samarbejde med virksomheder eller gennemføre et udenlandsophold uden studieforlængelse. Der er bedre muligheder for henholdsvis specialisering, praktikophold og vejledning fra underviser, og ingen finder det problematisk at tage valgfag uden studietidsforlængelse. Da store dele af kandidatuddannelsen er bygget op om muligheden for at tage valgfrie forløb, er det sidste ikke en overraskelse. Studienævnet er dog meget opmærksomt på at de studerende også skal have mulighed for virksomhedssamarbejde og udenlandsophold, og der blev i foråret 2015 således ændret procedure således at der sker en forhåndmeritering af udenlandsophold, så ingen studerende bruger tid på sådanne ophold uden at det kan indgå i uddannelsen. Også vejledningsindsatsen i forbindelse med udenlandsophold har fået øget opmærksomhed, herunder muligheden for at kombinere udenlandsophold med et praktikophold i f.eks. en international organisation. Undervisernes faglige niveau vurderes højt, men nogle underviseres pædagogiske kompetencer ønskes forbedret Dimittenderne har også vurderet undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Der ses dog en positiv vurdering af undervisernes faglige kompetencer, men en mere blandet vurdering af de pædagogiske. Mens samtlige dimittender mener at underviserne har de tilstrækkelige faglige kompetencer (defineret som i høj gad eller i nogen grad ), er det kun 77 % der mener at underviserne i høj grad havde de tilstrækkelig pædagogiske kompetencer. Dette er dog et relativt højt talt sammenlignet med andre uddannelser på KU-SUND. Del 2: Resultater fra bachelordimittender Størstedelen af bachelorerne fra folkesundhedsvidenskab fortsætter på an kandidatuddannelsen på Københavns Universitet 84 % af bachelordimittender i undersøgelsen, der har været færdige i et år, er i gang med en fuldtidsuddannelse. De er stort set alle i gang med en kandidatuddannelse på Københavns Universitet. Én dimittend er i gang med en professionsbachelor og en anden dimittend er indskrevet på en masteruddannelse. 5 % af bachelordimittenderne (svarende til én dimittend) er i job et år efter dimission. Undervisningen på bacheloruddannelsen opleves som værende tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlag Størstedelen (89 %) af bachelordimittenderne mener, at undervisningen på bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab i høj eller nogen grad er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag. 11

12 Kapitel 1. Indledning Positiv vurdering af den faglige progression på bacheloruddannelsen Over halvdelen af bachelordimittenderne (63%) oplever i høj grad at der er faglig progression på bacheloruddannelsen, og 84 % af dimittenderne mener også at alle uddannelsens elementer i høj grad bidrager til det samlede mål for læringsudbytte. Dimittenderne ønsker en mere jævnt fordelt arbejdsbelastning over semestre Mens uddannelsens niveau vurderes meget positivt, fremkommer en mere kritisk vurdering af fordeling af arbejdsbelastningen på bacheloruddannelsen, både i forhold til enkelte fag og i forhold til arbejdsbelastningen over semesteret. Særligt kurset i humanbiologi og sygdomslære er af dimittenderne blevet vurderes som værende for arbejdstungt. Dette er et kursus, som kursusansvarlig og studienævn har justeret på baggrund af tilbagemeldingerne fra de studerende, således at det nu afvikles som to separate kurser med to eksamener. Bachelordimittenderne finder det svært at tage udlandsophold og specialisering uden studieforlængelse Dimittenders vurdering af hvorvidt bacheloruddannelsen er tilrettelagt på en måde, så man som studerende har mulighed for uden studietidsforlængelse at tage udenlandsophold, specialisering, valgfag, faglig vejledning fra undervisning og ikke-obligatorisk praktik/virksomhedssamarbejde viser, at dimittenderne finder det svært at prioritere især udlandsophold og specialisering. 37 % af dimittenderne mener slet ikke at det har været muligt at integrere et udlandsophold i bacheloruddannelsen, ligesom 29 % mener at det ikke har været muligt at tage en specialisering. Undervisernes faglige niveau vurderes højt, men nogle underviseres pædagogiske kompetencer ønskes forbedret Bachelordimittendernes vurdering af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer er i tråd med kandidatdimittendernes, idet der er en langt mere positiv vurdering af undervisernes faglige kompetencer end af de pædagogiske. Hele 90 % af bachelordimittenderne mener i høj grad at underviserne har de tilstrækkelige faglige kompetencer, mens ingen af dimittenderne mente at underviserne i høj grad havde tilstrækkelige pædagogiske kompetencer. 73 % vurderede dem dog i nogen grad som værende tilstrækkeligt, mens 26 % i mindre grad fandt dem tilstrækkeligt. Af de åbne kommentarer ses dog, at dimittenderne har fundet det problematisk at vurdere alle undervisere over én kam, og det lidt uklare svar skal formentlig fortolkes i denne optik. 12

13 Kapitel 3. Resultater (Kandidatundersøgelse) 3. Resultater - Del 1. Kandidatdimittendundersøgelse 3.1 Kandidatdimittendernes beskæftigelse Dette kapitel ser på kandidatdimittendernes beskæftigelse efter dimission. Kapitlet opdeler kandidater i de, der har været færdig på folkesundhedsvidenskab i henholdsvis 1 og 4 år (benævnt kandidat+1 og kandidat+4) for at undersøge, om der er forskel på deres beskæftigelse. Dimittendernes nuværende jobsituation Blandt kandidater der har afsluttet deres kandidatuddannelse for 1 år siden, er 91 % af respondenterne i arbejde. Blandt kandidater der har afsluttet deres kandidatuddannelse for 4 år siden er tallet 96 % (se tabel 3). Tabel 3. Hvad er din nuværende jobsituation (Q1.1.). Fordelt på KA+1 og KA+4 KA+1 (n=34) KA+4 (n=26) Jeg er i arbejde (herunder orlov, på barsel, job med løntilskud, deltidsansættelse o.l.) 91% (31) 96% (25) Jeg er selvstændig (herunder freelance) 0% (0) 0% (0) Jeg er ledig (herunder barsel uden at være ansat) 6% (2) 4% (1) Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse 3% (1) 0% (0) Andet 0% (0) 0% (0) Dimittenderne har også angivet deres nuværende stillingsbetegnelse og arbejdssted, en liste over disse fordelt på kandidat+1 og kandidat+4 kan ses af Bilag A for de dimittender, der har givet deres samtykke til offentliggørelse. Overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelse Ph.d.-studerende kan både være placeret i kategorierne Jeg er i arbejde og Fuldtidsuddannelse i tabel 3. Spørgeskemaet i pilotfasen har været sat op sådan, at det kun er dimittender, der svarer, at de er i gang med en fuldtidsuddannelse, der får spørgsmålene om ph.d. Blandt respondenterne i dimittendundersøgelsen er der på baggrund af spørgsmål 1.38 Hvilken uddannelsen er du indskrevet på? kun 1 ph.d.-studerende blandt kandidat+1 dimittenderne og ingen ph.d.-studerende blandt kandidat+4 dimittenderne (Tabel ikke vist). At der blandt respondenterne kun skulle være 1 ph.d.-studerende virker for forfatterne af denne rapport som et urealistisk lavt antal. Ser vi på dimittendernes svar i det åbne spørgsmål om stillingsbetegnelse (Q1.5), så er der 6 ph.d.-studerende blandt de 34 kandidat+1 respondenter (svarende til 18% af kandidat+1 respondenterne) og 8 ph.d.-studerende blandt de 26 kandidat+4 respondenter (svarende til 31 % af respondenterne) 1. Det samlede antal ph.d. studerende er derfor markant højere end den ene dimittend, der har angivet, at vedkommende er ph.d.-studerende. Da de øvrige ph.d.-spørgsmål er betinget af, at respondenterne har kategoriseret sig selv som værende i gang med en fuldtidsuddannelse 2, er resultaterne for disse spørgsmål ikke valide. 1 Disse tal stammer fra listen over alle dimittender, der har indtastet stillingsbetegnelse. Af bilag A ses en liste over stillingsbetegnelse og arbejdssted fordelt på kandidat+1, kandidat+4 og bachelorer, denne liste indeholder kun stillingsbetegnelser for de respondenterne, der har givet samtykke til offentliggørelse. Derfor kan der være færre ph.d.-studerende i Bilag A, end det antal der er præsenteret i dette afsnit. 2 Dette vil blive korrigeret i spørgeskemaet til kommende undersøgelser. 13

14 Kapitel 3. Resultater (Kandidatuddannelsen) Fakta om dimittendernes nuværende job Ser vi først på dimittendernes ansættelsesforhold (tabel 4), så er 40 % af kandidat +1 år og 42 % af kandidat +4 år dimittenderne fastansat, mens 43 % af kandidat +1 og 46 % af kandidat +4 år dimittenderne er projektansatte eller ansatte i en anden form for tidsbegrænset stilling. Den høje andel af projektansættelser kan til dels forklares af ph.d.-studerende, der i kraft af de har svaret at de er i arbejde, har fået spørgsmålet om ansættelsesforhold. Blandt kandidat+1 dimittenderne er det 4 af de 13 respondenter, der svarer at de er ansat i projektansættelse eller tidsbegrænset ansættelse, mens det blandt kandidat+4 dimittenderne er 8 af de 11 respondenter i denne ansættelsesform, der er ph.d.-studerende. Renses data for ph.d.- studerende, så er det 38 % af kandidat+1 og 19 % af kandidat+4 respondenterne, der er ansat i projektansættelser og tidsbegrænsede ansættelser (tabel ikke vist). Tabel 4. Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? (Q1.3) Fordelt på KA+1 og KA+4. KA+1 (n=30) KA+4 (n=24) Fastansat 40% (12) 42% (10) Projektansat/tidsbegrænset ansat 43% (13) 46% (11) Ansat i vikariat 13% (4) 13% (3) Ansat med løntilskud 3% (1) 0% (0) Praktikansat 0% (0) 0% (0) Anm.: Spørgsmålet kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Tabel 5 viser en oversigt over dimittendernes mobilitet i forbindelse med ansættelse. Flest kandidatdimittender (76 % blandt både kandidat+1 og kandidat+4) arbejder p.t. på arbejdspladser i Region Hovedstaden. Der ses ikke væsentlige forskelle mellem kandidater, der har været færdige i 1 og 4 år. Men der ses, at der for begge kandidatdimittendgrupper er en relativt lav grad af mobilitet i forhold til job. Det kan skyldes, ar der er folkesundhedsvidenskabsuddannelser flere andre steder i landet, og at dimittender fra folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet primært ansættes i hovedstadsområdet, da det bl.a. også er der, de fleste vil havde deres netværk fra praktik og/eller studiejob. Tabel 5. Hvor ligger din arbejdsplads (Q1.10). Fordelt på KA+1 og KA+4 KA+1 (n=29) KA+4 (n=25) Region Hovedstaden 76% (22) 76% (19) Region Sjælland 10% (3) 8% (2) Region Syddanmark 3% (1) 4% (1) Region Midtjylland 0% (0) 4% (1) Region Nordjylland 0% (0) 0% (0) Hele Danmark 3% (1) 4% (1) Norden (inkl. Færøerne og Grønland) 3% (1) 0% (0) Europa (ikke Norden) 0% (0) 0% (0) Nordamerika 0% (0) 0% (0) Sydamerika 0% (0) 0% (0) Asien 0% (0) 0% (0) Afrika 3% (1) 4% (1) Australien/Oceanien 0% (0) 0% (0) Anm.: Spørgsmålet kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. 14

15 Kapitel 3. Resultater (Kandidatuddannelsen) Ser vi på hvilken sektor dimittender fra kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab opnår ansættelse i (tabel 6, nedenfor), så er der for kandidat+1 dimittender en jævn fordeling mellem stat, region, kommuner og ikke-statslige organisationer. Samme tendens ses blandt kandidat+4 dimittender, men andelen af kandidat+4 dimittender, der arbejde i kommuner, er lavere end for kandidat+1 dimittender. Få dimittender fra folkesundhedsvidenskab er ansat i det private. Tabel 6. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads?(q1.8) Fordelt på KA+1 og KA+4. KA+1 (n=30) KA+4 (n=25) Privat 0% (0) 8% (2) Stat 30% (9) 36% (9) Region 27% (8) 20% (5) Kommune 27% (8) 12% (3) Ikke-statslig organisation/interesseorganisation 17% (5) 24% (6) Anm.: Spørgsmålet kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Da ca. en tredjedel af dimittenderne er ansat i staten, fx på universiteter, og % af respondenterne er ansat i interesseorganisationer som fx Kræftens Bekæmpelse, er det ikke overraskende, at 47 % af kandidat+1 og 44% af kandidat+4 dimittenderne er beskæftiget inden for forskning og udvikling (se tabel 7). Tabel 7. Hvilken underbranche tilhører din arbejdsplads? (Q1.9.a) Fordelt på KA+1 og KA+4. KA+1 (n=30) KA+4 (n=25) Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 0% (0) 0% (0) Medicinalindustri 0% (0) 8% (2) Forskning og udvikling 47% (14) 44% (11) Vandforsyning og renovation 0% (0) 0% (0) Forebyggelsesarbejde i regi af den kommunale forvaltning 27% (8) 12% (3) Undervisning på videregående uddannelser 0% (0) 4% (1) Sociale aktiviteter indenfor sundhedsvæsen 7% (2) 4% (1) Organisationer og foreninger i Danmark og i udlandet 10% (3) 16% (4) Andet 10% (3) 12% (3) Anm.: Spørgsmålet kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende og KA+1 dimittender i klinisk basisuddannelse har ikke fået stillet spørgsmålet. Tabel 8 (nedenfor) viser, at dimittender primært er ansat inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori, det gælder for 93 % af kandidat+1 og 76 % af kandidat+4 dimittenderne. 16 % af kandidat+4 dimittenderne (svarende til 4 dimittender) er dog ikke ansat inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori. Tabel 8. Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori? (Q1.14) Fordelt på KA+1 og KA+4. KA+1 (n=29) KA+4 (n=25) Ja 93% (27) 76% (19) Nej 3% (1) 16% (4) Ved ikke 3% (1) 8% (2) Anm.: Spørgsmålet kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Tabel 9 (næste side) viser gennem hvilke kanaler, kandidatdimittenderne fandt deres nuværende job. Her ses, at jobportaler er en af de kanaler, hvorfra flest dimittender har fundet deres nuværende job; 28 % af kandidat+1 og 36 % kandidat+4 fandt deres nuværende job via en jobportal. Blandt kandidat+1 dimittender er det ligeledes 28 %, der fandt deres nuværende job gennem kontakter på uddannelsen. Uopfordrede henvendelser til arbejdsgiveren samt studiejob er også kanaler, som både dimittender i kandidat+1 og kandidat+4 gruppen har fundet deres nuværende job igennem (14-16 %). Fire kandidat+1 og fire kandidat+4 15

16 Kapitel 3. Resultater (Kandidatuddannelsen) dimittenderne angiver anden -kanal. I de åbne svar omkring andre jobsøgningskanaler svarer dimittenderne forrige job og um.dk som andre kanaler, hvorigennem de har fundet deres nuværende job. Generelt ses der ikke se store forskelle i hvilke kanaler kandidat+1 og kandidat+4 dimittender har fundet deres nuværende job igennem, men andelen af dimittender, der fandt nuværende job via praktik, projektorienteret forløb og projektarbejde og gennem kontakter på uddannelsen er større blandt dimittender, der har afsluttet deres kandidatuddannelse for 1 år siden (11 %) end blandt de, der har været færdiguddannede i 4 år (4 %). Da andelen af dimittender, der kun har haft et job efter dimission er større blandt kandidat+1 end kandidat+4 dimittender (36 % for kandidat+1 mod 12 % for kandidat+4 (tabel ikke vist)) er dette måske ikke så overraskende, da de nævnte kanaler måske i højere grad kan aktiveres, når der er kort tid mellem uddannelse/praktik og nuværende job. Tabel 9. Hvordan fandt du dit nuværende job? Sæt gerne flere krydser(q1.19). Fordelt på KA+1 og KA+4 KA+1 (n=29) KA+4 (n=25) Fagblad 0% (0) 0% (0) Dagblad 0% (0) 0% (0) Jobportal 28% (8) 36% (9) LinkedIn, Facebook etc. 0% (0) 0% (0) Gennem studiejob 14% (4) 16% (4) Gennem praktik, projektorienteret forløb og projektsamarbejde 10% (3) 4% (1) Rekrutterings- eller vikarbureau 0% (0) 0% (0) Via uopfordret henvendelse fra arbejdsgiveren 10% (3) 4% (1) Via uopfordret henvendelse til arbejdsgiveren 14% (4) 16% (4) Via a-kasse 0% (0) 0% (0) Via Jobcenter 0% (0) 0% (0) Via aktivering (jobtræning, praktik, o.lign.) 7% (2) 4% (1) Gennem kontakter på uddannelsen 28% (8) 16% (4) Gennem personlige kontakter uden for uddannelsen 7% (2)% 12% (3) Via karriere-/jobmesse o.lign 0% (0) 0% (0) Andet, angiv venligst hvad 14% (4) 16% (4) Anm.: Spørgsmålet kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Dimittendernes nuværende job lever i høj eller nogen grad op til deres karriereforventninger Færdiguddannede kandidater, der har afsluttet deres kandidat i folkesundhedsvidenskab for 1 år siden, er også blevet bedt om at vurdere, om deres nuværende beskæftigelse lever op til de karriereforventninger, de havde under uddannelsen. Til dette svarer 39 %, at deres nuværende job i høj grad lever op til deres karriereforventninger og 43 %, at nuværende job i nogen grad lever op til deres forventninger. Kun 2 dimittender (svarende til 7 %) svarer, at deres nuværende job ikke lever op til karriereforventningerne (se tabel 10 nedenfor). Tabel 10. Lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under uddannelsen? (Q3.15.) KA+1 (n=28) Jeg havde ingen forventninger 4% (1) Slet ikke 7% (2) I mindre grad 7% (2) I nogen grad 43% (12) I høj grad 39% (11) Anm.: Spørgsmålet er stillet til KA+1 dimittender, der er i arbejde (herunder orlov, på barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser og lignende), selvstændige, ledige og ph.d.-studerende. 16

17 Kapitel 3. Resultater (Kandidatuddannelsen) 3.2 Kandidatdimittendernes vej til job Mens det forrige kapitel (kapitel 3.1) omhandlede dimittendernes nuværende job, ser vi i dette kapitel på kandidatdimittendernes første job, herunder hvor lang tid der gik før de kom i job, hvornår de begyndte deres aktive jobsøgning og hvilke faktorer, der er afgørende for at man som nyuddannet får første job. Dimittendernes første job For alene 3 dimittender i undersøgelsen (svarende til 10 %) gik der mere end 6 måneder før de fik deres første job efter dimission. 29 % fik job før, de at var færdige med uddannelse, 32 % var i job inden for 3 måneder efter dimission, og 29% havde fået første job 4-6 måneder efter dimission (se tabel 11). At kun 29 % havde job for dimission er dog ikke overraskende, når man ser på, hvornår dimittenderne begyndte deres aktive jobsøgning (tabel 12). Knap halvdelen (45%) af dimittenderne påbegyndte først deres aktive jobsøgning efter de havde bestået specialet (se tabel 12 nedenfor). Det kan afspejle, at dimittenderne ikke er bekymret for at få job efter dimission og at de bruger tiden under specialet på at fokusere på dette. Tabel 11. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? (Q3.1) KA+1 (n=31) Jeg fik job før, jeg var færdig med uddannelsen 29% (9) 0-3 måneder 32% (10) 4-6 måneder 29% (9) 7-12 måneder 7% (2) Mere end 12 måneder 3% (1) Anm.: Spørgsmålet er stillet til KA+1 dimittender, der er i arbejde, selvstændige eller ph.d.-studerende, samt ledige, der efter endt uddannelse har haft et eller flere job efter endt uddannelse. Tabel 12. Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning? (Q3.2) KA+1 (n=29) Inden påbegyndelsen af dit speciale/afsluttende projekt eller eksamen 7% (2) Inden afleveringen af dit speciale/afsluttende projekt eller eksamen 38% (11)% Efter afleveringen af dit speciale/afsluttende projekt 10% (3) Efter at du bestod dit speciale/afsluttende projekt eller eksamen 45% (13) Anm.: Spørgsmålet er stillet til KA+1 dimittender, der er i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende eller ledige. Dimittenderne, der har været færdiguddannede i folkesundhedsvidenskab i 1 år og som er i arbejde er også blevet bedt om at vurdere, hvad de mener, var afgørende for, at de fik det første job efter dimission (figur 1, næste side). 17

18 Kapitel 3. Resultater (Kandidatuddannelsen) Figur 1 Hvad var afgørende for at du fik dit første job? (Q3.2) Anm.: Spørgsmålet er kun stilles til kandidat+1 dimittender, der enten er i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende samt ledige, der har haft et eller flere job efter dimission. De tre faktorer, som flest dimittender vurderet som afgørende for deres første ansættelse, er: - Akademiske kompetencer (97 %) - Fagspecifikke kompetencer (93 %) - Personlige kompetencer (93 %) Gode karakterer og det at skrive en god ansøgning var ifølge dimittenderne selv mindre afgørende for, at de fik første job. At jeg var villig til at flytte efter jobbet er ikke overraskende af lav betydning for folkesundhedsvidenskabsdimittendernes første job, for som vi så i tabel 5, så arbejder størstedelen af kandidat+1 dimittenderne i Region Hovedstaden og Region Sjælland, så de flyttede ikke efter jobbet. 18

19 Kapitel 3. Resultater (Kandidatuddannelsen) Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse I dette afsnit ser vi på, hvilken betydning henholdsvis studiejob, praktik, udlandsophold og studenterpolitisk arbejde har haft for dimittendernes beskæftigelse. Disse spørgsmål er alene stillet til kandidat+1 dimittender, og afsnittet omhandler derfor alene denne dimittendgruppe. Studiejobs betydning for beskæftigelse Tabel 13 viser, at knap 9 ud af 10 kandidat+1 dimittender har haft studiejob sideløbende med deres uddannelse, og at 28 % af alle kandidat+1 dimittender efterfølgende har fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor de havde et studiejob. Tabel 13. Studiejob sideløbende med uddannelse KA+1 (n=32) Har du haft studiejob sideløbende med din uddannelse? (Q3.3) 88% (28) Andel der efterfølgende har fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor 32% (9) du havde studiejob? (Q3.5) (beregnet som andel af dimittender med studiejob, n=28) Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du 28% (9) havde studiejob? (Q3.5) (beregnet som andel af dimittender, der har svaret på Q3.3., n=32) Anm.: Spørgsmål 3.3 og 3.5 er kun stillet til KA+1. Spørgsmål 3.5 er desuden kun stillet til dimittender, der har haft studiejob sideløbende med uddannelsen. Over halvdelen (82 %) af de dimittender, der har haft studiejob, svarer, at de valgte at have et studiejob for at forbedre deres jobmuligheder, og 92 % angiver, at de i høj eller nogen grad anså studiejob for at være relevant i forhold til deres fremtidige arbejdsliv. 93 % svarer, at de i høj eller nogen grad mener, de har fået kompetencer på deres studiejob, de ikke har fået på uddannelsen, men 89 % mener også, at de på studiejob fik mulighed for at bruge de kompetencer, de havde opnået på uddannelsen (se figur 2 nedenfor). Figur 2. Hvilken betydning havde dit eller dine studiejob? (Q3.4) Anm.: Spørgsmålene er kun stillet til KA+1 dimittender, der har haft studiejob under uddannelsen 19

20 Kapitel 3. Resultater (Kandidatuddannelsen) Praktikophold og projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationers betydning for beskæftigelse Blandt kandidat+1 dimittenderne i undersøgelsen har 72 % været i praktik, haft projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i løbet af uddannelsen, og 22 % af dimittenderne har efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor de var i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde (se tabel 14). Tabel 14. Praktikophold og projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationers i forbindelse med uddannelsen KA+1 (n=32) Andel der har været i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde 72% (23) med virksomheder/organisationer i løbet af uddannelsen (Q3.6) Andel der efterfølgende har fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor 30% (7) du var i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde (Q3.8) (beregnet som andel af dimittender, der har været i praktik, n=23) Har efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du var i 22% (7) praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde (Q3.8) (beregnet som andel af dimittender, der har svaret på Q3.6., n=32) Anm.: Spørgsmål 3.6 og 3.8 er kun stillet til KA+1. Spørgsmål 3.8 er desuden kun stillet til dimittender, der har været i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i løbet af uddannelsen Blandt de 23 respondenter, der har været i praktik mv., svarer knap 3 ud af 4 (72 %), at de valgte at samarbejde med en virksomhed/organisation for at forbedre deres jobmuligheder, mens 85 % svarer, at samarbejdet var relevant for deres fremtidige arbejdsliv. 86 % angiver, at samarbejdet med virksomheder/organisationer har givet dem kompetencer, som de ikke fik på deres uddannelse, men ligeledes angiver 85 %, at de har brugt kompetencer, de havde tilegnet sig på uddannelsen i forbindelse med deres praktikophold/projektsamarbejde. Langt størstedelen (84 %) svarer, at deres praktik eller samarbejde med virksomheder om projekter har betydet, at de var bedre til at sætte ord på deres kompetencer i den efterfølgende jobsøgning (se figur 3). Figur 3. Hvilken betydning havde dit samarbejde med en virksomhed/organisation? (Q3.7) Anm.: Spørgsmålene er kun stillet til KA+1 dimittender, der har været i praktik og/eller samarbejdet med en virksomhed/organisation. 20

21 Kapitel 3. Resultater (Kandidatuddannelsen) Udlandsopholds betydning for beskæftigelse Blandt respondenterne har 65 % fra gruppen kandidat +1 været på udlandsophold under uddannelsen, og 29 % vurderer, at udlandsopholdet har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation (se tabel 15 nedenfor). Bemærk, at spørgsmålet om udlandsopholds betydning nu går på, om dimittenderne mener at det har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation, og derimod ikke omhandler om de har fået job det sted, hvor de var på udlandsophold. Tabel 15. Udlandsophold i forbindelse med uddannelsen KA+1 (n=31) Andel der har været på udlandsophold under uddannelsen (Q3.9) 65% (20) Andel der vurderer, at deres udlandsophold efterfølgende har spillet en 45% (9) væsentlig rolle for deres jobsituation (Q3.11) Beregnet med n=20 Andel der vurderer, at deres udlandsophold efterfølgende har spillet en 29% (9) væsentlig rolle for deres jobsituation (beregnet med samlet n = 31) Anm.: Spørgsmål 3.9 og 3.11 er kun stillet til KA+1 dimittender. Q3.11 er desuden kun stillet til de KA+1 dimittender, der har været på udlandsophold. Dimittenderne mener også, at de har haft gavn af at tage på udlandsophold. 89 % af dimittenderne der har været på udlandsophold svarer, at de i høj eller nogen grad anvendte kompetencer, de havde tilegnet sig på uddannelsen på deres udlandsophold, og 80 % vurderer at de tilegnede sig kompetencer på udlandsopholdet, som de ikke havde fået på uddannelsen. Selvom 74 % svarer, at deres udlandsophold var relevante i forhold til deres fremtidige arbejdsliv, så er det kun 37 % der svarer, at de valgte udlandsopholdet for at forbedrede deres jobmuligheder (se figur 4). Figur 4. Hvilken betydning havde dit eller dine udlandsophold? (Q3.10) Anm.: Spørgsmålene er kun stillet til KA+1 dimittender, der har været på udlandsophold under uddannelsen. 21

22 Kapitel 3. Resultater (Kandidatuddannelsen) Studenterpolitik o.l. betydning for beskæftigelse Tabel 16 viser, at 36 % af respondenterne fra gruppen kandidat+1 har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen, og samlet set vurderer kun 3 %, at sådanne aktiviteter har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. Bemærk igen at spørgsmålet om betydningen af studenterpolitik o.l. omhandler hvorvidt dimittenderne mener at det har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation, og ikke hvorvidt de har fået job via studenterpolitisk aktivitet mv. Tabel 16. Studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på din uddannelse KA+1 (n=31) Har deltaget i studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på din uddannelse (Q3.12) 36% (11) Andel der vurderer, at deres aktivitet på uddannelsen efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation (Q3.14) 9% (1) Beregnet med n=11 Andel der vurderer, at deres aktivitet på uddannelsen efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation(q3.14) 3% (1) Beregnet med samlet n=31 Anm.: Spørgsmål 3.12 og 3.14 er kun stillet til ka+1 dimittender. Q3.14 er desuden kun stillet til de KA+1 dimittender, der har deltaget i studenterpolitik mv. Figur 5 viser også, at de frivillige aktiviteter generelt ikke har den store indflydelse på job. 37 % af dimittenderne valgte at lave frivillige aktiviteter for at forbedre deres jobmuligheder, men kun 11 % svarer, at deres frivillige aktiviteter var relevant i forhold til deres fremtidige arbejdsliv. 30 % af kandidatdimittenderne, der har udført frivilligt arbejde, mener i høj eller nogen grad at deres frivillige aktiviteter har givet dem kompetencer, som de ikke fik på uddannelsen, mens 37 % anvendte i høj eller nogen grad kompetencer, de havde tilegnet sig på studiet, i deres frivillige aktivitet. Figur 5. Hvilken betydning havde din frivillige aktivitet på uddannelsen? (Q3.13) Anm.: Spørgsmålene er kun stillet til de KA+1 dimittender, der har deltaget i studenterpolitik mv. 22