Befolkningsprognose for. Mariagerfjord Kommune

Transkript

1 Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune Egen befolkningsprognose suppleret med Danmarks Statistiks befolkningsprognose Udarbejdet d. 1. september 2009 af Plan og Udvikling

2 Indholdsfortegnelse 1 Læsevejledning og sammenfatning Forudsætninger Teknikken i Mariagerfjord Kommunes egen prognose Fremskrivningsområder i Mariagerfjord Kommune Det forventede boligbyggeri Teknikken i Danmarks Statistiks prognose Det forgangne år Udviklingen i boligbyggeriet i Udviklingen i folketallet i Finanskrisen Befolkningsprognosen Kommunen som helhed Antal 0 årige Antal 1-2 årige Antal 3-5 årige Antal 6-16 årige Antal årige Antal årige Antal årige Antal årige Antal årige Antal 80+ årige Delområder Afsluttende betragtninger...27 Side 2 Plan og Udvikling, d. 1. september 2009

3 1 Læsevejledning og sammenfatning Denne befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune er udarbejdet i sommeren Kapitel 2 indeholder forudsætningerne for at lave en befolkningsprognose. Her gennemgås både principperne for prognosen, og de særlige valg, som vi har truffet i Mariagerfjord Kommune. I kapitel 3 sammenholder vi den faktiske befolkningsudviklingen i 2008 med den prognose, vi i sommeren 2008 udarbejdede på baggrund af folketallet pr. 1. januar Hvilken udvikling forventede vi, og hvordan er det faktisk gået? Kapitel 4 indeholder befolkningsprognosen for Mariagerfjord Kommune som helhed og i de forskellige aldersgrupper. Kapitlet indeholder 3 typer af oplysninger: - Historiske oplysninger for perioden Pr. 1. januar 2009 var vi indbyggere i Mariagerfjord Kommune. - Mariagerfjord Kommunes egen prognose for perioden Vi forventer, at vi pr. 1. januar 2021 vil være indbyggere i kommunen. - Danmarks Statistiks prognose for Mariagerfjord Kommune for perioden Danmarks Statistik forventer, at vi pr. 1. januar 2021 vil være indbyggere i kommunen. Mariagerfjord Kommunes prognose og Danmarks Statistiks prognose kan sammenstilles således: Historiske tal: Egen prognose: Danmarks Statistik: Antal Fordeling Antal Fordeling Antal Fordeling år 456 1,1% 443 1,0% 447 1,0% 1-2 år 975 2,3% 927 2,1% 929 2,1% 3-5 år ,4% ,3% ,3% 6-16 år ,1% ,8% ,1% år ,4% ,8% ,9% år ,0% ,2% ,2% år ,9% ,5% ,2% år ,0% ,8% ,0% år ,5% ,0% ,7% 80+ år ,4% ,5% ,4% I alt ,0% ,0% ,0% Tabel 1: Oversigt over befolkningsprognoserne og deres resultater Mariagerfjord Kommunes egen prognose viser den befolkningsvækst, som vi kan gøre os håb om, hvis vi fører en aktiv boligbygge politik, - en vækst på indbyggere. Danmarks Statistiks prognose viser et bud på den udvikling, der kan komme, hvis vi ikke fører en aktiv boligbygge politik, - en vækst på ca indbyggere. Den ene prognose kan ikke siges at være mere rigtig end den anden, men de illustrerer til sammen det spillerum, indenfor hvilket Mariagerfjord Kommune selv kan påvirke udviklingen. Plan og Udvikling, d. 1. september 2009 Side 3

4 2 Forudsætninger 2.1 Teknikken i Mariagerfjord Kommunes egen prognose Mariagerfjord Kommunes egen befolkningsprognose beregnes i princippet ud fra 5 typer af oplysninger: Den eksisterende befolkning + Nye fødsler - Dødsfald + Tilflyttere - Fraflytninger = Fremtidig befolkning Den eksisterende befolkning er folketallene pr. 1. januar Nye fødsler beregnes ud fra antallet af kvinder i den fødedygtige alder, gange den forventede fødselshyppighed. Fødselshyppigheden kan beregnes ved at sammenholde antallet af kvinder i den (normalt) fødedygtige alder, med antallet af børn, som disse kvinder føder. De faktiske fødselshyppigheder i Mariagerfjord Kommune var i seksårsperioden : Alder Kvinder Børn Hyppighed Alder Kvinder Børn Hyppighed , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 Tabel 2: Oversigt over fødselshyppigheder i Mariagerfjord Kommune, Fødselshyppighederne er imidlertid ikke jævnt fordelt på de forskellige områder i kommune. Ud fra de faktiske fødselshyppigheder er det beregnet, at fødselshyppighederne i de forskellige områdety- Side 4 Plan og Udvikling, d. 1. september 2009

5 per er afveget fra landsgennemsnittet på følgende måde (idet landsgennemsnittet sættes til 1, ): Områdetype: Fødselsnivauer Centerområder 0, Etageboliger 0, Hobro By (parcelhusområder) 0, Oplandsbyer (parcelhusområder) 0, Landsbyer 1, Landområder 1, Sommerhusområder 1, Plejeboliger og institutioner 0, Tabel 3: Fødselsniveauer opgjort på områdetyper, hvor landsgennemsnittet sættes til 1, I befolkningsprognosen tages udgangspunkt i det forventede landsgennemsnit, ganget med disse områdevise afvigelser. Dødsfald beregnes ud fra aldersbestemte dødshyppigheder / forventet levealder. Vi forventer, at den gennemsnitlige levealder stiger en ganske lille smule i løbet af hele prognoseperioden. (Dødeligheden forventes at falde med 2,1 om året for mænd og 1,6 om året for kvinder.) Befolkningsprognosen tager højde for, at dødsfald i en vis andel af tilfældene efterlader en ledig bolig, der efterfølgende kan tilflyttes af andre. Tilflyttere beregnes ud fra en kombination af: - Det forventede boligbyggeri. - 7 års historik for, hvem (antal og alder) der flytter ind i de nye boliger. - 7 års historik for, hvor indflytterne kommer fra. Cirka 80 % af indflytterne i de nye boliger er interne flytninger, mens kun cirka 20 % er tilflyttere udefra. Et omfattende boligbyggeri vil således dels give anledning til en vis tilflytning udefra, men vil i endnu højere grad give sig udslag i et færre gennemsnitligt antal beboere i de eksisterende boliger ('udtynding'). Fraflyttere beregnes ud fra en kombination af: - 7 års historik for fraflytninger (antal og alder) - Interne fraflytninger til de nye boliger Befolkningsprognosen tager højde for, at fraflytninger efterlader en ledig bolig, der efterfølgende kan tilflyttes af andre. Oversigt over aldersopdelte til- og fraflytning pr. år i perioden : Plan og Udvikling, d. 1. september 2009 Side 5

6 Aldersopdelte eksterne til- og fraflytninger pr. år, perioden Antal Alder Tilflytninger Fraflytninger Figur 1: Aldersopdelte eksterne til- og fraflytninger pr. år, perioden Mariagerfjord Kommune har haft en årlig netto tilflytning på 147 personer i perioden Det ses af Figur 1, at Mariagerfjord Kommune har en netto tilflytning af børnefamilier. Vi har således en netto tilflytning på 201 personer årligt blandt de årige og på 109 personer blandt de 0-16 årige. Selvom de over 40 årige er væsentligt mere bofaste end de yngre aldersgrupper, har Mariagerfjord Kommune også i denne aldersgruppe et flytteoverskud, i form af en netto tilflytning på 92 personer årligt. Pudsigt nok er der dog et lille bitte flytte underskud blandt de over 80 årige. Omvendt ses det, at det i særlig grad er de unge på år, der flytter fra Mariagerfjord Kommune. I denne aldersgruppe er der en årlig netto fraflytning på 201 personer. 2.2 Fremskrivningsområder i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommunes befolkningsprognose inddeler kommunen i en række fremskrivningsområder. Disse områder indgår i 9 områdetyper, der deler fælles karakteristika omkring tilflytning, fraflytning og fødselshyppigheder. Centerområder Arden center Assens center Hadsund center Hobro center Hobro center nord Mariager center Etageboligområder Horsøparken Hostrupvænget Stoldalen Side 6 Plan og Udvikling, d. 1. september 2009

7 Hobro By (parcelhusområder) Bymarkområdet Bærkvarteret Farvervænget m.v. Fjordparken Fuglekvarteret Hegedalsparken Hobro vest Hobro nord Skovvej / Blåkildevej Oplandsbyer (parcelhusområder) Arden by excl. center Assens by excl. center Hadsund by excl. center Hadsund syd Mariager by excl. center Landsbyer Als Alstrup Døstrup Handest Hvilsom Hvornum Norup Onsild Stationsby Oue Rold Rostrup Skelund Sønder Onsild Valsgård Vebbestrup Veddum Visborg Øster Doense Øster Hurup Landområder Ajstrup / Lystrup Als land Assens land Astrup land Brøndum Døstrup land Glerup Hadsund syd land Handest land Hannerup Helberskov Hobro nord land Hobro syd land Hou Hvilsom land Hvornum land Hørby Kielstrup Norup land Nørre Onsild Oue land Rold land Rostrup land Sem Skelund land Skjellerup Skrødstrup / Hem Snæbum Store Arden og Lille Arden Sønder Onsild land Tisted True / Svenstrup V. Tørslev / Fjelsted Valsgård land Vebbestrup land Veddum land Visborg land Vive Øster Doense land Øster Hurup land Sommerhusområder Fruerlund nord Fruerlund syd Odde - Als Odde - Bjerget Øster Hurup sommerhuse Plejeboliger Amerikavej Bernadottegården Brogade Fayesgade Fjordgade / Oxendalen Fortunaparken Friggsvej H.I. Bies Plads Kirkevej Kønigsfeldtsvej Lillegade Myhlenbergparken / Solvænget Rosengårdsvej / Savværksvej Solgårdsgade / Anna Damborgsvej Svinget Timandsvej Institutioner Havndalvej Visborggaard Allé Plan og Udvikling, d. 1. september 2009 Side 7

8 Det store antal fremskrivningsområder skyldes ønsket om at kunne lave områdeopdelte prognoser i forhold til skoledistrikter, landdistrikter, plejedistrikter og lignende, samt alternativer hertil. 2.3 Det forventede boligbyggeri Ved arbejdet med befolkningsprognosen deler vi nybyggeriet op i 6 forskellige boligtyper: Parcelhuse er det mest almindelige boligbyggeri. De forventes stort set over hele kommunen. Rækkehuse forventes i Arden, Onsild Stationsby, Sdr. Onsild, Hobro og Hadsund. Etageboliger forventes kun i Hobro og Hadsund, mest som opfyldningsbyggeri. Ungdomsboliger forventes ikke. Ældreboliger forventes i Fortunaparken i Hobro. Sommerhuse indgår ikke i beregningerne. Hvis beboerne har fast folkeregister adresse i sommerhuse, medregnes disse som parcelhuse. Vi har indregnet følgende boligbyggeri i Mariagerfjord Kommune i prognoseperioden: Skoledistrikt Boligtype Arden by Parcelhuse Arden by Rækkehuse Rold by Parcelhuse Landområder Parcelhuse Arden skoledistrikt Assens by Parcelhuse Norup by Parcelhuse Landområder Parcelhuse Assens skoledistrikt Astrup by Parcelhuse Landområder Parcelhuse Astrup skoledistrikt Bymarkområdet Parcelhuse Bymarkskolens distrikt Hadsund by Parcelhuse Hadsund by Rækkehuse Hadsund by Etageboliger Hadsund syd Parcelhuse Hadsund syd Rækkehuse Visborg By Parcelhuse Landområder Parcelhuse Hadsund skoledistrikt Als by Parcelhuse Øster Hurup by Parcelhuse Havbakkeskolens distrikt Fortunaparken Ældreboliger Hobro by nord Parcelhuse Hobro by nord Etageboliger Hobro Nordre skoledistrikt Side 8 Plan og Udvikling, d. 1. september 2009

9 Skoledistrikt Boligtype Farvervænget mv. Parcelhuse Farvervænget mv. Rækkehuse Hobro center Etageboliger Hobro Søndre skoledistrikt Hvilsom by Parcelhuse Hvornum by Parcelhuse Landområder Parcelhuse Hvornum skoledistrikt Mariager by Parcelhuse Landområder Parcelhuse Mariager skoledistrikt Onsild stationsby Rækkehuse Sønder Onsild Parcelhuse Sønder Onsild Rækkehuse Onsild skoledistrikt Døstrup By Parcelhuse Hobro vest Parcelhuse Hobro vest Etageboliger Hørby Parcelhuse Landområder Parcelhuse Rosendalskolens distrikt Rostrup by Parcelhuse Rostrup skoledistrikt Skelund by Parcelhuse Veddum by Parcelhuse Skelund skoledistrikt Handest by Parcelhuse Landområder Parcelhuse Søbakkeskolens distrikt Oue by Parcelhuse Valsgård by Parcelhuse Landområder Parcelhuse Valsgård skoledistrikt Vebbestrup by Parcelhuse Landområder Parcelhuse Vebbestrup skoledistrikt Mariagerfjord Kommune i alt Tabel 4: Det forventede boligbyggeri, Det bemærkes, at Mariagerfjord Kommunes langsigtede boligbyggeri forventes at ligge på 189 boliger om året. Der kan naturligvis ske forskydninger mellem årene og mellem områderne, ligesom det generelle niveau kan stige eller falde i henhold til konjunkturerne og samfundets udvikling i øvrigt. Plan og Udvikling, d. 1. september 2009 Side 9

10 Boligbyggeriets fordeling på de enkelte skoledistrikter forventes at være nogenlunde stabil over årene, med den undtagelse, at vi omkring 2014 / 15 forventer en forskydning fra Hobro Nordre og Søndre skoles distrikter, til Rosendalskolens distrikt. Det vil naturligvis være muligt at ændre på skoledistrikterne på en sådan måde, at vi styrer skolebørnenes tilgang til skolerne på en hensigtsmæssig måde. Endelig skal det bemærkes, at vi i 2009 forventer at tage 85 ældreboliger i brug i Fortunaparken, ligesom et stort projekt med rækkehuse i Sønder Onsild forventes færdigt. 2.4 Teknikken i Danmarks Statistiks prognose Danmarks Statistik er startet med en samlet prognose for hele Danmarks befolkning, baseret på 5 typer af oplysninger: Den eksisterende befolkning + Nye fødsler - Dødsfald + Indvandrere - Udvandrere = Fremtidig befolkning Den samlede befolkning er herefter fordelt på kommunerne i forhold til den historiske udvikling i de seneste 5 år. Dette er på mange måder analogt til Mariagerfjord Kommunes egen prognose, men der er dog 3 væsentlige forskelle: For det første forventer Danmarks Statistik, at middellevetiden for mænd vil stige fra 76,4 år i 2008 til 83,3 år i 2049 og for kvinder fra 80,9 år i 2008 til 86,2 år i Mariagerfjord Kommunes egen prognose forventer, at dødeligheden falder med 2,1 om året for mænd og 1,6 om året for kvinder. 1 Det er en lidt anden måde at gøre det på, men virkningen er en knap så stor stigning i middellevetiden, som Danmarks Statistik lægger op til. Denne forskel betyder, at Danmarks Statistik forventer et større antal ældre indbyggere, end Mariagerfjord Kommunes egen prognose tilsiger. 1 Det EDB program, som Mariagerfjord Kommune anvender til udarbejdelse af befolkningsprognosen, giver os 3 forud definerede valgmuligheder: En stigende dødelighed, en uændret dødelighed og en faldende dødelighed. Vi har imidlertid ikke mulighed for at påvirke, hvor meget dødeligheden ændrer sig, i det enkelte alternativ, - det ligger i selve programmet. Mariagerfjord Kommune har valgt alternativet med faldende dødelighed, dvs. en stigende levealder. Side 10 Plan og Udvikling, d. 1. september 2009

11 For det andet indgår de lokale forventninger til boligbyggeriet ikke i Danmarks Statistiks beregninger. Denne forskel betyder, at Danmarks Statistik samlet set forventer et færre antal indbyggere, end i vi ser i vores egen prognose. For det tredje er Danmarks Statistiks prognose ikke områdeopdelt. Det har ingen betydning for nærværende prognose, der beskæftiger sig med Mariagerfjord Kommune som helhed, men det har betydning, når vi i fag- og temaspecifikke prognoser bevæger os ned og kigger på enkeltområder i kommunen. Plan og Udvikling, d. 1. september 2009 Side 11

12 3 Det forgangne år 3.1 Udviklingen i boligbyggeriet i 2008 Boligbyggeriet er en væsentlig forudsætning for Mariagerfjord Kommunes egen befolkningsprognose. Når udviklingen i 2008 skal vurderes, er det derfor et væsentligt element at kigge på det gennemførte boligbyggeri. Hvis vi ser på parcelhuse, rækkehuse og etageboliger under ét, og opdeler byggeriet på skoledistrikter, tegner dette billede sig: Skoledistrikt Forventet Faktisk Ændring Kommentar Arden skoledistrikt Assens skoledistrikt Astrup skoledistrikt Bymarkskolens distrikt Hadsund skoledistrikt Der forventes fortsat årligt Havbakkeskolens distrikt Forventning øget fra 6 til 10 årligt Hobro Nordre skoledistrikt Der forventes ca. 30 årligt Hobro Søndre skoledistrikt Der forventes ca. 30 årligt Hvornum skoledistrikt Mariager skoledistrikt Der forventes ca. 16 årligt Onsild skoledistrikt er udskudt fra 2008 til 2009 Rosendalskolens distrikt Der forventes ca. 16 årligt Rostrup skoledistrikt Skelund skoledistrikt Søbakkeskolens distrikt Valsgård skoledistrikt Der forventes ca. 11 årligt Vebbestrup skoledistrikt Der forventes uændret 1-2 årligt Mariagerfjord i alt Tabel 5: Forventet og realiseret byggeri af almindelige familieboliger i 2008 Det ses, at der i Hobro by under ét (Bymarkskolen, Nordre skole, Søndre skole samt Rosendalskolen) er opført 11 boliger mindre end forventet, samt at dette dækker over væsentlige forskydninger mellem distrikterne. På kort sigt forventes fortsat væsentlige udbygninger i Nordre skoles og Søndre skoles distrikter, men udbygningen på længere sigt forventes i Rosendalskolens distrikt. Der kan dog fortsat forekomme væsentlige udsving i fordelingerne fra år til år. I Hadsund skoledistrikt er der opført 20 boliger mindre end forventet, mens der i Mariager skoledistrikt er opført 11 boliger mere end forventet. Det er vurderingen, at dette ikke er udtryk for et langsigtet skift i udbygningstakterne, men alene er udtryk for byernes øjeblikkelige 'parathed'. Det er dog en udvikling, vi skal holde øje med, i de kommende år. I Onsild Skoledistrikt er der opført 26 boliger mindre end forventet. Dette skyldes udelukkende at der i et nyopført rækkehuskvarter på i alt 88 boliger var forventet 44 boliger færdige og taget i brug Side 12 Plan og Udvikling, d. 1. september 2009

13 i Der var imidlertid kun taget 15 boliger i brug, og ibrugtagningen af resten er derfor udskudt til De øvrige afvigelser er relativt beskedne, og ses først og fremmest som udtryk for, at nybyggeri ofte kommer i klumper. En gennemgang af det samlede boligbyggeri i 2002 til 2008 har dog ført til en lille forøgelse af det forventede boligbyggeri i Havbakkeskolens distrikt. 3.2 Udviklingen i folketallet i 2008 Befolkningstallet er steget fra pr. 1. januar 2008 til pr. 1. januar 2009, - en stigning på 96 personer. Det er naturligvis interessant at sammenligne befolkningstallet pr. 1. januar 2009 med den prognose, der blev udarbejdet i Mariagerfjord Kommunes egen prognose forventede en stigning på 163 indbyggere, mens Danmarks Statistik forventede en stigning på 94 indbyggere. Mariagerfjord Kommune har fået nogenlunde det antal indbyggere, som sidste års prognose forudsagde, - dog med Danmarks Statistik med det bedste bud. Deles folketallet op på aldersgrupper, kan det sammenstilles således: Faktiske tal Mariagerfjord Kommunes Danmarks Statistiks Faktiske tal prognose fra 2008 prognose fra år år år år år år år år år år I alt Tabel 6: Folketal pr sammenlignet med prognoserne fra 2008, opdelt på aldersgrupper Tre svage tendenser synes at kunne læses ud af denne sammenstilling: 1. Antallet af årige er vokset mere end Danmarks Statistik forventede, om end knap så meget som Mariagerfjord Kommune havde forventet. 2. Antallet af årige er faldet, men ikke så meget som både Mariagerfjord Kommune og Danmarks statistik havde forventet. Flyttebalancen for aldersgruppen årige er da også en anelse bedre i 2008 end i perioden som helhed. 3. Antallet af borgere på 65 år og derover er vokset, men ikke så meget som både Mariagerfjord Kommune og Danmarks Statistik havde forventet. Den mindre vækst skyldes for cirka halvde- Plan og Udvikling, d. 1. september 2009 Side 13

14 lens vedkommende en uforudset netto fraflytning fra kommunen, og for den anden halvdels vedkommende en større dødelighed. Tilbage i 2007 oplevede Mariagerfjord Kommune en stigning i folketallet på 379, hvilket var væsentligt mere end forudset. Der blev derfor i befolkningsprognosen for 2008 fokuseret på, om den uforudsete stigning skyldtes en usædvanlig stor indvandring af arbejdskraft fra de østeuropæiske lande. Konklusionen dengang var - om end på et noget spinkelt grundlag - at højst 100 personer ud af de 379 kunne forklares med en sådan indvandring. Der er ikke noget i tallene for 2008, der tyder på en udvandring af tidligere indvandrede, idet folketallet fortsat er i vækst. Der er ej heller noget i folketallet for 2008, der tyder på en yderligere indvandring af arbejdskraft fra udlandet. Hvis væksten overvejende skyldes en stor indvandring af arbejdskraft, måtte en meget stor del af væksten forventes at falde i aldersgrupperne fra 17 til 59 år. Det er imidlertid ikke tilfældet, da blot 49 ud af en samlet vækst på 96 personer er i denne aldersgruppe. Hvis væksten overvejende skyldes en stor indvandring af arbejdskraft, ville væksten endvidere være koncentreret om mænd. Deles folketallet op på køn, kan det sammenstilles således: Faktiske tal Mariagerfjord Kommunes Danmarks Statistiks Faktiske tal prognose fra 2008 prognose fra Mænd Kvinder I alt Tabel 7: Folketal pr sammenlignet med prognoserne fra 2008, opdelt på køn Det ses, at antallet af mænd er vokset med 44 fra 2008 til 2009, mens antallet af kvinder er vokset med 52. Vi har ikke eksakte tal for indvandringen af arbejdskraft fra de østeuropæiske lande. Ovenstående folketal tyder dog på, at en sådan indvandring ikke spiller en væsentlig rolle for udviklingen i folketallet i Mariagerfjord Kommune. Vi kan således håbe på, at stigningen i folketallet har en mere blivende karakter. 3.3 Finanskrisen Det har været nævnt i debatten, at finanskrisen kan have betydning for udviklingen i folketallet, i de forskellige regioner i Danmark. Lad os indledningsvist slå fast, at det samlede folketal i Danmark påvirkes af antallet af fødsler og dødsfald, samt af antallet af indvandrere og udvandrere. Der er ikke grund til at tro, at nogen af disse størrelser påvirkes i nævneværdig grad af finanskrisen. Side 14 Plan og Udvikling, d. 1. september 2009

15 Finanskrisen påvirker først og fremmest boligbyggeriet og beskæftigelsen i nedadgående retning. Det betyder, at den mobilitet der skyldes nyt arbejde eller ønsket om en mere attraktiv bolig, er forringet. Denne tendens bekræftes af Københavns Kommune. I artiklen "Låste boligejere giver børneboom i byen" på politiken.dk d. 17. juli 2009 fortæller Københavns Kommune, at der i januar 2009 var flere børn i 0 til 5 års alderen, end kommunen havde budgetteret med to år tidligere. Én af forklaringerne er efter deres opfattelse, at mange vordende eller nye børnefamilier er nødt til at blive boende, fordi de ikke har råd til at sælge deres lejlighed og flytte ud af byen. Denne tendens må omvendt betyde, at disse børnefamilier 'mangler' i de kommuner, som de ellers ville være flyttet til. Nedgangen i beskæftigelsen betyder tillige, at flere unge vælger at tage en uddannelse. Ifølge artiklen "Universiteter slår alle rekorder", ligeledes på politiken.dk d. 17. juli 2009, er antallet af ansøgere til universiteterne steget med 29 % i forhold til 2008 og med 8 % i forhold til det hidtidige rekordår, De reducerede jobmuligheder for unge angives som én blandt flere andre mulige forklaringer på denne stigning. Den forøgede tilstrømning til universiteterne må betyde en øget fraflytning af unge mennesker fra de kommuner, der ikke har universiteter, og som ikke ligger i 'pendle-afstand' fra universiteterne. For Mariagerfjord Kommune må der således forventes en tendens til, at fraflytningen af de årige forøges, mens tilflytningen af de årige og deres børn bliver reduceret. Der er imidlertid mange usikkerheder forbundet med disse tendenser. Vi ved for eksempel ikke: hvordan flyttemønstret mellem 'dyre' og 'billige' regioner påvirkes, om bestemte boligtyper rammes hårdere end andre, om flytningerne blot udskydes, eller om der findes alternative og varige løsninger, hvor længe finanskrisen varer. Endelig - og nok så væsentligt - har vi simpelthen ikke værktøjerne til at indregne finanskrisen i prognosemodellerne. Konklusionen er således, at vi ikke for nuværende har indregnet konsekvenser af finanskrisen i befolkningsprognosen. Plan og Udvikling, d. 1. september 2009 Side 15

16 4 Befolkningsprognosen 4.1 Kommunen som helhed Befolkningstallet som helhed viser en markant forskel mellem vores egen prognose og prognosen fra Danmarks Statistik: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling (sammenlignet med de sidste års befolkningsprognoser) Egen prognose 2009 Danmarks Statistik 2009 Egen prognose 2008 Danmarks Statistik 2008 Egen prognose 2007 Danmarks Statistik 2007 Historisk udvikling Figur 2: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Det ses, at Mariagerfjord Kommune forventer en vækst på indbyggere i prognoseperioden, mens Danmarks Statistik forventer en stigning på ca I begge tilfælde er der tale om næsten uændrede stigninger, sammenlignet med prognoserne fra Sammenlignes med prognoserne fra 2007 er der tale om en væsentlig større stigning, hvilket skyldes en uforudset stor vækst i befolkningstallet i løbet af Dette forhold blev behandlet i befolkningsprognosen i Når dette års prognoser og sidste års prognoser ligger så tæt på hinanden, er det dog ikke nødvendigvis det samme, som at sikkerheden i prognoserne er blevet større. Både Mariagerfjord Kommunes prognoser og Danmarks Statistiks prognoser bygger på en lang række faktorer, der hver i sær er behæftet med en hvis usikkerhed. Når prognoserne ikke er ændrede er det udtryk for, at alle disse faktorer har udviklet sig nogenlunde som forventet i Men der er ingen sikkerhed for, at dette også vil være tilfældet i fremtiden. Samlet set må det således siges, at forskellen mellem de 6 prognoser meget godt illustrerer den usikkerhed, der knytter sig til udarbejdelsen af befolkningsprognoser. Usikkerheden til trods, er det dog det bedste grundlag for langsigtet planlægning, vi kan frembringe. Forskellen mellem Mariagerfjord Kommunes egen prognose og Danmarks Statistiks prognose bliver tydelig, når befolkningsprognosen opsplittes på aldersgrupper: Side 16 Plan og Udvikling, d. 1. september 2009

17 Historiske tal Mariagerfjord Kommunes egen prognose Danmarks Statistik Antal Fordeling Antal Fordeling Ændring Antal Fordeling Antal % år 456 1,1% 443 1,0% -13-2,9% 447 1,0% 1-2 år 975 2,3% 927 2,1% -48-4,9% 929 2,1% 3-5 år ,4% ,3% 26 1,8% ,3% 6-16 år ,1% ,8% ,1% ,1% år ,4% ,8% 360 9,0% ,9% år ,0% ,2% ,9% ,2% år ,9% ,5% 252 2,4% ,2% år ,0% ,8% 22 0,7% ,0% år ,5% ,0% ,9% ,7% 80+ år ,4% ,5% 106 5,6% ,4% I alt ,0% ,0% ,8% ,0% Tabel 8: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling fordelt på aldersklasser Det ses, at begge prognoser viser en aldersforskydning, så der bliver færre børn og unge, mens der bliver flere ældre. Forskellen kan også illustreres grafisk, ved opdeling på 5 års aldersklasser: Befolkningssammensætning Antal personer Historisk fordeling 2021 Egen prognose 2021 Danmarks Statistik Fem-års aldersklasser Figur 3: Befolkningens sammensætning på aldersklasser Det ses, at på trods af en lavere forventning til det samlede indbyggertal, forventer Danmarks Statistik flere borgere over 55 år, end Mariagerfjord Kommunes egen prognose. Det er særligt bemærkelsesværdigt, at befolkningssammensætningen i 2009 har et 'hul' for de årige, og til dels de årige. Det skyldes, at mange unge rejser til andre byer i forbindelse med gennemførelsen af en uddannelse. Plan og Udvikling, d. 1. september 2009 Side 17

18 Når hullet 'fyldes op' fra 35 års alderen og senere, kan det have 2 årsager: Det er muligt, at der for år siden og tidligere ikke var så mange unge, der rejste til andre byer for at tage en uddannelse. I så fald var hullet der ikke for år siden. Vi kan se af flyttebalancerne, at vi er i stand til at tiltrække et væsentligt antal tilflyttere i alderen år. Vi kan ikke se, om tilflytterne er tidligere indbyggere i Mariagerfjord Kommune, eller om de har taget en uddannelse. Vi kan således ikke se, om det er de samme mennesker, der vender tilbage efter endt uddannelse. Mariagerfjord Kommunes egen prognose indregner, at vi gennem et aktivt boligbygge program fortsat vil være i stand til at tiltrække en lang række mennesker, når de efter den første ungdom skal vælge en mere permanent bopæl. Hullet fyldes således fortsat op, om end knap så hurtigt som tidligere. Danmarks Statistik forventer derimod, at vi får sværere ved at tiltrække tilflytterne, og hullet udvides derfor lidt år efter år. Dette ses tydeligst i den markante forskel i forventningerne til antallet af årige. 4.2 Antal 0 årige I perioden svingede antallet af fødsler omkring 450 fødsler om året, med 2007 som en enlig svale med 486 nyfødte. Det fremtidige fødselstal forventes at falde til et niveau omkring 440 fødsler pr. år. Faldet skyldes, at der forventes at være færre kvinder i den fødedygtige alder. Hidtidig og forventet antal 0 årige Allerede fødte børn Endnu ufødte børn Egen prognose Danmarks Statistik Historisk udvikling Figur 4: Hidtidig og forventet antal 0 årige Det bør dog bemærkes, at forventninger til antallet af fremtidige fødsler er et af de største usikkerhedsmomenter overhovedet i en befolkningsprognose. Side 18 Plan og Udvikling, d. 1. september 2009

19 Regeringen har en målsætning om at antallet af unge, der tager en uddannelse, skal hæves fra ca. 80 % til 95 %. Hvis dette realiseres, vil det formentlig medføre, at de unge kvinder udskyder deres fødsler. Det vil i befolkningsprognosen vise sig som en periode med faldende fødselshyppigheder. 4.3 Antal 1-2 årige Den store usikkerhed i antallet af fødsler slår naturligvis også igennem på antallet af 1-2 årige. Allerede fra d er situationen, at alle 1-2 årige er født efter d , - hovedparten er end ikke undfanget endnu. Trods den store usikkerhed er de 2 prognoser enige om, at vi må vente et stort fald i antallet af 1-2 årige: Hidtidig og forventet antal 1-2 årige Allerede fødte børn Endnu ufødte børn Egen prognose Danmarks Statistik Historisk udvikling Figur 5: Hidtidig og forventet antal 1-2 årige Antallet af 1-2 årige udgør hovedparten af søgningen til vuggestue og dagpleje, der dækker børn fra 6 måneder til og med 2 år. Vi vil foretage en distriktsopdeling af grundlaget for søgningerne til dagplejere og vuggestuer i en særskilt rapport. 4.4 Antal 3-5 årige Forventningerne til antallet af 3-5 årige er ligeledes præget, dels af den store fødselsårgang i 2007, og dels af den store usikkerhed om fremtidige fødsler. Allerede fra 2012 begynder usikkerhederne omkring de fremtidige fødselsniveauer at spille ind, og fra 2015 vil gruppen af 3-5 årige udelukkende bestå af børn, der endnu ikke er født. Både Mariagerfjord Kommunes egen prognose og Danmarks Statistiks prognose forventer, at antallet af 3-5 årige topper i , med et niveau på godt børn. Dette er væsentligt lavere end det historiske antal 3-5 årige, der ved periodens start i 2003 lå på børn. Plan og Udvikling, d. 1. september 2009 Side 19

20 Mariagerfjord Kommunes egen prognose forventer, at niveauet på længere sigt vil stabilisere sig omkring børn, mens Danmarks Statistik forventer et lidt lavere langsigtet niveau på cirka børn. Hidtidig og forventet antal 3-5 årige Allerede fødte børn Endnu ufødte børn Egen prognose Danmarks Statistik Historisk udvikling Figur 6: Hidtidig og forventet antal 3-5 årige Søgningen til børnehaverne er næsten udelukkende bestemt af antallet af 3-5 årige. Vi vil foretage en distriktsopdeling af grundlaget for søgningerne til børnehaverne i en særskilt rapport. 4.5 Antal 6-16 årige Når vi laver prognoser for antallet af skolebørn, begynder vi at bevæge os på lidt mere sikker grund. Hidtidig og forventet antal 6-16 årige Allerede fødte børn Fødte og ufødte børn Egen prognose Danmarks Statistik Historisk udvikling Figur 7: Hidtidig og forventet antal 6-16 årige Side 20 Plan og Udvikling, d. 1. september 2009

21 I den første halvdel af prognoseperioden er der alene tale om børn, der allerede er født. Usikkerheden i denne periode er således alene knyttet til antallet af til- og fraflytninger. Først fra 2015 begynder usikkerhederne omkring fødselsniveauerne så småt at få indflydelse på antallet af skolebørn. Det ses, at begge prognose forventer et faldende antal børn i alderen 6-16 år. Mariagerfjord Kommunes egen prognose forventer et fald fra pr til et fremtidigt niveau omkring Danmarks Statistik forventer et mere dramatisk fald til under børn på længere sigt. 4.6 Antal årige Begge prognoser forventer at antallet årige i Mariagerfjord Kommune vil være stigende frem til omkring Mariagerfjord Kommunes egen prognose forventer, at indbyggertallet i aldersgruppen på dette tidspunkt vil være nået godt 4.400, og vil stabilisere sig på dette niveau. Danmarks Statistik forventer at indbyggertallet i aldersgruppen kun vil have rundet 4.150, samt at det herefter vil falde til under igen. Hidtidig og forventet antal årige Egen prognose Danmarks Statistik Historisk udvikling Figur 8: Hidtidig og forventet antal årige Væksten skyldes først og fremmest, at der i dag kun er 446 indbyggere i gennemsnit pr. årgang i aldersgruppen år, mens der er 586 indbyggere i gennemsnit pr. årgang i aldersgruppen 6-16 år. Det er således nogle relativt store årgange, der kommer 'nedefra', til erstatning for nogle relativt mindre årgange, der vokser ud af aldersgruppen. Den store forskel mellem de 2 prognoser skyldes et forskelligt syn på, hvor mange af de unge der søger til andre byer for at tage en uddannelse. Mariagerfjord Kommune har umiddelbart 3 muligheder for at modvirke de unges fraflytning af kommunen: Gode lokale uddannelsestilbud Gode (og billige) lokale boligtilbud Tilfredsstillende transportmuligheder til og fra de store uddannelsesbyer. Plan og Udvikling, d. 1. september 2009 Side 21

22 4.7 Antal årige Både Mariagerfjord Kommunes prognose og Danmarks Statistiks prognose viser et faldende antal årige. Dette skyldes primært, at de aldersklasser der kommer ind i gruppen 'nedefra' er mindre end de aldersklasser, der vokser 'ud af' gruppen. Hidtidig og forventet antal årige Egen prognose Danmarks Statistik Historisk udvikling Figur 9: Hidtidig og forventet antal årige Den store forskel på de 2 prognoser skyldes en forskellig opfattelse af, om vi gennem en aktiv boligpolitik vil være i stand til at tiltrække tilflyttere udefra, - heraf ikke mindst de unge, der som yngre flyttede til andre byer for at tage en uddannelse. 4.8 Antal årige Prognosen for antallet af årige ser således ud: Hidtidig og forventet antal årige Egen prognose Danmarks Statistik Historisk udvikling Figur 10: Hidtidig og forventet antal årige Side 22 Plan og Udvikling, d. 1. september 2009

23 Vi nærmer os nu de aldersgrupper, hvor flytteaktiviteterne får væsentligt mindre at betyde. Væksten i 2010 skyldes alene, at det nuværende antal 42 årige er 165 større, end det nuværende antal 59 årige. Denne forskel flader imidlertid ud, og vender til et fald fra Forskellen mellem de 2 prognoser på længere sigt skyldes i væsentlig grad at antallet af tilflyttere i de lidt yngre aldersklasser med tiden vil slå igennem i antallet af årige. 4.9 Antal årige De 2 prognoser er stort set enige om det fremtidige antal årige. Vi har nu nået en aldersgruppe, hvor nybyggeriet ikke har væsentlig indflydelse på til- og fraflytninger. Langt de fleste indbyggere i denne aldersgruppe har allerede i dag fundet sig en bopæl, hvor de bliver boende de næste mange år. Hidtidig og forventet antal årige Egen prognose Danmarks Statistik Historisk udvikling Figur 11: Hidtidig og forventet antal årige 4.10 Antal årige I denne aldersgruppe begynder den forventede levealder (eller rettere: den forventede dødelighed) at spille en rolle for prognosen. Da Danmarks Statistiks prognose forventer en kraftigere vækst i middellevetiden end Mariagerfjord Kommunes prognose, viser Danmarks Statistiks prognose ikke uventet det største antal ældre. Uanset valget af forudsætninger ser det ud til, at antallet af årige stiger med % over de næste 12 år. Plan og Udvikling, d. 1. september 2009 Side 23

24 Hidtidig og forventet antal årige Egen prognose Danmarks Statistik Historisk udvikling Figur 12: Hidtidig og forventet antal årige 4.11 Antal 80+ årige Også aldersgruppen af over 80 årige udviser en ganske kraftig vækst: Hidtidig og forventet antal over 80 årige Egen prognose Danmarks Statistik Historisk udvikling Figur 13: Hidtidig og forventet antal over 80 årige Væksten skyldes dels at dødeligheden i gruppen forventes at blive mindre i de kommende år, og dels at tilgangen fra den underliggende gruppe forventes at stige. Mariagerfjord Kommune forventer en vækst i antallet af over 80 årige på 5 %, mens Danmarks Statistik forventer en vækst i antallet på 25 %. Der har været debatteret, om et stigende antal ældre medfører en stigende plejetyngde. Hvis alle over 80 årige antages at være lige plejekrævende, vil det naturligvis være tilfældet. Side 24 Plan og Udvikling, d. 1. september 2009

25 Nogle har dog fremført den teori, at tidspunktet for den plejekrævende situations indtræden udskydes i takt med aldringen, således at det kun er f.eks. de sidste 10 år af ens liv, man er plejekrævende. Det kan derfor være relevant at lave en prognose for, hvor mange indbyggere, der forventes at have 10 år eller mindre, tilbage at leve i. Både Mariagerfjord Kommunes egen prognose og Danmarks Statistiks prognose indeholder det forventede antal dødsfald i det enkelte år. Antallet af indbyggere, der i f.eks. pr har 10 år eller mindre tilbage at leve i, kan således beregnes som antallet af dødsfald i perioden På denne måde kan følgende prognose beregnes: Antal personer, der forventes at dø indenfor de efterfølgende 10 år Egen prognose Danmarks Statistik Figur 14: Antallet personer, der forventes at dø indenfor de efterfølgende 10 år. Når der ikke kan udarbejdes en graf for den historiske udvikling, skyldes det, at vi endnu ikke ved, hvor mange der i 2002 havde 10 år eller mindre tilbage at leve i. Det ses, at kurverne er vendt om, så Mariagerfjord Kommunes prognose ligger højere end Danmarks Statistiks prognose. Det skyldes naturligvis, at det større antal ældre i Danmarks Statistiks prognose, jf. Figur 13, er opnået ved, at der er færre, der er døde. Mariagerfjord Kommune forventer med et udgangspunkt på en vækst i antallet af indbyggere med under 10 år tilbage at leve i, på 23 %. Danmarks Statistik forventer med et udgangspunkt på indbyggere i 2002 et fald til i 2010, hvorefter antallet stiger igen til i Det ses, at det er ganske afgørende for vurderingen af den fremtidige plejetyngde, om den bestemmes af antallet af over 80 årige, eller om den bestemmes af antallet af indbyggere med under 10 år tilbage at leve i. Meget taler dog for, at sandheden ligger et sted midt imellem. En del af væksten i levealderen kommer de raske og rørige år til gode, hvor man ikke er plejekrævende. Men en del af væksten skyldes utvivlsomt også sundhedsvæsenets voksende evne til at holde os i live, på trods af aldersbetingede svækkelser og sygdomme. Plan og Udvikling, d. 1. september 2009 Side 25

26 5 Delområder Nærværende befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune arbejder ikke med en opdeling af kommunen i delområder. Det skyldes mange forhold: For det første findes der ikke én veldefineret og alment brugt opdeling af Mariagerfjord Kommune. Opdelingen vil således være forskellig, afhængig af om vi interesserer os for skoledistrikter, landsbyråd, dagtilbud, hjemmehjælpsområder eller andet. For det andet kan opdelingerne ændre sig over tid. De vil f.eks. være muligt at lave befolkningsprognoser for forskellige alternative skoledistrikter. For det tredie vil formålet med områderne ofte medføre fokus på forskellige aldersgrupper. Hvis en prognose skal bruges til oprettelse af hjemmehjælpsdistrikter er det mindre interessant, hvor mange tilflyttere der er i alderen år. For det fjerde er det ikke muligt at områdeopdele prognosen fra Danmarks Statistik. De områdeopdelte prognoser vil således alene indeholde tallene fra Mariagerfjord Kommunes egen befolkningsprognose. Og endelig - men ikke mindst - betragter vi udarbejdelsen af områdeopdelte befolkningsprognoser som en løbende proces, der kan bruges til at illustrere de forskellige politiske valgmuligheder: Hvad nu, hvis vi laver en ny stor bydel vest for Hobro? Hvad nu, hvis vi flytter på skoledistrikterne? Hvad nu, hvis vi får et større udbud af uddannelsesmuligheder for de unge? Plan og Udvikling står således til rådighed for - efter bedste evne - at belyse de befolkningsmæssige konsekvenser af forskellige relevante politiske valgmuligheder. Vi forestiller os derfor, at vi løbende vil udarbejde bilag til befolkningsprognosen, der belyser forskellige delområder, forskellige aldersklasser og forskellige situationer. Side 26 Plan og Udvikling, d. 1. september 2009

27 6 Afsluttende betragtninger Mariagerfjord Kommunes befolkningsprognose tyder på, at vi med de givne forudsætninger kan gøre os håb om en befolkningstilvækst på indbyggere over de kommende 12 år. Danmarks Statistik anslår imidlertid den samlede befolkningstilvækst til kun cirka personer. I begge tilfælde er der tale om næsten uændrede stigninger, sammenlignet med prognoserne fra Sammenlignes med prognoserne fra 2007 er der tale om en væsentlig større stigning, hvilket skyldes en uforudset stor vækst i befolkningstallet i løbet af De 6 prognoser kan ikke siges at være lige sandsynlige, - nogle er givetvis mere sandsynlige end andre. Men ingen af prognoserne kan siges at være direkte forkerte. Prognoserne illustrerer således tilsammen det spillerum, indenfor hvilke Mariagerfjord Kommune selv kan påvirke udviklingen. Det er derfor relevant at gøre sig nogle betragtninger over, hvilke faktorer vi selv kan påvirke, og hvilke faktorer vi ikke kan påvirke. Den fremtidige befolknings størrelse og sammensætning bestemmes af 5 faktorer: Den eksisterende befolkning + Nye fødsler - Dødsfald + Tilflyttere - Fraflytninger = Fremtidig befolkning Tre af disse faktorer kan vi ikke - i hvert fald ikke på kort sigt - påvirke; nemlig den eksisterende befolkning, antallet af fødsler og antallet af dødsfald. De to faktorer som vi kan påvirke, er antallet af tilflytninger og antallet af fraflytninger. Tilflytninger kan formentlig påvirkes ved at fokusere på: Antallet og typen af arbejdspladser Antallet af familie-egnede boliger, primært parcel- og rækkehuse Egnede transportmuligheder mellem hjem og arbejde. Fraflytninger kan formentlig bedst påvirkes ved at fokusere på: Tiltrækning og etablering af uddannelsesmuligheder for de unge Antallet af unge-egnede boliger, som f.eks. ungdomsboliger og billige lejligheder Egnede transportmuligheder mellem hjem og uddannelsessted På det lidt mere indirekte plan kan det siges, at vi kan påvirke Mariagerfjord Kommunes befolkningsudvikling i positiv retning ved bevidst at forfølge den overordnede vision om, at Mariagerfjord Kommune skal være et godt sted at bo, arbejde og leve. Plan og Udvikling, d. 1. september 2009 Side 27