HERNING KOMMUNE BØRNEOASEN LIND PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 HERNING KOMMUNE BØRNEOASEN LIND PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 8 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 10 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 11 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 12 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 13 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 14 2

3 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 15 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Reflektion AFSLUTNING 19 3

4 1 Indledning Byrådet i Herning Kommune har fastlagt kravene og rammerne for de pædagogiske læreplaner, og de er beskrevet i kontrakterne for dagtilbud. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvilke mål dagtilbuddet har indenfor de forskellige temaer. Illustration Indledning Du sidder nu med Børneoasen Linds pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der, hvor vi, som institution sammen med forældrebestyrelsen, sætter mål for den kommende periode. Læreplanen vil også beskrive, hvordan vi opfylder målene, samt hvordan vi undervejs vil sikre, at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder, vi vil anvende i arbejdet. God læselyst. 1.2 Dagtilbuddets værdier Børneoasen tilslutter sig Herning kommunes værdier, som er: Udfoldelsesfrihed Økonomisk sans Professionalisme God dømmekraft På Børneoasen er det vigtigt for os at give børnene et pædagogisk tilbud, som er med til at udvikle 4

5 deres personlige og sociale kompetencer og selvstændiggøre det enkelte barn ud fra dets egne forudsætninger. Vi vil vægte udvikling, læring, trivsel og sundhed højt. at alle skal føle sig som en del af et fællesskab. tage udgangspunkt i børneperspektivet og give plads til legen, da den er et meget vigtigt læringsrum. fremme børns læring, gennem pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. at det pædagogiske grundsyn er funderet i en anerkendende og ressourceoriente-ret tilgang til det enkelte barn. sammen med forældrene give det enkelte barn omsorg og tryghed. være en aktiv samarbejdspartner i forhold til skolen. have et æstetisk og udviklende børnemiljø, hvor der er plads til fordybelse, udfor-dringer og sjove oplevelser. at alle børn skal have udfoldelsesfrihed og medbestemmelse i forhold til alder og udviklingsniveau, sammen med voksne, der tager ansvar. lære børnene at udvise respekt overfor andre mennesker, deres tanker, følelser og valg. give børnene forståelse for demokrati. være ansvarlig i forhold til de ressourcer vi har og lære børnene ansvarlighed over for miljøet. Vi betragter forældrene som aktive samarbejdspartnere, og derfor vægter vi forældresamarbejdet højt. På Børneoasen har vi en vision om at være en grøn institution, hvor vi vil vægte udeliv og naturvendte aktiviteter højt. Vi vil tilstræbe, at vore basisvarer er økologiske. 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Det pædagogiske grundsyn er funderet i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til det enkelte barn 2. Princip: Vi vægter udvilkling, læring, trivsel og sundhed højt 3. Princip: Alle børn skal have udfoldelsesfrihed og medbestemmelse i forhold til alder og udviklingsniveua sammen med voksne, der tager ansvar 4. Princip: Vi vil være ansvarlige i forhold til de ressourcer, vi har og lære børnene ansvarlighed over for miljøet 5. Princip: Alle skal føle sig som en del af et fællesskab 6. Princip: Vi tager udgangspunkt i børneperspektivet og giver plads til legen, da den er et meget vigtigt læringsrum 7. Princip: Vi fremmer børnenes læring gennem pædagogisk tilrettelagte aktiviteter 8. Princip: Vi lærer børnene at udvise respekt overfor andre mennesker, deres tanker, følelser og valg 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse Målet er, at barnet rustes til at begå sig i livet. Hvordan 5

6 Læringsbegrebet skal opfattes bredt. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg og ved, at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Den voksnes relationskompetencer er af afgørende betydning for barnets trivsel og udvikling. Legen betragtes som fundamental og barn/barn relationen anses som central for barnets læring og udvikling Medarbejdernes rolle og barnets rolle Medarbejderne skal indgå i et aktivt samspil med barnet, hvor den voksne støtter, leder og udfordrer barnets læring. Medarbejderne skal sikre, at der bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer. Barnet er selv medskaber. Det vil sige, at det indgår i et aktivt samspil med omgivelserne, ud fra de forudsætninger barnet på det givne tidspunkt har Med udgangspunkt i børneperspektivet tilrettelægger vi pædagogiske aktiviteter, som understøtter barnets viden og læring De 3 læringsrum 1. Læringsrum - Voksenskabt læring Den voksne går foran barnet. Den har sat et bestemt indhold på programmet. Børnene skal lære noget bestemt. 2. Læringsrum - Voksenstøttet læring. Den voksne går ved siden af barnet. Den voksne støtter og udvikler sammen med børnene. Børnenes medbestemmelse er medtænkt i projekter og aktiviteter. Støtte børns læring gennem samtaler. F.eks. følge børnenes spor. De voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form. 3. Læringsrum - Leg og spontane oplevelser. Den voksne går bagved barnet. Den voksne skaber muligheder og udfordringer gennem tilrettelæggelse af et miljø for leg og oplevelser. De pædagogiske handlinger ligger underforstået i miljøet. F.eks. ved overvejelser over legepladsen indretning. Illustration 2 6

7 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Alle børn skal blive så dygtige de kan, så de rustes til livet. Se i øvrigt dagtilbuddets principper og læringsforståelse. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Udgangspunktet for den pædagogiske læreplan er, at børn har forskellige forudsætninger, og dette afspejles gennem institutionens beskrivelse af forskellige metoder. Nogle metoder og aktiviteter er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. I denne sammenhæng er børn med særlige behov: Alle de børn, som har brug for særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. I institutionen iværksættes og følges op med planlagte systematiske tiltag. Som udgangspunkt udskilles børnene ikke fra resten af gruppen. Personalet sætter fokus på, hvilke metoder og aktiviteter med videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov. Metoder og aktiviteter, der kan iværksættes, er: Barnet møder anerkendelse, og dagtilbuddet har fokus på barnets ressourcer, kompetencer og potentialer Der tages individuelle hensyn Tæt kontakt til barnet med mulighed for at guide og støtte barnet i hverdagen Tæt forældresamarbejde Udnyttelse af det tværfaglige samarbejde (fysioterapeut, sundhedsplejerske, talepædagog, psykolog o.l.) Udover udviklingsbeskrivelserne for det enkelte barn, (som laves på alle børn i vuggestuen og børnehaven) kan der laves evidensbaserede tiltag som SMTTE-modelen. AKT vejledderen kontaktes for observation og vejledning. I 2014, bliver vi en del af Herning-modellen, som understøtter vores arbejde med børn med særlig behov. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Vi har en uddannet AKT-vejleder, som kan lave iagttagelser, og hjælpe personalet med at lave handleplaner i forhold til de enkelte børn. Vi har samarbejde med PPR, hvor vi holder fælles forum, og efterfølgende laver handleplaner og vejledningsforløb. Vi prioriterer forældresamarbejdet højt, og forældrene deltager i vejledningsforløb. Vi forsøger at lave en struktur på stuen, og omkring det enkelte barn, som giver trygge og overskuelige rammer. Vi har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. 2.4 Sprogindsatsen Vi har en sprogkoordinator. Vi har en sprog og læsestrategi. 7

8 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Vores fælles overordnede værdigrundlag er også gældende i forhold til overgange fra vuggestue til børnehave. Målet er, at der skal være en rød tråd i barnets liv gennem et godt samarbejde med den afdeling eller den børnehave, om barnets skal starte i. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Børnehaven forbereder børnene på at modtage nye små kammerater. Vuggestuebørnene besøger deres nye børnehavestue før start i børnehaven. Illustration 3 8

9 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Vuggestuen består af 4 grupper med henholdsvis 11, 12, 12 og 12 børn på hver. Børnenes alder er fra 0-2,9 år. Institutionen ligger i et parcelhuskvarter, hvor de fleste familier er veluddannede og tilhører middelklassen. Vi har kun få to-sprogede børn. Vi tilstræber, at der er to uddannede pædagoger tilknyttet hver stue samt en medhjælper. Endvidere tilstræber vi at have en diversitet i ansættelser i forhold til alder og køn. Derudover har vi perioder tilknyttet praktikanter fra seminariet og/eller social og sundhedsskolen, samt div. andre praktikanter. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 13,3% - Alsidig personlig udvikling 20% - Sociale kompetencer 13,3% - Sproglig udvikling 20% - Krop og bevægelse 20% - Naturen og naturfænomener 13,3% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% Vores profil er at være en grøn institution, og derfor er "natur og naturfænomener" en af de højst prioriterede læreplansområder samtidig er det et fokusområde for regeringen og Herning Kommune i forhold til målet om, at alle skal blive så dygtige de kan. I forhold til opsamling på kvalitetsrapporten fra 2012 både vores egen rapport og den, der er gældende for hele landet, viste det sig, at der ikke havde været så meget fokus på "kulturelle udtryksformer og værdier", derfor er også dette punkt et af de højest prioriterede. Det tredie læreplansområde, som vi har højt prioriteret er "sociale kompetencer", fordi vi mener, at det generelt er grundlæggende for børns udvikling og læring. P.t har vi lige prioritering af de sidste tre læreplansområder. Samtidig må vi understrege at det pædagogiske personale hele tiden følger den enkelte børnegruppe, og vurderer behovet for denne lige, f.eks kan der være større behov for sproglig indsat i perioder. 9

10 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Foto, Iagttaggelser/observationer, Video Stue opslag Udstillinger Udviklingsbeskrivelser på det enkelte barn Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? SMTTE, TRAS Fra Herningmodellen Topsu Illustration Refleksion Vi har fokus på delevalueringer, så praksis kan ændres undervejs. På stue og afdelingsmøder vender vi tilbage til tidligere SMTTE-modeller, inden ny planlægning. Fælles refleksioner. I forhold til fremtidig evaluering vil det, at BMV-en er føjet til SMTTE-modellen, være medvirkende til en øget reflektion i forhold til børneperspektivet. 10

11 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Ved alsidig personlig udvikling forstår vi: udvikling af selvfølelse og selvindsigt, evne til både at rumme andre og sætte grænser i forholdet til andre, udvikling af fantasi og kreativitet, følelsesmæssig udvikling, udvikling af evnen til stillingtagen og vedholdenhed. 4.2 Mål At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ At skabe grundlaget for, at børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser konstruktivt og lære dem at respektere og anerkende andres behov At medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus både på barnets væren og barnets kunnen Aktivt at indgå i relationer med barnet på en måde, så barnets identitetsudvikling fremmes, og således, at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår At børnene oplever, at de er en del af et fællesskab 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil planlægge aktiviteter, så børnene kan udfolde sig kreativt og fantasifuldt 2. Tiltag: Vi vil anerkende børnenes egne ideer og initiativer ved at skabe rammer for det i dagligdagen 3. Tiltag: Vi deler børnene op i mindre grupper, så vi skaber mulighed for nærvær og relationer 4. Tiltag: Vi vil indrette i børnehøjde. Vi vil have små rum og kroge, hvor man kan være få børn eller alene 5. Tiltag: Vi vil anerkende barnet for den person, det er og se, høre og forstå det 4.4 Tegn 1. Tegn: Fantasien blomstrer, at børnene er kreative 2. Tegn: Børnene giver udtryk for, at de gerne vil deltage i aktiviteterne. 3. Tegn: Færre konflikter. Flere venskaber 4. Tegn: At børnene har gang i gode lege. Flere venskaber. Børnene fordyber sig. 5. Tegn: Børnene sætter ord på egne følelser. Børnene udvikler empati 11

12 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Ved sociale kompetencer forstår vi: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtryk-ke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. Institutionen skal sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. 5.2 Mål At sikre, at børnene anerkendes og respekteres, som de personer, de er, og at de oplever at høre til At give børnene tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og jævnaldrene i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor At lære børnene at være aktive deltagere i fællesskabet, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer At lære børnene at skelne imellem, hvornår de har frihed til at træffe egne valg, og hvornår hensy-net til fællesskabet kræver enten fælles ansvar eller voksenansvar At sikre, at alle børn har stabil kontakt med både kammerater og voksne 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil sætte fokus på det at være sur og glad. Og at øve empati for andre børn 2. Tiltag: Vi vil lære børnene at vente på tur, f.eks ved måltidet, til samling, i salen mm 3. Tiltag: Vi laver legegrupper både ude og inde, her lærer børnene sociale spilleregler 4. Tiltag: Vi vil sætte fokus på det at modtage nye børn, hjælpe nye børn til at blive en del af fællesskabet 5.4 Tegn 1. Tegn: Børnene hjælper og tager hensyn til hinanden. Børnene kommenterer på andres følelser 2. Tegn: At børnene accepterer at vente 3. Tegn: Flere venskaber og færre konflikter 4. Tegn: At ingen børn bliver holdt udenfor, og alle er en del af fællesskabet 12

13 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Ved sproglig udvikling forstår vi: Udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, kendskab til eksistensen af IT/medier. 6.2 Mål At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og dagligdags aktiviteter At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler At støtte og udvikle børns interesse og nysgerrighed for tegn, og symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Benytte dialogisk læsning. Give børnene sproget, så børnene taler 90 %, og de voksne 10 % 2. Tiltag: Synliggøre skriftsproget, ved at skrive tekst til børnedokumentation, billeder og børnenes foto 3. Tiltag: Vi laver sangkufferter med rekvisitter og sangbøger med billeder, og bruger sange og rim 4. Tiltag: Vi arbejder med mængder, tæller på fingre, børn og ting 5. Tiltag: Vi vil have læsehjørner 6.4 Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: Børnene bruger og udvikler sproget 2. Tegn: Børnene viser interesse for tegn, symboler, bogstaver, tal, rim og remser og rytmer 3. Tegn: Børnene får glæde ved at synge og foreslå, at sangkufferten skal frem og bl.a lave sangfagter 4. Tegn: Børnene lege-tæller 5. Tegn: Børnene beder om bøger at læse i. Børnene fordyber sig i bøgerne 13

14 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Under dette punkt er nøglebegreberne: Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. 7.2 Mål At bidrage til, at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, og ople-ver glæden ved at være i bevægelse At medvirke til, at børnenes fysiske sundhed fremmes, med fokus bl.a. på ernæring, hygiejne og bevægelse At give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi laver motorik forløb i salen 2. Tiltag: Vi vil bruge uderummet, f.eks troldebjerget, gåture, scooterrally, legepladsen 3. Tiltag: Vi laver morgengymnastik/sansebane 4. Tiltag: Vi sætter fokus på hygiejne, f.eks vaske hænder og tørre mund og fingre efter maden 5. Tiltag: Vi sætter fokus på, at børnene bliver selvhjulpne, f.eks øve i at børnene selv tager tøj af og på 7.4 Tegn 1. Tegn: Børnene udviser glæde/begejstring ved kropslige aktiviteter 2. Tegn: Børnene bruger deres kroppe på forskelligvis, løber, triller, hopper osv. 3. Tegn: Børnene vil gerne deltage, de tager selv initiativ til at bruge deres krop 4. Tegn: Børnene er selv opmærksomme på, at de skal vaske hænder mv og at de selv sanser, hvis de har snotnæse eller fedtede fingre 5. Tegn: Børnene tager selv initiativ til at forsøge at tage tøj af og på 14

15 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Under dette punkt er nøgleordene: Respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal. 8.2 Mål At give børnene oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen At lære børnene naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden At skabe rammer for, at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø At lære børnene ansvarlighed i forhold til de ressourcer, vi har og lære børnene ansvarlighed over for miljøet 8.3 Tiltag 1. Tiltag: At læse bøger og søge på internettet om natur og naturfænomener 2. Tiltag: Babyart 3. Tiltag: At skabe rammer, hvor børnene kan eksperimentere med mål, vægt, ild, vand og luft 4. Tiltag: Vi har natur rygsække, som bl.a. kan indeholde forstørrelsesglas, bøger, terrarier mm 5. Tiltag: At have naturprojekter f.eks "have til mave", hønseuger, skraldeuger 6. Tiltag: Gåture og bruge nærmiljøet 8.4 Tegn 1. Tegn: At børnene er nysgerrige, engagerede og stiller spørgsmål om naturen 2. Tegn: At børnene er nysgerrige og skabende 3. Tegn: Børnene eksperimenterer med de fire elementer 4. Tegn: At børnene viser ting, som de har fundet i naturen 5. Tegn: At børnene er nysgerrige, engagerede og stiller spørgsmål om de forskellige projekter 15

16 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Under dette punkt er nøgleordene: Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udvikling og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v. Åbenhed omkring andre kulturer. 9.2 Mål Børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer Børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter Børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud At alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til andre kulturer 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil lave samlinger f.eks synge, spille på instrumenter, danse, lave teater 2. Tiltag: Vi vil værne om traditionerne, bl.a. ved at lave kreative udsmykninger til højtiderne 3. Tiltag: Vi vil lave forskellige projekter, f.eks Stjerneskud, skraldeuger, babyart 4. Tiltag: Vi vil præsentere børnene for forskellige materialer f.eks ler, kartoffelmelsnask, lim, palietter 5. Tiltag: Vi vil lave musikforløb i salen med dans, sang og musik 9.4 Tegn 1. Tegn: Børnene viser glæde ved samlingerne, de deltager og de er koncentrerede omkring det 2. Tegn: Børnene er opmærksomme på at udsmykningen ændrer sig hen over året, og spørger evt til det 3. Tegn: Børnene viser interesse for de forskellige projekter 4. Tegn: Børnene er nysgerrige på de forskellige materialer, og ønsker at være med i aktiviteterne 5. Tegn: Børnene deltager aktivt i musikforløbet, hopper, danser osv Illustration 5 16

17 17

18 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø I Børneoasen Lind har vi valgt, at det psykiske, fysiske og æstetiske miljø ligger under de forskellige læreplanstemaer. Og når der udarbejdes SMTTE-modeller over de forskellige læreplanstemaer, inddrager vi BMV'en i dette Reflektion Eksempelvis har vi i vuggestuen haft særlig fokus på sociale kompetencer. I forbindelse med evaluering af indsatsen vil vi vurdere forløbet udfra det fysike, psykiske og æstetiske børnemiljø. 18

19 11 AFSLUTNING Vi arbejder med vores læreplaner hele tiden, og der ændres løbende i dem, således at de er tilpasset tid og sted. På vores hjemmeside, vil der være et link til nyeste version af vore læreplaner, under Hjernen og Hjertet. For yderligere information, kan institutionsleder Lone Schlosser kontaktes på eller på mail bolls@herning.dk 19

20 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Børneprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: