Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen"

Transkript

1 Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

2 Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00 kr. inkl. 25 moms ISBN: Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax E-post: Danmarks Statistik 2005 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til inden for aftalens rammer at kopiere fra publikationen.

3 Forord Muligheden for at have både et aktivt familie- og arbejdsliv er i øjeblikket højt prioriteret på den politiske dagsorden. I denne temapublikation har vi anvendt flere af vores registre til at undersøge nogle sammenhænge mellem tilknytning til arbejdsmarkedet og familieforhold. Analysemulighederne er meget omfattende, og vi kan i en udgivelse af dette omfang kun dække en lille del. Vi har valgt at koncentrere analyserne om personer i alderen 25 til 49 år, og vi har udelukkende interesseret os for børn under 13 år. Det er derfor også et formål med temapublikationen at gøre opmærksom på de muligheder, som vores registre giver for at lave analyser af sammenhænge mellem beskæftigelse og familieforhold. Temapublikationen anvender den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) som kilde for befolkningens beskæftigelse. Det er koblingen mellem RAS og registrene bag befolknings- og familiestatistik, som gør det muligt at lave analyserne. Hvilken betydning har antallet af børn for beskæftigelsen? Bliver kvindens beskæftigelse påvirket af mandens løn? Har kvindelige og mandlige topledere forskellige familieforhold? Hvor mange par findes der, hvor hverken manden eller kvinden er beskæftigede? Det er nogle af de spørgsmål, som vi tager op i denne temapublikation. Familie og arbejdsliv er udarbejdet i kontoret for Arbejdsmarkedsstatistik af fuldmægtig Thomas Michael Nielsen, tlf eller og fuldmægtig Marianne Lundkjær Rasmussen, tlf eller Danmarks Statistik, december 2005 Jan Plovsing / Carsten Zangenberg

4 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Familie og arbejde i 1984 og årige par Topledere Jobløse par... 29

5 1. Sammenfatning Formålet med denne temapublikation er at se nærmere på sammenhænge mellem familiestatus og tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi har valgt at begrænse os til at se på befolkningen i aldersgruppen år. Personer i denne aldersgruppe er i stort omfang aktive på arbejdsmarkedet. Samtidig befinder de fleste børn sig i en familie, hvor forsørgeren eller forsørgerne er år. Hvor det er relevant og muligt, vil vi lave sammenligninger mellem 1984 og 2004 for også at beskrive udviklinger, som samfundet har oplevet de sidste 20 år. Analysemulighederne er meget omfattende, og vi har derfor valgt en temabaseret tilgang. I Kapitel 2 beskriver vi nogle grundlæggende sammenhænge mellem tilknytning til arbejdsmarkedet og familiestatus 1984 og I kapitel 3 ser vi nærmere på årige par. Hvad betyder antallet af børn for mandens og kvindens tilknytning til arbejdsmarkedet? Er der sket en udvikling siden 1984? Har mandens løn betydning for den kvindelige partners beskæftigelse? I kapitel 4 ser vi på topledere. Hvor mange topledere findes der i den relevante aldersgruppe? Hvad er deres familiestatus? Har de børn i samme grad som andre? Danner de par med andre topledere? Kapitel 5 handler om jobløse par. Dvs. par, hvor hverken manden eller kvinden er i beskæftigelse. Hvor mange par af den type findes der? Hvilken uddannelsesbaggrund har manden og kvinden? Er der i større eller mindre grad børn i sådanne familier end i andre familier? I det følgende underafsnit opsummerer vi en række af de vigtigste og mest interessante resultater.

6 6 De vigtigste resultater Enlige mænd med børn er i langt højere grad beskæftigede end enlige kvinder med børn. Enlige årige mænd med børn under 13 år havde i 2004 en beskæftigelsesfrekvens på 79 For enlige årige kvinder med børn under 13 år var kun 66 i beskæftigelse i Der var flere børnefamilier, hvor både manden og kvinden var beskæftigede, i 2004 end i I årige par med 2 børn under 13 år var både manden og kvinden i beskæftigelse i 80 af parrene i I 1984 var den tilsvarende andel 75 Kombinationen af en mand beskæftiget i den private sektor og kvinden i den offentlige sektor er mest udbredt i børnerige familier. I 41 af de beskæftigede årige par med mindst 3 børn under 13 år er manden beskæftiget i den private sektor, mens kvinden er beskæftiget i den offentlige sektor. Den tilsvarende andel for alle beskæftigede årige er 37 Børnerige familier har et højt uddannelsesniveau. I 20 af de beskæftigede årige par med mindst 3 børn under 13 år har både manden og kvinden en mellemlang eller lang videregående uddannelse som højeste fuldførte. For alle beskæftigede årige par er den tilsvarende andel kun 14 Kvindelige topledere i aldersgruppen år er i større omfang enlige end mandlige årige topledere. Næsten 22 af de årige kvindelige topledere er enlige. For de mandlige årige topledere er andelen af enlige kun 13 Mandlige topledere har i højere grad børn end kvindelige topledere. Blandt mandlige årige topledere er næsten 60 i en familie med mindst 1 barn under 13 år. For de kvindelige årige topledere var andelen med børn under 13 år kun 48 Topledere foretrækker topledere. Blandt partnerne til de årige topledere, som lever i et parforhold med en anden årig, er andre topledere overrepræsenteret. Blandt kvindelige topledere i par er manden i 12,4 af tilfældene også en topleder. Det skal sammenholdes med, at topledere kun udgør 2,6 af alle årige mænd. De jobløse par udgjorde 3,6 af alle årige par i Et jobløst par er et par, hvor hverken manden eller kvinden er beskæftigede og ingen af dem er under uddannelse.

7 7 Ikke-vestlige par er stærkt overrepræsenterede blandt de jobløse årige par. Et ikke-vestligt par er her defineret som et par, hvor både manden og kvinden er indvandrer eller efterkommer med ikke-vestlig oprindelse. I 2004 udgjorde disse par 49 af alle de jobløse par. Til sammenligning udgjorde ikke-vestlige par kun 6 af alle årige par. Personerne i de jobløse årige par har generelt et lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet. I 47 af de jobløse par med dansk oprindelse er både manden og kvinden uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. For alle årige par med dansk oprindelse er den tilsvarende andel kun 10

8

9 9 2. Familie og arbejde i 1984 og 2004 Mere almindeligt at være enlig i 2004 Tabel 1. Når man ser på åriges familiestatus i 1984 og 2004 bliver det hurtigt klart, at der er sket nogle ændringer. Det er i 2004 blevet langt mere almindeligt at være enlig, og samtidig er det i dag mere udbredt at være i et parforhold uden at være gift. Familietype for årige Mænd Kvinder Mænd Kvinder antal personer Alle årige Alle årige 100,0 100,0 100,0 100,0 Enlig 26,3 20,6 33,8 27,2 Gift 59,8 68,2 44,8 52,3 Registreret partner - - 0,2 0,2 Samlevende 2 4,4 3,8 9,1 9,5 Samboende 3 9,5 7,4 12,2 10,9 1 Alderen er opgjort sidste uge af november 2003 for 2004 tal og sidste uge af november 1983 for 1984 tal. Denne afgrænsning er valgt, da arbejdsmarkedsstatus i den anvendte kilde til beskæftigelsesoplysningerne opgøres på dette tidspunkt. 2 Samlevende par er ikke gift og har mindst et fælles barn. 3 Samboende par har ingen fællesbørn og er ikke gift. De kan have børn med andre fra tidligere forhold, som bor i familien. 27 af de årige kvinder er enlige i 2004 I 1984 var kun 21 af kvinderne enlige mod 27 i Samtidig er andelen af gifte kvinder faldet fra 68 til 52 Til gengæld er andelen af både samlevende og samboende steget. Samlevende har børn sammen, men er ikke gift. Samboende har ingen børn sammen og er heller ikke gift, men kan have børn med andre. Samlet set er der dog en mindre andel af kvinderne, som bor sammen med en mandlig partner i 2004 end i En tilsvarende udvikling har fundet sted for mændenes vedkommende, dog er der både i 1984 og 2004 en større andel mænd, som er enlige.

10 10 Tabel 2. Beskæftigelsesfrekvenser for årige efter familietype Mænd Kvinder Mænd Kvinder Alle årige Enlig Gift Registreret partner Samlevende Samboende Andelen af beskæftigede er den samme for enlige mænd og kvinder Kvinder har i 2004 en lidt højere beskæftigelsesfrekvens end i 1984, mens mændene i samme aldersgruppe har en lidt lavere andel i beskæftigelse i I alt var henholdsvis 84 af mændene og 79 af kvinderne i beskæftigelse i Blandt enlige og personer, der lever i registreret partnerskab, er der ikke nogen nævneværdig forskel i beskæftigelsesfrekvensen mellem mænd og kvinder årige enlige 9 gange flere enlige kvinder med børn Der er som nævnt flere enlige mænd end kvinder i både 1984 og Ser man kun på enlige, som har mindst et barn under 13 år, er kvinderne derimod klart i overtal. I 2004 var der således enlige mænd i alderen år med mindst et barn under 13 år og enlige kvinder i samme aldersgruppe med mindst et barn under 13 år. I 2004 er der er altså ca. 9 gange flere enlige kvinder end mænd i aldersgruppen år, som har mindst et barn under 13 år. I 1984 var der 8 gange så mange årige kvinder som mænd, der havde mindst et barn under 13 år, så kvinders overrepræsentation i gruppen af enlige med børn er ikke blevet mindre de sidste 20 år. Der er tale om børn under 13 år, som lever i samme familie som den enlige. Hvis fx en enlig mand har et barn under 13 år, som efter en skilsmisse bor hos den nu enlige mor, så vil barnet kun tælle med som et barn under 13 år for den enlige mor. Årsagen til at så mange flere enlige kvinder har børn under 13 år, skal derfor ses i lyset af, at barnet i de fleste tilfælde ender med at bo hos moderen, når forældrene går fra hinanden.

11 11 Tabel årige enlige opdelt på beskæftigelse og børn under 13 år Mænd Kvinder Mænd Kvinder antal personer Alle enlige Enlige med mindst et barn under 13 år I beskæftigelse Alle enlige Enlige med mindst et barn under 13 år Der er tale om børn under 13 år, som lever i samme familie som den enlige. En enlig mand kan fx godt være far til et barn under 13 år uden at barnet bor i familien. Enlige mænd med børn har højere beskæftigelse Figur 1. Blandt alle årige enlige er der stort set ikke nogen forskel i beskæftigelsesfrekvensen mellem de to køn. Det er der derimod i den gruppe af enlige, som har mindst et barn under 13 år. I 2004 var 79 af de enlige mænd med børn i beskæftigelse mod kun 66 af de enlige kvinder med børn. En tilsvarende forskel gjorde sig gældende i 1984, men med beskæftigelsesfrekvenser på et lidt lavere niveau. De enlige mænd med børn er en lille gruppe sammenlignet med kvinderne i samme situation, men det er til gengæld tilsyneladende en stærk gruppe, hvad angår tilknytning til arbejdsmarkedet. Kønsforskellen i beskæftigelsesfrekvensen blandt enlige med børn bliver dog også påvirket af, at enlige mænd med børn generelt har ældre børn end enlige kvinder med børn. Beskæftigelsesfrekvens for enlige årige Kvinder med børn under 13 år Mænd med børn under 13 år Alle kvinder Alle mænd Pct.

12 årige par Når vi taler om årige par, mener vi i resten af denne temapublikation par, hvor både manden og kvinden er i aldersgruppen år. Vi vil ikke længere skelne mellem gifte, samlevende og samboende. De vil blive slået sammen til en kategori, som vi blot kalder par. Personer i registreret partnerskab vil vi ikke analysere yderligere på. Med ovenstående afgrænsning opnår vi, at der vil være lige mange mænd og kvinder, når vi laver analyser på par. Tabellen nedenfor viser således, at der i 1984 var mænd og kvinder, som var i alderen år og som var enten gift, samlevende eller samboende med partner af modsatte køn i alderen år. I alt var der altså årige par. I 2004 var antallet af årige par Tabel årige par antal par årige par heraf: årige par med mindst et barn under 13 år Andelen af par med mindst et barn under 13 år var 67 i både 1984 og To tredjedele af de årige par kan altså betegnes børnefamilier. I 1984 var både manden og kvinden beskæftiget i 75 af de årige par. I 10 af parrene var manden beskæftiget og kvinden udenfor arbejdsstyrken. Tabel årige par opdelt efter egen og partnerens arbejdsmarkedsstatus Mænd Kvinder Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Alle Beskæftigede 75,1 6,6 10,3 92,0 Arbejdsløse 3,4 1,0 0,8 5,2 Uden for arbejdsstyrken 1,6 0,3 0,8 2,8 Alle 80,1 7,9 12,0 100,0 Forklaring: Tabellen viser andelen af de forskellige kombinationer af manden og kvindens arbejdsmarkedsstatus målt i forhold til alle par. Det er fx kun i 1,0 af de årige par, at både manden og kvinden var arbejdsløs i 1984.

13 13 Andelen af beskæftigede par er steget Tabel 6. Der er ikke sket dramatiske ændringer fra 1984 til Det er dog værd at bemærke, at andelen af årige par, hvor både manden og kvinden arbejder, er steget fra 75,1 til 77,6 Samtidig er andelen af par, hvor kun manden er beskæftiget faldet fra 16,9 til 13, årige par opdelt efter egen og partnerens arbejdsmarkedsstatus Mænd Kvinder Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Alle Beskæftigede 77,6 3,7 9,5 90,8 Arbejdsløse 2,0 0,4 0,8 3,2 Uden for arbejdsstyrken 2,9 0,4 2,8 6,1 Alle 82,5 4,5 13,0 100,0 Forklaring: Tabellen viser andelen af de forskellige kombinationer af manden og kvindens arbejdsmarkedsstatus målt i forhold til alle par. Det er fx kun i 0,4 af de årige par, at både manden og kvinden var arbejdsløs i Få par, hvor begge er uden beskæftigelse Figur 2. Andelen af par, hvor hverken manden eller kvinden er beskæftiget er forholdsvis lille. I 1984 udgjorde disse partyper 2,9 af alle de årige par. I 2004 var andelen 4,3 Kapitel 5 handler om netop denne type af par årige par og arbejdsmarkedsstatus Ingen beskæftigede Kun kvinden beskæftiget Kun manden beskæftiget Begge beskæftigede Pct.

14 14 Tabel 7. Udvalgte typer af årige par antal par Par med børn under 13 år Par med børn under 13 år 100,0 100,0 Andel med begge beskæftigede 74,6 77,6 Andel, hvor ingen er beskæftigede 2,8 4,4 Andel, hvor kun manden er beskæftiget 18,0 13,8 Andel, hvor kun kvinden er beskæftiget 4,6 4,2 antal par Par uden børn under 13 år Par uden børn under 13 år 100,0 100,0 Andel med begge beskæftigede 75,9 77,5 Andel, hvor ingen er beskæftigede 3,2 4,1 Andel, hvor kun manden er beskæftiget 14,9 12,0 Andel, hvor kun kvinden er beskæftiget 5,9 6,4 Alle de årige par kan simpelt opdeles i par, som har mindst et barn under 13 år, og par, som ikke har nogen børn under 13 år. Den første gruppe udgør som allerede nævnt ca. to tredjedele i både 1984 og Sammenlignet med parrene med børn under 13 år, var der i 1984 en lidt større andel af parrene uden børn under 13 år, hvor både manden og kvinden var beskæftigede, mens der i 2004 ikke er nogen forskel. Børn gør ikke beskæftigelse mindre sandsynligt For 75,9 af de årige par uden børn under 13 år var både manden og kvinden således i beskæftigelse i For par med mindst et barn under 13 år var andelen af parrene med både manden og kvinden i beskæftigelse 74,6 Forskellen er altså ikke stor. I 2004 er andelen af par med både manden og kvinden i beskæftigelse lidt højere for par med mindst 1 barn under 13 år. Med andele på henholdsvis 77,6 for parrene med mindst 1 barn under 13 år og 77,5 for parrene uden børn under 13 år er forskellen dog minimal. Men et barn under 13 år i familien er altså ikke noget, som gør det mindre sandsynligt, at både manden og kvinden er i beskæftigelse. I kapitel 3, der handler om årige par, er der mere detaljerede analyser af par med børn. I dette kapitel har vi beskrevet nogle generelle sammenhænge omkring familietyper og beskæftigelse i 1984 og I de tre følgende kapitler vil vi gå mere ned i detaljer inden for nogle udvalgte emner.

15 årige par I dette kapitel ser vi på årige par. Når vi efterfølgende omtaler par, refererer vi til de par, hvor begge parter er i alderen år. I 2004 var der en større andel af par med mindst 2 børn under 13 år sammenlignet med Til gengæld var der samme andel af par uden børn under 13 år i 1984 og Samtidig er der flere beskæftigede par i 2004 end i 1984, og denne stigning ses især hos par med 2 eller 3 børn under 13 år. I de børnerige familier, som defineres ved gruppen af par med mindst 3 børn under 13 år, er der en større andel af par, hvor kvinden arbejder i den offentlige sektor og manden arbejder i den private sektor sammenlignet med alle par. Denne gruppe har også et højere uddannelsesniveau sammenlignet med alle par. I par med børn under 13 år, har mandens løn betydning for, om kvinden er beskæftiget. Det er dog først, når mandens årlige løn overstiger kroner, at kvindens beskæftigelse falder årige par med børn i 1984 og 2004 Større andel af par med mindst 2 børn Tabel 8. I 2004 er der en større andel af par med mindst 2 børn under 13 år i forhold til i Andelen af par uden børn under 13 år er både i 1984 og 2004 omkring 33 De årige par opdelt efter antal børn under 13 år antal par Alle årige par Alle årige par 100,0 100,0 Heraf: Uden børn under 13 år 33,5 33,1 Med 1 barn under 13 år 32,0 28,2 Med 2 børn under 13 år 28,8 29,9 Med 3 børn under 13 år 5,1 7,5 Med 4 eller flere børn under 13 år 0,7 1,3 Den øgede andel af par med mindst to børn kan have flere årsager. En årsag kan være, at parrene i 1984 med mindst to børn under 13 år var noget yngre, og derfor eventuelt ikke figurerer i tabellen. En anden årsag kan findes i, at der er flere børn i 2004 i alderen 0 til 12 år sammenlignet med 1984.

16 16 Større andel af beskæftigede par Stigning i beskæftigede par med mindst 2 børn Tabel 9. Når man alene ser på de beskæftigede par, viser det sig, at der i 2004 er flere par, hvor begge parter er beskæftigede end i Denne stigning gør sig dog især gældende for par med 2 eller 3 børn under 13 år. Mens der i 1984 var henholdsvis 75 par med 2 børn under 13 år og 65 par med 3 børn under 13 år, hvor både manden og kvinden var i beskæftigelse, er denne andel henholdsvis 80 og 71 i Der er altså sket en stigning i andelen af par, hvor både manden og kvinden er beskæftigede og som har 2 eller 3 børn. I 2004 var der beskæftigede par med mindst 2 børn under 13 år mod i 1984, hvilket giver en stigning på omkring 16 Dette betyder, at stigningen også gør sig gældende for de absolutte tal. Andel af årige par, hvor både manden og kvinden er beskæftigede årige beskæftigede par 75,1 77,6 Heraf: Par uden børn under 13 år 75,9 77,5 Par med 1 barn under 13 år 76,5 78,4 Par med 2 børn under 13 år 74,9 79,8 Par med 3 børn under 13 år 65,0 71,4 Par med 4 eller flere børn under 13 år 47,5 44,0 Andelen af beskæftigede par med 4 eller flere børn er derimod faldet fra 48 i 1984 til 44 i Dette kan forklares med, at der fra 1984 til 2004 er kommet en øget andel af personer med ikke-vestlig oprindelse, som er kendetegnet ved gennemsnitligt at have flere børn under 13 år og samtidig have en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet. De børnerige familier Fokus på de børnerige familier i beskæftigelse Vi betegner par med mindst 3 børn under 13 år som børnerige familier. I dette afsnit vil vi se på de børnerige familier, hvor både manden og kvinden er beskæftigede. Disse par har både et børnerigt familieliv og et aktivt arbejdsliv, og det er derfor interessant at undersøge, hvad der karakteriserer disse par beskæftigelses- og uddannelsesmæssigt. I 2004 var der børnerige familier, hvor begge parter var beskæftigede. Det svarer til 7,6 af alle årige par, hvor både manden og kvinden var beskæftiget. Kvinderne arbejder i højere grad i den offentlige sektor I forhold til alle beskæftigede par er der flere beskæftigede par med 3 børn under 13 år, hvor kvinden arbejder i den offentlige sektor og manden arbejder i den private sektor. Disse partyper udgør 41 af de børnerige familier, hvor begge parter er i beskæftigelse, mens andelen for alle beskæftigede par er 37 Dette fremgår af figur 3, som illu-

17 17 strerer andelen af par med forskellige kombinationer af privat og offentlig beskæftigelse for manden (m) og kvinden (k) i et parforhold. Tilsvarende falder andelen af par, hvor begge arbejder i den private sektor. Den offentlige sektor synes altså at være et mere attraktivt sted at arbejde for kvinder med mindst 3 børn under 13 år. Figur 3. Andel af årige par med forskellige kombinationer af beskæftigelse i den offentlige og den private sektor Privat m - privat k Privat m - offentlig k Offentlig m -privat k Offentlig m - offentlig k Alle par Par med mindst 3 børn Pct. Forklaring: Privat m og offentlig k skal forstås som en kombination af beskæftigelse hos parret hvor manden arbejder i den private sektor, mens kvinden arbejder i den offentlige sektor. Højere uddannelsesniveau i de børnerige familier De børnerige familier, hvor både manden og kvinden er beskæftigede, har generelt et højere uddannelsesniveau. Det skal dog nævnes, at par med børn under 13 år, uanset antallet, generelt har et højere uddannelsesniveau end par uden børn under 13 år. I 20 af de beskæftigede par med mindst 3 børn har både manden og kvinden en mellemlang eller lang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. For alle beskæftigede par er den tilsvarende andel kun 14

18 18 Tabel 10. Beskæftigede par med mindst 3 børn under 13 år opdelt efter uddannelsesniveau Mænd Kvinder Ingen erhvervsfaglig Erhvervsfaglige KVU MVU LVU Ingen erhvervsfaglig 7,4 8,5 0,7 3,8 0,7 Erhvervsfaglig 9,5 21,8 1,8 9,9 0,8 KVU 1,2 2,8 0,6 2,5 0,4 MVU 1,4 3,0 0,7 8,2 1,6 LVU 1,0 1,3 0,5 4,7 5,3 Forklaring: Ingen erhvervsfaglig er personer med en ikke-erhvervskompetencegivende uddannelse, såsom folkeskole, alment gymnasium og erhvervsgymnasium, samt gruppen af personer med en uoplyst uddannelsesbaggrund. Erhvervsfaglig er personer med erhvervsfaglige uddannelser. KVU er personer med en kort videregående uddannelse. MVU er personer med en mellemlang videregående uddannelse. LVU er personer med en lang videregående uddannelse. Tabel 11. Alle beskæftigede årige par fordelt efter uddannelsesniveau Mænd Kvinder Ingen erhvervsfaglig Erhvervsfaglige KVU MVU LVU Ingen erhvervsfaglig 8,4 9,9 1,1 4,0 0,8 Erhvervsfaglig 11,4 23,3 2,4 8,3 0,9 KVU 1,2 2,8 0,8 2,0 0,4 MVU 1,6 2,8 0,8 6,1 1,3 LVU 1,0 1,2 0,5 3,3 3,7 Forskellige uddannelseskombinationer Det højere uddannelsesniveau hos beskæftigede par med mindst 3 børn fremgår også af figur 4, hvor vi har udvalgt 8 grupper af par. Figuren viser eksempelvis, at hos beskæftigede par med kombinationen lang videregående uddannelse for manden (LVU m) og mellemlang videregående uddannelse for kvinden (MVU k) er denne andel større hos beskæftigede par med mindst 3 børn under 13 år (4,7 ), end hos alle de beskæftigede par (3,3 ).

19 19 Figur 4. Andele af udvalgte uddannelseskombinationer hos årige beskæftigede par LVU m & LVU k LVU m & MVU k Alle par Par med mindst 3 børn under 13 år MVU m & LVU k MVU m & MVU k Erhvervsfaglig m & erhvervsfaglig k Ingen erhverv m & erhvervsfaglig k Erhvervsfaglig m & ingen erhverv k Ingen erhverv m & ingen erhverv k Pct. Forklaring: LVU m & MVU k skal forstås som en uddannelseskombination hos parret, hvor manden har en lang videregående uddannelse, og kvinden har en mellemlang videregående uddannelse. Ingen erhverv m & erhvervsfaglig k skal forstås som en uddannelseskombination hos parret, hvor manden har en ikke-erhvervskompetencegivende uddannelse, og kvinden har en erhvervsfaglig uddannelse. Mens der eksempelvis blandt alle beskæftigede par er 6, hvor begge parter har en mellemlang videregående uddannelse, er det tilfældet hos 8 af de beskæftigede par med mindst 3 børn under 13 år. Der er en lavere andel af beskæftigede par med mindst 3 børn under 13 år, som har en kombination mellem en ikke-erhvervskompetencegivende uddannelse og en erhvervsfaglig uddannelse. I de beskæftigede par med mindst 3 børn under 13 år har 47 denne kombination. For alle beskæftigede par er andelen 53 Kvinders beskæftigelse og mandens løn Vi har ovenfor set, at det er almindeligt, at både manden og kvinden i børnerige familier er beskæftigede. I dette afsnit vil vi undersøge, om mandens løn sammen med antallet af børn har betydning for, om kvinden er beskæftiget.

20 20 Tabel årige par fordelt efter mandens løn og antal børn under 13 år Under til til til til 1 million Over 1 million antal par Alle par Alle par Heraf: Uden børn Med 1 barn Med 2 børn Med 3 børn Med 4 børn eller flere Forklaring: Manden skal være lønmodtager i november 2003, for at parret indgår i tabellen. De anvendte lønoplysninger, i kroner, vedrører samlet lønindkomst i hele året Jo højere mandens løn, jo flere par har børn men alder spiller også en rolle Tabel 13. Der var par i 2004, hvor manden var lønmodtager. Der er færre par uden børn under 13 år jo højere mandens årlige lønindkomst bliver. Blandt par, hvor mandens lønindkomst er mellem og kr. er 34 uden børn under 13 år. For par, hvor mandens lønindkomst er mellem og kr., er den tilsvarende andel 31 Andelen falder yderligere for par, hvor manden tjener mere end kr. Man skal dog være opmærksom på, at par, hvor manden har en høj lønindkomst generelt er ældre, og disse par vil derfor alene i kraft af deres alder have en større sandsynlighed for at have børn. Beskæftigelsesfrekvens for kvinden i årige par fordelt efter mandens løn og antal børn under 13 år Under til til til til 1 million Over 1 million Uden børn Med 1 barn Med 2 børn Med 3 børn Med 4 børn eller flere Forklaring: Manden skal være lønmodtager i november 2003, for at parret indgår i tabellen. De anvendte lønoplysninger, i kroner, vedrører samlet lønindkomst i hele året 2003 Samme tendens for alle par Figur 5 illustrerer kvindens beskæftigelsesfrekvens set i forhold til lønindkomsten hos manden i par med henholdsvis 1-2 børn, mindst 3 børn

21 21 og ingen børn under 13 år. De tre grafer viser samme tendens. Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder er stigende indtil mandens årlige lønindkomst når op mellem og kr. Derefter falder den i par med børn under 13 år, mens den er svagt stigende i par uden børn under 13 år, indtil manden årlige lønindkomst er mellem og 1 million kr. Hvor mandens lønindkomst er over 1 million kr. årligt, falder beskæftigelsesfrekvensen for alle grupper af kvinder. Figur 5. Kvindens beskæftigelsesfrekvens set i forhold til antallet af børn hos parret og mandens årlige lønindkomst Pct. Under Ingen børn Mindst 3 børn under 13 år til til børn under 13 år til til Mindst Beskæftigelsen falder kraftigst for kvinder i par med mindst 3 børn For kvinder i par med mindst 3 børn falder beskæftigelsesfrekvensen kraftigt, når mandens årlige lønindkomst overstiger kr. Dette kunne tyde på, at der findes en sammenhæng mellem kvindens tilknytning til arbejdsmarkedet og mandens lønindkomst. Jo højere indkomst hos manden og jo flere børn under 13 parret har, jo mindre arbejder kvinderne.

22

23 23 4. Topledere I dette kapitel vil vi se på topledere. Topledere udgør ganske vist en lille del af alle beskæftigede, men der er mange aspekter vedrørende familie og arbejdsliv, som gør topledere til en interessant gruppe. Er det fx sådan, at kvindelige topledere har valgt karriere frem for familie? Eller har kvindelige topledere i lige så høj grad som andre kvinder familie og børn? Det er et af de spørgsmål vi vil se nærmere på i dette kapitel. Kvindelige topledere er i højere grad enlige Tabel 14. Kvindelige topledere lever i højere grad alene end mandlige topledere. I alt 21 af de årige kvinder, som i 2004 var beskæftigede som topledere, var enlige. For de mandlige årige topledere var kun 13 enlige. Gennemsnitsalderen for mandlige og kvindelige topledere i aldersgruppen årige er henholdsvis 40,4 år og 40,5 år, så den højere andel af enlige kvindelige topledere skyldes ikke, at de befinder sig på et andet tidspunkt i livet i forhold til mænd i tilsvarende positioner årige topledere opdelt på familietype Mænd Kvinder Alle antal personer Alle topledere Alle topledere 100,0 100,0 100,0 Enlig 13,0 21,5 15,3 Gift 70,6 62,0 68,2 Registreret partner 0,1 0,3 0,2 Samlevende 7,8 7,3 7,7 Samboende 8,4 8,9 8,6 år Gennemsnitalder for årige topledere 40,4 40,5 40,4 Hvad er en topleder? Topledere udøver ledelse på øverste administrative plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor. Eksempler på stillingsbetegnelser er administrerende direktør, koncerndirektør, afdelingschef i staten, og kommunaldirektør. Der vil ofte være ledelsesfunktioner i stillinger på et lavere administrativt plan i virksomhederne. Eksempelvis vil en regnskabschef ofte have nogle ledelsesopgaver. Sådanne stillinger falder dog uden for topleder kategorien. Kvinder udgjorde 27 af alle de topledere i aldersgruppen år i 2004, så mændene er klart overrepræsenteret i gruppen af topledere.

24 24 Tabel årige topledere og alle årige opdelt efter antal børn under 13 år Mænd Kvinder Alle antal personer Alle årige Alle årige 100,0 100,0 100,0 heraf med mindst 1 barn under 13 år 42,6 52,6 47,5 heraf med mindst 2 børn under 13 år 24,0 28,2 26,1 antal personer Alle årige topledere Alle årige topledere 100,0 100,0 100,0 heraf med mindst 1 barn under 13 år 59,5 47,6 56,3 heraf med mindst 2 børn under 13 år 35,3 23,2 32,0 Store kønsforskelle i toplederes familieforhold Kvindelige topledere har i mindre grad børn Figur 6. Sammenlignet med alle årige har topledere i højere grad børn under 13 år. For alle de årige havde 48 mindst 1 barn under 13 år, mens den tilsvarende andel for de årige topledere var 56 Der er imidlertid nogle betydelige kønsforskelle, som man skal være opmærksom på. Kvindelige topledere har således i mindre grad børn under 13 år sammenlignet med alle årige kvinder, mens det for mændene forholder sig omvendt. For alle årige kvinder havde 53 mindst 1 barn under 13 år. For kvindelige topledere i samme aldersgruppe var andelen kun 48 Blandt alle årige mænd havde 43 mindst 1 barn under 13 år, mens den samme andel for de årige mandlige topledere var hele 60 Det tyder derfor umiddelbart på, at det generelt er lettere for mænd at forene et arbejde som topleder med et familieliv. Andele med mindst 1 barn under 13 år Pct. Mænd Kvinder Alle årige årige topledere

25 25 Vi har allerede set, at en større andel af de kvindelige end mandlige topledere lever som enlige. De kvindelige topledere i aldersgruppen årige, som lever i et parforhold med en mand i alderen år, udgør kun omkring 60 af alle årige kvindelige topledere. Til sammenligning er det hele 82 af alle mandlige årige topledere, som lever i et parforhold med en årig kvinde. Vi vil nu se nærmere på partnerens status på arbejdsmarkedet for de årige topledere, der lever i et parforhold med en anden årig af det modsatte køn. Sådanne par kalder vi årige par. Andre topledere er overrepræsenteret blandt toplederes partnere Tabel 16. For både mandlige og kvindelige topledere er andelen, som danner par med en anden topleder, forholdsvis høj. For kvindelige topledere i årige par er manden i 12,4 af tilfældene også topleder. Til sammenligning udgør mandlige topledere i aldersgruppen årige kun 2,6 af alle årige mænd, så de er tydeligt overrepræsenteret blandt de kvindelige toplederes partnere. Partners status på arbejdsmarkedet for topledere i årige par Mandlige topledere Kvindelige topledere antal personer Alle årige topledere heraf i årige par Partners status for topledere i årige par Alle i årige par 100,0 100,0 Selvstændige 3,1 5,9 Topledere 3,4 12,4 Lønmodtagere højeste niveau 16,7 19,4 Andre lønmodtagere 66,8 57,9 Ikke beskæftigede 10,0 4,4 og det gælder både for mænd og kvinder For de mandlige topledere i årige par har 3,4 en kvindelig partner, som også er topleder. Man kunne umiddelbart få det indtryk, at det er en lav andel. Man skal imidlertid være opmærksom på, at kvindelige topledere er en betydeligt mindre gruppe. Kun 1 af alle årige kvinder er således topledere, så kvindelige topledere er også klart overrepræsenteret blandt de mandlige toplederes partnere.

26 26 Figur 7. Andel af topledere i årige par, som har en ubeskæftiget partner Pct. Mænd Kvinder Topledere uden børn Topledere med børn Mandlige topledere har i højere grad en ubeskæftiget partner Der er en større andel af mandlige topledere i årige par, som har en partner uden beskæftigelse, og forskellen bliver lidt større, når der også er mindst et barn under 13 år i familien. Lidt over 8 af mandlige topledere uden børn under 13 år har en ubeskæftiget partner - mod næsten 11 for de mandlige topledere, som har børn under 13 år. For kvindelige topledere i årige par er det i under 5 af tilfældene, at partneren er uden beskæftigelse, og her har børn under 13 år i familien ligefrem en svagt negativ effekt på andelen af ubeskæftigede partnere. Tabel årige topledere opdelt på sektor og børn Mænd Kvinder Alle antal personer Topledere heraf: I den private sektor I den offentlige sektor Topledere med mindst 1 barn under 13 år heraf: I den private sektor I den offentlige sektor Andel med mindst 1 barn under 13 år Alle topledere Topledere i den private sektor Topledere i den offentlige sektor Blandt samtlige årige topledere var tre fjerdedele topledere i den private sektor. Der er imidlertid nogle betydelige kønsforskelle. Den offentlige sektors andel af de kvindelige topledere er således hele 46

27 27, mens kun 17 af de årige mandlige topledere var topledere i den offentlige sektor. Selv om kvinderne kun udgør 27 af alle årige topledere, er der blandt den offentlige sektors årige topledere et lille flertal af kvinder. Figur 8. Andel årige topledere med mindst 1 barn under 13 år opdelt på sektor Pct. Topledere i den private sektor Topledere i den offentlige sektor 0 Mænd Kvinder Flere topledere i det private har børn men topledere i den offentlige sektor er også ældre For både mænd og kvinder er der en større andel, som har børn under 13 år, blandt toplederne i den private sektor end i det offentlige. For mandlige topledere i den private sektor havde 61 børn under 13 år mod 54 for de offentlige topledere. Det tilsvarende forhold var for de kvindelige topledere 51 med børn under 13 år i den private sektor og 43 for topledere i det offentlige. Forskellen mellem toplederne i den private og offentlige sektor kunne umiddelbart antyde, at topledere i den private sektor har lettere ved at indpasse et familieliv i hverdagen. Forskellen skyldes dog først og fremmest, at topledere i det offentlige generelt er ældre end topledere i det private. Blandt de årige topledere i den private sektor var gennemsnitsalderen således 39,4 år, mens den for årige topledere i den offentlige sektor var 43,4 år. En større andel af de offentlige topledere har nået en alder, hvor deres yngste barn er fyldt 13 år.

28 28 Figur 9. Kumuleret aldersfordeling for årige mandlige topledere Pct. Private sektor Offentlige sektor År Figur 10. Kumuleret aldersfordeling for årige kvindelige topledere Pct. Private sektor Offentlige sektor År Yngre topledere i den private sektor Figur 6 og 7 er lavet for at give et indtryk af, hvor stor aldersforskellen er mellem årige topledere i den private og offentlige sektor. Figurerne viser, hvor stor en andel af toplederne, som har nået et givent alderstrin. For årige mandlige topledere var andelen under 40 år 26 for toplederne i den offentlige sektor mod 46 for toplederne i den private sektor. For de årige kvindelige topledere er aldersforskellen mellem toplederne i henholdsvis den private og offentlige sektor endnu større. Sammenligningen af familieforhold mellem topledere i den offentlige og private sektor skal altså tages med forbehold, da forskellene i høj grad kan være betinget af de forholdsvis store aldersforskelle.

29 29 5. Jobløse par Vi bruger her betegnelsen jobløse par om par, hvor både manden og kvinden er i aldersgruppen år, og hvor ingen af dem er beskæftigede. Desuden deltager ingen af dem i et formelt uddannelsesforløb. Tabel årige jobløse par Mænd Kvinder Under uddannelse Ikke under uddannelse Alle antal par Under uddannelse Ikke under uddannelse Alle ,6 af alle par er jobløse Tabel 19. I alt var der jobløse par i De jobløse par udgør derfor kun 3,6 af de i alt par, hvor både manden og kvinden er mellem 25 og 49 år. Partnerens status for jobløse årige par Mænd Kvinder Arbejdsløs Kontanthjælp Førtidspensionist Andre Alle Arbejdsløs Kontanthjælp Førtidspensionist Andre Alle Forskellige kombinationer af jobløse par Tabel 19 viser, hvordan de jobløse årige par fordeler sig på forskellige kombinationer af henholdsvis arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister samt restgruppen andre. Det fremgår fx, at 10 af de jobløse par bestod af både en arbejdsløs mand og en arbejdsløs kvinde. Blandt de jobløse par var henholdsvis 19 af kvinderne og 27 af mændene arbejdsløse. For at blive klassificeret som arbejdsløs er det en betingelse, at man var registreret som ledig i sidste uge af november De arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, vil også være placeret i kategorien arbejdsløs, mens kontanthjælp kun omfatter kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Restgruppen andre er meget sammensat. Her findes blandt andet de, som er i forskellige aktiveringsordninger, men også en del personer, som der ikke er oplysninger om i Danmarks Statistiks registre.

30 30 Tabel årige par opdelt på antal børn under 13 år Alle par Jobløse par antal par årige par Alle 100,0 100,0 Ingen børn under 13 år 33,1 30,6 1 barn under 13 år 28,2 22,7 2 børn under 13 år 29,9 24,6 3 børn under 13 år 7,5 13,7 Mindst 4 børn under 13 år 1,3 8,4 antal børn Gennemsnitligt antal børn under 13 år 1,2 1,5 år Mandens gennemsnitsalder 38,1 38,5 Kvindens gennemsnitsalder 36,2 35,2 Jobløse par har flere børn end øvrige par Figur 11. Jobløse par har i højere grad børn end resten af de årige. I gennemsnit havde et jobløst par 1,5 børn under 13 år mod 1,2 for alle årige par. Den større andel blandt de jobløse par, som har børn under 13 år, kan ikke forklares med aldersforskelle, da gennemsnitsalderen for mænd og kvinder i henholdsvis alle årige og jobløse årige par ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden. Mændene i jobløse par er dog med 38,5 år i gennemsnit lidt ældre end mændene i alle årige par, mens kvinderne i de jobløse par med 35,2 år i gennemsnit er et år yngre end kvinderne i alle årige par. Andel årige par med mindst 3 børn under 13 år Jobløse par Alle par Pct. Det højere antal børn under 13 år i de jobløse par kommer også til udtryk, når man betragter andelen med mindst 3 børn under 13 år. I hele

31 31 22 af de jobløse årige par er der 3 eller flere børn under 13 år. For alle årige par er den tilsvarende andel kun 9 Tabel 21. Etnisk oprindelse for årige jobløse par Mænd Kvinder Dansk oprindelse Vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse Alle Dansk oprindelse Vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse Alle Ikke-vestlige par udgør næsten halvdelen af de jobløse par Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er klart overrepræsenteret blandt de jobløse par. Rene ikke-vestlige par, hvor både manden og kvinden er enten indvandrer eller efterkommer med ikke-vestlig oprindelse, udgør således 49 af alle de jobløse par. Til sammenligning udgør rene ikke-vestlige par kun 6 af alle årige par. Årsagen til det større antal børn under 13 år i de jobløse par skal i høj grad ses i lyset af overrepræsentationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, idet personer af ikke-vestlig oprindelse generelt får flere børn. Figur 12. Gennemsnitligt antal børn under 13 år i årige par ,5 Antal børn under 13 år 2,0 1,5 Alle par Jobløse par 1,0 0,5 0,0 Dansk oprindelse Ikke-vestlig oprindelse Jobløse ikke-vestlige par har flere børn end øvrige ikke-vestlige par for danske par forholder det sig omvendt Det forholder sig imidlertid sådan, at de jobløse par, som består af både en mand og en kvinde med ikke-vestlig oprindelse, i højere grad end øvrige ikke-vestlige par har børn under 13 år. I alle ikke-vestlige årige par var der i gennemsnit 1,7 børn under 13 år, mens der i de jobløse ikke-vestlige par var 2,1 børn under 13 år. For par, hvor manden og kvinden er af dansk oprindelse, har de jobløse par i mindre grad børn under 13 år. I alle årige par med mand og kvinde af dansk oprindelse var der i gennemsnit 1,1 børn under 13 år.

32 32 For de jobløse danske par var der i gennemsnit kun 0,9 børn under 13 år. Figur 13. Andel af jobløse par blandt årige par opdelt på herkomst Danske par Ikke-vestlige par Pct. En tredjedel af alle ikke-vestlige par er jobløse De ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fylder som nævnt meget blandt de jobløse årige par. I 2004 var der i alt par, hvor både manden og kvinden var indvandrer eller efterkommer med ikke vestlig oprindelse. Heraf var de eller 32 af parrene jobløse. Kun 2 af parrene, hvor begge parter har dansk oprindelse, var jobløse. Det skal nævnes, at en meget stor del af de jobløse indvandrere og efterkommere er enten arbejdsløse eller midlertidigt uden for arbejdsstyrken i en aktiverings eller uddannelsesforanstaltning. For mændene i de jobløse ikke-vestlige par var 54 således arbejdsløse eller midlertidigt uden for arbejdsstyrken, mens den tilsvarende andel for kvinderne var 50 Disse store andele antyder, at mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i de jobløse par ønsker beskæftigelse. Jobløse pars uddannelsesniveau Afslutningsvis vil vi se på de jobløse pars uddannelsesniveau. Her vil vi afgrænse os til at analysere på den del af parrene, som består af både en mand og en kvinde af dansk oprindelse. Vores afgrænsning skyldes ikke, at uddannelsesniveauet for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er uinteressant, men at vores data er mangelfulde, når det gælder uddannelser, som ikke er taget i Danmark. Det vil være tilfældet for mange indvandrere, at de har taget en uddannelse i deres oprindelsesland.

33 33 Tabel 22. Partners uddannelsesniveau for jobløse årige par med dansk oprindelse Mænd Kvinder Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelse Alle Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelse Alle Forklaring.: De, som ikke har afsluttet en uddannelse over enten grundskole-, almengymnasialt eller erhvervsgymnasialt niveau klassificeres som personer uden erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelse omfatter her erhvervsfaglige, korte videregående, mellemlange videregående eller lange videregående uddannelser. I alt var der jobløse årige par med dansk oprindelse i I 47 af disse par havde hverken manden eller kvinden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kun i 23 af de jobløse par med dansk oprindelse havde både manden og kvinden en erhvervsuddannelse. Tabel 23. Partners uddannelsesniveau for alle årige par med dansk oprindelse Mænd Kvinder Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelse Alle Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelse Alle Figur 14. Andele af danske par, hvor begge parter er uden erhvervsuddannelser Pct Jobløse par Alle par

34 34 Jobløse par har markant lavere uddannelsesniveau Antallet af årige par med dansk oprindelse udgjorde i 2004 i alt For hele denne gruppe af par var det kun i 10 af tilfældene, at hverken manden eller kvinden havde en erhvervsuddannelse. For 59 af parrene havde både manden og kvinden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det fremgår tydeligt af figur 14, at jobløse par har et klart lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet, og det er nærliggende at antage, at det netop er de manglende uddannelsesmæssige kvalifikationer, som er blandt hovedårsagerne til parrenes jobløshed.

35 35 Temapublikationer fra Danmarks Statistik Dødelighed og erhverv , Udk sider. 126 kr. Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser. Udk sider, 126 kr. Privatøkonomi og uddannelse. Udk sider. 126 kr. Overgang til efterløn. Udk sider. 126 kr. Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser. Udk sider. 126 kr. Produktivitetsudviklingen i Danmark Udk sider. 240 kr. StatisTics. Udk sider. Gratis. Befolkningens uddannelsesniveau. Udk sider. 122 kr. De nyuddannede og arbejdsmarkedet. Udk sider. 122 kr. De ældre og arbejdsmarkedet. Udk sider. 72 kr. Indvandrerne og arbejdsmarkedet. Udk sider. 122 kr. Køn og arbejdsliv. Udk sider. 122 kr. Produktivitetsudviklingen i Danmark Udk sider. 193 kr. Vandmiljøet. Udk sider. 115 kr. Danske virksomheders samarbejde Udk sider.122 kr. Helbredsproblemer og arbejdsliv. Udk sider. 50 kr. Børns levevilkår. Udk sider. 196 kr. Skove og plantager Udk sider. 196 kr. Læs nærmere omtale og bestil publikationerne på tlf eller

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Kvinde Mand Kvinde Mand

Kvinde Mand Kvinde Mand analyse=39 Vordingborg Kvinde Mand Kvinde Mand I alt antal antal I alt antal antal -9 år -9 år 7 353 85 97 87 5 8 8 7 35-9 år 8 39 9 3 98 3-39 år 57 3 3 38 73-9 år 59 9 3 3 99 3 5-59 år 5 7 89 78 9 8-9

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

De ældre og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen

De ældre og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen De ældre og arbejdsmarkedet Thomas Michael Nielsen De ældre og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik Januar 2004 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 72,00 kr. inkl. 25 moms

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Vielser og skilsmisser

Vielser og skilsmisser Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Annemette Lindhardt Olsen Dorthe Larsen Anita Lange Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 5 Danmarks Statistiks

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Vesla Skov Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007 Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 29 December 29 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING...4 1.1. Indledning...4 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 1.3. Rapportens struktur...7 2. BEFOLKNING...8

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere