Høringssvar og kommentarer til Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
|
|
- Ejnar Christiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Høringssvar og kommentarer til Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indledning A-MED og C-MED i Helsingør Kommune er generelt meget positive i forhold til indholdet i den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik og det politiske ambitionsniveau. Særligt er idéen med tekstunderstøttende citater og praksiseksempler blevet fremhævet. Det fremgår af flere kommentarer, at det kræver ressourcer og tid at skabe de rette sammenhænge for børn og unge, der har behov for en ekstra indsats i den henseende. Sundheds, Fritids- og Idrætsudvalget samt Kultur- og Turismeudvalget tilslutter sig politikken uden yderligere kommentarer. Handicaprådet bidrager med et høringssvar med et par mindre ændringer under afsnittet: Tværfaglige Fælleskaber. Nedenfor fremstilles alle høringssvar sorteret i to kolonner. I den venstre kolonne fremgår de kommentarer og forslag, der ikke har direkte relation til politikkens tekst. De er kontekstrelevante og interessante, og vi kan anbefale Børne- og Uddannelsesudvalget at læse dem. I den højre kolonne fremstilles de konkrete forslag til ændringer af teksten. Projektgruppen beskriver under hvert forslag, hvad der er foretaget af ændringer i teksten i den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Alle ændringer er markeret med rødt i selve den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik (bilag til dagsorden). Ændringerne er til Børne- og Uddannelsesudvalgets godkendelse. Generelle kommentarer Det er en uddybende og ambitiøs politik for vore børn og unge i Helsingør Kommune, en politik der tydeligt afspejler en politisk indsigt og vilje til at fokusere på at børn og unge får det bedste grundlag for at klare sig videre i livet. Disse intentioner kan vi som medarbejdere kun tilslutte os. B-siden vil fremhæve, at de økonomiske rammer bør afspejle intentionerne. Det er vores erfaring, at det er vigtigt at have tid til en nærværende kontakt med børn, Der bør konstant være fokus på i hvilken grad medarbejdernes arbejdsvilkår giver mulighed for at løfte og underbygge politikken i deres dagligdage arbejdsopgaver. (C-MED, Center for Dagtilbud og Skoler) I A-med i Børnehuset Sommerlyst er vi generelt enige i politikken (A-MED, Børnehuset Sommerlyst). MÅL: Teksten forslås ændret til sikres lige muligheder, i stedet for at gives. (A-MED, Hellebækskolen). Projektgruppen: Rettet i afsnittet Mål. Flere steder i teksten anvendes begrebet relevante fællesskaber. Det er uklart for os, hvordan vi skal forstå dette begreb, og det er uklart, hvem der har retten og magten til at definere hvilke fællesskaber, der kan betragtes som relevante for hvilke børn. Vi vil derfor foreslå, at der i stedet tales om udviklende og inkluderende fællesskaber. Det er vores opfattelse, at politikken herved vil præciserer nogle krav og forventninger, som ligger i forlængelse af de hidtidige drøftelser og overvejelser i vores kommune (A-MED, Børneog Ungerådgivningen). Projektgruppen: Vi bibeholder relevante fælleskaber, fordi vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. 1/11
2 Det er et flot stykke arbejde, som vi bakker op om. Der er mange gode tiltag. Vi håber, at det kan lade sig gøre, at føre det ud i livet, så det ikke bare bliver et stykke papir (A-MED, Børnehuset Nørremarken). Det hele lyder godt. Det kan kun vurderes ud fra den praksis det medfører (A-MED, Børnehuset Søbæk). Vi synes at kommunens udformning af den sammenhængende børne- og ungepolitik er et godt og anvendeligt redskab i Mariehønens videre forløb omkring vores arbejde med at inkludere alle børn i fællesskabet. Vi vil bruge oplægget til at få italesat vores pædagogiske metoder og til at sikre, at vi lever op til Helsingør kommunes mål. Der anvendes forskellige steder i teksten både begrebet børn med særlige behov og børn med behov for særlig støtte. Vi vil gerne opfordre til en konsekvent anvendelse af det sidste af disse to begreber (A-MED, Børne- og Ungerådgivningen). Projektgruppen: Vi ændrer konsekvent teksten til ordlyden børn med behov for særlig støtte. I afsnittet om Målgruppen på side 5 vil vi gerne foreslå at sidste afsnit redigeres således: Samtidigt giver politikken borgerne mulighed for, at kende den politiske beslutning, der regulerer de professionelles arbejde med de børn og unge, som i en kortere eller længere periode har behov for særlig støtte. (A-MED, Børne og Ungerådgivningen). Projektgruppen: Teksten rettes under afsnittet Målgruppe som forslået. Vi vil yderligere indskrive egne eksempler i skemaet. I denne proces er det alle i personalegruppen som byder ind med egne praktiske eksempler. Hermed skaber vi en rød tråd mellem teori og praksis, således at alle medarbejdere bliver bedre til at se sammenhængen mellem det vi skal og det vi gør. Vi er blevet godt klædt på til det fremtidige inklusionsarbejde igennem inklusionsforløbet: Deltagelse for alle med både oplæg og studiekreds. Herudover ser vi meget frem til at arbejde videre med familiedialogportalen. Vi mærker at der allerede i Helsingør kommune er en overordnet strategi, som giver os et professionelt grundlag for at arbejde videre med de børn og familier som har særlige udfordringer. (A-MED, Børnehuset Mariehønen) Side 17 vedr. Afrunding: Vi kunne godt tænke os, at der var et øget politisk fokus i Helsingør kommune på, hvordan vi opkvalificerer samarbejdet mellem skole og forældre (A-MED, Hellebækskolen). Vi tænker, at det er et flot og gennemarbejdet materiale, der sendt i høring. Deltagelse for alle falder fint i tråd med de øvrige politikker i kommunen. Vi finder det relevant at sætte citater og eksempler på konkrete indsatser op mod hovedteksten. Det gør teksten mere levende og Overordnet finder DS, at der foreligger et flot stykke arbejde med den nye sammenhængende børne- og ungepolitik. Konkretiseringen via eksempler og links fungerer godt som supplement til hovedteksten. Derudover har DS følgende bemærkninger til politikken: Overskriften Deltagelse for alle kan muligvis skabe forvirring, idet der er et uddannelsesprojekt af samme navn. Det kan evt. overvejes, at bruge overskriften Fællesskab for alle, da det er et ord, der fremkommer og bruges gentagende gange i politikken. Projektgruppen: Uddannelsesforløbet, der refereres til, er afsluttet, og vi vurderer, at sammenfaldet ikke er forstyrrende for politikkens nuværende titel. På side 5 under Målgruppe Her kunne man overveje at brede målgruppen ud til også at omfatte frivillige, der beskæftiger sig med børn og unge og ikke kun ansatte. Projektgruppen: Teksten i afsnittet Målgruppe rettes til Denne politik henvender sig til alle i Helsingør Kommune, der har med børn og unge at gøre. (A-MED Center for Dagtilbud og Skoler) Kommunens professionelle tager ansvar og møder alle børn og unge inkluderende og tager udgangspunkt i de kompetencer børn og unge har. Her kunne vi godt tænke at der stod: De kompetencer de enkelte børn og unge har. (A- MED, Børnehuset Himmelhuset). 2/11
3 håndgribelig. For at kunne yde den optimale indsats er det nødvendigt med ressourcer. Derfor er det positivt at der i budget 2015 afsættes yderligere midler til at styrke daginstitutionerne. Projektgruppen: Der er tale om et direkte citat fra Inklusion 2016s Inklusionsværdier, og det er derfor ikke rettet i politikken. Vi ser frem til at der bliver en bedre normering af pædagoger i daginstitutionerne og at der tilføres ekstra midler til de udsatte boligområder. Troldehøj er netop en institution der ligger i et udsat boligområde, og vi kan derfor bekræfte, at det er et stort behov for ekstra ressourcer i dagligdagen. Dette drøfter vi gerne yderligere med vores Centerchef, Direktør samt Børne- og Uddannelsesudvalget (A-MED, Børnehuset Troldehøj). Som indspil til arbejdet med kommunikationen af politikken foreslår DS, at det kunne overvejes at udarbejde en tegnefilm i stil med den, der er lavet i Viborg Kommune omkring skolereformen unge-og-familie/skoler/skolereform DS påpeger, at visioner omkring læringsdelen på området ikke er indeholdt i politikken, og foreslår desuden, at det bør overvejes at integrere den nye sammenhængende børne- og ungepolitik Deltagelse for alle, når Helsingør Kommunes Børne- og Ungepolitik revideres næste gang (A-MED, Center for Dagtilbud og Skoler). Materiale har været drøftet på MED møde i specialbørnehaven Himmelhuset den Vi er klar over at B&U politikken ønsker, at fremme alle børns mulighed for, at blive inkluderet i det almindelige system hvilket vi er enige i. Vi kunne godt ønske, at det fremgår tydeligere i materialet, at ikke alle børn kan eller skal inkluderes i normalsystemet, men at nogle børn bliver inkluderet i særlige tilbud. Hvor der i høj grad også arbejdes inkluderende. Nogle børn har brug for mere specialiserede tilbud og mindre rammer, og får derved større livskvalitet og mulighed for livslang læring ud fra deres forudsætninger. Vi er glade for flere formuleringer i politikken, som vi kan se også kan gælde vore børn. 3/11
4 Eksempler på citater: Ingen børn eller unge ekskluderes af de sammenhænge, hvori de har deres daglige gang. Af handicappolitikken fremgår det, at kommunen forpligter sig til, at tilvejebringe lige muligheder for alle (A-MED, Børnehuset Himmelhuset). A-MED i Børnehuset Bøgen har følgende bemærkninger til forslaget: Politikken afspejler alt det vi skal blive gode til i vores arbejde med inklusion. Politikken giver sammenhæng i vores daglige pædagogiske arbejde. Det er positivt, at der er fokus på samarbejdet mellem specialister og forældre og specialister og specialister. Det er samarbejdet, som kan bane vejen for børn og unges livsduelighed. Vi skal alle være ansvarlige for, at børn og unge får mulighed for, at være med i fællesskaber. Det er i relationerne og fællesskabet, der sker udvikling, skabes tryghed og udvikles selvværd. Politikken er et flot stykke arbejde, som vil føre til en målrettet og tidlig indsats. De mange eksempler, der er brugt giver rigtig god mening og forståelse i forhold til politikken. Dette er Børnehuset Bøgens korte svar, hvor vi prøver at trække nogle af de gode indsatser frem (A-MED, Børnehuset Bøgen). Tværfaglige fællesskaber Vi kunne ønske, at medarbejderne bliver opkvalificeret i praksisnært anvendelse af Børne-linealen, samt LØFT. (A-MED, Hellebækskolen) Som udgangspunkt skal man altid sikre sig, at alle professionelle omkring barnet, bliver I teksten står der: Vi vil sikre, at børn, unge og forældre oplever, at befinde sig inden for ét samlet system. De skal ikke genfortælle deres historie hver gang de er i kontakt med en ny fagperson. Når barnets eller den unges trivsel og udvikling skal optimeres sker det derfor i Familiedialog, som 4/11
5 indkaldt til tværfaglige fora. Det er ikke altid sådan at teori og praksis hænger sammen. Vores erfaring er, at ofte kan klubpædagoger bidrage med andre sider af barnet eks. barnets kompetencer m.v. og dermed er med til at skabe et mere nuanceret billede af barnet. Den nye skolereform er med til at begrænse muligheden for fritid og fællesskaber, især for børn/unge med behov for særlig støtte. Disse børn tager hjem fra skole og mister muligheden for at indgå i fællesskaber, danne sociale relationer, få styrket deres udvikling, kompetencer udenfor det fagfaglige rum. Vi afventer spændt de nærmere retningslinjer for dialogportalen. Hvordan sikre man et etisk sprog? Hvem er ansvarlig for at der kan tage beslutninger/handlinger? Hvor længe bliver oplysningerne gemt? (A-MED, Fritidsklubben Abildtræet) er en online dialogportal til tværfaglige netværksmøder. Familiedialog er et værktøj, som er på vej til at blive indført. Det er planlagt afprøvet gennem et begrænset pilotprojekt i den kommende tid, og muligheder og begrænsninger i dette værktøj er ikke velbelyste på nuværende tidspunkt. På den baggrund synes vi, at der kan være behov for en mindre forpligtende formulering vedr. anvendelsen af Familiedialog (A-MED, Børne- og Ungerådgivningen). Projektgruppen: Teksten i afsnittet Tværfaglige fællesskaber er redigeret. På side 7 under Temaet: Tværfaglige Fællesskaber. Her kunne det tydeliggøres hvem VI er? På side 8 under temaet: Tværfaglige Fællesskaber. DS mener, at ordet forankres bliver at tage munden for fuld, når indsatsen løber frem til DS foreslår derfor at bløde sætningen op, så der skrives: frem til 2016 bliver det forankret. (A-MED, Center for Dagtilbud og Skoler). Projektgruppen: Teksten i afsnittet Tværfaglige fællesskaber er redigeret. Materialet har været til gennemsyn i Tikøb Skole og Familiehus A-MED og der er fremkommet følgende bemærkninger i relation til teksten; Generelt let forståeligt og tilgængeligt materiale, som understøttes godt at citater og aktive links. Det forudsætter at dokumentet sættes op som e-version og linkene tjekkes efter som virksomme. I det tilsendte materiale er links døde og ved kopiering ind i browserens adresselinje kommer man i restricted area som kræver særlig adgangskode. Fx. er linket til Familiedialog dødt i dokumentet, mens ungdomsskolens virker. Går man videre til Kilden vil man der opleve at Familiedialog vil være et virksomt link fra 19. september, hvilket ikke er tilfældet medio oktober (A-MED, Tikøb Skole og Familiehus). Projektgruppen: Vi fjerner uvirksomt link Handicaprådet opfordrer til, at det tydeliggøres, hvad LØFT betyder. Den foreliggende beskrivelse, som den fremgår af politikkens side 8, hvor der står, at det ikke er nødvendigt at kende årsagen til et problem for at kunne finde løsninger på det, kan i forhold til den 5/11
6 almindelige læser forekomme problematisk (Handicaprådet, høringssvar) Projektgruppen: LØFT den løsningsfokuserede tilgang er nu forklaret nærmere i politikken. Der vil være tilfælde, hvor et barn eller en ung ikke kan inkluderes i almene tilbud og her vil vi sikre det bedst mulige alternativ. (Handicaprådet, høringssvar). Projektgruppen: Teksten udtrykker de overordnede hensigter og ønsker, og den er derfor ikke redigeret. Børne- og ungefællesskaber Under punktet Børne- og ungefællesskaber har vi diskuteret fællesskabet, og vi kan kun nikke anerkendende til holdningen omkring at der skal være plads til og mulighed for at alle deltager, men at ikke alt går an. Det vil sige at vi fortsætter vores arbejde med at opdrage til fællesskabet ud fra en overbevisning om at vi sætter rammen (A-MED, Børnehuset Mariehønen). Hvordan kan vi som klubber løfte Børne og Ungefællesskaber? når børnene allerede sig ud af SFO, idet priserne er meget høje, selvom der er langt mindre åbningstid. For klubbernes vedkommende drejer det sig om, at børnene/de unge har fået lange skoledage og dermed meget mindre fritid, det giver store udfordringer for de årige. En tidlig indsats for denne målgruppe er ligeledes vigtig. Det er vigtigt at kommunen holder fast i klub tilbuddene ellers kan vi ikke arbejde pædagogiske med børnene/de unge, hvilket kan blive uholdbart for fremtiden (A-MED, Fritidsklubben Abildtræet). For at det er muligt for et barn at være deltager i et fællesskab, er det nødvendigt, at barnet overskue og forstå de vilkår og normer, der karakteriserer det pågældende fællesskab, og at barnet kan identificere sig med og spejle sig i andre deltagere (med hensyn til behov, kompetencer, interesser o.a.). Det må dog ikke overses, at nogle børn kan have behov for at være i mindre og særligt tilpassede fællesskaber, der gør det muligt for barnet at overskue og forstå det sociale miljø, og at sætte I det udsendte udkast til en Sammenhængende Børne- og Ungepolitik beskrives det (under eksemplerne), at der er BUR s rolle at påvirke de miljøer, som børn og unge befinder sig i, således, at det enkelte barn eller den enkelte unge bliver en del af fællesskabet. Det er naturligvis en rolle vi gerne påtager vi os som én af vores roller, men det er også vores opfattelse, at det i nogle tilfælde må være vores rolle, at gøre opmærksom på, når et barn har behov for at blive flyttet til et andet og f.eks. mere specialiseret fællesskab. Dette vil f.eks. være påkrævet i tilfælde, hvor det ikke er muligt at påvirke barnets aktuelle miljø tilstrækkeligt til at opnå trivsel og udvikling. Det anførte eksempel ønsker vi formuleret således: Børne og Ungerådgivningen (BUR): BUR medvirker til udvikling af inkluderende fælleskaber således, at alle børn og unge trives og føler sig som en del af fælleskabet. (A-MED, Børne- og Ungerådgivningen). Projektgruppen: Praksiseksempel er rettet iht. ovennævnte. 6/11
7 deres kompetencer i spil sammen med andre og derved udvikle sig. Deltagelse og inklusion vedrører den sociale og emotionelle kontakt mellem levende mennesker. I nogle tilfælde er børn ude af stand til at opleve sig som inkluderede i flertalsfællesskaberne, og de kan derfor have behov for tilbud om at blive inkluderet i alternative fællesskaber evt. for en periode (A-MED, Børne- Ungerådgivningen). Helhed for børn og unge Vi kunne ønske en fælles digital videnportal for at sikre mulighed for mere kvalitet i overgange. Ønsker at sikre et tværfagligt netværk og formaliseret overlevering mellem børnehaver og skoler vha. en fælles digital platform. Gerne forankret i en handlingsrettet vision for Helsingør kommune. Og gerne med afsæt i det lokale samfund og dets potentiale og muligheder (A-MED, Hellebækskolen). Nogle steder i teksten anvendes begreberne omstigning eller den gode omstigning om overgang fra et miljø og en livsfase til en anden. Vi vil foreslå, at der i den endelige udformning blot tales om ovegange, da dette begreb, er det almindeligt anvendte (A-MED, Børne- og Ungerådgivningen). Projektgruppen: Vi retter konsekvent omstigninger til overgange i politikken. Hvornår skal SFO erne overlevere til klubberne, når børnene melder sig ud inden de starter i klub? Så helheden bliver en udfordring. Vi vil glæde os til, at der kommer en fælles overgangsprocedure, så vi sikre en kvalitet, der blandt andet tager udgangspunkt i barnets kompetencer m.v. Hvem skal klubberne overlevere til, for at skabe helhed? Eks. SSPK eller Ungdomsskolen (A-MED, Fritidsklubben Abildtræet). Faglig og social udvikling Hvis vi som klubber skal støtte op om dette, så indebærer det at børnene kommer i klub og at vi dermed får nogle gode arbejdsvilkår. I klubberne er vi gode til at tilbyde alsidige Vi synes det er rigtig godt materiale og støtter fuldt ud. Det er rigtig set at supplere med indspark fra workshop og konkrete eksempler fra praksis, så det ikke blot bliver fine ord uden indhold. Godt arbejde! 7/11
8 aktiviteter, der er med til at styrke det enkelte barns kompetencer, selvtillid og selvværd. Samtidig er vi med til at mindske eksklusionen af ikke faglige og sociale børn. Som pædagoger kan vi guide børnene til hvad de kan blive og ikke kun fokusere på hvor man er faglig svag. Ligeledes har vi tid og mulighed for nærvær, idet vi ikke står med en klasse på elever. Der skal være en social udvikling dermed en berettigelse af klubberne. Vi har et andet spillerum at arbejde med set i forhold til barnets kompetencer (A-MED, Fritidsklubben Abildtræet). Når det er sagt, synes vi der mangler eksempler fra fritidsklubben: Fritidsklubben fører vi dem trygt gennem rejsen fra barn til ung, så de er rustede til de nye og mangeartede krav der stilles til ungdommen, bl.a. en ungdomsuddannelse. Med fokus på Personlig Kompetence, understøtter fritidsklubben ikke bare fællesskabet og de sociale kompetencer, men går skridtet videre og arbejder individuelt med samarbejdskompetencen, og ikke mindst handlekompetencen som er efterspurgt i erhvervslivet. " (A-MED, Espergærde Fritidscenter). Projektgruppen: Eksempel fra praksis er fundet relevant og indskrevet som forslag til understøttende tekst i politikken. Faglig og social udvikling: Et citatforslag kunne være: Eksempel fra praksis: Vi arbejder kontinuerligt med at tilpasse indholdet i hverdagen til intentionerne i folkeskolereformen. Fx. arbejder vi i TFS med udvikling af aktivitetsstyrede frikvarterer for de elever, der har særlige behov for social udvikling. Samtidigt arbejder vi med at omsætte Undervisningsministeriets forenklede fælles læringsmål i vores kommende digitale elevplaner. Kort fortalt betyder det, at de nye mål består af få overordnede kompetencemål, der beskriver, hvad eleverne skal lære i faget under hele skoleforløbet. Der opstilles et kompetencemål for hvad børnene skal kunne på klassetrinet. Fx i matematik er der 12 kompetencemål for hele skoleforløbet, og hos os ligger nogle af disse mål indbygget i vores matematikskib (A-MED, Tikøb Skole og Familiehus). Projektgruppen: Citat fra Tikøb Skole og Familiehus indskrives i forslag til understøttende citater og eksempler fra praksis. Trivsel, sundhed, bevægelse Vi vurderer, at Hellebækskolen lever op til målsætning omkring trivsel, sundhed og bevægelse. Skolens SFO bliver DGI certificeret, 8/11
9 og dette afsmitter naturligvis på hverdagen og elevernes undervisning (A-MED, Hellebækskolen). I klubberne tilbyder vi sund mad, hvorpå nogle skoler at kantinerne slet ikke har åbne. Pædagogerne er børnenes advokater hvor vi kan arbejde med børnenes trivsel og sociale relationer, inklusion m.v. Vi har mulighed for at arbejde med forskellig samtale grupper ud fra forskellige temaer eks. Skilsmisse, dødsfald i familierne m.m. Samtidig har klubberne mulighed for at arbejde med særlige sårbare børn med udgangspunkt i inklusion, på tværs af alder og skoler. Den psykiske trivsel varetages af klubberne. I klubberne har vi mulighed for at tilbyde børnene/unge uforpligtende samtaler, eks. i værksteder, caferum m.v. hvor vi i relationen har mulighed for at være lyttende og nærværende (A-MED, Fritidsklubben Abildtræet). Indsats i tide Vi mener det det kræver en større og løbende opfølgning, at kunne løfte blandt andet inklusionsopgaven i Helsingør kommune. Vi har særligt fokus på at medarbejderne får mulighed for at tilegne sig de rette kompetencer gennem reel og kvalificerende efteruddannelse (ikke kommunale metermåls kurser!) (A-MED, Hellebækskolen). En bemærkning om at fokus på sprog er godt, men at vi skal være opmærksomme på dem (vuggestuebørn) som ikke har noget sprog, f.eks. børn med særlige behov, tosproget m.m. (A-MED, Børnehuset Søbæk). Hvis klubberne skal løfte opgaven med indsats i tide indebærer det at børnene kommer i klub. Her får vi mulighed for at møde det enkelte barn skolerne 1 lærer til 24 elever. Tidlig indsats indebærer et forældresamarbejde hvor vi kan samarbejde om barnet (A-MED, Fritidsklubben Abildtræet). 9/11
10 Kriminalitetsforebyggelse Det er vigtige områder, som kræver vores opmærksomhed. Men det er utydeligt, hvordan vi gør det? Beredskabsplanerne skal være tydelige og kendte for medarbejderne (A-MED, Hellebækskolen) Værestederne skal lægges ind under klubberne, da der er uddannet og kompetente personaler, samtidigt kender vi ofte de unge idet de har gået i klubberne tidligere. Er med til at skabe helhed og sammenhæng. Vigtigt, klubberne har åbent i ferierne, hvilken skole og ungdomsskolen ikke har (A-MED, Fritidsklubben Abildtræet). Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb Kommetarer der ikke direkte vedrører politikken På side 15 under temaet: Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager Her bør målet med indsatsen skrives tydeligere frem. Beredskabet er et middel og lovkrav ikke et mål i sig selv (A-MED, Center for Dagtilbud og Skoler). Projektgruppen: Teksten er redigeret på baggrund af forslaget. Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb: Et citat forslag kunne være, Eksempel fra praksis: Dette er tabuiseret område, dvs. et område, som det kan være svært at tale åbent om. Derfor har vi i Bestyrelsen på TFS valgt at arbejde med at beskrive handlingerne i praksis jf. den lokale beredskabsplan i en pjece til forældre og professionelle. Den forklarer handlingsprincipperne, når der opstår bekymring om et barn og hvordan der handles, hvis et barn udsættes for overgreb, herunder arbejdet med forebyggelse og tidlig opsporing. Pjecen ligger på skolens hjemmeside 10/11
11 (A-MED, Tikøb Skole og Familiehus). Projektgruppen: Eksemplet indskrives som forslag til understøttende citater og eksempler fra praksis. Børn og unge et fælles ansvar Vi har et forslag i forbindelse med at skabe medansvar som forældre. Vi foreslår at der etableres forberedende kontinuerlige forældreuddannelse til alle kommende forældre, allerede når graviditeten er konstateret. Måske kunne sundhedsplejersken være en mere central person og den der laver Opfølgende besøg i hjemmet oftere end de gør i dag. Uddannelsen skal indeholde vejledning i opdragelse, grænsesætning, forældreansvar, samarbejdsforventninger mellem forældre og institutioner. Det skal være uddannede fagpersoner indenfor disse kategorier, der skal varetage uddannelsen (A-MED, Børnehuset Sommerlyst) På side 15 under temaet: Børn og unge et fælles ansvar Temaet er helt centralt og afgørende. Det vil være et godt signal, at dette afsnit sættes først i politikken. Her kunne med fordel henvises til det forpligtende forældresamarbejde med handleanvisninger (A- MED, Center for Dagtilbud og Skoler). Projektgruppen: Vi følger anbefalingen og sætter afsnittet ind først i politikken. 11/11
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereDELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR
DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR Vores vej // Indledning // Side 1 DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK I HELSINGØR KOMMUNE 2014 2018 Den sammenhængende
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereKære medarbejdere på børneområdet,
Kære medarbejdere på børneområdet, Den 1. august går vi i gang med at føre vores inklusionsplan ud i livet. Vi har efterhånden forberedt os i 2 et halvt år, så vi er klar, og vi glæder os til at komme
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereSkoledistrikt Kommentarer fra høringssvar Center for Dagtilbud og Skoler Espergærde Skoledistrikt
Kommentarer til høringssvarene: Skoledistrikt Kommentarer fra høringssvar Center for Dagtilbud og Skoler Espergærde Skoledistrikt Elevrepræsentanter. Eleverne ønsker dog at fastholde 17, hvoraf det fremgår,
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereCenter for Dagtilbud og Skoler November 2013
Center for Dagtilbud og Skoler November 2013 Høringssvar vedrørende Mad- og Måltidspolitik. Der er indkommet 13 høringssvar, som er indsat nedenstående: Børnehuset Søstjernen: Høringssvar på politik for
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereIshøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune
s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereHøringssvar til Stevns Kommunes budget for 2018 på børneområdet
Stevns kommune Dato: 7-6-2017 Deres ref.: 4660 Store Heddinge Vor ref.: Sagsbehandler: jqs / jrb Høringssvar til Stevns Kommunes budget for 2018 på børneområdet Hermed følger BUPL s høringssvar til Stevns
Læs mereLæring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereEvaluering af Kontraktmålene for 2015/16 Børnehusene i Skørping
Evaluering af Kontraktmålene for 2015/16 Børnehusene i Skørping Læring og samarbejde Det gode børneliv Læring og Inklusion Samarbejde med dagplejen At vi fortsætter arbejdet med ICDP- og de 8 samspilstemaer.
Læs mereAftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15
Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Nedenstående udgør de overordnede mål og indsatsområder på dagtilbudsområdet i 2014-15. Disse vil danne baggrund for og være styrende for de generelle initiativer
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereFolkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard
Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereDet pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje
Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereBeskrivelse af, hvordan institutionen forholder sig til den sammenhængende politik for sårbare børn og unge.
Beskrivelse af, hvordan institutionen forholder sig til den sammenhængende politik for sårbare børn og unge. Generelt forholder Hassel-Huset sig meget positivt overfor Horsens Kommunes sammenhængende børnepolitik
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereHOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereTEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet
TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereUdsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen
Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse
Læs mereHøringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune.
1 - Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr (3) Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune. Vi er positivt stemt for strategien om digitale værktøjer
Læs mereInput til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave
Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs mereOverordnet plan for overgang daginstitution / skole
Overordnet plan for overgang daginstitution / skole Skole og daginstitutioner mødes på ledelsesniveau i oktober måned, for at evaluere sidste overlevering, udvikling af vores samarbejde, vores kommunikation,
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereGodkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik
Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november 2007. Sammenhængende børne- og ungepolitik 2007 Indholdsfortegnelse:...3 Børne- og ungepolitikkens tilblivelse...4 Opbygning af børne- og ungepolitikken...8
Læs merePÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER
SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed
Læs merePrincipper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.
Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereInspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie
Inspirationsguide Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge Center for Børn og Familie Indhold Indledning... 3 Primær og sekundær forebyggelse... 3 Primær forebyggelse... 3 Forebyggelse
Læs mereScenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.
Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereDagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1
Læs mereInspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres
Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereReferat Handicaprådet
Referat : Mandag den 27. januar 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:15 Sluttidspunkt: Kl. 11:15 Mødested: Rød 2, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Per Christensen (A) Morten Westergaard (C) Henrik Møller (A)
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mereFællesMED-udvalg Børn og Undervisning
FællesMED-udvalg Børn og Undervisning Til Uddannelse, Børn og Familie 4. marts 2019 Sags id: 18/24980 Høringssvar til Dagtilbuddenes fælles kvalitetsaftale 2017-2018 FællesMED-udvalg Børn og Undervisning
Læs mere1 Glostrups skoleelever opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen
Kommunale skolemål 15-11-2016 På en workshop den 7. november 2016 udarbejdede repræsentanter for Glostrup Skoles MED, skolebestyrelse og ledelse følgende kommunale skolemål med udgangspunkt i det 1. behandlede
Læs mere