Bekendtgørelse om uddannelsen til maskinmester
|
|
- Knud Søgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEK nr 1331 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, j. nr. 12/ Senere ændringer til forskriften BEK nr 1610 af 13/12/2016 Bekendtgørelse om uddannelsen til maskinmester I medfør af 12, stk. 1, 13, stk. 1, og 15 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 4. marts 2011, som ændret ved lov nr. 478 af 30. maj 2012, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens formål 1. Professionsbacheloruddannelsen i maritim og maskinteknisk ledelse og drift, maskinmesteruddannelsen, har til formål at kvalificere de studerende til, på ledelsesniveau i skibe og i virksomheder i land, at varetage ansvaret for drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer og herunder forestå, at disse anlæg og installationer drives optimalt ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Stk. 2. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW-konventionen), kapitel III/2 og III/6, så der kan udstedes sønæringsbevis, når Maritimt valgfag er gennemført, og betingelserne for udstedelse af sønæringsbevis som maskinofficer i henhold til gældende bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser er opfyldt. 2. Uddannelsen giver ret til betegnelsen maskinmester, professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Technology Management and Marine Engineering, forkortet BTecMan & MarEng. Kapitel 2 Uddannelsens mål 3. Uddannelsen til maskinmester er indplaceret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 2. Det er målet, at den studerende som professionsbachelor ud over at søge beskæftigelse inden for professionen, også gennem uddannelsen skal motiveres til videreuddannelse og opkvalificering. Stk. 3. Uddannelsen skal udvikle den studerende med fokus på ledelse, sikkerhed, innovation, drifts- og energioptimering og internationalisering med engelsk som arbejdssprog. Stk. 4. Engelsk skal anvendes i undervisningen i alle relevante fagemner for at kvalificere den studerende til at kunne anvende engelsk som arbejdssprog. 4. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en maskinmester skal opnå i uddannelsen. Stk. 2. Læringsmål for viden er, at maskinmesteren har 1) viden om og kan redegøre for metoder og teorier inden for ledelse, sikkerhed, innovation, drifts- og energioptimering samt internationalisering, der anvendes i professionen som maskinmester, 1
2 2) viden om og kan beskrive principper for opbygning af maskin-, proces-, og el-tekniske anlæg og installationer samt de sikkerhedsmæssige, optimeringsmæssige og ledelsesmæssige områder, der knytter sig til anlæggene og installationerne, 3) viden om håndværksmæssige metoder for at drive og vedligeholde maskin- proces- og el-tekniske anlæg og installationer, 4) viden om de grundlæggende naturfaglige begreber, der anvendes i professionen, 5) viden om det maritime erhvervs organisation, herunder ansvarsfordelingen mellem de forskellige sektorer, afdelinger og aktører, 6) viden om lovgrundlaget for professionsudøvelsen, 7) viden, som gør vedkommende i stand til at identificere og redegøre for udviklingsarbejde og forskningsresultater, der anvendes i professionen og 8) viden om entreprenørskab, innovation og iværksætteri. Stk. 3. Læringsmål for færdigheder er, at maskinmesteren kan 1) analysere, hvordan teoretiske ledelsesmodeller kan anvendes i praksis og formidle resultatet på professionsniveau, 2) vurdere teoretiske, økonomiske beregningsmodeller på tekniske anlæg og installationer og formidle resultatet på professionsniveau, 3) beregne og analysere driftsøkonomiske data med henblik på energi- og driftsoptimering, 4) beregne og analysere data inden for det miljømæssige område med henblik på energi- og driftsoptimering, 5) betjene, drive og vedligeholde maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer, 6) foretage målinger på og fejlfinde på maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer, 7) anvende tekniske tegninger, processkemaer, elektriske kredsskemaer og styringsdiagrammer, 8) formidle professionsorienteret skriftlig og mundtlig kommunikation på engelsk for at kunne virke i et internationalt miljø, 9) indsamle, vurdere og anvende ny viden inden for professionen, 10) anvende relevant videnskabelig metode til analyse af problemstillinger af betydning for professionen og 11) håndtere og demonstrere projektorganiseret og udviklingsorienteret arbejdsmetode samt formidle resultatet af arbejdet til samarbejdspartnere og brugere. Stk. 4. Læringsmål for kompetencer er, at maskinmesteren kan 1) udvælge og udføre relevante tekniske beregninger på maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer, 2) tage initiativ til og planlægge arbejdsopgaver, der er relevante for professionen og samarbejde med andre om udførelsen og evalueringen af resultatet, 3) tage ansvar for drift og vedligehold ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn, 4) udvikle løsninger til drifts- og energioptimering på maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer, 5) indgå i ledelsesmæssige og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig eller kulturel baggrund, 6) sammenholde erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden og formidle resultatet på professionsniveau, 7) tilegne sig en særlig indsigt i emner, områder og problemer, der er relevante for arbejdet i professionen, 8) udvælge, bedømme og anvende datamateriale, herunder relevante resultater fra forsknings- og udviklingsarbejder i forhold til konkrete og komplekse opgaver inden for professionen, 2
3 9) tage ansvar for og arbejde selvstændigt med egne læringsbehov og metoder for at udvikle sig i professionen som maskinmester og 10) medvirke aktivt i et demokratisk samfund, herunder diskutere udøvelsen af professionen set i lyset af organisatoriske og administrative rammer og samfundsmæssige vilkår. Stk. 5. Studerende, der gennemfører Maritimt valgfag, jf. bilag 2, med henblik på udstedelse af sønæringsbevis, skal efter endt uddannelse opfylde kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, vedrørende 1) søsikkerhed, førstehjælp og arbejdssikkerhed til søs, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragrafferne , og , 2) betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1, 3) brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/3 samt STCW-kodens sektion A- VI/1, paragraf , 4) førstehjælp mellemniveau i overensstemmelse med STCW kodens A-VI/4, paragraf 1-3, 5) det teoretiske grundlag for udstedelse af bevis i grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2 og reglement V/1-2, paragraf 2.2, 6) sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, Ship Security Officer, jf. STCW-konventionens reglement VI/5, paragraf 1.2 og 7) vagthold i maskinen, jf. STCW-kodens tabel A-III/1, hvori der indgår full mission maskinrumstræning. Stk. 6. Den del af Maritimt valgfag, der er nævnt i stk. 5, nr. 1, skal være gennemført, inden praktik til søs påbegyndes, jf. 13, stk. 1. Stk. 7. Efter endt uddannelse skal den studerende have opnået det teoretiske grundlag til at 1) erhverve autorisation som elinstallatør, jf. bekendtgørelse om godkendte prøver og praktikkrav for autorisation af elinstallatører, 2) erhverve kedelpassercertifikater og køleautorisation, jf. gældende bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser og 3) indtræde på kompetencegivende kurser vedrørende indregulering og funktionsprøvning af gasfyrede anlæg over 135 kw, jf. gældende bekendtgørelse om personlige faglige kvalifikationer for den teknisk ansvarlige og dennes medarbejdere i autoriserede og godkendte kompetente virksomheder. Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse 5. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet samt vekselvirkning mellem teori og praktik. Stk. 2. Ny national og international viden og nye metoder, der er relevante for maskinmestre, integreres i undervisningen. Stk. 3. I undervisningen inddrages erfaringer fra praktik og viden om centrale tendenser i professionen og metoder til at udvikle professionen samt udføre kvalitets- og udviklingsarbejde. Stk. 4. I uddannelsens teoretiske dele og praktikdele skal indgå undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse. Stk. 5. I uddannelsen skal der lægges vægt på, at de studerende, blandt andet gennem praktikken, får mulighed for at opnå praksiserfaring inden for professionen som maskinmester, og at dette indgår i hele studieforløbet. 3
4 6. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for eventuel udlagt undervisning. 7. Uddannelsesinstitutionen skal fastlægge, hvilke uddannelsesmål den studerende skal opfylde, herunder krav om beståede prøver og eksaminer, inden praktikperioder til søs eller i land kan påbegyndes. Der kan ikke tillades dispensation fra krav om uddannelse som nævnt i 13, stk Uddannelsesinstitutionen skal tilrettelægge et passende udbud af valgfag. Maritimt valgfag skal udbydes. Valgfagene skal supplere den studerendes erhvervskompetence inden for områder, der eksempelvis retter sig imod erhvervets behov, specialisering eller studiekompetencer i relation til videreuddannelse. Et valgfag skal have et omfang på mindst 2 point i European Credit Transfer System (ECTS). Kapitel 4 Uddannelsens varighed 9. Uddannelsen er opdelt i fagemner og består af 1) obligatoriske fagemner, svarende til 175 ECTS-point, 2) valgfag, svarende til 20 ECTS-point, herunder Maritimt valgfag (20 ECTS-point), jf. bilag 2, 3) praktik, fordelt på virksomhedspraktik svarende til 45 ECTS-point, og professionspraktik svarende til 15 ECTS-point og 4) et bachelorprojekt, svarende til 15 ECTS-point. Stk. 2. Af bilag 2 fremgår en beskrivelse af de faglige emner i uddannelsen. Stk. 3. For studerende, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, er uddannelsen normeret til 4,5 studenterårsværk, svarende til 270 ECTS-point. Stk. 4. Studerende, der har afsluttet en faglig uddannelse, som anført i bilag 1, fritages for værkstedsskole og virksomhedspraktik, jf. bilag 2, og uddannelsen er således normeret til 3 studenterårsværk, svarende til180 ECTS-point. Stk. 5. Uddannelsen skal være afsluttet inden for det dobbelte af den normerede varighed, jf. stk. 3 og 4. Stk. 6. Uddannelsesinstitutionen kan, når det findes begrundet i særlige forhold, meddele dispensation fra den i stk. 5 anførte frist. Stk. 7. Ansøgt orlov accepteres, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom, militærtjeneste, FN-tjeneste eller lignende forhold. Kapitel 5 Adgang 10. Uddannelsesinstitutionen optager de studerende på uddannelsen til maskinmester og sikrer, at de opfylder adgangskravene. 11. For at blive optaget på uddannelsen til maskinmester skal man enten 1) have gennemført en af følgende gymnasiale uddannelser a) studentereksamen (stx), b) hf (kursus), c) htx, d) hhx, e) eux, f) adgangskursus til ingeniøruddannelserne med matematik, engelsk og dansk samt fysik eller kemi, hvoraf 2 fag skal være på mindst B-niveau og de resterende fag på mindst C-niveau eller 2) have gennemført en erhvervsuddannelse (EUD) på mindst niveau 3 i den danske kvalifikationsramme, suppleret med matematik, engelsk og dansk samt fysik eller kemi, hvoraf 2 fag skal være på mindst B-niveau og de resterende fag på mindst C-niveau. 4
5 Stk. 2. Relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed kan efter uddannelsesinstitutionens afgørelse i det enkelte tilfælde ud fra en realkompetencevurdering træde i stedet for adgangskravet om en erhvervsuddannelse. Stk. 3. Optagelse med baggrund i anden gymnasial uddannelse skal ske i henhold til kapitel 2 i bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen). Kapitel 6 Praktik 12. Uddannelsen indeholder to praktikforløb, virksomhedspraktik og professionspraktik. Stk. 2. Virksomhedspraktik skal afvikles i forbindelse med værkstedsskolen. Stk. 3. Professionspraktik skal afvikles i forbindelse med bachelorprojektet. Stk. 4. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at bistå den studerende med at finde egnet praktikplads med henblik på at sikre, at den krævede praktik kan gennemføres inden for den normerede tid. Stk. 5. Praktik skal gennemføres i henhold til aftale mellem uddannelsesinstitutionen og praktikstedet. Uddannelsesinstitutionen skal indgå skriftlig aftale med praktikstedet om praktikforløb for studerende samt udføre vejledning af den studerende såvel før som under praktikforløbet. Stk. 6. Der skal indgås skriftlig aftale mellem den studerende og praktikstedet. Praktikstedet skal udpege en ansat, der er kvalificeret som vejleder for den studerende. Stk. 7. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at være praktikstedet behjælpelig med udformningen af aftaler og administration i forbindelse med gennemførelse af praktik. Stk. 8. Studerende, der har gennemført en af de i bilag 1 nævnte erhvervsuddannelser, fritages for værkstedsskole og virksomhedspraktik, men skal gennemføre professionspraktik. Stk. 9. Øvrige personer, der har gennemført en erhvervsuddannelse eller har relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed, kan efter uddannelsesinstitutionens afgørelse ud fra en realkompetencevurdering tildeles merit for hele eller dele af værkstedsskoleundervisningen og virksomhedspraktikken. Den studerende skal dog under alle omstændigheder gennemføre professionspraktik. Praktik til søs 13. Inden praktik til søs påbegyndes, skal den studerende have gennemført relevant uddannelse i søsikkerhed, førstehjælp, arbejdssikkerhed til søs og brandbekæmpelse, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2, mindst omfattende punkterne , og , og have erhvervet bevis herfor. Stk. 2. Praktik til søs skal finde sted i et søgående handels- eller fiskeskib, eller et skib, som hører under Søværnet, med fremdrivningsmaskineri på 750 kw eller derover. Stk. 3. Praktikstedet, dvs. rederiet, skal være godkendt af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte i henhold til gældende bekendtgørelse om godkendelse af rederier til praktik og om tilskud til praktikplads i skibe. Stk. 4. Praktik til søs skal foregå under vejledning af en kvalificeret maskinofficer og skal gennemføres i henhold til en af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte godkendt uddannelsesbog. Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen skal sikre korrekt anvendelse af uddannelsesbog i overensstemmelse med studieordningen samt sikre den nødvendige opfølgning i tilfælde, hvor uddannelsesbogen ikke kan godkendes. Praktik i land 14. Praktik i land skal finde sted i en virksomhed, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen. Stk. 2. Ved praktik i land skal uddannelsesinstitutionen sikre, at der opstilles uddannelsesmål for den studerende, og at opnåelse af disse mål dokumenteres i en logbog eller anden egnet dokumentation. 5
6 Kapitel 7 Studieordning 15. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i en studieordning regler og vejledning for planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb. Studieordningen skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes uddannelsesinstitutionen i tilrettelæggelse af uddannelsen opfylder kapitel 3 i denne bekendtgørelse, det i bilag 2 angivne indhold samt kravene om teoretisk uddannelse for opnåelse af autorisationer, herunder STCW-konventionens krav. Stk. 2. I studieordningen fastsættes endvidere nærmere regler for 1) uddannelsens mål, 2) uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler, tværfaglige elementer, og ECTS-point, beskrivelse af valgfag, herunder læringsmål i henhold til kvalifikationsrammens niveau, 3) undervisnings- og samarbejdsformer, 4) udmøntning af mål om, at de studerende efter endt uddannelse kan anvende engelsk som arbejdssprog, jf. 3, stk. 4, 5) samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner, 6) studieplaner, 7) eksaminer og anvendte bedømmelsesformer, 8) studieaktivitet, 9) merit, 10) orlov, 11) dispensation, 12) retningslinjer for udarbejdelse af bachelorprojekt, 13) retningslinjer for praktikperioderne, herunder brug af uddannelsesbog, 14) regler og retningslinjer for eksamen samt prøver og 15) retningslinjer for godkendelse af undervisning på anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen selv. Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf forudsættes udarbejdet med inspiration fra erhvervets parter. 16. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse. Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler. Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetssystem. Kapitel 8 Eksamen og bedømmelse 17. For eksamen, herunder prøver, bedømmelse, beviser, klage over eksamen, merit mv. henvises til gældende bekendtgørelse om prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Stk. 2. Mindst halvdelen af uddannelsens teoretiske faglige indhold skal være evalueret med eksamen. Alle fagemner evalueres ved eksamen i udvalgte centrale temaer. Stk. 3. Maritimt valgfag skal bedømmes ved eksamen. Stk. 4. Praktik bedømmes i fællesskab af en af uddannelsesinstitutionen udpeget vejleder og en af praktikvirksomheden udpeget kontaktperson eller vejleder. Der gives bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. Stk. 5. Bachelorprojektet eksamineres ved en mundtlig eksamen, hvor der efterfølgende gives en samlet karakter for den skriftlige projektrapport samt den mundtlige præsentation. 6
7 Stk. 6. Studerende skal for at kunne opnå El-autorisation som led i uddannelsen bestå af en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt autorisationsprøve. Stk. 7. Kurser, der indgår i et fagemne, skal bestås inden den afsluttende prøve i emnet. Der udstedes kursusbeviser i henhold til gældende bestemmelser for kurset. Stk. 8. Valgfag skal ligesom de øvrige teoretiske fagemner bedømmes i henhold til målbeskrivelsen for faget og fremgå af eksamensbeviset. Kapitel 9 Undervisernes kvalifikationer 18. Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelserne. Ved kvalifikationsniveau forstås pædagogisk kompetence samt dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence. Stk. 2. Nye undervisere skal inden for de første 3 ansættelsesår gennemføre relevant pædagogisk voksenunderviseruddannelse svarende til 30 ECTS-point, der kan opnås ved en kombination af teoretisk undervisning og opfølgning på egen uddannelsesinstitution. Kapitel 10 Andre regler 19. Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte af den, som afgørelsen angår, jf. gældende bekendtgørelse om klager inden for lov om maritime uddannelser. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte ledsaget af en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen skal give klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Den eventuelle kommentar fra klageren skal medsendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 3. De af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte trufne afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. 20. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold. Kapitel 11 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Studerende, der er påbegyndt uddannelsen før den 31. december 2012, kan gennemføre uddannelsen under de hidtidige regler. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter nødvendige overgangsregler for studerende, der er under uddannelse til maskinmester, og som ønsker at gennemføre uddannelse efter denne bekendtgørelse. Stk. 4. Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen ophæves. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, den 17. december 2012 INGE MÆRKEDAHL / Sune Rahn 7
8 Fritagelse for dele af maskinmesteruddannelsen Bilag 1 Nedenstående erhvervsfaglige uddannelser giver fuld fritagelse for værkstedsskolen, værkstedskoleprojekt samt virksomhedspraktik under forudsætning af, at det kan dokumenteres, at vedkommende i den erhvervsfaglige uddannelse har været beskæftiget med 1) spåntagende bearbejdning (40 timer), 2) termisk sammenføjning og skæring (40 timer), 3) maskinrelateret værkstedsteknik (40 timer) og 4) el-montage (40 timer). Desuden skal vedkommende have et gyldigt førstehjælpsbevis. Hvis dette ikke er tilfældet, skal vedkommende for at opnå den fulde fritagelse supplere den erhvervsfaglige uddannelse med værkstedskoleundervisning, der omfatter ovenstående emner. Den supplerende uddannelse skal være gennemført, inden den studerende begynder på praktik. Erhvervsuddannelser, som giver fritagelse for værkstedsskole og virksomhedspraktik. 1) Automatik- og procesuddannelsen: a) Automatiktekniker, og b) elektrotekniker. 2) Beslagsmed. 3) Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen: a) Motorcykelmekaniker. 4) Elektriker: a) Installationsteknik, b) styrings- og reguleringsteknik, c) kommunikationsteknik og d) bygningsautomatik. 5) Elektronik- og svagstrømsuddannelsen: a) Elektronikfagtekniker. 6) Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen: a) Entreprenørmaskinmekaniker og b) landbrugsmaskinmekaniker. 7) Finmekaniker: a) Finmekaniker, b) låsesmed og c) våbenmekaniker. 8) Flymekaniker. 9) Støberitekniker. 10) Industritekniker: a) Industritekniker-maskin og b) Industritekniker-produktion. 11) Karrosserismed. 12) Køletekniker (Kølemontør). 13) Mekaniker (personvogn- og lastvognsmekaniker). 14) Metalsmed: a) Armaturgørtler, 8
9 b) gørtler, c) gravør, d) kobbersmed og e) metaltrykker. 15) Procesoperatør (4 år). 16) Skibstekniker. 17) Skibsmekaniker. 18) Skibsmontør. 19) Smed: a) Smed aluminium, b) smed rustfri og c) klejnsmed og energiteknik. 20) Vvs-uddannelsen: a) Vvs- og blikkenslager, b) vvs- og energispecialist, c) ventilationstekniker og d) rustfast industrimontør. 21) Værktøjsuddannelsen: a) Værkstøjstekniker og b) værktøjsmager. 9
10 Beskrivelse af indholdet i maskinmesteruddannelsen Bilag 2 Det praktiske faglige indhold af maskinmesteruddannelsen består af to obligatoriske hovedelementer: Værkstedskole og virksomhedspraktik eller en håndværksmæssig uddannelse, og professionspraktik. Det teoretiske faglige indhold af maskinmesteruddannelsen består af tværfaglige elementer, 4 obligatoriske fagemner, valgfag og bachelorprojekt. Fordelingen af ECTS-point for de enkelte hovedelementer fremgår af skemaet nedenfor. ECTS-point Værkstedsskole og førstehjælp 45 Kan erstattes af faglig uddannelse Virksomhedspraktik 45 Kan erstattes af faglig uddannelse Tværfaglige elementer Elektriske og elektroniske maskiner og anlæg Termiske maskiner og anlæg Procesanalyse og automation Ledelse, økonomi og sikkerhed Valgfag Professionspraktik Bachelorprojekt I alt VÆRKSTEDSSKOLE OG FØRSTEHJÆLP: 30 ECTS-POINT Den studerende skal gennem en faglig og teoretisk uddannelse opnå håndværksmæssige færdigheder, der har relevans for en maskinmester, således at vedkommende selvstændigt kan anvende disse færdigheder såvel i planlægning som ved udførelse af maskinteknisk og el-teknisk vedligehold og reparation. Den studerende skal i sammensatte opgaver indøve håndværksmæssige kvalifikationer i fremstilling, montage og fejlfinding i samarbejde med andre studerende. Den studerende skal udvikle sin forståelse og indsigt i maskinmesterrelevant håndværk samt kunne bedømme den håndværksmæssige kvalitet af et udført arbejde. Den studerende skal have forståelse for almene sikkerheds- og miljømæssige forhold. Endvidere skal den studerende have forståelse for brugen af personlige værnemidler og kunne anvende disse værnemidler korrekt. Endelig skal den studerende have kursus i førstehjælp, jf. gældende kvalifikationskrav. VÆRKSTEDSSKOLEPROJEKT: 15 ECTS-POINT Den studerende skal i sammensatte opgaver indøve håndværksmæssige kvalifikationer i fremstilling, montage og fejlfinding i samarbejde med andre studerende. VIRKSOMHEDSPRAKTIK: 45 ECTS-POINT Virksomhedspraktikken skal give den studerende erfaring med den praktiske anvendelse af de håndværksmæssige kvalifikationer i et virksomhedsmiljø. Endvidere er formålet at kunne indgå i en virksomheds organisation med fokus på kommunikation, sikkerhed og samarbejde. Ved praktik i landbaseret virksomhed omfatter de 45 ECTS point minimum 1,5 semester med almindelige arbejdstidsforhold. Ved praktik til søs omfatter de 45 ECTS point minimum 6 måneders effektiv fartstid samt uddannelse i søsikkerhed, (førstehjælp), arbejdssikkerhed til søs og brandbekæmpelse som anført i 13, stk. 1. Værkstedskole og virksomhedspraktik indeholder følgende centrale temaer: 1. Teoretisk og praktisk maskinteknisk arbejde (drejning, fræsning, svejsning). 10
11 2. Teoretisk og praktisk el-teknisk arbejde. 3. Teoretisk og praktisk arbejde med forbrændingsmotorer. 4. Materialeforståelse. 5. Teoretisk og praktisk arbejde med pneumatik og hydraulik. 6. Projektplanlægning af praktisk arbejde. 7. Udførelse og forståelse af teknisk dokumentation. 8. Arbejdsmiljø. Værkstedsskole, værkstedsskoleprojekt og virksomhedspraktikken skal tilrettelægges således, at de enkelte elementer understøtter hinanden og kan foregå som et vekslende forløb mellem de enkelte elementer. TVÆRFAGLIGE ELEMENTER: 10 ECTS-POINT De tværfaglige elementer skal være med til at styrke den studerendes selvstændige håndtering af problemstillinger, som vedkommende kan møde efter endt uddannelse. Samtidig skal arbejdet udvikle den studerendes evne til at evaluere og forbedre arbejdsgange, processer og procedurer. I de tværfaglige elementer simuleres praktiske situationer, som den studerende vil møde i sit arbejdsliv, hvor fagemnerne ikke nødvendigvis vil kunne adskilles. Tværfaglige elementer er derfor velegnede til øvelser og projektarbejde samt til ophold på andre uddannelsesinstitutioner. Metodelære skal omfattes af de tværfaglige elementer med det formål at give den studerende kvalifikationer inden for fagområderne kvalitativ og kvantitativ metodelære, projektstyring og -ledelse samt informationssøgning. FAGEMNE: ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE MASKINER, ANLÆG: 45 ECTS-POINT Den studerende skal gennem undervisningen i elektroteknik (25 ECTS-point) opnå de nødvendige kvalifikationer inden for elektroteknik i et sådant omfang, at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af elektriske anlæg om bord i skibe og i land. Den studerende skal være i stand til at betjene det elektriske udstyr under såvel normale som under unormale forhold samt kunne udføre simple fejlfindingsopgaver. Den studerende skal kunne udføre vedligehold og reparation af ISC-systemkomponenter samt netværk. Den studerende skal gennem undervisningen i elautorisation (20 ECTS-point) have erhvervet det teoretiske grundlag for at erhverve autorisation som elinstallatør, når kravene til praktik i henhold til Elinstallatørloven er opfyldt. Den studerende skal være i stand til under hensyn til sikkerhed, brugerkrav og myndighedskrav at udføre projektering, forestå installation, idriftsættelse og vedligehold af elforsyningsanlæg, elektriske installationer og forbrugsanlæg, udført for såvel høj- som lavspænding, i overensstemmelse med relevante bekendtgørelser, regulativer og direktiver. Centrale temaer: 1. 1-faset og 3- faset vekselstrøm. 2. Grundlæggende elektriske egenskaber: modstand, ledningsevne, magnetisme, kapacitans mv. 3. Elektriske maskiner: motorer, transformatorer og generatorer. 4. Elektrisk udstyr i installationer. 5. Elektroteknik, digitalteknik og analogteknik. 6. Teoretisk grundlag for elautorisation. FAGEMNE: TERMISKE MASKINER OG ANLÆG: 40 ECTS-POINT. Fagene inden for emnet termiske maskiner og anlæg skal sætte den studerende i stand til at varetage drift og vedligehold af motor-, damp-, forbrændings- og køleanlæg med tilhørende systemer, således at disse anlæg fungerer driftsikkert og økonomisk optimalt uden fare for omgivelserne og uden skadevirkning på miljøet. Fagene skal omfatte materialers sammensætning, egenskaber og styrke samt maskinkomponenters tilstand på baggrund af materialeprøver. Den studerende skal gennem undervisningen endvidere opnå kvalifikationer vedr. vandbehandling, brændselsformer, raffineringsprocesser og røggaskontrol. 11
12 Endelig skal den studerende opnå kvalifikationer vedr. de påvirkninger, som restprodukter og forureningsprodukter fra husholdninger, transportanlæg, skibsanlæg og industrielle procesanlæg forårsager på miljøet. Centrale temaer: 1. Styrkelære og grundlæggende termodynamik: varmetransmission, væskefysik, gasfysik mv. 2. Forbrændingsmotoranlæg. 3. Hydrauliske anlæg. 4. Pneumatiske anlæg. 5. Anlæg til energiforsyning. 6. Indeklimaanlæg. 7. Køleanlæg. 8. Miljøanlæg/renseanlæg. 9. Anlæg til transport af væsker og gasser. 10. Kemiske procesanlæg. FAGEMNE: PROCESANALYSE OG AUTOMATION: 15 ECTS-POINT Den studerende skal opnå de nødvendige kvalifikationer, således at vedkommende kan varetage opgaver inden for områderne procesanalyse, optimering af drift, valg af udstyr, fejlfinding og vedligehold i forbindelse med automatisering af tekniske processer inden for transport-, forsynings-, produktions- og miljøområdet. Den studerende skal endvidere opnå de nødvendige kvalifikationer inden for dataopsamling, datalogning, regulerings- og styringsteknik, så vedkommende handler rationelt og korrekt ved overvågning og betjening af skibskontrolsystemer. Centrale temaer: 1. Overvågning af procesanlæg. 2. Styring og regulering af anlæg. 3. Procesanalyse og optimering. 4. Kontrolanlæg. FAGEMNE: LEDELSE, ØKONOMI OG SIKKERHED: 20 ECTS-POINT Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene inden for fagemnet ledelse skal give den studerende de nødvendige kvalifikationer inden for økonomisk styring af en virksomhed samt kunne fremme den personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed. Den studerende skal opnå de kvalifikationer, der er nødvendige for at kunne varetage sit miljø-, sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder samt kunne varetage driftsledelse af miljøforurenende anlæg. Projektledelse skal give den studerende kvalifikationer inden for projektledelse på det tekniske område, herunder værktøjer til planlægning og styring af projekter. Den studerende skal endvidere opnå sådanne praktiske og teoretiske kvalifikationer, som er nødvendige, for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds- og miljøansvar i funktionen som maskinmester. Den studerende skal kunne anvende den nationale og internationale lovgivning samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige regler og procedurer, der er nødvendige, for at vedkommende i sit virke som maskinmester har kendskab til de fastsatte pligter og ansvar. Endelig skal den studerende opnå de nødvendige teoretiske og praktiske kvalifikationer vedrørende tilstandskontrol og vedligehold såvel om bord på et skib som i en landbaseret virksomhed. Centrale temaer: 1. Driftsøkonomi, miljøøkonomi. 2. Organisation af virksomheder. 3. Personaleledelse. 4. Iværksætteri, innovation og entreprenørskab. 12
13 5. Ledelse af drift, vedligehold, forandringsprocesser og projekter. 6. Ledelse af arbejdsmiljø, miljø, energi og kvalitet. VALGFAG: 20 ECTS-POINT Valgfagene skal supplere den studerendes erhvervskompetence inden for områder, der eksempelvis retter sig mod erhvervets behov eller specialisering samt studiekompetencer i relation til videreuddannelse. For opnåelse af det teoretiske grundlag for ansøgning om sønæringsbevis skal maritimt valgfag gennemføres. Øvrige valgfag skal udbydes som selvstændige emner af et omfang af mindst 2 ECTS-point. MARITIMT VALGFAG: 20 ECTS-POINT Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske kvalifikationer, som er nødvendige for, at den pågældende kan varetage sit sikkerheds-, miljø- og sundhedsmæssige ansvar i funktionen som maskinmester om bord på et skib. Den studerende skal kunne anvende maritim national og international lovgivning samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige regler og procedurer, der er nødvendige, for at vedkommende i sit virke som maskinmester har kendskab til de fastsatte pligter og ansvar. Grundlæggende søsikkerhed og sømandskab skal give den studerende de nødvendige kvalifikationer vedr. sikkerhed om bord, skibets sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljøet til søs. Den studerende skal efterfølgende kunne indgå i rullerne (båd-, brand- og mand-over-bord-ruller) på funktionsniveau. Dette skal ske under hensyntagen til, at den studerende ikke indgår i skibets sikkerhedsberedskab i den første praktikperiode. Den studerende skal opnå de nødvendige kvalifikationer vedr. belastningsmæssige forhold for fremdrivningsmaskineriet og propeller, således at sikker og økonomisk drift tilgodeses. Den studerende skal under såvel normale som under unormale driftsforhold være i stand til at betjene og vedligeholde tank- og lænsesystemer, sanitærsystemer, brandslukningssystemer, inertgassystemer, stævnrørssystemer, ventilationssystemer, dampsystemer og ferskvandssystemer. Den studerende skal kunne anvende maritime fagudtryk på engelsk og skal kvalificeres til at kunne anvende engelsk som arbejdssprog. Endvidere skal den studerende opnå sådanne kvalifikationer i at kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk, der er nødvendige for at kunne virke som officer i et handelsskib i international fart og generelt i en international branche. Maritim førstehjælp på mellemniveau indebærer kendskab til sejlads i varme og kulde, særlige hygiejneforhold til søs samt kendskab til det maritime sundhedssystem. Endelig skal den studerende opnå de nødvendige kvalifikationer for selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende maskinofficer/driftsvagt. Centrale temaer: 1. Søret og skibsadministration. 2. Maritimt engelsk. 3. Skibsfremdrivning. 4. Skibsteknik. 5. Stabilitet. 6. Hjælpeanlæg i skibe. 7. Praktisk vagttjeneste. 8. Brandbekæmpelse i skibe. 9. Maritim førstehjælp. 10. Søsikkerhed og sømandskab. 11. Grundlæggende tankskibskursus. 12. Kendskab til forhold under tilfangetagelse og eftervirkningerne heraf. PROFESSIONSPRAKTIK: 15 ECTS-POINT Professionspraktikken skal lære den studerende at arbejde udviklingsorienteret og problemløsende med professionen som maskinmester. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer og 13
14 teoretisk viden kunne identificere og analysere emner, områder og problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester. Praktikken skal føre til udveksling af erfaringer og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv samt etablering af netværk. Professionspraktikken indeholder følgende centrale temaer: 1. Projektplanlægning af praktisk arbejde på virksomheder. 2. Maskinmesterrelevant arbejde hvor teknik, arbejdsmiljø, ledelse og økonomi kombineres. BACHELORPROJEKT: 15 ECTS-POINT Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester. Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og -behandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og udvikling. Den studerende skal anvende sammenhænge mellem teori og praktik i sit bachelorprojekt. 14
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester I medfør af 12, 13, stk. 1, 15, 23, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester I medfør af 12, 13, stk. 1, 15, 23, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester
BEK nr 1348 af 23/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 12. april 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af motormænd til skibsassistenter
BEK nr 398 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Læs mereKontrakt om Professionspraktik
Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade
Læs mereVejledning angående kontrakten
Vejledning angående kontrakten Kontrakten udarbejdet af Fredericia Maskinmesterskole er en minimumkontrakt, der kort beskriver hver af parternes forpligtelser. Derudover er der vedlagt udsnit af bekendtgørelsen
Læs mereInformation om professionspraktikophold
Information om professionspraktikophold Hvad får virksomheden ud af praktikopholdet? Ved at tilbyde et praktikophold i jeres virksomhed får I en studerende, der kan betragtes som næsten nyuddannet, med
Læs mereForår 2011. Poul Erik Petersen: 5. udgave 2002 ISBN 87-7463-272-8. Poul Erik Petersen 4. udgave 2004 ISBN 87-7463-276-0
Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: ca. 68 Uddannelsesmål: 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant omfang,
Læs mereVejledning angående kontrakten
Vejledning angående kontrakten Kontrakten udarbejdet af Fredericia Maskinmesterskole er en minimumkontrakt, der kort beskriver hver af parternes forpligtigelser. Derudover er der vedlagt udsnit af bekendtgørelsen
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til skibskok
BEK nr 400 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 7. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen
Læs mereInformation om professionspraktikophold
Information om professionspraktikophold Hvad får virksomheden ud af praktikopholdet? Ved at tilbyde et afsluttende praktik ophold i jeres virksomhed får I en studerende, der kan betragtes som næsten nyuddannet,
Læs merePixibog. Uddannelsesofficer for navigatørstuderende
Pixibog. Uddannelsesofficer for navigatørstuderende 1 Indhold Indledning 5 Formål med uddannelsen 5 Uddannelsens opbygning 5 Praktikken 7 Målsætning med indledende søpraktik 8 Professionspraktikkens målsætning
Læs mereNy Studieordning for Maskinmesteruddannelsen (professionsbachelor) Fredericia Maskinmesterskole Frederica College of Marine and Technical Engineering.
Ny Studieordning for Maskinmesteruddannelsen (professionsbachelor) Fredericia Maskinmesterskole Frederica College of Marine and Technical Engineering. Gældende for studerende på M1og M2 med studiestart
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af matroser til skibsassistenter
BEK nr 399 af 16/04/2013 Udskriftsdato: 23. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til skibskok
Bekendtgørelse om uddannelsen til skibskok I medfør af 12, 13, stk. 1, 15, 23, stk. 1 og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved 4 i lov nr. 411
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af erhvervsfiskere til skibsassistenter
BEK nr 394 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mereSTUDIEORDNING FOR MASKINMESTERUDDANNELSEN
STUDIEORDNING FOR MASKINMESTERUDDANNELSEN Professionsbacheloruddannelsen som Maskinmester Bachelor s Degree Programme in Technology Management and Marine Engineering BTecMan & MarEng Version 1 (Bekendtgørelse
Læs mereUdarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge.
Ledelse, LED Side1af 8 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor fagemnet ledelse skal give den studerende de nødvendige kvalifikationer
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereSTUDIEORDNING for. Maskinmesteruddannelsen
STUDIEORDNING for uddannelsen Professionsbacheloruddannelsen i maritim og maskinteknisk ledelse drift BTecMan & MarEng Version 1 (ny bekendtgørelse 22/12/2012) januar 2013 Indholdsfortegnelse FORORD...
Læs mereBekendtgørelse om HF-Søfart
Bekendtgørelse om HF-Søfart I medfør af 12, stk. 1, 13, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013 som ændret ved 4 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, fastsættes:
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereI medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører
BEK nr 1335 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til skibsofficer
BEK nr 1329 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereDokumentnavn: Bachelorprojekt - E2016 Dok.nr.: UV-vejl 014
Susanne Ketill Brian Glyngø Thisvad Karsten Jepsen Godkendt 1 af 5 Formål Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved
Læs mereLene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC
Lene Stampe Thomsen 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Uddannelser på SIMAC: Skibsofficersuddannelsen Maskinmesteruddannelsen
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsofficer
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsofficer I medfør af 12, 13, stk. 1, 15, 23, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Læs mereNy Studieordning for Maskinmesteruddannelsen
Ny Studieordning for Maskinmesteruddannelsen (professionsbachelor) Fredericia Maskinmesterskole Frederica College of Marine and Technical Engineering. Gældende for alle studerende i Esbjerg og Fredericia
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsofficer
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsofficer I medfør af 12, 13, stk. 1, 15, 23, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som
Læs mereBekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen
Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsofficer
BEK nr 1612 af 13/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereRevisionsnummer: Udkast 1 02.11.2012. Udarbejdet af: EST/LRO
Side 1 af 9 Indhold 1. Formål... 2 1.1 PA relateret uddrag fra bekendtgørelse om uddannelsen til maskinmester... 2 2. Deltagerforudsætninger... 4 3. Varighed... 4 4. PA undervisningens mål... 5 5. Opdeling
Læs mereStudieordning maskinmester 2018
1 Studieordning maskinmester 2018 Indhold 1. Gyldighed... 3 2. Formål... 3 3. Studiets karakteristika... 4 4 Kvalifikationsramme... 4 5. Adgangskrav.... 8 6. Uddannelsens indhold og varighed... 8 7. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for Maskinmesteruddannelsen (professionsbachelor) Fredericia Maskinmesterskole Frederica College of Marine and Technical Engineering.
Studieordning for Maskinmesteruddannelsen (professionsbachelor) Fredericia Maskinmesterskole Frederica College of Marine and Technical Engineering. Gældende for alle studerende i Esbjerg og Fredericia
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration
BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om skibsassistentuddannelsens afslutningsmodul
BEK nr 1328 af 17/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen
Læs mereBEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017
BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBEK nr xx af xx/xx/xxxx (Gældende)
BEK nr xx af xx/xx/xxxx (Gældende) Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, j.nr. xxx Udskriftsdato:
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse
BEK nr 652 af 29/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 1. februar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin. j.nr. 159.924.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereBekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)
BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereStudieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen) SIMAC
Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift (Maskinmesteruddannelsen) SIMAC Version 2.0, november 2009 Indhold: Formål:... 3 Grundlag:... 3 Adgangskrav:... 4 Undervisningsprincipper:...
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus
STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus Version 2 August 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med august 2013 Indhold Forord.... 3 Uddannelsens mål.... 3 Formål....
Læs mereTeknisk Diplomuddannelse i Vedligehold
Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører I medfør af 12, 13, stk. 1, 15, 23, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som
Læs mereBEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, j.nr.
BEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører
BEK nr 1611 af 13/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereEnergiteknologuddannelsen
Erhvervsakademiuddannelser til Lindø-medarbejdere Udlagt til Syddansk Erhvervsskole af Erhvervsakademiet Lillebælt 8. juni 2011 NB! Alle priser er bergnet ud fra Undervisningsministeriets takstkatalog
Læs mereMULIGHEDERNES UDDANNELSE
MULIGHEDERNES UDDANNELSE Videncentret Gennem vores videncenter deltager vi i udviklingsprojekter sammen med både maritime og landbaserede virksomheder. Endvidere medvirker de studerendes praktik- og projektforløb
Læs mereStudieordning for Maskinmesteruddannelsen ( professionsbachelor ) Fredericia Maskinmesterskole. Gældende for studiestart februar 2010 Revision nr.
Studieordning for Maskinmesteruddannelsen ( professionsbachelor ) Fredericia Maskinmesterskole. Gældende for studiestart februar 2010 Revision nr. 4 1 Denne studieordning beskriver maskinmesteruddannelsen
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker
BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereMaskinmester uddannelsen. Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift Bachelor of technology management and marine engineering
Vil du have... En bred teknisk uddannelse Høj faglighed og fællesskab Klassebaseret undervisning Afprøve teorier i praksis Jobmuligheder hele livet Lav ledighed og god løn...så læs videre Det betaler sig!
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik
Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører
Læs mereBEK nr 1227 af 23/10/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 5. april 2019
BEK nr 1227 af 23/10/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 5. april 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte,
Læs mereSkagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse
Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev
STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev Version 1 Januar 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med januar 2013 Indhold Forord.... 2 Uddannelsens mål.... 2
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation
Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer
Læs mereStudieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling
Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereForår 2011. Skibshovedfordelingsanlæg, Kurt Bodi, seneste udgave. Analog og digitalteknik, Kurt Bodi, seneste udgave
Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 8 Lektionsantal: ca. 162 Uddannelsesmål: 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant
Læs mereUDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole
UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,
Læs merePROFESSIONSBACHELOR I MASKINTEKNISK LEDELSE OG DRIFT
PROFESSIONSBACHELOR I MASKINTEKNISK LEDELSE OG DRIFT PROJEKTLEDER ENERGIRÅDGIVER MILJØKONSULENT UDVIKLINGSINGENIØR DRIFTSLEDER VEDLIGEHOLDELSESCHEF MASKINCHEF SALGSINGENIØR MASKINMESTERUDDANNELSEN F R
Læs mereSTUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)
STUDIEORDNING for Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Revideret 20.06.2018 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer...
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker
BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker
BEK nr 355 af 26/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377-16 Senere ændringer
Læs mereUdarbejdet af: PS-JFM-HSP
Management, MAN Side1af 6 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Emnerne indenfor undervisningsemnet Management skal give den studerende en
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereSTUDIEORDNING FOR MASKINMESTERUDDANNELSEN
STUDIEORDNING FOR MASKINMESTERUDDANNELSEN Professionsbacheloruddannelsen som Maskinmester Bachelor s Degree Programme in Technology Management and Marine Engineering BTecMan & MarEng Version 2 (bekendtgørelse
Læs merePROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del
PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 National del 1 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 3 2.1.
Læs mereFredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 8. Efterår 2011
Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 8 Lektionsantal: ca. 162 Uddannelsesmål: 1. Formål. Den studerende skal, efter uddannelsens gennemførelse, have en elektroteknisk viden vedrørende
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereDAU s netværksdag om uddannelse Hvad er maskinmesteruddannelsens styrker? Torsdag den 27. oktober 2016 Uddannelseschef Lene Daugaard
DAU s netværksdag om uddannelse Hvad er maskinmesteruddannelsens styrker? Torsdag den 27. oktober 2016 Uddannelseschef Lene Daugaard Agenda Maskinmesterskolen København (MSK) Maskinmesteruddannelsen og
Læs mereskal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse.
BEK nr 254 af 13/03/2015 Udskriftsdato: 23. september 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr.
Læs mereUdkast. Kapitel 1 Formål
Udkast Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I medfør af 22, stk.
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til elektriker
Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Udstedt af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen i henhold til BEK nr. 509 af 31/05/2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker
BEK nr 435 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.46T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereStudieordning for Multimediedesigner National del August 2018
Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs mere11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik
Læs mereFå firmaets næste maskinmester i praktik
Få firmaets næste maskinmester i praktik Virksomhedspraktik KONTAKT Hånbækvej 54 9900 Frederikshavn Tlf. 96 20 88 88 martec@martec.dk www.martec.dk Introduktion Maskinmesteruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse,
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereBekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)
J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health
BEK nr 504 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereStudieordning for Nyborg Søfartsskole
Studieordning for Nyborg Søfartsskole Skibsassistentuddannelsens grundmodul 2016 Studieordningens indhold 1. uddannelsens mål 2. optagelse 3. uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS-point,
Læs mereDokumentnavn: Maritimt valgfag - F2016 Dok.nr.: UV-vejl 010
Søren Nyborg Hansen Brian Glyngø Thisvad Karsten Jepsen Godkendt 1 af 19 Indhold 1 Maritimt Valgfag... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Deltagerforudsætninger... 3 1.3 Varighed... 3 2 Modul 1:... 4 2.1 Fagemner...
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik
BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mere