Virksomhedsomdannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsomdannelse"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES SC Virksomhedsomdannelse - skattepligtig kontra ontra skattefri skatte Afhandling 7. semester 2012 HD Regnskab og Økonomistyring Vejleder: Torben Rasmussen Studerende: Trine Bach Jakobsen Afleveret d. 29. november 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Summary Introduction Problem statement Method Conclusion Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Disposition Kildekritik Anvendte forkortelser Virksomhedsformer personligt regi kontra selskabsform Stiftelse/Etablering Etablering af enkeltmandsvirksomhed Stiftelse af selskab Hæftelse Hæftelse for enkeltmandsvirksomhed Hæftelse ved selskabsform Beskatning Beskatning af enkeltmandsvirksomhed Beskatning af selskab Regnskab og revision Regnskab og revision ved enkeltmandsvirksomhed Regnskab og revision ved selskabsform Delkonklusion Skattepligtig kontra skattefri virksomhedsomdannelse Hvad er en virksomhedsomdannelse? Skattepligtig virksomhedsomdannelse Omregning til kontantværdier... 24

3 4.2.2 Stiftelse med apportindskud Stiftelse med tilbagevirkende kraft Åbningsbalancen Skattemæssige konsekvenser og likviditetspåvirkning for omdanneren Fordele og ulemper ved skattepligtig omdannelse Delkonklusion Skattefri virksomhedsomdannelse Betingelser for virksomheden som skal omdannes Betingelser til kapitalselskabet Betingelser til omdanneren Betingelser til selve omdannelsen Øvrige forhold med betydningen for omdannelse fra virksomhedsordningen Negativ indskudskonto Konto for opsparet overskud Skattemæssige konsekvenser for virksomhedsejeren Skattemæssige konsekvenser for kapitalselskabet Fordele og ulemper ved den skattefri virksomhedsomdannelse Delkonklusion Overvejelser i forbindelse med en virksomhedsomdannelse Hvorfor virksomhedsomdannelse Virksomhedens forskellige faser Ændringer i ejerkredsen Genrationsskifte Salg af virksomheden Virksomhedsordning kontra selskab Ønsket om at blive stor Delkonklusion Overvejelser i forbindelse med beslutningen om virksomhedsomdannelse Virksomhedens videre forløb Hvilken omdannelsesform skal benyttes Selskabsform anpartsselskab eller aktieselskab Kapitalkrav... 46

4 5.2.5 Hæftelse Regnskabsaflæggelse og revision Omdannelsestidspunkt Åbningsbalancen Delkonklusion Værdiansættelse med udgangspunkt i et eksempel Introduktion til case virksomheden KursusBiksen Værdiansættelse af KursusBiksen Værdiansættelse goodwill Værdiansættelse af goodwill for KursusBiksen Værdiansættelse driftsmidler Værdiansættelse af driftsmidler i KursusBiksen Værdiansættelse varelager Værdiansættelse af varelageret hos KursusBiksen Værdiansættelse debitorer Værdiansættelse af debitorerne hos KursusBiksen Værdiansættelse af likvid beholdning Værdiansættelse af den likvide beholdning i KursusBiksen Værdiansættelse igangværende arbejder Værdiansættelse af igangværende arbejder hos KursusBiksen Værdiansættelse gæld Værdiansættelse af gælden hos KursusBiksen Værdiansættelse udskudt skat Værdiansættelse af udskudt skat i KursusBiksen Særlige forhold ved omdannelse af en virksomhed i VSO Delkonklusion Anskaffelsessummen for kapitalandelene Anskaffelsessummen for kapitalandelene ved skattepligtig virksomhedsomdannelse Anskaffelsessummen for kapitalandelene ved skattefri virksomhedsomdannelse Sammenligning af de to omdannelsesmetoder Delkonklusion Konklusion Litteraturliste... 79

5 9.1 Bøger: Artikler: Love: Lovforslag: Hjemmesider: Domme og afgørelser Cirkulærer og vejledninger Bilag

6 1. Summary 1.1 Introduction In connection with the start up of business operations, there are many different things that need to be considered. One of the considerations is the business form you want to operate in respectively personally auspices versus company. Many choose to start business in personal auspices, because there are less strict requirements as to starting up in corporate form. If the business owner selects to operate its business in personal auspices, there may be taxed under three different sets of rules Personal tax and corporate tax law - including the two forms of taxation business tax regime and capital return regime. After starting the business in personal auspices, many often choose to convert to a company. A business undergoes several stages of development. In the first phase, the company is under construction therefore the enterprise holds a large number of costs before the revenue starts to come. This gives most likely the enterprise a deficit that can be included in the owner's personal income and reduce taxes. At this stage, it may be advantageous to operate its business in the personal auspices rather than as a company for tax reasons. The owner may have had an income until the start of the enterprise and may continue to have an income, the deficit can then be offset against this income, or the spouse's income. When an enterprise reaches a certain size and start to make a profit it is advisable to consider whether it is more advantageous to operate in company form. It is at this stage that the discussions about business transformation can be relevant. After the growth phase the company gets into the consolidation phase, where earnings begin to exceed investment requirements. Here it is possible to consider setting up a holding company where the capital that is not necessary for the operation of the business can be transferred to. In this way the company is more suitable for sale or succession. In addition, you also isolate funds from the company, which thus becomes secured. The final stage involves conduct of the company, either through liquidation or sale. This thesis focuses on the transition from phase 1 to phase 2, which raises concerns about the transformation of the enterprise, either through the use of rules on tax-free conversion or taxable conversion. Before making a transformation of the personally owned enterprise, there are many decisions to be made. The enterprise s owner must think of the selection of business transformation forms, where 1 af 83

7 there as mentioned above can be selected between tax- free conversion and taxable conversion. In this context, we are as the enterprise s auditor much involved. We provide counselling, so the owner can make the right decision. This thesis will look at the rules that apply respectively for taxfree and taxable business transformation. 1.2 Problem statement The aim of the thesis is to assess which considerations that is relevant in the context of transformation from personally owned enterprise to company form, as well as the tax issues prevailing at the respective tax-free conversion and taxable conversion. To illustrate the main problem above, I will examine the following sub-questions: 1. What are the main differences in a business operating in a personal auspices context and a business operating in a company form? The issue is set to clarify to the reader what characterizes a company driven for personal auspices versus company form. Including the advantages and disadvantages the business forms has. 2. What are the rules for implementation a taxable and tax-free business transformation? This question will clarify rules for how to implement a taxable and a tax-free business transformation. Including the tax rules that apply for both methods. 3. What are the advantages and disadvantages of taxable and tax-free business transformation? The question will illustrate the consequences of the two conversion methods, as well as the pros and cons of the two methods. 4. What considerations should be done in connection with a business transformation? This question will clarify what considerations you can imagine arising in connection with deciding on a business transformation. 2 af 83

8 5. How are the enterprise valuated in connection with the conversion? This question will describe specific how to make a valuation of an enterprise in connection with the conversion of both the taxable and tax-free method. The issue will be based on the selected case company. 6. What is most beneficial for the company in the case The question is a follow up on the previous question, where in addition from the valuations a purchase price for the shares are calculated. Subsequent there will be assessed on the conversion method that is most favourable among others the liquidity impact. 1.3 Method The thesis is based on the questions in the problem formulation. The thesis is structured so that it first contains a theoretical and descriptive part where the general theory behind a business transformation is reviewed. This will form the background for further work on the thesis. Following the descriptive part follows the analytical section, which analyze the tax consequences of the two conversion methods. In addition, there will be decided what considerations underlying to a business transformation. In the end the thesis will have an assessment-part, where there will be decided which method is most profitable for the case company. The thesis will include a practical example to make the theory more concrete and understandable. I have chosen to take an existing company, but there are made some changes, both to make the company anonymous, but also in order to examine the relevant issues related to the conversion. The literature used in the thesis is mainly primary material in form of legal texts. As supplementary material has been used secondary material in the form of articles and books in the field of business transformation. If the material is appropriate, there will be involved judgments and decision to support the understanding and meaning of the legal texts. 1.4 Conclusion The thesis intended to illuminate central issues concerning the taxable and tax-free business transformation. There are many considerations to consider in connection with a business transformation. There may be many reasons for transforming a personal enterprise to a corporate business. There 3 af 83

9 are both advantages and disadvantages in both ways of operate a business. One of the advantages to operate a business in corporate form is the limited liability. There are multiple requirements for financial reporting of a company than a business operated in personal auspices. If it is decided to make a business transformation, it should afterward be decided which conversion methods is desired. If you choose to make a taxable conversion, this happens after the abstention principle and the converter must pay tax of the profit in desist years, this will be included in the personal income. There are not, as such rules for when you should use the taxable conversion method. When transforming, the owner typically deposit the entire business, which is called the formation of non-cash contributions. The foundation can be up to six months retroactively. A taxable transformation will often result in a large taxation for the owners. If you instead choose to make a tax-free business transformation, the rules in VOL must be respected. A tax-free business transformation happens after succession law and the company enters into the owner's tax position with respect to the acquired assets and liabilities. In this way the taxation will be delayed until the time where the owner chooses to dispose of the shares. There are many rules that must be met for the tax-free conversion method can be used. The acquisition price of the shares or the stocks shall be calculated at the tax value on the date of conversion. If the converting company has been under the business rules the years before the conversion, there are additional rules. By using the rules of VOL, the owner is not taxed in the conversion year, but defers taxation until the time of the divestment of the shares. If the conditions in the VOL are not met, there cannot be a tax-free business transformation. There are both advantages and disadvantages of the two conversion methods. There is no unambiguous answer to the conversion method that is most advantageous. This depends on the situation of the individual business owner. There are many considerations with a business transformation. The considerations range from why there is a wish to make a business transformation to the consequences of a conversion. Whether there is made a taxable or tax-free business transformation the assets and liabilities must be valued to the market value on the transition date. In the case of a transfer between related parties, there must be valued after the arm's length principle, thereby the valuation is made on the same terms as if there had been no independent parties. In order to evaluate what is most profitable for Erik the purchase price for the shares are calculated by both conversion methods, then the liquidity impact is compared. The acquisition price is the tax- 4 af 83

10 based value, which the owner acquires the company for. Based on the calculation of liquidity in the conversion year and net cash flow there is a small cash-flow advantage by choosing the tax-free conversion method. Generally can be said, that the advantage of the tax-free business transformation lies in the fact, that the tax can be deferred, until disposal of the shares. In this way the business owner avoid a large cash outflow. However, you should remember that it is not only the liquidity effects that are important in a business transformation. Often this will overshadow all other advantages and disadvantages associated with the two conversion methods, because people let themselves be blinded by this advantage. When the decision is made on which conversion method to use, all factors that may influence must be taking into account. It can be mentioned that there is a difference between the tax depreciation bases. The considerations are therefore many in connection with a conversion and it is important to assess all factors that may influence before the final decision is made. The advantages and disadvantages depends on each situation, therefore there cannot be said some general about which conversion method that is most favourable. 5 af 83

11 2. Indledning I forbindelse med opstart af virksomhedsdrift er der mange forskellige ting, der skal tages stilling til. Et af punkterne er hvilken virksomhedsform, man ønsker at drive virksomheden i, her tænkes på henholdsvis virksomhed drevet i personligt regi kontra virksomhed drevet i selskabsform. Ofte vælger mange at starte virksomheden i personligt regi, da der ikke stilles så store krav, som ved opstart i selskabsform. Vælger virksomhedsejeren at drive sin virksomhed i personligt regi, kan der foretages beskatning efter tre forskellige regelsæt. Beskatningsformerne er personskatteloven samt virksomhedsskatteloven, hvorunder der er to beskatningsformer - virksomhedsskatteordning og kapitalafkastordningen. Efter opstart af virksomheden i personligt regi, vælger mange ofte, på et senere tidspunkt at lade virksomheden omdanne til et selskab. En virksomhed gennemgår flere faser i forhold til udvikling. Udviklingsfaserne er illustreret ved nedenstående figur: Figur 1: Udviklingsfaser i en virksomheds levetid Fase 1: Iværksætterfasen Fase 2: Vækstvirksomheden Fase 3: Konsolidering Fase 4: Afvikling Kilde: Egen tilvirkning af figur i skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, Jan Nygaard og Lars Wøldike, s. 10 I den første fase er virksomheden under opbygning. Virksomheden afholder derfor en lang række omkostninger, inden indtægterne for alvor begynder at komme. Dermed opnår virksomheden med stor sandsynlighed et underskud, som kan indgå i ejerens personlige indkomst og på den måde reducere skatten. I denne fase kan det af skattemæssige årsager være en fordel at drive sin virksomhed i personligt regi frem for som selskab. Ejeren har eksempelvis haft en lønindkomst indtil opstart af virksomheden og har muligvis fortsat en lønindkomst, hvorfor underskuddet kan modregnes i denne indkomst eller ægtefællens indkomst. 6 af 83

12 På det tidspunkt virksomheden når en vis størrelse og begynder at give overskud, kan det med fordel overvejes, hvorvidt det er mere fordelagtigt at drive virksomheden i selskabsform. Det er således på dette tidspunkt at overvejelserne, omkring en virksomhedsomdannelse kan blive aktuel. Efter vækstfasen bevæger virksomheden sig ind i konsolideringsfasen 1, hvor indtjeningen begynder at overstige investeringsbehovet. Her kan man altså overveje at oprette et holdingselskab, hvor den del af kapitalen, som ikke er nødvendig for driften af virksomheden overføres til. På denne måde gøres virksomheden mere egnet til eksempelvis salg eller generationsskifte. Desuden isolerer man også midler fra virksomheden, som på den måde bliver sikret. Den sidste fase indebærer afviklingen af selskabet, enten ved likvidering eller salg. Nærværende afhandling har fokus på overgangen fra fase 1 til fase 2, hvor der opstår overvejelser omkring omdannelse af virksomheden, enten ved benyttelse af reglerne om skattefri omdannelse eller skattepligtig omdannelse. Inden man foretager en omdannelse af sin personligt drevne virksomhed, skal der træffes mange beslutninger. Virksomhedens ejer skal gøre sig overvejelser omkring valg af virksomhedsomdannelsesform, hvorfor der som nævnt ovenfor kan foretages valg i mellem enten en skattefri eller skattepligtig omdannelse. I denne forbindelse er vi, som virksomhedens revisor meget involveret. Der skal ydes rådgivning så virksomhedens ejer, kan træffe den rigtige beslutning. Der vil derfor i nærværende afhandling blive set nærmere på de regler, der gør sig gældende for henholdsvis skattefri og skattepligtig virksomhedsomdannelse, for at anskueliggøre hvorledes de to omdannelsesmetoder behandles. 2.1 Problemformulering Formålet med afhandlingen er at vurdere hvilke overvejelser der er relevante i forbindelse med omdannelse fra personlig virksomhed til selskab, samt hvilke skatteretlige forhold der gør sig gældende ved henholdsvis skattefri og skattepligtig omdannelse. For at belyse ovenstående hovedproblemstilling, vil jeg i fremstillingen fremlægge følgende underspørgsmål, som søges besvaret i afhandlingen: 1 Den løbende indtjening overstiger investeringsbehovet, hvorfor egenkapitalen vokser. 7 af 83

13 1. Hvilke grundlæggende forskelle er der på en virksomhed drevet i personligt regi og en virksomhed drevet i selskabsform? Spørgsmålet er opstillet for at klarlægge for læseren, hvad der kendetegner en virksomhed drevet i personligt regi kontra selskabsform. Herunder hvilke fordele og ulemper virksomhedsformerne fører med sig. 2. Hvilke regler gælder til en gennemførelse af en hhv. skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse? Dette spørgsmål skal klarlægge reglerne for, hvorledes man kan gennemføre en henholdsvis skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse. Herunder hvilke skatteretlige regler der gør sig gældende for de to metoder. 3. Hvad er fordelene og ulemperne ved henholdsvis skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse? Spørgsmålet skal anskueliggøre hvilke konsekvenser de to omdannelsesmetoder har, samt hvad der taler for og i mod de to metoder. 4. Hvilke overvejelser bør man gøre sig i forbindelse med en virksomhedsomdannelse? Dette spørgsmål skal klarlægge hvilke overvejelser der kan opstå i forbindelse med, at der skal træffes beslutning om en virksomhedsomdannelse. 5. Hvordan værdiansættes virksomheden i forbindelse med omdannelsen? Dette spørgsmål skal beskrive, hvordan man konkret værdiansætter virksomheden i forbindelse med omdannelsen ved både den skattepligtige samt skattefrie metode. Spørgsmålet vil tage udgangspunkt i den udvalgte virksomhed. 6. Hvad er mest fordelagtigt for den inddragede virksomhed? Spørgsmålet er en opfølgning på de foregående spørgsmål, hvor der ud fra værdiansættelserne foretages en beregning af anskaffelsessummen af kapitalandelene. Efterfølgende vil der blive vurderet på, hvilken omdannelsesmetode der er mest fordelagtig for virksomheden ud fra blandt andet likviditetspåvirkningen. 8 af 83

14 2.2 Afgrænsning Denne afhandling har, af pladsmæssige hensyn kun fokus på omdannelsen af en personligt ejet virksomhed til et selskab. Derfor afgrænses der fra omdannelse af interessentselskaber, kommanditselskaber, partselskaber, partrederier og dødsboer. Der afgrænses ligeledes fra omdannelse af virksomheder med flere ejere og hvor der indgår flere virksomheder. Emnerne fusion, spaltning og aktieombytning, som ofte ligger i forlængelse af en virksomhedsomdannelse, er ligeledes ikke inddraget i afhandlingen. Generationsskifte nævnes i meget begrænset omfang, hvor dette findes relevant. Der gås ikke yderligere i dybden med emnet. Reglerne for overdragelse til et skuffeselskab og dødsboer behandles ligeledes ikke. Der tages i afhandlingen udgangspunkt i den danske lovgivning, hvorfor der afgrænses fra personer som kun er begrænset skattepligtig til Danmark og udenlandske virksomheder med drift i Danmark. Der er i afhandlingen ikke taget højde for eventuelle lovændringer efter 15. oktober Metode Afhandlingen tager udgangspunkt i de opstillede underspørgsmål i problemformuleringen. Afhandlingen er opbygget således, at den først indeholder en teoretisk og beskrivende del hvor den grundlæggende teori, som ligger til grund for en virksomhedsomdannelse gennemgås. Dette skal danne baggrunden for det videre arbejde med afhandlingen. I forlængelse af den beskrivende del fremlægges analysedelen, hvor der foretages en analyse af hvilke skattemæssige konsekvenser de to omdannelsesmetoder får. Derudover tages der stilling til hvilke overvejelser, der ligger til grund for en virksomhedsomdannelse. Afslutningsvist vil afhandlingen have en vurderingsdel, hvor der vil blive taget stilling til hvilken metode, der er mest gunstig for virksomheden. I afhandlingen vil der blive inddraget et praktisk eksempel, for at gøre teorien mere konkret og forståelig. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i en eksisterende virksomhed. Der er dog foretaget visse ændringer, både for at anonymisere virksomheden, men også for at inddrage de relevante emner i forbindelse med en omdannelse. Den benyttede litteratur i afhandlingen er hovedsagelig primært materiale i form af lovtekster. Som supplerende materiale er der benyttet sekundært materiale i form af artikler og bøger indenfor området virksomhedsomdannelse. I tilfælde hvor det findes relevant, vil der blive inddraget domme og afgørelse for at understøtte forståelsen og betydningen af lovteksterne. 9 af 83

15 2.4 Disposition Afhandlingen er som nævnt bygget op omkring problemformuleringens underspørgsmål, som løbende vil blive besvaret og sammen skal bidrage til, at der kan udledes en konklusion af hovedproblemformuleringen. Nedenfor er opbygningen af afhandlingen beskrevet. Kapitel 3: Kapitlet indeholder en gennemgang af virksomhedsformerne enkeltmandsvirksomhed, anpartsselskab samt aktieselskab. Dette skal være med til at give et overblik over, hvad fordelene og ulemperne er ved at drive virksomhed i de forskellige former. Dette skal give et billede af, hvad der kan ligge til grund for, at man ønsker at omdanne sin personlige virksomhed til et selskab. Kapitlet vil besvare underspørgsmål 1. Kapitel 4: Dette kapitel indeholder en teoretisk gennemgang af. hhv. den skattepligtige samt skattefri virksomhedsomdannelse, herunder hvilke fordele og ulemper der er ved de to omdannelsesformer. Kapitlet er en meget central del af afhandlingen, da der her bliver redegjort for de skattemæssige konsekvenser for både ejeren af enkeltmandsvirksomheden samt for selskabet. Kapitlet vil besvare underspørgsmål 2 og 3. Kapitel 5: Kapitlet indeholder en gennemgang af hvilke overvejelser, man står overfor som virksomhedsejer i forbindelse med en virksomhedsomdannelse. Kapitlet vil besvare underspørgsmål 4. Kapitel 6: I dette kapitel vil case virksomheden blive introduceret. Herefter vil reglerne for, hvorledes virksomhedens aktiver og passiver værdiansættes i forbindelse med en virksomhedsomdannelse, blive gennemgået. Efter beskrivelsen af teorien, vil teorien blive anvendt på case virksomheden, for at illustrere hvorledes den anvendes i praksis. Kapitlet vil besvare underspørgsmål 5. Kapitel 7: Kapitlet vil på baggrund af oplysningerne fra kapitel 6, beregne anskaffelsessummen af kapitalandelene, både i forhold til en skattepligtig og en skattefri virksomhedsomdannelse. Til sidst indeholder kapitlet en sammenligning, herunder blandet andet af likviditetspåvirkningen ved hhv. den skattepligtige samt skattefri omdannelsesmetode. Kapitlet vil besvare underspørgsmål 6. Kapitel 8: Dette kapitel er afslutningen på afhandlingen og samtlige underspørgsmål vil her blive besvaret. Dispositionen er overskueliggjort i nedenstående figur af 83

16 Figur 2 Dispositionen i afhandlingen Virksomhedsomdannelse skattepligtig kontra skattefri Kapitel 2: Indledning Kapitel 3: Virksomhedsformer personligt regi kontra selskabsform Kapitel 4: Teorien bag den skattepligtige og skattefri virksomhedsomdannelse Kapitel 5: Gennemgang af overvejelser i forbindelse med en virksomhedsomdannelse Kapitel 6: Værdiansættelse i forbindelse med en virksomhedsomdannelse Kapitel 7: Anskaffelsessummen for kapitalandelene Kapitel 8: Konklusion Kilde: Egen tilvirkning 2.5 Kildekritik Den anvendte litteratur i forbindelse med udarbejdelsen af denne afhandling fremgår af litteraturlisten i afsnit 9. Kilderne vurderes at være troværdige og objektive. De primære kilder, som er anvendt, er love, afgørelser, ligningsvejledninger og den juridiske vejledning. De anvendte lovtekster anses for at have en høj grad af troværdighed og anvendelighed. Med hensyn til ligningsvejledningen samt den juridiske vejledning, er dette SKAT s egen fortolkning af loven. De vurderes meget anvendelige, men man skal dog være opmærksom på, at er man uenig i fortolkningen, kan der med de rette argumenter godt foretages ændringer heraf. Afgørelserne er et godt redskab til underbygge lovteksten, for at se hvorledes reglerne anvendes i praksis. Her skal man dog igen være opmærksom på, at der kan være tale om enkeltstående tilfælde, hvor der eksempelvis afviges fra den oprindelige fortolkning af loven. Den øvrige anvendte litteratur i form af bøger og artikler anses ligeledes for anvendelige, da de vurderes at være objektive, de er skrevet af anerkendte forfattere med en uddannelsesbaggrund, som ligger inden for fagområdet. I de tilfælde hvor der anvendes litteratur af ældre dato, er der taget hensyn til nye opdateringer i den gældende lovgivning. 11 af 83

17 2.6 Anvendte forkortelser Virksomhedsomdannelse skattepligtig kontra skattefri I afhandlingen vil der blive benyttet følgende forkortelser. A/S Aktieselskab RV AL Afskrivningsloven SEL ApS Anpartsselskab SKM DEP Skatteministeriet, Departementet SL EBL Ejendomsavancebeskatningsloven SSL HR Højeste ret TfS KAO Kapitalafkastordningen TSS KGL Kursgevinstloven VL KSL Kildeskatteloven VOL LL Ligningsloven VSL LSR Landsskatteretten VSO LSRM Landsskatteretten meddelelse ÅRL PSL Personskatteloven Regnskabsvejledning Selskabsloven Skatteministeriet Statsskatteloven Selskabsskatteloven Tidsskrift for skatteret Told- og Skattestyrelsen Varelagerloven Lov om skattefri virksomhedsomdannelse Virksomhedsskatteloven Virksomhedsskatteordning Årsregnskabsloven 3. Virksomhedsformer personligt regi kontra selskabsform I det følgende afsnit vil de grundlæggende regler for henholdsvis en personligt dreven virksomhed og en virksomhed drevet i selskabsform blive gennemgået. Reglerne danner grundlaget for selve virksomhedsomdannelsen, da det her bliver klart hvad der er af fordele og ulemper ved de forskellige måder at drive virksomhed på. 3.1 Stiftelse/Etablering Etablering af enkeltmandsvirksomhed En enkeltmandsvirksomhed er ejet af én person. Der gælder ingen særlige regler ved etablering af en enkeltmandsvirksomhed. Der stilles altså ingen krav til startkapital og der er ligeledes ingen krav om ledelse. Ejeren af enkeltmandsvirksomheden træffer alene alle beslutninger. Der kan dog gives fuldmagt til, at ansatte kan træffe beslutninger på virksomhedens vegne. Personlig ejede virksomheder skal ikke nødvendigvis lade sig registrere. I tilfælde af der ingen ansatte er og at der forventes en momspligtig omsætning på under kr. over en løbende 12 måneders periode, kan der træf- 12 af 83

18 fes beslutning om ikke at lade sig registrere. 2 Hvis man alligevel ønsker at lade sig registrere, kan dette gøres via virk.dk, hvor virksomheden efterfølgende vil få tildelt et CVR nummer. Eftersom det er simpelt at starte en enkeltmandsvirksomhed og der ikke er noget krav til startkapital, er virksomhedsformen meget populær for nye virksomheder Stiftelse af selskab Stiftelse af et selskab er noget mere kompliceret end etableringen af en enkeltmandsvirksomhed. Selskaber er omfattet af SEL, loven beskriver meget detaljeret i kapitel 3, hvorledes man stifter et selskab. Stifteren skal blandt andet udarbejde et stiftelsesdokument 4, vedtægter 5 samt en vurderingsberetning 6 i tilfælde af at selskabskapitalen indbetales på anden vis end i form af kontanter. Et selskab skal ligeledes have tildelt et CVR nummer, som på samme måde som ved opstart af enkeltmandsvirksomheden, kan gøres via Selskabet skal registreres hos Erhvervsstyrelsen senest to uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, jf. SEL 40. Man kan stifte to forskellige former for kapitalselskab: anpartsselskab samt aktieselskab i henhold til SEL 1. For begge selskaber gælder der et krav om en startkapital; der er blot forskel på størrelsen af startkapitalen. Ved stiftelse af et anpartsselskab, skal der i henhold til SEL 4, stk. 2 indskydes mindst kr. ved enten kontanter eller andre værdier. Er indskudskapitalen kontanter, kan man nøjes med at indbetale 25 % af selskabskapitalen, der skal dog altid minimum indbetales kr., jf. SEL 33. Andre værdier kan eksempelvis være en virksomhed, som tidligere er drevet som enkeltmandsvirksomhed eller aktiver i form af eksempelvis maskiner. Dette kaldes apportindskud og indskuddet skal have et vist økonomisk omfang for at kunne benyttes, jf. SEL 35. Vælger man derimod at starte et aktieselskab, skal der indskydes minimum kr. i startkapital jf. SEL 4 stk. 2. Her er ligeledes mulighed for at indskyde ned til 25 % af startkapitalen, hvis der indskydes kontanter. I de tilfælde hvor der indbetales mindre end 100 % af startkapitalen, kan ledelsen til en hver tid kræve den resterende del indbetalt i henhold til SEL 33 stk SEL 25, bestemmelserne for hvad stiftelsesdokumentet skal indeholde findes i 27 5 SEL 25, bestemmelserne for hvad vedtægterne skal indeholde, findes i 28 6 SEL af 83

19 3.2 Hæftelse Hæftelse for enkeltmandsvirksomhed Som indehaver af en enkeltmandsvirksomhed, hæfter indehaveren personligt for alle virksomhedens rettigheder og forpligtelser. Det vil altså sige, at man som indehaver er ansvarlig for at betale bl.a. løn til ansatte og gæld til sine kreditorer. I tilfælde af at virksomheden ikke overholder sine forpligtelser, kan kreditorerne altså gå efter ejerens personlige formue. Dette kan således få meget alvorlige konsekvenser for virksomhedens ejer. Specielt i sager med garantiforpligtelser kan det gå rigtig galt for ejeren af en enkeltmandsvirksomhed, da han hæfter ubegrænset og dermed også for garantiforpligtelserne Hæftelse ved selskabsform Modsat den ubegrænsede hæftelse i enkeltmandsvirksomheden, så hæfter ejerne af et selskab begrænset og derfor ikke personligt. De hæfter udelukkende med den indskudte startkapital jf. SEL 1. Banker og kreditorer kan altså ikke gå efter ejernes personlige formue i tilfælde af, at selskabet ikke overholder sine forpligtelser. Ofte ses det, at bankerne kræver, at ejerne kautionerer personligt for banklån og kassekreditter oprettet af selskabet. 9 Men ser vi på eksempelvis garantiforpligtelser, så er ejerne mere sikret ved at drive virksomheden i selskabsform, da de ikke hæfter personligt for garantierne. Selskabets ejer kan i grove tilfælde blive gjort personlig ansvarlig, hvis ejeren har drevet selskabet uforsvarligt og dermed pådraget sine kunder eller kreditorer tab i henhold til SEL 362. En uforsvarlig handling vil eksempelvis være i tilfælde af, at ejeren indgår forpligtelser på selskabets vegne, velvidende om at selskabet ikke kan opfylde disse forpligtelser hæftelse generelt, ad. a 8 Garantiforpligtelser kan opstå i forbindelse med et erhverv, hvor virksomheden hæfter for eventuelle fejl og mangler som kan konstateres på et senere tidspunkt. 9 Wivi H. Larsen og Torben Storm Nielsen: Virksomhedsformer har din virksomhed den rigtige struktur?, 1. udgave 2002, Ret& Råd s Wivi H. Larsen og Torben Storm Nielsen: Virksomhedsformer har din virksomhed den rigtige struktur?, 1. udgave 2002, Ret& Råd s af 83

20 3.3 Beskatning Beskatning af enkeltmandsvirksomhed Når man driver sin virksomhed som en enkeltmandsvirksomhed, kan der foretages beskatning af virksomheden ud fra tre forskellige ordninger jf. henholdsvis PSL 1 og VSL 1: Personskatteloven (PSL) Virksomhedsskatteordningen (VSO) Kapitalafkastordningen (KAO) Hver af de tre beskatningsmuligheder har forskellige fordele og ulemper og vil blive gennemgået i de efterfølgende afsnit Personskatteloven Ved personskatteloven beskattes virksomhedens overskud på samme måde, som hvis det havde været en almindelig lønindkomst. Virksomheden kan altså ikke fradrage renteudgifterne fuldt i virksomhedens overskud, da overskuddet bliver beskattet før renter. Virksomhedsejeren kan til gengæld fradrage underskud fra virksomheden i en den personlige indkomst. Dette kan være en fordel hvis virksomhedens ejer har en lønindkomst udover driften i virksomheden og ellers skal underskuddet udnyttes af en eventuel ægtefælle i henhold til PSL 13, stk. 4. Har virksomhedsejeren ikke anden indkomst, som underskuddet kan modregnes i, kan det gemmes til modregning i kommende års overskud i henhold til PS 13 stk Virksomhedsskatteordningen Ved at benytte sig af reglerne i VSO, har en personligt ejet virksomhed mulighed for at blive beskattet på en måde, som ligner beskatningen af hhv. anparts- og aktieselskaber. 11 VSO er den mest komplicerede beskatningsform af de tre muligheder. Der stilles visse kriterier før, man kan benytte sig af reglerne i VSL. Kravene indebærer blandt andet, at der skal være tale om en selvstændig erhvervsdrivende i henhold til VSL 1 og der skal udarbejdes et separat regnskab for virksomheden. Privat økonomien og virksomhedsøkonomien skal med andre ord være adskilt, i henhold til VSL af 83

21 Vælger man at lade sig beskatte efter reglerne i VSL, sker der ændringer på tre punkter i forhold til beskatningen. De tre punkter er følgende: 12 Fradrag for renteudgifterne i den personlige indkomst, VSL 6. Opsparing i virksomheden mod en foreløbig skat på 25 % VSL 10. En del af virksomhedens overskud beskattes som kapitalindkomst i stedet for personlig indkomst, VSL 7. De tre ændrede punkter for beskatningen kan have stor betydning for virksomheden. Fradraget for renteudgifterne kan betyde en betydelig besparelse i skatten, hvis virksomheden har store renteudgifter. At virksomheden har mulighed for at opspare overskuddet, giver mulighed for konjunkturudligning. Beskatningen af overskuddet sker først i det øjeblik, at det trækkes ud af virksomheden. På denne måde kan virksomhedsejeren udbetale overskuddet i år med lavt overskud, for på denne måde at skatteoptimere og opnå den lavest mulige skat. Ved at virksomheden kan beskatte en del af virksomhedens overskud som kapitalindkomst betyder det, at virksomhedsejeren betaler arbejdsmarkedsbidrag af en mindre del af overskuddet, da der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af kapitalindkomsten jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag 5. Ulemperne ved VSO er, at ordningen er mere kompliceret end ved beskatning efter de almindelige regler i personskatteloven. Der er desuden den mulighed at virksomhedsejeren ophører med at drive virksomhed, hvorefter at det opsparede overskud forfalder til beskatning i henhold til VSL Kapitalafkastordningen KAO er en forenklet udgave af VSO. Man skal ligeledes være selvstændig erhvervsdrivende for at kunne benytte sig af reglerne i KAO. Der stilles ikke i samme grad krav til det regnskabsmæssige ved benyttelsen af KAO. Der er ingen krav om adskillelse af privatøkonomien og virksomhedsøkonomien. Der skal udelukkende oplyses om kapitalafkastgrundlaget ved indtræden i ordningen i henhold til Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder 23. Ved at benytte KAO beregner man et kapitalafkast af virksomhedens aktiver. Kapitalafkastet trækkes fra i den personlige indkomst og lægges til i kapitalindkomsten jf. VSL 22 a. KAO giver ligesom VSO mulighed for, at; Få fuldt fradrag for renteudgifterne i virksomheden, VSL 22 a, stk. 3, pkt. 2 Mulighed for at opspare overskud i virksomheden, dog maksimum op til 25 % af årets overskud, VSL 22 b af 83

22 Hvilken beskatningsform skal man vælge? Der er ikke noget entydigt svar på, hvilken beskatningsform der er den mest fordelagtige. Fordelagtigheden afhænger af hvorledes, den enkelte virksomhed ser ud. Ud fra erfaringer fra mit arbejde som revisor, har det vist sig, at det i tilfælde, hvor virksomheden har store renteudgifter, ofte vil være fordelagtigt at lade sig beskatte efter reglerne i VSO. Derudover kan det også anbefales, hvis virksomheden generer et stort overskud og det hele ikke ønskes udbetalt med det samme, hvorved der kan ske opsparing i virksomheden. Hermed kan ejeren undgå at betale topskat. KAO indeholder nogle af de samme fordele, hvorfor denne kan vælges, hvis man ønsker en mere simpel beskatningsform. Derimod kan beskatning efter PSL s regler benyttes, hvis man ønsker en helt simpel beskatningsform. Desuden kan det for mange virke bekymrende, at der står et stort overskud opsparet i virksomheden, hvoraf der kommer en beskatning på udbetalingstidspunktet eller ved ophør af virksomheden. Valg af beskatningsform er derfor en individuel vurderingssag fra virksomhedsejer til virksomhedsejer Beskatning af selskab Et selskab er en selvstændig juridisk enhed og beskatningen heraf foregår dermed også selvstændigt og ikke via ejeren, som ved enkeltmandsvirksomheder. Beskatningen i et selskab sker efter reglerne i selskabsskatteloven. Selskaber beskattes i henhold til SSL 17 med 25 % af den skattepligtige indkomst. Ejeren af selskabet har to muligheder for at trække penge ud af selskabet, enten i form af udbetaling som løn eller som udbytte. Ved udbetaling af pengene som løn, bliver pengene beskattet som almindelig personindkomst. Ved udbetaling som udbytte betragtes det som aktieindkomst, jf. PSL 4a og beskattes med 27 % af de første kr. ( kr. for ægtepar) og 42 % af beløb derover i henhold til PSL 8a. Udbytte kan kun udbetales i de tilfælde, at egenkapitalen forbliver intakt. 13 I figur 3 nedenfor ser vi hvorledes, den effektive skatteprocent er for henholdsvis personlig indkomst og aktieindkomst af 83

23 Figur 3 Marginalbeskatning ved hhv. personlig indkomst og aktieindkomst Personlig indkomst Aktieindkomst Marginalindkomst Marginalindkomst Am bidrag 8 % Selskabsskat, 25 % Rest Rest Indkomstskat, 56,1 % Udbytteskat, 42 % Indkomst efter skat Indkomst efter skat Effektiv skatteprocent 59,6 1 % Effektiv skatteprocent 56,50 % Kilde: Egen tilvirkning med inspiration fra Virksomhedsomdannelse af Jan Nygaard s. 13 Som det fremgår af ovenstående figur, er der en lille fordel i at udlodde udbytte fra virksomheden frem for at hæve pengene i virksomheden som løn. Dette er dog under forudsætning af, at ejeren har nået topskattegrænsen. Ligger ejerens indkomst derimod under topskattegrænsen, kan det bedre betale sig at hæve pengene, frem for at udlodde dem som udbytte, da topskatten er 15 %. 15 Mange selskaber har i det første regnskabsår underskud pga. de mange opstartsomkostninger, der kan være. I tilfælde af at virksomheden har underskud, kan underskuddet gemmes og modregnes i et fremtidigt overskud, jf. LL 15 stk. 1. Der blev d. 1. februar 2012 fra skatteministeriet udsendt et forslag om at ændre reglerne for blandt andet fremførsel af underskud. Der foreslås, at 15 i LL ophæves og der i stedet indsættes en 12 i selskabsskatteloven. I udkastet blev det foreslået, at der kan ske modregning af, underskud der ikke overstiger et grundbeløb på 1. mio. kr. Et eventuelt resterende underskud kan fradrages i 60 procent af den del af årets skattepligtige indkomst, som overstiger grundbeløbet. 16 Grundbeløbet reguleres efter PSL 20. Forslaget er vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. juni 2012 og trådte i kraft 1. juli , dog med den ændring at grundbeløbet er ændret til 7,5 mio. kr. efter indsigelser fra de indkomne høringssvar Skatteministeriets forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love, pkt af 83

24 3.4 Regnskab og revision Regnskab og revision ved enkeltmandsvirksomhed Enkeltmandsvirksomheder skal overholde reglerne i bogføringsloven jf. 1, men der foreligger ikke noget krav om, at de skal udarbejde en årsrapport. Da det er valgfrit, kan virksomheden vælge at aflægge en årsrapport. Vælges dette skal årsrapporten udarbejdes efter årsregnskabslovens regler for klasse A virksomheder i henhold til ÅRL 3. Årsrapporten kan give virksomheden et overblik over, hvordan det går i virksomheden. Ofte kan der fra bankens side stilles krav om, at der skal udarbejdes en årsrapport, i forbindelse med forlængelse af kreditaftaler. 18 Enkeltmandsvirksomheder skal udarbejde en skatteopgørelse, hvor den skattepligtige indkomst opgøres. Denne skal indsendes til SKAT ved udfyldelse af en udvidet selvangivelse. Den udvidede selvangivelse skal for indkomståret 2012 indsendes til skat senest d. 1. juli Personligt ejede virksomheder som vælger at aflægge årsrapport, er ikke underlagt krav om, at der skal foretages revision af denne. Ligeledes er der ikke krav om, at enkeltmandvirksomheder skal indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen. Det er altså muligt for enkeltmandsvirksomheder at holde regnskabstallene hemmelige for offentligheden Regnskab og revision ved selskabsform Reglerne for regnskab og revision ser noget anderledes ud for selskaber i forhold til enkeltmandsvirksomheder. Selskaber skal ligesom enkeltmandsvirksomheder overholde reglerne i bogføringsloven. Med hensyn til reglerne for udarbejdelse af årsrapporten stilles der forskellige krav, alt efter hvilken størrelse selskabet har. Årsregnskabsloven indeholder fire regnskabsklasser fra A D, hvor der foreligger forskellige regler alt efter hvilken regnskabsklasse selskabet tilhører. Reglerne er opbygget efter den såkaldte byggeklodsmodel 20, som betyder, at man skal overholde reglerne i den klasse man tilhører, samt reglerne for de underliggende regnskabsklasser. Dette betyder, at virksomheder 18 Dette har vist sig at være tilfældet med mange af de virksomheder, som jeg til dagligt arbejder med som revisor. Specielt i de tilfælde hvor bankerne måske ikke ønsker at forhøje eller forlænge kreditaftalerne medmindre der er en hvis fremgang i virksomheden Byggeklodsmodellen og grænserne for hvornår man tilhører de enkelte regnskabsklasser kan ses i bilag af 83

25 som hører til regnskabsklasse D, skal overholde alle årsregnskabslovens regler fra klasse A til klasse D og er dermed underlagt den største regelbyrde. 21 Alle selskaber har som udgangspunkt revisionspligt i medfør af ÅRL 135 stk. 1. Der gælder dog visse lempelser for virksomheder i klasse B. Disse har mulighed for at fravælge revision under bestemte forudsætninger. En virksomhed kan fravælge revisionen, hvis der i to på hinanden følgende år, ikke overskrides to af følgende grænser: 22 Omsætning på 8 mio. kr. Balancesum på 4 mio. kr. 12 fuldtidsansatte Der stilles betydeligt stører krav til udarbejdelsen af årsrapporten, jo længere op vi kommer i regnskabsklasserne jf. beskrivelsen af byggeklodsmodellen. Derudover er der kravet om revision ved selskabsformer. Det er således mere omkostningsfuldt at drive et selskab end en enkeltmandsvirksomhed, da der skal en revisor ind over, når der er tale om underskrivelse og revision af selskabsregnskaber. En stor del af de virksomheder som jeg arbejder med i mit hverv som revisor, ligger langt under grænserne for fravalg af revision. Det har derfor ikke rigtig nogen betydning for dem, at alle selskaber som udgangspunkt har revisionspligt. Ved at der er lempelser for de mindre virksomheder afspejler dette, at lovgivningen forsøger at tage højde for størrelsen af selskabet og at der dermed er forskel på, hvilke krav der skal stilles til selskaberne. I tilfælde af at alle selskaber skulle være underlagt revisionspligt, ville dette kunne tage livet af mange små virksomheder, da det kan være dyrt for dem. Den 10. oktober 2012 er der fremsat et forslag om ændringen af årsregnskabsloven og revisorloven, som skal gøre det lettere for mindre virksomheder, idet der indføres en alternativ erklæringsstandard til revisionen. Hvis lovforslaget bliver godkendt, betyder det, at virksomheder i klasse B med en omsætning på op til 72 mio. kr. kan få regnskabet gennemgået efter erklæringsstandarden som alternativ til revisionen. 23 Ændringen betyder, at små selskaber kan aflægge en årsrapport med en hvis grad af sikkerhed, uden at skulle igennem en omfattende revision. Efter de gældende regler skal der foretages revision af holdingselskaber. Men det nye lovforslag vil små holdingselskaber blive fritaget for revisionspligten. 21 KPMG: Indsigt i årsregnskabsloven KPMG s praktiske guide til forståelse af loven, 5. udgave 2010/11 s ÅRL 135 stk L 26 - Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og revisorloven 20 af 83

26 3.5 Delkonklusion Ovenstående afsnit giver et overblik over, hvilke forskelle der er på at drive en virksomhed som enkeltmandsvirksomhed kontra selskabsform. I korte træk kan der konkluderes følgende ud fra ovenstående afsnit. Der er ingen krav om startkapital ved opstart af enkeltmandsvirksomhed. Derimod kræver det en startkapital på ved ApS og ( ) ved start af A/S. Der hæftes ubegrænset med den personlige formue ved drift i enkeltmandsvirksomhed hvorimod, at der hæftes begrænset med den indskudte kapital ved drift i selskabsform. Der er tre forskellige beskatningsmuligheder ved enkelmandsvirksomhed o Beskatning efter personskatteloven o Virksomhedsskatteordning beskatningen lægger sig tæt op af beskatningen ved selskabsform o Kapitalafkastordningen Selskaber beskattes med 25 % af den skattepligtige indkomst. Ejeren kan hæve penge ud af selskabet i form af løn og udbytte. Underskud i enkeltmandsvirksomheder kan fradrages i ejerens personlige indkomst eller gemmes til modregning i senere overskud, hvor selskaber kun kan gemme underskuddet til senere modregning i et overskud, dog fremadrettet med begrænsninger. Der gælder betydeligt flere regler ved aflæggelse af årsrapport for selskaber end enkeltmandsvirksomheder. Selskaber er desuden underlagt revisionspligt. Som ovenstående punkter viser, er der ikke nogen entydig konklusion på, hvilken virksomhedsform der er mest fordelagtig. Der er både fordele og ulemper forbundet med de tre forskellige former at drive virksomhed på. Der er forskellige faktorer, som spiller ind ved valget af virksomhedsform alt afhængig af den enkelte situation, som en nuværende eller kommende virksomhedsejer står i. Skal man drive en virksomhed, hvor der kan opstå store garantiforpligtelser, vil dette tale for en selskabsform for at opnå begrænset hæftelse. Skal man derimod drive en lille kiosk, er det måske ikke så vigtigt at undgå den personlige hæftelse, der er ved at drive sin virksomhed som enkeltmandsvirksomhed. Der er med andre ord stor forskel på, hvilket erhverv man befinder sig i. Derudover kan der være forskel på, hvilket kundeklientel man har, samt hvilke virksomheder der skal indgås aftaler med. I nogle tilfælde kan det være mere velanset at handle med kapitalselskaber frem for 21 af 83

27 enkeltmandsvirksomheder, da der ligger en minimumskapital bag selskabet, men ikke bag enkeltmandsvirksomheden. I tilfælde hvor virksomhedsejeren står overfor at skulle tage stilling til, om der skal foretages en omdannelse af den personlige virksomhed til et selskab eller ej, har de forskellige fordele og ulemper ved de tre virksomhedsformer en stor indflydelse og skal derfor alle indgå i den samlede beslutning. 4. Skattepligtig kontra skattefri virksomhedsomdannelse Dette afsnit skal synliggøre, hvilke forskelle der er på at foretage en virksomhedsomdannelse som henholdsvis en skattefri og skattepligtig. Før disse regler uddybes, vil der kort blive beskrevet, hvad en virksomhedsomdannelse er. 4.1 Hvad er en virksomhedsomdannelse? En virksomhedsomdannelse er en overdragelse af en selvstændig erhvervsvirksomhed til et selskab. Den selvstændige virksomhed kan være drevet af en fysisk person, et interessentskab, et kommanditselskab, et partselskab, et partrederi eller et dødsbo. 24 En omdannelse kan ske til enten et aktieselskab eller et anpartsselskab og overdragelsen kan ske til enten et eksisterende selskab eller et nyoprettet selskab. Omdannelsen kan foretages som enten en skattefri eller en skattepligtig omdannelse. En skattefri omdannelse kan foretages i de tilfælde, hvor man kan overholde reglerne i VOL. Loven bygger på et successionsprincip, som betyder, at selskabet skattemæssigt indtræder i den personlige ejers sted og beskatningen udløses først hos omdanneren på det tidspunkt, når vedkommende afhænder de kapitalandele, der er modtaget som vederlag for virksomheden. 25 I tilfælde af at reglerne i VOL ikke kan opfyldes, skal omdannelsen foretages som en skattepligtig omdannelse. En skattepligtig omdannelse sker ud fra afståelsesprincippet. Ved afståelsesprincippet anses virksomheden for afstået i skattemæssigt henseende. I det at virksomheden anses som afstået, sker beskatningen af en eventuel avance ved overdragelsen hos omdanneren som personlig indkomst Jf. afsnit 2.2 afgrænses der fra alt andet end fysiske personer. 25 Jan Børjesson: Skattekartotek kapitel 52 - Virksomhedsomdannelse, 2010, Magnus Informatik, s Jan Børjesson: Skattekartotek kapitel 52 - Virksomhedsomdannelse, 2010, Magnus Informatik, s af 83

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse Afhandling 8 semester HD-R Skrevet af Birk Klinkby Vejleder: Torben Bagge Handelshøjskolen i Århus Afleveret d. 30.04.12 1. Summary... 5 1.1 Introduction... 5 1.2 Problem statement... 5 1.3 Method... 7

Læs mere

Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri virksomhedsomdannelse? HD (R) Hovedopgave. Forår 2015

Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri virksomhedsomdannelse? HD (R) Hovedopgave. Forår 2015 HD (R) Hovedopgave Forår 2015 Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri virksomhedsomdannelse? Skrevet af Pernille Munksgaard Brogaard Copenhagen Business School Vejleder: Martin Nielsen 11-05-2015

Læs mere

OPSTART VIRKSOMHEDSFORM

OPSTART VIRKSOMHEDSFORM OPSTART VIRKSOMHEDSFORM Der findes flere forskellige typer af virksomhedsformer, der hver især har både fordele og ulemper. Det vigtigste er, at den type du vælger passer til dig og det du laver i virksomheden.

Læs mere

Omdannelse af virksomhed

Omdannelse af virksomhed Omdannelse af virksomhed Hvilke overvejelser bør der gøres i forbindelse med omdannelsen. Forfatter: Brian Clausen Vejleder: Anders H. Lützhøft Copenhagen Business School HD(R) 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handelshøjskolen, Århus Universitet Institut for Regnskab og økonomi April 2010. Afhandling - 8. semester HD-R

Handelshøjskolen, Århus Universitet Institut for Regnskab og økonomi April 2010. Afhandling - 8. semester HD-R Handelshøjskolen, Århus Universitet Institut for Regnskab og økonomi April 2010 Afhandling - 8. semester HD-R Udarbejdet af: Christina Henkels Vejleder: Torben Bagge Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

START UP: VIRKSOMHEDSTYPER

START UP: VIRKSOMHEDSTYPER START UP: VIRKSOMHEDSTYPER Det er nemt og hurtigt at registre en virksomhed og få et CVR-nummer I Erhvervsstyrelsen. Det gøres online og tager ca. 15 min, når du ved, hvilken virksomhedstype du gerne vil

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Skattepligtig og. skattefri omdannelse af en personlig drevet virksomhed 11-05-2015. Udarbejdet af: Hadi Benli & Deniz Özcan. Vejleder: Martin Bay

Skattepligtig og. skattefri omdannelse af en personlig drevet virksomhed 11-05-2015. Udarbejdet af: Hadi Benli & Deniz Özcan. Vejleder: Martin Bay Skattepligtig og 11-05-2015 skattefri omdannelse af en personlig drevet virksomhed Udarbejdet af: Hadi Benli & Deniz Özcan Vejleder: Martin Bay Indholdsfortegnelse Resume (F)... 5 1. Indledning (F)...

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse Virksomhedsomdannelse Afgangsprojekt HD(R) af Janni Boeskov Copenhagen Business School Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Anslag: 167.717 10-5-2016 Side 1 af 110 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Virksomhedsomdannelse - Skattefri kontra skattepligtig

Virksomhedsomdannelse - Skattefri kontra skattepligtig HD 7. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afhandling Forfatter: Kirstine Jernved Vejleder: Torben Bagge Virksomhedsomdannelse - Skattefri kontra skattepligtig Handelshøjskolen i Århus 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Mie Drost Hovedopgave, HD(R) Copenhagen Business School Afleveringsdato: 11. maj 2015 Vejleder: Henrik Bro Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 1.1 Indledning..4

Læs mere

Indledning. Kapitel Formål og afgrænsning

Indledning. Kapitel Formål og afgrænsning Kapitel 1 1.1. Formål og afgrænsning Partnerselskabet (tidligere»kommanditaktieselskabet«), har i en dansk sammenhæng traditionelt ikke spillet noget betydende rolle som selvstændig selskabsform ved siden

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Afhandling 8. semester HD-R Forfatter: Lene Olsen (410813) Vejleder: Torben Rasmussen Skattefri virksomhedsomdannelse Handelshøjskolen I Århus 2013 Indhold Abstract...1 Forord...1 1. Indledning...1 1.1

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Skattepligtig virksomhedsomdannelse kontra skattefri virksomhedsomdannelse. Opgavebesvarelse. Hovedopgave HD(R) på Copenhagen Business School

Skattepligtig virksomhedsomdannelse kontra skattefri virksomhedsomdannelse. Opgavebesvarelse. Hovedopgave HD(R) på Copenhagen Business School Skattepligtig virksomhedsomdannelse kontra skattefri virksomhedsomdannelse Opgavebesvarelse Hovedopgave HD(R) på Copenhagen Business School Vejleder: Søren Bech Jacob Møldrup Jensen 11-05-2015 Indhold

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse HD-studiet Regnskab og økonomistyring Afhandling 2010 Forfatter: Vejleder: Torben Bagge Skattefri virksomhedsomdannelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet April 2010 Indhold 1. Summary... 1 1.1 Introduction...

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 2. Del HD(R) Afgangsprojekt 13. maj 2013 Virksomhedsomdannelse Vejleder: Anders Lützhøft Studerende: Christina Beier Andersen (xxxxxx-xxxx) Camilla Maria Skibsted Pedersen (xxxxxx-xxxx) Indhold Kapitel

Læs mere

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Sarah Nordahl-Pedersen og Camilla Tilgreen Bruncke Afleverings dato: Den 17. maj 2010 Vejleder: Marianne Mikkelsen

Læs mere

Valg af virksomhedsform

Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse Afhandling HD(R) 2013 Vejleder: Torben Rasmussen Forfattere: Studienr. MJ89416 Studienr. MC89421 28 11 2013 Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Afhandling 2014 HD-R Forfatter: Thomas Ritter (TR92911) Vejleder: Torben Rasmussen Skattefri virksomhedsomdannelse Indholdfortejnelse 1 English summary... 5 2 Indledning...

Læs mere

Skattefri. Virksomhedsomdannelse

Skattefri. Virksomhedsomdannelse Skattefri Virksomhedsomdannelse Cand. Merc. Aud. Aalborg Universitet Kandidatafhandling 7. 10. Semester Afleveret maj 2011 Skrevet af: Vejleder: Henrik V. Andersen Indholdsfortegnelse 1. - Kapitel Det

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

Vejleder: Torben Rasmussen. Virksomhedsomdannelse -skattefri kontra skattepligtig

Vejleder: Torben Rasmussen. Virksomhedsomdannelse -skattefri kontra skattepligtig HD-R, 7. semester Afhandling Forfatter: Kathrine Molgjer Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsomdannelse -skattefri kontra skattepligtig Handelshøjskolen i Aarhus 2012 Indholdsfortegnelse 1. Summary...

Læs mere

Copenhagen Business School

Copenhagen Business School Afgangsprojekt HD 2. del, efterår 2015 Virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse er en vigtig del af virksomhedsejerens langsigtede skatteplanlægning. I opgaven bliver regelsættet omkring virksomhedsomdannelse

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD(R) Hovedopgave 2015 Copenhagen Business School Virksomhedsomdannelse Omdannelse af en virksomhed i personligt regi Cecilie Skou Buhelt Jørgensen Nicklas Letvinka Vejleder: Henrik K. Dich 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE

SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Kandidatafhandling Aalborg Universitet Cand.Merc.Aud Skrevet af: Vejleder: Liselotte Madsen Afleveret den 11. marts 2014 1 1 Indledning... 4 2 Problemformulering... 6 2.1

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Skattepligtig kontra skattefri virksomhedsomdannelse - fra personlig drevet virksomhed til selskab

Skattepligtig kontra skattefri virksomhedsomdannelse - fra personlig drevet virksomhed til selskab HD 7. Semester Afhandling Skattepligtig kontra skattefri virksomhedsomdannelse - fra personlig drevet virksomhed til selskab Handelshøjskolen i Århus Af Leon Beck & Dorthe Overgaard Vejleder: Torben Bagge

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed (Selecting how to run business in the start up phase) Hovedopgave HDR ved Copenhagen Business School Studerende: Line Bloch Møller Sascha Tejmer Larsen

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Valg af virksomhedsform for en iværksætter

Valg af virksomhedsform for en iværksætter Valg af virksomhedsform for en iværksætter Forfattere: Vejleder: Thomas Funch Jesper Lomborg Marianne Mikkelsen Valg af virksomhedsform for en iværksætter Engelsk resumé Indhold Engelsk resumé... 1 Kapitel

Læs mere

Afsluttende hovedopgave

Afsluttende hovedopgave HD REGNSKAB OG ØKONOMISTRYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende hovedopgave Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Antal anslag: 160.497 Antal sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste

Læs mere

Iværksætterfasen. Vækstfasen. Afviklingsfasen Konsolideringsfasen

Iværksætterfasen. Vækstfasen. Afviklingsfasen Konsolideringsfasen Skattefri virksomhedsomdannelse Pia Søren Stonor Larsen Steffensen Vejleder: Christen Amby Anvendte Indledning forkortelser (Sammen) 45 Problemformulering Formål Målgruppe (Sammen) (Sammen)... 7 Afgrænsninger

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Selskabsformer: Enkeltmandsvirksomhed, ApS eller noget helt tredje?

Selskabsformer: Enkeltmandsvirksomhed, ApS eller noget helt tredje? Selskabsformer: Enkeltmandsvirksomhed, ApS net helt tredje? IvS PMV ApS ENK A/S I/S Det er i dagens Danmark uhyre nemt at stifte et selskab. Som udgangspunkt kræver det blot 10 minutter, dit NemID en computer

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD-studiet Regnskab og økonomistyring Afhandling 2009 Forfatter: Katrine Meldgaard Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen Virksomhedsomdannelse af en personlig virksomhed Handelshøjskolen i Århus Maj 2009

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Valg af virksomhedsform

Valg af virksomhedsform Valg af virksomhedsform - i forbindelse med opstart af virksomhed Udarbejdet af: Anne Sofie Andersen - 201203510 Dato: 24.04.2014 Vejleder: Torben Rasmussen Afhandling HD regnskab Aarhus Handelshøjskole

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Beskatning af selvstændige erhvervsdrivende

Beskatning af selvstændige erhvervsdrivende Beskatning af selvstændige erhvervsdrivende - Valg af beskatningsregler mellem personskatteloven og virksomhedsskatteloven Udarbejdet af: Lars Kirkeskov Pedersen Uddannelsesinstitution: Copenhagen Business

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Afhandling Opgaveløser: Mette Skak Olsen 7. semester, efterår 09 Vejleder: Jesper Bierregaard Skattefri virksomhedsomdannelse - Fra personligt ejet virksomhed til selskab - Aflevering d. 1. december 2009

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri?

Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Udarbejdet af: Ann-Louise Lund Rasmussen Sandie Luhaäär Hansen Copenhagen Business School, HD(R), Hovedopgave, 11. maj 2015 Indhold Indledning... 3

Læs mere

Omstrukturering. skatteregler i praksis. Jane K. Bille Morten Hyldgaard Jensen René Moody Nielsen. 3. udgave

Omstrukturering. skatteregler i praksis. Jane K. Bille Morten Hyldgaard Jensen René Moody Nielsen. 3. udgave Jane K. Bille Morten Hyldgaard Jensen René Moody Nielsen Omstrukturering skatteregler i praksis 3. udgave Jane K. Bille, Morten Hyldgaard Jensen, René Moody Nielsen Omstrukturering skatteregler i praksis

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS Model 10 Ejerskifte af selskab hvor succession ikke er mulig V ejer virksomh eden i personligt regi omdanne r virksomh eden til et selskab gennemf ører en anpartso mbytning Ejer 2 49% 51% Ejer 2 gennemf

Læs mere

AFGANGSPROJEKT HD 2. DEL

AFGANGSPROJEKT HD 2. DEL AFGANGSPROJEKT HD 2. DEL Enkeltmandsvirksomhed kontra kapitalselskab HD 2. del studiet i Regnskab og Økonomistyring Aalborg Universitet 8. semester 2017 Kim Kristensen Vejleder: Hans B. Vistisen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse

Skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse 10-05-2016 Skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse Omdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Julie Hansen VEJLEDER: HENRIK DICH Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering... 5 1.1.1

Læs mere

Vejledning. omdannelse af virksomhed

Vejledning. omdannelse af virksomhed Vejledning om omdannelse af virksomhed 1. Indledning Den virksomhedsejer, som overvejer at drive sin personligt drevne virksomhed i selskabsform, har også behov for at overveje, hvorledes virksomheden

Læs mere

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Problemformulering...

Læs mere

Skattefri Virksomhedsomdannelse

Skattefri Virksomhedsomdannelse HD i Regnskab og Økonomistyring Udarbejdet af: Michael Dyrehauge Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen HD-R Afhandling Handelshøjskolen, Århus Universitet Forår 2009 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Financing and procurement models for light rails in a new financial landscape

Financing and procurement models for light rails in a new financial landscape Financing and procurement models for light rails in a new financial landscape Jens Hoeck, Partner, Capital Markets Services 8 November 2011 Content 1. Why a need for rethinking 2. Criteria for a rethought

Læs mere

OMSTRUKTURERING VED VIRKSOMHEDSOMDANNELSE OG AKTIEOMBYTNING

OMSTRUKTURERING VED VIRKSOMHEDSOMDANNELSE OG AKTIEOMBYTNING HOVEDOPGAVE HD-R Copenhagen Business School OMSTRUKTURERING VED VIRKSOMHEDSOMDANNELSE OG AKTIEOMBYTNING Rikke Nanet Bach Jensen Mikael Sohn Ottesen Indholdsfortegnelse FORORD... 5 1. INDLEDNING... 6 1.1

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen AFHANDLING : HD (R) Virksomhedsskatteordningen herunder muligheder for inddragning og udtagelse af aktiver og passiver i ordningen Ulrik Martinussen 28 04 2011 Vejleder: Torben Bagge Indhold 1. Summary

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Omdannelse af personlig virksomhed

Omdannelse af personlig virksomhed HD(R) Hovedopgave 2016 Copenhagen Business School Studerende: Vejleder: Martin Bay Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 1.1. Problembaggrund... 4 1.2. Problemejer... 4 1.3. Problemstilling... 5 1.4.

Læs mere

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12 Indholdsfortegnelse: Summery...1 1. Indledning...8 1.2. Problemformulering...9 1.3. Afgrænsning...10 1.4. Målgruppe...12 1.5. Metode...12 2. De danske virksomheders organisering...14 3. Enkeltmandsvirksomheden...18

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2008 Videregående skatteret Onsdag den 9. januar 2008 Kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Valg af virksomhedsform i et livscyklus perspektiv

Valg af virksomhedsform i et livscyklus perspektiv Copenhagen Business School 2013, Cand.Merc.Aud Valg af virksomhedsform i et livscyklus perspektiv Selecting of legal form from a life cycle perspective Kandidatafhandling Rasmus Madsen, Vejleder: Anders

Læs mere

Skat for selvstændige. med virksomhedsordningen. Søren Revsbæk

Skat for selvstændige. med virksomhedsordningen. Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen? af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave. Forår 2014 Tina Juul Janus Corneliussen

Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave. Forår 2014 Tina Juul Janus Corneliussen Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave Forår 2014 Tina Juul Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Problemfelt... 1 2.1 Problemformulering... 2 2.1.1 Undersøgelsesspørgsmål...

Læs mere

Valg af virksomhedsform

Valg af virksomhedsform Copenhagen Business School 2012 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform Ud fra skattemæssige og erhvervsretlige forhold Antal tegn: 181.394 Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

ESG reporting meeting investors needs

ESG reporting meeting investors needs ESG reporting meeting investors needs Carina Ohm Nordic Head of Climate Change and Sustainability Services, EY DIRF dagen, 24 September 2019 Investors have growing focus on ESG EY Investor Survey 2018

Læs mere

Side 1 af 9. SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning

Side 1 af 9. SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning Side 1 af 9 SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning 23.11.2015 1. Indledning Denne guide kan anvendes af kreditorer, som ønsker at gøre brug af SEPA Direct Debit til opkrævninger i euro. Guiden kan

Læs mere

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1287 af 27/4 2017

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1287 af 27/4 2017 REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1287 af 27/4 2017 Skattelovforslag To skattelovforslag er fremsat i Folketinget. Det ene omhandler ejere af andele i transparente selskaber selvstændig

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen

Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen - 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

OPSTART VIRKSOMHEDSFORM

OPSTART VIRKSOMHEDSFORM OPSTART VIRKSOMHEDSFORM Der findes flere forskellige typer af virksomhedsformer, der hver især har både fordele og ulemper. Det vigtigste er, at den type du vælger passer til dig og det du laver i virksomheden.

Læs mere

Investeringsforeningen C WorldWide. Beskatning af investeringsbeviser 2017

Investeringsforeningen C WorldWide. Beskatning af investeringsbeviser 2017 Investeringsforeningen C WorldWide Beskatning af investeringsbeviser 2017 KPMG Acor tax Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Investeringsforeningen C Worldwide Dampfærgevej 26, 2100 København Oversigt over

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen vs. Kapitalafkastordningen - ved forældrekøb

Virksomhedsskatteordningen vs. Kapitalafkastordningen - ved forældrekøb Hovedopgave HD-R Udarbejdet af: Kristina Holm Sinding Vejleder: Jane Bolander Virksomhedsskatteordningen vs. Kapitalafkastordningen - ved forældrekøb Institut for regnskabsvæsen Handelshøjskolen i Århus

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse Virksomhedsomdannelse Udarbejdet af Frederik Ploug og Lasse Villadsen Vejleder: Søren Bech Forord I forbindelse med vores dagligdag har vi stiftet bekendtskab med omdannelser af virksomheder, men vi har

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation

Læs mere

Virksomhedsomdannelse af interessentskab til anpartsselskab

Virksomhedsomdannelse af interessentskab til anpartsselskab Virksomhedsomdannelse af interessentskab til anpartsselskab Af: Kent Behrendt Sørensen Aflevering d. 9. maj 2012. Vejleder Niclas Holst Sonne 1 Indhold Virksomhedsomdannelse af interessentskab til anpartsselskab...

Læs mere

Lovændringer i virksomhedsskatteordningen

Lovændringer i virksomhedsskatteordningen Lovændringer i virksomhedsskatteordningen - Konsekvenserne heraf Forfatter: Mette Jørgensen Vejleder: Liselotte Madsen Aarhus Universitet - Cand.merc.aud. Dato: 1. januar 2016 Antal anslag: 127.453 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Omstrukturering den personlige virksomhed

Omstrukturering den personlige virksomhed Århus Universitet Afhandling HD 2. del 8. semester 2015 Regnskab og økonomistyring Omstrukturering den personlige virksomhed Forfatter: Gitte Nielsen Studienr: 201203530 Vejleder: Torben Rasmussen Afl.

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved valg af beskatningsform

Skattemæssige konsekvenser ved valg af beskatningsform HD 2. del Studiet i Regnskab og Økonomistyring Aalborg Universitet 8. semester 2012 Skattemæssige konsekvenser ved valg af beskatningsform Opgaveløsere: Ann Vagner Svendsen Anja Stiller Jensen Vejleder:

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Neopost Danmark A/S Årsrapport 2016/17 Annual report 2016/17 Årsregnskab 1. februar 2016-31. januar 2017 Financial statements for the period 1 February 2016-31 January 2017 Noter Notes to the financial

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Analyse af en færdig omdannet virksomhed Copenhagen Business School, HD(R) Vejleder: Henrik Kofod Dich Udarbejdet af: Limin K. Lauridsen Table of Contents 1. Indledning...

Læs mere